Den 18. marts er en særlig dato i Tyrkiet. Det er dagen, hvor Tyrkiet markerer Çanakkale Zaferi - sejren ved Dardanellerne i 1915. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Dagen markeres med mindre ceremonier over hele landet, men især på Gallipoli-halvøen, hvor politikere, soldater og familier samles for at mindes de mange tusinde, der mistede livet. I den tyrkiske fællesforståelse er det ikke kun en militær sejr, men også et symbol på modstandskraft - og på begyndelsen til den nationale historie, der senere førte frem mod republikken under Mustafa Kemal Atatürk. Hans rolle ved Gallipoli står stadig stærkt i den kollektive hukommelse. Samtidig er dagen også en mindedag - Şehitleri Anma Günü - hvor de faldne soldater bliver æret. Det giver markeringen en mere stille og eftertænksom tone end mange andre mærkedage. Bor du i Tyrkiet - eller er du på besøg og ferie hernede - vil du måske lægge mærke til dagens ekstra mange flag i det offentlige rum samt store billboards med teksten ‘18 Mart’ og et billede af Atatürk.. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem MitIstanbul Kaffeklubben og få adgang til mine digitale guider til Istanbul.

Kun få hundrede meter fra mit hjem i Kadıköy står en lille bygning, jeg passerer næsten dagligt. Et firkantet stentårn klemt inde mellem boligblokke og parkerede biler. Foran står en diskret point of interest-tavle, som næsten er lettere at overse end selve bygningen. Det er Acıbadem Su Terazisi. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   I bund og grund et vandtårn. Vand blev samlet i højden og sendt videre ned gennem systemet ved hjælp af tyngdekraften. Før elektricitet og pumper var bakkerne nemlig selve teknologien, og sådan blev hele kvarterer forsynet med vand. Den struktur man ser i dag, blev mest sandsynligt brugt i den osmanniske periode. Men meget tyder på, at anlægget hviler på langt ældre vandlinjer fra byzantinsk tid - måske endda endnu tidligere, fra dengang Kadıköy var den antikke by Kalkedon. Vand kom fra kilderne ved Kayışdağı, bjergområdet bag Ataşehir, omkring 10-12 kilometer øst for Kadıköy, og blev ført gennem landskabet alene ved hjælp af terrænet. Der er ingen billetluge, ingen udstillinger, ingen egentlig aktivitet. Man kan kun standse op og betragte den. Resten må man selv forestille sig. Jeg skylder måske bare denne struktur at fortælle dens historie, så den ikke bliver glemt i et politisk klima, hvor penge for jordlodder vejer tungt, og byggetilladelser spyttes ud til det rette partimedlemskab. Acıbadem Su Terazisi står her endnu. Og nu ved du, hvor den er.

Der er et råd i Tyrkiet, som jeg efterhånden har hørt flere gange: Kom aldrig tomhændet. Ikke nødvendigvis med blomster eller gaver - men meget gerne med en æske baklava. I Tyrkiet kan en æske baklava nogle gange åbne døre, som argumenter ikke gør. Den kan føre til te, samtale - og til de små forhandlinger, som meget af hverdagen faktisk består af. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Jeg er begyndt at tænke på det som en slags uofficiel disciplin. Jeg kalder det baklava-diplomati. For det er ikke bestikkelse. Det handler om relationer. En æske baklava er en gestus. Den siger: “Jeg kommer med gode intentioner. Lad os sætte os ned og tale sammen.” Og så sker der noget, som man sjældent oplever i Nordeuropa. Samtalen bliver lidt længere. Teen kommer på bordet. Stemningen bliver en smule blødere. Pludselig er der plads til at finde en løsning. Et godt eksempel oplevede jeg selv for nogle år siden. Under statsbiblioteket i Istanbul findes der en kælder med nogle ruiner, som normalt ikke er åbne for offentligheden. Jeg havde længe været nysgerrig efter at se stedet, men svaret var hver gang det samme: Lukket. Så en dag dukkede jeg op med en æske baklava. Jeg gav den til en af arkivarerne på stedet, som jeg havde talt med før, og sagde: “Tak fordi I passer på vores kulturarv.” Det tog ikke mange minutter, før stemningen ændrede sig. Invitationen til te kom frem, baklavaen blev nydt - og pludselig stod jeg nede i kælderen blandt ruinerne. Rummet var ikke særligt stort, og der var faktisk ret varmt dernede. Men det var også tydeligt, at stedet gemte på langt mere, end man lige ser udefra. Jeg fik ikke bare adgang til selve ruinerne, men også lov til at se flere af de artefakter, som normalt holdes uden for offentlighedens blik. Endnu en lille lektion i baklava-diplomati. Baklava-diplomatiet fungerer, fordi meget i Tyrkiet stadig handler om relationer. Man mødes først som mennesker - og derefter som roller. Gestussen betyder noget. Den viser respekt - og at man har forstået spillet. Der er dog én ting, man bør undgå. Begynd aldrig en diskussion om, hvorvidt baklava egentlig er græsk. Det er ikke bare en uskyldig diskussion om dessert. I visse sammenhænge kan det næsten opfattes som landsforræderi. Tyrkerne tager deres baklava alvorligt. Og de kender også spillereglerne. De ved, at den hurtigste vej til en løsning i Tyrkiet nogle gange går gennem filodej, pistacienødder og et glas te. Helst serveret sammen med en æske baklava. Og jeg - ja, jeg tager flittigt ved lære. *Artiklen er først udgivet i november 2025. Sproglig redigering, kllippede emnet om 'pludselighed' ud og tilføjede anedkdoten om statsbiblioteket marts 2026

