I denne 3. del af Istanbuls oversete perler på den asiatiske side af Istanbul, tager jeg en tur tilI den hektiske bydel Bostanci i Istanbul-kommunen Kadikoy. Læs med i indlægget her og se hvad der gør Bostanci til en perle der måske kunne være være at besøge. Bostanci er nok mest kendt for sin smukke strand- og kystlinje, der strækker sig langs Marmarahavet. Her kan man nemlig slentre op og ned ad promenaden mens man nyder den friske havluft, til lyden og synet af de mange både vandet. Man kan også kan tage en tur med en af de mange færger, der sejler fra Bostanci færgehavn og ud til de nærliggende Prinsens Øer, hvor man virkelig mærker freden og stilheden, 'langt' væk fra megabyens larm. Men Bostanci er meget mere end bare strand og havudsigt. Bydelen er også berømt for sin park, Bostanci Sahil Parki - der dog ligger ved promenaden, og fungerer som et populært samlingssted for både lokale og turister. Parken byder på store grønne områder, perfekte til picnic eller afslappende gåture. Her er der også legepladser til børnene og en lang række forskellige sportsfaciliteter. Uanset om man vil dyrke motion eller bare slappe af under skyggen af et træ, er parken et ideelt sted at tilbringe en dejlig dag i Bostanci. Kulturen og historien er også rig i Bostanci. Et vigtigt kendetegn ved byen er Bostanci Valide Moské, der stammer helt tilbage fra det 16. århundrede. Denne historiske bygning er et vidnesbyrd om Istanbuls fortid og er et besøg værd for alle, der ønsker at udforske byens kulturelle arv. Shoppegaden Bağdat Caddesi løber fra Bostanci togstation og ned mod Kadikoy. Gaden er kendt for at danne ramme om diverse festligheder samt sige rige caféliv. Endelig er Bostanci også et gastronomisk paradis. Med et bredt udvalg af restauranter og caféer kan man smage på både lokale og internationale retter. Uanset om man er til traditionel tyrkisk kebab eller internationale lækkerier, vil man ikke blive skuffet over Bostancis kulinariske tilbud. Alt i alt er Bostanci en skjult perle i Istanbul, der er værd at udforske. Med sin smukke kystlinje, rolige parker, historiske moské og lækre madmuligheder, er Bostanci en bydel, der tilbyder noget for enhver smag. Hvis du planlægger en tur til Istanbul, bør du helt sikkert overveje at besøge denne unikke og charmerende bydel. Sådan kommer du til Bostanci: En skøn færgetur til Bostanci fra Kabatas på den Europiske side (cirka 60 minutter) Marmaray toget til Bostanci station Metro M8 til Bostanci station

I dette indlæg her på Mit Istanbul DK vil jeg tage på en rejse gennem historien og ind i hjertet af byen Safranbolu, byen hvor min kæreste kommer fra og som jeg selv elsker at besøge. Safranbolu ligger cirka 3.5 time i bil fra Istanbul og vil selv kalde sig for en by i Sortehavsregionen. Safranbolus historie går tilbage til oldtiden, hvor den blev et vigtigt handelscenter langs Silkevejen. Byen blev grundlagt af den frygiske civilisation (1200 - 674 f.kr) og var indflydelsesrig under både de persiske og romerske perioder. I løbet af middelalderen blev Safranbolu en populær handelsby på grund af sin strategiske beliggenhed og en voksende silkeproduktion i området. Byen fik sit navn fra safrankrydderiet, som er blevet dyrket i området gennem århundreder. Safranbolus safranrødder har været eftertragtede i hele Europa og har tilføjet en ekstra dimension til byens økonomiske betydning. Safranhandlen blomstrede og udgjorde en vigtig indtægtskilde for indbyggerne i Safranbolu. Under det osmanniske rige blev byen etableret som en vigtig handelsby og dens unikke arkitektur udviklet. Karakteristiske træhuse med overdådige udskæringer og balkoner blev bygget som en fortsættelse af den traditionelle ottomanske byggestil. Disse huse blev kendetegn på Safranbolus velstand, og kan ses den dag i dan i byens velbevarede historiske centrum, kendt som "Safranbolu's gamle bydel" og er påtaget påUNESCOs verdensarvsliste. Klik her for rejsetilbud med Sunweb til Tyrkiet Når man vandrer gennem de brostensbelagte smågader og gyder, kan man beundre den velbevarede arkitektur der skaber en autentisk atmosfære af fortidens storhed. Safranbolu var også et vigtigt centrum for håndværk og kunst i det osmanniske rige. Byens skoler og workshops trak dygtige håndværkere inden for forskellige fagområder. Safranbolus befolkning var kendt for deres dygtighed inden for træskæring, keramikproduktion, tekstil- og sølvarbejde. Disse traditioner og færdigheder er blevet bevaret og kan stadig ses i dagens lokale håndværksprodukter. Besøger man Safranbolu vil man lægge mærke til, at byen er som et stort friluftsmuseum - jeg tænker lidt på Den Gamle By i Aarhus, hvor de smukke historiske bygninger åbner vinduet til fortiden. Udover selve byen er der i bjergene omrking masser af aktiviteter der er værd at besøge som Krystalterassen, det omvendte hus, glidebaner og meget mere. Videoer & fotos brugt i indlægget: Martin Mit Istanbul DK, Martin Dufke og Mehmet S

