Septimius Severus' mur - det moderne Istanbuls antikke historie

I skyggen af de mægtige Theodosianske mure, som i århundreder beskyttede Konstantinopel, gemmer der sig en historie om en ældre og mindre kendt forsvarslinje: Septimius Severus' mur.

Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?  - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek

Denne mur, bygget af den romerske kejser af samme navn omkring år 196 e.Kr., repræsenterer et afgørende kapitel i Istanbuls tidlige udvikling fra den antikke by Byzans til en kejserlig hovedstad. I dag findes der få, om nogen, synlige spor tilbage af dette engang så vigtige fæstningsværk, men dets historie er en integreret del af byens rige og komplekse fortid.

Historien om Severus' mur begynder med en brutal konflikt. Efter kejser Pertinax' død i år 193 e.Kr. udbrød en borgerkrig i Romerriget. Byen Byzans valgte at støtte Septimius Severus' rival, Pescennius Niger. Da Severus sejrede, straffede han byen hårdt. Han lod dens stærke mure rive ned og fratog den dens byrettigheder, hvilket reducerede den til en landsby underlagt nabobyen Heraclea Perinthus.

Severus indså dog hurtigt Byzans' strategiske betydning, beliggende ved indsejlingen til Sortehavet og som en bro mellem Europa og Asien. Han ombestemte sig og påbegyndte et ambitiøst genopbygningsprojekt. Byen fik ikke kun sin status tilbage, men blev også beriget med nye monumenter, herunder en lille hippodrom (forgængeren til den berømte og gigantiske Hippodrom i Konstantinopel) og Zeuxippus-badene. Som en del af denne genopbygning beordrede han opførelsen af en ny og stærkere bymur.

Den severiske mur anslås at have ligget omkring 300-400 meter vest for de oprindelige mure og udvidede dermed byområdet betydeligt. Ifølge antikke kilder, såsom den græske historiker Zosimus, begyndte muren ved Det Gyldne Horn, nær den nuværende Atatürk-bro.

Derefter strakte den sig sydpå, passerede øst for de store åbne cisterner Mocius og Aspar for til sidst at nå kysten ved Marmarahavet. Dens hovedport lå for enden af en søjlekranset allé, den første del af den senere så vigtige hovedgade Mese, og lige før indgangen til det, der skulle blive Konstantins forum.

Trods sin betydning for sin tid blev Septimius Severus' mur relativt kortlivet som byens yderste forsvarsværk. Da Konstantin den Store gjorde byen til Romerrigets nye hovedstad i 320'erne e.Kr., ekspanderede den hurtigt ud over de severiske mure. Dette førte til opførelsen af de konstantinske mure, og et århundrede senere, de endnu større Theodosianske mure, som kom til at definere byen gennem det meste af dens byzantinske og osmanniske historie.

For den, der i dag vandrer gennem Istanbuls historiske halvø, Fatih, er det en udfordring at finde konkrete beviser på Septimius Severus' mur. For muren er så godt som forsvundet, enten fordi den er blevet revet ned for at give plads til en voksende by, eller fordi dens sten er blevet genbrugt i senere konstruktioner.

Billedet for oven og videoen nedenfor:

Arkæologer og historikere er i dag uenige om, hvorvidt de få murfragmenter, der undertiden er blevet foreslået som rester af Severus' værk, reelt kan tilskrives denne periode.

En del af en mur langs Cağaloğlu gymnasium blev tidligere (fejlagtigt ?) identificeret som en del af den severiske mur, men det viste sig senere at tilhøre en byzantinsk cisterne, hvilket dog stadigt betyder at murfragmentet er super interessant... men så melder spørgsmålet sig: blev cisternen mon bygget med dele af Septimius Severus' mur eller ind i den antikke mur?

Selvom de fysiske spor er væk, lever arven fra Septimius Severus' mur videre. Hans beslutning om at genopbygge og udvide Byzans lagde grunden for dens fremtidige storhed som Konstantinopel.

Muren var det første skridt i den urbane ekspansion, der skulle forvandle en antik græsk koloni til en af verdenshistoriens mest betydningsfulde byer. At mindes denne glemte mur er at værdsætte de tidlige lag af historie, der ligger begravet under gaderne i det moderne Istanbul.