Indlægget kigger på den byzantinske Kejserinde Theodoras utrolige liv fra skuespillerinde til magtfuld byzantinsk hersker - om hendes indflydelse, reformer for kvinder og varige arv. tidlige liv - et kejserligt ægteskab - reformer & resultater - religiøs indflydelse - eftermæle - afslutningsvis - kilder - - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Theodora (ca. 497/500 – 28. juni 548 e.Kr.) [1] var en af de mest bemærkelsesværdige og magtfulde kvinder i det Byzantinske Riges historie. Hendes liv var en usædvanlig rejse fra samfundets bund – datter af en bjørnetæmmer og selv skuespillerinde i Konstantinopel – til positionen som kejserinde ved siden af sin mand, Kejser Justinian I (regerede 527-565 e.Kr.).[1] Ligeså beundret for sin intelligens og politiske tæft, var hun også lagt for had, i særdeleshed af den samtidige historiker Procopius, for sin påståede fortid og magtudøvelse.[1] I denne artikel kigger jeg lidt på Theodoras liv, fra hendes omstridte opvækst til hendes tid som en central politisk figur. Med et kig på hendes indflydelse på lovgivning, især for kvinders rettigheder, hendes rolle i religiøse stridigheder, hendes afgørende handling under Nika-opstanden. Hendes liv og historie rejser spørgsmål om magt, køn og historieskrivningens natur.[8] Theodoras tidlige liv En usikker start Theodora blev sandsynligvis født omkring år 500 e.Kr. i Konstantinopel.[1] Hendes far, Akakios, var bjørnetæmmer for den Grønne fraktion i Hippodromen, og hendes mor var danser og skuespillerinde.[1] Familien tilhørte byens fattigste lag. Da faderen døde tidligt, forsøgte moderen forgæves at sikre sin nye mand faderens job hos de Grønne. Familien endte med at få hjælp fra den rivaliserende Blå fraktion.[4] Livet på scenen Som ung fulgte Theodora i sin mors og søsters fodspor og blev skuespillerinde, danser og mimekunstner.[1] I datidens Byzans var disse erhverv forbundet med lav social status og blev ofte sidestillet med prostitution.[1] Den primære kilde til denne periode er Procopius' "Hemmelige Historie", et stærkt kritisk og sandsynligvis forvrænget værk, der beskriver hendes optrædener som vulgære og hendes liv som amoralsk.[1] Procopius' hadske beskrivelser skal læses kritisk, men de vidner om den modstand, en kejserinde med Theodoras baggrund mødte i aristokratiske kredse.[9] Selv venligtsindede kilder som John af Ephesus omtalte hende som "Theodora fra bordellet".[26] Rejser, omvendelse og mødet med Justinian Omkring 16-årsalderen forlod Theodora scenen for at blive elskerinde for embedsmanden Hecebolus, som hun fulgte til Nordafrika.[1] Efter forholdets afslutning opholdt hun sig i Alexandria, hvor hun muligvis konverterede til monofysitismen, en kristen trosretning, der stod i modsætning til den officielle ortodoksi.[4] Hun vendte tilbage til Konstantinopel omkring 522 og levede et mere tilbagetrukket liv som uldspinder.[4] Her mødte hun Justinian, nevø og arving til Kejser Justin I.[1] Justinian, der var betydeligt ældre, blev dybt betaget af hendes skønhed og intelligens.[4] Et kejserligt ægteskab Justinian ønskede at gifte sig med Theodora, men en gammel lov forbød mænd af senatorrang at ægte skuespillerinder.[4] Ægteskabet mødte også modstand fra Kejserinde Euphemia.[24] Først efter Euphemias død lykkedes det Justinian at få Kejser Justin I til at ændre loven, så tidligere skuespillerinder, der havde angret, kunne gifte sig ind i de højeste kredse.[1] Parret blev gift i 525.[1] At loven måtte ændres, understreger det sociale stigma og Justinians vilje til at udfordre normerne for Theodora. Kejserinde ved Justinians side: magt og politik Da Justinian blev kejser i 527, blev Theodora kronet som hans ligeværdige Augusta (kejserinde) i Hagia Sophia.[1] Selvom hun formelt ikke var medregent [5], var hendes indflydelse enorm.[3] Justinian kaldte hende sin "partner i mine overvejelser".[3] Hun deltog i statsrådsmøder, modtog gesandter og korresponderede med udenlandske herskere.[3] Embedsmænd aflagde ed til dem begge [3], og hendes navn optrådte i lovgivningen.[5] Mange mente, at det reelt var hende, der styrede riget.[5] Hun var kendt for sin intelligens, stærke vilje og beslutsomhed, men også for sin kærlighed til luksus og hofceremoniel.[1] Hun kunne være hævngerrig mod fjender, men loyal over for venner.[3] Nika-opstanden I januar 532 truede Nika-opstanden med at vælte kejserparret.[1] Opstanden udsprang af folkelig utilfredshed med høje skatter, korruption og spændinger mellem væddeløbsfraktionerne, de Blå og de Grønne.[3] Da Justinian afviste at benåde to dømte fraktionmedlemmer, forenede de Blå og Grønne sig under kampråbet "Nika!" (Sejr!).[3] Oprørerne hærgede byen, brændte den oprindelige Hagia Sophia ned og udråbte en modkejser, Hypatius.[1] Mens Justinian og hans rådgivere overvejede flugt [1], trådte Theodora frem. Ifølge Procopius holdt hun en berømt tale, hvor hun argumenterede imod flugt og erklærede, at "kongemagten (eller purpurkåben) er det bedste ligklæde" – at dø som hersker var at foretrække frem for et liv som flygtning.[1] Hendes mod overtalte Justinian til at blive og kæmpe.[3] Generalerne Belisarius og Mundus slog opstanden brutalt ned i Hippodromen, hvor tusinder blev dræbt.[1] Hypatius blev henrettet.[3] Theodoras handling cementerede hendes position som en uundværlig partner. Reformer og Resultater: Kejserindens Sociale Agenda Theodora er især kendt for sin indflydelse på love, der forbedrede kvinders retsstilling, sandsynligvis inspireret af hendes egne erfaringer.[21] Hun var en drivkraft bag reformer i Justinians lovsamling, Corpus Juris Civilis.[11] Bekæmpelse af Tvangsprostitution: Love forbød handel med piger og tvangsprostitution.[8] Bordeller blev lukket, og Theodora oprettede klostret Metanoia (Anger) som et tilflugtssted for tidligere prostituerede.[1] Styrkede Rettigheder: Kvinder fik større rettigheder ved skilsmisse [5], ret til at eje og arve ejendom [8], og døtre arvede på lige fod med sønner.[29] Beskyttelse mod Vold: Voldtægt blev strafbart med døden, og offeret arvede gerningsmandens ejendom.[11] En lov, der tillod drab på utro hustruer, blev afskaffet [21], og mødre fik værgemål over børn.[21] Disse reformer, nedfældet i en lovsamling med fundamental betydning for vestlig retsopfattelse [11], viser Theodoras engagement for at beskytte sårbare kvinder. Religiøs indflydelse: beskytter af monofysitterne Theodora var monofysit, mens Justinian var ortodoks.[1] Monofysitismen, der hævdede, at Kristus kun havde én guddommelig natur, var udbredt i øst, men anset for kættersk.[39] Theodora brugte sin indflydelse til at beskytte monofysitter, husede forfulgte præster [1], arbejdede for at mildne love mod dem [5], støttede deres kirker [53] og fremmede deres tro i Nubien.[1] Selvom hun ikke ændrede Justinians linje [5], bidrog hendes handlinger sandsynligvis til at bevare loyaliteten i de østlige provinser, hvilket var politisk vigtigt.[39] Eftermæle og historisk betydning Theodora døde i 548, omkring 51 år gammel, sandsynligvis af kræft.[1] Justinian sørgede dybt og giftede sig aldrig igen.[1] Hendes død markerede en nedgang i lovgivningsaktiviteten.[1] Hendes eftermæle er komplekst. Hun huskes som en indflydelsesrig kejserinde, intelligent og handlekraftig.[1] Hun æres som helgen i den Ortodokse Kirke [3] og ses som en forkæmper for kvinders rettigheder.[12] Samtidig har Procopius' " Hemmelige Historie"  tegnet et billede af hende som amoralsk og magtsyg [1], et billede der har påvirket opfattelsen af hende i århundreder.[17] Den "virkelige" Theodora var sandsynligvis en sammensat figur, formet af både hendes hårde fortid og hendes position på magtens tinde. Fysiske spor: mosaikker og bygninger Justinians og Theodoras æra var en guldalder for byzantinsk kunst og arkitektur. San Vitale, Ravenna Basilica di San Vitale i Ravenna (indviet 547) [18] rummer berømte mosaikker af Justinian og Theodora med deres hof.[18] De er placeret i apsis og viser kejserparret i en ceremoniel procession med gaver til kirken.[18] Theodora er afbildet i overdådig kejserlig dragt med krone og smykker.[18] Mosaikkerne er ikke en gengivelse af et virkeligt besøg – kejserparret kom aldrig til Ravenna [19] – men en politisk manifestation af deres magt i den nyerobrede by.[19] Hagia Sophia, Konstantinopel Den mest berømte bygning er Hagia Sophia (Hellig Visdom) i Konstantinopel.[1] Den oprindelige kirke brændte under Nika-opstanden [23], men Justinian og Theodora genopførte den på kun fem år (indviet 537).[23] Den nye kirke, med sin revolutionerende kuppelkonstruktion, blev et symbol på byzantinsk magt og arkitektur.[57] Theodora var utvivlsomt medinitiativtager til projektet.[11] I kirkens øvre galleri findes et område, der traditionelt anses for at have været kejserindens plads under gudstjenester.