Search this site

Lokum – nej, ikke det lille skur med en spand og et hjerte skåret i døren – men til gengæld det, du måske bedre kender som Turkish Delight, er en af de mest karakteristiske og elskede søde specialiteter fra Tyrkiet. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Gennem århundreder har lokum forsødet tilværelsen for først det Osmanniske hof, for derefter at vinde den tyrkiske befolknings smagsløg og til sidst erobre verden. Tyrkisk lokum har sine rødder i det osmanniske imperium. Selvom de præcise detaljer om oprindelsen er omdiskuterede, er det bredt accepteret, at lokummet så dagens lys i det 15. eller 16. århundrede. En populær legende fortæller, at en sultan beordrede sit køkken til at skabe en unik dessert for at tilfredsstille sine konkubiner i haremet. Og voila, lokum blev skabt. Den traditionelle version af tyrkisk lokum består af sukker, vand, majsstivelse og citronsyre, der koges op og formes til en geléagtig konsistens, før det skæres i tern og rulles i sukker, kokos eller finmalede nødder. Gennem tiden er der kommet utallige variationer til, inklusive tilsætning af rosevand, appelsinblomstvand eller forskellige nødder som pistacienødder og hasselnødder, hvilket har beriget den kulinariske oplevelse. Og langt de fleste regioner i det nuværende Tyrkiet har deres eget bud på, hvordan lokum bedst skal smage, tilberedes og se ud. Min personlige favorit er fra Safranbolu 🤤. Lokummets rejse fra de osmanniske paladser til verdenshjørnerne begyndte i det 19. århundrede, da det blev introduceret på det europæiske marked. Det var på verdensudstillinger – særligt i London i 1862 – at lokummet virkelig fangede den europæiske fantasi. Her blev det præsenteret som "Turkish Delight", et navn, som det stadig er kendt under i mange dele af verden. I Tyrkiet er lokum mere end blot tilfredsstillelse for den søde tand; det er en vigtig del af kulturen og en traditionel gave ved særlige lejligheder, såsom bryllupper, fødsler og religiøse højtider. Det ses som et symbol på gæstfrihed og venskab og serveres ofte sammen med en kop tyrkisk kaffe. I dag kan tyrkisk lokum findes i en lang række smagskombinationer og med forskellige toppings, der appellerer til moderne smagsløg, samtidig med at traditionen bevares. Fra de store byer i Tyrkiet til specialbutikker rundt omkring i verden fortsætter lokummet med at fortrylle folk med sin unikke tekstur og smag.

Döner kebab, en populær tyrkisk ret fra Osmannerriget, består af marineret kød grillet på spyd og serveret i brød eller med ris og salat. Findes som streetfood og i finere restauranter, men purister foretrækker den uden sauce. Kendte varianter er durum, ekmek og iskender. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Döner kebab er en af de mest kendte spiser fra Tyrkiet, og det er ikke uden grund! Retten har vundet mange madelskeres hjerter verden over. Men hvad gør döner kebab så speciel? Oprindeligt stammer döner kebab fra det Osmanniske Rige og blev traditionelt lavet med lammekød. I dag findes der dog en lang række varianter, blandt andet med kylling og oksekød. Kødstykker marineres og grilles stående på et lodret spyd, hvilket giver en saftig og smagfuld oplevelse. Når kødet er færdiggrillet, skæres det i tynde skiver og serveres ofte i et fladbrød eller over rispilav med tomater, løg og salat. Döner kebab er ikke bare en hurtig og velsmagende gadesnack – streetfood; det er også en spise, der bringer folk sammen. Selvom den er meget populær som gademad, findes der også mange restauranter, hvor döner kebab serveres på en mere 'gourmet'-inspireret måde. Ifølge nogle döner-kebab-eksperter skal en ægte döner (med kød eller kylling) serveres på sprødt brød uden sauce eller dressing. Disse eksperter mener, ifølge mediet i24, at döner kebab serveret med sauce eller dressing ikke er original, men 'en efterligning', og at saucernes og dressingernes eneste funktion er at dække over dårlig kvalitet. Her er nogle af de mest populære udgaver: Durum döner:  En rulle af fladbrød fyldt med döner kebab, lidt grønt og eventuelt fritter. Döner ekmek:  Et brød, der ligner et franskbrød, fyldt med döner kebab, lidt grønt og eventuelt fritter. Iskender:  Döner kebab anrettet oven på brødstykker. Serveres med rispilav, yoghurt og smørsovs.