Hvis et træ i skoven vælter, men ingen hører det, laver det så en lyd? Sker der overhovedet noget hvis ingen ser det? I sin nye bog Istanbul Tidløs, har fotograf Timurtaş Onan taget et et sekund af virkelighedens små tidløse øjeblikke i Istanbul og foreviget dem. Før jeg selv flyttede til Istanbul, kan jeg huske en aften hvor jeg sad med et par lokale venner og fik en drink. En 3. kammerat, en hollænder, kom lige ultra kort forbi for at sige hej og give en besked til de andre, for derefter at forsvinde igen og drage videre til sit arbejde. Jeg kan huske at jeg sad med en følelse af misundelse og beundring. Jeg syntes at han var skide heldig, han kunne bare ‘smutte ind’ og ‘smutte videre ud i denne by’ som han var blevet en del af. Det var måske kun 1 minut – og egenligt ganske ubetydeligt, men det satte nogle enorme følelser igang så dybe så jeg stadig kan føle dem, her 9 år senere og 8 år efter jeg selv blev en del af byen. Fra bogen Istanbul Timeless af Timurtaş Onan Oplevelser er ofte en lang række øjeblikke og ofte et øjeblik der reelt set ingen værdi har, fordi de er en del af en lang række af begivenheder der tilsammen udgør hverdagen og livet. Og netop disse små øjeblikke har fotografen Timurtaş Onan fanget i sin 3 bog under temaet Istanbul: “Istanbul Tidløs”. En bog der er bygget op om øjeblikke i forskellige ‘hverdags’ situationer i forskellige steder i Istanbul. Jeg skriver ‘hverdags situationer’ i gåseøjne, for ligesom med min oplevelse med den hollandske kammerat for 9 år siden, så er en ‘hverdags situation’ jo ikke bare rutine. De 3 bøger i serien “Istanbul Tidløs” foreviger øjeblikke i ‘børns leg’, ‘på vej et sted hen’ og en række af de øjeblikke vi måske egentligt aldrig tænker videre om, men som alligevel danner rammen om vores identitet, hverdag og liv. I mit arbejde som universitetslektor, skal jeg udfordre mine studerende i at tænke kreativt og udvide deres horisont. På Ark Galeri i Kadikoy er der fotoudstilling i disse uger med fotografier fra Timurtaş Onan “Istanbul Tidløs”, jeg tænkte at det ville være en god idé at udfordre mine studrende at tænke kreativt via fotografier fra ‘deres egen by’. Ud over at det altid er en oplevelse når mine studrende får en ‘ah-aaa’ oplevelse, så blev denne oplevelse helt – helt anderledes. Inspireret af Onans fotografier, fortalte mine studerende hinanden om deres egne øjeblikke og minder fra deres liv. Timurtaş Onans *Istanbul Tidløs” fanger de øjeblikke som bringer livsbekræftende øjeblikke frem i vores bevidsthed, de øjeblikke der har formet os til den vi er i dag – et øjeblik vi tager med os til morgendagens version af os selv. Du kan købe Istanbul Tidløs her: International forsendelse – Shoppier (autograferet) Forsendelse i Tyrkiet – Bestil via Whatsapp 00905428110637 (autograferet) – Pandora boghandlere i Tyrkiet/online. Udstilling – Ark Galeri, Kadikoy (i perioden indtil den 7. juni 2022) Om Timurtaş Onan Født og opvokset i Istanbul, Tyrkiet. Engageret i fotografi siden 1980erne. Onan er involveret i en lang række fotoprojekter i både Tyrkiet og på internationalt plan. Bibliografi 2020 Istanbul A City of Strange and Curious Moments 2018 İstanbul Against All Odds 2010 Historical Penninsula / Reflections 2009 Istanbul Blues 2006 Turkish Photographer’s Library No: 30 2005 Nights on Beyoglu Sociale medier: Facebook Instagram Website mitistanbul.dk har modtaget bøgerne “Istanbul Timeless” og “Istanbul A City of Strange and Curious Moments” af forfatteren som baggrund for dette indlæg. #bøger

Osmanernes kæmpe kanonkugler fløj kejser Konstanin XI Palaeologus om ørene, da han, til lyden af knusende sten og sårede soldaters skrig af smerte og frygt, sidst blev set i live – på det der i dag hedder Istanbul Bymur. En mur der først så dagens lys godt 600 år f.Kr og som gennem de seneste par millennia både er blevet flyttet, udbygget og forstærket flere gange. Det gamle Byzantium blev grundlagt omkring år 650 f.Kr og snart efter, begyndte man at konstruere en mur rundt om den daværende by. Faktisk menes det at der stadig er et lille stykke tilbage af denne oprindelige mur. Den stump skulle ligger i en lille gade fra Sultanahmet pladsen ned mod Eminönü. Kortet over Konstantinopel er lavet af Cristoforo Buondelmonti i 1422. Konstantinopel var på dette tidspunkt omgivet af Osmanerner der havde erobret (de Tyrkiske historiebøger siger ‘overtaget’) områderne næsten helt op til murene. Kadikoy og Uskudar på den asiatiske side, var på dette tidspunkt underlagt Osmanerne. Men som årene gik og byen voksede sig større og mere magtfuld, blev murene også både rykket og forstærket. Murene har modstået alt fra ‘Det første Arabiske erobringsforsøg i årene 674–678. Some delvist forsvarede byen i 1203 under det såkaldte 4. Korstog der betød begyndelsen på Konstantinopels og Byzantiumimperiets forfald. Og det var den mur som Osmanerne godt 1000 år senere, i 1653, brød igennem efter flere måneders intensivt bombardement. Meget er sket siden. Forskellige jordskælv og almindelig ældningsprcems har beskadiget muren. Murbrokker og sten fra mure er gennem årene blevet brugt af lokale til at bygge deres huse med. Og skønt muren er på UNESCO listen over verdensarv, så har forskellige storborgmestre i Istanbul sat deres triste præg på muren ved at rive noget af muren ned for at bygge veje eller kontorbygninger. Februar 2021: Istanbul Storkommune er gået i gang med restaurering af muren. Storborgmester Imamoğlu besøger restaureringsprocessen af bymuren. Heldigvis er det langt det eneste af muren stadig at finde på landkortet. I dagens Istanbul er det muligt at se muren og enkelte steder også muligt kravle op på den, men risikoen for stenskred samt murens nye ‘indbyggere’ af narkomaner gør det både usikkert og lodret farligt, og kan ikke rigtigt anbefales. Nu har Istanbuls Storkommune IBB med storborgmester