Søg på dette website

Det kræver ikke den store forberedelse at besøge Istanbul. Men det er rart at have styr på transport, betaling, mobiltelefon, medicin, påklædning og et par lokale vaner, inden flyet lander. Her finder du de vigtigste praktiske råd - og links til mine uddybende artikler. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Praktisk Istanbul - kort fortalt Inden du rejser, er det især en god idé at vide: Istanbul ligger i en jordskælvszone. Sådan forbereder dig nemt. Istanbulkart bruges i metro, sporvogne, busser og færger. Der er metro fra både Istanbul Airport og Sabiha Gökçen Airport. Offentlig transport er ofte hurtigere end taxi i myldretiden. BiTaksi eller Uber er den nemmeste måde at bestille taxi på. Visa og Mastercard fungerer de fleste steder, men hav lidt kontanter til små køb. Tyrkiet er ikke en del af EU’s roamingområde - undersøg roaming eller eSIM, inden du rejser. Bruger du receptpligtig medicin, bør du tjekke reglerne for pillepas og anden dokumentation. Drikkepenge er almindelige på restauranter og caféer, men ikke obligatoriske. Besøger du en moské, skal skuldre og knæ være dækket, og kvinder skal dække håret. Undgå et turistbesøg i en moske på en fredag. Postevandet bruges af de fleste til tandbørstning, men de fleste lokale drikker flaskevand. Istanbul jordskælv - vær forberedt Istanbul ligger i et jordskælvsaktivt område, og som besøgende er det en god idé at forberede sig på, hvad du skal gøre, hvis jorden begynder at ryste. Det handler ikke om at rejse med frygt eller skabe unødig bekymring, men om at vide, hvordan du skal reagere, så du kan bevare roen, hvis det sker. Læs mine 7 tips til jordskælvsforberedelse for turister i Istanbul og Tyrkiet, inden du rejser. Istanbulkart og offentlig transport Den nemmeste måde at komme rundt i Istanbul på er med den offentlige transport. Metro, sporvogne, busser, Marmaray-toget under Bosporus og byens mange færger hænger sammen i ét transportsystem. Med et Istanbulkart kan du bruge det hele. Kortet køber du i automater ved metrostationer, færgelejer og større trafikknudepunkter. Derefter fylder du penge på og scanner kortet ved indgangen. Rejser I flere sammen, kan det samme Istanbulkart bruges flere gange i træk. På mange metrostationer og færger kan du også betale med kontaktløst Visa eller Mastercard. Det er praktisk ved korte ophold, men fungerer endnu ikke overalt. Blandt andet kræver Marmaray fortsat Istanbulkart. En lille detalje, som mange først opdager senere, er, at Istanbulkart også kan bruges ved flere af byens offentlige toiletter. Læs mere: Istanbulkart forklaret - sådan får du og bruger et rejsekort i Istanbul På vand, på skinner og under jorden Når først du har Istanbulkart, begynder byen hurtigt at hænge sammen. I praksis bevæger Istanbul sig på tre måder: på vandet, på skinnerne og under jorden. Metro er som regel den hurtigste løsning over længere afstande, og nettet bliver hele tiden udbygget. Sporvognen T1 forbinder mange af de historiske seværdigheder og kører blandt andet mellem Kabataş, Karaköy, Eminönü og Sultanahmet. Besøger du den historiske halvø, kommer du næsten helt sikkert til at bruge den. Og så er der færgerne. For de lokale er de en del af hverdagen. For de fleste besøgende bliver en tur over Bosporus hurtigt en af rejsens bedste oplevelser. Efter et par dage vil du sandsynligvis gøre som istanbulerne selv: kombinere metro, sporvogn og færger alt efter, hvor du skal hen. Google Maps fungerer generelt rigtig godt til at planlægge ruter og viser både metro, sporvogne, busser og færger. Læs mere: Tag med den kollektive transport rundt i Istanbul Fra Istanbul lufthavne og ind til byen Istanbul har to internationale lufthavne. Istanbul Airport (IST) ligger på den europæiske side, mens Sabiha Gökçen Airport (SAW) ligger på den asiatiske. Fra begge lufthavne er der metro ind mod byen. Det er ofte den mest stabile løsning, fordi du undgår den til tider meget tætte trafik. Der kører også lufthavnsbusser - Havaist fra IST og Havabus fra SAW - til centrale knudepunkter. Taxi er naturligvis også en mulighed, men rejsetiden afhænger i høj grad af trafikken. Et alternativ er privat transfer, hvor chaufføren møder dig i ankomsthallen og kører dig direkte til hotellet. Det kan være en behagelig løsning, hvis du lander sent eller rejser med meget bagage. Læs mere: Sådan kommer du fra Istanbuls lufthavne til centrum Taxi, Uber og BiTaksi De gule taxier er overalt i Istanbul. Du finder dem ved hoteller, stationer og pladser, og de kører konstant rundt i gaderne på jagt efter nye kunder. Jeg vil dog anbefale, at du bestiller gennem BiTaksi eller Uber. Her registreres både chauffør og tur i systemet, og hvis der opstår problemer, har du mulighed for at kontakte support direkte i appen. Den største udfordring er sjældent taxien - men trafikken. I myldretiden kan en kort køretur tage overraskende lang tid. Derfor er metro og færger ofte både hurtigere og mere forudsigelige. Penge og betaling Valutaen i Tyrkiet er tyrkiske lira (TL). Visa og Mastercard accepteres de fleste steder, ligesom kontaktløs betaling og mobilbetaling er blevet meget