top of page

Search this site

506 resultater fundet med en tom søgning

  • Den tyrkiske æbleskive: Lokma

    Gyldne, sprøde og søde dessert-bidder fra det tyrkiske køkken. Lokma, der betyder "bidder" eller "små stykker", er små, friturestegte dejkugler, der bliver dyppet i en sød sirup. Jeg fristes til at kalde lokma for 'den tyrkiske æbleskive'. nem og lækker - historien - Eüyp - opskrift - vil du donere til mitistanbul.dk Lokma smager altså super godt og overraskende nem at lave derhjemme - derfor får du en opskrift nederst i dette indlæg. Lokma'en har en lang historie i Tyrkiet. Disse små og søde kugler har nemlig været en del af den tyrkiske kultur i århundreder og nydes ofte ved særlige lejligheder som bryllupper og religiøse festivaler. Måske netop derfor er lokma er ikke kun ment som en dessert, men også et symbol på gæstfrihed, samvær og får at fejre fællesskab. Lyt til: Samtaler fra Istanbul Og netop samværet g markereingen af en fællesskabsfølelse opleves i Istanbul bydelen Eüyp, hvor Eyüp Sultan-moskeen ligger. Denne moske er et af Istanbuls helligste steder og tiltrækker pilgrimme fra hele verden. I forbindelse med besøg til moskeen og de tilknyttede helligdomme, er det gennem årene blevet en tradition at nyde lokma fra en af de mange lokma-sælgere der kommer til området. Hvis du selv vil give dig i kast med at lave lokma, så fortæller 'min lokale lokma-pusher', min nabo, der ved særlige lejligheder tilbereder lokma og deler ud til hele opgangen, at det er "...nemmere end at sende en whatsapp besked."Her er hendes forsimplede opskrift. Og lad mig lige slå det fast, at jeg aldrig selv har selv prøvet på at tilberede lokma. Du skal bruge Til dejen: Gær Sukker Vand Mel Salt Til sirupen: Sukker Vand Citronsaft Gør sådan: Lav dejen: Bland gær, sukker og lunkent vand. Lad det stå i et par minutter, indtil gæren er opløst. Tilsæt mel, salt og resten af vandet og ælt dejen godt. Lad den hæve et lunt sted i ca. 30 minutter. Form lokma'erne: Form dejen til små kugler (på størrelse med en gennemsnitlig hasselnød) og steg dem i varm olie, indtil de er gyldne. Tag dem op og læg dem på papir der kan suge olien lidt ud. (Du kan også lave små cirkler som en vaniliekrans eller rulle en lang pølse og dele den i cirka 3CM stykker). Lav sirupen: Kog sukker, vand og citronsaft sammen i en gryde, indtil sukkeret er opløst. Lad sirupen køle lidt af. Saml det hele: Læg de stegte lokma'er i en skål og hæld den varme sirup over. Vend forsigtigt, så alle lokmaerne er dækkede af sirupen - gerne rigeligt. Server: Server lokmaerne lune eller kolde. Tips: Olietemperatur: Sørg for, at olien er varm nok, før du steger lokmaerne. Sirupens konsistens: Sirupen skal være lidt tyk, men stadig flydende. Servering: Lokma er traditionelt set serveret i en dyb skål, så man får lidt af sirupen med og kan svøbe endnu mere på sin lokma-bid. Der er flere forskellige slags lokma, nogle er uden sirup og kaldes 'saltede' og kan bruges til morgmaden, da disse serveres med blandt andet oste og oliven. De er super lækre alene og et super hit med lidt vanilie is, et drys knuste nødder eller i den saltede udgave, prøv at drysse dem med lidt sesamfrø. Der er næsten ingen grænser.

