Search this site

Den 30. august er en af Tyrkiets vigtigste nationale mærkedage. Dagen kaldes Zafer Bayramı - Sejrsdagen og markerer den tyrkiske hærs afgørende sejr over de græske styrker under den tyrkiske uafhængighedskrig (1919-1922). Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Krigen udspillede sig i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor Osmannerriget havde kæmpet på Tysklands side og var blandt de tabende magter. Efter krigen forsøgte de allierede sejrsmagter at opdele det osmanniske rige. Med Sèvres-traktaten fra 1920 blev der blandt andet lagt op til, at Grækenland skulle overtage områder i det vestlige Anatolien omkring Smyrna - det nuværende Izmir. Græske tropper gik i land i Smyrna i maj 1919 og rykkede ind i Anatolien. Samtidig voksede en tyrkisk national modstandsbevægelse frem under ledelse af Mustafa Kemal, den senere Atatürk. Efter flere års kampe lykkedes det den tyrkiske hær at vende krigen. Den afgørende offensiv begyndte i slutningen af august 1922, og det afgørende slag fandt sted ved Dumlupınar den 30. august. De græske styrker blev slået og trak sig tilbage mod vest. Den 9. september 1922 nåede den tyrkiske hær Smyrna. Krigen sluttede formelt med våbenstilstanden ved Mudanya i oktober 1922, og året efter blev Lausanne-traktaten underskrevet. Den 30. august blev senere gjort til national helligdag som Zafer Bayramı. Dagen markeres hvert år med ceremonier, flag, parader og mindehøjtideligheder over hele Tyrkiet. I Istanbul kan dagen mærkes i bybilledet, hvor tyrkiske flag hænger fra bygninger, på gader og ved offentlige institutioner. Over hele landet arrangeres der også kulturelle aktiviteter, koncerter, udstillinger og andre arrangementer. Video: Tyrkiet - Zafer Bayramı/Martin S - Mit Istanbul DK *Denne artikel er udgives første gang i august 2022. Seneste redigering og tilpasning, i august 2026

Du behøver ikke bruge mange penge for at opleve Istanbul. Gå langs de gamle bymure og se de historiske søjler, gå ind i byens moskeer, udforsk bazarer og markeder, besøg kirker, museer og kunstudstillinger. Mange af byens oplevelser kræver slet ikke en entrébillet - kun tid og nysgerrighed. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Med et Istanbulkart (tilsvarende det danske rejsekort) kan du samtidig komme rundt i byen for få penge med metro, sporvogn, bus og færger. I denne artikel samler jeg en række steder, aktiviteter og områder, hvor du kan opleve Istanbuls historie, kultur og hverdagsliv, uden at det koster ret meget. Her er transporten med Istanbulkart det eneste, du behøver at betale for. Jeg opdaterer løbende indlægget med nye steder og oplevelser, så listen hele tiden vokser. Istanbulkart forklaret - sådan får du og bruger et rejsekort i Istanbul Historiske steder & museer Langs det oprindelige Konstantinopel - det, der i dag kaldes den historiske halvø (Fatih) - ligger Theodosius-murene mod vest. De blev opført i 400-tallet og beskyttede Konstantinopel i over 1.000 år. I dag kan man flere steder gå langs og ind i murene - blandt andet ved Mevlana Kapı, hvor der er etableret mindre open-air områder. Jeg vender ofte tilbage hertil. Især ved Mevlana Kapı, hvor man kan gå ind i murene og få en fornemmelse af byens lag - uden ret mange mennesker. I Zeytinburnu ligger Zeytinburnu Mozaik Müzesi med fund fra byzantinsk tid - herunder mosaikker fra det 5.-6. århundrede. Det er et ret spektakulært fund, som dukkede op i forbindelse med moderne byggeri, og som i dag er flot integreret og formidlet på stedet. Beyazıt Hamam er et osmannisk bad fra 1500-tallet, ofte tilskrevet Sinan. Bygningen fungerer i dag som museum og er også værd at se udefra Bazarer og handelsområder Den Store Bazar blev etableret kort efter 1453 og er siden udvidet til et stort netværk af overdækkede gader. Krydderibazaren blev opført i 1600-tallet som en del af handelsområdet ved Eminönü. Begge er gratis at besøge. I samme område ligger Hünkâr Kasrı ved Yeni Moské - en tidligere sultanpavillon, som i dag er restaureret og åben for besøgende. Jeg er personligt meget begejstret for stedet - og får faktisk mere ud af et besøg her end i Topkapi-paladset. Moskeer Tæt herpå ligger også Rüstem Paşa Moskéen fra 1500-tallet, tegnet af Sinan. Moskéen er kendt for sine İznik-fliser og er bygget oven på butikker, som historisk har været med til at finansiere bygningen. Det er i det hele taget ret typisk for Istanbul, at handel, byliv og religiøse bygninger hænger tæt sammen - og at moskeerne samtidig er åbne og gratis at besøge. Det gælder både for lokale og besøgende, men der er undtagelser, hvor der er indført entré for turister - blandt andet i Hagia Sophia og Chora. Mindre moskeer er derimod typisk frit tilgængelige. Et godt eksempel er Lille Hagia Sophia. Den blev opført i 500-tallet som kirke under kejser Justinian og senere omdannet til moské. Kirker Den religiøse mangfoldighed i byen ses også i kirkerne. I Fener og Balat ligger flere historiske kirker. Skt. Georgios-katedralen fungerer i dag som centrum for det økumeniske patriarkat - den græsk-ortodokse kirkes øverste sæde. Det er ikke helt forkert at tænke på det som en slags ortodokst Vatikan - bare i en langt mere nedtonet og hverdagslig version. I Kadıköy og Yeldeğirmeni findes også mindre kirker fra omkring år 1900. Mange er åbne i dagtimerne. Søjle-jagt i byen En lidt anderledes måde at opleve Istanbul på er at gå på “søjle-jagt”. Flere af byens