Search this site

Oplev “Kayıp Alfabe” i Artİstanbul Feshane – den største soloudstilling af en tyrkisk kunstner nogensinde. Ahmet Güneştekin præsenterer næsten 350 værker om migration, identitet og erindring. Find Vej - Videoer Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?   - Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul - Mindeskabere på Metrohan i Istanbu - Istanbuls Genfødte Museum for Maleri og Skulptur Istanbul danner i øjeblikket rammen om “Kayıp Alfabe”, en monumental soloudstilling af Ahmet Güneştekin i Artİstanbul Feshane. Med næsten 350 værker – skulpturer, installationer, maleri, video og lydkunst – er det den største soloudstilling, en tyrkisk kunstner nogensinde har præsenteret. Güneştekin har arbejdet på projektet i to år og stod selv i spidsen for den intensive opsætning, der blev gennemført på blot 30 dage. Udstillingen kredser om migration, tab og kollektiv hukommelse, hvor fundne genstande forvandles til værker, der bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. Parallelt udstiller kunstneren i Rom, på Galleria Nazionale d’Arte Moderna e Contemporanea, der understreger hans voksende internationale gennemslagskraft. Feshane i Istanbul er en tidligere fez-fabrik fra 1800-tallet, der efter en omfattende restaurering ved İBB Miras er åbnet som moderne kunst- og kulturhus for hele byen – og byens gæster. Feshane ligger i Eyüpsultan langs Det Gyldne Horn. • Periode: 17. januar – 20. september 2025 • Sted: Artİstanbul Feshane, Eyüpsultan • Åbningstider: Tirsdag–søndag kl. 10–20 (lukket mandag) • Entré: Gratis Kæresten og jeg besøgte udstillingen første tilbage i januar 2025 og optog denne lille video. Siden har jeg været der flere gang med venner og også med mine universitetsstuderende (kunst er en god måde at lære at analysere) Se videoen om tilblivelsen af udstillingen (med engelske undertekster): Dette indlæg er oprindeligt fra sidst i januar 2025. Redigeret beg septemner 2025 med blandt andet opdateringen om Rom.

Skal du fylde kufferten med kassevis af baklava, Turkish Delight (lokum) eller krydderier? Så er det vigtigt, at du kender reglerne for, hvad du må tage med hjem. Der er nemlig forskellige regler, alt efter om det er baklava eller krydderier, du har købt - og hvordan du rejser tilbage til Danmark. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: Et overblik af toldreglerne fra Tyrkiet til Danmark - Ferie i Tyrkiet: Har du styr på dit pas? - Men fat mod! Som jeg plejer at sige, begynder din rejse til Istanbul lige her på mitistanbul.dk . Så jeg har lavet en overskuelig guide, der giver dig et hurtigt overblik over de gældende regler, så du slipper for ubehagelige overraskelser i tolden Kød, mælk og mejeriprodukter:  Som hovedregel er det ikke tilladt  at indføre kød, mælk og mejeriprodukter (herunder smør, ost osv.) fra Tyrkiet. Fisk og fiskeriprodukter:  Her er reglerne mere lempelige. Du må gerne medbringe op til 20 kg  fisk, rejer og muslinger til eget forbrug. Sammensatte produkter:  Disse varer indeholder både animalske og vegetabilske ingredienser. Et godt eksempel er chokolade, der indeholder mælkepulver. Grænsen for disse produkter er 10 kg  per person. Specifikke regler for populære tyrkiske specialiteter Krydderier:  De farverige og velduftende krydderier, som du finder på de tyrkiske markeder, falder i en simpel kategori. Da de er tørrede og ikke af animalsk oprindelse, er der ingen mængdebegrænsninger . Du behøver ikke tænke på vakuumemballering, men lufttætte poser er altid en god idé for at bevare smagen. Baklava:  Denne klassiske dessert er lavet med tynd filodej, nødder og en sød sirup. Selvom den er en kage, indeholder den ofte smør, hvilket gør den til et sammensat produkt . Derfor er den maksimale mængde, du må medbringe, 10 kg  per person. Turkish Delight (Lokum):  Denne søde konfekt er primært lavet af sukker og stivelse. Ligesom krydderier er lokum et ikke-animalsk produkt, og du kan derfor frit medbringe det til eget forbrug uden en specifik mængdebegrænsning. Den samlede værdi: Husk grænsen for told og moms Selvom de fleste specialiteter er fritaget for mængdebegrænsninger, er der stadig en vigtig finansiel grænse at overveje. Denne grænse gælder for den samlede værdi af alle de varer, du har købt i Tyrkiet, inklusiv dine madvarer. Ved ankomst med fly eller skib:  Den samlede værdi må ikke overstige 3.250 kr. Ved ankomst med bil, tog eller bus:  Grænsen er sat til 2.250 kr. Overskrider du denne grænse, skal du kontakte Toldstyrelsen ved ankomst og betale told og moms af det overskydende beløb. Studser lidt over forskellen i beløbsgrænserne? Den højere grænse på 3.250 kr. for fly- og skibsrejsende er tilpasset rejsende fra fjerne lande , mens den lavere grænse på 2.250 kr. for bil-, bus- og togrejsende har til formål at begrænse hyppig grænsehandel .) Et vigtigt tip: Gem dine kvitteringer I Tyrkiet er det lovpligtigt for forretninger at udstede en kvittering, og for dig som kunde at modtage den .  Udover at være god forretningsskik, er det også et praktisk værktøj for dig, da Toldstyrelsen i Danmark kan bede om dokumentation for værdien af dine indkøb. Ved at gemme dine kvitteringer kan du nemt bevise, at du holder dig inden for beløbsgrænserne.

I Tyrkiet er ordet “Bankamatik” ikke bare et tilfældigt navn for en hæveautomat. Det er et registreret varemærke, som kun tilhører Türkiye İş Bankası (İşbank). Da banken i 1980’erne introducerede landets første automater, sikrede de sig navnet – og derfor må andre banker stadig ikke bruge det. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?   - Rejseklar: Undgå problemer med veksling af DKK i Istanbul Det betyder, at tyrkerne i dag typisk siger ATM (udtalt tyrkisk som Arh-Tæ-Mæh) eller den længere udgave “para çekme makinesi” – pengetræksmaskinen (altså, hævemaskine). Men ser du Bankamatik på gaden i Istanbul, er det kun İşbanks egne automater. For en dansker er det en sjov sproglig detalje, fordi vi kender noget lignende fra hjemmefronten: Allerede i slutningen af 1980’erne blev netværket Kontanten lanceret i Danmark som et fælles samarbejde mellem de danske banker. I 1990’erne var Kontanten udbredt, og mange sagde helt naturligt: “Jeg skal lige i Kontanten”. Men i 00’erne blev Kontanten udfaset, og i dag er navnet helt forsvundet, og vi er vendt tilbage til det neutrale ord hæveautomat. I Tyrkiet derimod lever “Bankamatik” videre som et stærkt brand, der for mange næsten føles som et fællesord – men juridisk set stadig kun er İşbanks ejendom. I Tyrkiet – især i lufthavnene – findes der hæveautomater mærket med “ATM”. Disse kan ofte have både en dårlig valutakurs og høje servicegebyrer. Det kan anbefales at benytte statsbankernes automater: Ziraat, VakıfBank, Halkbank eller PTT. Tal med din egen bank eller kortudsteder om, hvilken løsning de anbefaler for at undgå unødvendige omkostninger.