Står du i Tyrkiet med danske pengesedler i hånden, kan det godt være lidt af en udfordring at få dem vekslet til tyrkiske lira (TRY). Det er nu heller ikke noget, de fleste oplever så tit længere. I dag kan du nemlig betale med kort eller mobil næsten overalt. Covid-19-pandemien satte for alvor fart i den udvikling. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Men før eller siden opstår der alligevel en situation, hvor kontanter er rare at have. Og det er ofte dér, man opdager, at danske sedler ikke altid er lige lette at få vekslet. Det gælder i øvrigt ikke kun i Istanbul. Det samme kan du opleve i Alanya, Ankara, Bodrum og andre tyrkiske byer. Hvorfor er danske kontanter svære at veksle? Den danske krone er en forholdsvis lille valuta internationalt. Samtidig gør stramme regler mod hvidvaskning det mere besværligt for banker og vekslingsbureauer at håndtere mindre valutaer. For et vekslingsbureau i Tyrkiet kan danske sedler derfor være svære at komme af med igen, og mange vælger ganske enkelt ikke at tage imod dem. Danmarks Nationalbank peger også på, at mulighederne for at veksle danske kontanter i udlandet generelt er begrænsede. I praksis betyder det ofte, at kort eller andre elektroniske betalingsformer er både lettere og billigere at bruge, når man rejser. Kontanter Vil du rejse med kontanter til Tyrkiet, er euro, amerikanske dollars eller britiske pund langt lettere at veksle end danske kroner. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima kan tingene ændre sig hurtigt. Et vekslingsbureau kan acceptere danske kroner den ene dag og afvise dem den næste. Og hvis de tager imod dem, kan kursen være ganske dårlig. Kort sagt: Rejser du med kontanter til Tyrkiet, så vælg euro, dollars eller pund. Kort og digitale betalinger I dag klarer de fleste sig fint med kort eller mobilbetaling i både Istanbul og resten af Tyrkiet. Kreditkort, debitkort og mobile betalingsapps accepteres næsten overalt. Har du brug for kontanter, kan du hæve tyrkiske lira i pengeautomater over hele landet. Jeg hører ofte, at gebyrerne kan være lidt lavere i de tyrkiske statsbanker, men det kan jeg dog hverken be- eller afkræfte. Familie og venner på besøg i Istanbul bruger ofte tjenester som Revolut , der er kendt for at give en ganske god vekselkurs sammenlignet med mange traditionelle banker. Den type tjenester kan bruges både via mobilbetaling som Apple Pay eller Google Pay, til almindelige kortbetalinger og til øjeblikkelige visa-til-visa overførsler mellem brugere. Et par gode tips Tag mindst to kort med - et hovedkort og et ekstra i reserve. Kontanter bruges stadig ofte på markeder, i basarer, hos gadesælgere og i dolmuş/minibus. Du kan godt betale med kort mange steder på markeder, men så er der sjældent meget at prutte om i prisen. Hvis du hæver eller veksler penge, så gør det helst i bankernes åbningstid på hverdage. Om aftenen og i weekender lægger banker og vekslingsbureauer ofte en sikkerhed ind i kursen. Mastercard/Visa kan bruges direkte som rejsekort i metro og på færger i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din bank eller kortudsteder om gebyrer før du rejser. *Artiklen er senest redigeret: Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i december 2024 Sproglig opdatering samt dobbelttjek information fra nationalbanken. Marts 2026 Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  helt uden ekstra omkostninger for dig.

Med de rette oplysninger ved hånden er du bedre rustet, hvis noget uforudset sker under rejsen. Her på siden kan du hente en enkel formular, som du kan udfylde og tage med dig. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Hvis noget uforudset sker under din rejse, kan det være afgørende, at de vigtigste oplysninger er lige ved hånden. Det gælder for eksempel kontaktpersoner, forsikringsoplysninger og eventuelle kroniske sygdomme. Det kan gøre en stor forskel, hvis du pludselig får brug for hjælp i Istanbul eller andre steder i Tyrkiet - uanset om du er her på ferie, skolerejse eller forretningsrejse. Hvis noget uforudset skulle opstå, kan det være en stor hjælp, hvis dine vigtigste oplysninger allerede er samlet ét sted. Det gør det lettere for andre hurtigt at finde de nødvendige kontaktoplysninger og hjælpe dig videre. De fleste mobiltelefoner har i dag en emergency-funktion, hvor du kan registrere helbredsoplysninger og kontaktpersoner. Men det er stadig en god idé også at have et lille kort eller et stykke papir i pungen med de samme oplysninger. Her på neden for finder du en simpel formular, som du kan udfylde, printe og have med dig under dit ophold i Istanbul - eller hvor du ellers rejser rundt i Tyrkiet. Formularen indeholder bl.a.: Dit navn, ID og nationalitet Adresse på din indkvartering Rejseforsikringsoplysninger Kontaktpersoner Nødnumre (politi, ambulance m.m.) Kontaktoplysninger på Den Danske Ambassade i Ankara og Generalkonsulatet i Istanbul Gem oplysningerne både på din telefon og som et lille print i din pung eller dit pas. Og del dem også med familie eller venner derhjemme. Artiklen er senest redigeret: Marts 2026: Sproglige opdateringer

