Det både dufter og smager hen ad risengrød, men drikkes af en kop - den tyrkiske Salep, en tyk mælkeagtig drik med et drys af kanel - drikkes traditionelt i vintermånederne. Salep er en cremet, varm drik lavet af orkidéknolde, mælk og sukker. Den har en semi-tyk, budding-agtig konsistens og en risengrødsagtig smag, godt hjulpet på vej af et drys kanel og nogle gange pistacienødder. Salep har egentlig rødder tilbage til det antikke Grækenland, hvor det i en grov, grynet og usødet udgave blev brugt som medicin. 1500 år senere tilsatte osmannerne sukker, forfinede drikken med nogle tweaks, hvilket gjorde den til en del af den tyrkiske kultur. Det siges endda, at osmanniske sultaner drak salep for at øge deres libido! I de senere år er den oprindelige udgave af Salep fra rødderne af en orkidé-sort dog gået hen og blevet en sjældenhed - en luksusvare. Grundet strenge regler om høst af den fredede orkidé-plante, der bruges i Salep, er den drik, man i dag køber på karton i et supermarked eller et krus af på en café, sjældent Salep. Der er faktisk lige så meget orkidé i den moderne Salep som der er jordbær i en regnbueis. Støt bloggen... Den moderne Salep er i dag mælk, sukker og kunstige smagsforstærkere jævnet med majsmel og drysset med kanel - hvorfor den ikke længere må sælges som "Salep", men som "Salep-mælk". Enkelte forhandlere sælger det originale Salep-pulver lavet på orkidé-rødder - hvilket selvsagt ikke er billigt - dog er det en fantastisk smagsoplevelse. Men jeg vil alligevel klart anbefale dig at bestille en kop Salep næste gang, du er i Istanbul i vinterperioden og sætter dig til rette på en café. Jeg har set mange alternative opskrifter, der foreslår at tilsætte sukker og kanel til sigtet mælke-afkog fra grødris - og ja - hvorfor egentlig ikke?

Dette indlæg coacher dig lidt i den attitude du skal bruge, når du handler på basarerne i Istanbul og det øvrige Tyrkiet. Jeg vil lige understrege, at disse tips nok ikke helt gælder i de første handelsgader indenfor i Grand Basar, men måske et stykke væk fra indgangene - hvem ved. Jeg har skrevet indlægget her med et lille "blink i øjet" 1. Lær at sige "Nej tak" på tyrkisk: "Hayır, teşekkürler". [hai-ar tæ-sjæky-lah] Øv dig foran spejlet, til du kan sige det i søvne. Du får brug for det. Meget. 2. Perfektioner dit pokerfjæs. Når sælgeren viser dig den "sidste" vare af sin slags, se ud som om du lige har set en ged spise en citron. 3. Brug kropssprog som en mester. Ryk øjenbrynene op, når prisen er for høj. Klap dig på lommerne for at signalere "Jeg er fattig som en kirkerotte". 4. Lær at prutte som en pro . Start med at tilbyde 1/3 af den nævnte pris. Mød sælgerens chokerede ansigtsudtryk med et uskyldigt smil. 5. Perfektioner din dramatiske exit. Når prisen er for høj, suk dybt, ryst på hovedet og begynd at gå væk... langsomt. Meget langsomt. 6. Bliv ven med teen. Accepter altid en kop tyrkisk te. Det er både høfligt og giver dig tid til at overveje dine købsbeslutninger. 7. Lær at tælle på tyrkisk. Når du kan sige og forstå tal som "on" [on:] (10) og "yüz" [j-yz] (100), føler du dig straks mere som en lokal - eller mindre som den type der bliver snørret. 8. Husk, at latter er et universelt sprog. Hvis alt andet fejler, grin, - grin sammen med sælgeren over jeres sproglige misforståelser. Husk, at et klap på skulderen er et signal om, at du er vellidt (dette gælder overvejende for mænd). ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge  ✨ 9. Forbered dig på komplimenter. "Çok güzel" [Tjå:rk gy'zæl] (meget smuk) er ikke nødvendigvis rettet mod dig, men mod varen du kigger på, eller dine tyrkiske sprogkundskaber. 10. Sidst men ikke mindst, husk at nyde oplevelsen! Basaren er ikke bare et sted at handle, det er et show, en oplevelse, en rejse i sig selv. Med disse tips og mine øvrige indlæg med sprog-tips her på mitistanbul.dk , skulle jeg mener at du klar til at indtage og erobre de tyrkiske basarer som en vaske ægte basar-shoppe-boss. Held og lykke, og må de bedste handler være med dig! ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge ✨

Tyrkiet planlægger at justere trafikbøderne i 2025. Selvom priserne stiger, forbliver de relativt lave, hvilket har ført til diskussion om, hvorvidt de er afskrækkende nok - her er et par eksempler: ✨Lyt til "Samtaler fra Istanbul" ✨ Kørsel over rødt lys: 2.167 TL Forkert parkering: 994 TL Overskridelse af hastighedsgrænsen (10-30%): 2.167 TL Overskridelse af hastighedsgrænsen (50% eller mere): 9.267 TL Kørsel under påvirkning af alkohol (minimum): 9.267 TL Mobiltelefon brug under kørsel: 2.173 TL Spørgsmålet er, om disse priser er tilstrækkelige til at afskrække bilister fra at bryde færdselsreglerne. For helt ærligt,, så er det ikke mange færdselsregler der overholdes i Istanbul-trafikken - uanset om det er en taxachauffør, buschauffør eller en privat billist. 👉 Læs også Istanbuls Trafikkaos fra en danskers perspektiv Mange mener, at der burde tilføjes et ekstra nul til bøderne for at gøre dem mere effektive. Hvad mener du? Er de nuværende bøder i Tyrkiet afskrækkende nok?