Imamoğlu i spidsen nu tænkt sig at lave om på. Her har man nemlig påbegyndt en gennemgående restaureringsproces af muren. Dette vil skabe et pænere billede af byen – og måske i nær fremtid blive et trækplaster for turister. En skøn oplevelse Er du i Istanbul og har lyst og mod på en god lang gåtur, kan jeg klart anbefale at tage en travetur langs med muren. Du kan for eksempel starte omkring Balat færgeleje på breden af Det Gyldne Horn. Her kan du se nogle gamle bygninger midt i vejen og nogle bygninger med flad facade. Disse er bygninger i muren. Følg muren op gennem små gader i små nabolag. Det er op og ned ad bakker mod Edirnekapi hvor du kan finde Chora Museet, der er en mindre gammel kirke i stil med Hagia Sophia. Klart værd et besøg. Fortsæt dernæst mod Topkapi Park. Her ligger Panorama 360 Museet, der er om erobringen af Konstantinopel i 1653 (besøger du museet vil jeg anbefale dig at have læst lidt på historien fra ikke-tyrkiske kilder først, da der er en voldsom historie forvrængning til stede). Parken omkring museet og op mod muren er et af Istanbuls mest populære parker for en picnic. Fortsæt med muren på din venstre side 4 km ned mod Marmarahavet. Her vil du se en masse nyttehaver, som de lokale holder sig. Turen tager uden museumsbesøg eller lange pauser cirka 3 timer. #bymur

I over 1000 år stod en gigantiske sejrssøjle til ære for kejser Arcadius’ sejr over Goterne. Søjlen stod placeret ved Konstantinopels 7. høj og det der i år 400 gik under navnet Arcadius’ Forum – altså markedsplads. Arbejdet på denne gigantiske sejrssøjle begyndte under Kejser Arcadius’ bevågenhed i år 401, men Arcadius så aldrig selv den færdige søjle, da han døde i 408. I 2023 er der kun et gigantisk fundament på størrelse med en lejlighedsblok tilbage. I år 740 faldt statuen fra toppen af søjlen ned under et jordskælv – og et jordskælv i 1715 skulle blive søjlens endelige… godt 1300 år efter indvielsen. Fundamentet af denne kolossale søjle er en gigantisk klods, der gennem de årene er blevet brugt til alt lige fra lodseplads til ly for hjemløse mennesker, hunde og katte. Nu har Fatih kommune, hvor ruinen står – og hvor det gamle Konstantinopel er, lovet at de sammen med Istanbul Storkommune IBB vil renovere det tilbageværende af søjlen. Faktisk ligger der i Fatihs kommuneplan også optegninger af at lave et lille grønt område omkring ruinen af sejrssøjlen. Spændende…. (du kan klikke på billederne og se en større størrelse. Billederne vil åbne i et nyt browservindue) Søjlen ligger her: Haseki Sultan, Haseki Kadın Sk. No:27, 34096 Fatih/İstanbul illustrationer brugt: Fatih Kommune, Gurlitt/The Byzantine Legacy #historie #Istanbul #søjle

I historiens lange løb har der været mange militærslag, der har formet verdensgangen. Et af disse bemærkelsesværdige slag er Slaget om Chrysopolis. Dette afgørende slag fandt sted mellem Østromerriget og det Vestromerske Imperium i år 324 e. kr. Slaget om Chrysopolis markerede ikke blot afslutningen på en æra, men også begyndelsen på en ny æra i Romerrigets historie. I denne artikel vil vi dykke ned i historien og udforske betydningen og konsekvenserne af dette episke slag. Efter mange år med politisk og militær ustabilitet i Romerriget stod Konstantin den Store og Licinius over for hinanden som rivaliserende kejsere. Begge herskere ønskede at være enehersker over hele Romerriget. Deres konflikt kulminerede i Slaget om Chrysopolis, der blev udkæmpet ved byen Chrysopolis (nutidens Üsküdar) på den asiatiske side af Bosporus-strædet. Slaget om Chrysopolis blev udkæmpet den 18. september 324 e. kr.. og var et afgørende øjeblik i konflikten mellem Konstantin og Licinius. Licinius havde samlet en stærk hær, men Konstantin var en dygtig militær leder og havde den fordel at have en bedre position på slagmarken. Konstantins flåde beherskede Bosporus-strædet, hvilket gav ham kontrol over forsyningslinjerne. Under slagets gang var Licinius' hær ude af stand til at bryde Konstantins linjer, og de blev gradvist presset tilbage. Konstantins styrker udnyttede deres position godt og viste en overlegen taktisk forståelse. Slaget endte med en overvældende sejr til Konstantin, og Licinius blev tvunget til at overgive sig. Konsekvenser Slaget om Chrysopolis havde dybtgående konsekvenser for Romerriget. Det markerede afslutningen på den interne rivalisering mellem Konstantin og Licinius og sikrede Konstantins position som enehersker over det genforenede Romerrige. Dette førte til en periode med relativ stabilitet og en ny æra for imperiet. Konstantin den Store, som sejrherren, indførte også en række vigtige reformer, der havde betydelig indflydelse på romersk politik og samfund. Han anerkendte kristendommen som en lovlig religion og var med til at etablere grundlaget for kristendommens senere indflydelse i Europa. Konstantins sejr i Slaget om Chrysopolis var derfor et vendepunkt i historien og banede vejen for det kristne imperium. Slaget om Chrysopolis var et afgørende øjeblik i Romerrigets historie. Det markerede afslutningen på rivaliseringen mellem Konstantin og Licinius og etablerede Konstantins position som enehersker. Slagets konsekvenser var vidtrækkende og førte til politiske og religiøse reformer, der formede det senere forløb af det romerske imperium. Slaget om Chrysopolis står som et monument over mod, taktisk dygtighed og betydningen af kampen for magten i historien.

