29. maj: En skæbnedag for Istanbul og verden
- Martin
- 28. maj
- 2 min læsning
Opdateret: 31. maj

Den 29. maj er en af verdenshistoriens vigtigste datoer. Det var på denne dag i 1453, at Det Byzantinske Rige – og i forlængelse heraf Romerriget – helt og aldeles ophørte. - støt mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" - facebook - instagram - bluesky - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul
På denne skelsættende dag brød osmannerne, under ledelse af Sultan Mehmed II, gennem Konstantinopels bymure og invaderede byen. Dette ændrede magtbalancen i regionen markant og havde vidtrækkende konsekvenser for resten af Europa.
Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det endelig osmannerne at bryde gennem byens mægtige mure, som de massivt havde bombarderet med tidens største kanoner.
Nogle hævder dog, at en ulåst dør ved havmuren gav osmannerne det afgørende gennembrud. Teorien og debatten om den ulåste dør blussede op igen, efter at Elon Musk i 2022 omtalte den i et tweet – en påstand der dog hurtigt er blev afvist af flere internationale historikere.
Selvom det billede, osmannernes efterkommere forsøger at tegne af tiden omkring den 29. maj 1453, er noget romantiseret, var virkeligheden langt fra sådan for de tusindvis af mennesker, der havde søgt tilflugt i Hagia Sofia. Uanset køn blev de voldtaget og myrdet af de erobrende soldater i tre dage efter Konstantinopels fald.
De sidste kampe siges at have fundet sted i nabolaget Fener omkring Maria af Mongolernes Kirke, hvor flere kilder fortæller om 'de tapre byzantinske soldater', der sloges mod den invaderende fjende. Nogle kilder fortæller også, at det var her, man fandt liget af kejser Konstantin XI, den sidste kejser af Det Byzantinske Rige.
På den tredje dag efter invasionen red Sultan Mehmed II sejrrigt ind i byen og til Hagia Sofia, hvor han skal have udtalt: "Byens bygninger tilhører mig". Hagia Sofia var herefter en moské, indtil Atatürk i 1930'erne gjorde den til et museum, der, indtil den tyrkiske nationalistiske neo-osmanniske regering omdannede stedet endnu engang til moské i 2020, rangerede den blandt de tre mest besøgte museer i verden. (I 2024 blev en del af Hagia Sofia (galleriet) genåbnet som et museum).
Konstantinopels fald den 29. maj 1453 markerede begyndelsen på en ny æra: Den osmanniske æra. I de næste århundrede formede denne æra mange af de kulturelle, politiske og religiøse grænser, vi ser i dag.
Selvom de osmanniske sultaner ikke længere sidder på magten, er deres bedrifter, togter og sejre blevet grundlaget for den nuværende nationalistiske, neo-osmanniske regerings fortælling om, hvad 'det at være tyrkisk' indebærer.
Erobringen af Konstantinopel markeres stadig med forskellige kulturelle arrangementer over hele byen.
Læs også: