Bag Yeni Cami i Eminönü gemmer Hünkar Kasrı sig - sultanens private pavillon med İznik-fliser, møblerede rum og skjult adgang til moskéen. Et af de små oversete steder i Istanbul, som jeg varmt anbefaler at besøge. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Lige bag Yeni Cami i Eminönü gemmer Hünkar Kasrı sig - sultanens private pavillon og adgang til moskéen. Pavillonen er bygget ind som en del af moskékomplekset oven over det, der i dag fungerer som små værksteder og butikker langs muren bag moskéen. Herfra kunne sultanen bevæge sig direkte ind til sin private loge i moskéen gennem en lukket korridor uden at skulle gennem menneskemængden udenfor. I dag er der gratis adgang til stedet, og i korridoren op til pavillonen finder man ofte mindre udstillinger, som også kan besøges gratis. Stedet blev fra 2005 restaureret og genåbnet i 2009 af Istanbul Handelskammer, og det er ærligt talt blevet virkelig vellykket. Små kuppelrum, træudskæringer med perlemor, İznik-fliser i blå og turkise nuancer og møblerede rum, der gør, at stedet stadig føles brugt fremfor udstillet. Det er ikke enormt og ceremonielt som Topkapı-paladset. Til gengæld føles det langt mere menneskeligt i sin skala. Man kan ret nemt forestille sig - og egentlig også se - hvordan stedet faktisk fungerede i praksis i 1660’ernes Istanbul. Jeg er selv virkelig glad for Hünkar Kasrı og anbefaler det varmt, hvis du er i området omkring Krydderibasaren og Eminönü. Det er ikke et sted, der kræver den store planlægning eller flere timer i kalenderen. Men det er præcis den slags lille sted, som ofte ender med at blive hængende bagefter. Besøg Hünkar Kasrı Der er normalt åbent mellem kl. 10:00 til 17:00, bemærk at åbningstiderne kan ændre sig. Det ser ikke ud af meget, men det er her, bag porten at Hünkar Kasri ligger. Indlægget er udgivet første gang i juni 2025. Redigeret og opdateret (bla med foto af indgangsporten maj 2026.

I en tidligere osmannisk fesfabrik langs Det Gyldne Horn finder du lige nu den store kunstudstilling Kolektifin Belleği. Feshane er blevet et af de mest spændende steder at opleve moderne kunst i Istanbul. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Der er noget befriende over Feshane. Det prøver ikke at ligne et klassisk museum. Det mærkes med det samme. Rummene er åbne, industrielle og uden forsøg på at skjule, at bygningen havde et arbejdsliv længe før kunsten flyttede ind. Lige nu danner stedet ramme om udstillingen Kolektifin Belleği - İBB Koleksiyonları (IBB’s kollektive hukommelse). En stor samtidskunst-udstilling bygget op omkring værker fra Istanbul Kommunes kunstsamling. Udstillingen forsøger ikke at fortælle én samlet historie om Istanbul. Tværtimod. Her bliver byen vist som et fællesskab af stemmer, tider, stemninger og erfaringer. Udstillingen er omfattende og i høj grad organiseret efter kunstnere. Samtidig føles værkerne ikke placeret tilfældigt. Motiver, stemninger og spor går igen på tværs af rummene, så man som besøgende langsomt begynder at opdage forbindelser mellem værkerne. Afhængigt af hvordan man går ind i udstillingen, er der plads til både den hurtige oplevelse og den mere langsomme fordybelse. Værkerne kredser på forskellig vis om byen - dens rum, mennesker og forandringer. Tilsammen tegner de et billede af Istanbul som noget, der hele tiden er blevet levet i, arbejdet i og fortolket - snarere end noget, der blot betragtes udefra. At udstillingen vises netop her, virker heller ikke tilfældigt. Feshane blev opført i 1800-tallet som fesfabrik - stedet hvor den osmanniske stat producerede den karakteristiske fes, som var en del af embedsstandens og hærens påklædning frem til hatreformen i 1925. I dag er bygningen omdannet til kulturhus, men uden at være renset for sin fortid. Det industrielle præg er bevaret, og rummene insisterer stadig på deres oprindelige karakter. Derfor bliver Feshane mere end blot en neutral ramme. Bygningen bliver selv en del af oplevelsen. Kolektifin Belleği handler i sidste ende ikke kun om enkeltværker, men om byen som fælles erfaring. Om hvordan Istanbul er blevet set, formet og husket gennem generationer - uden at reducere byen til én identitet eller én samlet fortælling. Man går derfra med en fornemmelse af, at Istanbul ikke kan opsummeres. Den kan kun samles i fragmenter. Og netop dér ligger noget af udstillingens styrke. Som en del af undervisningen i nontekstuel akademisk analyse besøgte jeg udstillingen med mine universitetsstuderende. Flere af dem havde aldrig tidligere været på et kunstmuseum. Reaktionerne var ret fantastiske at opleve - man kunne nærmest høre kæberne ramme gulvet. Det blev også tydeligt, hvordan udstillingen fungerer som en indgang til kunst for mennesker, der ikke nødvendigvis kommer med et stort forhåndskendskab. Praktisk info Udstillingen kan opleves i Artİstanbul Feshane og har fri entré. Åbningstider: 10.00-20.00 (lukket mandag). Alle værker og afsnit er forsynet med beskrivelser på både tyrkisk og engelsk. Udstillingen kan kører frem til december 2026. Kom frem Tag en af Haliç-færgerne op gennem Det Gyldne Horn til Eyüpsultan. Alternativt kan du tage sporvogn T5 til Feshane-stoppet. Mine universitetsstuderende og jeg besøgte udstillingen Kolektifin Belleği - İBB Koleksiyonları Redigeret: Maj 2026: Tilpasset åbningstid samt mindre sproglige korrektioner

I århundreder var De Blå og De Grønne blandt Konstantinopels mest magtfulde grupper. Det begyndte med hestevæddeløb i Hippodromen, men udviklede sig til religiøse spændinger, gadekampe og oprør, der truede kejsermagten i det østromerske rige. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Konstantinopel - det nuværende Istanbul - var ikke bare kejserpaladser, handelsskibe og gyldne kirkerum. Byen var også et sted, hvor folk råbte sig hæse over hestevæddeløb, religiøse slagsmål og politik - ofte på præcis samme tid. Centrum for det hele var Hippodromen...Hippodromen i Konstantinopel Den enorme arena lå dér, hvor Sultanahmet-pladsen ligger i dag. Her samledes titusinder af mennesker for at se væddeløb, fejre sejre, protestere mod kejseren eller bare være en del af storbyens puls. Men løbene handlede hurtigt om langt mere end sport. Konstantinopel havde sine egne “hold” - De Blå og De Grønne - og rivaliseringen mellem dem kom til at præge byen i århundreder. Det begyndte som tilhængergrupper omkring væddeløbsholdene i Hippodromen. Men i takt med at byen voksede sig til middelalderens største metropol, udviklede fraktionerne sig til noget langt større - nærmest en blanding af fan-klubber, gadebevægelser, politiske grupperinger og religiøse fællesskaber, som folk tog ekstremt seriøst. Og ja - det var langt mere end bare sport. De Blå blev ofte forbundet med aristokratiet, de velhavende familier og den etablerede kirke. De Grønne havde bred opbakning blandt handelsfolk, håndværkere og byens lavere sociale lag. Samtidig blev religiøse spændinger blandet ind i rivaliseringen. De Grønne blev ofte kædet sammen