Baklava-diplomati: Den sødeste vej til et ja i Tyrkiet
- Martin
- 13. mar.
- 2 min læsning
Der er et råd i Tyrkiet, som jeg efterhånden har hørt flere gange:
Kom aldrig tomhændet.
Ikke nødvendigvis med blomster eller gaver - men meget gerne med en æske baklava.
I Tyrkiet kan en æske baklava nogle gange åbne døre, som argumenter ikke gør. Den kan føre til te, samtale - og til de små forhandlinger, som meget af hverdagen faktisk består af.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul
Jeg er begyndt at tænke på det som en slags uofficiel disciplin. Jeg kalder det baklava-diplomati.
For det er ikke bestikkelse. Det handler om relationer.
En æske baklava er en gestus. Den siger: “Jeg kommer med gode intentioner. Lad os sætte os ned og tale sammen.”
Og så sker der noget, som man sjældent oplever i Nordeuropa. Samtalen bliver lidt længere. Teen kommer på bordet. Stemningen bliver en smule blødere.
Pludselig er der plads til at finde en løsning.
Et godt eksempel oplevede jeg selv for nogle år siden.
Under statsbiblioteket i Istanbul findes der en kælder med nogle ruiner, som normalt ikke er åbne for offentligheden. Jeg havde længe været nysgerrig efter at se stedet, men svaret var hver gang det samme: Lukket.
Så en dag dukkede jeg op med en æske baklava. Jeg gav den til en af arkivarerne på stedet, som jeg havde talt med før, og sagde: “Tak fordi I passer på vores kulturarv.”
Det tog ikke mange minutter, før stemningen ændrede sig. Invitationen til te kom frem, baklavaen blev nydt - og pludselig stod jeg nede i kælderen blandt ruinerne.
Rummet var ikke særligt stort, og der var faktisk ret varmt dernede. Men det var også tydeligt, at stedet gemte på langt mere, end man lige ser udefra.
Jeg fik ikke bare adgang til selve ruinerne, men også lov til at se flere af de artefakter, som normalt holdes uden for offentlighedens blik.
Endnu en lille lektion i baklava-diplomati.
Baklava-diplomatiet fungerer, fordi meget i Tyrkiet stadig handler om relationer.
Man mødes først som mennesker - og derefter som roller.
Gestussen betyder noget. Den viser respekt - og at man har forstået spillet.
Der er dog én ting, man bør undgå.
Begynd aldrig en diskussion om, hvorvidt baklava egentlig er græsk.
Det er ikke bare en uskyldig diskussion om dessert.
I visse sammenhænge kan det næsten opfattes som landsforræderi.
Tyrkerne tager deres baklava alvorligt.
Og de kender også spillereglerne.
De ved, at den hurtigste vej til en løsning i Tyrkiet nogle gange går gennem filodej, pistacienødder og et glas te.
Helst serveret sammen med en æske baklava.
Og jeg - ja, jeg tager flittigt ved lære.
*Artiklen er først udgivet i november 2025. Sproglig redigering, kllippede emnet om 'pludselighed' ud og tilføjede anedkdoten om statsbiblioteket marts 2026