Når du nu har været forbi den storslåede Hagia Sofia, det halvtomme Topkapi Palads og den imponerende Blå Moské, kan du stadig opdage sider af Istanbul. I dette indlæg har jeg samlet 5 'oversete attraktioner'. Fælles for dem alle  er, at de er mindre kendte, men byder på fantastiske oplevelser, der perspektiverer dit Istanbul besøg og giver din tur mere dybde, vøgt og alsidighed. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Şerefiye Cistern – underjordisk magi med moderne twist Midt i byen, men skjult under jorden, ligger Şerefiye Cistern (også kaldet Theodosius Cisternen)  – en 1.600 år gammel vandcisterne fra kejser Theodosius II’s tid. Den blev restaureret og er nu åbnet for publikum. Det er en stille, stemningsfuld oplevelse at komme ned i denne cisterne, der med lys- og lydinstallationer, giver historien liv. Her slipper man for de store turistmængder. Læs mere her på bloggen Fener og den økumeniske patriarkalske kirke Fener-kvarteret er et af de mest autentiske områder i Istanbul. Smalle gader, farverige huse og en blanding af græske og osmanniske bygninger skaber en helt særlig atmosfære. Midt i kvarteret ligger den økumeniske patriarkalske kirke, Skt. Georg (Aya Yorgi), centrum for den græsk-ortodokse kirke i hele verden. Den enkle kirke rummer uvurderlige relikvier og fortæller en historie om både tro, kultur og Istanbuls mangfoldige arv. Det er et stille, men stærkt oplevelsespunkt, langt væk fra byens turistmasser. Læs mere her på bloggen Müze Gazhane – et kulturelt fristed i et gammelt gasværk På den asiatiske side, i Kadıköy, finder man Müze Gazhane, et tidligere gasværk forvandlet til et gigantisk kultur- og oplevelsesområde. Her kan man gå på opdagelse i udstillinger om klima, miljø og teknologi, besøge kunstudstillinger, se teater eller høre koncerter. Der er børneworkshops, science-shows og interaktive oplevelser, som gør stedet ideelt for både voksne og familier. Alt dette ligger pakket ind i rå, industrielle rammer, der skaber en stemningsfuld kontrast til indholdet. Det bedste? Man er trukket væk fra byens hektiske centrum og kan slappe af i grønne områder, hyggelige caféer og åbne pladser, hvor byens puls føles langt væk. Læs mere her på bloggen Rüstem Paşa-moskeen – et hav af blå kakler gemt i bazarkvarteret Lige ved Den Egyptiske Bazar (Krydderibasaren) i Eminönü gemmer sig en af Istanbuls mest underspillede attraktioner: Rüstem Paşa-moskeen, bygget i 1560’erne af den berømte arkitekt Mimar Sinan for storvesiren Rüstem Paşa. Moskeen er relativt lille, men dens indre er overdådigt dækket af Iznik-fliser i dybblå, grønne og røde mønstre – langt rigere end selv de fleste større moskéer. Fordi den ligger lidt skjult på en forhøjet terrasse over travle gader, går mange forbi uden at opdage den. Træder man indenfor, får man til gengæld en fredelig pause midt i byens mest hektiske handelsområde, og man kan i ro og mag nyde de farvemættede dekorationer, der er et af højdepunkterne i osmannisk flisekunst. Læs mere her på bloggen Pierre Loti og Eyüp landsby, religion og panorama I Eyüp, et af de mest traditionsrige områder langs Det Gyldne Horn, finder man både religiøs tyngde og poetisk ro. Byens hjerte er den imponerende Eyüp Sultan-moské, et af de vigtigste muslimske pilgrimssteder i Tyrkiet. Herfra kan man tage den korte kabelbane op til Piyer Loti-højen, hvor man belønnes med en fantastisk udsigt over vandet og byens tage. Man kan også vælge at gå op ad højen gennem Eyüps gamle gravplads, hvor stierne snor sig forbi hundreder af gravsten. Mange bærer pudsige og til tider selvmodsigende årstal, som vækker både undren og smil. På toppen ligger caféen, som den franske forfatter Pierre Loti yndede at besøge i slutningen af 1800-tallet. Her kan man nyde et glas te og lade tankerne flyve, mens man ser solen gå ned over Det Gyldne Horn. Læs mere her på bloggen Disse fem steder er ikke de mest kendte på postkortene, men de viser Istanbul fra en anden vinkel: stille, stemningsfuld og fuld af overraskelser. Det er oplevelser, der minder én om, at byen rummer langt mere end de store monumenter – og at magien ofte findes i de oversete hjørner.