Istanbul Storkommune har åbnet udstillingen "Müzik TR100: Cumhuriyet Tarihinin Müzikli Panoraması" (Müzik TR100: Republikkens musikalske historie) - en spændende tur gennem Tyrkiets rige pop-kulturelle arv gennem de sidste 100 år. udstillingen - TR100 sættet - læs også - find vej 💫 klik og støt mitistanbul.dk med lidt håndører 💫 Inspireret af musikboksen "Müzik TR100" sættet, der præsenterer vigtige tyrkiske kunstneres musik i forskellige fysiske formater (plader, kassetter, CD'er), giver udstillingen et godt indblik i Tyrkiets pop-kulturelle udvikling. Udstillingen fungerer som en tidsrejse! Med originale genstande som tidernes blade og magaziner, koncertplakater, postkort og diverse musikafspillere skaber udstillingen en levende og engagerende oplevelse. Projektet er et omfattende samarbejde med anerkendte musikhistorikere og eksperter. Murat Abbas, administrerende direktør for IBB Kultur AŞ, fremhæver udstillingens betydning som en hyldest til Tyrkiets musikalske rigdom og kulturelle arv, en arv som har udviklet sig siden 1920'erne. Udstillingen er en enestående mulighed for at opleve Tyrkiets musikalske historie i en engagerende og visuelt rig præsentation. ✨ Oplev Istanbul med en mitistanbul.dk Byvandring ✨ "Müzik TR100"-sættet indeholder 14 vinylplader, 4 CD'er, 1 kassettebånd, QR-koder og en katalog med historier bag sangene – et enestående arkiv af Tyrkiets musikhistorie. Sættes kan købes i boghandlen İstanbul Kitapçısı (der er en større af slagsen på Gazhane museum ). Læs også: Gazhane Museum i Kadikoy: Kultur & Bæredygtighed Find vej: Müzik TR100 udstillingen har åbent tirsdag-søndag til den 31. januar 2025 i L-bygningen på Gazhane. Der er gratis adgang til Muze Gazhane samt Müzik TR100 Der er åbent den 31/1 2025 til klokken 20:00

Hvert år, den 23. april, fejrer Tyrkiet en af de mere betydningsfulde ikke-religiøse helligdage i landet: National Suverænitet og Børnenes Dag. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Meget mere end en fridag, det er også dagen der markerer den Tyrkiske republiks historie - en vision for nationens fremtid. Dagen har sine rødder i 1920, hvor den tyrkiske nationalforsamling for første gang samledes og dermed markerede begyndelsen på en ny æra for det tyrkiske folk og nation. Mustafa Kemal Atatürk, Tyrkiets landsfader, dedikerede senere denne særlige dag til børnene for at understrege deres afgørende rolle i landets fremtid og opbygningen af en ny, demokratisk stat. Dette var et radikalt skridt, som tydeligt understregede Atatürks vision om en oplyst fremtid, hvor børn indtager en central plads i udformningen af samfundet. Over hele landet forvandles skoler til festlige områder, hvor elever deltager i et væld af aktiviteter, lige fra teaterforestillinger til sang og dans. Som besøgende til Istanbul vil du på denne dag opleve en masse tyrkiske flag, forskellige tiltag på de største hovedgader og pladser samt i indkøbscentrene. Der vil være fokus på aktiviteter for de yngste, samt forskellige tilbud i butikker og på restauranter henvendt familier med børn. Du skal være opmærksom på, at banker og offentlige kontorer er lukkede. Helligdagskøreplan og eventuelle ændringer i museers åbningstider (hvilke endvidere også kan være særligt travle samt særligt tema henvent børn). Iyi bayramlar

Indlægget beskriver tyrkiske folkedanse, særligt Halay og Horon, som symboler på fællesskab og kulturel identitet. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Hvor vi i det moderne Danmark mere dyrker fællessangen, dyrker man i det farverige tyrkiske kulturunivers i højere grad fællesdans, hvor især de to folkedanse halay og horon er populære. Skønt populære er dansene ikke bare underholdning; de fungerer i høj grad også som en slags tidsmaskiner, der fører os tilbage til en anden tid fyldt med traditioner, historier og fællesskab. Halay: Dansen fra Anatolien Halay stammer fra ordet "alay", som betyder "mange mennesker", enhed, forening og samarbejde. Det refererer også til kontinuiteten i en menneskegruppe. Halay-folkedansen udføres primært i Øst-, Sydøst- og Centralanatolien og er en af de mest iøjnefaldende danse. Musikken til halay-danse spilles med en skarp fløjte, akkompagneret af trommeslag. Dansen kræver minimum tre personer – uanset køn. Danserne holder hinandens hænder og danner en række, som derefter kan formes til en cirkel. I takt med musikkens rytme er fodkombinationerne meget vigtige. Den første danser i rækken kaldes "halaybasi", mens den sidste danser kaldes "poccik". Begge holder et lommetørklæde i hånden, som de svinger i takt med musikken. Halay-musikken, og dermed også dansen, accelererer gradvist. Halays historie går tilbage til de tidligste tyrkiske stammer, hvor halay blev brugt som et symbol på styrke og fællesskab. I dag er det en måde at bevare den kulturelle identitet og styrke båndene mellem mennesker. Horon: En Dans fra Sortehavet Nu skal vi rejse mod den frodige Sortehavskyst. Her, blandt de grønne bjerge og de brusende bølger, finder vi horon – en dans, der er lige så livlig som det landskab, den stammer fra. I byerne Trabzon og Rize er horon mere end blot en dans; det er en del af hjertet og sjælen i regionen. Området er kendt for majsbrød med en slags ansjosfisk. Forestil dig en gruppe mennesker, der står tæt sammen, deres hænder flettet, mens de danser i en hurtig kæde. Rytmerne fra trommerne fylder luften, og deltagerne bevæger sig i takt, deres skridt bliver hurtigere og mere komplekse for hver tone. Horon er ikke for de svage; den kræver mod og dygtighed. Men belønningen er stor – en følelse af ren eufori og samhørighed, når man danser sammen med andre. Musikken til en horon-dans spilles med en lille trestrengs violin kaldet "kemence" og en skarp fløjte. Dansen udføres i cirkler, halvcirkler eller rækker. Den første danser i rækken kaldes "cavus", hvilket betyder sergent. Horon-dansenes rytmer er 5/8, 7/8 og 9/8. De mest karakteristiske bevægelser i disse danse omfatter skulderrysten, foroverbøjninger eller nik, fremkast af benene og knælende bevægelser – der symboliserer den populære ansjos. Horon-danse udføres langs hele Sortehavskysten. Halay og horon er en hel del mere end bare nogle danse; de repræsenterer essensen af en del af den tyrkiske kultur og identitet. Du kan møde grupper der danser i parker, på pladser og hvor der nu engang er plads... og støder du på en sådan gruppe dansere, så stop op, kig og tag imod en eventuel invitation til at danse med. De dansere, der allerede er i gang, vil gøre alt for at lære dig trinene – alle vil more sig, og du får med garanti en oplevelse for livet. Der vil sikkert blive grinet en del, når du som udlænding kaster dig ud i dansen... men du skal vide, at der grines med dig – ikke af dig!