Indlægget beskriver Zeyrek Moskeen (byzantinske Pantokrator-klosteret) der i dag står som et hjerte i historien. intro - historie - oplevelse - unesco - find vej Zeyrek Moskeen, også kendt som Pantokrator-klosteret, ligger i det oprindelige Kobstantinopel - nutidens Istanbulbydel, Fatih - kun et par hundrede meter fra Valens Akvædukten, og er en af de mange byzantinske kirker, som blev omdannet til en moské under det osmanniske rige. Oprindeligt opført i det 12. århundrede som et byzantinsk klosterkompleks, blev stedet til en moské efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453. Bygningen har gennemgået flere restaureringer, og skønt nogle af restoreringerne har været kontroversielle, har stedet bevaret en del af sine oprindelige arkitektoniske træk, herunder smukke mosaikker og imponerende kuppelkonstruktioner. Det miks af både byzantinsk og osmannisk arkitektur gør Zeyrek Moskeen til en arkitektonisk skattekiste, der tiltrækker historikere og turister fravind- og udland. Besøgende til Zeyrek Moskeen kan forvente en af den slags oplevelser der kan mærkes ind i sjælen. Atmosfæren indenfor i moskeen er stille og meditativ, med det bløde lys, der filtrerer gennem de farvede glasvinduer, og skaber et magisk lysindfald til den smukke og alligevel simple udsmykning. Det er også muligt at komme op i galleriet i moskeen og se ned over de fantastiskenrum. Overfor moskeen ligger Zeyrekhane - en te-have hvorfra en fantastisk udsigt over det gyldne horn og Iatanbul skyline kan nydes. ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge ✨ Zeyrek-moskeen og området omkring er, ligesom en stor del af det gamle byzantinske Istanbul, opført på UNESCO's Verdensarvsliste Zeyrek Moskeen ligger kun et stenkast fra Valens Akvædukten i retning mod Det Gyldne Horn.

Istanbuls trafik er kaotisk! Som dansker støder man på en helt anden trafikkultur med manglende respekt for færdselsregler. En kulturforskel, der pænt sagt kræver tilpasning. Ja, man hører det hele tiden… Istanbul – en by af kontraster og sprudlende liv, men jeg synes nu, at man glemmer at nævne megabyens ekstreme trafik. For en dansker, vant til relativt ordnede trafikforhold og en stærk færdselskultur, kan Istanbuls trafik virke nærmest kaotisk, nej… den *er* immervæk saftsuseme kaotisk. Megabyens mange private bilister, taxaer, busser, motorcykler, minibusser og andre motorkøretøjer skaber selvsagt en yderst tæt trafik, der i sig selv er en udfordring, men personligt synes jeg, at det er den in-your-face manglende respekt for almene færdselsregler, der virkelig får øjenbrynene til at løfte sig, får én til at kigge sin ulykkesforsikring igennem, og hjertet til både at hoppe op i halsen og stå helt stille – på én og samme tid. Her skal man som fodgænger ikke tage det som en selvfølge, at bilisterne stopper ved fodgængerovergangen… på den anden side ved bilisterne selvfølgelig heller ikke, hvor folk pludselig vælger at krydse gaden, grønt lys eller ej. Fodgængerovergang eller ej. Men på de store og små veje bliver tre vognbaner pludselig til fem, bilister der ubesværet skifter bane uden blinklys eller zig-zagger i høj fart og helt uden hensyn til andre trafikanter – ligesom det heller ikke er ualmindeligt at opleve bakkende biler på motorvejen – en situation, der i Danmark ville udløse både chok, omtale i trafikradioen og blå blink. Og så er der rundkørslerne. Her er vigepligten vendt på hovedet: Prioriteten gives til dem, der kører ind i rundkørslen, ikke dem der allerede er i den – og når ingen kan komme ud af en rundkørsel, men alle vil ind i den, er resultatet en trafik der går i stå. En logik, der er svær at fatte for en dansker, vant til en helt anden prioritering. Denne trafikkultur er selvfølgelig en del af Istanbuls charme og puls (og mareridt). Det er en del af den rå energi, der præger byen. Men det er også en kulturforskel, som kræver tilpasning og tålmodighed. ✨ Støt bloggen . klik & læg lidt drikkepenge ✨ Det handler om at acceptere, at reglerne ikke altid følges på samme måde som derhjemme. At forstå, at det åbenbart er OK at bruge busstoppestedet og hjørner som parkeringspladser, eller at tænde katastrofeblinket og give tegn ”et minut” for så helt lige at stoppe trafikken, fordi man lige skal op for at hente svigermor eller lige købe noget i en kiosk. Katastrofeblink synes at fungere som en ”jeg kører uregelmæssigt”-varsel, ligesom hornet er alt lige fra ”Hej nabo”, ”grønt lys nu”, ”pas på”, ”hvad filan laver du?” over ”store idiot” til ”flyt dig, for her kommer jeg”. Som tilrejsende fra for eksempel Danmark, skal man være mere opmærksom, mere forudseende, og måske endda udvikle en helt ny forståelse for, hvad der er ”acceptabel” trafikadfærd. Til gengæld får man en (jeg vil gerne skrive ”spændende”, men vælger ordet:) alternativ oplevelse af en megaby i konstant bevægelse. Når jeg så er hjemme på besøg i Danmark, og låner en bil til at tøffe lidt rundt fra by til by og besæge venner og familie, synes jeg faktisk, at det er lidt kedeligt i trafikken… eller rettere, det er en hel del mindre eventyrligt.