Når jeg selv sådan går rundt i Istanbuls mange historiske kvarterer, støder jeg igen og igen på ord, der stammer helt tilbage fra det Østromerske Rige - det, der i dag kaldes Byzans. Tre af dem dukker særligt ofte op: forum, basilica og cisterne. De står på skilte, i guidebøger og ved historiske steder rundt i byen. Og uden lige at have styr på begreberne kan det være svært at forstå, hvad det egentlig er, man står midt i. Og så er der lige ordet cisterne. På dansk lyder det mest af alt som noget fra et WC. ... men i Istanbul er det pludselig en af byens helt store seværdigheder. Hvad i alverden er egentlig op og ned? Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Hvad var et forum? Et forum var byens store torv - centrum for handel, politik, ceremonier og hverdagsliv. I Romerriget og senere i Konstantinopel var det her, varer blev handlet, kejserlige bekendtgørelser oplæst og statuer af kejsere og helte rejst. I Istanbul findes der stadig spor af flere af disse fora. Et af dem er Forum Konstantini, anlagt af Konstantin den Store. Her stod engang en kolossal søjle med kejserens statue på toppen. I dag hedder stedet Çemberlitaş - opkaldt efter den samme søjle, der stadig står midt i gadebilledet ved sporvognsstoppet. Selve pladsen er for længst opslugt af byens senere lag, men søjlen står stadig som et synligt minde om forum. Et andet er Forum Theodosii , et enormt torv fra kejser Theodosius’ tid. I dag ligger Beyazıt-pladsen nogenlunde samme sted. Når jeg står midt på pladsen mellem universitetet, statsbiblioteket og Bayezid-moskeen, kan jeg stadig fornemme rummets størrelse - selvom triumfbuer og søjler for længst er væk. Flere af søjlerne blev senere genbrugt i gården til Bayezid-moskeen, og rester af det gamle forum kan stadig ses både i Hamam-museet og i en basilica under statsbiblioteket. Hvad var en basilica? I dag bruges ordet basilica næsten altid om en kirke - eller rettere sagt en bestemt type kirkebygning. Men sådan begyndte det slet ikke. I Romerriget var en basilica en stor rektangulær søjlehal, hvor man handlede, holdt møder og førte retssager - en slags kombination af kommunekontor, domstol og indkøbscenter. I Romerriget var en basilica en stor rektangulær søjlehal, hvor man handlede, holdt møder og førte retssager - en slags kombination af kommunekontor, domstol og indkøbscenter. Men hvad var så forskellen på en basilica og et forum? Forskellen er et eller andet sted lige til. For et forum var byens åbne torv. En basilica var den store overdækkede hal ved siden af torvet, hvor handel, møder og retssager kunne foregå i ly for vejr og vind. På mange måder fungerede basilicaen altså som forumets indendørs udvidelse. Da kristendommen blev statsreligion i 300-tallet, begyndte man at bruge denne bygningstype som model for de første kirker. Den lange hal med et højt midterskib, lavere sideskibe og en apsis i enden fungerede perfekt til de kristne ceremonier. Derfor skete der gradvist en sproglig forskydning: Før kristendommen - en basilica var en civil bygning til handel og ret Ca. 330-640 - ordet basilica blev næsten synonymt med kirke Efter 640 - basilica blev blot én blandt flere kirketyper Store kuppelkirker som Hagia Sophia repræsenterer allerede en anden arkitektonisk tradition. Basilica Cisternen - et navn der snyder lidt Se, her bliver det lidt interessant, for Basilica Cisternen har nemlig aldrig været en kirke.. Den enorme underjordiske vandbeholder blev bygget i det 6. århundrede under kejser Justinian og fungerede som en del af Konstantinopels vandforsyning. Navnet skyldes, at der engang lå en basilica ovenpå. Den blev kaldt Basilica Stoa og var en stor offentlig søjlehal i nærheden af Konstantinopels kejserpalads og flere af byens forumpladser. Cisternen blev bygget for at sikre vandforsyningen til dette centrale område af byen. De 336 søjler og de buede hvælvinger får rummet til at minde mest af alt om en underjordisk katedral. Derfor virker navnet heller ikke helt ved siden af - selvom stedet altså aldrig har været en kirke. Hvorfor hedder det “cisterne” og ikke reservoir? I Istanbul tales der konstant om byens mange cisterner. På moderne dansk kunne de måske kaldes reservoirer, men historisk giver ordet cisterne bedre mening. Det kommer af det latinske cisterna, som romerne brugte om deres underjordiske vandbeholdere. Reservoir er derimod et langt senere fransk låneord, som først opstod mange århundreder senere. Derfor omtales de byzantinske vandanlæg i Istanbul stadig som cisterner - fordi det faktisk er det oprindelige romerske navn. Når jeg går ned i Basilica Cisternen, står jeg altså ikke bare i et vandreservoir, men i en ægte romersk-byzantinsk cisterne, hvor både navn og konstruktion har rødder mere end 1500 år tilbage. Så hvorfor er det relevant som besøgende? Det kan jo bare lyde som små sproglige detaljer. Men når forskellen på forum, basilica og cisterne først falder på plads, giver mange steder i byen pludselig langt mere mening. Et forum - byens åbne torv, hvor handel, politik og ceremonier fandt sted En basilica - først en offentlig søjlehal, senere kirkens arkitektur En cisterne - romernes og byzantinernes underjordiske vandreservoirer Når jeg står under de dryppende hvælvinger i Basilica Cisternen eller på en tilsyneladende almindelig plads i den gamle by, er det ikke bare gamle sten. Det er rester af en romersk storby - lag på lag - som stadig kan aflæses i sproget omkring byen. Forum Offentligt torv i Romerriget og Byzans. Centrum for handel, politik og ceremonier. Basilica Oprindeligt en rets- og handelsbygning. Fra ca. 330-640 næsten synonymt med kirke. Cisterne Romersk/byzantinsk ord for underjordisk vandreservoir. Reservoir Senere fransk låneord for vandbeholder - ikke brugt i antikken. ...en sidste detalje Byzans eller det byzantinske rige er moderne betegnelser. For datidens mennesker var Konstantinopel ganske enkelt Romerriget - blot den østlige del. Indbyggerne kaldte sig selv romere, og kejseren var romernes kejser. Derfor giver det også mening, at begreber som forum, basilica og cisterne stadig bærer tydelige spor af den romerske verden. Denne lille rute i videoen her, tager en tur rundt til de steder indlægget her beskriver. Med start foran Hagia Sofia og Basilica Cisternen og slut på Beyazit plads/Hamam-museet (Forum Theodosii). Redigeret: marts 2026 sproglige præciseringer.

