Den festlige tyrkiske folkedans

Indlægget beskriver tyrkiske folkedanse, særligt Halay og Horon, som symboler på fællesskab og kulturel identitet. - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky

Hvor vi i det moderne Danmark mere dyrker fællessangen, dyrker man i det farverige tyrkiske kulturunivers i højere grad fællesdans, hvor især de to folkedanse halay og horon er populære. Skønt populære er dansene ikke bare underholdning; de fungerer i høj grad også som en slags tidsmaskiner, der fører os tilbage til en anden tid fyldt med traditioner, historier og fællesskab.

Halay: Dansen fra Anatolien

Halay stammer fra ordet "alay", som betyder "mange mennesker", enhed, forening og samarbejde. Det refererer også til kontinuiteten i en menneskegruppe. Halay-folkedansen udføres primært i Øst-, Sydøst- og Centralanatolien og er en af de mest iøjnefaldende danse.

Musikken til halay-danse spilles med en skarp fløjte, akkompagneret af trommeslag. Dansen kræver minimum tre personer – uanset køn. Danserne holder hinandens hænder og danner en række, som derefter kan formes til en cirkel.

I takt med musikkens rytme er fodkombinationerne meget vigtige.

Den første danser i rækken kaldes "halaybasi", mens den sidste danser kaldes "poccik". Begge holder et lommetørklæde i hånden, som de svinger i takt med musikken. Halay-musikken, og dermed også dansen, accelererer gradvist.

Halays historie går tilbage til de tidligste tyrkiske stammer, hvor halay blev brugt som et symbol på styrke og fællesskab. I dag er det en måde at bevare den kulturelle identitet og styrke båndene mellem mennesker.

Horon: En Dans fra Sortehavet

Nu skal vi rejse mod den frodige Sortehavskyst. Her, blandt de grønne bjerge og de brusende bølger, finder vi horon – en dans, der er lige så livlig som det landskab, den stammer fra. I byerne Trabzon og Rize er horon mere end blot en dans; det er en del af hjertet og sjælen i regionen.

Området er kendt for majsbrød med en slags ansjosfisk.

Forestil dig en gruppe mennesker, der står tæt sammen, deres hænder flettet, mens de danser i en hurtig kæde. Rytmerne fra trommerne fylder luften, og deltagerne bevæger sig i takt, deres skridt bliver hurtigere og mere komplekse for hver tone. Horon er ikke for de svage; den kræver mod og dygtighed. Men belønningen er stor – en følelse af ren eufori og samhørighed, når man danser sammen med andre.

Musikken til en horon-dans spilles med en lille trestrengs violin kaldet "kemence" og en skarp fløjte. Dansen udføres i cirkler, halvcirkler eller rækker. Den første danser i rækken kaldes "cavus", hvilket betyder sergent. Horon-dansenes rytmer er 5/8, 7/8 og 9/8.

De mest karakteristiske bevægelser i disse danse omfatter skulderrysten, foroverbøjninger eller nik, fremkast af benene og knælende bevægelser – der symboliserer den populære ansjos. Horon-danse udføres langs hele Sortehavskysten.

Halay og horon er en hel del mere end bare nogle danse; de repræsenterer essensen af en del af den tyrkiske kultur og identitet.

Du kan møde grupper der danser i parker, på pladser og hvor der nu engang er plads... og støder du på en sådan gruppe dansere, så stop op, kig og tag imod en eventuel invitation til at danse med.

De dansere, der allerede er i gang, vil gøre alt for at lære dig trinene – alle vil more sig, og du får med garanti en oplevelse for livet. Der vil sikkert blive grinet en del, når du som udlænding kaster dig ud i dansen... men du skal vide, at der grines med dig – ikke af dig!