[61] Afslutningsvis Kejserinde Theodoras liv var en dramatisk rejse fra samfundets bund til toppen af det Byzantinske Rige. Hendes partnerskab med Justinian formede en æra. Hendes intelligens og mod, især under Nika-opstanden, var afgørende. Hendes indflydelse på lovgivningen, specielt for kvinders rettigheder, og hendes rolle i religiøse anliggender viser hendes politiske tæft og personlige engagement. Selvom hendes eftermæle er farvet af Procopius' kritik, står hendes aftryk klart. Hun var en kvinde, der brød normer, opnåede magt og brugte den til at forme sin tid. Jeg kan ikke lade være med at drage nogle sammenligninger mellem Theodora og den argentinske præsidentfrue Eva Perón (1919-1952). De kom begge fra beskedne kår og havde begge en karriere på de skrå brædder af den ene eller anden art. Begge benyttede hårde og brutale virkemidler, og så har de begge et stærkt eftermæle. Der er selvfølgelig en lang række punkter, der adskiller de to; ét er, at man gennem de sidste 100 år ‘ved bedre’ - det gjorde man ikke helt for 1500 år siden. Selv er jeg ‘forelsket’ i bogen "Theodora, a portrait in a Byzantine landscape" skrevet af Antony Bridge. En bog, jeg klart vil anbefale dig at læse, hvis du higer efter mere afbalanceret og spændende læsning om den byzantinske kejserinde Theodora. Kilder Empress Theodora - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/Empress_Theodora/ Empress Theodora Timeline - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/timeline/Empress_Theodora/ Theodora (wife of Justinian I) - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Theodora_(wife_of_Justinian_I) Theodora | EBSCO Research Starters, https://www.ebsco.com/research-starters/biography/theodora Theodora | Empress, Biography, Accomplishments, Justinian ..., https://www.britannica.com/biography/Theodora-Byzantine-empress-died-548 Theodora, Eastern Roman Empress (c.485 - 548) - Genealogy - Geni.com , 2025, https://www.geni.com/people/Theodora-Eastern-Roman-Empress/6000000003645853331 Search Results: Empress Theodora - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/search/?q=Empress+Theodora Empress Theodora - StoryMaps, https://www.storymaps.com/stories/94728abc4b4d49219ee56c48cd0e33db Theodora, Empress of the Byzantines - Women in Antiquity https://womeninantiquity.wordpress.com/2018/11/27/theodora-empress-of-the-byzantines/ 10 Facts About Theodora: Byzantine Empress, Courtesan and Feminist - History Hit, https://www.historyhit.com/facts-about-theodora-byzantine-empress-courtesan-and-feminist/ Byzantine Empress Theodora: The Legacy of a Powerful Woman - TheCollector, https://www.thecollector.com/empress-theodora-life-and-legacy/ Theodora: A True Heroine? - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/article/603/theodora-a-true-heroine/ Notes on Empress Theodora - C. T. Evans, https://www.ctevans.net/Nvcc/HIS111/Notes/Theodora.html Theodora, Empress Collection - Visual Museum of Women in Christianity, https://www.visualmuseum.gallery/theodora-empress-collection/ Procopius - Wikipedia, accessed on April 18, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Procopius What Was Procopius' “Secret History”? (& Why You Shouldn't Trust It ..., https://www.thecollector.com/procopius-the-secret-history/ The Empress Theodora - Bible Hub, https://biblehub.com/library/brittain/women_of_early_christianity/xi_the_empress_theodora.htm Basilica of San Vitale - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Basilica_of_San_Vitale Ravenna's Treasures: Mosaics in San Vitale | DailyArt Magazine, https://www.dailyartmagazine.com/san-vitale-mosaics/ Theodora - Britannica Presents 100 Women Trailblazers, https://www.britannica.com/explore/100women/profiles/theodora Empress Theodora: Influence and Legacy of a Byzantine Ruler - The Roman Empire, https://roman-empire.net/people/women-who-shaped-rome-people/empress-theodora en.wikipedia.org , https://en.wikipedia.org/wiki/Theodora_(wife_of_Justinian_I)#:~:text=Justinian%20and%20Theodora%20constructed%20a,first%20empress%20to%20receive%20adoratio . Theodora Place Setting - Brooklyn Museum, https://www.brooklynmuseum.org/nl-NL/objects/166080 Empress Theodora - Byzantine Pioneer of Women's Rights - Inspired Antiquity, http://www.inspiredantiquity.com/2024/01/empress-theodora-byzantine-pioneer-of.html Empress Theodora and the Medieval Origins of Women's Rights - Ms. Magazine, https://msmagazine.com/2020/03/28/empress-theodora-and-the-medieval-origins-of-womens-rights/ Roman Emperors - DIR Theodora, https://roman-emperors.sites.luc.edu/dora.htm Theodora - wife of Justinian the Great - Hagia Sophia History - - Pallasart Web Design,, https://www.pallasweb.com/deesis/theodora-wife-of-justinian-i.html www.worldhistory.org , https://www.worldhistory.org/Empress_Theodora/#:~:text=Early%20Life&text=The%206th%2Dcentury%20CE%20Byzantine,acrobat%2C%20dancer%2C%20and%20stripper . Justinian and Theodora: A Love Story | Charlotte Riggle, https://charlotteriggle.com/justinian-and-theodora-a-love-story/ Justinian and Theodora — Kingdom Preppers, https://kingdompreppers.org/churchianity/part-12 Theodora and Justinian I - Sagas of She - WordPress.com , https://sagasofshe.wordpress.com/2020/02/12/theodora-and-justinian-i/ Roman historians, is Procopius' “secret history” a credible source? https://www.reddit.com/r/AskHistorians/comments/sbjkf6/roman_historians_is_procopius_secret_history_a/ Procopius - The Secret History of the Court of Justinian - Pallasart Web Design, https://www.pallasweb.com/deesis/the-secret-history-of-procopius.html 6 Times Empress Theodora Exercised Political Power - The Byzantium Blogger, https://byzantium-blogger.blog/2024/07/18/6-times-empress-theodora-exercised-political-power/ Women in Church History: Theodora (c. 500–547) -, https://rcus.org/article/women-in-church-history-theodora-c-500-547/ Empress Theodora—Sinner or Saint? - Femmina Classica, https://femminaclassica.com/empress-theodora-sinner-or-saint/ Procopius Bias In His Distaste Of Theodora - 1163 Words | Bartleby, https://www.bartleby.com/essay/Procopius-Bias-In-His-Distaste-Of-Theodora-D72E14E5C3052B97 Empress Theodora - Ancient Champion of Women's Rights - Awesome Stories, https://www.awesomestories.com/pdf/make/143884 Understanding Theodora: The Role of the Empress in Sixth Century Imperial Religious Policy - LOUIS, , https://louis.uah.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1309&context=honors-capstones Justinian and Theodora | Western Civilization - Lumen Learning, https://courses.lumenlearning.com/atd-herkimer-westerncivilization/chapter/justinian-and-theodora/ Justinian's reign and legal reforms | Early World Civilizations Class Notes - Fiveable, https://library.fiveable.me/early-world-civilizations/unit-14/justinians-reign-legal-reforms/study-guide/zXbrttCDOuUB6em0 Byzantine Emperor Justinian and Theodora, the Ultimate Power Couple - Greek Reporter, https://greekreporter.com/2025/01/02/byzantine-emperor-justinian-theodora-power-couple/ Justinian's Code | EBSCO Research Starters, https://www.ebsco.com/research-starters/law/justinians-code Nika riots - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Nika_riots Byzantine Empire: Justinian and Theodora - Purple is the Noblest Shroud - Extra History - Part 3 - YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=eGL_M1SQV5E The Nika riot, https://penelope.uchicago.edu/encyclopaedia_romana/circusmaximus/nika.html An illustrated description of Hagia Sophia in Istanbul aka Constantinople - Rome Art Lover, https://www.romeartlover.it/Istanbu1.html theodora speech.docx, https://www.newpaltz.k12.ny.us/cms/lib/NY01000611/Centricity/Domain/121/theodora%20speech.docx Theodora's speech - Charles Ellingworth, http://www.charlesellingworth.com/2018/05/theodoras-speech.html War - Theodora - Speaking While Female Speech Bank, https://speakingwhilefemale.co/war-theodora/ Empress Theodora and the Origin of Women's Rights - Douglas A. Burton https://douglasaburton.com/empress-theodora-and-the-origin-of-womens-rights/ Empress Theodora - Origins of Women's Rights - Douglas A. Burton, https://douglasaburton.com/empress-theodora-origins-of-womens-rights/ (PDF) 7. The Image of the Empress Theodora as Patron - ResearchGate, https://www.researchgate.net/publication/269749352_7_The_Image_of_the_Empress_Theodora_as_Patron Justinian Mosaic, San Vitale (article) - Khan Academy, https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/early-europe-and-colonial-americas/medieval-europe-islamic-world/a/justinian-mosaic-san-vitale Basilica of San Vitale - The Byzantine Legacy, https://www.thebyzantinelegacy.com/san-vitale The Procession of Justinian and Theodora in the Basilica of San Vitale - Ravenna Turismo, https://www.turismo.ra.it/en/myravenna/city-of-art/procession-justinian-theodora-san-vitale/ Archnet > Site > Hagia Sophia, https://www.archnet.org/sites/1989?media_content_id=11916 Hagia Sophia - The Byzantine Legacy, https://www.thebyzantinelegacy.com/hagia-sophia Hagia Sophia - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Hagia_Sophia Empress Theodora, rhetoric, and Byzantine primary sources - Smarthistory, https://smarthistory.org/theodora-rhetoric/ The Empress's Spot - Eileen Stephenson, https://eileenstephenson.com/the-empresss-spot/