Fener og Balat ligger langs Det Gyldne Horn i det område, der engang udgjorde det oprindelige Konstantinopel - i nutidens Fatih. De to kvarterer flyder næsten sammen, og når man går rundt her, er det ikke altid til at se, hvor det ene slutter og det andet begynder. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Jeg kom faktisk ret sent til Fener og Balat. Det var først for et par år siden, at jeg for alvor gik rundt i området. Tre læsere af bloggen - Mette, Morten og Jens, som siden er blevet gode venner - tog mig med gennem de små gader ned mod Det Gyldne Horn. Jeg blev fuldstændig vild med kvarteret. Siden da er jeg kommet tilbage mange gange. Og hver gang opdager jeg noget nyt. Ja, der er caféer - masser af dem. Men caféer findes jo også i mit eget kvarter i Kadıköy. Atmosfæren er bare anderledes her. Fener og Balat føles på en måde ældre. Tættere på byens historie. Her ligger kirker side om side, enkelte synagoger gemmer sig i gaderne, og langs Det Gyldne Horn finder man stadig rester af de gamle bymure. Når man går rundt her, er det næsten som at komme lidt tættere på det gamle byzantinske Konstantinopel - selvom man selvfølgelig godt ved, at området så helt anderledes ud for 500 år siden. Midt i dette kvarter ligger et af kristenhedens vigtigste steder. Her finder du nemlig Skt. Georgios Katedral - sædet for den økumeniske patriark af Konstantinopel. Den økumeniske patriark regnes som primus inter pares - den første blandt ligemænd - i den ortodokse verden. Rollen kan i grove træk sammenlignes med pavens position i den katolske kirke, og derfor beskrives stedet nogle gange som den ortodokse verdens svar på Vatikanet. Kirken har haft til huse her siden 1500-tallet og har flere gange været ødelagt og genopbygget. Alligevel er den stadig centrum for den ortodokse kirke i verden. Hvis du har sejlet en tur op ad Det Gyldne Horn eller kigget ud fra Galata-tårnet, har du måske lagt mærke til en enorm, dybrød murstensbygning, der troner på bakken over Fener. Mange tror, at det er patriarkens kirke. Det er det ikke. Det er Det Græske Gymnasium (Fener Rum Lisesi) - opført i slutningen af 1800-tallet og stadig fungerende som skole. Den monumentale bygning er et af de mest markante symboler på den græske tilstedeværelse i Istanbul. Selve patriarkens kirke ligger nede i kvarteret - parallelt med hovedvejen, der snor sig langs Det Gyldne Horn. Skt. Georgios Katedral gemmer sig bag en diskret port uden store kupler eller dramatiske spir. Udefra kunne man næsten gå forbi uden at opdage, hvad der gemmer sig bag porten. Når man træder indenfor, skifter stemningen med det samme. Rummet er dunkelt og stille. Væggene er dækket af ikoner, relikvier og forgyldte kunstværker. Her opbevares også relikvierne af Skt Euphemia. Ifølge traditionen voksede hun op i Kalkedon - det antikke navn for området omkring nutidens Kadıköy - på bakkerne op bag den antikke havn, omkring det nuværende Yeldeğirmeni. Hendes relikvier spillede en rolle under Koncilet i Kalkedon i år 451, hvor kirkemødet formulerede den lære om Kristi natur, som siden er blevet grundlæggende for store dele af kristendommen. Selv føler jeg, at Fener og Balat - og især Skt. Georgios Katedral - på mange måder er som en lille rejse ind i det gamle byzantinske Konstantinopels religiøse centrum. Det er et af de steder i Istanbul, hvor fortiden stadig ligger lige under overfladen - og hvor man næsten altid opdager noget nyt, næste gang man kommer forbi. Find vej Sporvogn: T5 - stop Fener Færge: Fener-kajen ved Det Gyldne Horn Redaktionel fodnote til artiklen: redigeret: sproglig opdatering marts 2026