Yedikule Fæstning i Istanbul er en af de mange historiske perle med både byzantinsk og osmannisk historie. Den tilbyder oplevelse på egen hånd, guidede ture og en fantastisk panoramaudsigt. Historien - arkitektur - restaurering - guidede ture & indgang - nyttige links - find vej Yedikule Fæstningen ligger som en integreret del af den imponerende bymur, der omkransede det gamle Konstantinopel, hvor landmuren bliver til havmuren nær Marmarahavet. Det er et vidnesbyrd om Istanbuls tumultariske fortid og en must-see destination for enhver historieinteresseret rejsende. Yedikule Fæstningen, der betyder "Syv Tårne", var oprindeligt hovedporten ind til Konstantinopel, en triumfbue bygget af Theodosius II i år 413 og kaldt “Den Gyldne Port”. Efter osmannerne erobrede byen i 1453, lod sultan Mehmet II bygge stedet som en fæstning der, som årene gik, både blev udvidet og havde skiftende funktioner. Stedet har fungeret som skattekammer, militærbastion og sågar pigeskole. Men det var som fængsel, at stedet blev berygtet vidt omkribg i den store verden. Yedikule skulle have været stedet, hvor fanger, der var blevet dømt til døden, blev opbevaret, og mange af dem blev sendt til det berygtede "Yedikule Tårn" indenfor fængslets mure for at møde deres skæbne. Og man kan næsten høre jernkæderne rasle, når man går gennem de snørklede, mørke gange inde i det store tårn. rasle rasle Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul Fæstningens arkitektur er en fascinerende blanding af byzantinsk og osmannisk stil. De massive mure og de imponerende tårne står i dag som monumenter over en for længst svunden tid, og besøger du stedet, vil du hurtigt få en fornemmelse af, hvor betydningsfuld Yedikule Fæstning engang var. Der er restaurering i langt det meste af fæstningen, hvilket betyder, at ikke alle tårne og områder er åbne for besøgende. Man er også i gang med at genopføre en moské inde midt i gården. Og umiddelbart ser det ud til, at bygherren, Fatih Kommune, følger det tyrkiske regeringspartis linje og bygger/genopbygger i upersonlige firkanter, der slet ikke hører hjemme i omgivelserne. Trist, men jeg har et lille håb om, at når moskéen står færdig, vil den ligne den oprindelige moské, der havde et udtryk, der passede til stedet. Restaureringen betyder også, at det hele kan virke lidt kaotis: 'Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende.. og hvad kan jeg se.... er dette virkelig åbent, eller har nogen glemt at lukke en dør...' Støt bloggen og læg lidt drikkepenge Men selvom der både er byggeplads og en omfattende renovering på stedet, og det hele kan virke lidt kaotisk, så er det ikke en oplevelse, du bør gå glip af. Der er masser af oplevelser at få. Om noget kunne du bruge følelsen af kaos som en pegepind på, hvordan det var for fangerne at blive sat ind på Yedikule. Hvor det groteske er, er også det smukke. På Yedikule Fæstning finder du nemlig også en storslået udsigt. Efter en lang og snoet tur op ad stentrapperne i mørke gange og fangeceller kommer du til en spektakulær panoramaudsigt over Istanbul og Marmarahavet. Storslået! Oplev Istanbul lidt fra alfarvej: Book en byvandring Museet arrangerer guidede ture i weekenderne. Turene er inkluderet i din adgangsbillet, der koster 50 TL for besøgende med tyrkisk ID og 250 TL for besøgende uden tyrkisk ID (priser august 2024). For at deltage i de guidede ture skal man tilmelde sig via stedets hjemmeside (link nedenfor). Billetten til stedet giver dig også en spændende folder om stedet, historien og fremtiden. Folderen er på både tyrkisk og engelsk. Nyttige links Booking af guided tour Ydikule på instagram Find vej: Tag U3 tog til Yedikule station. Museet ligger 3 minutters gang fra stationen. Følg skiltene til "Yedikule Hisari" (Yedikule Fæstningen),