Konstantinopel, en by der både var centrum for det Sen-romerske rige og det tidlige Byzantiner rige , to perioder der har sat et afgørende præg på byens udvikling og identitet. Tese - historisk kontekst - sen-romersk periode - tidlig byzantinsk periode - Ikonoklasme og ortodoksi - sammenligning & kontrast - arkæologiske fund - konklusion - kilder - note - tag med på en Mit Istanbul Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk - podcast Jeg vil her sammenligne og kontrastere de to perioder i Konstantinopels historie, med fokus på de vigtigste begivenheder, kulturelle og sociale aspekter samt arkæologiske fund. Da navnet Istanbul først blev officielt fra 1930, vil jeg i nærværende tekst benytte navnet Konstantinopel - der var byens navn fra cirka 330 e.Kr til 1930. Historisk kontekst For at forstå Konstantinopels betydning i den Sen Romerske og tidlige Byzantinske periode er det vigtigt at se på den bredere historiske kontekst. I midten af det 3. århundrede e.Kr . oplevede Romerriget en periode med ustabilitet og krise. For at imødegå disse udfordringer gennemførte kejser Diocletian en række reformer, der ændrede den administrative struktur og centraliserede magten [1] . Kejser Konstantin den Store fortsatte denne centralisering af magten og legaliserede kristendommen, hvilket markerede et skift væk fra den traditionelle romerske polyteisme [2] . Disse politiske og religiøse forandringer banede vejen for Konstantinopels tilblivende som et nyt magtcentrum i det østlige Middelhavsområde. Sen-romerske periode i Konstantinopel Den Sen Romerske periode i Konstantinopel er generelt defineret som perioden fra ca. 250 e.Kr . til 450 e.Kr [3] .. I løbet af denne tid oplevede byen en række betydelige forandringer: Kejser Konstantin den Stores grundlæggelse af byen: I 330 e.Kr . flyttede Konstantin den Store den romerske hovedstad fra Rom til Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel [4] . Denne begivenhed markerede en ny æra for byen og for det østlige romerske rige. Konstantinopel blev strategisk placeret ved Bosporusstrædet, der forbandt Europa og Asien, og byen blev hurtigt et vigtigt handelscenter [5] . Kristendommens fremkomst: Konstantinopel blev et vigtigt centrum for kristendommen, og i 380 e.Kr . blev kristendommen erklæret som den officielle religion i det romerske rige af kejser Theodosius I [6] . Denne religiøse omvæltning havde en dybtgående indflydelse på byens kultur og samfund. Kristendommen erstattede de traditionelle romerske guder og gudinder, og nye kirker og klostre blev bygget [7] . Bygning af Theodosiusmurene: For at beskytte byen mod invasioner blev Theodosiusmurene bygget i begyndelsen af det 5. århundrede [4] . Murene spillede en afgørende rolle i byens forsvar i århundreder. Kulturelt og socialt liv: Konstantinopel var en kosmopolitisk by, der tiltrak folk fra hele Middelhavsområdet [5] . Byens placering som et knudepunkt for handelsruter betød, at der var en konstant strøm af købmænd, rejsende og immigranter fra forskellige kulturer og med forskellige sprog [7] . Konstantinopels markeder var fyldt med varer fra hele verden, herunder elfenben, silke, pelsværk, parfume og andre luksusvarer [7] . Der var dog også store sociale forskelle i byen, og mange mennesker levede i fattigdom [7] . Kejseren sørgede for brød til de arbejdsløse, der til gengæld udførte opgaver som gadefejning og lugning af offentlige haver [7] . Tidlige byzantinske periode i Konstantinopel Den tidlige Byzantinske periode i Konstantinopel strækker sig fra ca. 330 e.Kr . til 843 e.Kr [2] . I denne periode oplevede byen en række vigtige begivenheder og udviklinger: Justinians regeringstid: Kejser Justinian I (527-565 e.Kr .) var en af de mest betydningsfulde kejsere i den tidlige Byzantinske periode [8] . Han er kendt for sine ambitiøse militære kampagner, der genvandt dele af det vestlige romerske rige, samt for sin kodifikation af romersk lov og (gen)opførelsen af Hagia Sophia. Nika-opstanden: I 532 e.Kr . blev Konstantinopel rystet af Nika-opstanden, et voldsomt oprør, der truede Justinians styre [4] . Oprøret opstod som følge af utilfredshed med skatter og politiske intriger, og det førte til omfattende ødelæggelser i byen. Justinian var dog i stand til at undertrykke oprøret og konsolidere sin magt. Kulturelt og socialt liv: Kristendommen spillede en central rolle i det Byzantinske samfund [9] . Konstantinopel var et vigtigt center for handel og kultur og var utrolig mangfoldig [10] . Byen havde en veludviklet social struktur med forskellige klasser og hierarkier [11] . Kvinder spillede en vigtig rolle i familien og i det offentlige liv, og kejserinde Theodora var kendt for sin indflydelse og sine reformer, der forbedrede kvinders rettigheder [10]. Uddannelse var højt værdsat i det Byzantinske samfund, og der var fokus på klassisk uddannelse og retorik [12] . Ikonoklasme og ortodoksi I det 8. og 9. århundrede var der en teologisk konflikt om brugen af religiøse billeder (ikoner) i tilbedelse [8] . Denne periode med ikonoklasme (billedstorm) delte riget dybt og resulterte i ødelæggelsen af mange religiøse ikoner og kunstværker. Kejser Leo III indførte et forbud mod ikoner i 730 e.Kr ., og denne politik blev fortsat af hans efterfølgere [13] . Ikonoklasmen førte til omfattende religiøse og politiske stridigheder i det Byzantinske Rige. I 843 e.Kr . blev ikonoklasmen endelig afsluttet med "Triumf af Ortodoksi", og ærbødighed for ikoner blev genoprettet [2] . Denne begivenhed havde en varig indflydelse på den Byzantinske religiøse praksis og kunst. Sammenligning og kontraster Selvom den Sen Romerske periode og den tidlige Byzantinske periode i Konstantinopel er tæt forbundne, er der også nogle vigtige forskelle: Religion: I den Sen Romerske periode var der en overgang fra romersk polyteisme til kristendom. I den tidlige Byzantinske periode var kristendommen den dominerende religion, og den østlige ortodokse kirke spillede en central rolle i samfundet. Denne forskel afspejles i byens arkitektur, hvor hedenske templer blev erstattet af kristne kirker [14] . Sprog: Mens Latin var det officielle sprog i det Sen Romerske Rige, blev græsk gradvist mere dominerende i den tidlige Byzantinske periode [15] . Denne sproglige ændring afspejlede den stigende indflydelse af græsk kultur og den østlige del af riget. Kultur: Den tidlige Byzantinske kultur var en blanding af romerske, græske og kristne elementer [16] . Den Byzantinske kunst og arkitektur udviklede sig i en unik retning, med fokus på religiøse motiver og ikonografi. Byzantinske kunstnere udviklede nye stilarter og teknikker, der adskilte sig fra den klassiske romerske kunst [14] . Politik: I den Sen Romerske periode var der en centraliseret statsmagt, men i den tidlige Byzantinske periode blev riget mere decentraliseret, med temaer (administrative regioner) styret af militære guvernører [17] . Denne decentralisering var en reaktion på de militære trusler, som riget stod over for, og det gav lokale ledere mere autonomi. Arkæologiske fund Arkæologiske fund fra det der engang var Konstantinopel har givet, og fortsætter med at give, eftertiden værdifuld viden om både den Sen Romerske og den tidlige Byzantinske periode. Bygningsværker Theodosiusmurene: Ruinerne af Theodosiusmurene (Konstantinopels bymure) giver et indblik i byens forsvarssystemer i den Sen Romerske periode. Hagia Sophia: Hagia Sophia er et af de mest ikoniske bygningsværker fra den tidlige Byzantinske periode og viser den Byzantinske arkitekturs storhed. Hagia Sophia er et eksempel på den Byzantinske innovation inden for arkitektur, med sin store kuppel og komplekse design [14] . Kunstværker Mosaikker og fresker: Mosaikker og fresker fra den Sen Romerske og tidlige Byzantinske periode er fundet blandt andet i kirker og paladser i Konstantinopel. Disse kunstværker giver et indblik i datidens religiøse og kulturelle liv. Genstande Keramik og mønter: Fund af keramik og mønter giver viden om handel og økonomiske forhold i Konstantinopel i de to perioder [18] . En konklusion Den Sen-romerske og tidlige byzantinske periode i Konstantinopel var to formative perioder i byens historie. Begge perioder var præget af større forandringer og udviklinger inden for religion, politik, kultur og samfund. Arkæologiske fund leverer en dybere forståelse af begge perioder og af Konstantinopels rolle som en kerne i den sen-romerske og byzantinske verden. Den sen-romerske periode lagde grunden til Konstantinopel som et nyt magtcentrum, mens den tidlige Byzantinske periode etablerede byen som et centrum for kristen ortodoksi og byzantinsk kultur. Kilder 1. The Late Roman Empire | Oxford Centre for Late Antiquity, https://www.ocla.ox.ac.uk/the-late-roman-empire 2. Byzantine Empire - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Byzantine_Empire 3. Chronological periods of the Byzantine Empire (article) - Khan Academy, https://www.khanacademy.org/humanities/medieval-world/byzantine1/beginners-guide-byzantine/a/about-the-chronological-periods-of-the-byzantine-empire 4. Constantinople - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Constantinople 5. Constantinople ‑ Facts, Summary, & Significance | HISTORY, https://www.history.com/topics/middle-east/constantinople 6. www.nga.gov , https://www.nga.gov/features/byzantine/byzantine-empire-chronology-.html 7. 6.1 Introduction 6.2 Constantinople, https://www.mcpsmt.org/cms/lib/MT01001940/Centricity/Domain/2034/Ch.%206%20online%20text.pdf 8. Major Events & Figures - Byzantine Tradition, https://www.byzantinetradition.org/historical-development/major-events-figures 9. www.khanacademy.org , https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/a/byzantine-culture-and-society#:~:text=A%20central%20feature%20of%20Byzantine,celibacy%20were%20celebrated%20and%20respected . 10. Byzantine culture and society (article) - Khan Academy, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/a/byzantine-culture-and-society 11. Society in the Byzantine Empire - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/article/1214/society-in-the-byzantine-empire/ 12. Daily Life in the Byzantine Empire - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/article/1220/daily-life-in-the-byzantine-empire/ 13. Constantinople Timeline - World History Encyclopedia, https://www.worldhistory.org/timeline/Constantinople/ 14. Byzantine architecture - Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Byzantine_architecture 15. Comparing Roman and Byzantine Empires (video) - Khan Academy, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/v/comparing-roman-and-byzantine-empires 16. Roman and Byzantine Empire Comparison Series- Part3: Imperial Life and Culture, https://byzantium-blogger.blog/2020/05/27/roman-and-byzantine-empire-comparison-series-part3-life-and-culture/ 17. Byzantium (ca. 330–1453) | Essay | The Metropolitan Museum of Art | Heilbrunn Timeline of Art History, https://www.metmuseum.org/TOAH/HD/byza/hd_byza.htm 18. Living as a Roman Citizen in Byzantine Rome: The Archaeology of Exchange and Identity - Leiden Medievalists Blog, https://www.leidenmedievalistsblog.nl/articles/living-as-a-roman-citizen-in-byzantine-rome-tthe-archaeology-of-exchange-and-identity --- Note : I løbet af foråret 2025 vil jeg offentliggøre redigerede udgaver af nogle af mine mere akademiske rapporter, og artikler online her på mitistanbul.dk .

