Indlægget beskriver Nika-oprøret i Konstantinopel; en uge lang periode med vold og ødelæggelse, der kulminerede i kejser Justinian 1.s brutale nedkæmpning og forandrede det byzantinske rige for altid.
Når du står foran Hagia Sophia, Den Blå Moske eller en af de store obelisker på Sultanahmet-pladsen i Istanbul, befinder du dig på stedet, hvor Konstantinopels Hippodrom lå – stedet for stridsvognløb og, ironisk nok, verdens første store sportsoptøjer, der en uge senere brutalt blev slået ned.
Den 10. januar 532 begyndte det såkaldte Nika-oprør i Konstantinopel. Denne voldsomme og ødelæggende uge truede med at vælte det byzantinske imperium. Oprøret, der tog navn efter krigsråbet "Nika!" – "Sejr!" – var en blanding af politisk uro, social utilfredshed og religiøs splid.
Befolkningen var splittet mellem to rivaliserende grupper af sportstilhængere, de Blå og de Grønne, der ud over deres sportslige rivalisering også fungerede som politiske fraktioner. Kejser Justinian 1.s skatter og reformer havde skabt stor utilfredshed. Folket betragtede ham som en uretfærdig hersker, der ignorerede deres liv og lidelser.
Dette, kombineret med domfældelsen af to medlemmer af de Blå og de Grønne, fik de to fraktioner til at forene sig i nogle protester, der begyndte i Konstantinopels hippodrom ved et strids-vogns-løb og spredte sig lynhurtigt til resten af byen, hvor de udviklede sig til et egentligt oprør.
Nika-oprøret var præget af kaos og vold i flere dage. Oprørerne satte ild til store dele af byen, inklusive den daværende udgave af Hagia Sophia, der nedbrændte.
Oprørerne udråbte oven i købet en ny kejser, Hypatius (der dog blev henrettet under en uge senere).
Situationen blev så alvorlig, at kejseren, ifølge de fleste samtidige kilder, overvejede at flygte fra Konstantinopel. Men kejserinde Theodora overtalte ham til at blive og kæmpe for sit imperium. Hun havde en plan.
Kejser Justinian lyttede til sin kejserindes plan, der gik ud på, at indbyde oprørerne til et møde i hippodrommen. Da hippodrommen var fyldt med oprørerne, marcherede kejserens tropper frem, blokerede portene, og uden nåde dræbte de fremmødte oprørere.
Tusindvis, anslået til omkring 30.000, blev dræbt i denne massakre, der blev oprørets endelige (illustrationen i toppen af indlægget).
Nika-oprøret markerede et vendepunkt i Justinian 1.s regeringstid og fik langvarige konsekvenser for det byzantinske imperium.
Oprøret afslørede både kejserens styrke men også en villighed til at bruge vold helt ud i ekstremerne, for at bevare magten.
Samtidig betød det en omstrukturering af imperiet, både politisk og socialt.
Basilica Cisternen (den med Medusa-hovedet) blev bygget færdig og 'givet til folket' fra den 'forsonende kejser'. Kejser Justinian 1. lod Hagia Sophia blive genopbygget til den gigantiske bygning vi ser i dag - både for at imponere, men sandelig også for at intimidere hele den dengang kendte verden.
Læs også:
Comments