Istanbuls trafik er kaotisk! Som dansker støder man på en helt anden trafikkultur med manglende respekt for færdselsregler. En kulturforskel, der pænt sagt kræver tilpasning. Ja, man hører det hele tiden… Istanbul – en by af kontraster og sprudlende liv, men jeg synes nu, at man glemmer at nævne megabyens ekstreme trafik. For en dansker, vant til relativt ordnede trafikforhold og en stærk færdselskultur, kan Istanbuls trafik virke nærmest kaotisk, nej… den *er* immervæk saftsuseme kaotisk. Megabyens mange private bilister, taxaer, busser, motorcykler, minibusser og andre motorkøretøjer skaber selvsagt en yderst tæt trafik, der i sig selv er en udfordring, men personligt synes jeg, at det er den in-your-face manglende respekt for almene færdselsregler, der virkelig får øjenbrynene til at løfte sig, får én til at kigge sin ulykkesforsikring igennem, og hjertet til både at hoppe op i halsen og stå helt stille – på én og samme tid. Her skal man som fodgænger ikke tage det som en selvfølge, at bilisterne stopper ved fodgængerovergangen… på den anden side ved bilisterne selvfølgelig heller ikke, hvor folk pludselig vælger at krydse gaden, grønt lys eller ej. Fodgængerovergang eller ej. Men på de store og små veje bliver tre vognbaner pludselig til fem, bilister der ubesværet skifter bane uden blinklys eller zig-zagger i høj fart og helt uden hensyn til andre trafikanter – ligesom det heller ikke er ualmindeligt at opleve bakkende biler på motorvejen – en situation, der i Danmark ville udløse både chok, omtale i trafikradioen og blå blink. Og så er der rundkørslerne. Her er vigepligten vendt på hovedet: Prioriteten gives til dem, der kører ind i rundkørslen, ikke dem der allerede er i den – og når ingen kan komme ud af en rundkørsel, men alle vil ind i den, er resultatet en trafik der går i stå. En logik, der er svær at fatte for en dansker, vant til en helt anden prioritering. Denne trafikkultur er selvfølgelig en del af Istanbuls charme og puls (og mareridt). Det er en del af den rå energi, der præger byen. Men det er også en kulturforskel, som kræver tilpasning og tålmodighed. ✨ Støt bloggen . klik & læg lidt drikkepenge ✨ Det handler om at acceptere, at reglerne ikke altid følges på samme måde som derhjemme. At forstå, at det åbenbart er OK at bruge busstoppestedet og hjørner som parkeringspladser, eller at tænde katastrofeblinket og give tegn ”et minut” for så helt lige at stoppe trafikken, fordi man lige skal op for at hente svigermor eller lige købe noget i en kiosk. Katastrofeblink synes at fungere som en ”jeg kører uregelmæssigt”-varsel, ligesom hornet er alt lige fra ”Hej nabo”, ”grønt lys nu”, ”pas på”, ”hvad filan laver du?” over ”store idiot” til ”flyt dig, for her kommer jeg”. Som tilrejsende fra for eksempel Danmark, skal man være mere opmærksom, mere forudseende, og måske endda udvikle en helt ny forståelse for, hvad der er ”acceptabel” trafikadfærd. Til gengæld får man en (jeg vil gerne skrive ”spændende”, men vælger ordet:) alternativ oplevelse af en megaby i konstant bevægelse. Når jeg så er hjemme på besøg i Danmark, og låner en bil til at tøffe lidt rundt fra by til by og besæge venner og familie, synes jeg faktisk, at det er lidt kedeligt i trafikken… eller rettere, det er en hel del mindre eventyrligt.