I Istanbul er de ret svære at undgå - de sorte pandebånd og næseplastre. I lufthavnen. På museer. I metroen. Selv i bagende sol midt i køen til Basilica Cisternen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Da jeg først flyttede til Istanbul, troede jeg faktisk i et kort øjeblik, at det var en eller anden kultisk ting. Pandebåndet, de små snit i hovedbunden og hele udtrykket. En ven var ved at dø af grin, da han forklarede mig, hvad det egentlig var. I dag er det bare endnu et tegn på noget, Istanbul er blevet verdensberømt for: kosmetiske operationer. Men industrien har også en bagside. For nylig kom den grimme påmindelse endnu engang. En canadisk kvinde mistede livet efter et kosmetisk indgreb i Antalya. Hun nåede aldrig til lufthavnen, men kollapsede på sit hotelværelse kort efter operationen. Uanset om indgrebet sker i Antalya, Ankara eller Istanbul, gælder det samme: Det er stadig kirurgi - og kroppen har brug for tid, opsyn og ordentlige rammer til at komme sig. Hvis man overvejer en operation her, er der derfor et par ting, der er værd at have med i baghovedet. Tre ting det er værd at tjekke Tal også med kirurgen Mange bruger en agent eller patientkoordinator, og de kan faktisk være en stor hjælp - ikke mindst som tolk og praktisk mellemled. Men sørg for, at du også har direkte kontakt med kirurgen eller det lægefaglige team. Du skal vide, hvem der fører kniven. Certificeringer Gå efter hospitaler eller større klinikker med internationale JCI- eller ISO-certificeringer eller godkendelser fra det tyrkiske akkrediteringsorgan TÜSKA. Det er ikke en garanti i sig selv, men det øger sandsynligheden for, at de følger faste procedurer for hygiejne og patientsikkerhed. (JCI: Joint Commission International. TÜSKA: Türkiye Sağlık Hizmetleri Kalite ve Akreditasyon Enstitüsü.) Stol på din mavefornemmelse Hvis kommunikationen halter, eller du føler dig presset til at beslutte dig hurtigt, så stop op. I en situation hvor der er tale om operation og bedøvelse, må der ikke være tvivl eller misforståelser. Så lad mig samle op Istanbul har hospitaler i verdensklasse. Det er der ingen tvivl om. Men byen har også en industri, hvor tempoet nogle gange bliver højere end eftertanken. Og når man går gennem byen og ser de mange pandebånd og næseplastre, er det værd at huske én ting: En flybillet til Istanbul kan være billig. Det bør en operation aldrig være. For når man først begynder at lægge mærke til dem, opdager man hurtigt, hvor mange pandebånd der faktisk findes i byens gader. Note Jeg har rakt ud til en af de største dansk-tyrkiske agenter for at få deres svar på, hvordan de sikrer patienterne mod den type hændelser. De har i skrivende stund ikke haft mulighed for at svare på spørgsmålene, men jeg opdaterer indlægget, så snart de vender tilbage.

Noget af det, jeg oftest hører fra folk, der planlægger en tur til Istanbul, er: “Vi har 4–5 dage – hvad skal vi nå?” Og det er måske netop dér, det begynder at skride lidt. For, Istanbul er ikke en by, der egner sig særligt godt til tjeklister. Afstandene er store, tempoet skifter hele tiden, og det, der ser tæt ud på et kort, kan tage overraskende lang tid i praksis. Mange ender med at bruge mere energi på transport og køer end på faktisk at være i byen. Derfor har jeg skrevet en lille digital mini-guide: En forlænget weekendtur til Istanbul – om tempo, steder og det, man ikke når. Det er ikke en klassisk rejseguide. Der er ingen top-10-lister og ingen ambition om at få dig hele byen rundt på én lang weekend. I stedet handler bogen om at vælge fra, finde et tempo der fungerer – og acceptere, at noget må vente til næste gang. Den digitale mini-guide er skrevet til dig, der: har en forlænget weekend i Istanbul gerne vil bruge tiden bedre, ikke nødvendigvis mere effektivt er nysgerrig på steder, gåture og hverdagsliv og ikke har noget imod, at Istanbul ikke kan rummes på én tur Indholdet bygger på mine egne erfaringer fra livet i byen siden 2014 og samler de overvejelser, jeg selv giver videre, når jeg bliver spurgt: “Hvad giver egentlig mening på kort tid?” Du kan læse denne digitale mini-guide hjemmefra, på flyet og undervejs. Den er tænkt som en rolig ledsager - ikke som et program, der skal følges slavisk. Ved køb støtter du samtidig det uafhængige arbejde bag MitIstanbul.dk – blog, videoer og podcasten Samtaler fra Istanbul. Istanbul bliver ikke færdig på én tur - og det er faktisk hele pointen. Turen til Istanbul begynder på mitistanbul.dk Du kan købe den digitale miniguide direkte fra mitistanbul.dk/shop eller fra andre online shops som f.eks: Saxo mitistanbul.dk bruger Stripe som betalingsformidler.