Indlægget beskriver Istanbuls fællesdyr, deres behandling og en ny lov fra 2024, der truer hundenes velfærd med aflivning. Intro og statistik - 1910 hundemassakren - Guds straf - Steriliser & vacciner - Automater - 2024 brutale lov - Gebze massakren oktober 2024 - Gode links Istanbuls parker og gadebillede indeholder både katte og hunde, som er elsket af lokalbefolkningen og kaldes for 'fællesdyr' eller 'byensdyr'. Men i 2024 synes en gentagelse af hunde-massakren fra 1910 at være under opsejling. Besøger du Istanbul, vil du uden tvivl møde nogle af de mange gællesdyr (gadekatte og hunde), der bor på gaderne, boligkomplekser eller i byens parker – det anslås, at der er knap 200.000 fælleskatte og hunde i storbyen. I dag er der kommunale og private organisationer samt privatpersoner, der tager sig af dyrene, men sådan har det ikke altid været. I dagens Istanbul ser man masser af hunde på gaderne og i parkerne. Ligesom de ved, hvordan de skal begå sig i trafikken, ved de også, at et par dybe brune hundeøjne eller en spindende gnubben op ad benet sikkert kaster lidt mad af sig. For søde – det er langt de fleste. I 1910 fik guvernøren af Konstantinopel (Istanbul fra 1930) en idé: han ville samle alle byens fælleshunde og sende dem ud til en af de små ubeboede øer i Marmarahavet – lige ud for byen. Det anslås, at ca. 80.000 hunde blev indfanget og sendt ud på øen Sivriada (Den Spidse Ø). En stor del af hundene døde – dels på grund af behandlingen, dels sygdom, dels af sult – og en del druknede i forsøget på at flygte fra den ubeboelige ø. I 1911 blev byen ramt af en gennemtrængende brand, og i 1912 ramte et kraftigt jordskælv – disse hændelser blev af de lokale omtalt som ‘Guds straf for behandlingen af hundene’. Hundemassakren kaldes i dag for ’1910 Hayırsızada Hunde Massakre’ (Hayırsızada – Den Uvejsomme Ø). (Dokumentaren “Stray” fra 2020 er desværre stik modsat af Tyrkiets nye lov fra 2024). Heldigvis er myndighedernes tone overfor dyrene i dag en helt anden. I fællesskab med flere dyreorganisationer indsamler man hundende og kattene, vaccinerer og kastrerer/steriliserer dem – og sætter dem ud, hvor man fandt dem. Hundene får et ‘tag’ i øret, mens hunkattene får et lille hak i øret, der betyder, at dyret har været i behandling. Hvis man som privatperson finder en syg hund eller kat på gaden, kan man enten ringe efter den kommunale dyrlæge, der gratis kommer og behandler dyret – eller man kan tage dyret til en privat dyreklinik. Her skal man dog betale for behandlingen, men de fleste dyrlæger har special-rabat for behandling af fællesdyrene. Her ses en rullende dyreklinik. Klinikken informerer og vejleder samtidig med at den tilser byens dyr. Foto august 2024 Såvel kommunale myndigheder som privatorganisationer, privatpersoner og mange forretninger og virksomheder stiller gerne mad og vand frem til hundene og kattene. For et par år siden blev en mad- og vandautomat introduceret i Istanbul; her kaster man sin tomme vandflaske ind i maskinen, og vupti, ud kommer der tørfoder og vand til dyrene. Maskinerne står hist og her over hele byen - dog er de, grundet hærværk, ikke lige så ofte at se i 2024, som de har været. Trist opdatering 2024: Den tyrkiske regering (AKP, MHP) har ikke magtet opgaven at administrere den gældende lov om gadedyr (sterilisering og vaccination), og har i slutningen af juli 2024 vedtaget en ny lovgivning for byernes fælleshunde, der i korthed betyder, at myndighederne skal 'indsamle, opbevare og aflive'. Oppositionen (CHP), der har magten i de større byer i Tyrkiet, kalder den nye lovgivning for ‘brutal’ og ‘unødvendig’ og har meddelt at de, i deres kommuner, ikke vil ikke håndhæve den nye lov, da de mener, at de allerede har styr på gadens dyr med den gældende lov i hånden. Ligeledes har partiet midio august bedt domstolene om at annullere loven. Kort før vedtagelsen af den nye lovgivning i juli 2024, blev ‘gadekatte’ fjernet fra lovteksten, der altså nu kun gælder for hunde. De første uger af august 2024 har budt på nogle brutale billeder og historier i medierne fra en række regeringsstyrede kommuner, hvor myndighederne har aflivet hunde med gift, kølker og skud og kastet dem i grave. Dette indbærer både hvalpe, gravide og voksne fredelige hunde. Gebze massakren oktober 2024 Gebze kommune, nabokommune til Istanbul, er styret af det tyrkiske regeringsparti AKP - der slm beskrevet ovenfor indførte en brutal lov mod gadehunde. Det kom forleden de lokale i området nær internatet for øre, at man aflivede dyr der ankom til internatet. I