med monofysitismen* - den kristne retning, der mente, at Kristus primært havde én guddommelig natur fremfor både en menneskelig og guddommelig. Teologiske diskussioner var ikke noget, der kun foregik blandt præster og lærde. Ifølge den byzantinske historiker Scholasticus var det nærmest umuligt at købe et brød i Konstantinopel uden at ende i en religiøs diskussion. Konflikterne mellem De Blå og De Grønne udviklede sig jævnligt til regulære gadekampe. Hippodromen fungerede ikke bare som stadion, men også som en slags offentlig ventil, hvor utilfredshed med kejseren kunne eksplodere foran hele byen. Rivaliseringen kulminerede i år 532 under det berygtede Nika-oprøret under kejser Justinian I. Det begyndte med uro omkring nogle dødsdømte medlemmer fra begge fraktioner, men voksede hurtigt til et massivt oprør mod kejsermagten. De Blå og De Grønne lagde for en stund deres indbyrdes had til side og vendte sig mod kejseren i protest mod høje skatter, korruption og en by på kanten af social kollaps. Store dele af Konstantinopel gik op i flammer - blandt andet den tidligere udgave af Hagia Sophia. Oprøret var så voldsomt, at Justinian angiveligt overvejede at flygte fra byen. Men her ændrede historien retning. Ifølge kilderne var det hans hustru, Theodora, der nægtede at give op og pressede på for at slå hårdt igen. General Belisarius blev sendt ind i Hippodromen med soldater, hvor tusindvis af oprørere blev dræbt, og Nika-oprøret blev knust brutalt og effektivt. Men De Blå og De Grønne forsvandt ikke fra den ene dag til den anden. Fraktionerne fortsatte med at spille en vigtig rolle i Konstantinopels offentlige liv i mange århundreder endnu og var blandt andet med til at vælte kejser Maurice i år 602 og bane vej for Phocas - en hersker, der senere selv blev styrtet af Heraclius. Selv i 800- og 900-tallet optræder De Blå og De Grønne stadig tydeligt i beskrivelser af kejserlige ceremonier, processioner og livet omkring Hippodromen. Efterhånden som Konstantinopel ændrede karakter gennem århundrederne, ændrede fraktionerne også rolle. De blev mindre som folkelige massebevægelser og mere en del af ceremonierne omkring kejsermagten og livet ved Hippodromen. Men navnene De Blå og De Grønne ser sandsynligvis ud til at have overlevet næsten helt frem til det byzantinske riges sidste århundreder. I dag ligger Hippodromen næsten skjult mellem turistgrupper, sporvogne og Turkish and Islamic Arts Museum på Sultanahmet, hvor det stadig er muligt at se rester af den gamle arena under museet. Men den mærkelige lange plads med obeliskerne og den snoede søjle var engang centrum for Konstantinopels måske mest intense fan-kultur. Vidste du… … at Theodora ifølge samtidige kilder voksede op i miljøet omkring Hippodromen og havde tætte forbindelser til først De Grønne og senere De Blå? Theodoras familie var en del af den hårde underholdningsverden omkring væddeløbene, hvor hendes far arbejdede som bjørnepasser for De Grønne til arenaens shows. Efter hans død mistede familien deres position, og da moderen bad om hjælp i Hippodromen, blev de afvist af De Grønne. I stedet var det De Blå, der tog familien til sig og gav stedfaren arbejdet. Med andre ord - et liv i skarp kontrast til det, der senere ventede hende i kejserpaladset. I dag regnes Theodora for at være en af det østromerske riges mest magtfulde og dominerende kejserinder. --- 27. maj 2025: artiklen udgives første gang. 19. maj 2026: artiklen redigeres (detaljer og sprogligt 'flow').