Yedikule Fæstning i Istanbul er en af de mange historiske perle med både byzantinsk og osmannisk historie. Den tilbyder oplevelse på egen hånd, guidede ture og en fantastisk panoramaudsigt. Historien - arkitektur - restaurering - guidede ture & indgang - nyttige links - find vej Yedikule Fæstningen ligger som en integreret del af den imponerende bymur, der omkransede det gamle Konstantinopel, hvor landmuren bliver til havmuren nær Marmarahavet. Det er et vidnesbyrd om Istanbuls tumultariske fortid og en must-see destination for enhver historieinteresseret rejsende. Yedikule Fæstningen, der betyder "Syv Tårne", var oprindeligt hovedporten ind til Konstantinopel, en triumfbue bygget af Theodosius II i år 413 og kaldt “Den Gyldne Port”. Efter osmannerne erobrede byen i 1453, lod sultan Mehmet II bygge stedet som en fæstning der, som årene gik, både blev udvidet og havde skiftende funktioner. Stedet har fungeret som skattekammer, militærbastion og sågar pigeskole. Men det var som fængsel, at stedet blev berygtet vidt omkribg i den store verden. Yedikule skulle have været stedet, hvor fanger, der var blevet dømt til døden, blev opbevaret, og mange af dem blev sendt til det berygtede "Yedikule Tårn" indenfor fængslets mure for at møde deres skæbne. Og man kan næsten høre jernkæderne rasle, når man går gennem de snørklede, mørke gange inde i det store tårn. rasle rasle Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul Fæstningens arkitektur er en fascinerende blanding af byzantinsk og osmannisk stil. De massive mure og de imponerende tårne står i dag som monumenter over en for længst svunden tid, og besøger du stedet, vil du hurtigt få en fornemmelse af, hvor betydningsfuld Yedikule Fæstning engang var. Der er restaurering i langt det meste af fæstningen, hvilket betyder, at ikke alle tårne og områder er åbne for besøgende. Man er også i gang med at genopføre en moské inde midt i gården. Og umiddelbart ser det ud til, at bygherren, Fatih Kommune, følger det tyrkiske regeringspartis linje og bygger/genopbygger i upersonlige firkanter, der slet ikke hører hjemme i omgivelserne. Trist, men jeg har et lille håb om, at når moskéen står færdig, vil den ligne den oprindelige moské, der havde et udtryk, der passede til stedet. Restaureringen betyder også, at det hele kan virke lidt kaotis: 'Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende.. og hvad kan jeg se.... er dette virkelig åbent, eller har nogen glemt at lukke en dør...' Støt bloggen og læg lidt drikkepenge Men selvom der både er byggeplads og en omfattende renovering på stedet, og det hele kan virke lidt kaotisk, så er det ikke en oplevelse, du bør gå glip af. Der er masser af oplevelser at få. Om noget kunne du bruge følelsen af kaos som en pegepind på, hvordan det var for fangerne at blive sat ind på Yedikule. Hvor det groteske er, er også det smukke. På Yedikule Fæstning finder du nemlig også en storslået udsigt. Efter en lang og snoet tur op ad stentrapperne i mørke gange og fangeceller kommer du til en spektakulær panoramaudsigt over Istanbul og Marmarahavet. Storslået! Oplev Istanbul lidt fra alfarvej: Book en byvandring Museet arrangerer guidede ture i weekenderne. Turene er inkluderet i din adgangsbillet, der koster 50 TL for besøgende med tyrkisk ID og 250 TL for besøgende uden tyrkisk ID (priser august 2024). For at deltage i de guidede ture skal man tilmelde sig via stedets hjemmeside (link nedenfor). Billetten til stedet giver dig også en spændende folder om stedet, historien og fremtiden. Folderen er på både tyrkisk og engelsk. Nyttige links Booking af guided tour Ydikule på instagram Find vej: Tag U3 tog til Yedikule station. Museet ligger 3 minutters gang fra stationen. Følg skiltene til "Yedikule Hisari" (Yedikule Fæstningen),

Indlægget beskriver Istanbuls fællesdyr, deres behandling og en ny lov fra 2024, der truer hundenes velfærd med aflivning. Intro og statistik - 1910 hundemassakren - Guds straf - Steriliser & vacciner - Automater - 2024 brutale lov - Gebze massakren oktober 2024 - Gode links Istanbuls parker og gadebillede indeholder både katte og hunde, som er elsket af lokalbefolkningen og kaldes for 'fællesdyr' eller 'byensdyr'. Men i 2024 synes en gentagelse af hunde-massakren fra 1910 at være under opsejling. Besøger du Istanbul, vil du uden tvivl møde nogle af de mange gællesdyr (gadekatte og hunde), der bor på gaderne, boligkomplekser eller i byens parker – det anslås, at der er knap 200.000 fælleskatte og hunde i storbyen. I dag er der kommunale og private organisationer samt privatpersoner, der tager sig af dyrene, men sådan har det ikke altid været. I dagens Istanbul ser man masser af hunde på gaderne og i parkerne. Ligesom de ved, hvordan de skal begå sig i trafikken, ved de