Når du står på Taksim Pladsen i Istanbul og kigger over mod den nye store moské, vil du se nogle lave bygninger. I skærende kontrast til moskéens beton er disse bygninger opført i sten og har en næsten 300 år lang historie som gamle vanddepoter, også kendt som "Taksim cisternen". Find ve j - video - links - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Opført i årene 1732-33 under Sultan Mahmud I havde "Taksim Cisternen" til formål at sikre vandforsyningen til de voksende beboelser i området ved at distribuere vand fra Beograd Skoven. Faktisk betyder "Taksim" "fordeling" på tyrkisk, hvilket understreger pladsens historiske rolle som et centralt knudepunkt for vanddistribution i byen I dag fremstår "Taksim Cisternen" fuldstændig nyrenoveret og med en ny funktion. Indenfor i disse imponerende og historiske rammer af den gamle vandcisterne kan du dog ikke finde meget vand længere, men du kan nu i stedet fordybe dig i Tyrkiets nyere historie, for murene danner nu ramme om Cumhuriet Museum . Et museum der præsenterer en bred vifte af fotografier, dokumenter og genstande, der belyser landets udvikling fra uafhængighedskrigen og frem til i dag. Cumhuriet Museum er derfor en helt særlig mulighed for at kombinere en oplevelse af Tyrkiets moderne historie med en fascinerende rejse tilbage i tiden til de ingeniørmæssige bedrifter, der sikrede byens vandforsyning for århundreder siden. Find vej: Links Istanbul: Oplev Taksim Plads & Gezi Park Istanbuls nostalgiske Taksim-Tünel sporvogn Sådan: Find en kold bajer omkring Taksim Istiklal Caddesi, Istanbul's svar på Strøget

Planlæg dit Istanbul besøg: Jeg har sat en liste sammen, der både inkluderer must-see seværdigheder, praktiske oplysninger samt tips om lidt kulturelle hensyn - så du kan få en fantastisk oplevelse her i Europas største metropol - Læs også: Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Kulturelle hensyn - praktisk info - must see & do - Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Samtaler fra Istanbul Indkvartering: Hvor skal man bo Istanbul er en gigantisk metropol. Hver bydel og nabolag har sin helt egen charme. Læs med her - og tag testen for at finde det bedst egnede omrpde for dig, at booke hotel eller AirBnB. Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? Kulturelle hensyn: Påklædning: Når du besøger moskeer, er det vigtigt at klæde sig beskedent. Kvinder bør dække deres hår, skuldre og knæ, og mænd bør undgå shorts. Rejseklar: Spørgsmål om påklædning Respekt for religiøse steder: Vær opmærksom på bedetider, og undgå at forstyrre dem. Tag skoene af, før du går ind i en moské. Rejseklar: Spørgsmål om påklædning Tyrkisk gæstfrihed: Tyrkerne er kendt for deres gæstfrihed - men ‘berygtede’ for deres ‘manglende’ service. Mens det er almindeligt at blive tilbudt te - ryddes bordet af, mens du stadig sidder med gaflen i hånden. Synspunkt: Gæstfrihed vs. Service : To sider af samme mønt i Tyrkiet? Praktiske oplysninger: Valuta: Den tyrkiske lira (TRY) er den officielle valuta. Kreditkort accepteres i de langt fleste butikker og restauranter - og en stor del af den kollektive transport. Rejseklar: Undgå problemer med veksling af DKK i Istanbul , OPDATERING: Tyrkiet sætter nye krav om kortbetalinger - også for turister! Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? Sprog: Tyrkisk er det officielle sprog. Engelsk tales  et begrænset omfang, i turistområder. Det kan derfor være nyttigt at lære nogle få tyrkiske fraser. Sprogklassen - masser af indlæg med gode, brugbare og fraser Transport: Istanbul har et velfungerende offentligt transportsystem, herunder sporvogne, metroer, busser og byfærger. Taxier er også tilgængelige, men sørg for, at taxameteret er tændt!  Rejseklar: Sådan får du et Istanbul Kart Rejseklar: Kom Fra Istanbuls Lufthavne til Centrum Sådan kommer du bedst rundt: Istanbul Transport Sikkerhed: Istanbul er generelt en sikker by, men vær opmærksom på dine omgivelser. Pas på lommetyve og undgå at vise dyre ejendele frem. Istanbul ligger i en jordskælvszone og det er derfor en god idé at være lidt forberedt på dette: 7 Tips: Jordskælvsforberedelse for turister til Istanbul og Tyrkiet Rejseklar: For en sikkerheds skyld 6 hyppigste fupnumre, som turister i Istanbul falder for, og hvordan du kan undgå dem Mad og drikke: Istanbul er et paradis for madelskere. Prøv lokale specialiteter som kebab, meze og lokum (tyrkisk delight). Drikkevand fra hanen er et no-go, så køb flaskevand. Find masser af indlæg om Tyrkisk mad Bazarer: Når du besøger Grand Bazaar eller den egyptiske krydderibasar, er det typisk at prutte om prisen. Dette gælder i det hele taget på alle basarer og markeder. Istanbul Grand Bazar : Verdens ældste shoppingcenter Alt hvad du skal vide om Kydderibasaren i Istanbul 10 tips der gør dig til en basar -shopping-boss i Istanbul Tøj fra basaren , er det overhovedet noget værd? Istanbul: Besøg Verdenskendt Antikbasar Must-see & do seværdigheder: Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Hagia Sophia: Istanbuls ikoniske vartegn med en rig historie, der har fungeret som både kirke og moské. Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Hagia Sofia historie & oplevelsesmuseum Den Blå Moské: Kendt for sine seks minareter og smukke blå iznit-fliser. 10 spændende moskeer i Istanbul Topkapi-paladset: Et overdådigt palads, der var hjemsted for de osmanniske sultaner. Topkapi Palace i Istanbul: Er det værd at besøge? Basilikacisternen: En gigantisk underjordisk cisterne med stemningsfulde søjler og medusahoveder. Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa 10 facts om Basilika Cisternen , den med Medusahovedet Den Store Basar: En af verdens største overdækkede markeder, hvor du kan finde alt fra tæpper til smykker. Istanbul Grand Bazar : Verdens ældste shoppingcenter Bosporus-strædet: Tag et krydstogt på Bosporus-strædet for at se byens skyline fra vandsiden. De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’