Mustafa Kemal Atatürk er en central figur i det moderne Tyrkiets historie. Han grundlagde republikken i 1923 og gennemførte omfattende reformer. Atatürks er i dagens Tyrkiet stadig tydelig, og han æres og hyldes som landsfader. I denne artikel tager vi et kig på Atatürk dyrkelsen samt ideologien og indflydelsen, der samtidigt også er genstand for debat. Vil du støtte mitistanbul.dk? - Lyt til Samtaler fra Istanbul - kilder At dyrke: At avle. At styrke. At beundre. At ære [aba] I det moderne Tyrkiets historie indtager Mustafa Kemal Atatürk en helt særlig plads. Han var manden, der i 1923 stod i spidsen for grundlæggelsen af den nye tyrkiske republik i kølvandet på det mægtige Osmannerriges fald, og han satte gang i en række dybtgående politiske, økonomiske og kulturelle reformer [a, b]. Hans klare mål var at forme en moderne, republikansk og sekulær nationalstat ud af imperiets ruiner [a]. Som en anerkendelse af hans afgørende rolle i denne transformation besluttede det tyrkiske parlament i 1934 at give ham navnet Atatürk, der så smukt betyder "tyrkernes fader" [c, d, e, f, g, h]. Han forblev landets præsident indtil sin død i 1938 [g, i]. Atatürks lederskab var intet mindre end afgørende for at omdanne Tyrkiet fra en muslimsk kerne i et vidtstrakt imperium til en moderne, sekulær nationalstat, der kunne stå på egne ben [a, j]. Efter Osmannerrigets nederlag i Første Verdenskrig trådte han i karakter som leder af den tyrkiske nationalbevægelse, der med stædighed og kraft gjorde modstand mod stormagternes planer om at dele riget. I stedet sikrede han Tyrkiets uafhængighed og markerede et endeligt brud med fortiden ved at afskaffe sultanatet i 1922 [b, k]. Blot tre måneder senere kunne han med stolthed proklamere Republikken Tyrkiet [c, l]. I denne afgørende periode formåede han at samle det tyrkiske folk omkring en fælles forståelse af sprog, identitet og historie, hvilket skabte en stærk følelse af nationalt sammenhold [d, m]. Han insisterede på landets totale uafhængighed og på at beskytte den tyrkiske befolknings interesser på "tyrkisk jord" [a, n]. Atatürks reformer var ikke blot overfladiske justeringer; de var dybtgående og havde til hensigt at modernisere det tyrkiske samfund fra grunden og op [a, b, o]. Han indførte et system med gratis og obligatorisk grundskole og etablerede tusindvis af nye skoler over hele landet i et forsøg på at hæve læsefærdigheden og skabe en fælles "offentlig kultur" [a, p]. Han søgte endda råd fra den anerkendte amerikanske pædagog John Dewey i udformningen af disse uddannelsesreformer [a, q]. En af de mest markante ændringer var overgangen fra det arabiske skriftsprog til det latinske alfabet, en reform han selv aktivt kæmpede for ved at undervise befolkningen i den nye skrift [a, b, c, g, i, r]. Tyrkiske kvinder opnåede lige civile og politiske rettigheder, herunder retten til at stemme i 1934, hvilket tydeligt understregede Atatürks tro på ligestilling som en nødvendig forudsætning for samfundets udvikling [a, b, c, d, g, s]. Religiøse autoriteter og symboler, såsom mændenes fez og kvindernes burka, blev forbudt i et forsøg på at sekularisere det offentlige rum og skabe en mere vestlig fremtoning; der blev endda oprettet et særligt "modepoliti" for at sikre, at de nye klædningsregler blev overholdt [b, c, d, h, t]. I 1926 blev en helt ny civil lovbog, baseret på schweizisk model, indført, hvilket markerede et vigtigt skridt i moderniseringen af retssystemet [a, u]. Et centralt element i Atatürks vision var den klare adskillelse af religion og stat, et princip der kom til at danne grundlaget for den tyrkiske republiks sekulære karakter [b, c, d, e, f, g, v]. Som en direkte konsekvens heraf blev det gamle kalifat afskaffet i 1924, og den islamiske kalender blev erstattet af den vestlige, gregorianske kalender [b, g, h, w]. Derudover blev de islamiske domstole lukket ned, og der blev etableret obligatorisk skolegang samt etableret mange nye universiteter, der åbnede dørene for både mænd og kvinder [b, c, g, x]. Selvom Atatürk selv var muslim, repræsenterede hans tilgang til islam et radikalt brud med traditionen, idet han mente, at religion skulle være en privat sag og ikke blande sig i det offentlige liv [f, y]. Han lukkede også de mystiske dervishernes loger der fik status som museer, symbolpolitisk for at skabe et opgør med fortidens religiøse praksisser [a, z]. Alle disse omfattende reformer, der blev gennemført på godt og vel 15 år, fortæller historien om en dybtgående transformation af hele det tyrkiske samfund [d]. Inspirationen til mange af disse reformer kom fra vestlige lande, som afspejlede et tydeligt ønske om at modernisere Tyrkiet efter et mere europæisk mønster [a, c, g, i, aa]. Det er dog værd at bemærke, at det var Atatürk der oprettede Direktoratet for Religiøse Anliggender (Diyanet) i 1924, en indikation om en kompleks tilgang til forholdet mellem stat og religion, hvor staten stadig ønskede at have en vis kontrol over religiøse spørgsmål [f, ab]. Kemalisme, den tyrkiske nationalstats officielle ideologi, er naturligvis opkaldt efter Kemal Atatürk og blev formelt formuleret i 1931 og efterfølgende indskrevet i forfatningen i 1937 [e, f, ac]. Denne ideologi havde som mål at udvikle en stærk, europæisk orienteret og fremadskuende tyrkisk nationalisme, der skulle erstatte det Osmanniske Riges traditionelle selvforståelse [e, ad]. Kemalismen lægger stor vægt på national solidaritet på tværs af sociale klasser og legitimerer statens betydelige rolle i landets økonomiske udvikling [b, e, ae]. Et afgørende princip i kemalismen er sekularismen, som indebærer en klar adskillelse af religion og stat efter det franske forbillede (laïcité) [e, f, af]. Ideologien hviler på seks grundlæggende principper: republikanisme, nationalisme, sekularisme, populisme, etatisme og revolution, som mange af Atatürks reformer var baseret på [b, ag]. Kemalismen fungerer som det ideologiske fundament for den tyrkiske republik og for den udbredte dyrkelse af Atatürk [e, ah, ai]. Den fremmer en stærk tyrkisk nationalisme, hvor Atatürk indtager rollen som selve "tyrkernes fader", hvilket understreges af det ærefulde navn, han modtog i 1934 [e, aj]. Ved at skabe en ny national identitet i kølvandet på det Osmanniske Riges opløsning blev Atatürk selve symbolet på denne nye identitet og dermed genstand for national ærbødighed [ak]. Selvom sekularisme er et kerneelement i kemalismen, har der siden republikkens fødsel været en konstant kamp om fortolkningen af religionsfrihed mellem sekulære kræfter og islamiske grupper [f, al]. Militæret har historisk set spillet en vigtig rolle i at opretholde statens sekulære karakter, ofte ved at gribe ind i politik [e, f, am]. Nogle forskere har endda argumenteret for, at kemalismen med sin betoning af en stærk stat og en central leder har efterladt en autoritær arv i Tyrkiets politiske system, og at Atatürks politiske inspiration snarere kom fra det fascistiske Italien end fra Oplysningstidens demokratiske idealer [an, ao]. Dyrkelsen af Atatürk er ikke bare en abstrakt idé; dyrkelsen er dyb og meget synlig i det tyrkiske samfund [e, ap]. Efter sin død i 1938 blev han ophøjet til et nationalt ikon, og der blev skabt en omfattende personkult omkring ham, der hylder ham som et militært geni, en landsfader, en visionær statsmand og folkets lærer [e, aq]. Atatürk er nærværende overalt i Tyrkiet gennem utallige monumenter, statuer, buster, relieffer, malerier og fotografier [e, ar]. I stort set hver eneste by kan man finde en statue af ham, og hans portræt pryder pengesedler, offentlige bygninger, skoler, kontorer og mange tyrkiske hjem [d, e, as]. Ofte ser man også hans berømte citat "Fred i hjemmet – Fred i verden" [d, at]. Hvert år på årsdagen for hans død, den 10. november præcis kl. 9.05, stopper trafikken, og folk på gaden holder et minuts stilhed for at ære hans minde [a, au]. Utallige mindesmærker, veje og pladser er opkaldt efter ham, herunder den tidligere Atatürk International Airport i Istanbul og Atatürk Broen, der elegant spænder over Det Gyldne Horn [a, av]. Hans imponerende mausoleum, Anıtkabir, i Ankara er et storslået bygningsværk, der hvert år besøges af mange mennesker, især på nationale helligdage som Republikkens Dag [a, e, aw]. For at beskytte hans eftermæle vedtog det tyrkiske parlament i 1951 en lov, der kriminaliserer enhver form for fornærmelse mod hans minde samt ødelæggelse af genstande, der repræsenterer ham [a, e, ax]. I 1981, på hundredeårsdagen for hans fødsel, blev hans minde hædret af FN og UNESCO, som erklærede året for "Verdens Atatürk-året" og anerkendte ham som "lederen af den første kamp mod kolonialisme og imperialisme" [a, ay]. Denne allestedsnærværelse af Atatürk i det offentlige rum understreger hans fortsatte og dybe betydning for den nationale identitet og den kollektive historiske bevidsthed [az]. Lovgivningen, der beskytter hans minde, afspejler den officielle respekt, men har også givet anledning til debat om grænserne for ytringsfriheden i Tyrkiet [e, ba]. Den internationale anerkendelse af hans bidrag understreger hans globale betydning som en afgørende