  • 10 fakta: Bosporusbroen, Istanbuls ikoniske vartegn

    Bosporusbroen set fra Ortakoy på den Europæiske side Bosporusbroen, der sådan helt majestætisk spænder over Bosporusstrædet, er et af Istanbuls måske mest genkendelige vartegn. En hængebro der med et "velkommen til Europa" på den ene side af broen og et "Velkommen til Asien" på den anden side, forbinder Europas og Asiens kontinenter, er både en af megabyens vigtigste transportårer men står også som et symbol på byens helt særlige beliggenhed. og så er det også der hvor flere hundrede mennesker blev dræbt en nat for blot få år siden. Lad mig vise dig Mit Istanbul Book en af mine populære byvandringer. Klik her og se mere Selv husker jeg, at jeg som barn hørte historier om Istanbul i skolens historie- og geografiundervisning. Én historie husker jeg særligt: Min lærer fortalte, at han kendte til en person, der hver morgen stod op i én verdensdel og gik over broen til det andet kontinent for at arbejde. Historien gjorde indtryk, så da jeg mange år senere, i en bil, selv befandt mig på broen på broen, var det som at sætte et hak på en slags bucket list . Og nu ser jeg så denne bro næsten hver dag. Ja, det er stadig sjovt og pudsigt at tænke på. Her har jeg samlet 10 facts og historier om broen: 1. En forbindelse mellem to verdensdele: Broen forbinder Istanbuls europæiske og asiatiske sider, en geografisk og symbolsk forbindelse af betydelig historisk og kulturel betydning. Og så har den de to "Velkommen til..." skilte. 2. Et mega ingeniørprojekt: Byggeriet af broen var et komplekst og omfattende projekt, der krævede tidens mest avancerede teknologier ud over et kæmpe mandskab. 3. Imponerende dimensioner: Med en spændvidde på 1074 meter var broen, ved færdiggørelsen i 1973, en af verdens længste hængebroer. 4. En vigtig transportåre: Broen har haft en betydelig indflydelse på trafikken i Istanbul, men kæmper stadig med perioder med kraftig trafikbelastning. 5. Et visuelt vartegn: Både dag og nat tilbyder broen et imponerende syn. Om natten fremhæves dens elegante struktur af en dramatisk belysning. 6. Mere end bare en bro: Bosporusbroen er ikke kun en transportåre, men også en populær turistattraktion, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Fra bydelen Ortaköy på den europæiske side, kan du få nogle fremragende billeder af broen, samt fra mange af de forskellige Bosporus-ture på vandet. 7. Inspiration for kunstnere: Broens imponerende udseende og strategiske placering har inspireret utallige kunstnere, fotografer og forfattere. 8. En mørk side af historien: Den 15. juli 2016 blev Bosporusbroen, sammen med andre strategiske steder i Istanbul, beslaglagt af militære kupmager. Denne dramatiske begivenhed resulterede i tab af menneskeliv og markerede et dystert kapitel i broens historie. Efterfølgende blev broens navn ændret til "15 Temmuz Şehitler Köprüsü" (15. juli Martyrernes Bro) til minde om ofrene - broen omtales dog fortsat som enten "den første bro" eller "Bosporusbroen" blandt de fleste istanbulgensere. Vil du være med til at støtte mitistanbul.dk? 9. Et ikonisk monument: Bosporusbroen er et vartegn, der poetisk set forener fortiden, nutiden og fremtiden i en megaby med en kompleks historie. 10. 2000 år gammel idé: Bosporusbroens forgængere og forslag strækker sig tilbage til oldtiden, hvor forskellige planer og forsøg på at forbinde Europa og Asien blev overvejet, men aldrig realiseret før i moderne tid. Kejseren Darius den Store (522-485 f.kr) skulle efter sigende have ladet en pontong-bro bygge. Også Osmannerne havde en idé om at lade opføre en jernbanebro mellem de to kontinenter.