ældste monumenter står stadig frit i gadebilledet. Theodosius’ obelisk, Slangesøjlen og den murstensbeklædte obelisk nede ved Hippodromen. Million-stenen tæt på. Konstantinsøjlen ved Çemberlitaş. Lidt længere væk Marcian-søjlen. Goternes søjle i Gülhane Park. Og resterne af Arcadius-søjlen. Det er steder, man alligevel kommer forbi - men som giver byen en ekstra dimension, hvis man nu også lægger mærke til dem. Parker og grønne områder Gülhane Park var en del af det område, der med tiden blev inddraget i Topkapi-paladsets have, og blev først åbnet som offentlig park omkring 1910. Før det var området en del af byen selv - med boliger og liv inden for murene gennem både byzantinsk og tidlig osmannisk tid. I parken kan man stadig finde spor af det, blandt andet ruinerne af en byzantinsk bygning - ofte omtalt som et børnehjem - som i dag står nyrestaureret og fungerer som et historisk udstillingsrum. I parken ligger også Gülhane-cisternen - en mindre byzantinsk cisterne, som i dag fungerer som udstillingsrum. Det er ikke helt usandsynligt, at den har været en del af vandforsyningen til området, både til beboere og senere institutioner. Den følger normalt faste åbningstider, men kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Kunst og kultur Flere kultursteder i Istanbul har gratis adgang - men nogle steder skiller sig særligt ud. Feshane ved Det Gyldne Horn er en stor tidligere industribygning fra 1800-tallet, som i dag er omdannet til kunsthal. Jeg vender tilbage hertil igen og igen - både for udstillingerne og for rummene i sig selv. I Kadıköy ligger Müze Gazhane - et tidligere gasværk, der er blevet til et samlet kulturområde. Her finder man udstillinger, åbne pladser og opholdsrum, og stedet fungerer lige så meget som et sted at være som et sted at se noget. I Beyoğlu ligger Metrohan, som også har skiftende udstillinger i et mindre, mere intimt format. Det er et af de steder, jeg selv holder særligt øje med. SALT har udstillingssteder i centrum og arbejder med samtidskunst, arkitektur og byhistorie. Fælles for stederne er, at de har skiftende programmer og derfor kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Istanbul byder f.eks også på hele to kattemuseer. Mens det ene (ved Galata Tårnet) fokuserer mere på kunst og brugskunst, fokuserer det andet (I Besiktas) på typiske samleobjekter med temaer om katte. Færger og transport Færger, metro, sporvogne og busser er ikke gratis - men med et Istanbulkart er det en billig og effektiv måde at komme rundt på. Man kan uden problemer bevæge sig mellem alle de steder, der er nævnt i denne guide. Jeg tager selv færgerne så ofte som muligt - ikke kun for at komme fra A til B, men fordi det er en af de bedste måder at opleve byen på. Rejs nostalgisk rundt i Istanbul Start i Taksim og tag sporvognen til Tünel Kør med Tünel-banen (verdens næstældste undergrundsbane) til Karaköy Tag Sehir Hatleri færgen til Kadıköy Afslut med den nostalgiske Moda- sporvogn. Hvis jeg personligt skulle vælge to steder, hvor jeg gerne betaler entré, ville det være Basilica Cisternen og Istanbul Arkæologiske Museum. Med andre ord... Istanbul behøver ikke være dyr. Med et Istanbulkart og lidt tid kan man opleve en stor del af byen uden at betale entré. Guiden her er hverken fuldstændig eller fuldkommen. Der findes et væld af mindre og større steder, som også er værd at opsøge - som İş Bank Museum, Bulgur Palads, Çubuklu-siloerne og Haliçs kunsthuse. Links: Her har jeg samlet links til flere af de steder og aktiviteter, der er nævnt i artiklen. Du kan også bruge søgefunktionen på bloggen, hvis du vil finde endnu flere. Her kan du se en søgning på ordet "GRATIS". Istanbuls Theodosiske Bymure - muren der modstod 40 angreb Konstantinopel rundt - landmure, havmure og byen i dag Byzantinsk mosaik kan opleves gratis: Zeytinburnu Mosaikmuseum Bayezid Hamam Museum: arkitektur, kultur, tradition & historie. Jagten på Istanbuls 8 søjler - steder de fleste overser Must-See moskeer i Istanbul Istanbul Byfærger: en afslappende oplevelse Kadıköy-Moda Nostalgiske Sporvogn på Istanbuls anatolske side Fra Taksim til Tünel - en rejse med Istanbuls mest nostalgiske sporvogn Udstilling i Istanbul: Oda Oda i IBB Metrohan - kunst og arkitektur Kattemuseet i Istanbul: et besøg værd - selvom jeg blev lidt mæt Senest redigeret: august 2026

Glem de store sultan-moskeer for en stund. Hvis du går ned bag Krydderibasaren (Spice Bazaar) i Eminönü, helt ned til vandet, finder du Ahi Çelebi-moskeen. Den er lille, ligger lidt klemt inde og er et af de steder i Istanbul, der er nemme at gå forbi uden at opdage, hvad der gemmer sig bag de beskedne mure. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Og netop nu er der faktisk en god grund til at kigge forbi. I sommeren 2026 er en gennemgribende restaurering af moskeen afsluttet. Samtidig er selve bygningen blevet sikret mod at synke og skride, efter at den gennem de seneste mange år langsomt var begyndt at sætte sig. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at den ligger helt ude på bredden af Det Gyldne Horn. Moskeen blev bygget af Ahi Çelebi, som var hoflæge i slutningen af 1400-tallet. Han brugte sin egen opsparing på at bygge den, og siden har moskeen overlevet både brande og jordskælv. Men det er faktisk ikke Ahi Çelebi, der gør historien interessant. Det er hans navnebror, Evliya Çelebi. I 1630 lagde den unge Evliya Çelebi sig til at sove i moskeen. Ifølge hans egen fortælling drømte han, at han mødte profeten Muhammed og ville bede om şefaat (forbøn). Men han var så benovet, at tungetalen svigtede - og han kom i stedet til at sige seyahat (rejse). Den lille fortalelse i drømmen fik vidtrækkende konsekvenser. Han endte med at rejse rundt i det Osmanniske Rige i 40 år og skrev det hele ned i sit enorme rejseværk, Seyahatname, som i dag er en af de vigtigste kilder til livet i det osmanniske samfund i 1600-tallet. Det er derfor, der i dag står et monument foran moskeen formet som en åben bog. Ikke over en sejrrig sultan eller et slag, men over en mand, der talte over sig - og tog det som et vink fra oven. Hvis du er i Eminönü, så gå de ti skridt væk fra menneskemylderet ved Krydderibasaren og kig ind. Moskeen ligger lige ved færgerne, men bag murene finder du en ro, som er ret sjælden på denne side af Det Gyldne Horn. Gå selv på opdagelse i moskeen med disse interactive 360° fotos:

Skorpioner i Istanbul? Ja, faktisk. Flere tyrkiske medier skriver i dag om skorpioner, der er dukket op i lejligheder i blandt andet Kağıthane og Üsküdar. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Det er ikke første gang, jeg hører om det. Da jeg boede i Şişli, kom min nabo en dag skrigende ind til mig. Hun havde netop trampet en skorpion ihjel i sin lejlighed. Jeg nåede ikke selv at se den, men hendes reaktion fortalte egentlig det meste. Ifølge zoologer findes der tre registrerede skorpionarter i Istanbul, og nogle af dem lever tæt på mennesker. De kommer ind gennem revner, vinduer, tage og kældre. Heldigvis er de arter, der lever i Istanbul, ikke dødeligt farlige for mennesker. Et stik kan dog være smertefuldt og give hævelse og andre symptomer, og ved kraftige symptomer bør der søges lægehjælp. Men skorpioner er altså en del af Istanbuls dyreliv - også selv om de færreste turister nogensinde møder en.

Istanbul kan besøges hele året, men efteråret er for mange et rigtig godt tidspunkt. Vejret er ofte behageligt, og det er en god årstid til at bruge meget af dagen udendørs. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Gå Istanbul tynd Det mest oplagte er egentlig også det enkleste: gå. Efteråret er en god tid til bare at gå rundt i Istanbul uden nødvendigvis at have et bestemt mål. Fener og Balat, området omkring Det Gyldne Horn, Beyoğlu, Galata og Karaköy har hver deres særpræg, og der er masser at opdage til fods. På den asiatiske side er Kadıköy med Yeldeğirmeni et oplagt sted at bruge nogle timer. Og færgerne gør det nemt at komme mellem den europæiske og asiatiske side, hvis du vil skifte kvarter undervejs. Det er på den slags ture, jeg selv opdager nogle af de små butikker, gamle bygninger, moskeer, kirker, gadekunst og andre detaljer, som ikke nødvendigvis står på listen over de klassiske seværdigheder. Gå på opdagelse i moskeer og kirker En af de ting, jeg selv bruger meget tid på i Istanbul, er at gå ind i de mange moskeer og kirker, der ligger spredt rundt i byen. De store moskeer kender de fleste, men byen er også fyldt med små kvartersmoskeer, som du måske aldrig havde planlagt at besøge. Det samme gælder kirkerne. Græsk-ortodokse, armenske, katolske og protestantiske kirker ligger rundt omkring i Istanbul - nogle meget synlige, andre gemt bag mure eller i helt almindelige gader. Fener og Balat er oplagte steder at begynde. Men også Beyoğlu er interessant, hvis du vil se, hvor tæt forskellige religiøse bygninger ligger på hinanden. Must-See moskeer i Istanbul Skt. Georgios Katedral i Fener - patriarkens kirke i Istanbul Den gigantiske Skt. Antonius katolske kirke i Istanbul Tag på søjlejagt Hvis du har været i Istanbul før og allerede har set de store seværdigheder, kan du prøve noget lidt mere nørdet: min søjlejagt. Konstantinopel var en romersk og senere byzantinsk storby, og der står stadig søjler rundt omkring i det moderne Istanbul. Nogle er nemme at finde. Andre er gemt væk eller indgår i senere bygninger. Jeg har tidligere lavet en hel tur ud af at finde dem, og det er faktisk en ret god måde at gå gennem den gamle by på. Jagten på Istanbuls 8 søjler - steder de fleste overser De klassiske seværdigheder Selvfølgelig skal efteråret også bruges på Istanbuls store historiske seværdigheder. Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapı-paladset, Basilica Cisternen og Kariye-moskéen er langt rarere at besøge, når temperaturen er faldet. Efteråret er også et godt tidspunkt til at besøge nogle af byens museer. Og hvis du allerede har været omkring de mest kendte steder, er der rigeligt at vælge imellem - blandt andet de arkæologiske museer, Pera Museum og mange af de mindre museer og gallerier rundt omkring i byen. Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Tag færgen Jeg bliver aldrig helt træt af at tage færgen i Istanbul. Du behøver ikke bestille en turisttur på Bosporus. De almindelige offentlige færger er en del af den daglige transport i byen, og de er samtidig en af de nemmeste måder at se Istanbul fra vandet. Tag en færge mellem Europa og Asien, eller en af ruterne langs Bosporus. Sæt dig udenfor med en çay, hvis vejret tillader det, og kig på palæer, moskeer, yalıer, boligblokke, fiskere og de andre færger. En overskyet efterårsdag kan være fin på Bosporus. Istanbul Byfærger: en afslappende oplevelse Video: En færgetur op ad det Gyldne Horn i Istanbul Efterår på tallerkenen Når temperaturen falder, er der flere af de tyrkiske retter, der passer godt til vejret. Mercimek çorbası - tyrkisk linsesuppe - er oplagt. Det samme gælder kuru fasulye, forskellige gryderetter og selvfølgelig kebab og street food. På markederne begynder du også at møde efterårets råvarer, blandt andet græskar. Markederne - og et lille råd om te og krydderier Den Store Basar og Krydderibasaren er selvfølgelig værd at besøge, men gå også en tur på et af de lokale markeder, hvis du vil se, hvad der faktisk bliver solgt og spist i Istanbul til daglig. Og hvis du køber te eller krydderier, har jeg et lille råd: Køb ikke fra de store åbne beholdere, der står fremme i butikken. Te og krydderier mister aroma, når de står åbne længe, og de kan samtidig samle støv. Bed i stedet om at få varen fra en lukket beholder eller en frisk pakke. Det er måske mindre charmerende end at få fyldt en lille pose direkte fra en stor bunke krydderi, men det er en bedre idé. Grand Bazaar i Istanbul - alt du skal vide om Kapalıçarşı Alt hvad du skal vide om Krydderibasaren i Istanbul Når vejret vender Efteråret betyder ikke, at Istanbul pludselig har stabilt efterårsvejr. Du kan få 20 grader og sol den ene dag og regn, blæst og betydeligt lavere temperaturer den næste. Vejret kan skifte hurtigt, især omkring Bosporus. En vandafvisende jakke er derfor en god idé, og det samme er ordentlige sko. Istanbul er ikke ligefrem bygget til stilletter og tynde sneakers. Der er bakker, trapper, brosten og mange kilometer i benene. Gode ting at lave i Istanbul på en regnvejrsdag Istanbul om aftenen Efteråret betyder også tidligere mørke, og det ændrer naturligvis lidt på dagene. Når moskeerne bliver oplyst, færgerne fortsætter på Bosporus, og restauranterne fyldes, er der stadig masser at lave. Det er en god årstid til en lang middag, en meyhane, en koncert eller bare en tur gennem byen uden noget bestemt mål. Og hvis du gerne vil have en aften på vandet, er et Bosporus Dinner Cruise også en mulighed. Her får du middag, underholdning og udsigten til Istanbul by-night fra Bosporus. De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’ Hvis du gerne vil have lidt hjælp til planlægningen, har jeg også lavet en digital miniguide til en mini-ferie eller forlænget weekend i Istanbul. Den og mine andre mindre e-bøger kan købes her i blog-shoppen. Hvis du kommer til Istanbul om efteråret, ville jeg derfor ikke forsøge at presse så meget som muligt ind på tre eller fire dage. Vælg nogle steder, du gerne vil se, og giv dig selv tid til at gå rundt mellem dem. Det er en årstid, hvor byen faktisk indbyder til de lange ture - og hvor en regnbyge, en kop te eller et stop på en lille restaurant kan blive en del af dagen i stedet for noget, der skal forstyrre den. Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart Først udgivet i september 2024. Senest redigeret i August 2026 (omskrivning). illustrationen øverst er genereret via ai-billedgenerering.

37-38 grader? Det er måske det mindste af dine problemer. Når hedebølgen rammer Istanbul i næste uge, kan varmen lokalt føles som 50 grader. I uge 35, fra 24. til 30. august, ventes temperaturerne i Istanbul at nå 37-38 grader, mens Hava Forum advarer om, at den oplevede temperatur lokalt kan nærme sig 50 grader. Med andre ord, en ekstrem hedebølge. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Det skyldes blandt andet luftfugtigheden og Istanbuls asfalt og beton, som optager solens varme og afgiver den igen. Samtidig er der mange steder langt mellem træer og naturlig skygge, og vinden har svært ved at køle ned mellem husmurene. Ifølge AKOM (Afet Koordinasyon Merkezi - Istanbuls beredskabs- og krisekoordineringscenter) er der sundhedsrisici forbundet med den ekstreme varme, og det anbefales at begrænse ophold og fysisk aktivitet i direkte sol i de varmeste timer. Lange gåture og fysisk aktivitet bør derfor lægges til morgen eller aften, mens de varmeste timer med fordel kan tilbringes i skyggen eller indendørs med aircondition. På Bosporus kan det åbne færgedæk også blive en varm fornøjelse, når direkte sol og genskin fra vandet kombineres med de høje temperaturer. Istanbul får altså måske 38 grader på termometeret - men lokalt kan det føles som 50. Læs også 4 tegn på hedeslag og 4 tips til at undgå det på ferien i Tyrkiet Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency

Hvad gør du, hvis jorden pludselig begynder at ryste under dig på din ferie i Istanbul eller andre steder i Tyrkiet? Jordskælv kan ikke forudsiges, men du kan forberede dig. Her er nogle konkrete råd til, hvad du bør vide, inden du tager afsted - og hvad du skal gøre, hvis det sker. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale bøger i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Lad mig lige slå én ting helt fast med det samme. Det er ikke videnskabeligt muligt at forudsige jordskælv. Det er dog korrekt, at geologer og seismologer vurderer, at et betydeligt jordskælv kan ramme Istanbul inden for de næste 20-30 år. Det er ikke ny viden, og der er intet, der tyder på, at situationen har ændret sig for nylig. Istanbul - og store dele af Tyrkiet - oplever jævnligt mindre jordskælv og rystelser. Det skyldes, at byen ligger tæt på den nordanatolske forkastning, som er en af de mest aktive og kraftige forkastninger i regionen. Hvis du planlægger en rejse til et område med større seismisk aktivitet end i Danmark, er det derfor fornuftigt at tage nogle enkle forholdsregler. Ikke for at gå rundt og være bekymret, men for at kunne slappe af og nyde dit ophold. Her har jeg samlet fem praktiske og brugbare tips til, hvordan du som turist kan forberede dig allerede hjemmefra - så du kan fokusere på oplevelserne, hvad enten det er Hagia Sofia, Bosporusstrædet eller byens mange andre seværdigheder. 