I denne del 2 af Istanbuls oversete perler på den asiatiske side af Istanbul, tager jeg en tur til Üsküdar. En bydel af den mere konservative slags – men også pakket med kultur, historie og oplevelser. Chrysopolis – nutidens Üsküdar, blev grundlagt i det 7. århundrede f.kr – nogenlunde samtidigt med Chalkedon, nutidens Kadiköy – og altså omkring 3 årtier før det senere Byzans blev grundlagt. Som Chrysopolis stod byen yderst vigtig op gennem hele historien, og er det stadig den dag i dag. Historisk var dette et handelcenter – mødestedet mellem Asien og Europa. Det var herfra militæraktioner satte ud på togter enten på land eller vand. I dag ligger her Istanbuls største industrihavn, og dermed et vigtigt knudepunkt for den internationale handel. Slaget ved Chrysopolis fandt sted den 18. september 324 Det var også her at slaget ved Chrysopolis fandt sted I år 324, her mødte Konstantin I kejser for det østlige romerrige nemlig kejser Licinius for det vestlige romerrige til et slag der skulle afgøre romerrigernes fremtid. Konstantin I vandt slaget, samlede de to romerriger og rykkede hovedstaden til Nova Roma (senere Konstantinopel – nutidens Istanbul). Nutidens Üsküdar er dog en del mere fredelig end de historiske pejlemærker. Her bor ca. 600.000 mennesker fordelt på 46km2. Det er også i Üsküdar at den nuværende tyrkiske præsident har sit kæmpe Istanbul residens. 1) Selimiye Barakkerne. 2) Ungmøens tårn. 3) Üsküdar centrum/havnefront. 4) Camlica TV-tårn. 5) Camlica Moskeen (foto: panorama.istanbul) Üsküdar er en by i Istanbul der er en del mere konservativ og traditionel end for eksempel nabobyen Kadiköy – så du skal ikke regne med at møde mange barer hvis du tager en spadseretur op gennem Üsküdar centrum. I stedet vil du kunne bevæge dig ned gennem en masse små gader pakket med små-butikker, spise et måltid på en af de mange lokale restauranter eller nyde en spadseretur promenaden Salacak langs Bosporus ud til Ungmøens tårn. Er du til den lægevidenskabelig historie, så fortsæt ad promenaden mod Harem busterminal – kig op ad bakken hvor du ser Selimiye Barakkerne hvor den berømte sygeplejerske Florence Nightingale tilså sårede bristiske soldater under Krimkrigen (1853-1856). Læs også: Del 1: Den anatolske del af Istanbul: Kadiköy I nordlig retning langs Bosporus Strædet, kommer du til Üsküdar-landsbyen Kuzguncuk, et sted med farverige huse, et væld af cafeer og kunsthåndværk. Området var beboet af et kulturelt mix bestående af grækere, armenere og tyrkere indtil den såkaldte “Istanbul Pogrom” i september 1955, der senere blev brugt som bevis i retsagen (1960-1961) mod den daværende statsminister Menderes – og dømte ham til døden ved hængning. I Üsküdar centrum nede ved havnefronten finder du flere interessante moskeer. Mihrimah Sultan moskeen samt Şemsi Pasha moskeen er begge bygget af den kendte Osmaner arkitekt Mimar Sinan. Det er også i Üsküdar at den nye mega moske Camlica moskeen ligger. Den ligger lidt uden for byen oppe på Camlica bakken – ikke langt fra Camlica TV-tårn, som du kan komme op i og se en fantastisk udsigt over Istanbul. Üsküdars bystyre tilhører (i 2022) regeringspartiet AKP, hvilket så betyder at der er flere shoppingcentre i området – end for eksempel i Kadiköy. Her finder du blandt andre Capitol AVM og Akasya AVM. Der er metrolinjer til begge shoppingcentre. Sådan kommer du til Üsküdar: – Metro M5 – Marmaray-toget – færge #Asiatisk #üsküdar

Det kan godt ske at Roskilde Festival er blandt verdens største – men de kan ikke slå den 23 dage lange Istanbul Festival der løbe af stablen fra lørdag den 23. juli til og med søndag den 14. august. Det er nok ikke helt fair at sammenligne Rosklide Festival med Istanbul Festival, for hvor Roskilde Festival pakker 3-4 dage med internationale navne på en lang stribe scener fokuserer Istanbul festival på en række tyrkiske kunstnere samt kunst, dans, børneliv, e-sport og madkultur. På scenen vil du i løbet af de 3 uger kunne se over 50 kunstnere. Her lister jeg nogle få af navnene: Rap genren Anıl Piyanc Ceza Mode XL Rock genren Fatma Turgut Pinhani MFÖ Pop genren Gülşen Selami Şahin Simge Sağın İlyas Yalçıntaş Dagsbilletter fås fra 40TL via Biletinial Festivallen finder sted på Yenikapı Etkinlik Alanı, Fatih / İstanbul (se kort nedenfor) der har en kapacitet på 75.000 publikummer. +Tilføj anbefaling made with OUM #istanbulfestival