også, at et par dybe brune hundeøjne eller en spindende gnubben op ad benet sikkert kaster lidt mad af sig. For søde – det er langt de fleste. I 1910 fik guvernøren af Konstantinopel (Istanbul fra 1930) en idé: han ville samle alle byens fælleshunde og sende dem ud til en af de små ubeboede øer i Marmarahavet – lige ud for byen. Det anslås, at ca. 80.000 hunde blev indfanget og sendt ud på øen Sivriada (Den Spidse Ø). En stor del af hundene døde – dels på grund af behandlingen, dels sygdom, dels af sult – og en del druknede i forsøget på at flygte fra den ubeboelige ø. I 1911 blev byen ramt af en gennemtrængende brand, og i 1912 ramte et kraftigt jordskælv – disse hændelser blev af de lokale omtalt som ‘Guds straf for behandlingen af hundene’. Hundemassakren kaldes i dag for ’1910 Hayırsızada Hunde Massakre’ (Hayırsızada – Den Uvejsomme Ø). (Dokumentaren “Stray” fra 2020 er desværre stik modsat af Tyrkiets nye lov fra 2024). Heldigvis er myndighedernes tone overfor dyrene i dag en helt anden. I fællesskab med flere dyreorganisationer indsamler man hundende og kattene, vaccinerer og kastrerer/steriliserer dem – og sætter dem ud, hvor man fandt dem. Hundene får et ‘tag’ i øret, mens hunkattene får et lille hak i øret, der betyder, at dyret har været i behandling. Hvis man som privatperson finder en syg hund eller kat på gaden, kan man enten ringe efter den kommunale dyrlæge, der gratis kommer og behandler dyret – eller man kan tage dyret til en privat dyreklinik. Her skal man dog betale for behandlingen, men de fleste dyrlæger har special-rabat for behandling af fællesdyrene. Her ses en rullende dyreklinik. Klinikken informerer og vejleder samtidig med at den tilser byens dyr. Foto august 2024 Såvel kommunale myndigheder som privatorganisationer, privatpersoner og mange forretninger og virksomheder stiller gerne mad og vand frem til hundene og kattene. For et par år siden blev en mad- og vandautomat introduceret i Istanbul; her kaster man sin tomme vandflaske ind i maskinen, og vupti, ud kommer der tørfoder og vand til dyrene. Maskinerne står hist og her over hele byen - dog er de, grundet hærværk, ikke lige så ofte at se i 2024, som de har været. Trist opdatering 2024: Den tyrkiske regering (AKP, MHP) har ikke magtet opgaven at administrere den gældende lov om gadedyr (sterilisering og vaccination), og har i slutningen af juli 2024 vedtaget en ny lovgivning for byernes fælleshunde, der i korthed betyder, at myndighederne skal 'indsamle, opbevare og aflive'. Oppositionen (CHP), der har magten i de større byer i Tyrkiet, kalder den nye lovgivning for ‘brutal’ og ‘unødvendig’ og har meddelt at de, i deres kommuner, ikke vil ikke håndhæve den nye lov, da de mener, at de allerede har styr på gadens dyr med den gældende lov i hånden. Ligeledes har partiet midio august bedt domstolene om at annullere loven. Kort før vedtagelsen af den nye lovgivning i juli 2024, blev ‘gadekatte’ fjernet fra lovteksten, der altså nu kun gælder for hunde. De første uger af august 2024 har budt på nogle brutale billeder og historier i medierne fra en række regeringsstyrede kommuner, hvor myndighederne har aflivet hunde med gift, kølker og skud og kastet dem i grave. Dette indbærer både hvalpe, gravide og voksne fredelige hunde. Gebze massakren oktober 2024 Gebze kommune, nabokommune til Istanbul, er styret af det tyrkiske regeringsparti AKP - der slm beskrevet ovenfor indførte en brutal lov mod gadehunde. Det kom forleden de lokale i området nær internatet for øre, at man aflivede dyr der ankom til internatet. I fællesskab med dyre organisationer optog man dronevideoer af stedet der bekræftede rygtet hvorefter man tvang sig adgang til internatet. Her fandt man ligene af 30 hunde (voksne og hvalpe) og 13 katten (voksne og killinger). Internatets ledelse og Gebze Kommune har forklaret at "de handler indenfor den nye lov". Dyreorganisationen Haytap har politianmeldt Gebze kommune og internatet samt ansvarlige. Anmeldelsen kan angiveligt ikke omfatte AKP borgmesteren, da denne har immunitet der kun fjernes af præsidenten. Borgmesteren har lørdag formiddag udtalt: ‘jeg har set billeder og videoer af situationen, og det rør mig’. Billederne fra Gebze er meget voldsomme, jeg sætter dem derfor ikke direkte i indlægget, men du kan hente denne PDF med nogle af billederne. OBS - det er ikke for børn! Dronevideo fra internatet. Du skal selv klikke start. Jeg vil dog advare dig... er du sensitiv kan have en voldsom effekt. Gode links: haytap.org – en privat dyreorganisation i stil med Dyrefonden i Danmark Støt Haytap med en pengegave Tails Of Turkey – adopter en gadehund eller kat Gadehunde i Tyrkiet dansk facebook gruppe der hjælper dyrene i Tyrkiet. Gruppen administreres af Charlotte Pedersen. Tag et kig!

Da jeg første gang mødte Istanbul i 2009, var det sammen med en god ven fra lærerstudiet, Ida. I årene derefter udforskede vi sammen denne fascinerende metropol, indtil jeg i 2014 besluttede mig for at flytte hertil… i øvrigt med Ida som co-chauffør i bilen fra Danmark. 💫 Lyt nu Samtaler fra Istanbul #5 💫 Gennem årene har Ida jævnligt besøgt Istanbul (og mig, sagde hunden) hvor hun elsker at opdage de skjulte perler væk fra de gængse turistveje, lidt væk fra alfarvej. 👉Læs mere om de populære byvandringer på mitistanbul.dk/byvandring 👈 En lummer og super varm juli dag clipsede jeg en mikrofon på hende for sammen at gå på en lille byvandring der tog os gennem Gülhane Park og Sarayburnu. 💫 Lyt nu Samtaler fra Istanbul #5 💫 Her får vi talt både små og store emner, om Tyrkiet og om Istanbuls historie. Lyt med i 5. afsnit af podcasten “Samtaler fra Istanbul”, som du finder der hvor du normalt henter dine podcasts… eller via mitistanbul.dk/podcast Klik & støt bloggen & podcasten: mitistanbul.dk/podcast

Indlægget skildrer den traditionelle tyrkiske is og den drilske kamp om at få isen fra sælgeren. særlig is - ingredienserne - sælgerne og kampen - masser af dril - støt bloggen En af de mest charmerende og legesyge (nogle vil måske sige "pisse irriterende") traditioner i Tyrkiet findes i noget så simpelt som is. Tyrkisk is, kendt som "dondurma", er nemlig ikke kun bemærkelsesværdig for sin cremede tekstur, lækre smag og evne til at modstå varmen fra en brændende sommersol, men også for det drillende gøgleri, der hører med, når du falder for fristelsen og køber et par kugler i en vaffel. Dondurma isen skiller sig ud fra andre is ved dens unikke konsistens og evne til ikke med lynets hast at smelte under den tyrkiske sommersol. Dette skyldes to helt særlige ingredienser: Salep og mastiks. Salep, et pulver fremstillet af orkideknoldernes rod, er nemlig rig på stivelse og giver isen den kariteristiske elastiske og seje konsistens. Mastiks, en harpiks, der gives en let krydret smag, bidrager yderligere til den unikke tekstur i isen. Sammen over disse ingredienser en is der ikke kun en tykkere og mere modstandsdygtig over for varme, men også en is, der smelter langsomt, Men at købe dondurma i Tyrkiet er ikke bare et simpelt "hej, jeg vil gerne have den og den kugle i en vaffel"; det er i høj grad også en oplevelse. Sælgerne, ofte klædt i traditionelle dragter, udfører et sandt show, når de serverer deres is. Med metalkopper og lange skeer udfører de akrobatiske manøvrer, hvor de svinger, drejer og vender isen, ofte lige foran næsen på de forventningsfulde kunder. Det hele er en legende dans mellem sælger og køber, hvor isen snart er inden for rækkevidde, snart svæver den igen væk, fanget i sælgerens snilde bevægelser. Støt Bloggen: Dette skuespil er ikke kun til underholdning. Det viser også isens unikke konsistens og sælgerens færdigheder. Men mest af alt er det en invitation til et smil og en påmindelse om, at nogle af livets bedste øjeblikke er dem, der er fyldt med leg og overraskelser. Så når du står over for en dondurma-sælger, der laver tricks, er det ikke bare en is du køber. Du køber en del af den tyrkiske sjæl, pakket ind i sødme og serveret med et smil - og masser af kærligt drilleri.

Den 29. oktober 2023 markerer 100-årsdagen for Republikken Tyrkiets fødsel, der opstod af Det Osmanniske Rige's ruiner. Dette indlæg giver et kort overblik over nogle af den tyrkiske republiks historiske milepæle. Grundlæggeren af Republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk, anses for en visionær leder, der transformerede landet gennem et bredt spektrum af reformer. Atatürks reformer moderniserede Tyrkiet radikalt, herunder sekularisering af staten, sikringen af kvinders rettigheder, indførelsen af det latinske alfabet og fra 1935 et demokratisk system. Atatürks indsats lagde fundamentet for det moderne Tyrkiet og har inspireret mange andre nationer. Uafhængighedskrigen Efter Første Verdenskrig, hvor Det Osmanniske Rige var allieret med Tyskland og dermed tabte krigen, kæmpede Tyrkiet en heroisk uafhængighedskrig mod både Det Osmanniske Rige og de allierede nationer, der havde besat landet. Under Mustafa Kemal Atatürks ledelse besejrede de tyrkiske styrker fjenden og sikrede landets suverænitet. Modernisering og Industrialisering Efter uafhængighedskrigen indledte Tyrkiet en periode med intensiv modernisering og industrialisering. Landet iværksatte ambitiøse infrastrukturprojekter, herunder opførelse af broer, veje og højhastighedstog, hvilket forbedrede forbindelserne mellem byer og stimulerede økonomien. I denne periode blev både kalender og alfabet ændret. Denne udvikling medførte en forbedret levestandard for mange tyrkere. Tyrkiet som regional magtfaktor I de senere år har Tyrkiet opnået betydelig regional og international indflydelse. Landet har spillet en aktiv rolle i konflikter såsom situationen i Syrien og Libyen, og senest krigen mellem Rusland og Ukraine. Tyrkiets stigende indflydelse har gjort det til en vigtig aktør i Mellemøsten. Turisme Tyrkiet har en imponerende arv fra oldtiden, med steder som Efesos, Pamukkale og Troja. Istanbul, tidligere Konstantinopel, Nova Roma og Byzans, har fungeret som hovedstad for tre store imperier og er en smeltedigel af kulturer og religioner. Tyrkiet tiltrækker årligt millioner af turister, der besøger landets arkitektur, gastronomi og natur. En lang række festligheder markerer Tyrkiets 100-årsjubilæum i oktober. Følg med i lokale medier – og eventuelt Mit Istanbul DK & Dagens Istanbul COM. Tillykke til den tyrkiske befolkning og Tyrkiet med 100-årsdagen! ✨ klik & støt bloggen med lidt drikkepenge ✨

Indlægget beskriver Nika-oprøret i Konstantinopel; en uge lang periode med vold og ødelæggelse, der kulminerede i kejser Justinian 1.s brutale nedkæmpning og forandrede det byzantinske rige for altid. Når du står foran Hagia Sophia, Den Blå Moske eller en af de store obelisker på Sultanahmet-pladsen i Istanbul, befinder du dig på stedet, hvor Konstantinopels Hippodrom lå – stedet for stridsvognløb og, ironisk nok, verdens første store sportsoptøjer, der en uge senere brutalt blev slået ned. Den 10. januar 532 begyndte det såkaldte Nika-oprør i Konstantinopel. Denne voldsomme og ødelæggende uge truede med at vælte det byzantinske imperium. Oprøret, der tog navn efter krigsråbet "Nika!" – "Sejr!" – var en blanding af politisk uro, social utilfredshed og religiøs splid. Befolkningen var splittet mellem to rivaliserende grupper af sportstilhængere, de Blå og de Grønne, der ud over deres sportslige rivalisering også fungerede som politiske fraktioner.  Kejser Justinian 1.s skatter og reformer havde skabt stor utilfredshed. Folket betragtede ham som en uretfærdig hersker, der ignorerede deres liv og lidelser.  Dette, kombineret med domfældelsen af to medlemmer af de Blå og de Grønne, fik de to fraktioner til at forene sig i nogle protester, der begyndte i Konstantinopels hippodrom ved et strids-vogns-løb og spredte sig lynhurtigt til resten af byen, hvor de udviklede sig til et egentligt oprør. Nika-oprøret var præget af kaos og vold i flere dage. Oprørerne satte ild til store dele af byen, inklusive den daværende udgave af Hagia Sophia, der nedbrændte. Oprørerne udråbte oven i købet en ny kejser, Hypatius (der dog blev henrettet under en uge senere). ✨👉 Klik & støt bloggen med lidt drikkepenge 👈✨ Situationen blev så alvorlig, at kejseren, ifølge de fleste samtidige kilder, overvejede at flygte fra Konstantinopel.  Men kejserinde Theodora overtalte ham til at blive og kæmpe for sit imperium. Hun havde en plan. Kejser Justinian lyttede til sin kejserindes plan, der gik ud på, at indbyde oprørerne til et møde i hippodrommen. Da hippodrommen var fyldt med oprørerne, marcherede kejserens tropper frem, blokerede portene, og uden nåde dræbte de fremmødte oprørere. Tusindvis, anslået til omkring 30.000, blev dræbt i denne massakre, der blev oprørets endelige (illustrationen i toppen af indlægget). Nika-oprøret markerede et vendepunkt i Justinian 1.s regeringstid og fik langvarige konsekvenser for det byzantinske imperium. Oprøret afslørede både kejserens styrke men også en villighed til at bruge vold helt ud i ekstremerne, for at bevare magten. Samtidig betød det en omstrukturering af imperiet, både politisk og socialt. Basilica Cisternen (den med Medusa-hovedet) blev bygget færdig og 'givet til folket' fra den 'forsonende kejser'. Kejser Justinian 1. lod Hagia Sophia blive genopbygget til den gigantiske bygning vi ser i dag - både for at imponere, men sandelig også for at intimidere hele den dengang kendte verden. Læs også: Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Hagia Sofia historie & oplevelsesmuseum Oplev: Det sunkne palads

indlægget handler om Tyre-statuen og det spændende område den står i, i Istanbuls anatolske bydel Kadikoy. Kadiköy, på Istanbuls anatolske side, er nok bedst kendt for sin afslappede atmosfære, kulturelle rigdom og et hav af ikoniske vartegn. Et af dem er Tyren, eller "Boğa Heykeli" på tyrkisk. En skulptur, der er langt mere end blot en flot statue; den er inhøj grad også en fortælling om styrke, historie og kultur. Tyren, det blev skabt af den franske billedhugger Isidore Jules Bonheur i slutningen af det 19. århundrede, har en spændende og omtumlet historie, hvor den blev flyttet (nogle kilder siger stjålet og fragtet) til Tyskland og senere givet i gave til en general i det gamle Osmannerrige. Efter Osmannerrigets fald, rykkede statuen frem og tilbage mellem forskellige opbevaringsste, før den i 1970'erne fandt sit permanente hjem i Kadiköy. Tyren symboliserer styrke, mod og udholdenhed. Statuen står centralt på Altıyol-pladsen, et travlt knudepunkt i Kadiköy, der bogstaveligt talt betyder "seks veje", hvilket gør det til et let tilgængeligt mødested. Bonheur var kendt for sin detaljerede og realistiske tilgang til skulpturer, hvilket tydeligt ses i tyrens muskuløse krop og dynamiske positur. Tyren i Kadikoy kan også også være et lille 'nik' mod legenden om Bosporus Strædets skabelse. Den fortæller nemlig om Io, en præstinde af Heras tempel, som blev forvandlet til en ko af Zeus for at skjule hende fra Heras jalousi. Hun svømmede gennem en smal vandstrækning, der senere blev kendt som Bosporus, hvilket betyder "koens overgang" på græsk. İstanbul Byvandring Men legender eller ej; for de lokale er Tyrens Statue ikke blot et kunstværk, men en del af deres daglige liv og et fælles referencepunkt, når man skal mødes eller finde vej. En af de bedste måder at opleve Tyren og Kadiköys charme på er ved at deltage i en " Mit Istanbul Byvandring " i Kadiköy, der inkluderer et kig på Tyren. På en " Mit Istanbul Byvandring" får du mulighed for at: Få indsigt i statuens baggrund og de historiske begivenheder, der har formet dens rejse til Istanbul. Besøg traditionelle markeder, caféer og kunstgallerier. Tag fantastiske billeder af Tyrens Statue og de omkringliggende områder. En mindre kendt faktum om Tyrens placering er, at området er en del af den oprindelige Kalkedon by, der blev grundlagt cirka 30 år før kong Byzas grundlagde Byzants (senere Konstantinopel/den historiske halvø på den europæiske side). Da man i 1960'erne ombyggede området, hvor Tyren står, fandt man en række effekter og sarkofager fra oldtiden. Desværre for eftertiden var 1960'ernes ånd ikke til at lave større arkæologiske undersøgelser og kortlægninger, og effekterne blev hårdhændet fjernet eller overhældt med beton. Klik & støt bloggen

Istanbuls storbykommune (IBB) lancerer en opdateret udgave af de klassiske madboder, der pryder byens gader. IBB har netop annonceret et redesign af vognene, der sælger populære gadekøkken-favoritter som simit (sesamring), majs og ristede kastanjer. 🌟 støt bloggen - klik & læg lidt drikkepenge 🌟 Ifølge IBB er det nye design moderne og tidssvarende, samtidig med at det bevarer en nostalgisk charme. Billederne her på siden er de nye opdaterede boder og vogne.

Dette indlæg beskriver 5 tips til efterårsaktiviteter indenfor historie, mad, kunst og kultur i Istanbul. historiske seværdigheder - bosporus - basarer - mad - byvandring - støt bloggen - tips Efteråret er en vidunderlig tid at besøge Istanbul, hvor byens rige historie og pulserende kultur kommer til live i de køligere måneder. Her er nogle aktiviteter, der gør din efterårstur til Istanbul uforglemmelig. 1. Besøg historiske seværdigheder Efteråret er perfekt til at udforske Istanbuls ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia museet, Den Blå Moské og Topkapi-paladset og Kariye museum og moske , Basilica Cisternen osv. 2. Tag en sejltur på Bosporusstrædet En sejltur på Bosporusstrædet er en must-do oplevelse for enhver besøgende i Istanbul. I efteråret kan du nyde den smukke udsigt over byens skyline, mens du ser hvordan bladene skifter farve langs kysterne. Det er en fredfyldt måde at opleve både den europæiske og asiatiske side af Istanbul. Du kan også tage et af de fantastiske Bosporus Dinner Cruises der byder på mad, drikke og masser af underholdning til den smukt oplyste Istanbul som du kan beundre fra vandsiden. 3. Udforsk de lokale markeder De farverige markeder i Istanbul, såsom Den Store Basar (Grand bazaar) og Krydderibasaren (Spice Bazaar), er altid en fornøjelse at udforske. Her kan du finde alt fra krydderier, chokolade, lokum og tekstiler til unikke souvenirs. Efteråret bringer også sæsonbestemte delikatesser, som er værd at prøve. Husk at te og krydderier fra de åbne beholdenere både mister aroma og måske har en masse støv i sig. Derfor skal du altid forlange at få dine varer fra lukkede beholdere. 4. Oplev det tyrkiske køkken Efteråret er en god tid til at nyde det tyrkiske køkken, der tilbyder varme og behagelige retter. Prøv en skål dampende linsesuppe eller en klassisk kebab på en lokal restaurant. Eller kast dig ud i de tyrkiske Street-food delikatesser. Glem ikke at smage på efterårets specialiteter som kastanjer og græskarbaserede retter. 5. Book en mitistanbul.dk byvandring Oplev megabyen fra en anden vinkel. De lidt køligere temperaturer gør det lidt mere behageligt at vandre rundt og udforske denne magiske megaby. Tag med mitistanbul.dk (altså mig, Martin) på en Moske tur, historisk tur eller en street-art/gadekunst tur. Klik og læs mere om mine fantastiske byvandringer . ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge Tips: Vejret kan være lidt drilsk, så husk en vand- og vindtæt efterårsjakke og godt fodtøj. Som du kan læse her, er Istanbul om efteråret en oplevelse fyldt med farver, smag og kultur. Uanset om du er historieelsker, madentusiast eller kulturinteresseret, er der noget for enhver smag i denne fascinerende megaby - europas største metropol (der er så stor. at den spreder sig over to kontinenter).