udbredt. Alligevel er det en god idé altid at have lidt kontanter på lommen. Små caféer, lokale restauranter, kiosker og enkelte markedsboder foretrækker stadig kontanter. Noget, der overrasker mange danskere, er, at danske kroner kan være vanskelige at veksle. De fleste vekselkontorer arbejder primært med euro, amerikanske dollar og britiske pund. Mange vælger derfor blot at hæve tyrkiske lira i en hæveautomat eller benytte kort med gode valutakurser. Læs mere: Derfor kan danske kroner være svære at veksle i Tyrkiet Drikkepenge Drikkepenge er ikke et krav, men de fleste giver lidt ekstra, hvis servicen har været god. På restauranter er 10-15 % almindeligt, hvis beløbet ikke allerede er lagt på regningen. På caféer og i taxier vælger mange blot at runde beløbet op. Det handler mindre om faste regler og mere om at vise, at man har været tilfreds med servicen. Læs mere: Hvordan er det med drikkepenge i Istanbul og Tyrkiet? Mobiltelefon og data Tyrkiet er ikke en del af EU’s roamingområde. Nogle danske teleselskaber inkluderer dog Tyrkiet i deres egne abonnementer eller rejsepakker. Derfor er det en god idé at undersøge mulighederne, inden du rejser. Hvis ikke, kan du enten benytte en eSIM-løsning eller købe et lokalt SIM-kort fra Turkcell, Vodafone eller Türk Telekom. Vælger du et tyrkisk SIM-kort, registreres telefonens IMEI-nummer automatisk. Hvis telefonen ikke bliver officielt registreret, bliver den normalt spærret for tyrkiske SIM-kort efter nogle måneder. Spærringen gælder også ved fremtidige besøg. Den officielle registrering er meget dyr og giver sjældent mening for turister. Derfor vælger de fleste enten roaming gennem deres danske abonnement eller en eSIM-løsning. Læs mere: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Medicin og pillepas Bruger du receptpligtig medicin, er det en god idé at undersøge reglerne, inden du rejser til Tyrkiet. Noget medicin kan frit medbringes, mens anden medicin kræver dokumentation i form af et pillepas eller en lægeerklæring. Det gælder især visse typer smertestillende medicin og præparater, der indeholder euforiserende stoffer. Det sikreste er altid at medbringe medicinen i den originale emballage sammen med den nødvendige dokumentation. Læs mere: Må jeg tage min medicin med til Tyrkiet? (2026) Beklædning Istanbul er en moderne storby, og du kan klæde dig omtrent, som du ville gøre i Sydeuropa. Om sommeren ser du masser af shorts, T-shirts, sommerkjoler og sandaler - både blandt lokale og besøgende. Besøger du en moské, gælder der dog andre regler. Skuldre og knæ bør være dækket, og kvinder skal dække håret med et tørklæde. Mange moskéer stiller både tørklæder og lange skørter til rådighed ved indgangen, men det er ofte nemmere at have passende tøj med selv. Skal du til stranden, gælder de samme normer som ved de fleste middelhavsstrande. Læs mere: Påklædning i Istanbul - Hvad skal man have på som turist? Kan man drikke vandet i Istanbul? Vandet fra hanen lever op til de officielle kvalitetskrav, men kravene er ikke de samme som i Danmark. Jeg bruger ikke selv vandet fra hanen til andet end opvask og bad. I stedet bruger jeg flaskevand - både til at drikke, lave kaffe, koge kartofler og børste tænder. Flaskevand er billigt og kan købes stort set overalt - i supermarkeder, kiosker og de små butikker på næsten hvert gadehjørne. Når det praktiske er på plads Når du først har styr på transport, betaling, mobiltelefon og et par lokale vaner, falder resten hurtigt på plads. Så kan du bruge tiden på det, der gør Istanbul til noget særligt: de historiske kvarterer, de små caféer, markederne, moskéerne, Bosporus og alle de steder, du tilfældigt falder over undervejs. Istanbul seværdigheder, billetkøer og fredage I Tyrkiet er der ofte en særlig høj billetpris for udenlandske turister og en lavere pris for personer med tyrkisk ID. Sådan er det på langt de fleste museer. Ud over lange billetkøer kan det samlede budget til museer og andre seværdigheder hurtigt løbe op. Men der er heldigvis gode råd at hente. Tjek mine artikler om billetter og adgang til Istanbuls seværdigheder: Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Planlægger du at besøge nogle af Istanbuls moskeer, er det desuden en god idé at undgå fredagen. Det er muslimernes ugentlige bededag, og enkelte moskeer kan være helt lukket for turister denne dag, mens andre først åbner for besøgende igen midt på eftermiddagen. Omkring Sultanahmet-pladsen er der som regel ekstra mange mennesker i forbindelse med fredagsbønnen. Oprindeligt udgivet marts 2026. Opdateret oktober 2026

