Historie: Konstantinopels Blå og Grønne fraktioner

Konstantinopel, det østromerske riges glitrende hovedstad (i dag Istanbul), var meget mere end bare handel og kultur, for byen var i høj grad også centrum for intense folkelige passioner, ofte udspillet i og omkring den imponerende hippodrom, hvor to fraktioner styrede. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul - Book en byvandring - ordforklaring & fakta

Blandt de mest markante fænomener var de såkaldte "Blå" og "Grønne" fraktioner, der langt overgik rollen som simple sports-tilhænger-klubber. De var nemlig samtidigt også dybt placeret i byens sociale, politiske og endda religiøse liv og diskussioner.

Fraktioner opstod oprindeligt som støttegrupper for de, der konkurrerede i hestevæddeløb og andre atletiske konkurrencer i hippodromen.

Med tiden udviklede de sig til langt mere end det. De blev en slags proto-politiske partier, der repræsenterede forskellige lag af befolkningen og havde betydelig indflydelse på byens styre.

De Blå blev generelt anset for at repræsentere det etablerede aristokrati og de velhavende klasser. De blev ofte associeret med den ortodokse kristendom – den dominerende form for kristendom i det østromerske rige. De Grønne, derimod, havde en bredere tilslutning fra handelsstanden, håndværkere og de lavere sociale lag.

Der var også en tendens til, at de Grønne sympatiserede for monofysitisme*. De religiøse underliggende forskelle bidrog yderligere til spændingerne mellem de to grupper. I følge historikeren Scholasticus, var det 'svært at købe brød i Konstantinopel, uden at blive draget ind i en religiøs debat'.

Konflikterne mellem de Blå og Grønne var hyppige og kunne eskalere til voldelige sammenstød i hippodromen og på byens gader. Deres rivalisering var en konstant faktor i Konstantinopels hverdag og kunne endda påvirke kejserens beslutninger, da begge fraktioner havde evnen til at mobilisere store folkemængder.

Kulminationen på denne rivalisering kom i 532 e.Kr. under kejser Justinian I. En række optøjer, der startede i hippodromen, udviklede sig til et omfattende oprør kendt som Nika-oprøret. Navnet stammer fra de to fraktioners kampråb, "Nika!" (Sejr!).

Og for en stund forenede de Blå og Grønne sig i deres vrede mod kejseren og hans styre med høje skatter, nær hungersnød, og en henrettelse af en Grøn og en Blå der gik grueligt gal.

Oprøret truede Justinians position alvorligt, og det var kun takket være hans hustru, kejserinde Theodoras, og hans general Belisarius' resolutte handlinger, at oprøret blev brutalt nedkæmpet.

Nika-oprøret var et dramatisk højdepunkt i De Blå og Grønnes historie, men fraktionerne fortsatte deres eksistens i en længere periode derefter. Forskellige kejsere forsøgte løbende at kontrollere deres indflydelse, og da fraktionernes egentlige kerneaktivitet – hestevæddeløbene og Hippodromen – gradvist forsvandt i takt med århundreders fremskriden, befandt det byzantinske samfund sig i langsom opløsning.

Selvom det byzantinske rige fortsatte med at eksistere indtil 1453, så er det mest sandsynligt, at de Blå og Grønne som markante sociale og politiske kræfter helt forsvandt i omkring Det 4. Korstog i 1204.

Vidste du

.... at kejserinde Theodora var født som en af De Grønne og til et liv som underklassens der levede af at hustle ved hestevæddeløbende i hippodromen?

Ordforklaring:

*Koncilet i Chalcedon i 451 e.Kr. definerede Kristi to naturer. Dermed blev teorien om Monofysitisme fordømt.

Monofysitisme

• Fastholder, at Kristi guddommelige natur absorberede hans menneskelige natur, så han kun har én natur.

Den kalkedonske definition

• Fastholder, at Kristus har to naturer, guddommelig og menneskelig, forenet "uden sammenblanding, uden forandring, uden adskillelse, uden opdeling