En nation fødes: Den tyrkiske historiestese
Opdateret: 22. okt. 2023
I 1935 blev den tyrkiske historiestese, også kendt som Den Store Tyrkerteori, præsenteret på Den Første Tyrkiske Historiekongres i Ankara. Teorien blev præsenteret af de tyrkiske myndigheder under Mustafa Kemal Atatürks ledelse og havde til formål at forme en fælles national identitet og historisk bevidsthed blandt den tyrkiske befolkning i den unge republik.
Ifølge Den Store Tyrkerteori (Türk Tarih Tezi) betragtes tyrkernes historie som en stort set uafbrudt kæde af sejre og fremgang fra forhistorien og frem til nutiden.
Teorien hævder at tyrkerne har spillet en afgørende rolle i verdenshistorien og har haft en betydelig indflydelse på alle de områder, de har bevæget sig til. Den Store Tyrkerteori bærer ikke spor af reel videnskabelig forskning og er overvejende hængt op på bevisløse mytologiske teorier, er Den Store Tyrkerteori et glimrende eksempel på pseudo-videnskab.
Teorien nævner også det forsvundne kontinent MU - et mere mytologisk fænomen end bevisligt, som værende det oprindelige hjemland for det tyrkiske folk.
Enkelte højdepunkter fra Den Store Tyrkerteori:
I omkring år 10.000 f.kr boede tyrkerne ved en stor indlandshav der fyldte det meste af centralasiatiske kontinent.
Her udviklede de metalbearbejdning, tæmmede dyr og opdagede metoder til at dyrke jorden i et mere organiseret landbrug.
I slutningen af istiden begyndte landet at tørre ud; søer og sumpe erstattede indlandshavet, nordenvinde bragte masser af sand og forholdene blev utålelige for de bosatte millioner.
Klimaændringerne åbnede dog også ruter ud af hjemlandet, og tyrkerne emigrerede i alle retninger.
Tyrkere lagde grundstenene og stod bag udviklingen af store civilisationer som aztekere, inkaer, mayaer, Egypten, sumer, hetitter
Den Store Tyrkerteori gør i øvrigt også meget ud af at forklare race-forholdet og teorien beskrev tyrkerne som mere 'hvide' end 'gule': "vi er også hvide som dig! Tænk ikke på os som gule." [sic].
På Den Første Tyrkiske Historiekongres blev en række akademikere og historikere presset til at vedtage denne teori og ændre deres egne forskningsresultater og fortolkninger af historiske begivenheder. Dem, der modsatte sig Den Store Tyrkerteori eller ikke tilpassede deres arbejde i overensstemmelse hermed, blev betragtet som forrædere eller endda fjender af staten og frataget deres professorater.
Konsekvenserne af denne politik var vidtrækkende og havde en negativ indvirkning på det akademiske miljø i Tyrkiet. Mange akademikere oplevede begrænsninger for deres forskning og ytringsfrihed, og censur blev en realitet for dem, der ikke fulgte den officielle linje. Dette førte til en indsnævring af perspektiver og manglende pluralisme inden for den tyrkiske kultur- og historieforskning.
Desuden førte Den Store Tyrkerteori til en glorifikation af tyrkisk nationalisme og et fokus på tyrkernes bedrifter i fortiden. Dette medførte manglende anerkendelse af andre kulturers og folkeslags bidrag til historien og skabte et voldsomt ensidigt billede af fortiden.
Trods den kontroversielle karakter af Den Store Tyrkerteori og dens konsekvenser for akademisk frihed, er dens indflydelse stadig til stede i den tyrkiske historieforskning i dag. Der er dog også en voksende bevægelse for at udfordre denne teori og tilbyde mere nuancerede og mangfoldige perspektiver på tyrkisk historie.
Du kan finde mere om Martin der har skrevet indlægget, ved at klikke navnet ved overskriften.
kilder:
The Launching of the Turkish Thesis of History: A close textual analysis (Ceren Arkman) 2006
An Intellectual History of Turkish Nationalism. The University of Utah Press
Augustus Le Plongeon: Land of Mu