På promenaden langs Det Gyldne Horn i Karaköy er der pludselig kommet noget frem, som jeg og alle andre forbipasserende hidtil kun har kunnet se som noget lidt henkastet og ruin-agtigt, gemt væk bag aluminiumsplader og træbrædder gennem mange år. Mine damer og herrer, mød Kethüda Yahya Ağa Çeşmesi - en osmannisk offentlig vandpost fra 1732-33, så altså næsten 300 år gammel. Og som navnet antyder, blev den opført af Yahya Ağa, der var kethüda, en slags forvalter i det osmanniske statsapparat. Se videon nederst. Misligholdt og forladt sank vandposten langsomt ned mod Det Gyldne Horn - indtil İBB Miras (Istanbul Kulturarvsforvaltning) for cirka 5 år siden tog fat i stedet. De opmålte hver en sten, sikrede fundamentet i jorden og genopbyggede den sten for sten. Og for et par dage siden blev afskærmningen fjernet. Et par bænke er kommet omkring den, og nu kan man endelig se den, som den er: en gammel osmannisk vandpost midt på promenaden. Ærligt talt, jeg blev lidt rørt, da jeg så resultatet af restaureringen. Jeg mener, i årevis har jeg gået forbi og småkigget gennem sprækkerne mellem aluminiumspladerne uden egentlig helt at kunne se, hvad der gemte sig derinde. Og vupti - nu kan det hele endelig ses og opleves, og jeg synes faktisk, at denne gamle osmanniske "vandpost" lyser gevaldigt op der på promenaden. Og for dem, der interesserer sig for den slags, er der jo samtidig et stykke historie, der nu kan opleves. Og nu vi er her: Bare et par hundrede meter længere henne, under Haliç Metrobroen, har İBB Miras også restaureret en del af den gamle Galata-mur. Istanbul: Enden på Byzantinerriget under metrobroen der nægter at blive glemt Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube

På det lille torv mellem Krydderibasaren og Yeni Camii står en af Fatihs dejlige og livlige statuer fra et Istanbul, mange tyrkere stadig kan huske. Der er kurvebæreren, der står bag det store postkontor i Sirkeci, og skrædderen, der har plads lidt oppe ad bakken mod Grand Bazaar. Og så er der denne her - simit-sælgeren med sit bord. Statuen blev opstillet i 2016 og forestiller en simit-sælger og en lille dreng, der køber et simit. Oprindeligt var der omkring 30 bronzesimit på bordet, men i 2022 blev de stjålet. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube

Der er kommet et nyt museum i Istanbul - nærmere bestemt i Kabataş ved Bosporus, lige neden for Taksim. Det er Istanbuls Storkommune (İBB), der står bag det nye Istanbul Bosporus Museum, İstanbul Boğaz Müzesi, som ligger på anden sal i den store nye terminalbygning ved Kabataş-færgelejet, hvor sporvogn, busser og færger mødes. Og det er faktisk pænt stort. Det her er ikke et traditionelt historisk museum, så jeg måtte selvfølgelig se nærmere på det. Og jeg fik en dejlig overraskelse, for det er heller ikke et klassisk kunstmuseum. Snarere er det et historiefortællende kunstmuseum, hvor Bosporus og Istanbuls historie bliver fortalt gennem kunst, fotografier, kort og andet visuelt materiale. En fortælling om Bosporus Den første og lige nu aktuelle udstilling hedder "Vi førte måneskinnet med os på vandet - en fortælling om Bosporus" (Mehtabı Sürükledik Sularda: Bir Boğaziçi Hikâyesi) og kan opleves frem til april 2027. Der er også en permanent del af museet, men da jeg var der, var det ikke helt nemt at se, hvad der var permanent, og hvad der ikke var. Her er fotografier, malerier, tryk fra gennem tiderne, historiske kort og andet materiale, som tilsammen fortæller om Bosporus og det liv, der gennem tiden har udspillet sig omkring strædet. Det er ikke bare en samling gamle billeder. Udstillingen fortæller om forholdet mellem byen og vandet - om mennesker, transport, bebyggelse og den rolle, Bosporus har spillet i Istanbuls historie. İBB er blevet gode til det her Og her synes jeg faktisk, at İBB har været vanvittigt dygtige til deres formidling. Ikke bare på dette museum, men på rigtig mange af de steder, hvor byen de senere år har restaureret, åbnet og nytænkt gamle bygninger og historiske miljøer. Det gælder blandt andet det tidligere Baruthane-anlæg, den gamle Feshane-fabrik ved Det Gyldne Horn, de historiske huse i Fener og det tidligere gasværk i Gazhane, som i dag er et stort kultur- og kunstcenter. Noget af det, jeg virkelig synes, İBB har formået, er at gøre kunst og kultur tilgængelig på en måde, hvor der er plads til forskellige måder at opleve den på. Det kan være 10 minutter, eller flere timer. Det kan være målrettet efter en bestemt udstilling, eller mere impulsivt - bare gå ind og se, hvad der måske kan vække interesse. Der er nemlig ikke nogen bestemt måde, det skal opleves på. Bosporus er lige udenfor Fra museet er der udsigt over færgelejet og Bosporus. Færgerne sejler ind og ud, mens der indenfor er historiske billeder og kort over det samme farvand. Det giver en fin sammenhæng mellem udstillingen og det sted, den ligger. Og fra toppen af terminalbygningen er der anlagt et stort offentligt område, der fungerer som en slags udsigtspanorama-park over færgelejet og Bosporus. Og så er det gratis Der er gratis adgang til museet. Istanbul har de seneste år fået en række nye museer og kultursteder, og Bosporus-museet er endnu et af dem, der kan besøges uden at betale entré. Jeg har selvfølgelig også haft kameraet med og filmet en tur gennem museet, så der kommer også en video, hvor der kan ses nærmere på både museet og den aktuelle udstilling. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Bosporus-museum Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10.00-19.00 (mandag lukket.). Adgang: Gratis adgang Der er elevator for gangbesværede og kørestolsbrugere