Glem alt om fine franske supper eller en lille høflig starter. I Istanbul "spiser" man ikke suppe - man drikker den (çorba içmek). Det er det, der holder byen kørende - uanset om du er direktør i Levent eller står i olie til albuerne på et autoværksted i Dolapdere. Her er de fem supper, du skal kende, hvis du vil forstå, hvordan Istanbul egentlig spiser: Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul 1. Mercimek: Den gule klassiker (med en lille advarsel) Det er Istanbuls svar på en rugbrødsmad med leverpostej. Den er overalt, den er billig, og den virker hver gang. Den er gul, cremet og laves på linser, men her skal man være opmærksom: Traditionelt koges den på en base af kyllingefond. Så selvom den ligner en uskyldig grøntsagsfest, er den sjældent hverken vegetarisk eller vegansk. Den lille detalje: Du får altid en citronbåd med. Brug den. Syren skærer igennem den fyldige linsesmag. Og husk, at den kurv med brød, der lander på bordet, ikke er til pynt. Man bruger brødet som en spiselig ske til at få det sidste med - det er helt legitimt. 2. Ezogelin: Suppen med den tragiske historie Linsesuppens lidt mere komplicerede fætter. Den er fyldt med bulgur og ris, som giver den mere bid. Men præcis som med Mercimek-suppen, så er det ofte kyllingefonden, der giver dybden. Den har fået navn efter "Ezo la brud", en virkelig kvinde fra det sydøstlige Tyrkiet, hvis liv var så fyldt med ulykkelig kærlighed og barske skæbner, at det er blevet til både film og sange. Den lille detalje: Hemmeligheden er den tørrede mynte. Det lyder måske som noget, der hører til i en kop te, men i en varm suppe er det genvejen til den ægte, dybe Istanbul-smag. 3. İşkembe: Den store tømmermands-kur Hvis du ser folk sidde på en lille skammel klokken 04.00 om natten med en hvid suppe foran sig, så er det her den. Den er lavet på komave - også kaldet kallun. Det lugter... specielt - og kræver en vis portion mod første gang. Men mange tyrkere sværger til den som kuren efter en aften med raki. Den lille detalje: Den skal "bombes". Du finder altid kander med hvidløgsvand og eddike på bordet. Man hælder det i, til øjnene løber i vand - det er en fast del af ritualet, hvis man vil tages seriøst i nattekøkkenet. 4. Beyran: Den stærke morgenmad fra Gaziantep Oprindeligt fra byen Gaziantep, men i de senere år er Istanbul nærmest blevet besat af den. Det er en kraftig omgang med langtidstilberedt lammekød og ris. Den bliver serveret i små metaltallerkener, der har stået direkte over gasflammerne, så den bobler stadig hidsigt, når den lander foran dig. Den lille detalje: I Gaziantep spiser de den som morgenmad kl. 05.00 for at blive klar til en dags hårdt arbejde. I Istanbul er det blevet en populær spise på alle tider af døgnet - når man virkelig har brug for noget solidt. 5. Yayla: Mormors kram i en skål "Højlandssuppen". En cremet, syrlig yoghurtsuppe med ris og mynte. Det er den suppe, mange tyrkiske mødre laver, når man er sløj eller bare trænger til noget let. Den er som regel vegetarisk. Den lille detalje: Det kan føles mærkeligt at spise varm yoghurt første gang, men det er faktisk noget af det mest behagelige, man kan få - især hvis maven trænger til en pause fra byens stærke krydderier. Pro tip: Hvis du ikke spiser kød eller vil undgå kyllingefond, så spørg altid: "Tavuk suyu var mı?" (Er der kyllingefond i?). Hvis de svarer "Evet", så gå efter en Yayla i stedet. Den svigter aldrig. Udforsk mere på bloggen: Istanbul forklaret Praktisk Istanbul Mit Istanbul

Et af mine første jobs her i Istanbul, var i en børnehave. Her var jeg ansat som engelsklærer, det vil sige, at jeg skulle 'sprogdrukne' børnene i leg o.s.v. Skønne unger, men at være småbørns pædagog er ikke mit fag, så indrømmet - jeg var lidt på herrens mark, og det var da også en relativ kort karriere. En af mine første dage i børnehaven var et af børnene ked af det... ikke noget sjældent syn, men jeg gjorde det klart for mine tyrkiske kolleger, at den skulle jeg nok tage mig af. Så under deres vågne øjne satte jeg mig hen med barnet. 'Titte-bøh' - sagde jeg og skjulte ansigtet i mine hænder. Nej, det virkede ikke. Hmmmmm, tænkte jeg mens jeg ledte efter alternative ideer. Og så huskede jeg legen med at 'stjæle min næse' - det var jo sjovt, specielt når jeg så fik den igen. 'Det må jeg prøve', tænkte jeg. Jeg lagde knoerne af pege- og langfingeren på hver side af et ungens næse. Derefter trak jeg fingrene tilbage fra barnets ansigt med min tommelfinger stikkende ud mellem pege- og langfingeren. 'Se, jeg har din næse' sagde jeg fjollet mens barnet hylede videre kun overgået af en tyrkiske kollega der råbte 'noooooooo!‘ og fløj hen og skjulte min hånd i hendes. Se, hvad jeg åbenbart ikke lige vidste er, at det håndtegn, altså en knyttet hånd med tommelfingeren tikkende ud mellem pege og langfingeren, er en Tyrkisk måde at 'give fingeren på' - altså at sige 'f*ck dig'. Nå, men nu ved du, at hvis du vil forsøge at blive populær blandt de tyrkiske unger, så er det nok ikke lige 'Jeg har din næse' du skal føre dig frem med. I øvrigt er samme håndtegn brugt i det amerikanske tegnsprogsalfabet (ASL) som bogstav 'T' - hvilket selvsagt må skabe lidt misforståelser. Synes du om bloggen mitistanbul.dk ?

