Påskeferie i Istanbul: Et godt tidspunkt at opleve byen
- Martin

- 23. jan.
- 2 min læsning

Påsken 2026 falder i begyndelsen af april og er et populært rejsetidspunkt for danske rejsende til Istanbul. Efterspørgslen på fly og hoteller er typisk højere end i marts, men lavere end i sommermånederne.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere
I Tyrkiet er Påsken ikke ferie- eller helligdage, og hverdagen fortsætter som normalt. Byen ændrer derfor ikke driften i perioden.
Det betyder helt konkret, at museer, basarer, caféer, restauranter og offentlig transport følger normale åbningstider. Der er ingen påskelukninger og ingen generelle ændringer i den daglige drift. Offentlige kontorer og private virksomheder arbejder som sædvanligt.
I 2026 falder Påsken i begyndelsen af april og ligger et par uger efter ramadanen. Det betyder, at byen fungerer helt normalt - efter Istanbul-standard.
Vejrmæssigt markerer begyndelsen af april overgangen fra vinter til forår. Temperaturerne er generelt moderate, og perioden egner sig godt til byophold uden sommerens varme. Regn kan forekomme, men længere perioder med kulde er usædvanlige.
Afhængigt af vejr og temperatur falder starten på Istanbul Tulipan Festival typisk i begyndelsen af april. Tulipansæsonen viser sig primært gennem omfattende beplantning i parker og grønne områder - især i Gülhane Park og Emirgan Park, men også mange andre steder i byen.
I flere europæiske lande falder Påsken sammen med skoleferier. I Istanbul betyder det øget pres på de mest besøgte seværdigheder, især i Sultanahmet-området. Det er derfor en god idé at købe museumsbilletter og booke aktiviteter online, så du undgår de længste køer:
Jeg har sammensat en digital mini-guide til en forlænget weekend eller en kortere ferie i Istanbul. Mini-guiden sælges udelukkende her på bloggen (se linket nedenfor) og købes via Stripe som sikker betalingsløsning.


