Norden og det nuværende Ukraine og Tyrkiet er bundet sammen af en farverig og spændende historie – en historie om kolonisering, erobring, magtkampe og intriger der varede i godt og vel 500 år. For at starte skal vi skal rejse cirka 1200 år tilbage i historien for at finde begyndelsen. Tiden er i Norden den yngre jernalder og vi i året 750, cirka 50 år før den ‘officielle’ Vikingetid begynder. En gruppe handelsrejsende bestående af danske, norske og svenske grupperinger slog sig ned ved Søen Ladoga, der på vores dages landkort ligger i Rusland nord for skt. Petersborg og tæt på den finske grænse. Kortet viser de kendte ruter som Vikingerne rejste til Konstantinopel og de Arabiske lande (Bagdad). Med deres oldnordiske kultur og guder i hånden, rejste de nordiske handelsfolk ned gennem det nuværende Rusland, Hviderusland og Ukraine – hvor de nåede ud i Sortehavet og videre til det Byzantiske rige og det Arabiske rige. Her solgte de skind, pelse og slaver. De lokale stammer kalder disse skandinaviske bosættere ‘rus’. Der er tvivl om ordet ‘rus’ oprindelse. Nogle historikere mener det er arabisk mens andre peger på det et oldnordisk ord for ‘mænd der ror’. I følge historikerne mener man at det i den første halvdel af 800-tallet, lykkedes de skandinaviske bosættere, at samle flere af de slaviske stammer langs floderne under sig og dominerede dermed en så stor del af området, at man ligefrem kalder byen Novogrod (syd for Ladoga) for en slags hovedsæde for ‘Rus’. Vikingehøvdingen Rjurikŭ (Rurik/Roderik) blev den første leder af området og dermed betegnes som grundlægger af Rus-vikingerne og dermed Rurik dynastiet. Men alt var ikke kun handel og hygge. Den yngre jernalder hjemme i skandinavien var en opvarming til vikingetidens helt store erobringstogter så var Rus-vikingerne (Kyivriget) også interesserede i at udvide deres territorium. Med Valhal for øje, drog disse mod Miklagard i syd… og det var ikke for at sælge pelse. Et eksempel på dette er fra året 860 hvor den Byzantine kejser Michael III samlede det meste af sin hær og drog øst-over for at gå i krig mod araberne. Da kejseren var væk, slog rus-vikingerne til i et angreb der af samtidige blev beskrevet som “som et lyn fra klar himmel”. Det menes at angrebet blev ledt af rus-vikinge krigerne Askold og Dir der dog ikke kunne bryde gennem Konstantinopels Bymure. Dette afholdte dog ikke Askold og Dir, der i stedet i bedste vikings facon, plyndrede og nedbrændte Prinsens Øer i Marmarahavet, ud for Miklagard. Med udbytte fra blandt andet flere klostre på øerne, vendte Rus-vikingerne hjem, og grundlagde vikingestaten kyivriget i 862 – det Rurik-dynastiet eller Rurikiderne. 47 år senere skete endnu et rus angreb mod Miklagard. Denne gang var det som en samlet Kyivrige der under ledelse af prins Oleg, satte sejl mod Miklagard. Igen lykkedes det ikke at indtage Miklagard, men Kievan Rus vikingerne vendte ikke tomhændede hjem. Den Byzantinske kejser, Leo VI, betalte prins Oleg en større sum penge for ikke at angribe byen. I Byzantium kaldte man Rus-vikingerne for varangierne, . Dansk kongebesøg Kort efter man officielt regner vikingetiden for overstået (år 1050), besøgte den danske kong Erik Ejegod i 1103 kejseren i Konstantinopel. Ejegod var på et pilgrimsfærd til Jerusalem. Under sit besøg skulle den danske konge havde givet de danske lejesoldater ‘væringer’. der gjorde tjeneste i kejserens livvagt, om ikke at falde i ‘drukkenskab’. I omkring år 988 bad den Byzantinske kejser Basil II rus-vikingernes kong Vladimir I af Kyiv (der havde kristengjort Rus-vikingerne) om hjælp til at beskytte sin trone. Cirka 6000 krigere blev sendt mod Miklagard – til gengæld sendte Basil II sin søster op til Vladimir. Dette blev grundstenen til Varangian vagterne, en eliteenhed under kejseren. Varangian vagterne eksisterede op til det 14. århundrede. Enheden bestod overvejende af rus- og svenske vikingekrigere. Faktisk emigrerede et kæmpe antal krigsklare svenskere et et så stort antal, at man i Sverige lavede en lov der sagde at ‘ingen kunne arve så længe man var i Grækenland’ (I den tidlige middelalder i Norden omtalte man Byzantium som Grækenland). Fra Hagia Sofia Bathonea ca. 35 km fra bymuren (fotos: Daily Sabah) Men Vikingerne har en lang og kompliceret historie i Miklagard. De Byzantiske kejsere var rædselslagende for Vikingerne. Faktisk har man helt forbudt vikingerne at opholde sig indenfor bymurene. Dette blev så ændret til at Vikingerne kunne bevæge sig ind i byen fra solopgang til solnedgang, dog kun maksimalt 35 vikinger ad gangen. Derfor oprettede Vikingerne en helt ny by Bathonea tæt ved søen Küçükçekmece cirka 35km fra bymuren. Om ‘Halvdan’, der ridsede sin rune i marmorkammen i Hagia Sofia, var blandt den gruppe vikingerne, kan vi kun gisne om. Kyivriget/Rurik-dynastiet – og dermed Rus-vikingernes domination af Ukraine, Hviderusland og en del af Rusland ophørte i 1598. I 1613 overtog Romanov magten indtil den russiske revolution i 1917. Rurik og Romanov er beslægtede. Bag om dette indlæg: – Jeg har valgt at bruge vikingernes navn ‘Miklagard’ (der betyder “den store gård“) i stedet for Konstantinopel (Istanbul fra 1930) Historien om Vikinger i Bathonea er relativ ny viden, og arkæologiske udgravninger finder for tiden sted i området. – Fund af bl.a. arabiske mønter fra denne tid, er set op langs floderne og ved Ladoga. – Der er mange vinkler på historien. Kigger men den ene vej og følger den, sker der noget de andre veje. Jeg har i dette indlæg forsøgt at skabe et overblik – dog samtidigt med at jeg har fravalgt og tilvalgt for at få en mere glidende gennemgang. – Prins Oleg portræteres i 5. og 6. sæson af Vikings (kan ses på Netflix) – Oleg er i øvrigt det oldnordiske navn Helgi (på nudansk: Helge) og tillægges betydningen: ‘hellig’. – De mest væsentlige kilder jeg har benyttet mig af: history, wikipedia, Millet, Sabah, lex, almanac, Byzantine Time Traveler m.fl. – I øvrigt har jeg linjefaget ‘historie’ fra lærerseminariet. #historie #rus #ukraine #vikinger