I de senere år har der i Tyrkiet været en bekymrende tendens: en mærkbar nedgang i lykkefølelsen, som målt og offentliggjort af World Happiness Report , der i 2024 placerer Tyrkiet på en 98. plads mens Danmark indtager 2. pladsen ud af 143 deltagende lande. En lille, men tankevækkende undersøgelse, som jeg gennemførte blandt mine egne universitetsstuderende, afslørede en chokerende lav happiness-score der ligger i linje med den fra World Happiness Report (5 pts) på blot 4,8 pts ud af 10 pts, til sammenligning scorede Danmark 7,6 pts. Resultatet af denne lille undersøgelse er ikke blot bekymrende i sig selv; det kaster også lys over dybere sociale og økonomiske spørgsmål. Den gennemsnitlige indkomst i Tyrkiet ligger på omkring 13.000 USD (Vicepræsident Yılmaz) Samtidig med denne nedgang i happiness-niveauet er der et påfaldende misforhold mellem den af regeringen rapporterede gennemsnitsindkomst i landet og den virkelighed, som mange tyrkere står over for. Vicepræsident Yılmaz har i april 2024 udtalt, at den gennemsnitlige indkomst i Tyrkiet ligger på omkring 13.000 USD. Dette tal står i skærende kontrast til den minimumsløn, som mange borgere må navigere med, hvilket ligger omkring 6000 USD.  De offcielle tal for antallet af lønmodtagere der modtager minimumsløn svinger noget men ligger mellem 40%-52% af de tyrkiske lønmodtagere - mens der i følge DISK * er 70% blandt ansatte i den private sektor. Denne indkomstforskellighed rejser spørgsmålet: Hvor er de 13.000 USD, som vicepræsidenten refererer til, og som godt og vel halvdelen af de tyrkiske lønmodtagere ikke på nogen måde kan nikke genkendende til. Klik på billedet for fuld størrelse Dette misforhold mellem den officielle statistik og den oplevede virkelighed kan forklare en del af den udbredte utilfredshed og det lavere happiness-niveau, som vi ser i Tyrkiet i dag, specielt blandt de yngre generationer. Denne økonomiske kløft understreger behovet for en dybere analyse af indkomstfordelingen og de socioøkonomiske udfordringer, som mange tyrkere står overfor. For universitetsstuderende, som står på tærsklen til at træde ind på arbejdsmarkedet, er perspektivet særligt dystert. Med udsigten til at skulle arbejde for en løn, der ligger langt under den påståede gennemsnitsindkomst, og det umulige faktum i at komme ind på boligmarkedet, er det ikke overraskende, at mange føler sig desillusionerede og bekymrede for deres fremtid. Der er selvfølgelig mange andre faktorer end økonomi, der spiller en rolle for de unge universitetsstuderendes manglende lykke. For eksempel har universitetsstuderende tests eller eksaminer cirka hver fjerde uge. I Tyrkiet baseres disse tests overvejende på udenadslære. Men de unge respondenter i min lille undersøgelse kan og må ikke overses. Enkelte studerende påpegede i efterfølgende samtaler i plenum, at lokalvalgene i marts måned udgjorde en positiv faktor for deres besvarelser. Tyrkiet står også over for en potentiel trussel mod den sociale og økonomiske stabilitet, da landet gennem de seneste år har oplevet en såkaldt "brain drain", hvor højtuddannede søger mod udlandet, og hvor læger hellere tager job som taxachauffører i Tyskland end at fortsætte som læger i Tyrkiet, hvor de ofte er mål for kritik fra regeringen der resulterer i en stigende tendens til voldelige episoder begået af patienter og deres pårørende. Denne undersøgelse blandt universitetsstuderende i Tyrkiet er et wakeup-call, der kræver øjeblikkelig handling. Ved at anerkende og adressere de økonomiske udfordringer, som bidrager til lavere happiness-niveauet, kan Tyrkiet tage skridt mod at opbygge et mere inkluderende samfund, hvor happiness og velstand er tilgængelige for alle. Man kunne starte med at tage et kig på grådighed, lønninger (minimumsløn, leveløn og fair løn . Noter til dette indlæg Dette indlæg er en redigeret og oversat til dansk ud gave af en original article jeg har skrevet til akademisk brug i et mindre internationalt fagligt forum. Indlægget er skrevet ud fra en konstruktiv diskurs. Mine studerende blev bedt om at tage stilling til deres liv her og nu samt deres fremtidsudsigter. Alle de studerende i undersøgelsen bor eller har ophold i Istanbul. Størstedelen har mellem 1 til 2 timers transport hver vej, med flere skift, i overfyldte busser eller tog. Ingen af de deltagende har egen husførelse eller har ansvar såsom børn eller ægtefælle. Med disse faktorer in mente ligger min lille undersøgelse fint i tråd med The Happiness Index/Gallup. I redigeringen af dette indlæg har jeg helt ud-redigeret, Tyrkiets ranking i ”Modern Slavery Index 2023” (Walk Free). *DISK - en uafhængig faglig hovedorganisation, der på en række områder bedst kan sammenlignes med Fagbevægelsens Hovedorganisation i Danmark. Klik & støt Bloggen:

Dette indlæg giver nogle tips om nogle af de mest populære indkøbscentre på begge sider af Bosporusstrædet. De er relativt nemme at finde med den kollektive trafik og dit Istanbul Kart. europæiske side - anatolske side - støt bloggen - Få et Istanbul Kart Det er ikke kun Istanbuls mange museer, moskeer og naturoplevelser, der kan trække besøgende til storbyen. Shopping er klart blandt en af Istanbuls helt store attraktioner – for når det egentlig kun er remoulade, saltlakrids og Dannebrog-klaphatte, der ikke lige er til at opdrive hernede, er mulighederne næsten uendelige. Men hvor findes alle disse super gode shoppemuligheder så, hører jeg dig spørge. Svaret er ikke helt enkelt - og dog... I dette indlæg har jeg listet en række steder, der med garanti vil blive en del af din 'retail therapy'. Europæiske side af Istanbul: 1. Cevahir AVM Engang blandt Europas største indkøbscentre. Med en relativ stor tivolipark indenfor er her lidt for enhver smag. De fleste butikker er dog i den mindre størrelse og har sjældent det største varesortiment på hylderne. 2. Zorlu Center Blandt eliten af indkøbscentre i Istanbul. Her finder du blandt andet én af byens tre Apple Stores og en række eksklusive forretninger for den kræsne smag. 3. Kanyon AVM: Sammen med Zorlu i den mere eksklusive ende med luksuriøse butikker. Kanyon AVM er et 'udendørs center' med caféer, livsstil og mode. 4. & 5. Özdilek Park og Metrocity: Ligger ved siden af Kanyon AVM, men henvender sig til et bredere publikum. I begge centre finder du større varehuse, og butikkerne har et bredere udvalg og mere på hylderne. 6. Mall of Istanbul Et af de største shoppingcentre i Tyrkiet. Stedet har cirka 350 butikker, et gigantisk food-court, biografer og tivoli. For nyligt er metrolinje (M9) ved centret, hvilket gør det en hel del nemmere at komme frem og tilbage (M9). Anatolske side af Istanbul: 7. Optimum Outlet Mall Her samles nogle af de større kæder og laver outlet-forretninger med alt lige fra køkkenudstyr over mode og tilbehør til møbler og elektronik. OBS: der også er ikke-outlet forretninger i centret. 8. Akasya AVM Ligger ikke langt fra Kadikoy centrum og har både metro, busser og metrobus station. Centret er i den mere eksklusive del af segmentet. Her finder du blandt andet en Apple Store og en kæmpe Boyner. 9. Tepe Nautilus AVM : Et center med lidt af det hele og tæt på både færger, Mararay og metro. Her finder du blandt andet den ene af de tre Jysk-forretninger i Istanbul, en stor Decathlon og en stor food-court. Note: Indlægget er en opdateret og redigeret udgave af det oprindelige fra 2020 som jeg skrev til den skandinavisk-tyrkiske avis Iskandynavya

Istanbul, det tidligere Konstantinopel og før det Byzans (eller Nova Roma), blev ligesom "byen over alle byer", Rom, grundlagt på syv høje. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Selvom de måske ikke er så tydelige i Istanbuls moderne skyline, så eksisterer de stadig under byens pulserende overflade. Ifør dig traveskoene og tag med på en rejse rundt på Istanbuls historiske halvø for at opleve de syv høje, som de fremstår i dag. Nedenfor får du et indblik i deres oprindelige funktion og deres nutidige identitet. Hvorfor syv høje? Tallet syv skal højst sandsynligt ses i et religiøst eller mytologisk lys. Praktisk set var høje lettere at forsvare mod angribere udefra. I Konstantinopels tilfælde kan der også have været et element af forfængelighed: "Hvis Rom har syv høje, så skal Nova Roma også," eller noget i den stil. Fælles for begge byer er dog, at ikke alle syv høje altid har været et centralt omdrejningspunkt i byen. Første høj Da den græske kong Byzas fra Megara grundlagde Byzans i 667 f.Kr ., var området omkring byens første høj kernen i den nye bebyggelse. Her opførte man fæstninger, religiøse templer og etablerede byens første centrum. På stedet i dag: Det storslåede Topkapı Palads Museum. Anden høj På toppen af den anden høj står i dag Çemberlitaş-søjlen, der blev rejst af kejser Konstantin den Store i 328 e.Kr. Søjlen markerede, at Konstantinopel var blevet det nye hovedsæde for det samlede romerske rige og stod centralt på Forum Konstantin, en form for markedsplads. På stedet i dag: Sporvognsstoppet Çemberlitaş, der ligger bekvemt mellem Sultanahmet og Den Store Bazar. Tredje høj For 1600 år siden var den tredje høj et levende område med beboelse, handel og kirker. I 1550 iværksatte sultan Süleyman I den Prægtige et omfattende moskébyggeri, der også inkluderede en skole, et mausoleum og meget mere. På stedet i dag: Den imponerende Süleymaniye-moské. Fjerde høj Her lå oprindeligt Forum Tauri (Tyrens Forum) og den betydningsfulde De Hellige Apostles Kirke. Kirken var det sidste hvilested for kejser Konstantin den Store og adskillige andre byzantinske kejsere. Efter opførelsen af Hagia Sofia indtog De Hellige Apostles Kirke andenpladsen blandt byens vigtigste kirker. På stedet i dag: Den store Fatih-moské, der stod færdigbygget i 1470 – 17 år efter osmanernes erobring af Konstantinopel. Femte høj I det 12. århundrede grundlagde kejser Johannes II Komnenos og