  • Podcast: Samtaler Fra Istanbul

    I de sidste par måneder har jeg drysset forskellige hints ud her på bloggen om nye spændende initiativer. Nu er tiden endelig kommet til at afsløre et af dem: podcasten "Samtaler Fra Istanbul". Før jeg rykkede til Istanbul i 2014, drev jeg en lille virksomhed med radio og podcasting, og havde blandt andet den ære at modtage den Europæiske Podcast Award i 2012 for mit arbejde med den nu lukkede Pride Radio Danmark. Denne gang er både temaet og målgruppen markant anderledes. Formatet for min nye podcast sammen med mitistanbul.dk er udviklet til et punkt, hvor lytternes reaktioner og feedback spiller en central rolle i udformningen af "Samtaler Fra Istanbul". I "Samtaler Fra Istanbul" vil jeg bringe dig tættere på en række fascinerende mennesker – fra turister til fastboende – og dykke ned i deres personlige oplevelser med og syn på Istanbul, byen der har stjålet deres hjerter. Mit mål, ligesom med mitistanbul.dk, er at inspirere dig til at udforske mere af denne enestående by, som vikingerne kendte som Miklagaard. Lad os sammen opdage de mange lag, Istanbul har at byde på. Velkommen til "Samtaler Fra Istanbul" – en invitation til at udforske byens hjerte og sjæl. Jeg håber at du vil tage godt i mod "Samtaler Fra Istanbul" Martin Støt bloggen: Du finder "Samtaler Fra Istanbul" der hvor du normalt finder dine podcast. F.eks: Sportify, Apple Podcast o.s.v eller vi det direkte link: https://samtalerfraistanbul.buzzsprout.com

  • Oplev: Valens Akvædukt i Istanbul

    I dette indlæg Introduktion Få naturlige vandressourcer Akvæduktsystemet Valens Akvædukten Find vej En af de mest imponerende bygge-bedrifter fra Konstantinopels lange historie er byens system af akvædukter. Disse imponerende strukturer var afgørende for byens udvikling og vækst gennem århundrederne. Det kan godt være, at Kong Byzans syntes, at de, der havde slået sig ned på den bakkede anatolske kyst, "måtte være godt blinde" for ikke at have slået sig ned i det smukke område, han kunne se ligge på den modsatte europæiske bred af Bosporusstrædet. Men hvad Kong Byzans ikke havde med i sine overvejelser, var manglen på naturlige vandressourcer i det område, hvor han i det 7. århundrede (f. kr) grundlagde sin by-koloni - en koloni der godt 1000 år senere, i år 330, blev til Nova Roma og Konstantinopel, og som så igen 1700 år senere, i 1930, blev til Istanbul. Så da man ville gøre byen til den nye hovedstad for Romerriget, måtte man også gøre det lidt nemmere for byens borgere at få vand til husholdningen. Og således blev de første af Konstantinopels akvædukter opført - helt tilbage i det 4. århundrede af kejser Konstantin den Store, med store udvidelser af kejser Justinian i det 6. århundrede. Den sidste større udvidelse, der er værd at nævne, var i midten af det 16. århundrede, hvor arkitekten Mimar Sinan stod bag en omfattende restaurering samt opførelsen af Mağlova Kemeri-akvædukten. Akvæduktsystemet var den måse at man kunne transportere vand fra områderne i skovene nord for byen til de mange forskellige offentlige vandreservoirer fordelt ud over hele byen. Den mest berømte og medt sete del af akvæduktsystemet er Valens Akvædukten (på tyrkisk Bozdoğan Kemeri) der blev bygget i år 373 af Kejser Valens, og som kan ses i det, der nu er det centrale Istanbul (sådan lidt på kanten af nabolagene Aksaray og Balat). Photos: juni 2024 Valens Akvædukten er bygget med en række buer, der understøtter en lang vandkanal øverst. Og helt imponerende er det, at der under Valens Akvædukten i dag ligger en af Istanbuls travleste boulevarder. OBS: Skønt du sikkert vil kunne se flere kravle rundt på Valens Akvædukten, er dette ikke længere tilladt at gøre - ej heller sikkert at gøre! Selvom de fleste af akvædukterne ikke længere er i brug i dag, står de stadig som gigantiske monumenter over Istanbuls lange og vidunderlige historie. Klik & støt bloggen: Find Valens Akvædukten her:

  • Tyrkiet: Et land med grænser til 7 forskellige alfabeter

    Tyrkiet ligger omgivet af en bemærkelsesværdig samling af forskellige alfabeter. Fra græsk og kyrillisk til georgisk, armensk og arabisk skrift mødes flere af verdens store skriftsystemer omkring landets grænser. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Har du nogensinde tænkt over, hvor mange forskellige alfabeter der findes lige rundt om Tyrkiet? Tyrkiet bliver ofte beskrevet som broen mellem øst og vest. Men det gælder ikke kun kultur, religion og historie. Ser man på landets nabolande, møder man også en bemærkelsesværdig samling af forskellige skriftsystemer - fra græske og kyrilliske bogstaver til georgisk, armensk og arabisk skrift. Tyrkiet deler landegrænse med Bulgarien, Grækenland, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan (Nakhchivan), Iran, Irak og Syrien. Ser man på vejskilte, aviser eller bøger på den anden side af grænserne, åbner der sig en hel verden af forskellige alfabeter. Bulgarien I Bulgarien bruges det kyrilliske alfabet. Det er samme alfabetfamilie, som også benyttes i blandt andet Rusland, Serbien og Ukraine. Bogstaver som Ж, Щ og Ю ser måske fremmede ud for de fleste vesteuropæere, men alfabetet har rødder mere end tusind år tilbage i tiden. Grækenland Mod vest ligger Grækenland med det græske alfabet. Her finder vi bogstaver som Α, Β, Ω og Δ - tegn som mange faktisk allerede kender fra matematik og naturvidenskab. Det græske alfabet er et af verdens ældste, der stadig er i brug. Georgien Georgien benytter det moderne georgiske alfabet, Mkhedruli. Med bogstaver som ა, ბ og გ ligner det ikke noget andet skriftsystem i regionen. For de fleste besøgende ser det næsten ud som en række små kunstværker. Armenien Armenien har sit helt eget alfabet, udviklet af munken Mesrop Mashtots omkring år 405. Skriften bruges stadig i dag og er en central del af den armenske kulturarv. Bogstaver som Ա og Բ er umiskendeligt armenske. Aserbajdsjan (Nakhchivan) Aserbajdsjan er den eneste af Tyrkiets naboer, der i dag benytter en variant af det latinske alfabet, som minder meget om det tyrkiske. Mange bogstaver vil derfor virke bekendte for tyrkiske læsere, blandt andet ç, ş og ğ. Iran I Iran skrives farsi med en variant af det arabiske alfabet. Skriften læses fra højre mod venstre og har været anvendt i forskellige former gennem århundreder. For mange besøgende er det ofte her, at bogstaverne for alvor begynder at se helt anderledes ud. Irak og Syrien I både Irak og Syrien er arabisk det dominerende skriftsprog. Det arabiske alfabet er et af verdens mest udbredte og anvendes af hundredvis af millioner mennesker på tværs af Mellemøsten og Nordafrika. Og så er der Tyrkiet Indtil 1928 skrev man osmannisk-tyrkisk med et modificeret perso-arabisk alfabet. Men som led i de omfattende reformer i den unge tyrkiske republik blev det latinske alfabet indført som officielt skriftsystem. Det er derfor, at tyrkisk i dag skrives med bogstaver som ç, ş, ğ, ö og ü frem for den arabiske skrift, som havde været anvendt gennem århundreder i Det Osmanniske Rige. Resultatet er, at Tyrkiet i dag ligger midt mellem flere af verdens store skriftsystemer. På relativt kort afstand kan man bevæge sig fra latinske bogstaver til græsk, kyrillisk, georgisk, armensk og arabisk skrift. Det er egentlig ret fascinerende, når man tænker over det. Måske er det netop derfor, at Tyrkiet så ofte beskrives som et mødepunkt mellem forskellige verdener. Ikke kun når det gælder kultur, religion og historie - men også når det gælder noget så grundlæggende som den måde, vi skriver på. Læs mere om det i indlægget: En Nation Fødes: Da Tyrkiet fik nyt alfabet

  • Synspunkt: Gæstfrihed vs. Service: To sider af samme mønt i Tyrkiet?