Som et kæmpe symbol på storhed, står den mægtige banegård Haydarpaşa i Kadikoy på den asiatiske side af Istanbul og spejder ud over indgangen mellem Bosporus Strædet og Marmara havet med Europa 3 km ude i horisonten. Men selv om banegårdens storhedstid måske er ovre, har arkæologiske udgravninger pludseligt afdækket at området måske også storhedstid i oldtiden. Hvergang jeg sejler ind eller ud af Kadikoy havn, kigger jeg med beundring på Haydarpaşa, denne kolossale struktur der stod færdig og klar til brug som banegård i 1912. Bygget af overvejende tyske og italienske arbejdere – der i øvrigt så grundlagde den del af byen, jeg selv er bosiddende i. Når jeg sejler forbi banegården, tænker jeg på de væld af film fra den tyrkiske film-guldalder, kaldet yesilcam, hvor netop Haydarpaşa, som det sidste stop før Europa – set med Anatolske øjne, symboliserer alt fra ‘farvel til det gamle’, ‘en ny begyndelse’, ‘fra den anatolske slette til det moderne liv’ over ‘håb’ og ‘drømme’. Et af de helt tidligste billeder af den historiske banegård. Fra søsiden Bagsiden af banegården. foto: Kadikoy kommune Ind I mellem befinder jeg mig på bagsiden af banegården hvor en bro går hen over de gamle spor og perroner. For et par måneder siden valgte jeg at stoppe op, og mellem store brædder kaste et kig ned på den udgravning der har stået på i cirka 3 år – og er en del af banegårdens restaureringsproces. Jeg blev helt paff… det, det er jo vildt fantastisk. Jeg begyndte at forhøre mig hos venner og forbindelser, for det jeg så, var ikke 100 år gammelt. Det jeg med mit øje kunne se, så mere ud som en kæmpe struktur af en art. Hvad kunne det dog være det her? Det viser sig, at der efter al sandsynlighed i byzantiner-riget har ligget en kristen kirke og gravplads, på stedet. Historikerne ved udgravningen mener også at kunne dokumentere noget der kunne minde om et mindre palads – en helligdom der efter al sandsynlighed daterer helt tilbage til 500 år F.kr. Desuden har arkæologerne fundet en Osmansk brønd og her forleden læste jeg, at man nu også havde fundet en gammel bunker – et levn – fra 2. verdenskrig. Et kig gennem gitter og brædder ud over udgravningerne bag Haydarpaşa. Foto mitistanbul.dk 2021 kadikoy, eller Kalkedon som er oldtidsnavnet for bydelen, har en spændende historie… faktisk mener man at kunne spore Kalkedon tilbage til 700-600 år F.kr… og det er jo ikke for ingenting, at der er en krokodille-statue på en mindre plads midt i det pulserende hjerte af bydelen. Men alt dette hører et andet indlæg til. Og som det siges, at hvergang man graver ned under Istanbul, finder man endnu en by. Haydarpaşa blev i 2010 ramt af en større brand og har siden været kastet frem og tilbage mellem forskellige projekter, så som at lave stationsbygningen om til et luksushotel. Den nuværende restaurering har dog stadig for øje at bygningen skal bibeholde sin funktion som banegård. Sådan kommer du til Haydarpaşa: Fra den europæiske side, tag en færge til Kadikoy fra Eminönü, Karaköy eller Kabatas. Efter cirka 10 minutters sejlads passerer du først ‘Ungmøens tårn’ og cirka 3-5 minutter senere vil de se Haydarpaşa. Haydarpaşa er lukket for offentligheden. Det regnes med at man vil åbne et udendørs museum vedrørende udgravningerne indenfor 2-3 år. Er du til historie – og måske til Istanbuls historie, så kan jeg klart anbefale bogen: “The World Beneath Istanbul” (ISBN 9786055592059) af historikeren Ersin Kalkan. Er du til mere om Istanbuls historie, så kan jeg klart anbefale bogen: “The World Beneath Istanbul” (ISBN 9786055592059) af historikeren Ersin Kalkan. Bogen koncentrerer sig dog mest om Byzantium halv-øen. #Haydarpaşa #historie #kadikoy #kalkedon

Da Atatürk Kultur Center i hjertet af Istanbul slog dørene op for første gang i 1969. var det er forløb der havde taget hele 23 år. Politik havde gennem årene gentagne gange spændt ben for teater-projektet og konstruktionen stoppet. Næsten samme historie skulle gentage sig igen 39 år senere. I 2008 blev det verdenskendte teater- og kulturcenter Atatûrk Kultur Center (AKM) på Taksim pladsen i Istanbul lukket, for hvad den daværende regering og Istanbul storkommune kaldte ‘renovering’- blev pludseligt genstand for en kulturpolitisk krig med de ‘konservative religiøse’ på den ene side og de ‘sekulære’ på den anden. Istanbul havde mistet sit stadsteater for både skuespil, ballet og symfoni – og de forskellige kunstgrene blev spredt ud over hele