1. Research din destination Før du rejser, bør du sætte dig ind i området og undersøge lokale nødprocedurer. Find ud af, hvordan myndighederne håndterer nødsituationer - både generelt og i forhold til jordskælv. 2. Hold dig informeret Download Udenrigsministeriets app Rejseklar og tilmeld dig danskerlisten. Vær opmærksom på myndighedernes anbefalinger og advarsler - uanset om det handler om jordskælv, vejrforhold eller sikkerhedssituationen generelt. Husk: Jordskælv kan ikke varsles eller forudsiges. 3. Planlæg din indkvartering Vælg hoteller eller hostels med klare sikkerhedsforanstaltninger. Spørg ind til deres nødberedskabsplaner, så du ved, hvad du skal gøre i tilfælde af et jordskælv. I Istanbul hænger der ofte nødplaner på flere sprog på hotelværelser og i gangarealer - sørg for at læse dem. Bor du i en AirBnB eller lignende, bør du spørge værten om lokale nødprocedurer. 4. Pak en lille nød-taske Medbring en mindre nødpakke med vand, snacks, førstehjælpsudstyr, lommelygte og en nødfløjte. Det er også en god idé at have en powerbank til mobilen samt kopier af vigtige dokumenter som pas. 5. Kend sikkerhedsprocedurerne Sæt dig ind i, hvordan du skal reagere under et jordskælv. Den grundlæggende regel er: Ned - Beskyt - Hold fast. Gå ned i gulvhøjde, beskyt hoved og nakke, og hold fast i noget stabilt - for eksempel under et bord - indtil rystelserne stopper. I Istanbul har hver bydel og ofte hver gade udpegede samlingssteder i tilfælde af jordskælv. Spørg på dit hotel eller hos din vært, og få præcist forklaret, hvor det nærmeste samlingssted er. OBS: I Tyrkiet anbefales det at benytte den såkaldte "Livstrekant" (Triangle of Life). - se illustrationen nederst i indlægget! 6. Bevar roen Tanken om et jordskælv kan virke skræmmende, men det vigtigste er at bevare roen. Når du har sat dig ind i procedurerne og ved, hvad du skal gøre, reduceres usikkerheden markant. Det giver ro i maven - og gør det lettere at fokusere på oplevelserne frem for bekymringerne. 7. Konsulatet & kontaktpersoner Jeg plejer altid at have Det Danske Konsulats adresse og telefonnummer og information om min nød-kontakt i mit pas på en post-it note, ligesom jeg har det skrevet som en note på det kopi af mit pas jeg har i min nød-taske herhjemme. Læs indlægget: I nødstilfælde Siden 2020 har Istanbul Kommune arbejdet systematisk med at forbedre markeringen af offentlige samlingssteder og mødepladser i tilfælde af naturkatastrofer - herunder jordskælv. I 2021 opsatte de kommunale myndigheder skilte langs store dele af Istanbuls kyststrækninger, som tydeligt viser flugtruter mod højere beliggende områder i tilfælde af tsunami. Og lad mig slutte af med dette: Der er ingen grund til panik. Ved at følge de enkle råd i dette indlæg fra mitistanbul.dk er du godt forberedt og kan nyde din rejse med ro i sindet - også i områder, hvor jordskælv er en del af risikobilledet. Det vigtigste er at være informeret og vide, hvordan du skal reagere, hvis noget skulle ske. God rejse. Nyttige links Udfyld & print ud: I nødsituationer læs mere om jordskælv er og hvorfor de finder sted i Tyrkiet på videnskab.dk AFAD - Det Tyrkiske Kriseberedskab (engelsk) UM Rejseklar mobil app Konsulat & ambassade i Istanbul og Ankara. https://tyrkiet.um.dk/ *) også kaldet NAF. Northanatolian Faultline. Livstrekanten - Triangle of Life Dette indlæg redigeres jævnligt med relevante opdateringer og handlingsplaner vedr. jordskælv i Tyrkiet. Første udgave 2022. Seneste opdatering: august 2026: Sproglig opdatering.

Balık ekmek og drikken şalgam får Istanbul-borgerne op ad stolene og ned på havnefronten i bydelen Eminönü, hvor denne street food-favorit er særdeles populær. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️         Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Book en street-food byvandring med mad & drikke med en lokal guide Den enkle, men for mange ualmindeligt velsmagende sandwich betyder bogstaveligt talt “fiskebrød” – og er på sin vis et perfekt billede på Istanbuls ånd: frisk, enkel og fuld af liv. Duften – eller hørmen, om man vil – af fisk, der grilles over trækul, blander sig med den salte havluft, mens man zigzagger sig gennem menneskemængden ved havnefronten i Eminönü, langs Det Gyldne Horn. Balık ekmek er i bund og grund bare et stykke hvidt brød (typisk franskbrød uden birkes) fyldt med en upaneret, grillet fiskefilet – oftest makrel – toppet med skiver af tomat, lidt løg, frisk persille og et dryp citronsaft. Det er ikke mange restauranter, der har balık ekmek på menukortet, men mange meyhaner (traditionelle tyrkiske restauranter) og pubs kan sikkert trylle en frem, hvis du spørger. De bedste versioner finder du dog stadig i de små gadeboder langs Det Gyldne Horn og Bosporusstrædet. De mest populære steder er i Eminönü og ved Karaköy Historiske Fiskemarked (Karaköy Tarihi Balık Pazarı) – på hver sin side af Galatabroen, hvor duften af hav og kul næsten er en del af oplevelsen. Book en street-food byvandring med mad & drikke  med en lokal guide Find vej:

Kadıköy er en labyrint af gode spisesteder, og selvom vi bor her i bydelen, opdager vi hele tiden nye kroge. Det er her, madscenen viser sin virkelige bredde - fra de små, faste stamsteder til de steder, der bare kan et eller andet helt særligt. Vi har efterhånden trådt vores egne stier her på den asiatiske side, og vi bruger en del tid på at snuse de gode madoplevelser op, når sulten melder sig. Her er et kig ind i det spisekammer, vi selv benytter os af, når vi bevæger os rundt i Kadıköy for at finde noget godt til ganen. Afiyet olsun! Morgenmad/Brunch Lad Café Müjgan på Duatepe Sokak i Yeldeğirmeni, Kadıköy, vække dig og dine sanser. Berømt over hele Istanbul for sin overdådige morgenmadsbakke, som byder på et overflødighedshorn af spejlæg, oste, friske grøntsager, oliven, saftige frugter, diverse smørepålæg, gyldne brasede kartofler og meget mere. Müjgan er desuden kendt for deres tomat-pesto samt deres sandwiches og toasts. Åbent fra klokken 08 til 18, hver eneste dag. Vær dog opmærksom på, at der i weekenderne og på helligdage ofte dannes kø for at sikre sig et bord mellem 11 og 14. Yeldeğirmeni gemmer på flere caféer, der forkæler med udsøgte morgenmadsmåltider. Blandt andre eftertragtede spisesteder finder du Kuff, Benazio, Ask Stupid Questions og Village - for blot at nævne et lille udvalg. Aftensmad Mange danskere sætter pris på at ledsage aftensmåltidet med et glas vin eller en kølig øl. En tradition, som ikke er helt ligeså almindelig i Tyrkiet, hvorfor langt de fleste spisesteder ikke har alkohol på menukortet. En af de spisesteder uden alkohol og et af de mest kendte spisesteder for en god gang autentisk tyrkisk mad, er Çiya Sofrası der ligger i Kadıköy Çarşı (den røde cirkel). Men vil du have vin eller øl til maden, s¨ er det Meyhane-restauranterne du skal finde (læs: Sådan går du på tyrkisk Meyhane), Her kan du nyde både vin, rakı og øl sammen med et væld af små meze-retter. En hovedret bestående af enten kød, kylling eller fisk og en dessert af enten oste eller frugt anretninger afrunder måltidet. Min personlige favorit er Yeni Meyhane på Osmancık Sokak i Kadıköy, men vi ses også nyde atmosfæren på Hamsi Pub på Güneşli Bahçe Sokak. Et lille tip: Det kan være en god idé at reservere bord på forhånd. I sommeren 2026, fik kaffehuset og morganmadscafeen Ask Stupid Questions alkoholbevilgning, og er nu også et sted for en skøn bid aftensmad, et glas vin, øl eller cocktail. Gastropubben Chapel Pub, er måske områdets billigste spisested - af en vis standard. Her er der god mad både med og uden kød. Hvis din gastronomiske sjæl længes efter fusion, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Javel. Her har en ung, ambitiøs kok, har hentet inspiration fra at arbejde på Michelin-restauranter i Norge hvor han forelskede sig i smørrebrødet, vendte og skabte en fusion mellem det skandinaviske minimalistiske smørrebrød og tyrkiske smagstraditioner. Javel er en vidreudvikling af samme ejers tidligere spisehus Pålegg i Kadıköy. I Kadiköy bugner det frem med små og mellemstore street-food spisehuse og restauranter. Der er masser at vælge mellem…. Indlægget her beskriver et udvalg af de steder som jeg selv kender/frekvenserer. Men der er manga mange flere 🤤 Istanbul -> Kadikoy. Blå cirkel: Yeldegirmeni. Rød cirkel: Meyhane & barer. Klik på kortet for en større udgave. OBS: Jeg/mitistanbul.dk modtager ikke betaling eller goder ved at nævne de omtalte cafeer og spisesteder i dette indlæg!

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, da jeg gik ind på İBB İtfaiye Müzesi. Jeg interesserer mig ikke specielt for brandslukning, men museet overraskede mig faktisk lidt. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Stedet fortæller historien om Istanbuls brandvæsen gennem forskellige perioder med hjelme, uniformer, brandslanger, redskaber og andet udstyr. Flere steder er der også lavet opstillinger, hvor små scener fra brandslukningens historie er genskabt. Det hele er godt sat op, og der er en varm seriøsitet over stedet. Det her brandmuseum i Istanbul, ligger i den historiske Kılıç Ali Paşa Su Sarnıcı, et vandreservoir fra 1700-tallet. De historiske rammer passer egentlig ganske godt til samlingen, og der er et tydeligt fagligt præg over museet uden, at det bliver svært at gå til. Samtidig fortæller brandslukningens historie noget om Istanbul, der gennem tiden har været ramt af mange store brande, og historien om brandvæsenet hænger derfor naturligt sammen med både byens bygninger og udvikling. På den måde bliver museet også en anderledes fortælling om byen. Desværre er al information på museet på tyrkisk. Det begrænser naturligvis noget af historien, men udstillingerne fungerer også uden skiltene. De forskellige opstillinger og genstande er lavet på en måde, så der stadig er noget at se på og forstå, selv om man ikke får alle detaljerne med - og hvis du er fagmand, så behøver du nok ikke de helt store forklaringer alligevel. Og så er der selvfølgelig det praktiske. Der er gratis adgang, og museet ligger kun 50 meter fra kattemuseet. Det var egentlig rigeligt til, at jeg tænkte, at det kunne være sjovt lige at kigge indenfor. Jeg havde ikke planlagt et besøg på et brandmuseum, men når det nu både er gratis og ligger så tæt på det museum, jeg faktisk var kommet efter, hvorfor så ikke? Det viste sig at være en ganske god beslutning. Jeg brugte omkring en halv time på museet, og selv om jeg nok ikke kommer tilbage for at studere brandslukningsudstyr, synes jeg faktisk, at jeg fik en interessant bid af Istanbuls historie med mig. Så hvis du alligevel er på vej til kattemuseet, ville jeg helt klart gå de 50 meter op ad bakken og tage İBB İtfaiye Müzesi med - uanset om du er fagperson eller ej! Praktisk om BB İtfaiye Müzesi - brandmuseum i Istanbul Adresse: Cihannüma, Horoz Sk. No:1, 34353 Beşiktaş / İstanbul Åbningstider: Mandag – Fredag kl. 09.00 – 17.00 Lukkedage: Lørdag og søndag (samt henholdsvis offentlige/religiøse helligdage) Entré: Gratis adgang