    I dette indlæg sammenligner jeg den varme, spontane tyrkiske gæstfrihed med den måske mere formelle, serviceorienterede danske tilgang. Modsatrettede sider af samme mønt, eller kulturelle forventninger? Vil du være med til at støtte bloggen? Lad mig slå det helt klart: jeg er vild med Tyrkiet, kulturen og menneskene – ellers boede jeg vel ikke her. Tyrkiet og tyrkerne er kendt for en overvældende gæstfrihed. Masser af varme smil, hjertelige velkomster og en generøs åbenhed præger mødet med den tyrkiske befolkning. Taxachauføren, der byder dig velkommen, den uventede kop te hos en fremmed, de mange personlige spørgsmål der stilles af personer du møder på sin vej – mens dette både er autentisk og hjertevarmt, er det ofte enormt grænseoverskridende for os vikinger. Men gæstfrihed og service er ikke synonymer, og heri ligger en interessant kontrast. For mens den tyrkiske gæstfrihed er ubestridelig, halter servicen ofte bagefter. På langt de fleste spisesteder fjernes tallerkenen i sekundet, du tager den sidste bid, mens andre ved bordet stadig spiser. Jeg ser det som en velmenende handling, der dog savner forståelse for individuel rytme og behov. Lignende oplevelser kan man have i mange sammenhænge: en taxachauffør, der ikke per automatik rykker forsædet frem og giver plads til passageren der stiger ind på bagsædet, eller en restaurant, hvor opmærksomheden er mere sporadisk end konstant. Det er gæstfrihed på sine egne præmisser, ikke nødvendigvis service ud fra en vestlig forståelse. At tale om kultur og kulturforskelle er et sensitivt emne, måske især i kulturer hvor det at være "kritisk" ofte misforstås som "had". Så lad mig igen slå fast, at dette indlæg ikke er en kritik, men snarere en observation af kulturelle forskelle. I Danmark, hvor gæstfriheden måske er mere tilbageholdende, er servicen ofte mere poleret og præcis. I Danmark møder jeg ikke det samme niveau af spontan, uhøjtidelig venlighed og åbenhjertig gæstfrihed, men der er til gengæld større fokus på at imødekomme individuelle behov og levere service på et mere forudsigeligt og standardiseret niveau. Spørgsmålet er derfor ikke, om det ene er bedre end det andet, men snarere en erkendelse af, at gæstfrihed og service udtrykkes og forstås forskelligt på tværs af kulturer. Begge har deres styrker og svagheder, og oplevelsen af den ene eller anden afhænger i høj grad af ens egne forventninger og kulturelle baggrund. Jeg kunne sagtens gå ind i en længere debat om 'definerede arbejdsopgaver' eller 'arbejdsgivere der micro-manager' og 'hiraki eller flad struktur' - om ansvar eller ej...det bliver måske en anden gang... hvem ved? Måske handler det om at justere vores forventninger til serviceniveauet i Tyrkiet i overensstemmelse med den tyrkiske kulturforståelse af gæstfrihed. Ligesom ikke danskere skal justere deres forventninger til dybe spørgsmål og svar i Danmark hvor vi måske kompenserer for en lidt overfladisk gæstfrihed med et højt serviceniveau. Hvad siger du? /Martin - mitistanbul.dk

  • Hotelbrand i Tyrkiet: dræbte og sårede

    Tirsdag morgen: En brand på Grand Kartal Hotel i Kartalkaya skicenter i Bolu, Tyrkiet, har indtil videre kostet 76 mennesker livet, oplyser myndighederne. Branden brød ud i hotellets restaurant kl. 03:30 og spredte sig hurtigt til hotellets øvrige etager. vær med til at støtte mitistanbul.dk En 2-ugers vinterferie startede for tyrkiske skole- og gymnasieelever i weekenden. *Antallet af dræbte er ved middagstid (lokal tid) opdateret til 10. Antallet af sårede opdateret til 32. i følge Bolus borgmester Tanju Özcan er antallet af døde dog langt højere. ** Sidst på eftermiddagen tirsdag er antallet af omkomne offentliggjort til 66 personer! Der er stadig omkring 50 personer savnet! Sent tirsdag aften er antallet af omkomne steget til 76.