Indlægget kigger på nogle af de ting der er populære (og billige) at købe med hjem fra din ferie i Tyrkiet. Inflation i Tyrkiet Tøj & sko Hudpleje & make-up Kolonya Tupperware Kufferter og tasker - smøger - Lufthavnens Tax Free - Vejviser: 9 steder at gå ‘shop-amok’ i Istanbul vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " Hvad er egentligt værd at købe med hjem fra Tyrkiet til Danmark? Ja, det er faktisk et super godt spørgsmål. I dette indlæg kommer jeg med 5 forslag til at både spare lidt penge og også et enkelt, der ikke lige sådan er til at få fat på i Danmark. Grundet en god blanding af inflation og almen grådighed, svinger priserne meget... Hvad der i 2022 var billigt at købe med hjem fra Tyrkiet - er i 2025 måske endnu dyrere her i Tyrkiet end i Danmark - eller også kan det bare ikke rigtigt svare sig længere. Anyway... Vi kender det alle sammen, det der med at købe krydderier med hjem fra ferien – der så ikke smager “som det gjorde på den der restaurant, der lavede den der skide gode mad” eller nips, der udelukkende samler støv fremfor at sprede glæde og minder fra en skøn oplevelse i Tyrkiet. Tøj & Sko Jeg plejer at fortælle venner og familie, at de kan finde deres nye garderobe hernede til halvdelen af prisen i Danmark. I særdeleshed er det på de fleste mærkevarer, at den billigere pris kan mærkes. Du kan finde originale mærkevarer i Boyner stormagasin (en slags Magasin) samt i dedikerede forretninger. For pænt tøj i til den budgetbevidste, så find forretningerne LC Waikiki og Koton , der begge er kendte tyrkiske mærker med pænt, mode- og prisbevidst tøj. Creme og make-up Venner og familie beder mig altid om at slæbe håndsæbe og hånd/body creme fra Eyüp Sabri Tuncer med hjem. Og ret skal være ret, det dufter godt og er drøjt i brug, og så kan man ikke lige spdan finde det i Danmark. Min personlige favorit er 'Olivenblomst' skumhåndsæbe og håndcremen. Garn og strikkegrej Garn og strikkegrej skulle være mere end haævpris i Tyrkiet end samme priodukter i Danmark. Der er en lang række større og mindre forretninger der sælger garn og strikkegrej. En af de mere populære shops er Madamella , der også forhandler online, og som også sender til Danmark... hvis det skulle være. Kolonya Da covid-19 pandemien brød ud, var man i Tyrkiet næsten helt forberedt på det der med at afspritte hænderne. En gammel osmannisk tradition bruger nemlig 70%+ cologne med duft som en høflighedsgestus, hvor man spritter hinandens hænder af med duftvandet. Dejligt og forfriskende. I Tyrkiet kan du finde en lang række af disse produkter med et væld af dufte at vælge imellem. Igen er det Eyüp Sabri Tuncer der er mit favoritmærke, de laver også individuelt pakkede vådservieter med kolonya. OBS – lad nu være med at vente med at købe det i lufthavnen, hvor det er godt og vel 5 gange dyrere. ….Du kan i øvrigt købe deres produkter i Danmark bl.a via amazon , vel og mærke en hel del dyrere en her i Tyrkiet. Tupperware Ja, i Tyrkiet er der Tupperware-forretninger over hele landet. Her kan du finde langt de fleste produkter inden for Tupperware-serien. Spørgsmålet er dog, om du vil fylde kufferten med plastikskåle – de vejer heldigvis ikke meget. Tupperware sælges fra en lang række mindre forretninger, lav en google-search. Kufferter og tasker Når du nu har købt en masse, så skal dette jo også pakkes ned i noget til hjemturen. Kufferter er generelt en del billigere hernede end i Danmark. Dette gælder i øvrigt også for almindelige skulder- eller håndtasker. Du kan finde originale mærkevarer i for eksempel Boyner stormagasin eller i dedikerede mærkevareforretninger. Alternativt er der de billigere udgaver fra basarerne eller basar-markeds-butikker. Smøger Smøger i Tyrkiet koster (juli 2025) mellem 75tl-95tl (altså omkring 15 - 17 kr) for en pakke. Skønt mærket kan være et du kender fra Danmark, er det sikkert ikke helt den samme smag… sådan lidt som en BigMac smager (og ser) anderledes ud forskellige steder i verden. OBS: Hvis du vil handle i Lufthavnens Tax-Free shop i Istanbul, så er det en hel del billigere at gøre dette ved ankomst til Istanbul, mens du venter på din kuffert. Ved afrejsen er priserne i Tax-Free Shoppen omkring 10-20% dyrere. Dette gælder alkohol, tobak, parfume og de fleste 'udenlandske chokolader'. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at i lufthavnens Tax-Free Shopping er priserne i EURO !