Fra græske kolonister og romerske kejsere til byzantinske kirker, osmanniske sultaner og moderne storbyliv. Istanbul er ikke bare én by, men lag på lag af civilisationer, imperier og menneskeskæbner - samlet omkring Bosporus gennem mere end 2500 år. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - find mine digitale guides på blog-shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Prøv min lille sjove quiz: Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? En tidsrejse gennem tusinder af års fremgang, fald, imperier og mennesker - i byen der i dag forbinder Europa og Asien. Verdens eneste storby på to kontinenter I dag er Istanbul en gigantisk metropol med over 16 millioner indbyggere, moskéer, motorveje, færger, skyskrabere og historiske kvarterer side om side. Men under den moderne storby gemmer der sig lag på lag af historie. Få steder i verden har været centrum for så mange civilisationer, religioner, krige og handelsruter som Istanbul. Byen har været kendt som Byzantion, Konstantinopel, Kostantiniyye og i dag Istanbul - og hvert navn fortæller en del af historien. Byzans - de tidlige år Omkring år 660 f.v.t. slog græske bosættere fra Megara sig ned ved Bosporusstrædet og grundlagde byen Byzantion. Placeringen var næsten perfekt. Her kunne man kontrollere handlen mellem Sortehavet og Middelhavet, og byen voksede hurtigt rig på handel, søfart og skatter. Men området havde været beboet længe før grækerne kom. Arkæologiske fund ved blandt andet Yenikapı viser spor af mennesker helt tilbage til omkring 6600 f.Kr., hvilket gør Istanbul til et af verdens ældst kontinuerligt beboede områder. Byen blev senere ødelagt under romerske magtkampe, men kejser Septimius Severus lod den genopbygge i begyndelsen af 200-tallet - større og flottere end før. Konstantinopel - imperiets hjerte I begyndelsen af 300-tallet stod Romerriget i forandring. Kejser Konstantin den Store ønskede en ny hovedstad mod øst og valgte Byzantion som fundamentet for det, der senere blev Konstantinopel - “Det Nye Rom”. Byen blev officielt indviet i år 330 og udviklede sig hurtigt til centrum for den østlige del af Romerriget - det der i dag ofte beskrives som Det Byzantinske Rige. I flere hundrede år var Konstantinopel Europas rigeste og bedst beskyttede storby. Kæmpemæssige bymure omgav byen, havnen var fyldt med handelsskibe fra hele den kendte verden, og gaderne rummede paladser, markeder, kirker og enorme cisterner under jorden. Mange af sporene findes stadig i dagens Istanbul. De enorme Theodosiske mure fra 400-tallet står stadig flere steder langs byens gamle landmur. Under jorden gemmer Basilika-cisternen stadig sine søjler og mørke vandbassiner, og midt i byen rejser Hagia Sophia sig fortsat som et af verdens mest imponerende bygningsværker. Kirken blev opført under kejser Justinian mellem 532 og 537 og var i næsten 1000 år verdens største kirke. Konstantinopel tiltrak også mennesker langvejs fra. Nordiske vikinger rejste gennem de russiske floder mod Miklagård - deres navn for Konstantinopel - for at tjene som kejserens elitegarde i Væringgarden. Flere af dem ridsede deres navne ind i Hagia Sophia, hvor sporene stadig kan ses i dag. Men byen oplevede også katastrofer. I 1204 erobrede korsfarere fra Vesteuropa Konstantinopel under Det Fjerde Korstog. Byen blev plyndret voldsomt, kirker og paladser tømt for skatte, og store dele af rigdommen forsvandt mod vest. Selvom byen blev generobret i 1261, genvandt Konstantinopel aldrig helt sin tidligere styrke. 