Tyrkiet: En generation sat på pause - når uddannelse mister formål
- Martin
- for 1 dag siden
- 5 min læsning
Tyrkiet står midt i en voksende ungdomsarbejdsløshed, mens regeringen svarer igen med kortere uddannelser, flere test og mindre læring.
👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Ifølge en artikel i den franske avis Le Monde står Tyrkiet over for en dramatisk udfordring: Omkring 32 % af unge mellem 18 og 24 år er hverken i beskæftigelse, under uddannelse eller i oplæring - den såkaldte NEET-gruppe (Not in Employment, Education or Training). Tallene stammer fra nye undersøgelser foretaget af blandt andre İstanbul Bilgi University og internationale organisationer. Blandt unge kvinder er andelen endnu højere: 42 % (Le Monde, 1. november 2025).
Tallene føjer sig til et bredere billede af en generation i klemme. Ifølge İstanbul Bilgi University er kun cirka 46 % af de 18-29-årige i beskæftigelse, mens resten enten studerer eller står helt uden for systemet (Turkish Minute, 24. oktober 2025). Og selv blandt universitetsuddannede er ledigheden markant - Tyrkiet ligger i bunden blandt OECD-landene, når det gælder beskæftigelse efter endt uddannelse (Stockholm Center for Freedom, september 2025).
Bag statistikken gemmer sig en generation, der føler sig fanget i et paradoks: et uddannelsessystem, der tester og måler, men sjældent lærer unge at tænke selv - og et arbejdsmarked, der ikke formår at absorbere dem.
Den voksende usikkerhed mærkes ikke kun i klasselokalet eller på arbejdsmarkedet, men også i hverdagen. En undersøgelse (som jeg skrev om her på bloggen for bare en uge siden: Fra håb til hverdag - lykken forsvinder i Tyrkiet) peger på, at livsglæden blandt tyrkerne er faldet markant. Her lå tyrkernes gennemsnitlige livstilfredshed i 2024 på blot 4,98 ud af 10, mens Danmark til sammenligning lå på 7,58.
Et uddannelsessystem i frit fald
De internationale målinger understreger krisens dybde. I OECD’s seneste PISA-undersøgelse fra 2022 ligger Tyrkiet fortsat under gennemsnittet på alle områder: omkring 453 point i matematik, 456 i læsning og 476 i naturfag. Danmark scorer til sammenligning 489-494 point og ligger solidt over gennemsnittet.
Kun 5 % af tyrkiske 15-årige når de øverste kompetenceniveauer i matematik mod 9 % i OECD-gennemsnit. Samtidig klarer elever fra religiøse Imam Hatip-skoler sig markant dårligere end elever fra almindelige Anadolu-gymnasier, og langt færre kommer videre på universitetet.
Flere af regeringens medlemmer - herunder præsidenten - har selv baggrund i de religiøse Imam Hatip-skoler. Disse skoler blev oprindeligt etableret som præsteskoler for imamer, men fungerer i dag som almindelige grundskoler og gymnasier. Det faglige niveau er dog alarmerende lavt. Imam Hatip-gymnasiernes niveau svarer omtrent til det danske folkeskoles mellemtrin - og undervisningen er præget af udenadslære frem for refleksion og analyse. At netop denne gruppe nu vil definere, hvad “akademisk kvalitet” betyder, er i sig selv et paradoks.
Regeringens svar: Kortere uddannelser, hurtigere krise
Den nuværende tyrkiske præsident og den højere uddannelsesmyndighed YÖK (Styrelsen for Højere Uddannelse) har fremlagt en plan, der skal gøre det muligt at gennemføre en bacheloruddannelse på tre år i stedet for fire - forudsat høje karakterer og hurtig studieprogression (PaTurkey News, 31. oktober 2025).
Ifølge myndighederne skal reformen skabe et “mere dynamisk” system, reducere spildtid og få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men når man sammenholder udspillet med de internationale resultater og de interne uddannelsesdata, bliver logikken hul. Tyrkiet ligger allerede under OECD-gennemsnittet i alle fagområder, og store dele af systemet kæmper med svag faglighed og manglende kritisk tænkning.
At løse den krise ved at forkorte uddannelserne er som at kurere feber ved at smadre termometeret. Det ser handlekraftigt ud på papiret - men forværrer kun symptomerne.