Indlægget handler om Lahmacun, en populær tyrkisk ret, ofte kaldet "tyrkisk pizza", med krydret topping på en sprød bund. Oprindelse - Opskrift - dejen - vegetabilsk topping - kød topping - gør sådan Lahmacun, ofte kaldet "tyrkisk pizza", er en af de mest elskede retter i Tyrkiet og blandt mange mennesker verden over. En tynd flad brødbund toppet med en krydret blanding rullet sammen om blandt andet salat, persille og løg. Mums. Faktisk er Lahmacun slet ikke Tyrkisk, men mere en delikatesse fra en del af det tidligere Osmannerrige, den tager nemlig sine rødder i Leventen - hvor navnet betyder 'kød med dej" - lahmacun. I Tyrkiet er det imidlertid en utrolig populær streetfood, hvor den ofte rulles sammen om enten en masse frisk bredbladet persille og rå-løg med sumak, eller med frisk salat, agurk og tomat citronsaft og en smule paprikaflager. Den sprøde bund og den krydrede topping rullet om det grønne fyld, gør den til en perfekt snack eller hurtig middag. Opskrift: Her i vores Istanbul-hjem, laver vi vegetabilsk mad, jeg er blevet kødfri mens kæresten er mere... skal jeg kalde det 'kødafslappet' haha. Han spiser kød når vi er ude, men hjemme laver vi kun mad uden kød. I opskriften bruger vi avokadoolie, da vi bruger avokadoolie i varm tilberedning og olivenolie i kold tilberedning. Du skal selvfølgelig bruge den olie du synes bedst om! Avokadoolie er smagfri. Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul Derfor får du et par forskellige opskrifter her: både en med kød topping og en med vegetabilsk topping. Lahmacun dej: - 500 g hvedemel - 1 teskefuld salt - 1 teskefuld sukker - 2 teskefulde tørgær - 300 ml lunkent vand - 2 spsk avokadonolie Vegabilsk topping: - 200 g aubergine, skåret i små tern - 1 løg, finthakket - 2 fed hvidløg, knust - 1 rød peberfrugt, finthakket - 2 tomater, skåret i tern - 2 spsk tomatpuré - 1 teskefuld paprika - 1 teskefuld spidskommen - 100 g spinat, hakket - Salt og peber efter smag Kød topping: - 300 g hakket oksekød eller lam - 1 løg, finthakket - 2 fed hvidløg, knust - 1 rød peberfrugt, finthakket - 2 tomater, skåret i tern - 2 spsk tomatpuré - 1 teskefuld paprika - 1 teskefuld spidskommen - Salt og peber efter smag - Frisk persille, hakket (til pynt) Gør sådan: 1. Forbered dejen: I en skål, bland mel, salt, sukker og tørgær. Tilsæt lunkent vand og avokadoolie og ælt dejen, indtil den er glat. Lad den hæve i 1 time. 2. Tilbered topping: A) Vegetabilsk topping: Sauter løg og hvidløg i avokadoolie. Tilsæt aubergine og steg, indtil den er blød. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Tilføj spinat og lad det simre, indtil spinaten er lidt 'slatten'. B) Kød topping: I en pande, svits løg og hvidløg i lidt avokadoolie, indtil de er bløde. Tilsæt hakket kød og steg, indtil det er brunet. Tilsæt peberfrugt, tomater, tomatpuré og krydderier. Lad det simre i 10 minutter, indtil fyldet er godt blandet og smagene er trukket sammen. 3. Bag lahmacun: Forvarm ovnen til 250 grader. Del dejen i 6 portioner og rull hver portion ud til en (meget) tynd cirkel. Læg fyldet på dejen og fordel det jævnt og press det med fingerene lidt ned i dejen. Bag hver lahmacun i ovnen i 8-10 minutter, eller indtil let gyldne. 4. Servering: Placer skåle med en masse frisk bredbladet persille, friskskåret rå-løg med sumak drysset over, frisk grøn salat, agurk og tomatskiver. Frisk citron saft presset ud over lahmacunen der rulles sammen og nydes. Afiyet olsun Støt bloggen - læg lidt drikkepenge

Dette indlæg fortæller myten om grundlæggelsen af Byzans, senere Konstantinopel - det moderne Istanbul. inledning - Io - Keroessa - Byzas - note Historien om Istanbul er belagt med myter, legender og masser af teorier. Historikere og arkæologer har via arkæologiske udgravninger og skriftlige kilder enten kunne af- eller bekræfte de fleste myter og legender... og så er der myter og legender der får lov til at leve... også selv om vi udmærket ved, at der er detaljer der ikke helt hænger sammen med realiteterne, som for eksempel myten omkring grundlæggelsen af en koloni, et fiskerleje der senere skulle blive verdens centrum under navnet Konstantinopel, hovedstad i det enorme Byzantinske rige - i dag kendt som Istanbul. Hovedpersonen i myten er Byzas, der om nogen har et fascinerende stamtræ, og er en fascinerende fortælling. Ifølge traditionen var Byzas søn af Poseidon, havets mægtige gud, og Keroessa, en nymfe. Keroessa var selv datter af Io, en almindelig dødelig kvinde, der blev elsket og begæret af Zeus - med andre ord Byzas var Zeus' barnebarn. For at beskytte Io for sin hustru Heras jealosi, forvandlede Zeus Io til en ko så hun kunne gemme sig. Men Hera lugtede lunten, og Io måtte flygte Heras vrede. Under flugten krydsede over og skabte det stræde, der i dag kendes som Bosporus Strædet, hvilket betyder "oksens overgang" på græsk. Io fødte hendes og Zeus' barn, Keroessa, et navn der betyder 'den hornede', i området der i dag kendes som 'Det Gyldne Horn', og hvor Keroessa senere mødte Poseidon. Dette møde resulterede i fødslen af Byzas. Og som søn af en gud og en nymfe havde Byzas en guddommelig herkomst, der gav ham en særlig status og autoritet blandt mennesker. Myten fortæller, at Byzas i det 7. århundrede f.kr ledte en gruppe græske kolonister fra Megara til området omkring Bosporusstrædet. Inspireret af en profeti fra oraklet i Delfi, der fortalte ham at slå sig ned "overfor de blindes land," valgte han den europæiske side af strædet, hvor Kalkedonierne, nutidens Kadikoy, på den asiatiske side havde undladt at bosætte sig. Byen blev til Byzans, der senere blev Konstantinopel og nu er kendt som Istanbul. Hva' be'ha'r? ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge ✨ Note: Der er fere forskellige udlægninger af denne græske myte. For eksempel, var det Hera eller Zeus der forvandlede Io til en ko? Og hvor opvoksede Keroessa? I dette indlæg har jeg valgt at fortælle den mytologiske legende, som den oftest fortælles.

