Retsstat i frit fald - Tyrkiet blandt de lavest placerede i verden
- Martin

- 9. nov. 2025
- 2 min læsning

Danmark indtager igen i år pladsen som verdens retsstat nummer 1, mens Tyrkiet er rykket én plads ned ad listen til nummer 118. Hvad har afsporet landet, der med Istanbul som Europas mest eftertragtede by ellers nyder international opmærksomhed?
👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Bag ranglisten står organisationen World Justice Project, som hvert år måler og sammenligner retssikkerheden i 143 lande ud fra faktorer som magtens adskillelse, domstolenes uafhængighed, korruption og borgernes adgang til retfærdighed.
Kontrasten er markant: udadtil et land, der markedsfører sig med turisme, kultur og økonomisk vækst - men hvor tilliden til institutionerne internt viser en anden virkelighed.
Tallene siger meget. I Danmark opleves retsstaten som en selvfølge - magten bliver udfordret, og systemet hviler på tillid. I Tyrkiet er retssystemet under pres. Uafhængigheden i domstolene bliver ofte udfordret, og juridiske beslutninger kan i stigende grad bære præg af politiske hensyn.
Året 2025 har også været præget af opsigtsvækkende retssager og anholdelser af oppositionspolitikere - herunder sagen mod Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu i marts - som har udløst omfattende debat om den politiske balance i retsvæsenet.
Det måske mest bemærkelsesværdige er, at lande som Malawi, Nepal og Ghana ligger markant højere end Tyrkiet - lande med færre økonomiske ressourcer, men med en mere stabil tillid til retsvæsenet. Det viser, at økonomisk vækst ikke i sig selv skaber mere retfærdighed.
➡ Læs mere: World Justice Project - Rule of Law Index 2025



















