Search this site

Selvom temperaturerne i Istanbul normalt bliver meget høje i juni, juli & august, er her stadig masser af måder at nyde byen på – både i og uden for heden, du skal bare være bedre forberedt og planlægge dine aktiviteter og oplevelser. Her er mine tips og forslag. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - fotos & video - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? Sol og strand i storbyen Når heden rammer, er en tur til stranden en kærkommen flugt. Istanbul er omgivet af vand, og du kan nemt finde steder at dase i solen og tage en forfriskende dukkert. Prinseøerne (Adalar), en kort færgetur fra fastlandet, er et populært valg. Her finder du bilfrie øer med smukke strande og charmerende landsbyer, perfekt til en dagstur. Du kan også udforske kystlinjen ved Det Sorte Hav, hvor der er flere strande, der tilbyder en mere lokal oplevelse. Tag på strandbadeferie i Istanbul , Istanbuls vaske ægte beach-club paradis , Oplev: De 4 øer i Istanbul Kølige oaser og kulturelle oplevelser Selvom termometeret stiger, behøver du ikke gå glip af Istanbuls rige kulturarv. Planlæg dine besøg til byens ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia , Den Blå Moské og Topkapi-paladset  tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå den værste hede og de største folkemængder. Når solen står højest, kan du søge ly i de kølige cisterner, som den berømte Yerebatan Sanrnici (Basilikacisternen - den med Medusahovederne), der tilbyder en unik underjordisk oplevelse. Selvom luftfugtigheden i cisternen er høj, er temperaturen markant lavere end udenfor, hvilket gør den til et populært tilflugtssted fra sommerheden. Et besøg i et af byens mange museer er også en fremragende måde at kombinere kultur med aircondition. Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul , Istanbul Gülhane Cisterne: Simpel & imponerende , Restaureret & genåbnet: Zeyrek Cisternen i Istanbul , Legends of Istanbul - for hele familien Gastronomiske glæder og aftenstemning Sommeren er også det perfekte tidspunkt at nyde Istanbuls livlige udendørs cafékultur og tagterrasse-restauranter. Her kan du nyde lækker tyrkisk mad og drikkevarer, mens du nyder den lette aftenbrise og den spektakulære udsigt over Bosporus. Prøv en forfriskende ayran (yoghurtdrik) eller en kold iste for at holde dig hydreret. 9 mad-stops i Kadikoy - Istanbuls spise-skat-kammer , Sådan går du på tyrkisk Meyhane Bådudflugter og bosporusbrisen En af de bedste måder at undslippe sommerheden på er en bådtur på Bosporusstrædet . Du kan tage en offentlig færge eller en privat bådtur , der sejler mellem Europa og Asien. Her får du en fantastisk udsigt over byens skyline, paladser og yali-villaer (historiske træhuse langs vandet), alt imens du nyder den kølige brise fra vandet. En solnedgangstur er særligt magisk. Video: En færgetur op ad det Gyldne Horn i Istanbul Flere tips til at holde hovedet koldt i Istanbul: Shopping i et klimatiseret center:  Når venner og familie besøger mig her i Istanbul i sommerperioden, og kulturen midt på dagen bliver for varm, smutter vi i et af Istanbuls shoppingcentre. Her er der aircondition, et væld af butikker og spisesteder med en kold øl eller sen frokost. Med andre ord, flere fluer med et smæk: Vi undgår den værste hede med lidt retail-terapi og får slukket sult og tørst. Vejviser: 9 steder at gå ‘shop-amok’ i Istanbul , Hamam (tyrkisk bad) :  Selvom det kan lyde mærkeligt at gå i et varmt bad, når det er varmt udenfor, er et traditionelt tyrkisk bad en utrolig forfriskende og rensende oplevelse. Jeg vil dog ikke anbefale en oliemassage i den hede sommertid! Tyrkisk bad: Sådan går du i hamam En Byvandring i Istanbul. Intet bedre end en byvandring op gennem en skøn Istanbul formiddag eller i timerne omrking solnedgang Læs også: Rejsetips: Planlæg din Istanbul-tur , Idebank: 5 aktiviteter i Istanbul der ikke springer banken , Rejseklar: Spørgsmål om påklædning , Fantastiske oplevelser i Istanbul - der er gratis! , Liste: Spændende moskeer i Istanbul , Rejseklar: Kopivarer fra Tyrkiet – Hvad siger loven i Danmark? Husk at drikke masser af vand, bære let og løst tøj og planlæg dine aktiviteter strategisk for at få mest muligt ud af dit besøg. 8 tips til at håndtere den tyrkiske sommerhede Og tag masser af fotos og videoer mens du er i Istanbul, du kan redigere og dele dem nemt og smart via apps som f.eks CapCut (affiliate link)

Kender du det, at man nogle gange ikke har lyst til at besøge et museum, men alligevel søger en form for kulturel oplevelse? Måske er "Legends of Istanbul" lige det, du leder efter. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky   - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Feriedysten: Alanya vs Istanbul  - Oplev Istanbul på et stramt budget - Istanbul: Oplevelser for hele familien - Billet: Legends of Istanbul - Find vej - video - visuelt overblik af indlægget - note "Legends of Istanbul" er en 45-minutters forestilling, der levendegør nogle af Istanbuls myter og byens storslåede historie på en meget anderledes måde. Selvom "Legends of Istanbul" indeholder mange elementer af en traditionel musical og et lip-sync drag-show, er showet en helt særlig digital-live-oplevelse. Forestillingen præsenterer sig med animerede digitale effekter, der reflekteres på et transparent lærred, mens dansere bag lærredet portrætterer forskellige legendariske karakterer. Det gør oplevelsen levende og giver det hele en visuel dybde. I "Legends of Istanbul" vil du blandt andet opleve fortolkninger af Medusas forbandelse, myten om Jomfrutårnet og historien om Mevlana Rumi. De fleste scener er ganske vellykkede. Eksempelvis var historien om den legendariske osmanniske arkitekt Mimar Sinan spændende at følge, selvom den skiftende animationsstil til tider var lidt forvirrende. Dog var der en enkelt kampscene – genfortællelsen af ‘Erobringen af Konstantinopel’ – der trak mig lidt ud af oplevelsen, da lyden fra skuespillerne slag mod træ-skjold ikke matchede resten af forestillingens lydbillede, og et kostume virkede helt fejlplaceret (en byzantinsk soldat bar et tempelridder-kostume). Måske en mindre detalje, som de fleste publikummer ikke lægger mærke til - Tempelridderne ophørte i øvrigt cirka 130 år før Konstantinopel faldt, og som orden var de aldrig repræsenteret i Konstantinopel). Jeg vover at kalde "Legends of Istanbul" for en slags Disney-show. Måske fordi det er den klassiske sort/hvide fortælling om helte og skurke, men i høj grad fordi det er en oplevelse for hele familien. Showet er på engelsk, og der er undertekster på både engelsk og tyrkisk. Spørgsmålet er så, om det er nødvendigt at forstå sproget. Det tror jeg ikke, men børn vil sikkert være glade for, at forældrene efter showet kan sætte nogle navne på scenerne. Jeg savnede dog andre, flere fortællinger fra Istanbuls lange historie. Nogle historier virkede al for lange, og jeg måtte spørge mig selv: Hvor var Atatürk i alt dette? Hvor var republikkens historie? Vi som publikum måtte dog kigge langt efter dette men fik i stedet masser af glorificering af 400 års Osmannerrige, med enkelte afstikkere til myternes verden. Vil jeg anbefale "Legends of Istanbul"? Ja, bestemt! Børnefamilier vil blive begejstrede for oplevelsen, og os uden børn kan os tilbage og nyde 45 minutter med skønne legender – lidt ligesom da dansklæreren i folkeskolen fandt eventyrbogen frem og begyndte at læse højt. Nyde! "Legends of Istanbul" opføres alle dage klokken 16 i Sultanahmet Yücel Art Center (indgang 10 meter fra Basilica Cisternens indgang). Forudbestil billetten her * Legends of Istanbul (billetter fra 22 euro) Get Your Guide Find Yücel Art Center Video Nedenfor har jeg sat ovenstående indlæg op som en infografik, for at skabe et mere visuelt overblik. --- Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  med en lille kommission. I øvrigt helt uden ekstra omkostninger for dig.

Efter erobringen af Konstantinopel i 1453 udråbte Sultan Mehmed II sig til Kayser-i Rûm (Cæsar af Rom). En strategisk proklamation af universel magt, baseret på datidens opfattelse af erobring gevinst, arv og bevidst politisk integration. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Hvor godt kender du Istanbuls historie?  - Spring-køen-over billetter i Istanbul  - En kort gennemgang af Istanbuls historie Jeg er udgiver snart en lille e-bog hvor jeg dykker godt ned i spørgsmålet om, Mehmed II havde krav på titlen Cæsar, romernes kejser. Her har jeg fået sat et interaktivt overblik op om spørgsmålet - samt nogle sammenfatninger af min analyse. Jeg linker selvfølgelig til e-Bogen når den er klar! Kobo Amazon Kindle Denne interaktive analyse her nedenfor, kan bruges på alle skærme, men det bedste overblik skabes på en større skærm for eksempel iPad, tablet, laptop, macbook eller PC/MAC. På mobiltelefonen er det bedst hvis du tilter mobilen vandret. /Martin

Mange danskere undervurderer varmen i Istanbul, men i en storby uden meget naturlig skygge men med masser af radioator-effekt fra asfalt og beton er varmen og sommerheden ingen joke! - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky -  Idebank: Sommerferie til Istanbul - Tag på strandbadeferie i Istanbul Her har jeg samlet nogle af de tips, jeg med årene har lært her i Istanbul, til hvordan du kan holde dig kølig og tilpas, når varmen banker derud ad. Planlæg dine udendørs aktiviteter:  Undgå at være ude i de varmeste timer på dagen, typisk mellem kl. 12 og 15. Planlæg i stedet dine aktiviteter om formiddagen eller sent på eftermiddagen, hvor temperaturen er mere behagelig. Hold dig hydreret:  Drik masser af vand gennem hele dagen. Undgå alkohol og koffein, da disse kan føre til dehydrering. Bær altid en vandflaske med dig – eller småpenge, så du kan købe fra gadehandlere og kiosker. Drik 1-2 flasker af 200 ml mineralvand om dagen (“Sade soda” på tyrkisk); dette vil booste dine elektrolytter, som vi sveder ud i varmen – og som er nødvendige for dine kropsfunktioner og dit velvære. Brug let og luftigt tøj:  Klæd dig i let, løstsiddende tøj lavet af naturlige materialer som bomuld eller linned. Lyse farver reflekterer solens stråler og hjælper med at holde din kropstemperatur nede. Mange benytter letvægtstøj, der er designet til at transportere sved væk fra kroppen, mens luften køler huden ned. Søg skygge:  Brug tid i parker, caféer og restauranter med parasoller eller markiser. Mange steder i Istanbul har installeret udendørs kølesystemer, som kan give en behagelig pause fra varmen. Jeg kan også anbefale en håndvifte 🪭. Brug solcreme, solbriller og eventuelt en hat:  Påfør solcreme med høj SPF for at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler. Solbriller med UV-beskyttelse er også vigtige for at beskytte dine øjne. Husk, at solen er stærkere her i Istanbul/Tyrkiet, end den er i Danmark. Hvis du bliver solskoldet, vil tyrkerne anbefale dig at smøre de solskoldede områder af kroppen ind i yoghurt - seriøst! Derfor, skulle du blive skoldet, så køb en bøtte (natural/uden smag) og smør på... du vil mærke en super fantastisk lindring med det samme! Tag regelmæssige pauser indendørs:  Besøg museer, shoppingcentre eller andre indendørs attraktioner med aircondition. Dette giver dig mulighed for at køle af og undgå direkte sollys. Køl dig ned med vand:  Brug en lille sprayflaske med vand til at spraye ansigt og nakke. Det kan give en øjeblikkelig følelse af afkøling. Alternativt kan du bruge en våd klud eller et håndklæde på panden og nakken. Limonlu kolonya kaldes for "tyrkisk aircondition" – sprøjt lidt på hænderne, og dup dig under øreflipperne, bag øret og under håndleddet. Pas på ikke at få kolonya i øjnene. Vælg letfordøjelig mad:  Spis lette måltider som salater, frugt og yoghurt, der ikke belaster din krop i varmen. Undgå tunge og fede fødevarer. Hold dig kølig, og pas godt på dig selv!

Istanbul storkommune og megaby er delt ind i 39 distrikter (kommuner) og 964 mahalle hver med sin egen unikke karakter, charme og identitet. Europæiske side - asiatiske side - landsby - muhtar - Støt bloggen - Lyt til Samtaler fra Istanbul - kort På den europæiske side findes de historiske distrikter som Fatih, hvor Hagia Sophia og Den Blå Moské ligger, samt de moderne og trendy distrikter som Beşiktaş og Beyoğlu (Taksim). Den asiatiske side byder på distrikter som Kadıköy, der også har en lang historie, men i dag er kendt for sin gadekunst, at atmosfære og sit natteliv, samt Üsküdar, der byder på en mere traditionel atmosfære. Men distrikter i Istanbul er store - kæmpe, så hvert distrikt er inddelt i mindre mahalle (en slags boligkvarter-administration). Populært kalder man Mahalle for en landsby, og der er noget om det - for hvert mahalle har sit eget helt særlige præg - oftest afspejlet af de beboere der er i mahallet. Det kan være kulturelle arrangementer, gadekunst, butikker, markeder - alt. I det mahalle jeg selv bor i, er der en stærk kuntnerisk, med-ansvar og venskabelig ånd hvilket betyder at der hele tiden sker noget i mahallet, der tæller cirka 16000 beboere. Lederen af mahallet er en såkaldt muhtar - der betyder 'høvding', der er politisk partiløs men vælges af beboerne - og er normalt en meget synlig del af gadebilledet. Jeg vil bestemt opfordre alle, der besøger Istanbul, til at tage sig tid til at gå på mindre ekspeditionener i flere af de de forskellige distrikter for at opleve den… nej de mange lag af kulturer… den diversitet, som megabyen faktisk har at byde på. Uanset hvilket distrikt eller mahelle man besøger, er det en blanding af gammelt og nyt, øst og vest. Istanbul er en megaby, der aldrig holder op med både at overraske og fortrylle.

Pegasus Airlines, det tyrkiske lavprisselskab, lander på en lidet flatterende sjetteplads blandt verdens værste flyselskaber i 2024. Med en AirHelp-score på kun 4,73 ud af 10, afslører tallene en blandet oplevelse for passagererne. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky   - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Feriedysten: Alanya vs Istanbul  - Oplev Istanbul på et stramt budget Selskabet scorer 6,7 i punktlighed, men forsinkelser plager stadig kunderne. Kundetilfredshedsscoren på 7,3 lyder umiddelbart positiv, men undermineres af en katastrofal score på 0,2 i håndtering af erstatningskrav. Passagerer beretter om store vanskeligheder med at få hjælp ved forsinkelser og aflysninger. Det tyder på, at Pegasus' lave priser kommer på bekostning af kundeservice og effektiv problemhåndtering. En anelse bedre placeret på listen er Ajet, der er Turkish Airlines’ lavprisselskab. Ajet får en Airhelp score på 4.88. SunExpress, der er ejet af Turkish Airlines og Lufthansa, og flyver mellem Europas storbyer og solkysten i Tyrkiet, scorer 5.87 på Airhelp. Både Pegasus og Ajet flyver mellem København (CPH) og Sabiha Gökcen Airport (SAW), der modtager scores på henholdsvis 7.56 (CPH) og (SAW) 6.60. Min personlige erfaring? Tjae… der er stort set ingen (!) kundeservice - og den der er, er langsom og ubehjælpelig. Dyr kaffe ombord… men jeg kommer sikkert frem og tilbage… hvilket vel reelt ser egentligt er det væsentligste. Hvad er din erfaring med Pegasus? Ajet eller andre selskaber til Tyrkiet? (Dette indlæg bygger på scoren fra airhelp ) OBS: Airhelp og mitistanbul.dk er ikke affilieret med hinanden!

Kan du nikke genkendende til begrebet 'ferieromance i Tyrkiet'? Så kan du sikkert også nikke genkende til, at det at date en tyrker både kan være en oplevelse fyldt med alverdens romantiske og hjertesmeltende erklæringer. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Tyrkisk sprogtest for turister: Kan du bestå? - Spring-køen over billetter - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - OBS Så hvorfor ikke lære nogle af disse gloser selv på tyrkisk.. måske til næste gang du skal møde på date med en tyrker, eller være klar til næste gang du skal til Tyrkiet med din Tinder eller Grindr-profil åben. Som du kan læse i "Om..." her på bloggen, så har jeg selv været i forhold med tyrkiske Mehmet siden 2017. Måske har jeg selv benyttet mig af en eller flere af gloserne her… 🙊 Forstå Kulturen Selvom det måske 'bare' er en ferieromance (ikke for at udelukke de romancer der udvikler sig), er det faktisk væsenligt at kende bare en smule til den tyrkiske kultur indenfor det romantiske område. Respekt for familien og traditioner vægtes højt, og det er ikke usædvanligt, at familien spiller en stor rolle hvis nu forholdet bliver mere alvorligt end en 6 dages romance. Derfor: Vær åben og vis en oprigtiginteresse for din partners kulturelle baggrund. Når det så er sagt, så er det tid til at få svesken på disken... om jeg så må sige. Her er nogle nøglefrase, der (måske) kan hjælpe dig på din datingrejse - forsøget på at sige dem vil i hvert tilfælde uden tvivl gøre indtryk. "Seni beğeniyorum" (sen-i be-jen-i-jor-åm) : "Jeg kan godt lide dig". (Nogle vil sige at det siges kun om mad… min egen erfaring har det dog ikke handlet meget om mad… blink ) "Beraber vakit geçirmek isterim" (be-ra-bær va-kit ge-tjir-mæk is-tæ-rim) : "Jeg vil gerne tilbringe tid sammen med dig". Se, dette kan åbenbart forstås på et par forskellige måder, men betyder såre simpelt, at du gerne vil tilbringe tid sammen med den anden person. Spørgsmålet er om man siger det så direkte, eller om ikke bare kropssproget er nok. "Seninle daha çok vakit geçirmek istiyorum" (sen-in-læ dar-ha tjok va-kit ge-tjir-mæk is-ti-jor-åm) : "Jeg ønsker at tilbringe mere tid med dig". Og dette er så et skridt videre og er et rimeligt seriøst forslag til at I altså skal ses... mere. "Bu çok güzel bir akşam oldu" (bu tjårk gy-zæl bir ak-sjam årl-du) : "Det var en meget dejlig aften". Jeg synes at det taler for sig selv hihihi. "Seni seviyorum" (sen-i sæv-i-ø-rum): "Jeg elsker dig". Det er en stærk erklæring, der aldrig går af mode. De fleste tyrkere har sikkert brugt denne sætning de første 30 gange i løbet af den første time. "Aşkım" (asj-kæim): Dette ord betyder "min kærlighed". Brugt MEGET ofte, og kan bruges både når I er alene og i offentligheden som et tegn på kærlighed. "Canım" (dja-næim): Bogstaveligt betyder det "mit liv". Endnu et af de ord du vil hører tyrkere bruge om dig og til dig i næsten hver vejrtrækning. Under lagen gymnastik, hører du det sikkert.... oftere haha "Yavrum" (jav-rå-m):  Bogstaveligt betyder det "Min skat/lille dyr". Endnu et af de ord du vil hører tyrkere hviske dig i øret eller sige kærligt til dig... ofte! Nogle vil dog mene at dette kun bruges fra mor til sit barn, og ikke i romantisk øjemed. Fair nok, men jvf egen erfaring er det i højgrad også brugt blandt to voksne som et romantisk udtryk… I øvrigt er listen her er på ingen måde fuldkommen, ligesom der er masser af variationer og nuancer. ❤️ OBS OBS Vigtig information om sikkerhed i Tyrkiet Langt de fleste tyrkere har sjældent et kondom lige ved hånden. Det er vigtigt at vide, at Tyrkiet er et af de lande, hvor antallet af HIV-smittede og andre seksuelt overførte sygdomme (STD'er) er kraftigt stigende. Det er derfor afgørende, at du selv sørger for relevant beskyttelse. Hvis snakken falder på ægteskab og flytning til Danmark, skal du vide, at det er en langsommelig og opslidende proces. Som dansk statsborger skal du blandt andet stille en økonomisk garanti for den tyrkiske statsborger. Alternativt kan den tyrkiske statsborger selv finde et arbejde i Danmark baseret på egne kvalifikationer og ad den vej komme til Norden.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor man taler om både "Romerriget" og " Det Byzantinske Rige ", selvom de virker så forbundne? Eller....? I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre op med forvirringen og med relativt få ord forklare, at de to navne faktisk dækker både over én og samme historie, og et og samme rige. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Quiz : Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Idebank : Spring-køen-over billetter i Istanbul - En kort gennemgang af Istanbuls historie Det Byzantinske Rige var faktisk den østlige del af Romerriget, der fortsatte med at eksistere, efter den vestlige del faldt. Og de mennesker, der boede der, kaldte sig selv for romere ( Rhomaioi  på græsk), og de kaldte deres stat, deres rige for det romerske rige – lige frem til Konstantinopels fald i 1453 e.Kr. Hvorfor bruger vi så to forskellige navne? Læren fra Vikingetiden De to navne – "Romerriget" og " Det Byzantinske Rige " – er en moderne konstruktion. Det er mærkater, som historikere har opfundet for at gøre historien lettere at overskue og tale om i dag. Det er det samme som med begrebet "viking". Vi i Norden taler i dag om "vikinger" og "vikingetiden". Men de folk, der levede dengang, kaldte ikke sig selv for "vikinger". De var danskere, nordmænd, svenskere, eller bare "danere" eller "nordboere". Ordet "viking" refererede snarere til en handling – at tage på et togt eller en ekspedition – snarere end en nationalitet eller etnicitet. "Vikingetiden" er dermed en praktisk betegnelse, vi har skabt for at indramme en bestemt periode i vores historie. På lignende vis har historikere efterfølgende givet den østlige del af Romerriget navnet " Det Byzantinske Rige " for at skelne det fra den tidlige, latin-talende og vestligt-fokuserede del af riget. Dette skete, fordi den østlige del gennemgik markante forandringer efter Vestromerrigets fald i 476 e.Kr.: Sprog: Det officielle sprog skiftede gradvist fra latin til græsk. Religion: Den kristne kirke udviklede sig forskelligt. I øst opstod den ortodokse kirke, som adskilte sig fra den romersk-katolske kirke i vest. Fokus: Rigets fokus skiftede mere mod de østlige områder som Mellemøsten og Balkan, da Vesteuropa ikke længere var under romersk kontrol. Ændringerne var så betydelige, at det synes at give bedre mening for senere historikere at bruge et andet navn, selvom folkene dengang stadig betragtede sig som romere - nogle moderne historikere mener dog, at det blev for sætte et skel mellem den katolske kirke og den ortodokse kirke, der af katolikerne blev set som kættere. Tidsrammen – En Klar Linje Romerriget (som én ubrudt stat): Det begynder med Roms grundlæggelse omkring 753 f.Kr. og fortsætter hele vejen, indtil Konstantinopel (hovedstaden i den østlige del) faldt i 1453 e.Kr. Dette er den lange, uafbrudte romerske historie. "Romerriget" (i snævrere betydning): Refererer oftest til den periode, der kulminerede med den vestlige dels fald i 476 e.Kr. " Det Byzantinske Rige ": Refererer til perioden fra omkring 476 e.Kr. (eller fra Konstantinopels grundlæggelse i 330 e.Kr .) og indtil 1453 e.Kr. Kort sagt: Det Byzantinske Rige er  Romerriget. Det er den del af det romerske imperium, der overlevede, tilpassede sig og fortsatte sin storhedstid i over tusind år, mens den vestlige del forsvandt. De to navne er et redskab for os i dag til at forstå en lang og kompleks historie, ikke et tegn på, at det var to helt separate stater.

Blandt Istanbuls 3000 moskeer dem finder man Nuruosmaniye Moskeen – et bygningsværk, der ganske imponerende viser, hvordan arkitekturen skiftede fra den klassiske osmanniske stil til noget mere barokpræget. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Find vej - Galleri Moskeen blev bestilt af Sultan Mahmut 1. i 1748, men det var hans efterfølger, Sultan Osman 3., der fuldførte byggeriet i 1755. Det er herfra navnet "Nuruosmaniye" – "Osmans Lys" – kommer. Den er strategisk placeret lige ved indgangen til den berømte Grand Bazaar, hvilket understreger dens betydning som et centralt religiøst og socialt knudepunkt i sin tid. Nuruosmaniye er ikke bare en moske; den er en del af et større kompleks, der engang omfattede en madrasa (islamisk skole), et bibliotek, et hospital og endda et suppekøkken – alt sammen designet til at tjene lokalsamfundet. Nuruosmaniye adskiller sig markant fra tidligere osmanniske moskeer med sin tydelige indflydelse fra europæisk barok. Arkitekterne, Mustafa Ağa og Simon Kalfa, skabte et sandt mesterværk, hvor osmanniske traditioner flettes sammen med vestlige elementer. Den ovale gårdhave er et bemærkelseselsesværdigt træk, og dens bløde kurver og udsmykkede detaljer er klassiske for barokstilen. Indenfor er både minbar'en (prædikestolen) og mihrab'en (bedenichen) udsmykket med udsøgte marmorudskæringer og smuk kalligrafi. Moskeens imponerende kuppel, der måler hele 25 meter i diameter, dominerer bybilledet og skaber en utrolig fornemmelse inde i moskeen, som bades i lys fra de mange vinduer. Nuruosmaniye Moskeen er strategisk placeret på den anden af Istanbuls syv historiske høje, også kendt som Çemberlitaş-højen. nær den berømte Grand Bazaar. Det er velkendt, at moskeen står på den tidligere placering af et romersk forum, kendt som Konstantins Forum. Derudover ved man også, at der har ligget en kirke på eller nær stedet. I dag er Nuruosmaniye Moskeen både et populært bedested velbesøgt af turister fra hele verdenen. Der er åbent for besøgende udenfor bønnetiderne. Galleri Find vej:

Taksim og Sishane metrostationer er lukket ned på årsdagen for Gezi Park-oprøret den 31. maj 2025 - en dag der i år falder sammen med yderligere anholdelse af en lang række oppositionspolitikere. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Det er Istanbul-guvernøren, regeringens håndlanger i Istanbul, har i dag annonceret nedlukningen af metrostationerne Taksim og Sishane. Det betyder at metro-, sporvogne og funicular-linjer til og fra Taksim fra lørdag den 31/5 2025 kl. 15 er lukkede. Metrolinjen M2 vil køre uden at stoppe ved de to stationer. Fredag og lørdag blev en række borgmestre og politikere fra oppositionspartiet CHP arresteret. Dette brutale skridt tolkes bredt som endnu et forsøg på at kvæle regeringens politiske modstand - og et bevis på at den nuværende tyrkiske regerings hensigt om at eliminere oppositionen og konsolidere magten er tydelig. Der vil være et gigantisk opbud af kampklart politi på gaden i og omkring Taksim. Oplever du optræk til uroligheder hvor du er, bør du omgående søge væk. Læs indlægget For en sikkerheds skyld Gezi-protesterne i 2013 var et folkeligt oprør mod indskrænkning af frihed, politivold og stigende autoritarisme. Politiets voldsomme reaktion dengang – med teltafbrændinger og tåregas – udløste en vrede, der lever videre. Med fængslingen af oppositionsledere får Gezi-årsdagen en endnu skarpere, men også uundgåelig, betydning: Den er en dag for vedvarende folkelig modstand mod et demokrati under belejring . Dagens metro-lukning er “indtil videre”.

Man kommer langt med at kende et par grundlæggende tyrkiske ord og fraser. Det er lidt som en dåseåbner: De lokale forstår, at du måske virkelig har en interesse i Tyrkiet og den tyrkiske kultur – ud over bare sol, museer og fest. det er helt gratis at bruge mitistanbul.dk - men du må meget gerne støtte med et mindre beløb ! - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Tyrkere sætter nemlig enorm stor pris på, når besøgende gør en indsats for at tale deres sprog, uanset hvor få ord det end så måtte dreje sig om. Her på bloggen har jeg en lang række ' sprogklasser ' inden for forskellige kategorier (lige fra at gå på restaurant til at gå på date). Her har jeg dog samlet lidt fra alle indlæggene og skabt en liste over de måske mest essentielle tyrkiske ord og fraser, som enhver turist bør kende. I Tyrkiet elsker man tests og eksaminer. Faktisk har man eksaminer i tyrkiske skoler helt ned fra de små klasser – og i gymnasiet og på universitetet er det næsten månedligt. Så jeg synes at du også lige bør få dig en hurtig eksamen - sådan får at ferie-integrere dig lidt. Denne eksamen er til sidst i indlægget – og er en eksamen med karakterer inden for den danske 12-skala. Spørgsmålet er så, om du kan bestå... hmmmmmm Held og lykke! Grundlæggende hilsner og høflighed Merhaba (MÆR-ha-ba) – Hej / Goddag Den mest almindelige og venlige måde at hilse på. Teşekkür ederim (te-sjæk-KYR æ-dæ-REM) – (Mange) Tak Et absolut must-know! Brug det ofte. Lütfen (LYT-fæn) – Vær så venlig / Venligst Nyttigt, når du beder om noget. Evet (ÆV-æt) – Ja Hayır (HA-ja'r) – Nej Pardon (par-DON) – Undskyld / Beklager Bruges ofte, hvis du støder ind i nogen eller skal fange nogens opmærksomhed. I butikken eller restauranten Ne kadar? (næ KA-dar) – Hvad koster det? / Hvor meget? Uundværligt, når du handler eller spørger til priser. Afiyet olsun (a-FI-æt ol-SUN) – Velbekomme / Bon appétit Dette siger man til en person, der er i gang med at spise eller lige har nydt et måltid, en snack eller en drik. Som svar kan man sige "Eline sağlık" (må din hånd være sund) til den, der har tilberedt maden. Tidspunkter på dagen Günaydın (GYUN-ay-din) – God morgen İyi akşamlar (EE ak-SJAM-lar) – God aften İyi geceler (EE ge-djæ-LER) – God nat Når du tager afsked Güle güle (GY-læ GY-læ) – På gensyn / Farvel Dette siger den person, der BLIVER tilbage, til den person, der går. Hoşça kalın (HOSH-tja ka-LIN) – Farvel / Bliv ved med at være god Dette siger den person, der GÅR, til den person, der bliver tilbage. Hvis du ikke forstår Anlamadım (AN-la-ma-dem) – Jeg forstod ikke (fortid) Dette er ofte mere almindeligt i daglig tale end "Anlamıyorum" (Jeg forstår ikke, i nutid), da det refererer til, at du ikke forstod det, der lige blev sagt. Anlıyorum (AN-li-YO-rum) - Jeg forstår (bruges fx hvis man ER begyndt at forstå) Türkçe bilmiyorum (TURK-tje bil-mi-YO-rum) – Jeg taler ikke tyrkisk Nyttigt, hvis du har brug for at forklare din sprogbarriere. Lütfen tekrar edin (LYT-fæn tæk-RAR æ-DIN) - Gentag venligst Er du nu parat til at tage din tyrkiske sprog test? Man består normalt ved karakteren "02"

Gemt væk i Istanbuls brogede Fener-kvarter finder man en kirke med en dramatisk historie: Den Blodige kirke, eller Maria af Mongolernes Kirke . Denne ortodokse kirke skiller sig ud ved at være den eneste byzantinske kirke i Istanbul, der overlevede uden at blive omdannet til moské. Find vej - Vær med til at støte mitistanbul.dk med et lille beløb - lyt til Samtaler fra Istanbul - Book en Mit Istanbul Byvandring Kirken, oprindeligt kendt som Panagia Mouchliotissa, har rødder tilbage til det 7. århundrede, men fik sin nuværende form i det 13. århundrede. Det var prinsesse Maria Palaiologina, datter af den byzantinske kejser Michael VIII Palaiologos, der stod for en markant ombygning. Ifølge historiske kilder blev Maria Palaiologinas gift med Abaqa Khan (den anden mongolske hersker, ilkhan), som et led i en politisk strategi fra hendes far. Det var primært et arrangeret ægteskab, der havde til formål at sikre en alliance mellem det byzantinske rige og det mongolske Ilkhanatet. Efter Abaqa Khans død, vendte Maria Palaiologinas tilbage til Konstantinopel. En legende fortæller, at hun før sin afrejse fra Mongoliet modtog en åbenbaring fra Jomfru Maria, der befalede hende at bygge en kirke og et kloster, hvor hun boede indtil sin død. Tilnavnet "den blodige kirke" stammer fra Konstantinopels fald i 1453. Historier fortæller, hvordan en stor gruppe byzantinere søgte tilflugt i kirken, da de osmanniske soldater indtog byen og fik 3 dage af sultanen til at 'gøre hvad de vil'. Kvinder blev voldtaget, mænd massakreret og blodet flød i kirkerummet. Hvorvidt massakren fandt sted, er omdiskuteret, men fortællingen har sat sit præg på kirkens historie - og lignende historier findes også fra Hagia Sophia. En anden historie fortæller, at det var her omkring kirken, at den sidste gruppe byzantinske soldater tappert kæmpede mod de erobrende osmannere. Blandt de mange legender om erobringen, siges det, man fandt liget af den byzantinske kejser Constantine XI, blandt disse tapre soldater. Kirkens "blodige" fortid, kombineret med historien om stedet blev givet til en græsk arkitekt familie, der modtog stedet som en gave, efter at have bygget bygget Fatih Moske og Bayezid II Moskeen, bidrager efter min mening til en fascinerende fortælling om, hvorfor efterfølgende adskillige osmanniske forsøg på at omdanne kirken til en moské mislykkedes. Find vej:

Selvom Istanbul synes propfyldt med religiøse bygninger i form af moskeer, er Danmarks 'helligheds-tæthed' relativt højere. Pudsigt statistik om kirketårne vs. minareter. Kilder og noter - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring -   facebook  - instagram  - bluesky Når man slentrer gennem Istanbuls menneskemylder, lyden af kald til bøn, de majestætiske minareter der strækker sig mod himlen – ja, så er det faktisk svært ikke at få indtrykket af, at byen simpelthen bugner  med moskeer. Hver en krog synes at gemme på endnu et smukt, og ofte historisk bedehus. Man tænker jo nærmest, at antallet at moskeer i det moderne Istanbul må være astronomisk! Men hold nu fast! For her kommer en pudsighed, der måske lige vender dit indtryk lidt på hovedet, eller i det mindste fremprovokerer et lille undrende nu-ved-jeg-det "hmm". For selvom Istanbul føles som bedehuses absolutte højborg, så overgås byen faktisk – befolkningsmæssigt set – af et land i det fjerne nord: Danmark! Ja, du læste rigtigt. Vort eget lille, flade land kendt for smørrebrød, cykler og andelsbevægelsen, huser et overraskende stort antal kirker. Faktisk er der i Danmark – primært tilhørende folkekirken – omkring 2.340 kirker [1, 2]. Til sammenligning anslås det, at der er over 3.000 moskeer i Istanbul*. Ved første øjekast vinder Istanbul altså på antal. Men! Når vi tager befolkningstallet i betragtning, bliver billedet pludselig et andet: Befolkningstal Danmark (1. januar 2025): ≈5.992.734 [3] Istanbul (31. december 2024): ≈15.701.602 [4] Og så den overraskende udregning af antal bedehuse pr. indbygger: jeg er ikke matematiker, så med hjælp fra nogle ingenørstuderende på mit arbejde, fik jeg sat denne udregning sammen - der så danner grundlag for dette indlæg. Selvom et præcist, officielt tal for antallet af moskeer i Istanbul kræver research hvor jeg umiddelbart ikke har adgang, peger de tilgængelige oplysninger på en klar tendens: der er relativt set flere folkekirker pr. indbygger i Danmark end der er moskeer pr. indbygger i Istanbul. Så når synet og lyden af Istanbuls mange moskeer næste gang imponerer eller ligefrem overvælder dig, så husk denne pudsighed fra nord: Danmark er, statistisk set, 'tættere på himlen', - sådan bygningsmæssigt set, per indbygger. Kilder og noter [1, 2] Folkekirken.dk  & Kristeligt Dagblad [3] Danmarks Statistik ) [4] Wikipedia , baseret på TÜİK-data - OBS, tal for april 2025 vil være en smule højere. * Note: Antallet af moskeer i Istanbul er baseret på generelle vurderinger fra tyrkiske medier og den generelle opfattelse, da et præcist officielt tal ikke er bredt tilgængeligt fra Diyanet (Tyrkiske religionsministerium) eller IBB (Istanbul Storkommune).

Dette indlæg handler om Ayran, den traditionelle tyrkisk drik der ofte kaldes Tyrkiets nationaldrik. Den er nærende, forfriskende og populær i varmt vejr, efter træning og som et glimrende middel mod tømmermænd. - støt mitistanbul.dk !  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Hvis du nogensinde har været i Tyrkiet eller besøgt en tyrkisk restaurant i Danmark, er du højst sandsynligt stødt på drikken ayran. Denne traditionelle drik har været en del af tyrkisk kultur i flere hundrede år og er kendt for sine sundhedsmæssige fordele og kølende egenskaber. Man mener, at ayran kom til Tyrkiet fra Centralasien, hvor nomader brugte yoghurt og vand som en simpel måde at genoprette væsketab under de varme, tørre somre. Med tiden blev ayran en uundværlig del af tyrkisk kultur og kulinariske traditioner. Udover at være en lækker tørstslukker har ayran også mange andre fordele for kroppen. De fleste tyrkiske kosteksperter vil erklære ayran som en god kilde til protein, calcium og probiotika. Yoghurten, der udgør basen af drikken, indeholder nemlig disse næringsstoffer, som er vigtige for en sund fordøjelse og stærke knogler. Ayran er også kendt for at have en rehydrerende virkning på kroppen. Når du sveder på en varm dag eller efter træning (eller har nydt lidt for meget raki aftenen før), mister kroppen både væske og elektrolytter. Ayran hjælper med at genopfylde dette! Smagsmæssigt kan ayran måske være lidt af en overraskelse første gang. Den salte smag kan være anderledes, end hvad du måske er vant til eller forventede. Det er ikke lige kærnemælkskoldskål. Der er også forskellige variationer, du kan prøve. På en typisk tyrkisk lokanta vil du sikkert kunne få en açık Ayran – altså en hjemmelavet ayran, der står og snorrer i en limonadelignende maskine. Nogle mennesker tilføjer mynte eller agurk for at give drikken en ekstra dimension af smag og friskhed. Uanset om du vælger den traditionelle version eller en af disse variationer, vil du med sikkerhed nyde ayrans forfriskende egenskaber.