Tünel-banen i Istanbul - verdens næstældste metro
- Martin

- for 34 minutter siden
- 2 min læsning

Nogle meter under jorden - direkte under Galatatårnet - løber en kort, muret tunnel.
I denne tunnel kører Tünel-banen, en underjordisk kabelbane, der er verdens næstældste bybane - kun overgået af Londons Underground.
👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Læs: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Idéen kom fra den franske ingeniør Eugène-Henri Gavand, som i 1860’ernes Konstantinopel lagde mærke til, hvordan embedsfolk, kontorfolk og handelsrejsende hver dag kæmpede sig op og ned ad den stejle Pera-bakke fra havnen i Karaköy ved Det Gyldne Horn til toppen - det, vi i dag kender som Beyoğlu og Istiklal Cd.
Han besluttede sig for at tegne en underjordisk kabelbane, der kunne forbinde de to verdener - havnen og toppen af højen. I 1869 fik han grønt lys fra sultan Abdülaziz til at sætte projektet i gang, og seks år senere - i 1875 - blev banen indviet under navnet “Tünel” (Tunnel).
Siden indvielsen har Tünel overlevet krige, jordskælv, imperiets forfald og republikkens opblomstring, og kun været lukket i kortere perioder, men hver gang vendt tilbage til livet igen. Senest i 2007, hvor banen blev gennemrenoveret og jordskælvssikret, så den fortsat kan køre trygt mellem Karaköy ved vandet og Istiklal Cd på toppen af Pera.
For de mere teknisk interesserede skulle tunnelen være 554,8 meter lang, 6,7 meter bred og 4,9 meter høj. Den er bygget som en enkelt, murstensforet strækning, hvor toget trækker sig gennem mørket på halvandet minut og løfter passagererne 62 meter op.
Fra Tünel stationen kan du fange den nostalgiske sporvogn til Taksim-pladsen, skifte til metro M2 Fra Sishane station. Fra Karaköy er der færger rundt til hele Istanbul.
Brug Istanbul Kart som billet i Tünel (alternativt kontaktløst Mastercard)



