byen i lejede lokaler. For eksempel blev scenen i det på det tidspunkt nyåbnede Cevahir Center til en scene for teater mens balletten ofte dansede i det mere luksuriøse Zorlu Center. Et større juridisk slagsmål gik i gang efter lukningen i 2008, men der blev ikke fundet nogen løsning på hvad der skulle ske med stadsscenen. Selv da Istanbul var Europæisk Kulturby i 2010 stod Atatürk Kultur Center som et gråt spørgelse på Taksim Pladsen. Da Gezi-oprøret stod på hen over sommeren 2013, fandt demonstranter ofte sikkerhed for politibrutalitet i den store tomme bygning – som også blev brugt som en kæmpe opslagstavle for de forskellige anti-regeringsbudskaber – hvilket så igen pustede til den ultrakonservative stemme i det tyrkiske kulturpolitiske sceneri. Pludselig en morgen i 2018 gik bygningsarbejdere i gang med at jævne AKM med jorden. Der var mange løfter fra politikere alle sider om at man ville bygge et nyt og flottere kulturcenter – men planerne var ikke transparante og blandt skuespillere, dansere, kunstnere og en voksende det af befolkningen begyndte utilfredsheden for alvor at vokse. Tiden skrues frem til efteråret 2019 der er sket et politisk skift i Istanbul, og pludseligt begynder små kulturcentre at får luft under vingerne igen – og konstruktionen på et nyt moderne Atatûrk Kultur Center er i fuld sving. Scene I det ny AKM Nu er vi så nået til efteråret 2021 og dørene er netop slået op for dette nye hjem for teater, dans, musik og kunst. Bygningen ligner udefra måske en opgraderet udgave af det oprindelige AKM,  men der indenfor er tænkt på at sætte ‘oplevelsen’ i centrum. Et spændende program med masser af kultur af både den traditionelle og moderne art er på programmet de næste par måneder, og billetpriserne er noget langt de fleste har råd til. Et stort tillykke til Istanbul med dette nye Atatûrk Kulur Center. Du kan se programmet og købe billetter på AKM hjemmeside. #Kultur

Den 29. oktober er det Republikken Tyrkiets fødselsdag, og dette bliver fejret overalt. Lige fra flag hængende mellem boligblokke, ned ad husmure, ud af vinduet og ned fra lygtepæle til parader og politiske manifester fra alle lejre. (Indlægget er opdateret den 27. oktober 2022) Den 29. oktober 1923 blev Republikken Tyrkiet officielt født – dette skete ved at landets revolutionere leder Mustafa Kemal deklarere, at landet fra nu af var en republik under navnet Türkiye Cumhuriyeti – herefter blev Mustafa Kemal indsat som republikkens første præsident af parlamentet. Faktisk er Tyrkiets egentlige fødselsdag 3 og et halvt år tidligere, da Mustafa Kemal og frihedskæmperne den 23. april 1920 grundlagde Den Nationale Forsamling og den 3 årige Uafhængighedskrig* begyndte. Læs også 100 års frihed: 30. august En patriotisk dag Tyrkiet er ligesom andre unge republikker utroligt patriotisk/nationalistisk. Blandt andet er det obligatorisk for skoleelever og lærere til at lave og se hyldetsoptrædener som de fleste historikere måske ville kategorisere som en ‘delvis omgåen med sandheden’ – men sådan er det i de hersens unge republikker. Tag USA for eksempel. Nej, det var ikke USA der opfandt brugen af kniven og gaflen. Ja ja, men det er en del af de unge republikkers eget billede – deres selvopfattelse og deres misforståede patriotiske sind; både farlig og svær at pille ved. Er du på gaden i disse dage, vil du uden tvivl se biler køre rundt med det tyrkiske flag, ladvogne med mega højtalere drøne nationale sange og en general glad stemning. Den 29. oktober er der som oftest parader og fyrværkeri i Tyrkiets større byer. OBS: – Offentlige kontorer og banker holder lukket fra den 28. oktober klokken 13:00 samt den 29. oktober (der i 2022 alligevel er en lørdag). – Shoppingcentrene holder åbent, flere annoncere koncerter m.m. – Offentlig transport vil fungere som på en søndag. *Uafhængighedskrigen: Osmannerriget var under 1. verdenskrig Tysklands allierede. Efter afslutningen på 1. verdenskrig blev Osmanernes Tyrkiet inddelt og besat af de vindende nationer. Den Nationale Forsamling blev oprettet den 23 April 1920 – og den lange uafhængighedskrig begyndte med republikanerne ledt af Mustafa Kemal (senere Atatürk) på den ene side og de besættende magter og Sultanen på den anden side. #29oktober

