Istanbul: Forum, basilica & cisterne – hvad er egentligt hvad?
- Martin
- 11. mar.
- 4 min læsning
Når jeg selv sådan går rundt i Istanbuls mange historiske kvarterer, støder jeg igen og igen på ord, der stammer helt tilbage fra det Østromerske Rige - det, der i dag kaldes Byzans.
Tre af dem dukker særligt ofte op: forum, basilica og cisterne.
De står på skilte, i guidebøger og ved historiske steder rundt i byen. Og uden lige at have styr på begreberne kan det være svært at forstå, hvad det egentlig er, man står midt i.
Og så er der lige ordet cisterne. På dansk lyder det mest af alt som noget fra et WC. ... men i Istanbul er det pludselig en af byens helt store seværdigheder.
Hvad i alverden er egentlig op og ned?
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul
Hvad var et forum?
Et forum var byens store torv - centrum for handel, politik, ceremonier og hverdagsliv.
I Romerriget og senere i Konstantinopel var det her, varer blev handlet, kejserlige bekendtgørelser oplæst og statuer af kejsere og helte rejst.
I Istanbul findes der stadig spor af flere af disse fora.
Et af dem er Forum Konstantini, anlagt af Konstantin den Store. Her stod engang en kolossal søjle med kejserens statue på toppen.
I dag hedder stedet Çemberlitaş - opkaldt efter den samme søjle, der stadig står midt i gadebilledet ved sporvognsstoppet. Selve pladsen er for længst opslugt af byens senere lag, men søjlen står stadig som et synligt minde om forum.
Et andet er Forum Theodosii, et enormt torv fra kejser Theodosius’ tid.
I dag ligger Beyazıt-pladsen nogenlunde samme sted. Når jeg står midt på pladsen mellem universitetet, statsbiblioteket og Bayezid-moskeen, kan jeg stadig fornemme rummets størrelse - selvom triumfbuer og søjler for længst er væk.
Flere af søjlerne blev senere genbrugt i gården til Bayezid-moskeen, og rester af det gamle forum kan stadig ses både i Hamam-museet og i en basilica under statsbiblioteket.
Hvad var en basilica?
I dag bruges ordet basilica næsten altid om en kirke - eller rettere sagt en bestemt type kirkebygning.
Men sådan begyndte det slet ikke.
I Romerriget var en basilica en stor rektangulær søjlehal, hvor man handlede, holdt møder og førte retssager - en slags kombination af kommunekontor, domstol og indkøbscenter. I Romerriget var en basilica en stor rektangulær søjlehal, hvor man handlede, holdt møder og førte retssager - en slags kombination af kommunekontor, domstol og indkøbscenter.
Men hvad var så forskellen på en basilica og et forum?
Forskellen er et eller andet sted lige til. For et forum var byens åbne torv. En basilica var den store overdækkede hal ved siden af torvet, hvor handel, møder og retssager kunne foregå i ly for vejr og vind.
På mange måder fungerede basilicaen altså som forumets indendørs udvidelse.
Da kristendommen blev statsreligion i 300-tallet, begyndte man at bruge denne bygningstype som model for de første kirker. Den lange hal med et højt midterskib, lavere sideskibe og en apsis i enden fungerede perfekt til de kristne ceremonier.
Derfor skete der gradvist en sproglig forskydning:
Før kristendommen - en basilica var en civil bygning til handel og ret
Ca. 330-640 - ordet basilica blev næsten synonymt med kirke
Efter 640 - basilica blev blot én blandt flere kirketyper
Store kuppelkirker som Hagia Sophia repræsenterer allerede en anden arkitektonisk tradition.
Basilica Cisternen - et navn der snyder lidt
Se, her bliver det lidt interessant, for Basilica Cisternen har nemlig aldrig været en kirke..
Den enorme underjordiske vandbeholder blev bygget i det 6. århundrede under kejser Justinian og fungerede som en del af Konstantinopels vandforsyning.
Navnet skyldes, at der engang lå en basilica ovenpå. Den blev kaldt Basilica Stoa og var en stor offentlig søjlehal i nærheden af Konstantinopels kejserpalads og flere af byens forumpladser.
Cisternen blev bygget for at sikre vandforsyningen til dette centrale område af byen.
De 336 søjler og de buede hvælvinger får rummet til at minde mest af alt om en underjordisk katedral. Derfor virker navnet heller ikke helt ved siden af - selvom stedet altså aldrig har været en kirke.
Hvorfor hedder det “cisterne” og ikke reservoir?
I Istanbul tales der konstant om byens mange cisterner.
På moderne dansk kunne de måske kaldes reservoirer, men historisk giver ordet cisterne bedre mening.
Det kommer af det latinske cisterna, som romerne brugte om deres underjordiske vandbeholdere.
Reservoir er derimod et langt senere fransk låneord, som først opstod mange århundreder senere.
Derfor omtales de byzantinske vandanlæg i Istanbul stadig som cisterner - fordi det faktisk er det oprindelige romerske navn.
Når jeg går ned i Basilica Cisternen, står jeg altså ikke bare i et vandreservoir, men i en ægte romersk-byzantinsk cisterne, hvor både navn og konstruktion har rødder mere end 1500 år tilbage.
Så hvorfor er det relevant som besøgende?
Det kan jo bare lyde som små sproglige detaljer.
Men når forskellen på forum, basilica og cisterne først falder på plads, giver mange steder i byen pludselig langt mere mening.
Et forum - byens åbne torv, hvor handel, politik og ceremonier fandt sted
En basilica - først en offentlig søjlehal, senere kirkens arkitektur
En cisterne - romernes og byzantinernes underjordiske vandreservoirer
Når jeg står under de dryppende hvælvinger i Basilica Cisternen eller på en tilsyneladende almindelig plads i den gamle by, er det ikke bare gamle sten.
Det er rester af en romersk storby - lag på lag - som stadig kan aflæses i sproget omkring byen.
Forum
Offentligt torv i Romerriget og Byzans. Centrum for handel, politik og ceremonier.
Basilica
Oprindeligt en rets- og handelsbygning. Fra ca. 330-640 næsten synonymt med kirke.
Cisterne
Romersk/byzantinsk ord for underjordisk vandreservoir.
Reservoir
Senere fransk låneord for vandbeholder - ikke brugt i antikken.
...en sidste detalje
Byzans eller det byzantinske rige er moderne betegnelser. For datidens mennesker var Konstantinopel ganske enkelt Romerriget - blot den østlige del.
Indbyggerne kaldte sig selv romere, og kejseren var romernes kejser.
Derfor giver det også mening, at begreber som forum, basilica og cisterne stadig bærer tydelige spor af den romerske verden.
Redigeret: marts 2026 sproglige præciseringer.
