I hjertet af gamle Konstantinopel, nutidens Istanbul, lå engang en af verdens mest imponerende sportsarenaer: Hippodromen. Denne massive struktur var ikke blot et sted for underholdning så som hesteløb med stridsvogne men også centrum for henrettelser og politisk aktivitet i Det Byzantinske Rige.
Opført i det 3. århundrede e.Kr. af den romerske kejser Septimius Severus, blev Hippodromen senere udvidet og forskønnet af Konstantin den Store, da han gjorde byen til sin nye hovedstad i 330 e.Kr.
Der er ikke helt enighed om antallet af tilskuere i hippodromen. Jeg har hært tal op mod 100.000 men det mest reelle og realistiske nok nærmere var mellem 30.000 til 49.000.
Hippodromen var et symbol på kejserens magt og byens storhed. Kejserens loge, kathisma, var placeret ud for kejserens palads, Det Store Palads. Her fra kunne han overvære begivenhederne og kommunikere direkte med folket.
Den centrale barriere, kaldet spina, var prydet med imponerende monumenter og kunstværker, herunder den berømte Slangesøjle og Obelisken fra Thutmosis III.
De mest populære begivenheder i Hippodromen var uden tvivl stridsvognløbene. Fire hold, repræsenteret ved farverne blå, grøn, rød og hvid, konkurrerede intenst om sejren og folkets gunst. Disse hold udviklede sig til politiske fraktioner, der ofte var involveret i byens politik og nogle gange endda i voldelige oprør.
Et af de mest berygtede øjeblikke i Hippodromens historie var Nika-oprøret i 532 e.Kr. Det begyndte som en konflikt mellem de blå og grønne fraktioner, men eskalerede hurtigt til et massivt oprør mod kejser Justinian I. Oprøret blev brutalt nedkæmpet i selve Hippodromen, hvor tusindvis af oprørere blev dræbt.
I dag er kun få rester tilbage af den engang så storslåede Hippodrom. Sultanahmet-pladsen i Istanbul følger dens oprindelige form, og nogle af de antikke monumenter, som engang prydede spina'en, kan stadig ses. Selvom meget er gået tabt, minder disse levn os om en tid, hvor Hippodromen var centrum for en af verdens største civilisationer.
Comments