Indlægget beskriver Istanbuls street-food-sensation 'Islak Hamburger' – der kombinerer den klassiske burger med tyrkisk flair. indledning - dansk variant - hvad er det - egen erfarring - anekdote Istanbul er en af de byer, der er smækfuld af street-food-delikatesser. En af de mest unikke og populære af slagsen, der har fanget både lokale og turisters opmærksomhed, er den berømte 'Islak Hamburger'. Før jeg skriver videre, lad mig være helt ærlig og sige, at jeg ikke ved, om islak hamburger har fanget den positive eller den negative opmærksomhed. Jeg mener dog, at det var på bagsiden af Politiken, jeg engang så Islak Hamburger blive kaldt for ‘gourmet’ - hvilket jeg vil mene er at sænke niveauet for hvad begrebet ‘gourmet’ dækker over. haha Nå, men altså, 'Islak Hamburger', der på dansk er kendt som den 'våde burger', er en øhh... ja, en slags fortolkning af den gode gamle klassiske bøfsandwich... af den slags du indtil for 20-30 år siden kunne købe i de fleste pølsevogne i Danmark... og som du kan stå i timelange køer for at sætte tænderne i på Bakken i Klampenborg. ‘Islak hamburger’ har en helt særlig plads i Istanbuls natteliv hvor den er en af de helt store favoritter blandt dem, der leder efter et hurtigt snack på vej hjem efter en stribe Efes, Raki eller andre våde sager. Men altså... hvad gør Islak Hamburger så speciel? Er det kombinationen af en tilberedt hakkebøf, der placeres i en dampet bolle, og derefter dyppet i noget tomatsauce? Eller er det kombinationen af ingredienser og tilberedningen og så den måde, hvorpå burgerne holdes varme, i nogle dampende glasbure (der æigner en popcorn maskine), hvilket giver dem den der karakteristiske sjaskvåde og snaskede konsistens? Islak Hamburger findes overalt i Istanbul, på alle byens street-food-barer og mad-kiosker, men det mest berømte sted for at nyde en Islak Hamburger er ved Taksim-pladsen. Lige ved siden af den ikoniske Burger King i starten af Istiklal Cd stimler folk sammen for at få en bid af denne ikoniske burger fra en af de mange street-food-barer. Om jeg selv spiser dem? Tja, før min kost blev kødfri, har jeg et par gange i ‘opløftet tilstand’ købt et par Islak Hamburgere med hjem... altid til stor fortrydelse haha Men jeg har venner, der uanset hvad, skal have en af dem med i hånden, når de besøger Istanbul. Sågar har jeg en historie om en kammerat... der på jagt efter Islak Hamburger... trods bedre vidende gik ind i en park og faldt i søvn på græsset. Vågnede op uden sin taske, pas og telefon... kun posen med Islak Hamburgere havde han tilbage 😂 ... en sand historie! Nå, men tjek Islak Hamburger ud, når du er i Istanbul. … afiyet olsun 🤤 💫 Støt bloggen og læg lidt drikkepenge!

Den 5. Kadıköy Comicbook Festival finder sted i den pulserende bydel Kadıköy i Istanbul i weekenden 27.-30. september. Festivalen fejrer tegneseriekulturen og tiltrækker fans, kunstnere og forfattere fra hele verden. Deltagerne kan opleve en bred vifte af aktiviteter, herunder paneldiskussioner, workshops, signeringer og udstillinger. Festivalen byder også på chancen for at møde nogle af de mest talentfulde skabere inden for tegneserieverdenen. Med sin unikke blanding af kreativitet og fællesskab er Kadıköy Comicbook Festival et must for alle tegneserieentusiaster i alle kategorier: børn og voksne! Find vej Yoğurtçu Parkı Citka 15 minutters gang fra enten færgeterminalerne, Metrobussen eller Marmaray-linjen Nyttige links: Program