historisk figur [bb]. Selvom Atatürk fortsat nyder enorm respekt i Tyrkiet, har der været både kontroverser og en udvikling i synet på ham og hans ideologi, kemalismen [bc]. Spørgsmålet om religionens rolle i samfundet har været et konstant og til tider bittert stridspunkt mellem sekulære og islamiske kræfter siden republikkens grundlæggelse [e, f, bd]. Det islamisk-konservative Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), som har siddet ved magten siden 2002, har forsøgt at udfordre den tætte forbindelse mellem Atatürk, kemalismen og staten, dog med en vis begrænsning i succesen, da Atatürk primært er blevet reduceret til et nationalt symbol snarere end en aktiv politisk rettesnor [e, f, be]. Siden republikkens fødsel, har militæret gentagne gange grebet ind politisk for at sikre opretholdelsen af den sekulære stat i overensstemmelse med de kemalistiske principper [e, f, bf]. Nogle historikere har endda fremsat den tanke, at Atatürks æra måske kun udgør en kort parentes i Tyrkiets lange og komplekse historie [bg, bh]. Der er også en løbende debat om, hvorvidt kemalismen primært var en fasttømret ideologi eller snarere en pragmatisk metode til at etablere en helt ny nation fra bunden [bi, bj]. Kritikere har peget på, at kemalismen skabte en afstand mellem eliten og den brede befolkning og ikke altid formåede at skabe bæredygtige alternativer til de gamle samfundsstrukturer [bk, bl]. Selvom kemalismen traditionelt har været respekteret af mange, har den ikke været universelt elsket og dyrket af alle dele af befolkningen [e, bm]. Spørgsmålet om Atatürks arv og kemalismens fortsatte relevans er fortsat et centralt tema i tyrkisk politik og bidrager til den eksisterende politiske polarisering [e, f, bn]. Fremkomsten af politiske kræfter som AKP peger tydeligt hen mod en ændring i det politiske landskab, hvor Atatürks ideologi måske ikke længere har den samme dominerende position som tidligere [e, bo]. Der er også en stigende tendens til at revurdere historien og Atatürks rolle, især i forhold til følsomme spørgsmål som tyrkificeringen af etniske minoriteter i landet [b, c, bp]. Afslutningsvis står det klart, at Mustafa Kemal Atatürk indtager en central og fortsat yderst betydningsfuld plads i Tyrkiets nationale bevidsthed [bq]. Hans lederskab i forbindelse med grundlæggelsen af republikken og de gennemgribende reformer, han iværksatte, har på afgørende vis formet det moderne Tyrkiet, som vi kender det i dag [br]. Dyrkelsen af Atatürk kommer til udtryk på mange forskellige måder i det tyrkiske samfund og er tæt forbundet med den kemalistiske ideologi, der har fungeret som en vigtig rettesnor for landets udvikling gennem årtier [bs]. Selvom hans eftermæle fortsat er genstand for debat og fortolkning i et Tyrkiet, der konstant er i bevægelse, forbliver Atatürk et samlende nationalt symbol, hvis indflydelse på landets historie og identitet er uomtvistelig [bt]. Kilder brugt [aba] https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dyrke [a] ( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk ) [b] ( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk ) [c] https://www.weekendavisen.dk/2023-43/samfund/den-store-tyrkificering [d] https://www.primotours.dk/rejsemal/tyrkiet/side/infomappe/side-a-z/atatrk [e] https://lex.dk/kemalisme [f] https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet [g] (( https://lex.dk/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [h] (( https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkerne-hviler-ogs%C3%A5-om-s%C3%B8ndagen )) [i] (( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [j] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [k] ( https://www.weekendavisen.dk/2023-43/samfund/den-store-tyrkificering ) [l] ( https://www.weekendavisen.dk/2023-43/samfund/den-store-tyrkificering ) [m] ( https://www.primotours.dk/rejsemal/tyrkiet/side/infomappe/side-a-z/atatrk ) [n] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [o] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [p] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [q] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [r] (( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [s] (( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [t] ( https://www.weekendavisen.dk/2023-43/samfund/den-store-tyrkificering ) [u] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [v] ( https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet ) [w] (( https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkerne-hviler-ogs%C3%A5-om-s%C3%B8ndagen )) [x] (( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [y] ( https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet ) [z] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [aa] (( https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkerne-hviler-ogs%C3%A5-om-s%C3%B8ndagen )) [ab] ( https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet ) [ac] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ad] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ae] ( https://lex.dk/kemalisme ) [af] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ag] (( https://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk )) [ah] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ai] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [aj] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ak] ( https://www.primotours.dk/rejsemal/tyrkiet/side/infomappe/side-a-z/atatrk ) [al] ( https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet ) [am] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [an] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/kemalismen-var-i-samklang-med-1930ernes-politiske-idealer ) [ao] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/kemalismen-var-i-samklang-med-1930ernes-politiske-idealer ) [ap] ( https://lex.dk/kemalisme ) [aq] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ar] ( https://lex.dk/kemalisme ) [as] ( https://www.primotours.dk/rejsemal/tyrkiet/side/infomappe/side-a-z/atatrk ) [at] ( https://www.primotours.dk/rejsemal/tyrkiet/side/infomappe/side-a-z/atatrk ) [au] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [av] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [aw] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [ax] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [ay] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [az] ( https://lex.dk/kemalisme ) [ba] ( https://lex.dk/kemalisme ) [bb] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [bc] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [bd] ( https://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-og-religion-i-tyrkiet ) [be] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [bf] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [bg] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/ataturk-udgoer-maaske-kun-en-parentes-i-tyrkiets-historie ) [bh] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/ataturk-udgoer-maaske-kun-en-parentes-i-tyrkiets-historie ) [bi] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/kemalismen-var-i-samklang-med-1930ernes-politiske-idealer ) [bj] ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/kemalismen-var-i-samklang-med-1930ernes-politiske-idealer ) [bk] ( https://videnskab.dk/kultur-samfund/ataturk-jagten-paa-modernitet-og-kampen-for-overlevelse/ ) [bl] ( https://videnskab.dk/kultur-samfund/ataturk-jagten-paa-modernitet-og-kampen-for-overlevelse/ ) [bm] ( https://lex.dk/kemalisme ) [bn] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [bo] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [bp] ( https://www.weekendavisen.dk/2023-43/samfund/den-store-tyrkificering ) [bq] ( https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oversoeisk/bogfeature-tyrkiet-1923-2013-fra-atatuerk-til-erdogan ) [br] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk )) [bs] ( https://lex.dk/kemalisme ) [bt] (( https://en.wikipedia.org/wiki/Mustafa_Kemal_Atat%C3%BCrk ))

Oven på undergrundsstationen Tünel, tæt på Galata-tårnet, ligger Metrohan, som engang var et travlt transitknudepunkt for den historiske Tünel-bane og administrationscenter for Istanbuls kollektive transport. find vej - video - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky IBB Miras (Istanbul Storkommunes Kulturarvsforvaltning) har gennem de sidste par år stået for en omfattende renovering af bygningen, der i dag rummer en blanding af administration samt et levende miljø for kunst og kultur med gallerier og studier. Aktuelt kan du opleve Semiramis Öners udstilling "Hatıra Kurucular" (Mindeskabere). Öner benytter nordisk renæssanceteknik og skaber sine egne pigmenter for at skildre det tidlige 20. århundredes sociale forandringer i Tyrkiet. Udstillingen består af tre dele: "Istanbul Portrætter" med 40 udvalgte malerier, "Mindebordet" med de fotograferede genstande og en utopisk fremtidsvision af Tyrkiet. Selve udstillingen i Metrohan er sat op, så den minder om at gå rundt i et gadebillede og kigge ind ad vinduerne i folks stuer. Faktisk en ret fed oplevelse. Jeg mener, vi kender alle det der med at komme til at kigge ind gennem et stuevindue, når vi passerer det. Udstillingen er kurateret af Gülseli İnal, Balkız İnal og Beliz İnal og udstillingen kan opleves gratis i Metrohan tirsdage til søndage (lukket mandage) kl. 10-18 frem til 29. juni 2025. Find vej: Indgangen kan være lidt svær at finde: Gå lidt ned ad Tramvay Sk. Drej ned ad den første gyde på højrehånd - det er Erkani Harp Sk. Her finder du indgangen til IBB Metrohan. Video: nuværende (omtalte udstilling) samt en kommende udstilling på de øvrige etager i Metrohan.