  • Istanbuls ‘flippede’ historie om Pudding Shop

    I skyggen af Istanbuls majestætiske Hagia Sophia, Den Blå Moske og Basilika Cisternen ligger en beskeden perle: restaurant Lale, bedre kendt som Pudding Shop. Uanselig ved første blik, gemmer denne lille restaurant på en fascinerende historie fra 1960'ernes og 70'ernes blomstrende hippie-æra. Forestil dig en tid før mobiltelefoner, hvor et internationalt opkald kostede en formue. Lale blev da en vital oase for blomsterbørn på deres åndelige pilgrimsfærd fra Europa og USA til Indien – med et uforglemmeligt stop i Istanbul. Restaurantens berømte grødretter, i utallige variationer, gav den det charmerende kælenavn "Pudding Shop". For at imødekomme de rejsende hippier, opsatte ejerne en opslagstavle – en slags primitiv forgænger til internettet. Her udvekslede backpackere beskeder, men vigtigst af alt, koordinerede de transport gennem Mellemøsten – i folkevogne, personbiler, eller endda i fælles busser. Opslagstavlen i Pudding Shop (foto: Mark Ashmann) Hippiekulturens aftagende popularitet og uroligheder i Mellemøsten markerede en ændring. Pudding Shop mistede sin rolle som centralt samlingspunkt, men historien lever videre. I dag prydes facaden af et stort skilt med navnet "Pudding Shop", og indenfor kan man stadig se rester af den legendariske opslagstavle – en tavs vidne til en uforglemmelig tid. ✨ Klik og støt bloggen med en skilling ✨ Pudding Shops unikke historie har endda sikret den en plads i filmhistorien. Restauranten optræder i den ikoniske 1978-film "Midnat Express", en selvbiografisk fortælling om Billy Hayes' fængsling og dramatiske flugt fra et tyrkisk fængsel efter en hash-smuglersag. Scenen sætter et uforglemmeligt præg på Pudding Shops historie som et mødested for unge rejsende i en turbulent, men spændende periode.

  • Stor haj fundet død på strand nær Istanbul

    En usædvanlig opdagelse har skabt opmærksomhed på stranden i Yeniçiftlik, en landsby ved Tekirdağ cirla 100km vest for Istanbul. Personer der nød søndagen med en spadseretur på en strand cirka 100 km vest for Istanbul, stødte på en død haj af betydelig størrelse. Hajen, der er en blåhaj, målte imponerende 2,66 meter i længden og vejede omkring 200 kilo. Dens tilstedeværelse på stranden vakte både undren og bekymring hos lokalbefolkningen, der nu frygter at hajer bliver en del af livet i Marmarahavet. Vil du støtte mitistanbul.dk Myndighederne rykkede hurtigt ud til stedet for at undersøge hajen, og efter en kort inspektion blev det besluttet at fjerne den fra stranden for at undgå eventuelle sundhedsmæssige risici Eksperter vil blive involveret i en nærmere undersøgelse for at fastlægge, om dødsårsagen skyldtes sygdom, fiskeriulykke eller andre faktorer. Fundet af så stor en haj på stranden er usædvanligt. Myndighederne opfordrer folk til at kontakte dem, hvis man skulle finde lignende situationer. Kilde: DHA