fællesskab med dyre organisationer optog man dronevideoer af stedet der bekræftede rygtet hvorefter man tvang sig adgang til internatet. Her fandt man ligene af 30 hunde (voksne og hvalpe) og 13 katten (voksne og killinger). Internatets ledelse og Gebze Kommune har forklaret at "de handler indenfor den nye lov". Dyreorganisationen Haytap har politianmeldt Gebze kommune og internatet samt ansvarlige. Anmeldelsen kan angiveligt ikke omfatte AKP borgmesteren, da denne har immunitet der kun fjernes af præsidenten. Borgmesteren har lørdag formiddag udtalt: ‘jeg har set billeder og videoer af situationen, og det rør mig’. Billederne fra Gebze er meget voldsomme, jeg sætter dem derfor ikke direkte i indlægget, men du kan hente denne PDF med nogle af billederne. OBS - det er ikke for børn! Dronevideo fra internatet. Du skal selv klikke start. Jeg vil dog advare dig... er du sensitiv kan have en voldsom effekt. Gode links: haytap.org – en privat dyreorganisation i stil med Dyrefonden i Danmark Støt Haytap med en pengegave Tails Of Turkey – adopter en gadehund eller kat Gadehunde i Tyrkiet dansk facebook gruppe der hjælper dyrene i Tyrkiet. Gruppen administreres af Charlotte Pedersen. Tag et kig!

Da jeg første gang mødte Istanbul i 2009, var det sammen med en god ven fra lærerstudiet, Ida. I årene derefter udforskede vi sammen denne fascinerende metropol, indtil jeg i 2014 besluttede mig for at flytte hertil… i øvrigt med Ida som co-chauffør i bilen fra Danmark. 💫 Lyt nu Samtaler fra Istanbul #5 💫 Gennem årene har Ida jævnligt besøgt Istanbul (og mig, sagde hunden) hvor hun elsker at opdage de skjulte perler væk fra de gængse turistveje, lidt væk fra alfarvej. 👉Læs mere om de populære byvandringer på mitistanbul.dk/byvandring 👈 En lummer og super varm juli dag clipsede jeg en mikrofon på hende for sammen at gå på en lille byvandring der tog os gennem Gülhane Park og Sarayburnu. 💫 Lyt nu Samtaler fra Istanbul #5 💫 Her får vi talt både små og store emner, om Tyrkiet og om Istanbuls historie. Lyt med i 5. afsnit af podcasten “Samtaler fra Istanbul”, som du finder der hvor du normalt henter dine podcasts… eller via mitistanbul.dk/podcast Klik & støt bloggen & podcasten: mitistanbul.dk/podcast

Indlægget skildrer den traditionelle tyrkiske is og den drilske kamp om at få isen fra sælgeren. særlig is - ingredienserne - sælgerne og kampen - masser af dril - støt bloggen En af de mest charmerende og legesyge (nogle vil måske sige "pisse irriterende") traditioner i Tyrkiet findes i noget så simpelt som is. Tyrkisk is, kendt som "dondurma", er nemlig ikke kun bemærkelsesværdig for sin cremede tekstur, lækre smag og evne til at modstå varmen fra en brændende sommersol, men også for det drillende gøgleri, der hører med, når du falder for fristelsen og køber et par kugler i en vaffel. Dondurma isen skiller sig ud fra andre is ved dens unikke konsistens og evne til ikke med lynets hast at smelte under den tyrkiske sommersol. Dette skyldes to helt særlige ingredienser: Salep og mastiks. Salep, et pulver fremstillet af orkideknoldernes rod, er nemlig rig på stivelse og giver isen den kariteristiske elastiske og seje konsistens. Mastiks, en harpiks, der gives en let krydret smag, bidrager yderligere til den unikke tekstur i isen. Sammen over disse ingredienser en is der ikke kun en tykkere og mere modstandsdygtig over for varme, men også en is, der smelter langsomt, Men at købe dondurma i Tyrkiet er ikke bare et simpelt "hej, jeg vil gerne have den og den kugle i en vaffel"; det er i høj grad også en oplevelse. Sælgerne, ofte klædt i traditionelle dragter, udfører et sandt show, når de serverer deres is. Med metalkopper og lange skeer udfører de akrobatiske manøvrer, hvor de svinger, drejer og vender isen, ofte lige foran næsen på de forventningsfulde kunder. Det hele er en legende dans mellem sælger og køber, hvor isen snart er inden for rækkevidde, snart svæver den igen væk, fanget i sælgerens snilde bevægelser. Støt Bloggen: Dette skuespil er ikke kun til underholdning. Det viser også isens unikke konsistens og sælgerens færdigheder. Men mest af alt er det en invitation til et smil og en påmindelse om, at nogle af livets bedste øjeblikke er dem, der er fyldt med leg og overraskelser. Så når du står over for en dondurma-sælger, der laver tricks, er det ikke bare en is du køber. Du køber en del af den tyrkiske sjæl, pakket ind i sødme og serveret med et smil - og masser af kærligt drilleri.