Istanbul vrimler som bekendt med katte i gadebilledet, men i Beşiktaş finder du et sted, der har dedikeret hele sit indre til det firbenede fænomen: Kattemuseet. Og lad det være sagt med det samme: Selvom museet er dedikeret til katte, var der ikke en eneste levende kat at se indendørs, da jeg var forbi. Dem finder du til gengæld i massevis lige uden for døren. Gå ikke glip af: min video samt interaktive 360° fotos nederst i artiklen. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Det er faktisk ikke Istanbuls eneste kattemuseum. Byen har også et andet, mere kunstorienteret kattemuseum ved Galata. Kedi Müzesi i Beşiktaş er til gengæld noget helt andet - her handler det i høj grad om legetøj, samlerobjekter og katte i populærkulturen. Stedet er gratis at besøge, overraskende stort og fyldt med stemning. Udstillingen er flot bygget op i to etager, hvor du på overetagen bevæger dig rundt som i et lille gadebillede og træder ind i finurlige scener som Noahs Ark. Nede i kælderen skifter stemningen, og du bliver mødt af en ren eksplosion af populærkultur. Her er montre efter montre fyldt med vintage-legetøj, tegneserier og merchandise med ikoniske katte som Garfield, Den Bestøvlede Kat, ALF og Tom & Jerry. Jeg må tilstå, at mængden af indtryk gjorde, at jeg blev helt mæt. Men lige når jeg tænkte, at nu måtte det da være slut, kom der endnu et rum og endnu en oplevelse. Men altså, hvis du nu har en lille nørd gemt i dig, sådan en der elsker at nørkle med samlerobjekter, retro-legetøj og popkultur - med katte som den fælles nævner - er Kedi Müzesi i Beşiktaş et fantastisk stop... Og før jeg får skubbet museet ned i et alt for lille nichehul, hvilket det aldeles ikke fortjener, så var det altså også en af de oplevelser, hvor jeg selv hurtigt glemte at være voksen. Det var dejligt bare konstant at gå rundt og smile, mens jeg lod mig suge ind i de mange små montrer og forskellige verdener. Læser du anmeldelser på Google Maps, støder du på en del negative kommentarer, men dem kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til. Museet er et glimrende og anderledes afbræk på turen, hvis du alligevel er i Beşiktaş. Praktisk nok er langt de fleste skilte skrevet på både tyrkisk og engelsk, så du kan sagtens få det hele med. Når du er færdig på Kattemuseet, behøver du i øvrigt ikke gå langt efter den næste oplevelse. For kun 50 meter - godt nok op ad bakke - ligger Istanbuls Brandmandsmuseum (İBB İtfaiye Müzesi), som ligeledes er gratis at besøge. Men det tager vi i et andet indlæg. Praktisk info: Kattemuseet i Istanbul (Kedi Müzesi) Pris: Gratis adgang Adresse: Yıldız Mah., Asariye Cad. No:2, Beşiktaş Åbningstider: Mandag – fredag kl. 09.00 – 17.00 (lukket i weekenderne) Egnet: For både voksne og børn

Tyrkerne ryger mere. Det viser de nye tal fra Tyrkiets sundhedsundersøgelse for 2025, som nu er offentliggjort. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Nye tal fra Tyrkiets sundhedsundersøgelse viser, at andelen af personer over 15 år, der ryger dagligt, er steget fra 28,3 procent i 2022 til 30,1 procent i 2025. Blandt mændene ryger hele 42,9 procent dagligt, mens tallet for kvinder er 17,5 procent. Det passer meget godt med det billede, jeg oplever i Istanbul. Selvom der for længst er indført forbud mod rygning på restauranter, caféer, færger og andre offentlige steder, bliver der stadig røget rigtig meget. På færgerne, på restauranter, pubber og caféer er smøgen stadig en fast del af selskabet - med stanken i tøjet og håret og røgen, som også rammer alle os, der ikke ryger. Det er ikke fordi reglerne er svære at finde. På mange af stederne hænger der store plakater, som fortæller, at rygning er forbudt, og hvor stor bøden er, hvis politiet tager dig med en smøg. Alligevel bliver der røget videre. Smøger er billigere end mad Prisen er også værd at kigge på. En pakke smøger koster omkring 105-120 lira. Det er mindre end en toast med ost til omkring 150 lira eller et kilo bananer til 154 lira. En liter plantebaseret mælk koster omkring 260 lira - det samme som en øl på en pub. En Burger King-menu begynder omkring 350 lira, altså hvad der svarer til omkring tre pakker smøger. I en hverdag, hvor helt almindelige fødevarer kan koste mere end en pakke smøger, er tobak stadig et forholdsvis billigt hverdagsforbrug. Tyrkerne ryger mere, er det fordi det efterhånden er billigere at købe en pakke smøger end at købe noget at spise? Samtidig vil de tyrkiske myndigheder nu gå videre med nye begrænsninger. Planerne omfatter blandt andet strande, parker og legepladser, som skal kunne udpeges som røgfrie områder. Derudover er der lagt op til strengere regler omkring udendørsserveringer og indgangspartier. Så samtidig med, at flere tyrkere ryger, er der altså også nye regler på vej, som skal gøre det vanskeligere at ryge i det offentlige rum. Det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at fungere i praksis i en by som Istanbul, hvor smøgen stadig er så synlig en del af hverdagen.