  • Endnu mere der kan betale at købe med hjem fra Tyrkiet

    OBS: indlægget her er fra 2022 før inflationen og en række nye afgifter og skatter blev introduceret der for alvor satte sit præg på priserne. Flere varegrupper er blevet dyrere (enkelte dyrere end i Danmark). Læs derfor disse opdaterede blogindlæg i stedet: https://www.mitistanbul.dk/post/5-tingbeta https://www.mitistanbul.dk/post/10-gode-souvenirs-fra-istanbul /Martin, mitistanbul.dk For noget tid siden skrev jeg indlægget “5 ting der kan betale sig at købe med hjem fra Tyrkiet” – men der er jo meget mere end bare 5 ting der kan betale sig at købe med hjem. Det tager jeg hul på her. Originale solbriller Solbriller som f- eks. Rey-Ban, Hugo Boss, Prada, Emporio Armani og mange flere mærker kan betale sig. I øjeblikket er prisen på originale mærker i gennemsnit halv pris af den i Danmark. I Danmark koster de populære Wayfare solbriller fra Ray-Ban omkring 1100 DKK – men i Tyrkiet koster det samme par omkring 1250TL (cirka 600 DKK). Jeg vil anbefale dig at købe ind i Atasun Optik eller stormagasiner som Boyner for at være sikker på at det er de originale mærker du køber. Mentol smøger Både i EU og i Tyrkiet har man forbudt salget af mentol cigaretter. Men du kan faktisk købe dem i lufthavnen – i hvertilfælde både i SAW og IST lufthavne. De sælges i Tax Free i afgangsterminalerne, men jeg vil klart anbefale dig at købe dem i de store Tax Free shops ved ankomst/bagageudleveringen da de her er en del billigere. Her i maj 2022 koster et karton i ankomst mellem 19€ og 22€ (140 DKK – 175 DKK) alt efter mærke. Læs også: 5 ting der kan betale sig at købe med hjem fra Tyrkiet” Mærketøj Levi’s, Mavi, Salomon, Sketchers, Docker’s m.fl er ligeledes en hel del billigere i Tyrkiet end i Danmark. Du kan finde et par Docker’s eller Levi’s bukser til omkring 500-600TL eller et par Mavi Jeans fra cirka 400TL. Igen vil jeg anbefale dig at shoppe i dedikerede butikker (mærkets egne forretninger) eller i stormagasinet Boyner. Strepsils og håndkøbsmedicin En tur på et af de voldsomt mange apoteker i Tyrkiet kan spare dig penge. F. eks halstabletten Strepsils, I danmark koster en pakke cirka 120 DKK men i Tyrkiet er det omkring 45TL (20 DKK) – og ja, det er akkurat det samme som du køber i Danmark. Det samme gælder hovedpinepiller med paracetamol. Pamol koster omkring 8TL for en pakke med 20stks. Du kan så købe forskellige udgaver som ‘Ekstra’ eller ‘plus’ der hver har noget ekstra i dem – disse koster så lidt mere. Skriv hvad og hvorfor du shopper med med hjem fra Tyrkiet til Danmark, i kommentarerne her nedenfor. NOTER – Boyner, Atasun Optik samt dedikerede forretninger kan som regel findes i større indkøbscentre (AVM) samt online. – Det er dit eget ansvar at overholde gældende toldregler. – Priser samt valutakurs nævnt i dette indlæg er alle per den 17. maj 2022. – mitistanbul.dk modtager hverken penge eller anden godtgørelse fra de omtalte forretninger samt mærker.

  • Taksikørsel dyrere i Istanbul end i Berlin

    Med en månedsløn svarende til den tyske mindsteløn kan man i Berlin tilbagelægge 895 kilometer i taxa, mens man i Istanbul kun kan køre 787 kilometer for samme beløb. Forskellen er bemærkelsesværdig, især i betragtning af, at de tyske mindstelønninger er væsentligt højere end de tyrkiske. Tap her hvis… du vil være med til at støtte mitistanbul.dk Undersøgelsen peger på, at takststrukturen i Istanbul er mere byrdefuld for forbrugerne end i Berlin. Desuden bemærkes en forskel i bilparken; mens Berlin-taxier ofte er Mercedes, er Istanbul-taxierne af en mere varieret budgetklasse med lavere komfort og generelt af ældre model. 👉 Book en byvandring 👈 Nye taksipriser træder i kraft i den kommende uge. Start gebyr: 42TL Mindstepris: 135TL Hvorfor man har valgt at lave et startgebyr og en mindstepris er for de fleste forvirrende - da mindsteprisen ikke automatisk fremgår af taxameteret.

  • Istanbul: Rørende video af gadehund vinder hjerter verden rundt

    I Istanbul's Beylikdüzü-distrikt viste en hund sin kærlighed og omsorg, da den bar sin lille valp, der havde fået hjertestop på grund af kulden, til en dyrlæge. Vil du støtte mitistanbul.dk? Hunden lagde sin hvalp foran døren til dyreklinikken. Øjeblikkene, hvor dyrlægen ser hunden lægge sin hvalp og forsøger forsøger at genoplive den lille hvalp, blev fanget på kamera og rørte mange hjerter verdenen over. Denne rørende historie minder os om de dybe bånd og kærlighed, der findes i gadedyrenes verden. Se videoen her