kejserinde Irene det mægtige Pantokrator-kloster på den femte høj. Klostret udviklede sig til et vigtigt center for datidens medicin og bestod af et kloster, to kirker og et hospital. På stedet i dag: Det oprindelige klosterkompleks eksisterer stadig, men blev i årene efter den osmanniske erobring omdannet til en moské, der i dag er kendt som Zeyrek-moskeen. Sjette høj Beliggende højt med en strategisk udsigt over byen og vandet, var den sjette høj oprindeligt en vigtig del af de theodosiske mure. Disse mure fungerede i 1000 år som byens næsten uigennemtrængelige fæstningsværk og rummede derfor barakker og anden militær bebyggelse. På stedet i dag: Den smukke Mihrimah Sultan-moské, der stod færdig i 1555. Syvende høj Beliggende i det, der engang var Konstantinopels yderste grænse, finder man den syvende høj. Her stod Arcadius-søjlen på Xerolophos-højen, et markant monument til ære for kejser Arcadius. Søjlen var omkring 50 meter høj og rigt dekoreret med scener fra hans regeringstid. I dag er foden af søjlen bevaret, og det moderne Bulgur Palads kulturcenter ligger også i dette område.

Taksim-pladsen og Gezi Park i Istanbul vækker måske – og forståeligt nok – stærke associationer til demonstrationer, uroligheder og tragiske hændelser. I dette indlæg dykker jeg lidt ned i historien bag denne ikoniske plads og park, der ligger så centralt i Istanbul. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Taksim-pladsen har altid været mere end blot en plads i byen. Gennem mere end 100 år har Taksim dannet ramme om politiske demonstrationer og optøjer, samtidig med at den har været et vigtigt centrum for Istanbuls kulturliv. Men Taksims historie strækker sig endnu længere tilbage, til det 18. århundrede, hvor stedet fungerede som et vitalt vandfordelingspunkt. Man kan den dag i dag stadig se spor af denne gamle vandfordeling på pladsen, lige ved siden af den nye, monumentale betonmoské. Gennem årene er pladsen blevet et stærkt symbol på det moderne Tyrkiet og et sted, hvor historie, kultur og socialt liv smelter sammen. Republikmonumentet, der troner i pladsens centrum, ærer republikkens grundlæggere og symboliserer overgangen til den moderne tyrkiske identitet. Gezi Park, der grænser op til Taksim-pladsen, udgør et af de få grønne områder i Istanbuls centrale distrikter og spiller en afgørende rolle for byens miljø og sociale liv. Parken var oprindeligt en del af de militære kaserner, der blev opført i det 19. århundrede, men blev omdannet til en offentlig park i 1940'erne. I 2013 blev parken epicentret for omfattende protester og sociale bevægelser, der opponerede mod en plan om at omdanne parken til et kommercielt kompleks. Disse protester udviklede sig hurtigt til bredere demonstrationer mod den daværende regering. Oprøret understregede parkens betydning som et offentligt rum for frit udtryk og samfundsengagement. Taksim Stadion, der ofte overses i fortællinger om Istanbuls historie, lå engang strategisk placeret mellem de militære barakker – præcis der, hvor Gezi Park breder sig i dag. Stadionet var hjemmebane for det første tyrkiske nationale fodboldhold, og det var her, at den første internationale fodboldkamp i Tyrkiet blev spillet mod Rumænien den 26. oktober 1923. Stadionet fungerede frem til 1940, hvor det måtte vige pladsen for den nye Gezi Park. I dag er Taksim Pladsen ofte udgangspunktet for en livlig shoppetur ned ad den lange gågade İstiklal Caddesi, der strækker sig godt 1,5 kilometer, før den ender ved Tünel-pladsen. İstiklal Caddesi var indtil for få år siden hjertet af Istanbuls natteliv med et pulserende miljø af jazzklubber og musikscener. I de seneste år har vandpibecaféer dog i stigende grad erstattet jazzklubberne, ligesom butikkerne også i højere grad ligner dem, man finder i de store shoppingcentre. Når det er sagt, er İstiklal Caddesi stadig absolut en spadseretur værd og et must for alle, der ønsker at opleve Istanbul. Taksim-pladsen og Gezi Park emmer af Istanbuls rige historie og kulturelle udvikling. Fra pladsens rolle som et moderne mødested til Gezi Parks transformation som et symbol på borgerrettigheder og det nu forsvundne Taksim Stadions bidrag til sportskulturen, fortæller disse steder historien om en by i konstant forandring. I dag fremstår Gezi Park mest af alt som et sparsomt beplantet betonareal med mange stier og bænke. Bemærk: Et besøg i parken i de sene aftentimer kan ikke anbefales. På Taksim-pladsen ligger også Istanbuls statslige teater- og operahus, AKM Atatürk Kültür Merkezi, der rummer to store scener samt en række mindre scener for mere eksperimenterende scenekunst og workshops. Sådan: Find en kold bajer omkring Taksim Istanbul: Taksims gamle vanddepot vækker republikkens historie til live