I Tyrkiet er undervisningen gennem de seneste to årtier gradvist blevet drejet i retning af test, målinger og udenadslære. Regeringens uddannelsespolitik har reduceret læring til gentagelse og eksamensforberedelse, hvor formålet ikke er at forstå, men at bestå. De studerende lærer at huske og memorere - ikke at analysere, reflektere eller forholde sig kritisk.
Undervisningen er bygget op omkring hyppige prøver, mekanisk repetition og et gennemgående fravær af selvstændig tænkning. Kun få universiteter - som for eksempel İstanbul Bilgi University - har formået at bevare en mere åben og analytisk tilgang, hvor studerende opfordres til at tænke selv. Men det er undtagelserne, ikke reglen.
Samtidig er adgangskravene til universiteterne blevet markant udvandet. For få år siden fjernede regeringen de nationale grænser for beståelse i den centrale universitetsoptagelseseksamen (YKS), og det er nu op til de enkelte institutioner selv at fastsætte adgangskrav. I praksis betyder det, at mange private universiteter optager stort set alle ansøgere, så længe de kan betale studiegebyret.
Resultatet er fremvæksten af en række såkaldte “supermarked-universiteter”, hvor det vigtigste ikke længere er faglighed, men betalingsevne. Man køber sig en uddannelse - men ikke nødvendigvis den viden og kritiske tænkning, der burde følge med.
Bilgi-sagen: Når kritik bliver farlig
Mens regeringen taler om effektivitet og reformer, rammes de institutioner, der sætter tal og fakta på virkeligheden. İstanbul Bilgi University, som stod bag den opsigtsvækkende rapport om ungdomsarbejdsløshed, blev den 11. september 2025 sat under statslig kontrol - blot få uger efter offentliggørelsen af rapporten.
Indgrebet skete som led i en påstået “korruptions- og økonomisk kriminalitetssag” mod universitetets moderselskab, Can Holding. Ifølge Reuters og flere uafhængige medier blev beslaglæggelsen gennemført af den statslige fond TMSF - et organ, der tidligere er blevet brugt til at overtage medier og universiteter med kritisk profil. Officielt handler sagen om finansielle uregelmæssigheder, men mange i akademiske kredse tolker den som et politisk indgreb.
Bilgi University har i årtier haft ry som et af Tyrkiets mest prestigefyldte private universiteter - og som et sted, hvor studerende og forskere kunne arbejde relativt frit. At indgrebet faldt sammen med offentliggørelsen af universitetets rapport, der dokumenterede regeringens uddannelsespolitiske fiasko, har derfor vakt alvorlig mistanke om, at sagen ikke kun handlede om økonomi.
Indgrebet illustrerer, hvordan akademisk uafhængighed i stigende grad kolliderer med politisk følsomhed. I dagens Tyrkiet er det sjældent selve tallene, der er farlige - men dem, der vover at offentliggøre dem.
Problemet i Tyrkiet er ikke, at uddannelserne varer for længe. Problemet er, at uddannelse, arbejdsmarked og socialpolitik ikke hænger sammen. Mange tyrkere går fortsat på pension i 40’erne eller tidlige 50’ere - for derefter at fortsætte med at arbejde, mens de modtager pension. Det belaster statskassen dobbelt og lukker døren for yngre generationer.
Derfor risikerer Tyrkiet nu en ond cirkel: svagt uddannelsessystem -> lavt kompetenceniveau -> høj ungdomsarbejdsløshed -> politiske lappeløsninger <-.
Kilder og referencer
Le Monde, “La Turquie face au risque de perdre tout un pan de sa jeunesse”, 1. november 2025
Turkish Minute, “Only 46 % of Turkish youth in employment”, 24. oktober 2025
Stockholm Center for Freedom, “OECD data on graduate unemployment in Turkey”, september 2025
OECD PISA 2022 Results – Country Profiles: Turkey & Denmark, gpseducation.oecd.org
World Bank, “Turkey’s Improvements in the Quality of Learning”, 2023
PaTurkey News, “Three-year degree plan announced by YÖK”, 31. oktober 2025
Reuters, “Turkish prosecutor orders seizure of Can Holding”, 11. september 2025
Türkiye Today, “Trustees appointed to Istanbul Bilgi University in money-laundering probe”, 15. september 2025
Qoshe, “Turkey’s seizure of Can Holding raises alarms over media freedom and state control” oktober 2025