  • Istanbul: Forfalsket alkohol dræber 34 personer i årets første 2 uger

    I løbet af de seneste 24 timer har 11 personer mistet livet i Istanbul på grund af forurenet forfalsket alkohol, skriver AA. Yderligere 38 personer, hvoraf 26 er udlændinge, er blevet hospitaliseret. Dette er ikke den første gang forurenet forgalsket alkohol har krævet liv i megabyen. Tidligere i 2024 blev 110 syge og 48 døde af samme årsag. Vil du støtte mitistanbul.dk ? Denne nye bølge af dødsfald og alvorlige bivirkninger som følge af forfalksket alkohol begyndte angiveligt efter at en forretningsmand døde efter et besøg på en bar i et af Istanbuls mondæne kvarterer, Ortaköy. Her skulle forretningsmanden have bestilt en cocktail, der senere blev fastslået som giftig og årsagen til forretningsmandens dødsfald. De første 15 dage af 2025 har 34 personer i Istanbul mistet livet på grund af forfalsket alkohol. De seneste 48 timer har set 68 forgiftningssager, hvoraf 23 har været dødelige. 32 personer er stadig under intensiv behandling. Myndighederne har pt lukket 64 forretninger/barer/resaurabter, der solgte denne alkohol, og beslaglagt 29 tons af den. To personer er blevet arresteret i forbindelse med sagen. De konstant stigende skatter og afgifter på alkohol i Tyrkiet skaber en stigende efterspørgsel for billig sprut - både fra privatpersoner såvel som beværtninger der ønsker billige råvarer og høj indtjening. Tips : Drik kun alkohol fra en flaske med banderolen intakt. Spørg dig frem på f.eks dit hotel, om hvilke barer der kan stoles på. Og sidst men ikke mindst, brug din sunde fornuft! OBS: I Tyrkiet sælges ulovligt hjemmebrændt alkohol på flasker der ligner kendte alkohol mærker - og omtales derfor oftest som ‘falsk/forfalsket alkohol’.

  • Tyrkiske Streetfood favoritter

    Indlægget beskriver 7 tyrkiske streetfood retter som er en del af det autentiske tyrkiske køkken. Tyrkiet byder på fantastiske oplevelser fra alle hylder - og den tyrkiske mad er bestemt ingenundtagelse. Et af kapitlerne fra det tyrkiske menukort er streetfood - så i dette indlæg kigger jeg på nogle af de mest populære streetfood retter i Istanbul. Simit er en dejlig, sesamfrøbestrøet ringformet brød, perfekt til en hurtig morgenmad eller en snack. Dens sprødhed og lette sødme gør den uimodståelig. Patso er en mere mættende oplevelse – en sandwich fyldt med saftige pølser, sprøde pommes frites, og en generøs dressing af ketchup og mayonnaise. En perfekt energiboost efter en lang dag. Midye, kogte eller grillede muslinger blandet med ris eller bulgur, er en populær tyrkisk streetfood. Serveret med citronsaft. Majs (kogt eller grillet) er en simpel, men populær tyrkisk streetfood. Den kogte majs serveres ofte enten som læse majs i en kop eller som den grillede - på en kolbe. Et populært valg for både børn og voksne der lige vil have sig en hurtig og nem bid. Kumpir er en ægte fest for smagsløgene! En stor bagt kartoffel, fyldt med smør, ost, og et væld af valgfrie toppings som majs, oliven, pølser, og krydderier. Mulighederne er uendelige! Kestane (grillet kastanje er en populær tyrkisk streetfood, især i de vintermånederne. Den søde og let nøddeagtige smag, gør kastanjen til en velsmagende snack på vej ned ad Istiklal Cd eller mens du venter i Kø ved et af museerne ved Sultanahmet pladsen. 💫 klik & støt bloggen med lidt drikkepenge 💫 Cig Köfte , en vegetarisk "kødbolle" af bulgur, krydderier og nødder, er en populær tyrkisk streetfood. Ofte rullet i fladbrød med salat og sauce, giver den en sund, velsmagende og mættende snack, der er let at spise på farten. Noget kunne tyde på, at ny trend er ved at tage fat. En slags super discount-kumpir… øh… chips… nacos. Bedøm selv. Se videoen her nedenfor: Afiyet olsun Illustrationen er lavet af Emirhan Perker

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page