De tyrkiske statsbaner, TCDD, har indviet en ny lokaltogslinje, der ikke blot følger en del af den berømte Orientekspress' rute i cirka 8 kilometer, men også skaber en direkte forbindelse fra det pulserende Eminönü-kvarter via Sirkeci Station til beboelseskvarteret Kazlıçeşme i Zeytinburnu, tæt på Konstantinopels bymur – en sand historiefortællende togstrækning. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Jeg tog Istanbul-nyderen Jens under armen og trak ham med til Sirkeci Station, hvorfra vi hoppede på et tog, der kører på denne nyistandsatte strækning. Det var ikke Jens' første gang på denne ikoniske station, men det håber jeg at kunne fortælle om senere... (så ved du det, Jens 😉). Toget sætter i gang på sin 8,3 kilometer lange rejse fra den legendariske Sirkeci Station og snor sig malerisk rundt om Sarayburnu-pynten, hvor Det Gyldne Horn, Bosporusstrædet og Marmarahavet mødes. På denne betagende del af turen kører toget langs den gamle havmur, som udgjorde en del af Konstantinopels imponerende bymur ud mod Marmarahavet. Her passerer man imponerende ruiner af både mur og tårne, hvilket giver turen et næsten eventyrligt præg. Til den anden side kan man nyde synet af Konstantinopels første bakke, hvor det majestætiske Topkapı-palads troner. Derefter bevæger toget sig gennem det historiske kvarter omkring Lille Hagia Sofia og passerer lidt senere tæt på Konstantinopels syvende bakke, hvor det nyligt restaurerede Bulgurlu Palads står stolt. Hele strækningen fra Sirkeci til Kazlıçeşme er kun 8,3 kilometer lang og inkluderer flere stop undervejs, indtil toget ankommer til Kazlıçeşme, der ligger ved foden af Konstantinopels landmur. Hvis eventyrlysten melder sig, kan man herfra begive sig ud på en smuk vandretur langs bymuren. Turen er cirka 7 kilometer lang og fører én til Det Gyldne Horn, hvorfra man bekvemt kan tage den moderne T5-sporvogn tilbage til Eminönü. Langs denne charmerende togstrækning er der også anlagt en kombineret gå- og cykelsti, selvom den af praktiske årsager ikke følger hele togruten. Projektet omfatter et stisystem på 7,3 kilometer, med undtagelse af et par områder ved Sirkeci Station og nær Kazlıçeşme Station, hvor stien endnu ikke er fuldt færdiggjort. Togene på strækningen er af samme moderne type som dem, der anvendes på den effektive Marmaray-linje. Skønt det er en egentlig togstrækning (en S-togslinje), går den også under betegnelserne U3 (Transportministeriets Linje 3) eller T6 (Tramvay/sporvogn 6). En togbillet koster blot et 'bip' med et Istanbulkort. Da denne strækning drives af TCDD, er det i øjeblikket ikke muligt at benytte Mastercard som betalingsmiddel.

I hjertet af Istanbul findes et kunstværk, så enkelt i sin form, men alligevel så dybt i sin betydning: Regnbuetrapperne. Dette kærligt døbte værk er mere end blot en passage mellem de to Taksim-kvarterer, Fındıklı og Cihangir; de er blevet et ikonisk symbol på håb, enhed og frihedens kraft. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Historien om Regnbuetrapperne begynder i tiden umiddelbart efter Gezi-protesterne i 2013. Hüseyin Çetinel, en pensioneret skovbrugsingeniør, besluttede sig for at forvandle et almindeligt sæt grå betontrapper til et levende lærred. Med pensler og maling i hånden forvandlede Çetinel de grå trin til en sprudlende regnbue, der strakte sig over flere niveauer. Hans mål var enkelt: at bringe et smil frem på folks læber og tilføje et stænk af farve til deres daglige rutiner. Men Regnbuetrapperne blev hurtigt mere end blot en kilde til glæde. De kommunale myndigheder i Beyoğlu mente i 2013, at trapperne var malet som en støtte til LGBT+-personers borgerrettigheder, og malede dem grå igen. Men her sagde de lokale stop! Istanbuls borgere, og snart efter folk fra hele verden, delte billeder af trapperne på sociale medier, hvilket gjorde dem til et globalt fænomen og et symbol på borgerrettigheder og aktivisme. Til trods for modstanden beviste samfundets reaktion, at kunst har magten til at forene mennesker og skabe forandring. De farverige trin blev genoprettet, denne gang som et fast monument over byens kærlighed til frihed og mangfoldighed. I dag er Regnbuetrapperne et must-see for besøgende i Istanbul. De tjener ikke kun som en baggrund for utallige fotografier, men også som en påmindelse om, at skønhed ofte findes i fællesskabet, og at håb kan opstå selv på de mest uventede steder. Regnbuetrapperne fortæller os, at kunst ikke kun er til for at blive set – den er der for at inspirere, udfordre og bringe os sammen. De er et bevis på, at selv de mindste handlinger af kreativitet og mod kan have en dybtgående indvirkning på vores samfund. I en verden, der ofte kan synes delt, minder Regnbuetrapperne os om vigtigheden af at stå sammen, fejre menneskets forskelligheder og bygge broer frem for barrierer. Som et farvestrålende fodaftryk i Istanbuls bybillede står disse trapper ikke kun som et kunstværk, men som et levende symbol på byens ubøjelige ånd og dens borgeres evne til at finde lys, selv på de mest almindelige steder. Jeg har justeret nogle få formuleringer for at skabe en endnu glattere læseoplevelse, men essensen og kraften i din fortælling er intakt. Det er en inspirerende historie, og du har fortalt den rigtig godt! Der er siden malet regnbuetrapper i flere af Istanbuls mange bydele og kvarterer, men de originale regnbuetrapper finder du ved at følge dette google maps link! OBS: den 4. August 2024 har (i følge nyhedsmedierne) en islamistisk organisation overmalet de originale regnbuetrapper i Cihangir med det palæstinensiske flag. Mandag morgen den 5. august De kommunale myndigheder har natten til mandag malet trappen hvid og sat en plakat der forklarer at en nationa glag er ‘helligt’ og at myndighederne har taget affære for ikke at ‘såre det palæstinensiske folk’ .