I den pulserende bydel Kadıköy på Istanbuls asiatiske side finder du kulturklimacentret Gazhane Museum. Stedet byder på gallerier, teaterscener, et bibliotek, caféer og en boghandel – et sandt åndehul. Transformationen af Gazhane til et museum og kulturelt center er en fascinerende historie om byfornyelse. Bygget i 1892, havde anlægget en vital rolle i forsyningen af gas til Istanbul, hvilket markerede en industrielt fremskridt. Men med teknologiens udvikling og introduktionen af naturgas mistede stedet sin funktion og lukkede i 1993. Efterfølgende blev området genstand for forskellige kulturelle initiativer. I 2014 tog kommunens kulturforvaltning kontrol over området, og begyndte derefter et omfattende renoveringsprojekt for at bevare stedets historiske og arkitektoniske værdi. Målet var ikke bare at bevare den industrielle arv, men også at omdanne det til et sted for offentlig nydelse og kulturel fordybelse. Kultur, bæredygtighed og miljøbevidsthed I 2021 stod renovereingen færdig og Gazhane Museet slog dørene op som et omfattende kompleks med grønne områder, udstillingshaller, biblioteker samt teater- og koncertscener. Med kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger og workshops er Gazhane blevet et dynamisk center for kreativ udfoldelse. Biblioteket tilbyder et akademisk miljø, og de kommunale Beltur-caféer serverer mad og drikke til overkommelige priser. Et af Gazhanes mange højdepunkter er stedets engagement i bæredygtighed og miljøbevidsthed, for stedet fungerer som et klimamuseum, dels fordi det integrerer grønne teknologier og praksisser, hvilket tjener som en model for miljøvenlig byudvikling, og dels fordi stedet også huser egentligt klimamuseum i de gamle industrilelle bygninger. Gazhane Museet i Kadıköy er bestemt et besøg værd for dem, der har tiden og lysten. Se den aktuelle kalender på Müze Gazhane' Instagram Der er i øvrigt gratis adgang til Gazhane Muze Klik & støt bloggen:

Bulgur Palads, der ligger på den 7. høj af det gamle Konstantinopel, hvad der i dagens Istanbul kaldes for Kocamustafapaşa-høj, er et historisk palæ, der for nylig både er blevet restaureret og omdannet til et bibliotek, kulturcenter og udsigtspunkt for besøgende fra både ind- og udland. Historie - gulaschbaron - Malta-eksil - Istanbul-pogromen - Forfald - IBB nyt liv - Find vej & praktisk info - Kort video - Vil du støtte mitistanbul.dk? - Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul Palæet, der oprindeligt var kendt som Bolulu Habip Bey palæ, blev bestilt af Mehmet Habip Bey, en soldat og stedfortræder for Bolu fra Komitéen for Union og Fremskridt i det osmanniske parlament i den anden forfatningsmæssige periode (1908-1920). Palæet fik sit 'bulgur' navn, da Habip Bey var hvad vi i Danmark ville kalde for en 'gulaschbaron', han tjente nemlig sin formue ved at handle med bulgur under Første Verdenskrig, og byggeriet af palæet blev finansieret af denne handel. Efter våbenstilstanden i Mudros i 1918 var Habip Bey blandt de 145 osmanniske statsmænd, soldater og intellektuelle der blev arresteret af de bristiske styrker og i 1919 sendt i eksil til Malta. Habip Bey døde i 1926, og palæet blev overdraget til en bank som pant for familiens gæld. I en periode blev palæet brugt som et bankarkiv, og dets tre lejligheder som boliger for bankansatte og deres familier. I 1955 blev palæet et mål for plyndring og vandalisering af nationalistiske fascister under Istanbul-pogromen på grund af de ikke-muslimske familier, der boede der på det tidspunkt, og bankens ikke-tyrkiske karakter. Efter at have stået hen til forfald købte Istanbuls storbykommune (IBB) palæet og begyndte bestræbelserne på at restaurere palæet og området omkring, med den hensigt at åbne det for offentligheden som et dokumentcenter, arkiv, bibliotek, udstillingshal og café. Bygningen blev åbnet for besøgende den 28. februar 2024. Tilbage i historien lå Arcadius Forum her på den 7. høj. Ikke meget er tilbage fra dengang, kun foden af en søjle fra cirka år 410, som blev rejst til ære for kejser Arcadius’ sejr over Goterne. Bulgur Palads er et must-see for alle, der er interesserede i Istanbuls historie og kultur - en god udsigt og forskellige kunstudstillinger. I skrivende stund danner Bulgur Palads ramme for en foto-udstilling om FNs Menneskerettighedserklæring. Derudover huser stedet også et opslagsbibliotek, læsesale og mulighed for fjernarbejdspladser. Find vej & Praktisk oplysning Der er gratis adgang til Bulgur Palads. Der er elevator mellem de fleste etager. Cafeer: Der er en Beltur Café udenfor samt en kaffe-stand indenfor ved læsesalene. Der er en boghandel & Istanbul souvenirbutik i gården. Jeg lavede denne video den 31/1 2025:

Midt i Istanbuls centrum, nede ved vandet mellem Kabatas og Karaköy finder man flere perler for kunstelskere, som for eksempel det verdenskendte Istanbul Modern og det netop genåbnede Istanbul Museum for Maleri og Skulptur (İstanbul Resim ve Heykel Müzesi IRHM). Om museet - kunsten - find vej - video - tag med på en Mit Istanbul Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk IRHM er ikke bare et museum med en masse kunst værker; men i stedet en institution spækket med historie og med en vital rolle i bevarelsen og formidlingen af tyrkisk kunsthistorie. Museets historie går tilbage til 1937. På ordre fra den tyrkiske republiks grundlægger og første præsident Mustafa Kemal Atatürk, blev Tyrkiets første museum dedikeret til billedkunst etableret. Lokalerne som dette nye museum fik stillet til rådighed, var intet mindre end osmanner kronprinsens kontorer i det storslåede Dolmabahçe Palads. Formålet med museet var klart fra starten: at samle, bevare og udstille værker, der repræsenterer udviklingen af tyrkisk maleri og skulptur fra den sene osmanniske periode (slutningen af 1800-tallet) og frem til i dag. Museet er tæt knyttet til Mimar Sinan Fine Arts University (Mimar Sinan Güzel Sanatlar Üniversitesi - MSGSÜ), Tyrkiets førende kunstakademi, og fungerer i dag som en vigtig del af universitetets kulturelle infrastruktur. Efter mange år i de historiske rammer ved Dolmabahçe, har museet for nylig gennemgået en markant transformation. Det er flyttet til en ny, topmoderne bygning i Antrepo 5, som er en del af det nye Galataport-område langs Bosporusstrædet. Den nye udstillingshal er en gigantisk klods i beton og jern bestående af en masse gange i grå beton med metal vægge og nummererede rum og kæmpe vinder ud til. Kan jeg sammenligne lidt med en del mere moderne udgave af Holbæk Seminarium, der var den første 'brutalis stil' i Danmark? Nå.... men spændende er bygningen også! Hvem og Hvad Finder Man i Samlingen? Etablerede Mestre og Tyrkisk Kunsthistorie Et centralt spørgsmål for enhver besøgende er: Hvilken type kunst huser museet? Er det primært værker af studerende og undervisere fra det tilknyttede universitet, eller er det noget andet? Svaret ligger i museets oprindelige mission og dets status som Tyrkiets første  nationale kunstmuseum. Samlingen består hovedsageligt af værker skabt af nogle af de mest betydningsfulde og etablerede tyrkiske malere og skulptører gennem tiden. Her finder du nøgleværker, der definerer forskellige perioder og strømninger i tyrkisk kunsthistorie, lige fra de sene osmanniske hofmalere til pionererne inden for moderne og samtidskunst i Tyrkiet. Selvom museet er administrativt forbundet med Mimar Sinan Fine Arts University (MSGSÜ), er dets samling langt mere end blot en udstilling af værker fra akademiets egne folk. Man kan måske snarere sige, at museet repræsenterer den kanoniserede tyrkiske kunsthistorie – den historie, som studerende på selvsamme universitet lærer om. Samlingen inkluderer de store navne, de stilskabende kunstnere og de værker, der anses for at være essentielle for forståelsen af Tyrkiets kunstneriske udvikling. Der er selvfølgelig også værker af kunstnere, der har haft tilknytning til universitetet som enten undervisere eller markante alumner, men det skyldes deres centrale plads i den overordnede tyrkiske kunsthistorie, snarere end at museet primært fungerer som et udstillingsvindue for universitetet selv. Det er her, man ser de "tunge drenge" og de afgørende bidrag til den nationale kunstscene. Er du kunstelsker og besøger du Istanbul, ja så vil jeg klart anbefale dig at kigge ind på İstanbul Resim ve Heykel Müzesi. Selv synes jeg at det var spændende var at se tyrkiske kunstnere male andet end sultaner og mænd med fez-hatte. Det var befriende at se malerier med alt lige fra nøgne mænd og kvinder over den unge republiks propaganda og det var spændende at se den samme symbolik som vi danskere kender det fra guldalderen, altså fra år 1800 til cirka år 1855. Prisen på adgangsbilletterne er klart i den gode ende, da kæresten og jeg besøgte museet i april 2025, var priserne således: Tyrkisk akademikerkort/studiekort: 60tl Tyrkisk id: 120tl Udenlandsk id: 300tl) Find vej: Museet ligger ved siden af det verdenkendte Istanbul Modern, ved Bosporus Strædet i det nye Galata Port område. Sporvognen T1 til Tophane

I Tyrkiet har 67-årige Rahmi Karademir fra Konya og oplevet noget ret vildt. Han har tidligere boet 20 år i Danmark, men flyttede tilbage hjem igen til Tyrkiet for 10 år siden. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Efter en knæoperation fik han pludselig en blodprop i hjernen og kunne ikke tale ordentligt. Men så skete der noget mærkeligt. Rahmi begyndte at snakke dansk – et sprog han ikke har brugt i årevis! Hans kone og familie var helt paf, mens Rahmi selv var forvirret, fordi han ikke kunne tale tyrkisk. Lægerne på hospitalet er også overraskede. De fortæller til AA, at det nogle gange kan ske for folk, der taler flere sprog. Hvis man får en skade i hjernen, kan man glemme nogle sprog, mens andre, man ikke har brugt, pludselig kan dukke op igen. Rahmis datter fortæller, at han forstår tyrkisk, men kun kan svare på dansk. Han er ked af det, fordi han føler, han har mistet sit eget sprog. Lægerne håber dog, at han med tiden også får sit tyrkiske tilbage. Rigtig god bedring! (AA)

Et større jordskælv ramte Istanbul onsdag den 23. april ved frokosttid. Faktisk var der tale om hele 3. To skælv på cirka 4 det større på 6,2. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Der er ingen meldinger om tilskadekomne (dog er 151 personer kommet til skade efter at have sprunget ud fra vinduer o-lign under det store skælv. Der er dog en lang række meldinger om, at mobilnettet har udfald, samt at mobil-alarmen ikke virker. Her hvor vi bor i Kadıköy, var det en enormt voldsom oplevelse. Bygningen gyngede svagt, mens vinduer klirrede, og ting på bordene i lejligheden hoppede. (Kadikoy: røde prikker på kortet ovenfor). Vi tog fat i vores nødtaske og gik ned på gaden, væk fra de høje bygninger. Efter noget tid gik vi tilbage til lejligheden, hvor vi tjekkede for revner. Dette skal vi gøre over de næste dage - og hvis en 1TL-mønt kan komme ind i en revne, skal myndighederne kontaktes. Foreløbigt har vi dog ikke flere eller større revner end før dagens jordskælv. Siden har en jævn strøm af mindre efterskælv kunne mærkes. Mens et større skælv på 5.9 et par timer senere fik vinduerne til at klirre. Umiddelbart er der kun én bygning, der har taget skade af dagens jordskælv. Det er i Fatih, hvor en 3-etagers renovationsmoden murstensbygning er kollapset. Myndighederne fortæller hen under aftenen, at man har modtaget 378 anmeldelser om skader på bygninger. Uddannelsesinstitutioner fra børnehave til og med universiteter er holder ferie ugen ud grundet dagens (mange) jordskælv. Læs mit indlæg: 7 Tips: Jordskælvsforberedelse for turister til Istanbul og Tyrkiet Fra UM Danskerlisten:

Bag Topkapi-paladset, Hagia Sofia og Det Arkæologiske Museum finder du en af byens største grønne parker: Gülhane Park (Rosenhusets Park). Udover at være et fantastisk grønt område, huser parken også en nyrenoveret og genåbnet cisterne, Gülhane Cisternen, der huser Gülhane Kunst - og som i øvrigt er helt gratis at besøge. Oplev Gülhane Park  - Vær med til at støtte mitistanbul.dk Episode 5 af Samtaler fra Istanbul går vejen forbi Gülhane Park - lyt med! Efter at sultanerne mere eller mindre helt var rykket ind i det nyere Dolmabahçe-palads ved Bosporusstrædet mellem Kabataş og Beşiktaş, blev det gamle Topkapi Palads' ydre park i 1912 renoveret og åbnet for offentligheden. Det var under denne udgravning og renovering af parken, at Gülhane Cisternen blev (gen)opdaget (se billede i galleriet nederst). Dengang i 1912 lavede man en mindre zoologisk have, og cisternen husede et akvarium. Da man senere lukkede den zoologiske have i parken, blev cisternen mere eller mindre glemt, indtil et nyt bystyre i Istanbul i 2019 satte sig for at genopdage og renovere megabyens historiske skatte og gøre dem tilgængelige og brugbare for befolkningen og besøgende. Gülhane Cisternen blev sat på listen over 300 projekter, og et større renoveringsarbejde gik i gang. Faktisk var cisternen gemt væk under en større jordbunke, og forbipasserende anede intet om den historiske og kulturelle skat, der lå gemt. Gülhane Cisternen, som dateres tilbage til omkring det 6. århundrede og antages at have været en del af infrastrukturen for et kloster eller for børnehjemmet Hagios Paulos, har en rektangulær plan på 12x17 meter og er 7 meter høj med i alt 12 marmorsøjler. Der er lavet en gangplatform med belysning i en arkitektonisk stil, der ligner den renoverede Yerebatan Cisternen (Det Sunkne Palads). Efter en lang periode med forfald er Gülhane Cisternen et strålende eksempel på bevarelse og genbrug af historiske steder. Denne renovering ikke alene bringer en del af Istanbuls rige historie tilbage til livet, men tilføjer også et nyt kulturelt rum til byen, hvor kunst og historie kan mødes. Der er åbent i Gülhane Cisterne Tirsdag til søndag fra 10:00-18:00 Mandage lukket. Værd at se i Gülhane Park: Gülhane Cisternen Vandkunst: En sidevendende marmor bog, der byder besøgende velkommen. Historisk museum for videnskab & teknologi i Islam. Søjlen over gotherne (rejst i det 3. eller 4. århundrede). Ruinerne af børnehjemmet Hagios Paulos (formodet). Sarayburnu - udgravninger, sjovt monumentkort, cafeer og skøn promenade (nær pkt5). I april er parken et af hjemstederne for Istanbul Tulipanfestival

Foto af restaureringen, som jeg besøgte i januar 2025.