Den 29. oktober 2023 markerer 100-årsdagen for Republikken Tyrkiets fødsel, der opstod af Det Osmanniske Rige's ruiner. Dette indlæg giver et kort overblik over nogle af den tyrkiske republiks historiske milepæle. Grundlæggeren af Republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk, anses for en visionær leder, der transformerede landet gennem et bredt spektrum af reformer. Atatürks reformer moderniserede Tyrkiet radikalt, herunder sekularisering af staten, sikringen af kvinders rettigheder, indførelsen af det latinske alfabet og fra 1935 et demokratisk system. Atatürks indsats lagde fundamentet for det moderne Tyrkiet og har inspireret mange andre nationer. Uafhængighedskrigen Efter Første Verdenskrig, hvor Det Osmanniske Rige var allieret med Tyskland og dermed tabte krigen, kæmpede Tyrkiet en heroisk uafhængighedskrig mod både Det Osmanniske Rige og de allierede nationer, der havde besat landet. Under Mustafa Kemal Atatürks ledelse besejrede de tyrkiske styrker fjenden og sikrede landets suverænitet. Modernisering og Industrialisering Efter uafhængighedskrigen indledte Tyrkiet en periode med intensiv modernisering og industrialisering. Landet iværksatte ambitiøse infrastrukturprojekter, herunder opførelse af broer, veje og højhastighedstog, hvilket forbedrede forbindelserne mellem byer og stimulerede økonomien. I denne periode blev både kalender og alfabet ændret. Denne udvikling medførte en forbedret levestandard for mange tyrkere. Tyrkiet som regional magtfaktor I de senere år har Tyrkiet opnået betydelig regional og international indflydelse. Landet har spillet en aktiv rolle i konflikter såsom situationen i Syrien og Libyen, og senest krigen mellem Rusland og Ukraine. Tyrkiets stigende indflydelse har gjort det til en vigtig aktør i Mellemøsten. Turisme Tyrkiet har en imponerende arv fra oldtiden, med steder som Efesos, Pamukkale og Troja. Istanbul, tidligere Konstantinopel, Nova Roma og Byzans, har fungeret som hovedstad for tre store imperier og er en smeltedigel af kulturer og religioner. Tyrkiet tiltrækker årligt millioner af turister, der besøger landets arkitektur, gastronomi og natur. En lang række festligheder markerer Tyrkiets 100-årsjubilæum i oktober. Følg med i lokale medier – og eventuelt Mit Istanbul DK & Dagens Istanbul COM. Tillykke til den tyrkiske befolkning og Tyrkiet med 100-årsdagen! ✨ klik & støt bloggen med lidt drikkepenge ✨

Indlægget beskriver Nika-oprøret i Konstantinopel; en uge lang periode med vold og ødelæggelse, der kulminerede i kejser Justinian 1.s brutale nedkæmpning og forandrede det byzantinske rige for altid. Når du står foran Hagia Sophia, Den Blå Moske eller en af de store obelisker på Sultanahmet-pladsen i Istanbul, befinder du dig på stedet, hvor Konstantinopels Hippodrom lå – stedet for stridsvognløb og, ironisk nok, verdens første store sportsoptøjer, der en uge senere brutalt blev slået ned. Den 10. januar 532 begyndte det såkaldte Nika-oprør i Konstantinopel. Denne voldsomme og ødelæggende uge truede med at vælte det byzantinske imperium. Oprøret, der tog navn efter krigsråbet "Nika!" – "Sejr!" – var en blanding af politisk uro, social utilfredshed og religiøs splid. Befolkningen var splittet mellem to rivaliserende grupper af sportstilhængere, de Blå og de Grønne, der ud over deres sportslige rivalisering også fungerede som politiske fraktioner.  Kejser Justinian 1.s skatter og reformer havde skabt stor utilfredshed. Folket betragtede ham som en uretfærdig hersker, der ignorerede deres liv og lidelser.  Dette, kombineret med domfældelsen af to medlemmer af de Blå og de Grønne, fik de to fraktioner til at forene sig i nogle protester, der begyndte i Konstantinopels hippodrom ved et strids-vogns-løb og spredte sig lynhurtigt til resten af byen, hvor de udviklede sig til et egentligt oprør. Nika-oprøret var præget af kaos og vold i flere dage. Oprørerne satte ild til store dele af byen, inklusive den daværende udgave af Hagia Sophia, der nedbrændte. Oprørerne udråbte oven i købet en ny kejser, Hypatius (der dog blev henrettet under en uge senere). ✨👉 Klik & støt bloggen med lidt drikkepenge 👈✨ Situationen blev så alvorlig, at kejseren, ifølge de fleste samtidige kilder, overvejede at flygte fra Konstantinopel.  