Interaktiv 360°-video: Fatih-moskeen – bygget på kejsernes sarkofager

Der er steder i Istanbul, hvor historien ikke bare ligger under jorden – den står lige foran dig.

Fatih-moskeen, i bydelen af samme navn, er et af dem.

I dette indlæg får du et glimt af historien bag stedet – og nederst finder du en 360°-video, hvor du selv kan bevæge dig rundt og opleve moskeen og området, som var du der selv.

👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation   - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky.

Læs også: Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data - Fra Antikken til Byzans – og videre til Renæssancen

For netop her lå engang Apostlenes Kirke, den næstvigtigste kirke i det byzantinske Konstantinopel – kun overgået af Hagia Sophia. Det var en kejserlig gravkirke, hvor Konstantin den Store, Justinian og flere af deres efterfølgere lå begravet i mægtige porfyr-sarkofager. Et sted, der i århundreder symboliserede det byzantinske riges tro og magt.

Men dens storhedstid var for længst forbi, da osmannerne nærmede sig byen i 1400-tallet. I 1204 blev Konstantinopel plyndret under det 4. korstog. Korsfarerne brød ind i kejsernes grave, stjal guld og ædelstene og lod kirken ødelagt tilbage. Den blev senere delvist genopført, men den fik aldrig sin tidligere pragt tilbage.

Da Mehmet Erobreren (Mehmed II) indtog byen i 1453, stod Apostlenes Kirke stadig, men i svækket stand. Den var mærket af århundreders forsømmelse, jordskælv og forfald – et tydeligt symbol på det gamle riges opløsning.

Sultanen besluttede at rive kirken ned og bygge en ny, monumental moské på dens grund. Den fik navnet Fatih Camii – “Erobrerens Moské” – og blev centrum i et enormt religiøst og socialt kompleks med madrasaer, bibliotek, hospital og markeder.

De kejserlige grave og marmorsarkofager blev fjernet; nogle af dem kan stadig ses ved Istanbul Arkæologiske Museum og i gården til Aya İrini.

Det nye byggeri var ikke bare et praktisk projekt.

Det var en symbolsk handling: Her, hvor kristne kejsere engang hvilede, rejste den nye muslimske magt sin første store moské i byen. Et klart budskab, at det byzantinske rige var forbi, og et nyt var født.

Den Fatih-moské, man ser i dag, er dog ikke den oprindelige fra Mehmeds tid.

I 1766 ødelagde et kraftigt jordskælv store dele af Istanbul, og moskeen styrtede sammen.

Den blev genopført nogle år senere af Sultan Mustafa III og arkitekten Mehmet Tahir Ağa i en mere barok og senosmannisk stil.

Det betyder, at det, du ser i dag, er en 1700-tals genfortolkning af Mehmet Erobrerens oprindelige vision – men stadig på præcis samme sted og med den samme symbolske tyngde.

Arkitekten bag den første Fatih-moské hed Atik Sinan. Ifølge traditionen fik han som tak for sit arbejde et stykke jord i Fener, hvor Maria af Mongolernes Kirke (Kanlı Kilise) ligger i dag.

Den kirke blev – som den eneste byzantinske i hele byen – aldrig omdannet til moské, og mange mener, at netop Sinans ejerskab og anseelse beskyttede den.

På den måde mødes to historiske spor:

I Fatih står moskeen bygget på kejsernes gravkirke, mens kirken i Balat måske overlevede takket være den samme mand, der byggede den første.

Erobringen – og myten om den fredelige overgang

Man hører stadig myten – især i neo-osmanniske kredse – at osmannerne ikke ødelagde kirker, og at erobringen af Konstantinopel foregik fredeligt.

Men kilderne fortæller noget andet.

Da byen faldt, blev mange kirker plyndret, præster dræbt og tusinder af borgere solgt som slaver. Erobringen var voldsom – og Fatih-moskeen blev selve symbolet på magtskiftet: en ny tro og en ny magt rejst direkte oven på det gamle.

Når man i dag står i Fatih-moskeens gård, omgivet af kupler og marmorsøjler, er det svært at forestille sig, at man bogstaveligt talt står oven på resterne af Byzantinerrigets mest hellige gravkirke.

Men historien ligger stadig lige under fødderne.

Området omkring moskeen er fyldt med spor fra både det byzantinske og det osmanniske Istanbul.

Kun få minutters gang mod nordvest er İBB Miras i gang med udgravningerne af Polyeuktos-kirken – en af de ældste og mest monumentale byzantinske kirker i byen, bygget i 500-tallet under kejserinde Anicia Juliana.

Og blot et par hundrede meter syd for moskeen ligger Kirmasti Sarnıcı – en underjordisk cisterne fra den byzantinske tid.

Cisternen blev delvist restaureret af İBB Miras og rummer 46 søjler under hvælvede buer, men arbejdet står nu stille efter de politiske spændinger mellem regeringen og Istanbul Metropol (İBB) siden marts 2025.

Resultatet er, at stedet igen forfalder – stille, ubemærket og omgivet af mennesker, der har nok at se til med tro, hverdag og de hellige tekster.

For her i Fatih mærker man tydeligt kontrasten:

Under jorden - lag af historie, kultur og arkitektur.

Over jorden - et samfund, hvor blikket sjældent rettes mod historien, med mindre den tjener et religiøst formål.

Find vej