I takt med at den tyrkiske vaccineudrulning kører på fuld kraft og de tyrkiske uddannelsesinstitutioner genåbner nærmest helt som normalt skønt de seneste 6 uger har set det daglige antal af corona-smittede personer nærmest eksplodere, så lover sundhedsministeren ‘ingen nedlukning vente’ og varsler restriktioner for u-vaccinerede. Den tyrkiske præsident annoncerede forleden dag om corona-stramninger ved besøg i biograf, shopping centre, idrætsanlæg mv. samt benyttelse af al offentlig transport. Kort sagt går stramningerne ud på, at hvis man ikke er færdigvaccineret fra den 6. september – skal man via HES-koden dokumentere en negativ PCR test på max 48 timer gammel. Samme stramning gælder også for gymnasieelever samt studerende på universitetet – og i de mindre skoleår, er det forældrenes vaccinestatus vaccine eller 48 timer gamle PCR test der gør sig gældende om børn og unge kan modtage undervisning. Stramningerne har fået en relativ stor procentdel af de godt 20 millioner uvaccinerede voksne borgere i landet til at protestere på de sociale medier. Hele 300.000 gange over 2 dage, blev hashtagget “PcrDayatmasıDurdurulsun” (Stop PCR tvang) brugt af tyrkiske twitter brugere. Risiko-kort jvf den del af den voksne (18+) befolkning der per den 23. august 2021 har fået første vaccinestik De tyrkiske myndigheder har omlagt deres struktur for hvordan deres farvekoder virker. Hvor det før var incidenstallet af COVID-19 smittede der afgjorde en provins’ katastrofefarve – er det nu procentdelen af vaccinerede borgere over 18 år der afgør ‘risikofaren’ for den enkelte provins – og det er første stik, ikke færdigvaccineret! I denne forståelse ligger Antalya, Mugla og Izmir i den blå gruppe (lav risiko) mens Istanbul er gul og der med ‘middel-risiko’ – dog kun under 2% fra lavrisiko-farvekoden. Men antallet af smittede stiger en del og falder en smule. I skrivende stund er der officielt 450.000 personer sygemeldte med covid-19 virus og antallet af COVID-19 relaterede dødsfald er steget med 43% fra forrige uge – og er nu på over 230. For nogle uger siden kunne de danske myndigheder fortælle at danske turister til Tyrkiet udgjorde den største gruppe af smittede danskere på udlandsrejse. Og selvom det er et lovkrav. henstiller de danske myndigheder, at man ikke hopper på flyet hjem uden en negativ PCR test – for lige at være hel sikker. Læs: En Kold Corona take-away, lütfen Og nu spreder panikken sig langsomt, for med de stigende smitte-tal, Tysklands nedgradering af Tyrkiet til et ‘rød’ og de tyrkiske uddannelsesinstitutioners forestående genåbning – hvad vil der ske? Det er svært at svare på. Jeg mener ikke at man skal opgive sine ferieplaner, hvis man ellers er færdigvaccineret – og jeg mener heller ikke at man bør gå i panik, det hjælper faktisk aldrig. Men husk på disse meget få og simple tip: Bær mundbind korrekt overalt i det offentlige rum Hyppig håndhygiejne og afsprit hænderne jævnligt. Hold afstand – det kan være svært i Tyrkiet, hvilket gør mundbindet endnu mere væsentligt. Undgå brugen af kontanter. alle tal og statistikker regeret og benyttet i dette indlæg er via officielle tal fra de relevante ministerier.

Lige siden Istanbul Storkommune IBB for et år siden luftede ideen om en helt ny taxa-struktur i millionbyen, har byens politi udført den ene aktion efter den anden mod de berygtede taxachauffører. I den senest aktion spillede civile betjente turister… du kan næsten gætte resten af historien. Istanbul taxachauffører er berygtede for at være hamrende ubehøvlede, snyderi og at nægte korte ture – og i følge IBB skal der sættes en stopper for lige netop det. I særdeleshed har udlandske turister ofte berettet om snyderi med taxameteret. Enten slås det ikke til eller også resettes det ikke efter den sidste tur. En politiaktion bestående af civilklædte betjente, fik til opgave at posere som arabiske turister for at se hvad der egenligt skete, skriver Doğan nyhedsagentur. De civileklædte betjente blev for eksempel bedt om at betale 500TL for en taxatur fra Sisli til Taksim. En anden bad om 50 EURO for samme tur – en tur der normalt ikke bør koste mere end maksimalt 20TL. På en anden tur fra Taksim til Eminönü bad chaufføren om 90 TL der maksimalt burde have været på 30TL Da de civile betjente identificerede sig, forsvarrede en af taxachaufførerne sig med: “De kom og talte arabisk, og det forstår jeg ikke, så jeg bad dem om 50 TL”. Udover taxameter problemerne, fik en række taxachauffører også bøder for at ryge i vognen og mangel på brugen af sikkerhedssele. En del af IBBs plan på taxaområdet er at introducere en fælles standard hvor bl.a. et basisk kendskab til Engelsk vil være et af kravene. Foreløbigt træder tiltagene ikke i kraft da et flertal bestående af AKP, MHP i IBB bystyre, konsekvent har stemt i mod tiltagene der er introduceret af borgmesterpartiet CHP. Sådan bruger du bedst taxa i Istanbul – First og fremmest, undgå at praje en taxa på gaden. – Download appen bitaksi til din mobiltelefon. BiTaksi har både tyrkisk og engelsk sprogmulighede (se billede til højre). – Opret dig som bruger. Jeg er blevet fortalt at BiTaksi virker med et dansk mobilnummer. Når du skal bruge en taxa, åbner du appen, og lader den ‘finde dig’. Klik ‘Request BiTaksi’. Når en taxa accepterer, vil du kunne følge den på kortet – ligeledes er der også information om chaufføren og nummerplade. Efter endt køretur vil du have mulighed for at give turen stjerner – ligesom du også vil have muligheden for at bede kundeservice om at kontakte dig – i tilfælde af problemer. BiTaksi mindsker en hel del af de ‘typiske’ taxa problemer. #taksi #bitaksi #taxa #politi #taxi