top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

Et mørkt kapitel i Istanbuls historie: september 1955

Opdateret: 5. feb.



Jeg stilles ofte spørgsmålet: "hvorfor er der så mange tomme og faldefærdige bygninger midt i byen?"når danskere møder Taksim pladsen og strøggaden Istiklal Cd i Istanbul. Svaret er noget kompliceret og handler blandt andet om en lov om ejere/arvinger. men også om, at der netop i dette område af Istanbul skete noget en september nat i 1955, der fik tilnavnet ' Istanbuls krystalnat'. Denne nat dannede Istanbul, og i særdeleshed Taksim-området, rammen til en af de mest tragiske hændelser i den moderne tyrkiske historie: pogromen mod byens græske, armenske og jødiske minoriteter.


Denne voldelige nat, som fandt sted den 6.-7. september, var en kulminationen på en række politiske og sociale spændinger, der havde ulmet i det tyrkiske samfund gennem længere tid.


Den national-konservative regering under premierminister Adnan Menderes og hans Demokrat Parti (DP) var under øget pres både indenrigs og fra internationale relationer, især i forhold til Cypern-spørgsmålet.



Øens ønske om enosis (en politisk union mellem Cypern og Grækenland) var stærkt modarbejdet af Tyrkiet, som ønskede at beskytte den tyrkiske minoritet på øen. Spænding mellem Grækenland og Tyrkiet skabte en fjendtlig atmosfære over for grækerne i Tyrkiet.


Det umiddelbare startskud til pogromen var en falsk nyhed om et bombeattentat mod Atatürks fødehjem i Thessaloniki, Grækenland, som blev spredt af en række tyrkiske aviser. Dette blev brugt som en katalysator for volden, selvom det senere blev afsløret, at nyheden helt og aldeles var fabrikeret.


Voldsbølgen ramte primært de kristne minoriteter i Istanbul. Ejendomme, huse, forretninger og kirker blev hærget, plyndret og ødelagt. Mange mennesker blev såret, og skøn over antallet af døde varierer, men det anslås, at op mod 40 personer blev myrdet den aften og nat. Tusindvis blev efterladt hjemløse, og det økonomiske tab løb op i millioner af dollars. Pogromen markerede også begyndelsen på enden for de kristne samfund i Istanbul, som havde bidraget rigt til byens kulturelle og økonomiske liv gennem århundreder.



Den daværende premierminister Adnan Menderes' regering har været genstand for kritik for dens rolle i pogromen. Det er bredt anerkendt, at selvom regeringen måske ikke direkte orkestrerede volden, spillede dens retorik og politik en afgørende rolle i at skabe det klima af intolerance, der gjorde pogromen mulig. Efterfølgende undersøgelser og historisk forskning har vist, at medlemmer af regeringen og sikkerhedsstyrkerne i bedste fald ignorerede forvarsel om de planlagte angreb og i værste fald spillede en aktiv rolle i organiseringen af dem.


Pogromen i Istanbul i 1955 er en mørk plet på Tyrkiets historie, som stadig påvirker relationerne mellem Tyrkiet og dens nabolande. Den tjener som en smertelig påmindelse om farerne ved nationalistisk ophidselse og intolerance over for etnisk og religiøs mangfoldighed. Selvom der er gået mange år, er behovet for forståelse, anerkendelse og forsoning stadig lige så vigtigt.

Adnan Menderes og flere medlemmer af hans regering blev senere væltet ved et militærkup i 1960 og dømt for en række forbrydelser, herunder misbrug af magt. Selve pogromen og dens ofre blev sjældent nævnt i retsopgøret. Menderes blev henrettet ved hængning i 1961.


I det moderne Tyrkiet i 2020'erne hyldes Menderes af den nuværende tyrkiske regering (AKP).


Synes du om bloggen mitistanbul.dk?


1 kommentar
mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page