Sådan gemt lidt af vejen – og så alligevel ikke – i Istanbuls evigt fyldte gader og hovedveje finder du en af byens historiske perler: Zeyrek Cisternen, også kendt som Pantokrator Cisternen. video - adgangspris - find Vej - Støt mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul Zeyrek Sarnıcı (som den hedder på tyrkisk) skiller sig ud fra de fleste cisterner i Istanbul, dels med sin unikke arkitektur, men også fordi den, modsat andre cisterner, der overvejende er underjordiske, faktisk har dele over jordoverfladen. Dette giver et indblik i, hvordan byzantinerne håndterede vandforsyningen. Når det så er sagt, ligger cisternen mere eller mindre indbygget i siden af en dal. Cisternen var oprindeligt en del af det storslåede Pantokrator-kloster (i dag Zeyrek Moskeen), et af de vigtigste religiøse komplekser i det byzantinske Konstantinopel, der lå (ligger) lidt forskudt på en bakketop over cisternen. I de sidste cirka 200-300 år, har Zeyrek Cisternen ligget lidt hen i glemsel, skjult bag byens travlhed. Kun en gråbrun murstensmur med en informationstavle foran vidnede om denne del af Konstantinopels historie. Gennem de sidste par år har nye private ejere sammen med Istanbul Storkommunes IBB Kulturarvsadministration (Miras) knoklet for at restaurere stedet. Og februar 2025 genåbnede stedet så – ikke som et typisk museum, men som et tehus inde i denne ret store cisterne. Fra mit besøg i Zeyrek Sarnici den 28. februar 2025 Da jeg i dag, den sidste dag i februar, besøgte stedet, syntes jeg faktisk, at det var hylende morsomt – så totalt gennemført at forene det moderne Istanbul og den relativt nye tyrkiske tekultur med arven fra byzanterne. Så mens jeg nød min te, der er en del af adgangsprisen, kunne jeg ikke lade være med at fnise lidt spændt over denne pudsighed. Og så er spørgsmålet selvfølgelig: Er stedet værd at besøge? Både "ja" og "nej". Hvis du er historieentusiast og allerede er i området, der blandt andet også huser Zeyrek Moskeen og Valens Akvædukt, så tag oplevelsen med og nyd en kop te i disse fantastiske omgivelser – for det er saftsuseme fantastiske omgivelser, noget du ikke vil opleve i Danmark eller mange andre steder i verden. Adgangsprisen: Da jeg forleden blev informeret om genåbningen, lød adgangsprisen på 50 TL. Senere samme dag hørte jeg 100 TL, og jeg blev bedt om at betale 200 TL. Selv fik jeg dog en god rabat, da jeg fremviste mit akademiker-ID-kort (du får lige et fnis til). Med i adgangsprisen er der et tulipan-glas skøn, tyrkisk, dejlig varm te, som du kan nyde ved de dertil opsatte, hyggelige borde og stole - i disse imponerende omgivelser.. Find vej:

Istanbul er spækket med nabolag, spændende kvarterer og kommuner/distrikter. Men ligesom vi nogle gange fniser når vi taler om danske bynavne som Lem, Tarm og Bøsserup - ja, så har man også lignende i Tyrkiet... dog ikke ikke med samme... øhm klang, som vi har i Danmark. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky 1. Şişli (Sisli): Navnet stammer angiveligt fra en familie, kaldet "Şişçiler" (de som laver spyd/kebabspinde), der ejede en stor ejendom i området. "Şişçilerin Konağı" (Şişçilernes palæ) blev efterhånden til "Şişlilerin Konağı" (Sisliernes palæ) og til sidst blot "Şişli". 2. Pendik: I den Byzantinske periode blev området kaldt "Pantecion", der betyder "omringet af mure". Under latinsk styre blev det til "Peninda-kot", som også betyder "mur". Dette tyder på, at Pendik har fungeret som en defensiv linje under forskellige regeringer. 3. Sütlüce (Mælkeplads): Et gammelt græsk landsby, "Süt Menbat", lå her. En kobberstatue af en kvinde, der siges at have haft mælk, der flød fra brysterne, var placeret i landsbyen. Vandet fra statuen blev anset for at øge kvinders mælkeproduktion, hvilket gav området navnet Sütlüce. 4. Ahırkapı (Staldporten): Navnet henviser til en af syv stalddøre ved Marmarahavet. Denne specifikke dør var placeret ved sultanens stald, hvilket gav området navnet Ahırkapı. 5. Tahtakale (Træborg): Ordet "Tahtakale" er en forvanskning af "Taht-el-kale" (under borgen). Navnet menes at stamme fra områdets placering under en gammel murlignende konstruktion nær Mercan eller Beyazıt. 6. Şaşkınbakkal (Forvirret købmand): I områdets tidlige dage åbnede en købmand en butik, hvor folk troede, at der ikke ville være nogen kunder. De kaldte ham derfor "şaşkın bakkal" (den forvirrede købmand), hvilket blev områdets navn. 7. Eminönü (Tillidshavn): I Osmannisk tid havde "Emin'erne" ansvar for at overvåge handlende i markedet. Området fik sit navn fra "Gümrük Eminliği" (toldmyndigheden) placeret her. 8. Taksim: I Osmannisk tid var dette stedet, hvorfra vandet blev fordelt (taksim). I dag kan du stadig se et enkelt af de gamle små slags vandtårne. 9. Üsküdar: I den Byzantinske periode var der militære kaserner, kaldet "Skutari". Dette navn udviklede sig til Üsküdar over tid. 10. Çengelköy (Kroglandsby): Navnet menes at stamme fra skibsankre, der blev produceret i landsbyen i gamle dage. 11. Galata: Navnets oprindelse er usikkert. En af de mange teorier forbinder navnet til det italienske ord "galata" (vej ned til havet). Det var genueserne fra den italienske by Genova, der byggede Galatatårnet i 1348 12. Bostancı (Grøntsagshandel): Området fik sit navn fra de mange haver, der engang producerede frugt og grøntsager. 13. Veliefendi: Hippodromen lå på land, der engang tilhørte Şeyhülislam Veli Efendi, hvilket gav området navnet Veliefendi. 14. Çatladıkapı (Revnede byport): En Byzantinsk port kaldet "Sidera" revnede i et jordskælv i 1532, hvilket gav både byporten og området navnet Çatladıkapı. 15. Feriköy: Området er opkaldt efter Madam Feri, der levede under sultanerne Abdülmecit og Abdülaziz. Hendes mand modtog et stort stykke land fra sultanen, og området blev senere opkaldt efter hende. 16. Horhor: Sultan Mehmet II hørte lyden af rindende vand, mens han gik i området. Han sagde "Lav en fontæne her, se, vandet synger 'hor hor'", hvilket gav både fontænen og området navnet Horhor. "Hor Hor" er et onomatopoetikum for en snorkende lyd, eller hvis man skulle beskrive lyden af for eksempel en boremaskine. 17. Unkapanı: Navnet stammer fra store vægte ("kapan"), der blev brugt i handelssteder i området. Disse vægte var kendt som "Kabban" på arabisk. Havnen modtog skibe lastet med korn, hvilket forstærkede navnet Unkapanı. 18. Okmeydanı: Under erobringen af Konstantinopel slog den osmanske hær lejr i dette område. Området fik sit navn Okmeydanı (pilmarken) fra denne begivenhed. 19. Kadıköy: Kadıköy er en bydel i den asiatiske del af Istanbul. Navnet betyder omtrent "kadis sted", hvor en kadi var en dommer i det osmanniske retssystem. Kort sagt: Kadıköy's navn afspejler områdets historiske betydning som administrativt center. Det oprindelige navn for Kadıköy, er Khalkedon. 20. Beyoğlu: Der er forskellige teorier om oprindelsen af dette navn. En teori hævder, at navnet stammer fra en Pontus-prins, som konverterede til islam. En anden teori forbinder det med en venetiansk prins, kendt som "Beyoğlu" (sønn af bey). 21. Tuzla (Saltvand): I osmannisk tid dækkede Istanbuls saltbehov med salt, der blev udvundet fra en saltsø i området. 22. Kartal (Ørn): Navnet stammer angiveligt fra en fisker kaldet "Kartelli", der bosatte sig på kysten i den Byzantinske periode. 23. Mecidiyeköy: Sultan Abdülmecid bosatte flygtninge fra Serbien i dette område, hvilket gav ophav til landsbyen Mecidiyeköy (Mecids landsby). 24. Aksaray: "hvide palads" på tyrkisk, menes at stamme fra et hvidt marmorpalads, der lå i området i den byzantinske tid. 25- Beşiktaş: betyder direkte oversat "vuggestenen", skulle stamme fra en større klippe, der der engang var synlig fra Bosporusstrædet og fungerede som et navigationspunkt for skibe. Disse kvarternavne illustrerer Istanbuls rige og lagdelte historie. De er mere end blot geografiske betegnelser; de er fortællinger, der afslører byens dynamiske fortid og dens forskellige kulturelle indflydelser. Kilde: Dette indlæg består blandt andet af teksten Istanbul'daki semt isimleri nereden geliyor? (Baho 2024).

En ny undersøgelse fra det italienske medie Corriere della Sera viser, at Istanbul Lufthavn (IST) har nogle af de højeste madpriser i verden - og de højeste i Europa. Med et gennemsnitligt prisskilt på over 16,5 euro er lufthavnen markant dyrere end f.eks. London's Luton Lufthavn (LTN), hvor priserne er omkring 7 euro. En hamburger koster eksempelvis omkring 254 lira i London Luton Lufthavn (LTN), men hele 600 lira i Istanbul Lufthavn. Foto 1: IST Burger King (September 2024). Foto 2: Fra undersøgelsen Kilde: Corriere della Sera/Haberturk