Tyrkiet kan være på vej med en ny afgift på cigaretter, chips, snacks og sukkerholdige drikkevarer. Umiddelbart har det tyrkiske sundshedsministerium valgt at kalde det en 'sundhedsafgift'. Ministeriet har offentliggjort et lovforslag til en såkaldt 'Fond for et sundere liv' (Sağlıklı Hayata Katkı Fonu). Ifølge forslaget skal producenter og importører blandt andet betale 20 TL ekstra pr. pakke cigaretter, mens chips og andre udvalgte snacks kan blive pålagt et bidrag på 20 procent. Sukkerholdige drikkevarer kan også blive ramt, afhængigt af sukkerindholdet. Samtidig fastholder den tyrkiske regering målet om et Tütünsüz Türkiye - et tobaksfrit Tyrkiet - i 2040. Hvis den nye afgift bliver gennemført, bliver cigaretterne med andre ord dyrere for forbrugeren. Med et ekstra bidrag på 20 TL vil en pakke smøger efterhånden nærme sig prisen på fem bananer. Og når det nu handler om et "sundere liv", kunne man jo spørge, om det ikke også ville være oplagt at gøre det modsatte med frugt og grønt: sænke afgifterne, så det bliver billigere at vælge det sunde Timing Og så er der timingen på dette "lovforslag", der er værd at bemærke. Den tyrkiske regering har tidligere gjort brug af nye lovforslag, politiske udspil og andre initiativer til at flytte den offentlige og mediemæssige opmærksomhed, når ubehagelige sager fylder. Om den nye sundhedsafgift også skal ses i det lys, kan ikke dokumenteres. Men den kommer på et tidspunkt, hvor regeringen har rigeligt med andre historier som f.eks denne: Investeringsskandale i Tyrkiet: 456.000 investorer ramt), den helst ikke vil have øverst på dagsordenen. Der er også et andet spørgsmål, som melder sig: Hvis formålet er at skaffe flere penge til sundhedsvæsenet, kunne man måske begynde et andet sted. Hvorfor ikke skære ned på statens egne udgifter? Når en minister ankommer med en hel konvoj af biler, politi, sikkerhedsfolk og ambulancer - nogle gange 20-30 biler - er det svært ikke at tænke på, hvor mange penge der kunne frigøres, hvis der blev skåret lidt i den slags. Det er i sidste ende også et spørgsmål om prioriteringer: Skal pengene til sundhedsvæsenet først og fremmest findes i lommerne på dem, der køber en pakke cigaretter, en pose chips eller en sodavand - eller kunne staten og regeringen selv begynde med at spare?

455.758 individuelle investorer er berørt af den omfattende investeringsskandale, der lige nu ryster Tyrkiet. 131 investeringsfonde blev 17. september sat under likvidation efter en krise, der blandt andet involverer mistanke om markedsmanipulation. Milliardhandler trækker sagen ind i regeringspartiets top Sagen er samtidig blevet politisk eksplosiv. Den trækker tråde helt op i toppen af det nuværende regeringsparti, hvor en nu tidligere næstformand og hendes ægtefælle ifølge oplysninger investerede omkring 163 millioner TL i aktier i Özata Denizcilik. Parret solgte senere aktier for omkring 2,17 milliarder TL. Det er vigtigt at understrege, at parret ikke havde investeret i de fonde, der senere blev likvideret. Aktiehandlerne indgår derimod i den bredere efterforskning af mulig markedsmanipulation, som også omfatter en række af de aktier, fondene havde store positioner i. Mistanke om insiderhandel Timingen har ført til mistanke om insiderhandel. Den tidligere næstformand har forladt sine politiske poster, mens efterforskningen fortsætter. Det er endnu ikke fastslået, at der er tale om insiderhandel. Adgangen til information om sagen begrænses Samtidig er offentlighedens mulighed for at følge sagen blevet begrænset. En række artikler om fondskrisen er blevet blokeret, og mindst 341 X-konti er siden blevet ramt af adgangsblokeringer i forbindelse med omtalen af sagen. Blandt de blokerede konti er økonomer, journalister, akademikere og andre, der beskæftiger sig med finansmarkedet. For de hundredtusindvis af investorer handler sagen ikke om aktiekurser på en skærm, men om opsparinger. Jeg har selv studerende, hvis familier har mistet så meget af deres opsparing, at de har måttet stoppe deres uddannelse. Venner og kolleger har også mistet deres opsparing. illustrationen øverst i artiklen er generet med kunstig intelligens

Det lyder måske lidt kækt, når jeg siger det, men mens vikingetiden var ved at ebbe ud i Norden, fortsatte den faktisk side om side med romerne i Konstantinopel, en del af det moderne Istanbul. Istanbul har egentlig også en lidt pudsig forbindelse til vikingernes historie. Nogle kom for at handle, andre med lidt måske mindre ærlige motiver, og så var der dem, der kom for at søge lykken som krigere - og fik en helt særlig plads. De blev nemlig kejserens mænd, ansat direkte af den romerske kejser som hans personlige livvagt og eliteenhed, væringergarden. Det, der i dag ofte kaldes Det Byzantinske Rige, var Romerriget med Konstantinopel som centrum. Indbyggerne kaldte sig romere, og kejseren var den romerske kejser. Det var det samme romerske rige, som havde eksisteret siden antikken. Vikinger kom til Konstantinopel ad forskellige veje. Nogle rejste gennem de russiske floder og Sortehavet, andre kom via handelsvejene fra Nordeuropa. En del fandt vej til kejserens tjeneste og blev en del af væringergarden. Og vikingerne kunne ikke bare slentre ind i byen, som det passede dem. Allerede i begyndelsen af 900-tallet var der regler for, hvordan de kunne komme ind i Miklagard, som byen blev kaldt på vikingevis. De kunne kun komme ind gennem en bestemt port, være ubevæbnede og komme i grupper på højst 50 ad gangen. Ved Küçükçekmece, vest for den historiske by, bliver der stadig gravet ved Bathonea, hvor arkæologerne har fundet en middelalderlig vikingeboplads. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Væringergarden var kejserens personlige livvagt, men væringerne var samtidig en eliteenhed, der kunne sættes ind både til lands og til søs. Navnet væring forbindes med det oldnordiske *væringi* og det nordiske *várar*, der har med ed og troskab at gøre. Det passer meget godt til den funktion, de fik under kejseren. De var ikke en del af hoffet, men kejserens personlige livvagt og en militær eliteenhed, som kunne sættes ind både til lands og til søs. De blev ansat på kontrakt, betalt direkte for deres tjeneste og kunne hyres og fyres efter behov. Det gav dem en særlig position i en verden, hvor korruption og bestikkelse var en del af det politiske spil. De var udenlandske soldater uden lokale familiebånd eller egne magtnetværk ved hoffet. Deres position var knyttet til kejseren og den kontrakt, de havde med ham. Blandt de mest berømte væringer var Harald Sigurdsson, senere den norske kong Harald Hårderåde, som gjorde tjeneste i Konstantinopel i 1030'erne. Han deltog i flere af kejserens felttog, og sagaerne har selvfølgelig ikke ladet hans tid blandt væringerne gå ubemærket hen. Der er en nordisk saga om Harald Hårderåde, hvor der blandt andet fortælles om et væringerangreb på Sicilien, hvor han skulle have bundet brændende materiale på fugle og sendt dem tilbage til deres reder under byens stråtage. Fuglene satte efter sigende byen i brand. Om historien er sand, er en helt anden sag, men den er næsten for god til ikke at fortælle. Væringergarden forsvandt heller ikke fra den ene dag til den anden. Den eksisterede i forskellige former i flere århundreder, men plyndringen af Konstantinopel i 1204 og den efterfølgende omkring 60 år lange besættelse, hvor byen blev regeret af katolske korsfarere, blev et afgørende brud. Da Romerriget igen fik kontrollen over Konstantinopel i 1261, var den verden, som havde skabt væringergarden, allerede forandret. 1066 bliver ofte sat som slutpunktet for vikingetiden. Men for nogle fortsatte historien mod øst. Efter den normanniske erobring af England søgte engelske krigere mod øst, og nogle af dem fandt vej til Konstantinopel og væringergarden. Så det var måske ikke helt så kækt sagt alligevel. Mens vikingetiden var ved at ebbe ud i Norden, fortsatte den altså i den by, vi i dag kalder Istanbul. Og sporene er faktisk stadig til at finde. I Hagia Sophia står Halvdans navn ridset ind i marmoret - en slags rune-graffiti, om man vil. billede øverst: Wiki Commons/Madrid Skylitzes

Du står foran Hagia Sophia i Istanbul - et sted, der har set kejsere, patriarker og sultaner komme og gå gennem 1.500 år. Men lige nu, i januar 2026, er ikonet midt i en massiv renovering. Kraner udenfor. En kæmpe stålplatform 43,5 meter oppe under kuplen. Det tager lidt af den polerede facade - men gør oplevelsen til noget helt særligt. Som at snige sig bag kulisserne på en live-dokumentar om verdensarv. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube Læs: Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Køb billetten til Hagia Sophia her! Renoveringen af Hagia Sophia tog for alvor fart i foråret 2025 med jordskælvsikring af kuplen, og nu er arbejdet rykket ind i selve rummet. En enorm indendørs stålkonstruktion står på fire søjler midt under hovedkuplen, så eksperter kan nå mosaikkerne og udbedre århundredgamle skader - uden at lukke stedet. Du mærker det med det samme, når du kigger op. Den klassiske kuppeludsigten er erstattet af et net af stilladser. Det er midlertidigt. Og det giver en rå, ærlig fornemmelse af, hvordan et UNESCO-monument faktisk reddes i realtid. Som besøgende ledes du ad faste ruter med sikkerhedskontrol og personale, der peger vejen. Mindre kaos, mere struktur. De fleste besøgende føres op på galleriet, hvorfra du kan kigge ned i bønnerummet og ind under kuplen - også selvom stilladserne fylder i synsfeltet. Stueetagen er forbeholdt bøn, så du oplever rummet fra oven og får fornemmelsen af dets enorme skala. Irritationerne - og gevinsten Køer, afspærringer og lidt støv kan tage toppen af wow-effekten, og dit foto bliver nok med stillads i baggrunden. Til gengæld oplever du ikke bare et monument - du oplever dets overlevelse. Mødet mellem hellig stilhed, byggelys og ingeniørkunst skaber en stemning, der er langt mere intens end det færdigpolerede. Chora (Kariye Camii) som stærkt alternativ - eller supplement Vil du have byzantinske mosaikker uden renoveringsstøj, er Chora Museum et oplagt valg. Her er atmosfæren roligere, mosaikkerne intakte og tempoet et helt andet. Stedet ligger godt 5 km (cirka 20-30 minutter i taxi fra Sultanahmet), tæt på Konstantinopels gamle bymur og Tekfur Palads - på bakken over Balat og Fener. Køb billetten til Chora/Kariye her! Er