Men kejserinde Theodora overtalte ham til at blive og kæmpe for sit imperium. Hun havde en plan. Kejser Justinian lyttede til sin kejserindes plan, der gik ud på, at indbyde oprørerne til et møde i hippodrommen. Da hippodrommen var fyldt med oprørerne, marcherede kejserens tropper frem, blokerede portene, og uden nåde dræbte de fremmødte oprørere. Tusindvis, anslået til omkring 30.000, blev dræbt i denne massakre, der blev oprørets endelige (illustrationen i toppen af indlægget). Nika-oprøret markerede et vendepunkt i Justinian 1.s regeringstid og fik langvarige konsekvenser for det byzantinske imperium. Oprøret afslørede både kejserens styrke men også en villighed til at bruge vold helt ud i ekstremerne, for at bevare magten. Samtidig betød det en omstrukturering af imperiet, både politisk og socialt. Basilica Cisternen (den med Medusa-hovedet) blev bygget færdig og 'givet til folket' fra den 'forsonende kejser'. Kejser Justinian 1. lod Hagia Sophia blive genopbygget til den gigantiske bygning vi ser i dag - både for at imponere, men sandelig også for at intimidere hele den dengang kendte verden. Læs også: Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Hagia Sofia historie & oplevelsesmuseum Oplev: Det sunkne palads

indlægget handler om Tyre-statuen og det spændende område den står i, i Istanbuls anatolske bydel Kadikoy. Kadiköy, på Istanbuls anatolske side, er nok bedst kendt for sin afslappede atmosfære, kulturelle rigdom og et hav af ikoniske vartegn. Et af dem er Tyren, eller "Boğa Heykeli" på tyrkisk. En skulptur, der er langt mere end blot en flot statue; den er inhøj grad også en fortælling om styrke, historie og kultur. Tyren, det blev skabt af den franske billedhugger Isidore Jules Bonheur i slutningen af det 19. århundrede, har en spændende og omtumlet historie, hvor den blev flyttet (nogle kilder siger stjålet og fragtet) til Tyskland og senere givet i gave til en general i det gamle Osmannerrige. Efter Osmannerrigets fald, rykkede statuen frem og tilbage mellem forskellige opbevaringsste, før den i 1970'erne fandt sit permanente hjem i Kadiköy. Tyren symboliserer styrke, mod og udholdenhed. Statuen står centralt på Altıyol-pladsen, et travlt knudepunkt i Kadiköy, der bogstaveligt talt betyder "seks veje", hvilket gør det til et let tilgængeligt mødested. Bonheur var kendt for sin detaljerede og realistiske tilgang til skulpturer, hvilket tydeligt ses i tyrens muskuløse krop og dynamiske positur. Tyren i Kadikoy kan også også være et lille 'nik' mod legenden om Bosporus Strædets skabelse. Den fortæller nemlig om Io, en præstinde af Heras tempel, som blev forvandlet til en ko af Zeus for at skjule hende fra Heras jalousi. Hun svømmede gennem en smal vandstrækning, der senere blev kendt som Bosporus, hvilket betyder "koens overgang" på græsk. İstanbul Byvandring Men legender eller ej; for de lokale er Tyrens Statue ikke blot et kunstværk, men en del af deres daglige liv og et fælles referencepunkt, når man skal mødes eller finde vej. En af de bedste måder at opleve Tyren og Kadiköys charme på er ved at deltage i en " Mit Istanbul Byvandring " i Kadiköy, der inkluderer et kig på Tyren. På en " Mit Istanbul Byvandring" får du mulighed for at: Få indsigt i statuens baggrund og de historiske begivenheder, der har formet dens rejse til Istanbul. Besøg traditionelle markeder, caféer og kunstgallerier. Tag fantastiske billeder af Tyrens Statue og de omkringliggende områder. En mindre kendt faktum om Tyrens placering er, at området er en del af den oprindelige Kalkedon by, der blev grundlagt cirka 30 år før kong Byzas grundlagde Byzants (senere Konstantinopel/den historiske halvø på den europæiske side). Da man i 1960'erne ombyggede området, hvor Tyren står, fandt man en række effekter og sarkofager fra oldtiden. Desværre for eftertiden var 1960'ernes ånd ikke til at lave større arkæologiske undersøgelser og kortlægninger, og effekterne blev hårdhændet fjernet eller overhældt med beton. Klik & støt bloggen

Istanbuls storbykommune (IBB) lancerer en opdateret udgave af de klassiske madboder, der pryder byens gader. IBB har netop annonceret et redesign af vognene, der sælger populære gadekøkken-favoritter som simit (sesamring), majs og ristede kastanjer. 🌟 støt bloggen - klik & læg lidt drikkepenge 🌟 Ifølge IBB er det nye design moderne og tidssvarende, samtidig med at det bevarer en nostalgisk charme. Billederne her på siden er de nye opdaterede boder og vogne.