Istanbul er en by, der kan slå benene væk under enhver – på den gode måde. Men for at undgå at den også tager røven på dig - og at du når at bruge dine dage bedst, har jeg her lavet en liste med 5 punkter til hvordan du overlever (og forelsker dig i) Istanbul uden at gå i de klassiske turistfælder. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Fantastiske gratis oplevelser i Istanbul Tag ikke en taxa i myldretiden (altså stort set alle døgnets 24 timer)… medmindre du vil se byen 'slow motion' Det er Istanbuls trafik er non-stop myldretid. En tur på et par kilometer, kan nemt blive en time-lang rejse, hvor du stirrer tomt ud ad vinduet, mens taxameteret tikker lystigt. Drop taxaen, og spring i stedet på metroen eller sporvognen, der glider ubesværet gennem kaosset. Spis ikke på de åbenlyse turistrestauranter… medmindre du er vild med dyre priser og et middelmådigt måltid mad. De restauranter, der ligger lige ved siden af Den Blå Moske eller andre større turist-sights, skriger "kom ind, vi har overpriser og middelmådig mad!". Væk med den slags! Tag i stedet på opdagelse i de hyggelige sidegader, hvor de lokale spiser. Din mave (og din pengepung) vil takke dig. Gå ikke til Grand Bazaar uden at prutte… medmindre du altså er vild overpriser. På markeder som Grand Bazaar er det forventet, at du forhandler. Det er en del af spillet. Hvis du bare betaler den første pris, der bliver sagt, er det som at vinke med et stort flag, der siger "jeg er turist, tag mine penge!". Sæt i stedet dit skuespil i gang, og forhandl med et glimt i øjet. Hvem ved, måske får du dit tæppe til halv pris! Når det er sagt, så er det ikke velset at prutte i de større etablerede kædeforretninger. Glem ikke påklædningen… især i moskeerne Istanbul er moderne, men respekt for religion og kultur er stadig vigtig. Når du besøger en moske, skal du sørge for at dække skuldre og knæ. Kvinder skal også dække håret, men frygt ej, de fleste moskeer har tørklæder, du kan låne – gratis. Det er den nemmeste måde at vise respekt på og undgå at blive bedt om at gå. Det samme gælder hvis du vil besøge en af Istanbuls mange kirker! Det er i det hele taget ikke velset at gå rundt i byen i bikini, badedragt eller shorts og bar overkrop. Det hører sig til på stranden, lad det blive der. Rejs ikke hjem efter kun at have set de samme 3 steder som alle andre Ja, Hagia Sophia, Basilica Cisternen og Den Blå Moske er fantastiske. Men hvis det er det eneste, du ser, har du kun smagt flødeskummen på kagen. Tag færgen til den asiatiske side af byen og nyd en kop te i Kadıköy, slå dig løs i de farverige gader i Balat, eller tag en sejltur op og ned ad Bosporus. Ved at udforske de mindre kendte steder, opdager du den ægte sjæl af Istanbul. Her på bloggen er der masser af forslag, tips og ideer til oplevelser.

Tyrkiets transportminister, Abdulkadir Uraloğlu, er kommet i modvind på sociale medier efter at have delt en video af sig selv, der kører 224 km/t på Ankara-Niğde-motorvejen. En hastighed der markant overstiger den tilladte fartgrænse på 140 km/t. Efter videoen skabte opstandelse, valgte ministeren at forklare situationen i et efterfølgende opslag. Han indrømmede, at han var blevet fanget af en fartmåler og havde modtaget en bøde på 9.267 tyrkiske lira. Ifølge ministeren var han i gang med en testkørsel af motorvejen for at kontrollere dens tilstand, og han overskred utilsigtet hastigheden i et kort tidsrum. Han understregede samtidig, at alle er forpligtet til at overholde gældende hastighedsgrænser og lovede at være mere forsigtig fremover. Hændelsen har skabt debat om, hvorvidt offentlige embedsmænd skal tjene som eksempler for samfundet… og om ministeren overhovedet fil en bøde eller om det er en form for ‘damage control’. Men hvis han fik en bøde, hvem ender med at betale den? Den nuværende tyrkiske regering, er kendt for at fængsle sine modstandere for rygter og mindre forseelser, mens egne overtrædelser af enhver størrelse, stille og roligt glider gennem retssystemet og ofte ender med en dommerkendelse på at destruere al bevismateriale.

Haliç Metrobroen (Det Gyldne Horn metrobro) i Istanbul er en top moderne hængebro, der spænder over Det Gyldne Horn, som en vigtig del af Istanbuls metronetværk (M2-linjen) der forbinder de historiske bydele Fatih og Beyoğlu. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok  - bluesky  - youtube kanal  - videoer  - find vej Tegnet af Michel Virlogeux og Hakan Kıran, skiller broen sig ud med sin integrerede metrostation (Haliç Station), der ligger midt på broen. En særlig attraktion ved Haliç Metrobroen er dens to udsigtsplatforme der begge er strategisk placeret og fungerer som geniale "selfie-fotostudier" (se billede på toppen) med en lang stribe af Istanbuls ikoniske vartegn som baggrund - og så selvfølgelig den slående udsigt - som du kan få et indtryk af i videoen nederst. Broens totale længde er 936 meter, og under broen på Beyoğlu-siden finder man rester af den gamle Galatamur - og på Fatih siden... ja, her er alt det andet...