Uskyldens museum handler hverken om sultaner eller erobringer, men om en roman, der fik sin egen adresse - og er skabt af Orhan Pamuk som en fysisk forlængelse af hans roman af samme navn. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube      Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Historien foregår i 1970’ernes Istanbul og følger Kemal, en velhavende mand fra byens øvre lag, der forelsker sig i den yngre Füsun. Forholdet bryder sammen, men Kemal slipper ikke. I stedet begynder han at samle på ting, der har tilhørt hende - øreringe, glas, billetter, små hverdagsgenstande. Mest ikonisk er den enorme væg lige efter indgangen til museet, der er dækket af 4.213 cigaretskodder. Det lyder måske makabert, men med de små håndskrevne noter ved hvert skod bliver det til et næsten helligt arkiv over hverdagsøjeblikke, der for længst er brændt ud. En af romanens styrker er den måde, den gør Istanbul konkret på. Det er litteratur, der kan mærkes - helt ned i askebægrene og vitrineskabene - og i dette museum er det netop som at gå fra side til side i Pamuks roman og være tilskuer til Kemals og Füsuns forhold. Museet åbnede i 2012 i et treetagers hus i Çukurcuma ved foden af Pera ned mod, hvad der i dag hedder Galataport. Husets 83 montrer svarer til romanens 83 kapitler, og det er genstandene selv, der bærer stemningen og fortællingen. At grænsen mellem fiktion og virkelighed er flydende, bliver helt konkret, hvis man har sin egen fysiske udgave af romanen med under armen. Bagest i bogen finder man nemlig en trykt billet, som museet stempler ved indgangen - en lille genvej direkte fra papirets univers og ind i det røde hus. Turen op gennem etagerne er ikke bare at bevæge sig gennem en fiktiv kærlighedshistorie, men i høj grad også at bevæge sig gennem et tidsbillede. 1970’ernes Istanbul træder frem i farver, emballage, filmplakater og møbler. Stedet er enormt populært og har været det i årevis. Der er noget pudsigt ved at observere publikum; folk falder i stiver foran de forskellige montre over øjeblikke i bogen, som gør et uudsletteligt indtryk at se ”live”. Den 13. februar 2026 fik historien så endnu et lag, da Netflix havde premiere på serieudgaven af Museum of Innocence. Dermed findes fortællingen nu i tre formater - som roman, som museum og som serie. Er det et must i Istanbul? Ikke nødvendigvis i klassisk turistforstand. Det er ikke spektakulært, og det råber ikke højt. Det er det røde hus - Uskyldens museum. billetpriser (februar 2026): Internationale besøgende: 750 TL Tyrkisk statsborger: 375 TL Har du bogen, så findes der både en invitation og en billet til museet på de sidste sider. Køb bogen på bog&idé Enkelte links på denne side, kan være såkaldte affiliate links. Det betyder at du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra.

Når du rejser mellem Tyrkiet og Danmark, kan uforudsete vejrforhold nogle gange føre til forsinkelser eller aflysninger af flyafgange. Som rejsende er det vigtigt at kende dine rettigheder i sådanne situationer. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Her er en oversigt over, hvad du bør vide, jeg har ligeledes sat en fodnote ind med kildehenvisning for verificering, og er ellers uden ansvar. 1. EU-regler gælder: Selvom Tyrkiet ikke er medlem af EU, gælder EU's flypassagerrettigheder stadig for flyvninger fra Tyrkiet til Danmark (eller andre EU-lande), hvis flyselskabet er baseret i EU. Dette er fastlagt i EU-forordning 261/2004. 2. Force majeure: Ekstreme vejrforhold betragtes ofte som "force majeure" eller "ekstraordinære omstændigheder". I disse tilfælde er flyselskabet ikke forpligtet til at udbetale kompensation, men de har stadig andre forpligtelser. 3. Ret til information: Flyselskabet skal holde dig informeret om situationen og give dig opdateringer om din flyvning. Dette er en del af dine grundlæggende rettigheder som passager. 4. Forplejning og indkvartering: Ved længere forsinkelser har du ret til mad og drikkevarer. Hvis overnatning er nødvendig, skal flyselskabet sørge for hotelindkvartering og transport mellem lufthavnen og hotellet. 5. Omlægning af rejsen: Hvis din flyvning bliver aflyst, har du ret til at vælge mellem refusion af billetprisen eller omlægning af din rejse til din endelige destination. 6. Refusion: Hvis du vælger refusion, skal flyselskabet tilbagebetale den fulde billetpris inden for syv dage. 7. Kontakt dit forsikringsselskab: Det er altid en god idé at tjekke din rejseforsikring, da den muligvis dækker nogle af de ekstra udgifter, du måtte have i forbindelse med forsinkelsen. Alternativt kan du også bruge services som FlyForsinkelse.dk , der er 'no-win-no-fee' (du betaler en procentdel af den kompensation du modtager - hvis du ikke modtager nogen kompensationb er servicen gratis. 8. Dokumentér alt: Gem alle kvitteringer for eventuelle ekstraudgifter, du har haft som følge af forsinkelsen eller aflysningen. Husk, at selvom vejrrelaterede forsinkelser kan være frustrerende, er de ofte uden for flyselskabets kontrol. Det er vigtigt at være tålmodig og samarbejdsvillig, men også at kende dine rettigheder. Hvis du føler, at dine rettigheder ikke er blevet respekteret, kan du klage til flyselskabet og eventuelt til Trafikstyrelsen. Kilder: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004, EU-Domstolens afgørelse i sag C-549/07 Wallentin-Hermann, Trafikstyrelsen: "Dine rettigheder som flypassager", Forbrugereuropa.dk : "Flypassagerers rettigheder". Forsikring & Pension: "Rejseforsikring", Trafikstyrelsen: "Klager over flyselskaber". Mere information: europa.eu opdateret marts 2026: Sproglighed