Indlægget beskriver Eminönü, Istanbuls livlige transport & handelsecentrum ved Det Gyldne Horn. Krydderibasaren, lokale markeder & Balik Ekmek ved vandet. Find vej - links - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Eminönü er et af Istanbuls mest levende og historisk betydningsfulde områder. Beliggende ved indsejlingen til Det Gyldne Horn, har dette kvarter i århundrer været et pulserende centrum for handel og søfart. Området var allerede en vigtig havn i den byzantinske periode, kendt under andre navne. Selve navnet "Eminönü" stammer dog fra den osmanniske tid. Det er afledt af "Emin", et tyrkisk ord der kan betyde både "troværdig", "pålidelig" og "retfærdig", men som i en specifik historisk, administrativ kontekst også var titlen på en vigtig embedsmand. I dette tilfælde var der tale om den toldembedsmand eller kommissær, der havde ansvaret for toldkontoret og kontrollen med varerne her. "Önü" betyder "foran". Navnet henviser altså mest sandsynligt til området foran toldkontoret og denne embedsmand, som sikrede en ordentlig og betroet (en "emin") afvikling af handelen og tolden. Dette understreger Eminönüs historiske rolle som et centralt told- og handelscentrum. I dag er Eminönü stadig et sted, der vækker sanserne og vidner om byens rige fortid. Du kan nemt bruge timer på at bevæge dig rundt og nyde atmosfæren. Et absolut højdepunkt er den berømte Krydderibasar , lokalt kendt som Mısır Çarşısı (Den Egyptiske Bazar), der dateres tilbage til 1660'erne. Denne miniudgave af Grand Bazar blev oprindeligt finansieret af skatter fra Egypten, heraf navnet. Indenfor mødes man af et sandt bombardement af farver og dufte; stablede bjerge af eksotiske krydderier, tørrede frugter, nødder, te i alverdens varianter og søde sager som Turkish Delight. Sælgerne byder velkommen, tilbyder smagsprøver og er klar til at forhandle. Men oplevelsen stopper ikke ved selve Krydderibasaren. I de myldrende gyder og stræder, der omkranser basaren, folder et endnu større og mere lokalt marked sig ud. Mens turisterne overvejende koncentrerer sig om Krydderibasarens eksotiske varer, er det i disse omkringliggende gyder, at mange lokale handler ind til dagligdagen. Her findes tusindvis af handlende, der sælger alt fra køkkenudstyr, tøj og tekstiler til legetøj, små elektronikvarer og alverdens nips. Det er dog værd at bemærke, at de mærkevarer, man finder her, højest tænkeligt ikke er originale. Her i disse gyder finder man også en lang række større og mindre "han" – historiske osmanniske karavanseraier eller pakhuse, der tidligere tjente som overnatningssteder og handelspladser for rejsende købmænd. Mange af disse hans  har gennem årene forfaldet, men heldigvis er man de seneste år gået i gang med at renovere flere af dem, hvilket puster nyt liv i disse historiske bygninger. Blandt de renoverede finder man for eksempel Beta Yeni Han, som i dag huser spændende gourmetbutikker og, siges det, den første kaffebønne-riste-ovn i byen. Går man lidt væk fra de mest befærdede gyder og større strøg, kan arkitekturen i flere gader minde lidt om en ældre nordtysk eller dansk provinsby. Lyden af stemmer, råb og byens summen fylder luften, og synet af stablede varer, travle porterer og lokale, der prutter om prisen, giver et fascinerende indblik i Istanbuls sjæl. Udover markedslivet byder Eminönü også på den imponerende Yeni Camii (Den Nye Moské) med sin smukke arkitektur og den intime men utroigt smukke Rüstem Pasha moske . Langs havnefronten finder man byens travleste havn for byfærgerne , der konstant fragter folk frem og tilbage over vandet. Her er det særligt populært at spise " Balık Ekmek " – en simpel, grillet fiske-sandwich og drikke Şalgam . Røgen fra fiskegrillene blander sig med duften af havet, lyden af mågeskrig og det konstante leben af mennesker. At bevæge sig langs kajen her, med udsigt til Galatabroen og Galatatårnet på den anden side, mens du måske nyder din Balık Ekmek midt i mylderet, er en helt særlig klassisk Istanbul-oplevelse. Find vej Læs også: Den sidste offentlige henrettelse i Istanbul Alt hvad du skal vide om Kydderibasaren i Istanbul Istanbul Byfærger: en afslappende oplevelse Istanbul: Den "skjulte" moské, Rüstem Pasha