Indlægget handler om Lahmacun, en populær tyrkisk ret, ofte kaldet "tyrkisk pizza", med krydret topping på en sprød bund. Oprindelse - Opskrift - dejen - vegetabilsk topping - kød topping - gør sådan Lahmacun, ofte kaldet "tyrkisk pizza", er en af de mest elskede retter i Tyrkiet og blandt mange mennesker verden over. En tynd flad brødbund toppet med en krydret blanding rullet sammen om blandt andet salat, persille og løg. Mums. Faktisk er Lahmacun slet ikke Tyrkisk, men mere en delikatesse fra en del af det tidligere Osmannerrige, den tager nemlig sine rødder i Leventen - hvor navnet betyder 'kød med dej" - lahmacun. I Tyrkiet er det imidlertid en utrolig populær streetfood, hvor den ofte rulles sammen om enten en masse frisk bredbladet persille og rå-løg med sumak, eller med frisk salat, agurk og tomat citronsaft og en smule paprikaflager. Den sprøde bund og den krydrede topping rullet om det grønne fyld, gør den til en perfekt snack eller hurtig middag. Opskrift: Her i vores Istanbul-hjem, laver vi vegetabilsk mad, jeg er blevet kødfri mens kæresten er mere... skal jeg kalde det 'kødafslappet' haha. Han spiser kød når vi er ude, men hjemme laver vi kun mad uden kød. I opskriften bruger vi avokadoolie, da vi bruger avokadoolie i varm tilberedning og olivenolie i kold tilberedning. Du skal selvfølgelig bruge den olie du synes bedst om! Avokadoolie er smagfri. Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul Derfor får du et par forskellige opskrifter her: både en med kød topping og en med vegetabilsk topping. Lahmacun dej: - 500 g hvedemel - 1 teskefuld salt - 1 teskefuld sukker - 2 teskefulde tørgær - 300 ml lunkent vand - 2 spsk avokadonolie Vegabilsk topping: - 200 g aubergine, skåret i små tern - 1 løg, finthakket - 2 fed hvidløg, knust - 1 rød peberfrugt, finthakket - 2 tomater, skåret i tern - 2 spsk tomatpuré - 1 teskefuld paprika - 1 teskefuld spidskommen - 100 g spinat, hakket - Salt og peber efter smag Kød topping: - 300 g hakket oksekød eller lam - 1 løg, finthakket - 2 fed hvidløg, knust - 1 rød peberfrugt, finthakket - 2 tomater, skåret i tern - 2 spsk tomatpuré - 1 teskefuld paprika - 1 teskefuld spidskommen - Salt og peber efter smag - Frisk persille, hakket (til pynt) Gør sådan: 1. Forbered dejen: I en skål, bland mel, salt, sukker og tørgær. Tilsæt lunkent vand og avokadoolie og ælt dejen, indtil den er glat. Lad den hæve i 1 time. 2. Tilbered topping: A) Vegetabilsk topping: Sauter løg og hvidløg i avokadoolie. Tilsæt aubergine og steg, indtil den er blød. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Tilføj spinat og lad det simre, indtil spinaten er lidt 'slatten'. B) Kød topping: I en pande, svits løg og hvidløg i lidt avokadoolie, indtil de er bløde. Tilsæt hakket kød og steg, indtil det er brunet. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Lad det simre i 10 minutter, indtil fyldet er godt blandet og smagene er trukket sammen. 3. Bag lahmacun: Forvarm ovnen til 250 grader. Del dejen i 6 portioner og rull hver portion ud til en (meget) tynd cirkel. Læg fyldet på dejen og fordel det jævnt og press det med fingerene lidt ned i dejen. Bag hver lahmacun i ovnen i 8-10 minutter, eller indtil let gyldne. 4. Servering: Placer skåle med en masse frisk bredbladet persille, friskskåret rå-løg med sumak drysset over, frisk grøn salat, agurk og tomatskiver. Frisk citron saft presset ud over lahmacunen der rulles sammen og nydes. Afiyet olsun Støt bloggen - læg lidt drikkepenge