ISTANBUL  – I en kontroversiel kampagne har Istanbuls guvernør, Davut Gül, netop iværksat en omfattende indsamling af byens tusindvis af gadehunde. Initiativet, der officielt har til formål at gøre byens gader "sikre før skolestart," har udløst massiv kritik fra dyrevelfærdsgrupper og borgere. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Sådan får du en kat eller hund med hjem til Danmark fra Tyrkiet Kampagnen er en implementering af den national-konservative religiøse regerings ‘hundelov’. Gadehundene bliver indfanget og sendt til kommunale dyreinternater. I henhold til den nye lovgivning har hundene kun en begrænset periode til at blive adopteret. Hvis de ikke finder et hjem, risikerer de at blive aflivet. Dyrevelfærdsaktivister kalder initiativet for "makabert" og "brutalt" og frygter for dyrenes skæbne i de overfyldte internater. De peger på, at de kommunale faciliteter ofte har dårlige forhold og mangler ressourcer til at tage sig ordentligt af dyrene. I de seneste dage har sociale medier været fyldt med videoer og billeder, der viser gadehunde blive indsamlet med magt og på måder der pådrager dyret skader både fysiske og psykiske, hvilket har skabt yderligere forargelse. Kritikerne anklager regeringen og Istanbul guvernøren for at bruge "sikkerhed før skolestart" som et tyndt dække for en masseaflivning af hjemløse dyr, en praksis, som historisk har skabt stor debat i Tyrkiet. Gadehundene har altid været en integreret del af Istanbuls bybillede og kultur. For mange er de et symbol på byens generøse og gæstfrie ånd. Denne relation blev dog brutalt udfordret i 1910, da over 80.000 af byens gadehunde blev indsamlet og efterladt til en grusom død på den ubeboede ø Sivriada i Marmarahavet. Denne historiske begivenhed, kendt som "hundemassakren i 1910", huskes som en national skamplet, og mange frygter nu, at historien er ved at gentage sig. Guvernør Davut Gül, der er fra regeringens egen flok, har forsvaret aktionen og fastholder, at den er nødvendig for at "beskytte offentligheden", og at der er tale om et ansvarligt skridt. Dyreorganisationer som Haytap (tilsvarende Dyrenesbeskyttelse i Danmark) og andre organisationer, anklager regeringen for at ikke at have ned-prioriteret loven fra 2004 ("indsaml, sterilisere, sæt tilbage"). Støt Haytap: https://fonzip.com/haytap/bagis ----- illustrationen øverst er redigeret med ai.

I dag er Prinsøerne i Marmarahavet et fredfyldt tilflugtssted, men deres historie er alt andet end idyllisk. For tusind år siden var øerne ikke et feriested, men en række "politiske fængsler" for det Byzantinske Riges mægtige og faldne. Her var der ikke tale om milde eksil; kejserne og kejserinderne blev ofte maltrakteret, før de blev forvist. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Kejser Konstantin VI fik i 797 stukket sine øjne ud på befaling af sin egen mor, kejserinde Irene, før han blev sendt i eksil. Han døde af sine sår, og Irenes handling cementerede hendes ry for grusomhed. En lignende skæbne overgik den militære kejser Romanos IV Diogenes i 1071. Efter et militært nederlag blev han blindet af sine rivaler og sendt til øen Proti, hvor han døde af sine sår. Det var en brutal praksis, der skulle gøre de faldne magtesløse. Eksilet var også en skæbne for kvinder. Den farverige kejserinde Zoë blev i 1042 sendt i eksil til øen Prinkipos, hvor hun blev tvunget til at aflægge klosterløftet. Hendes eksil var dog kortvarigt, og et folkeligt oprør fik hende genindsat på tronen. De osmanniske sultaner opretholdt et helt andet system for at håndtere rivaliserende prinser. I stedet for eksil brugte de brodermord og senere "kafes" (fængsel i paladset) for at undgå borgerkrige. I den osmanniske æra blev Prinsøerne et populært rekreativt område og et sted, hvor rigere familier og hoffet byggede sommerhuse. Men den mørke tradition med at bruge øerne til politisk straf blev genoplivet i en ny historisk kontekst i det moderne Tyrkiet. Efter militærkuppet i 1960 blev øen Yassıada, en af Prinseøerne, omdannet til et fængsel for den afsatte regering. Her blev premierminister Adnan Menderes retsforfulgt og dømt til døden. Henrettelsen af Menderes og hans ministre fandt sted på İmralı-øen, der ligger i det sydlige Marmarahav. Selve retsforfølgelsen og fængslingen på Yassıada cementerede øens historiske ry som et sted for politisk undertrykkelse. Menderes tilhørte i øvrigt en national-konservativ, islamistisk-politisk fløj, som den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdoğan, også identificerer sig med. Samme præsident har ironisk nok omdøbt øen Yassıada til "Demokrati- og Friheds-øen", et pudsigt træk, når man tænker på hans fængsling af oppositionen. I dag kan du på øerne opleve enkelte af de klostre, eller deres ruiner, der var brugt som eksiler. De fleste er dog revet ned, enkelte gen-opbyggede, men på toppen af Burgasada, kan man være heldig at få lov til at komme ind og se nogle ruiner og et genopbygget kloster. Man skal bare sprøge om lov, og lægge en lille donation til stedet. Kronologisk liste over byzantinske eksiler på Prinseøerne 1. Kejser Konstantin VI (797) Eksilsteder: Ukendt kloster på en af øerne. Detaljer: Blev afsat af sin mor, fik stukket sine øjne ud og døde i eksil. 2. Kejser Michael I Rangabe (813) Eksilsteder: Øen Proti (nuværende Kınalıada). Detaljer: Abdicerede, blev kastreret og tilbragte resten af sit liv som munk. 3. Kejserinde Eufrosyne (823) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Tvunget i kloster som datter af den afsatte kejser, men senere giftet med en ny kejser for at legitimere hans styre. 4. Patriark Photios I (867) Eksilsteder: Øen Vordonisi   en ø der nu er sunket (Læs om Istanbuls Atlantis ). Detaljer: En af de mest magtfulde kirkeledere, afsat og sendt i eksil til et kloster på en ø, der i dag er under vand. 5. Kejserinde Zoë (1042) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Efter en magtkamp forvist til et kloster, men kaldt tilbage til tronen få måneder senere. 6. Kejser Romanos IV Diogenes (1071) Eksilsteder: Øen Proti (nuværende Kınalıada). Detaljer: Blindet af sine rivaler og forvist til øen, hvor han døde af sine sår. 7. Konstantin Dukas (1081) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Søn af den afsatte kejser Michael VII, forvist sammen med sin far for at leve som munk.

Ferie i Tyrkiet er for mange danskere lig med sol, strand og fristende basarer. Men når kufferten skal pakkes til hjemrejsen, er det vigtigt at have styr på de danske toldregler. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky   - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? Ferie i Tyrkiet: Har du styr på dit pas? - Hvor meget lokum, baklava & krydderier må du tage med hjem fra Tyrkiet? Hvor mange cigaretter må du egentlig tage med? Hvad med den flotte (men måske ikke helt ægte) taske? Og hvad med de søde sager til kollegerne? Få styr på reglerne i dette blogindlæg, så din ferieafslutning ikke bliver en dyr fornøjelse i tolden. Nedenfor er en overskuelig tabel, en lille quiz og nederst i indlægget har jeg sat et link sp du kan downloade reglerne som en PDF. OBS: Denne side indeholde interaktive elementer, og ses derfor bedst og optimalt på en større skærm så som iPad, Tablet, PC/Mac. Mobiltelefoners mindre skærm, kan få indholdet til at se lidt sjovt ud. Hent grafikken som en PDF:

Arif Mardin er et navn, som er tæt forbundet med nogle af de største hits i musikhistorien. Men hans baggrund var lige så fascinerende som hans musik. Han blev født i Istanbul i 1932 i en familie, der var dybt forankret i det Osmanniske Rige. Det siges at hans forfædre var i familie kan spores tilbage til år 600 og var i direkte familie med profeten. Senere rykkede de til byen Mardin. Hans forfædre havde gennem århundreder haft vigtige poster i administrationen, diplomatiet og kulturen - og rykkede på et tidpunkt familien til Konstantinopel, altså Istanbul. I slutningen af 1950'erne tog Arif Mardin springet over Atlanten for at studere på Berklee College of Music i Boston. Hans talent sprang hurtigt i øjnene, og det førte til en kæmpe karriere hos Atlantic Records. Pladeselskabet var startet af hans landsmand Ahmet Ertegun, og det fælles ophav skabte et unikt bånd. Mardin endte med at blive en af de vigtigste mænd på selskabet i årtier, hvor han arbejdede side om side med Ertegun på at skabe en lyd, der definerede en hel generation. Mardins geni lå ikke kun i selve produktionen, men i hans nyskabende arrangementer. Han var med til at ændre den måde, popalbums og filmsoundtracks lød på. Med sit sofistikerede touch og en god portion orkester, blæsere og vokalharmonier gav han den kommercielle musik et nyt og rigere udtryk. Han var den musikalske hjerne bag nogle af de mest berømte albums nogensinde, blandt andet det ikoniske Saturday Night Fever -soundtrack, som han vandt en Grammy for. For et dansk publikum er hans samarbejde med kunstnere som Aretha Franklin, Bee Gees og især Bette Midler særligt kendt. Samarbejdet med Midler blev et skelsættende partnerskab for dem begge og strakte sig over flere album som Some People's Lives  og Bathhouse Betty  samt det vildt populære soundtrack til filmen Beaches (ofte omtalt som "Friends" eller "Venner" i Danmark). Det var Mardins geniale hånd, der arrangerede Bette Midlers "Wind Beneath My Wings" til den globale hymne, vi kender i dag. Hvor tæt deres forhold var, blev måske tydeligst, da Bette Midler ærede sin ven og kollega ved at skrive og indspille sangen "The Greatest Ears in Town" til ham, mens han stadig var i live. Sangen, der er et rørende portræt af hans livsværk, udkom på hans sidste album, All My Friends Are Here . Greatest Ears In Town er også titlen på en dokumentarfilm om Arif Mardin der fik premiere i 2010. Hans arbejde med Bee Gees var helt afgørende for deres karriere. Mardin producerede nogle af deres største hits fra disco-perioden, herunder "Jive Talkin'", "Nights on Broadway" og flere sange til Saturday Night Fever  soundtracket, hvilket var med til at forme deres lyd og sende dem til tops i hele verden. Der findes ingen optegnelser over, at Arif Mardin formelt producerede musik for tyrkiske kunstnere, men han fortalte selv, at han havde en stærk forbindelse til sit hjemlands musikscene. Her var det kunstnere som Sezen Aksu og İbrahim Tatlıses, der fangede hans opmærksomhed. En fest, der blev holdt til hans ære i Istanbul, var spækket med tyrkiske stjerne som Sezen Aksu og Tarkan. Arif Mardins livshistorie er en fascinerende fortælling. Hans osmanniske arv gav ham et dybt kulturelt fundament, mens hans rejse til USA, hjulpet af en stærk forbindelse til sit hjemland via Atlantic Records, gav hans musikalske geni mulighed for at udfolde sig på den store scene. Arif Mardins død i 2006 efterlod et stort tomrum, men hans utroligt store og indflydelsesrige arbejde fortsætter med at inspirere og begejstre publikum over hele verden.