Hagia Sophia billetprisen værd lige nu? JA, hvis du justerer dine forventninger ser renoveringen som en del af oplevelsen vil opleve historie og nutid på samme tid VENT, hvis du vil se kuplen uden stilladser går efter det klassiske wow-øjeblik helst vil opleve stedet færdigt og poleret Et par af mine venner fra Danmark lagde vejen forbi Hagia Sophia den sidste dag i september 2026. Adgangsbilletten var stadig 25 euro – men oplevelsen var en halv fesen omgang. Se deres billeder her... og et stort tak til Rikke og Palle for fotos: Kort sagt: Hagia Sophia er midt i sin redning. Det er ikke den pæneste version - men det er en ærlig og sjælden oplevelse. For nogle er den billetprisen værd nu. For andre er det værd at komme tilbage senere. Opdateret Oktober 2026 med mine venners billeder,

Tyrkiet kan være på vej mod et markant farvel til cigaretterne. Sundhedsministeriet har udarbejdet et nyt lovudkast, der både lægger op til strammere rygeregler allerede nu - og et langsigtet mål om helt at stoppe salget af tobaksprodukter. Røgfri i 2040 Den mest opsigtsvækkende del af planen er, at salg og udlevering af tobaksprodukter ifølge udkastet skal være forbudt fra 1. januar 2040. Det gælder også e-cigaretter og vandpibetobak. Men ændringerne kan blive mærkbare længe inden da, for der lægges blandt andet op til rygeforbud i parker, på strande og sportspladser. Omkring skoler, hospitaler, offentlige bygninger og moskeer skal de røgfri områder udvides - længe inden 2040. Også café- og restaurantlivet kan blive påvirket. På udendørs serveringsområder skal rygning kun være tilladt i særligt afskærmede områder uden servering. De må højst udgøre 10 procent af området og maksimalt være 20 kvadratmeter. I kiosker og butikker skal cigaretterne samtidig væk fra de synlige hylder og placeres i lukkede skabe. Der arbejdes også med elektronisk alderskontrol ved køb af tobak og mere ensartede cigaretpakker uden logoer og symboler. Planerne kommer ikke helt ud af det blå. Allerede i juni sagde vice-sundhedsminister Şuayıp Birinci, at målet er, at Tyrkiet efter 2040 skal være et land, hvor cigaretter ikke længere sælges. Ryge forbud for unge født efter 2015 Og nu kommer der nye detaljer frem. Ifølge oplysninger om lovudkastet overvejes et livslangt forbud mod salg og brug af tobaksprodukter for personer, der er født efter 1. januar 2015. Det vil altså være børn og unge, som i dag er højst 11 år, der aldrig vil kunne købe eller lovligt bruge cigaretter, hvis forslaget bliver gennemført. Slim-smøger snart fortidi Tyrkiet Og slim-cigaretterne er på vej ud. Ifølge Anadolu Ajansı skal de såkaldte slim-cigaretter fjernes fra det tyrkiske marked som led i de nye tobaksregler. Flere tyrkiske medier omtaler samtidig 1. januar 2027 som datoen for, hvornår et forbud kan træde i kraft. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Opdateret d 24/9 2026 med informationen vedr 2015-forbud og slim-smøger. Billedet øverst i artiklen er skabt via kunstig intelligens

Det ligner egentlig bare en beskidt mur i en lille gyde. Foran muren ligger der dynger af affald. Ikke ligefrem noget, der får en til at stoppe op og tænke, at her gemmer der sig noget interessant. Men det gør der. Se den korte video nederst. Acımusluk-cisternen For det her er Acımusluk-cisternen - et byzantinsk anlæg fra omkring det 11. århundrede. Ja, du læste rigtigt. Bag den beskidte mur og dyngerne af affald gemmer der sig mere end 1.000 års historie. Ingen ved rigtigt, hvad anlægget oprindeligt blev bygget til. Der er teorier om, at det har været en del af et større bygningskompleks, og nogle af rummene blev senere brugt som cisterne. I dag står det forfaldent hen, og området omkring det bruges nærmest som en lille losseplads. Jeg ved godt, at det næsten er umuligt at restaurere og bevare alle historiske bygninger og ruiner i en by som Istanbul. Men synet af den respektløshed, der udvises over for denne cisterne, får altså mine ører til at dampe lidt. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Billederne øverst er stills fra videoen optaget de 25. september 2026

De fleste besøgende kender Basilica Cisternen og Şerefiye Sarnıcı. Men under Zeyrek-kvarteret gemmer der sig endnu en byzantinsk cisterne. Kæresten og jeg lagde vejen forbi på en af vores kulturelle søndagsdater for at se, hvordan stedet har udviklet sig siden genåbningen i 2025. Find "25 steder under radaren" i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Sådan gemt lidt af vejen - og så alligevel ikke - mellem trafikerede veje og tætbebyggede gader i Fatih, blot et stenkast fra Valens-akvædukten, ligger Zeyrek Cisternen, også kendt som Pantokrator-cisternen. Cisternen var oprindeligt en del af Pantokrator-klosteret, som i de sidste århundreder af Det Byzantinske Rige udviklede sig til et af Konstantinopels vigtigste religiøse centre. Højt over cisternen ligger Zeyrek Moskeen, som indtil Konstantinopels fald i 1453 var Pantokrator-klosterets hovedkirke. Det særlige ved Zeyrek Cisternen er, at den ikke ligner de fleste andre cisterner i Istanbul. Mens Basilica Cisternen og flere af byens andre kendte vandreservoirer ligger skjult under jorden, er store dele af Zeyrek Cisternen synlige over terræn. Konstruktionen er bygget ind i skråningen under klosterområdet, hvilket giver et sjældent indblik i den byzantinske ingeniørkunst og den måde, Konstantinopels enorme vandforsyning blev organiseret på. I århundreder lå cisternen mere eller mindre glemt. Mange passerede forbi uden at vide, hvad der gemte sig bag de gamle murstensmure. Efter en omfattende restaurering åbnede stedet igen for offentligheden i 2025. Dengang vakte det opsigt, fordi man havde valgt at kombinere den historiske cisterne med et moderne tehus. Da jeg besøgte stedet kort efter åbningen, var teen næsten lige så meget en del af oplevelsen som selve cisternen. Så da kæresten og jeg vendte tilbage på vores søndagsdate i juni 2026, var det med en vis nysgerrighed efter at se, hvordan stedet havde udviklet sig. Det tidligere tehus-koncept virker helt afviklet. Ved genåbningen sad besøgende med et tulipanglas te mellem de byzantinske hvælvinger. Denne gang stod området, hvor teen tidligere blev serveret, gabende tomt. Til gengæld var der kommet glasfelter i gulvet med kulørte blinkende lyskæder nedenunder. Sammen med borde og stole, der flere steder virkede skubbet lidt hulter til bulter ud mod siderne, understregede det, at cisternen i dag også bruges til bryllupper, firmaarrangementer og andre private events. Noget har dog ikke ændret sig. Omgivelserne er stadig imponerende. De enorme murstenshvælv, de lange arkader og det karakteristiske byzantinske murværk gør Zeyrek Cisternen til en af de mest usædvanlige historiske seværdigheder i Istanbul. Og giver mulighed for at opleve selve konstruktionen på en måde, der næsten føles mere autentisk. Det er også værd at tage trapperne op i gallerierne langs siderne af cisternen. Heroppe er det råt og upoleret på den gode måde. I galleriet ud mod vejen blev der i løbet af 1900-tallet indrettet en fattig bolig, og derfor blev der hugget vinduer gennem den gamle mur. Det er måske ikke den slags detaljer, der normalt forbindes med byzantiske monumenter, men de fortæller til gengæld en del af historien om Zeyrek - et kvarter, der gennem store dele af 1900-tallet var blandt de mere fattige dele af Istanbul. Samtidig er der noget særligt ved placeringen. Fra området omkring Zeyrek Moskeen er der udsigt over Det Gyldne Horn, og kvarteret har bevaret en stemning, som mange af de mere besøgte dele af det historiske Istanbul for længst har mistet. Er det en seværdighed, man skal rejse tværs gennem Istanbul for at opleve? For de fleste nok ikke. Men er du allerede i området ved Zeyrek Moskeen, Valens-akvædukten eller de historiske gader omkring Fatih, er det et oplagt stop. Ikke på grund af de kulørte lyskæder eller de mange arrangementer. Men fordi Zeyrek Cisternen stadig er et fascinerende stykke Konstantinopel - og et af de steder, hvor byens byzantinske fortid føles overraskende nærværende. Praktisk information Sted: Zeyrek Cisternen/Zeyrek Sarnıcı (Pantokrator-cisternen) - se kort nedenfor Nærmeste seværdigheder: Zeyrek Moskeen og Valens-akvædukten Billetpris: Ved vores besøg i juni 2026 kostede adgang for Tyrkiske besægende 150TL og 300 TL for udenlandske besøgende. Priser kan naturligvis ændre sig. Find vej:

foto: Ibrahim Uzun Galata Tårnet er svært at overse. Det ligger i Galata på den europæiske side af Istanbul. Efter 11 år i Istanbul fik jeg endelig besøgt tårnet. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube En af de mere charmerende legender om Galata Tårnet siger, at et par, der besøger tårnet sammen, er forudbestemt til at gifte sig. Kæresten og jeg besøgte tårnet i dag, og eftersom vi i denne uge kunne fejre vores tre års bryllupsdag, er det måske lidt svært at teste, om legenden holder. Men der er da en vis sandhed i den, synes du ikke? Det var mit første besøg i Galata Tårnet, og jeg må sige, at jeg faktisk blev positivt overrasket. Jeg havde selvfølgelig set tårnet utallige gange fra gaderne omkring Galata, men det er noget andet at komme indenfor og se byen fra toppen. Galata Tårnet hedder på tyrkisk Galata Kulesi. Det nuværende tårn blev bygget af genoveserne i 1348, da Galata var en genovesisk koloni. Det fik navnet Christea Turris - Kristi Tårn - og blev bygget som en del af koloniens forsvar. Efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 blev genoveserne i Galata i endnu nogle år, før kolonien blev opløst. Tårnet blev siden blandt andet brugt som fængsel og udkigstårn og senere til astronomiske observationer. Flere brande og jordskælv har gennem tiden ført til restaureringer og ændringer af tårnet. Den seneste renovering har indrettet det som museum og udsigtspunkt, og på vej ned fra toppen er der små udstillinger om tårnets historie. Jeg brugte omkring en time i tårnet, og jeg nød faktisk besøget. Først og fremmest på grund af udsigten. Istanbul ser bare anderledes ud, når byen opleves fra højden, og her er udsigten over Det Gyldne Horn, Bosporus, den historiske halvø og Marmarahavet. De små udstillinger på etagerne på vej ned var også en fornøjelse. De fortæller om tårnets historie og om nogle af de mennesker og begivenheder, der har været knyttet til stedet gennem tiden. Det var mit første besøg i Galata Tårnet. Efter 11 år i Istanbul var det måske også på tide. Tip: Undgå lang kø ved billetkontoret og køb din billet online Besøg tårnet så tidligt på dagen som muligt, så er der knalt så mange andre besøgende, og din oplevelse bliver selvsagt en del bedre. video jeg optog i dag. Følg bloggen på YouTube. His den der "Abonner" knap! ---- Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

Står du i Tyrkiet med danske pengesedler i hånden, kan det faktisk være lidt af en udfordring at få dem vekslet til tyrkiske lira (TRY). Heldigvis er det ikke en situation, de fleste turister kommer ud for længere. I dag kan du betale med kort eller mobil stort set overalt, og den udvikling tog for alvor fart under coronapandemien. Men kontanter er langt fra helt forsvundet, og derfor kan det stadig være rart at vide, hvad du gør, hvis du står med danske kroner, euro eller en anden valuta, der skal veksles. Her får du mine bedste tips. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Men før eller siden opstår der alligevel en situation, hvor kontanter er rare at have. Og det er ofte dér, man opdager, at danske sedler ikke altid er lige lette at få vekslet. Det gælder i øvrigt ikke kun i Istanbul. Det samme kan du opleve i Alanya, Ankara, Bodrum og andre tyrkiske byer. Hvorfor er danske kontanter svære at veksle i Tyrkiet? Den danske krone er en forholdsvis lille valuta internationalt. Samtidig gør stramme regler mod hvidvaskning det mere besværligt for banker og vekslingsbureauer at håndtere mindre valutaer. For et vekslingsbureau i Tyrkiet kan danske sedler derfor være svære at komme af med igen, og mange vælger ganske enkelt ikke at tage imod dem. Danmarks Nationalbank peger også på, at mulighederne for at veksle danske kontanter i udlandet generelt er begrænsede. I praksis betyder det ofte, at kort eller andre elektroniske betalingsformer er både lettere og billigere at bruge, når man rejser. Kontanter i Tyrkiet Vil du rejse med kontanter til Tyrkiet, er euro, amerikanske dollars eller britiske pund langt lettere at veksle end danske kroner. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima kan tingene ændre sig hurtigt. Et vekslingsbureau kan acceptere danske kroner den ene dag og afvise dem den næste. Og hvis de tager imod dem, kan kursen være ganske dårlig. Kort sagt: Rejser du med kontanter til Tyrkiet, så vælg euro, dollars eller pund. Kort og digitale betalinger i Tyrkiet I dag klarer de fleste sig fint med kort eller mobilbetaling i både Istanbul og resten af Tyrkiet. Kreditkort, debitkort og mobile betalingsapps accepteres næsten overalt. Har du brug for kontanter, kan du hæve tyrkiske lira i pengeautomater over hele landet. Jeg hører ofte, at gebyrerne kan være lidt lavere i de tyrkiske statsbanker, men det kan jeg dog hverken be- eller afkræfte. Familie og venner på besøg i Istanbul bruger ofte tjenester som Revolut, der er kendt for at give en ganske god vekselkurs sammenlignet med mange traditionelle banker. Den type tjenester kan bruges både via mobilbetaling som Apple Pay eller Google Pay, til almindelige kortbetalinger og til øjeblikkelige visa-til-visa overførsler mellem brugere. Et par gode tips Tag mindst to kort med - et hovedkort og et ekstra i reserve. Kontanter bruges stadig ofte på markeder, i basarer, hos gadesælgere og i dolmuş/minibus. Du kan godt betale med kort mange steder på markeder, men så er der sjældent meget at prutte om i prisen. Du får sandsynligvis den bedste kurs ved at bruge Revolut Hvis du hæver eller veksler penge, så gør det helst i bankernes åbningstid på hverdage. Om aftenen og i weekender lægger banker og vekslingsbureauer ofte en sikkerhed ind i kursen. Mastercard/Visa kan bruges direkte som rejsekort i metro og på færger i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din bank eller kortudsteder om gebyrer før du rejser. *Artiklen er senest redigeret: Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i december 2024 Sproglig opdatering samt dobbelttjek information fra nationalbanken. Marts 2026, September 2026 Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

Du har sikkert allerede planlagt at besøge Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapı-paladset og Den Store Basar. Men hvad med stederne lige rundt om hjørnet? I min nye e-bog Mit Istanbul - 25 steder under radaren har jeg håndplukket 25 af de steder, jeg selv umiddelbart synes er værd at opleve, men som let bliver overset, når turen til Istanbul er fyldt med de store seværdigheder. Det er ikke 25 "hemmelige" steder. Nogle ligger faktisk lige ved siden af de steder, du sikkert allerede har på programmet. Andre kræver, at du bevæger dig lidt længere væk fra de klassiske turistruter. Der er både historie, kunst, kultur og steder med stemning og pudsige oplevelser. For Istanbul er jo mere end paladser, moskéer og gamle ruiner. Mit Istanbul - 25 steder under radaren koster 40 kr. i blog-shoppen. Du kan også købe den sammen med Weekendtur eller miniferie til Istanbul i en samlet bogpakke for 65 kr. Betalinger i shoppen håndteres sikkert via Stripe.