Måske Kaf-bjerget i baggrunden.... (generet med AI-billedredigering) Der var engang en prins, som skulle ud på en rejse. Sådan begynder mange af de tyrkiske folkeeventyr. En prins eller en ung mand forlader sit hjem og begiver sig ud i verden for at finde en prinsesse, løse en opgave eller opsøge noget, som ingen andre har kunnet finde. Rejsen bliver lang, og snart befinder han sig langt fra hjemmet. Han møder fremmede mennesker, mærkelige væsener og hjælpere, som fører ham videre. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Kaf-bjerg Til sidst når rejsen frem til Kaf Dağı. Et bjerg der ligger ved verdens ende. Bag det begynder en anden verden, hvor de regler, der gælder hjemme ved padişahens hof eller i landsbyen, ikke længere gælder. Her møder helten Zümrüdüanka, den enorme mytiske fugl, der løfter ham gennem luften. En prinsesse sidder fanget hos en dev, og vejen går gennem bjerge af glas og riger, hvor guld og ædelsten ligger strøet omkring. Det er fortællinger om magi, kærlighed, fare og helte, der må langt hjemmefra, før de finder det, de leder efter. Jeg synes på mange måder, at det kan minde om de folkeeventyr, som blandt andre Brødrene Grimm samlede. Også her er der konger og prinsesser, fortryllelser og farlige væsener, helte, der drager ud på lange rejser, og prøvelser, der skal overvindes, før historien kan ende godt. Men i de tyrkiske fortællinger sidder padişahen på tronen - sultanen eller fyrsten - mens helten bevæger sig gennem en verden befolket af perier, magiske væsener, og devler, store og farlige skabninger. Hvor ligger Kaf Dağı? Det har aldrig været et bjerg, der kan findes på et moderne kort. Forestillingen om Kaf-bjerget går langt tilbage og findes også i den islamiske og persiske fortælletradition, hvor det blandt andet forbindes med en overnaturlig bjergverden ved kanten af jorden. I den tyrkiske fortælletradition er Kaf Dağı gennem tiden blevet knyttet til Kaukasus - de store bjergområder nordøst for Anatolien. Det er ikke, fordi der findes ét bestemt bjerg dér, som er Kaf Dağı, men fordi Kaukasus har været det sted, der kom tættest på den geografiske forestilling om et fjernt bjergland ved verdens ende. Og det giver egentlig god mening. For en fortæller i Anatolien var Kaukasus et fjernt og voldsomt bjergområde, langt fra de steder, hvor de fleste mennesker levede. Her kunne verden blive større og mere ukendt, og her var der plads til de væsener og begivenheder, som ikke fandtes i den almindelige hverdag. Kaf Dağı har altså aldrig behøvet at være et bestemt bjerg. I eventyrene er det stedet, hvor den lange rejse fører helten hen, når han skal længere væk, end en almindelig rejse kan føre ham. De fleste af disse historier blev ikke skrevet ned. De blev fortalt videre fra generation til generation, og sådan har de overlevet i århundreder. Men det betyder også, at fortællinger kan forsvinde, når de mennesker, der kender dem, ikke længere fortæller dem videre. Masal Masal - tyrkiske folkeeventyr Det forsøger Tyrkiet nu at sikre. 2019 begyndte Atatürk Kültür Merkezi Başkanlığı projektet Türk Masal Külliyatı, TÜMAK. Her bliver folkeeventyr fra hele Tyrkiet samlet, registreret og bevaret. Forskere og andre eksperter har indsamlet fortællinger fra landets syv geografiske regioner, og materialet er siden blevet gjort tilgængeligt på masal.gov.tr og i appen Masal Masal Türkiye. De gamle fortællinger findes derfor ikke længere kun i hukommelsen hos dem, der har hørt dem fra deres forældre og bedsteforældre. De bliver også samlet og bevaret for nye generationer. Og Kaf Dağı har fået sin plads i dette store arkiv af tyrkiske folkeeventyr.

En af de nyfundne tunneller under Hagia Sophia (foto: Ministry of Culture and Tourism) Har du hørt myterne om et netværk af hemmelige tunneller og gange dybt nede under Istanbul - det, der engang var den østromerske hovedstad? Selv har jeg mange gange rullet mistroisk med øjnene, når jeg har hørt fortællingerne om hemmelige underjordiske flugttunneler til og fra Hagia Sophia. Men hvorfor er nyhederne så pludselig fulde af fund af ukendte tunneler i området? Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere En af de mest kendte er historien om, at der skulle findes lange gangsystemer under jorden helt ud til Den Blodige Kirke (Sankt Maria af Mongolernes Kirke) i Balat og Fener, som har levet stærkt i folkemunde. Denne sejlivede myte hænger måske sammen med områdets dramatiske historie. Det var her i det nordvestlige hjørne af byen, at det afgørende forsvar mod osmannerne i 1453 fandt sted, og her placerer fortællingerne den sidste byzantinske kejsers fald - selvom hans præcise skæbne og dødssted i virkeligheden aldrig er blevet bevist. I Den Blodige Kirke har stedets opsynsmand selv engang forsøgt sig med tunnelmyten over for mig. Efter et par af mine tørre facts og historiske årstal trak han på smilebåndet og indrømmede, at især amerikanerne elsker fortællingen og gladeligt går derfra i troen på, at det er ren fakta. En uskyldig lille myte, de ukritisk tager med sig. Men så kom de nye arkæologiske undersøgelser ved Hagia Sophia. Under det igangværende restaureringsarbejde er mere end 1.000 ton fyldjord blevet fjernet fra de underjordiske områder. Det har gjort det muligt at dokumentere syv separate tunnelstrækninger på flere hundrede meter. Tunnelerne fører ikke hele vejen til Balat. Men det betyder ikke, at undergrunden er uinteressant. Tværtimod er anlæggene langt mere omfattende, end de fleste nok ville forestille sig. Ved det nærliggende Vezir Bahçe har arkæologerne fundet et underjordisk gravanlæg med en hovedkorridor og symmetrisk placerede gravkamre på begge sider. Den gamle historie om flugtgange til andre dele af byen holder stadig ikke stik. Men tunnelerne under Hagia Sophia er ikke længere bare en skrøne - de er virkelighed, og de gemmer på lag af historien, som først nu bliver gravet frem.