Kalkedon: historien under Kadıköy, de færreste kender
- Martin
- for 4 timer siden
- 3 min læsning
Kadıköy er ikke bare caféer og færger. Under bydelen gemmer sig resterne af den antikke by Kalkedon, hvor kejseropgør, kirkemøder og en ung martyr satte spor, der stadig kan aflæses i landskabet i dag.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Da Konstantin den Store i 324 besejrer Licinius ved Chrysopolis - afgøres kontrollen over Romerriget på den asiatiske side af Bosporus. Få kilometer mod syd ligger Kalkedon.
Det område, der i dag udgør Kadıköy - indgik i den antikke græske koloni og senere romerske by Kalkedon. Byen havde egne havne, templer og forbindelser til både Sortehavet og Middelhavet, men fungerede kun i begrænset omfang som politisk centrum. Den lå i regionen Bithynien, hvor tyngden fandtes i Nikomedia og senere Nikæa.
Da Konstantin den Store i 330 gør Konstantinopel til kejserlig hovedstad i Romerriget - ændres Kalkedons funktion. Byen ligger nu tæt på rigets centrum og mister i praksis sin selvstændige rolle.
I 365 gør Procopius oprør mod Valens. I 360’erne fratages Kalkedon sine mure, og hos Ammianus Marcellinus beskrives indgrebet som en afmontering snarere end en ødelæggelse. Materialerne fjernes og genanvendes.
Euphemia og byen
En ung kvinde ved navn Euphemia bliver i 303 henrettet i Kalkedon under Diocletians forfølgelser. Ifølge traditionen føres hun ind i arenaen og kastes for vilde dyr.
Over tid knyttes der opmærksomhed til hendes grav - som udvikler sig til et kultsted. Allerede i begyndelsen af 400-tallet omtales stedet i kilderne, og i løbet af århundredet opføres en kirke til hendes ære.
Placeringen er ikke endeligt dokumenteret, men beskrivelserne peger mod højdedraget i det, der i dag kaldes Duatepe. I sine rekonstruktioner af det antikke Kalkedon placerer Celâl Esad Arseven kirkekomplekset netop her - på skråningen ned mod kysten. Senere forskning har på enkelte punkter justeret denne placering uden at flytte den ud af området.
Kilderne beskriver et kompleks med en søjlegård, en basilika og en rund bygning til hendes relikvier - placeret på en bakke over kysten og byens havneanlæg.
Først i denne sammenhæng optræder hun under det navn, hun siden er blevet kendt under - Sankt Euphemia.
Da Marcian i 451 indkalder til Koncilet i Kalkedon - afholdes mødet i tilknytning til kirken. Senere flyttes hendes relikvier til Konstantinopel, hvor de placeres i en kirke ved siden af hippodromen.
Fra Kalkedon til Kadıköy
Kalkedon forbliver en by i nær relation til Konstantinopel - men uden at blive et varigt centrum. Navnet er i brug i århundreder, før det gradvist afløses af det tyrkiske Kadıköy.
Den oprindelige kirke for Sankt Euphemia er ikke bevaret og synes at være gået til i et jordskælv før år 1000. På højdedraget, hvor den formodentlig har ligget, står der gennem 1800-tallet en række vindmøller, som giver området sit nuværende navn, Yeldeğirmeni.
I 1800-tallet opføres en mindre kirke til hendes ære i det nuværende çarşı-område i Kadıköy, hvor den stadig kan besøges.
Området kommer under osmannisk kontrol i løbet af 1300-tallet som led i de byzantinske borgerkrige og fungerer længe som en forpost over for Konstantinopel. Først i 1930 udskilles Kadıköy som selvstændigt administrativt område efter i længere tid at have hørt under Üsküdar.
I dag fremstår den antikke by ikke som en synlig helhed, men dens placering kan stadig aflæses i landskabet. Afstanden til Sarayburnu er den samme, kystlinjen den samme, og højdedragene ligger, hvor de altid har ligget.
Kalkedon var ikke magtens centrum, men i 451 blev byen et sted, hvor kristendommens selvforståelse blev formuleret i kirken for Sankt Euphemia, i dag gemt i jorden under det moderne Kadıköy.
Det er ikke synligt. Men det er der.
Hvem er hvem?
Konstantin den Store (ca. 272–337) - kejser, der samler riget og gør Konstantinopel til hovedstad
Licinius (ca. 265–325) - Konstantins rival, besejret i 324
Valens (328–378) - kejser, der lader Kalkedons mure fjerne
Procopius (d. 366) - oprører mod Valens
Ammianus Marcellinus (ca. 330–395) - historiker, der beskriver indgrebet i Kalkedon
Euphemia (henrettet 303) - knyttet til det kultsted, der gør Kalkedon til religiøst samlingspunkt
Marcian (ca. 392–457) - kejser, der indkalder til koncilet i 451
Celâl Esad Arseven (1875–1971) - rekonstruerer det antikke Kalkedons placering
Billedet øverst: Kollagen indeholder illustration af Celâl Esad Arseven samt mønter fra Kalkedon (fra hhv 450 fkr og cirka 200 ekr)