Den 17. august 1999, tidligt om morgenen, blev Marmara-regionen i Tyrkiet ramt af et massivt jordskælv. Skælvet, der målte 7,6 på Richterskalaen, var centreret nær byen İzmit og er sidenhen kendt som Kocaeli-jordskælvet. Jordskælvet varede blot 37 sekunder, men efterlod et spor af ødelæggelse. Katastrofen krævede et stort antal ofre og påvirkede et enormt område. Dødstal: Officielle tal angiver, at op mod 18.000 personer mistede livet, men mange eksperter mener, at det reelle tal var langt højere. Sårede: Det anslås at op mod 49.000 personer blev såret i katastrofen. Berørte områder: Jordskælvet ramte især byerne İzmit, Yalova og store dele af Istanbul, hvor bygninger kollapsede, og infrastrukturen blev ødelagt. Jordskælvet skyldtes bevægelse på den Nordlige Anatolske Forkastning, som er en meget aktiv geologisk zone. Denne tragedie afslørede alvorlige mangler i bygningssikkerheden i regionen, og den har siden ført til strengere bygningsregler og øget fokus på jordskælvsberedskab i Tyrkiet. Mens Tyrkiet i dag mindes ofrene for jordskælvet i 1999, må vi ikke glemme de tusindvis af familier, som stadig bor i midlertidige telt- og containerbyer efter jordskælvet ved Gaziantep i 2023. Myndighederne i Tyrkiet har dog forpligtet sig til at opføre hundredtusindvis af nye boliger for at erstatte de ødelagte bygninger. Men processen trækker ud og er brolagt med uigennemsigtige udliciteringer, vennetjenester og favorisering i fordelingen af de nye boliger. Til sammenligning tog genopbygningen af 1999 jordskælvet cirka 2 1/2 år. Som turist i Istanbul eller det øvrige Tyrkiet er det væsentligt at have sat sig ind i nogle grundlæggende forberedelsestips. Det kan du nemt gøre, mens du pakker kufferten mitistanbul.dk/jordsklv

Da jeg for første gang satte mine ben i bydelen Kadiköy i Istanbul, faldt jeg pladask for stedet, atmosfæren, menneskene og kulturen. Det var dog først cirka fem år senere, at jeg selv kunne kalde Kadiköy for mit hjem. Det er gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek I modsætning til mange andre bydele i Istanbul synes Kadiköy at holde godt fast i sin identitet som Istanbuls kulturrige perle – med ekstra højt til loftet og masser af autencitet Men bortset fra det, så er Kadiköy også et sted spækket med masser af historie. Det har jeg skrevet en længere artikel om, som du kan downloade i en 18-siders e-bog (PDF) – og som jeg har opsummeret i dette klikbare, mini-interaktive indlæg herunder. Køb eBogen: “Bosporus bankende - en historie om Kadikoy" - kun 4€ (30 KR ) Køb eBogen: “Bosporus bankende - en historie om Kadikoy" - kun 4€ (30 KR )

Et af de spørgsmål, jeg ofte modtager fra læsere, handler om reglerne for pas og visum til Tyrkiet. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Tyrkiet er et populært rejsemål for mange danskere, men desværre kan drømmen om en fantastisk oplevelse ende brat, hvis passet ikke er i orden. Det er gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul  - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek For mange opdager først dagen før afrejse, at deres pas ikke lever op til kravene. Derfor er det afgørende, at du tjekker dit pas og har styr på reglerne, allerede før  du booker din flybillet. I dette indlæg gennemgår jeg de gældende regler for indrejse i Tyrkiet med et dansk pas. Tjekliste for din rejse til Tyrkiet De tyrkiske myndigheder har specifikke krav, som dit danske pas skal opfylde for, at du kan rejse ind i landet. 1. Passets gyldighed er altafgørende Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder  fra den dag, du ankommer til Tyrkiet. Hvis dit pas udløber før denne periode, vil du blive afvist ved grænsen. Tjek derfor udløbsdatoen i god tid! 2. Visumfrihed i op til 90 dage Som dansk statsborger kan du rejse ind og opholde dig i Tyrkiet uden visum i op til 90 dage inden for en 180-dages periode. Ønsker du et længere ophold, skal du søge om en opholdstilladelse (ikamet), hvilket er et helt kapitel for sig med en række komplekse regler. 3. Passets stand Sørg for, at dit pas er i god stand. Du kan blive nægtet indrejse, hvis det er beskadiget eller slidt. Dit pas skal desuden have mindst én blank side til ind- og udrejsestempler. 4. Særlige pastyper Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved indrejse. Forlængede danske pas anerkendes derimod ikke . Rejs derfor aldrig til Tyrkiet på et forlænget pas. Vigtigt at huske Reglerne er gældende i skrivende stund, men kan ændre sig med kort varsel. Det er altid dit eget ansvar at holde dig opdateret via officielle kilder. Dette indlæg beskriver udelukkende reglerne for danske statsborgere. Har du et pas fra et andet land, bør du kontakte den tyrkiske ambassade for information. Officielle kilder: Tyrkiets Ambassade i Danmark Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? Støt mitistanbul.dk med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram  og Bluesky . Reglerne - visuelt forklaret (eller sagt på anden måde: skåret ud i pap) Illustrationen øverst i dette indlæg er ai-genereret og har elementer af både Istanbul og Alanya i baggrunden. Passet har en sjov fejlstavning af Danmark.