1453 - Konstantinopels fald Den 29. maj 1453 ændrede verdenshistorien sig. Efter flere ugers belejring brød Sultan Mehmed II og de osmanniske styrker gennem murene, og Konstantinopel faldt efter mere end 1000 år som centrum for det østromerske rige. For mange historikere markerer begivenheden afslutningen på middelalderen. Inden da havde byen gennemlevet de kaotiske timer efter erobringen, hvor osmanniske soldater - som det ofte skete efter stormingen af en by i middelalderen - fik lov til at plyndre Konstantinopel. Mange mennesker blev dræbt, gjort til slaver eller udsat for overgreb, og store dele af byen blev ramt af vold og kaos. Ifølge de klassiske fortællinger red Mehmed II direkte gennem den erobrede by til Hagia Sophia. Hvad der præcist blev sagt og gjort, vides ikke med sikkerhed, men den store kirke blev herefter omdannet til moské - et stærkt symbol på, at Konstantinopel nu var blevet Osmannerrigets nye hovedstad. Samtidig overlevede store dele af den ældre by videre under det nye styre - både i bygninger, gader og befolkning. Istanbul under Osmannerriget Efter erobringen begyndte osmannerne at genbefolke og genopbygge byen. Konstantinopel - eller Kostantiniyye som byen ofte blev omtalt som i osmannisk tid - voksede igen til en af verdens vigtigste storbyer. Nye moskéer, basarer, paladser og badehuse skød op over hele byen. Topkapi-paladset blev centrum for sultanens hof og administration. Den Store Basar udviklede sig til et af verdens største handelsområder, og arkitekten Mimar Sinan satte sit præg på skyline med monumentale moskéer som Süleymaniye-moskeen. Under Suleiman den Prægtige i 1500-tallet nåede Osmannerriget toppen af sin magt. Byen blev atter et centrum for handel, kultur, religion og politik mellem Europa, Mellemøsten og Asien - og i daglig tale blev navnet Istanbul mere og mere almindeligt, sandsynligvis udviklet fra det græske udtryk eis tin polin - “til byen”. Men riget ændrede sig gradvist gennem de næste århundreder. Europæiske magter voksede sig stærkere, økonomien blev udfordret, og reformer forsøgte at modernisere imperiet. I 1800-tallet fik byen brede boulevarder, sporvogne og europæisk inspirerede paladser som Dolmabahçe-paladset langs Bosporus. Fra imperium til moderne republik Efter Første Verdenskrig kollapsede Osmannerriget efter årtiers økonomiske problemer, interne spændinger og militære nederlag. Under krigen havde riget allieret sig med Tyskland og Centralmagterne - og efter nederlaget blev store dele af det tidligere osmanniske område besat eller opdelt af blandt andre Storbritannien, Frankrig, Italien og Grækenland. I Anatolien voksede modstanden mod besættelsen, og det der i Tyrkiet i dag omtales som Frihedskrigen eller Uafhængighedskrigen begyndte under ledelse af Mustafa Kemal Atatürk. Sultanatet blev afskaffet i 1922, og året efter blev Republikken Tyrkiet grundlagt med Ankara som ny hovedstad. Atatürk blev den centrale figur i skabelsen af det moderne Tyrkiet og gennemførte omfattende reformer, der skulle omdanne det tidligere imperium til en sekulær nationalstat orienteret mod modernisering og Europa. Selvom Istanbul mistede rollen som politisk centrum, forblev byen Tyrkiets økonomiske, kulturelle og historiske hjerte. I 1930 blev Istanbul det officielle internationale navn. Gennem 1900-tallet voksede byen eksplosivt. Millioner flyttede fra Anatolien til storbyen, nye kvarterer bredte sig langt uden for den historiske halvø, og gamle træhuse blev mange steder erstattet af betonbyggeri og motorveje. Samtidig rummer byens nyere historie også mørke kapitler. Blandt de mest kendte er Istanbul-pogromen i 1955, hvor græske, armenske og jødiske kvarterer blev udsat for vold og ødelæggelser. Istanbul i dag I dag er Istanbul en by af kontraster. Gamle bymure møder moderne metrostationer. Færger krydser stadig Bosporus som for hundreder af år siden, mens moskéernes kald til bøn blander sig med trafik, caféer og storbyliv. Du kan gå fra romerske søjler til osmanniske moskéer, videre til moderne kunstmuseer og rooftopbarer - alt sammen på få kilometer. Måske er det netop derfor, Istanbul bliver ved med at fascinere mennesker. Ikke fordi byen står stille som et museum - men fordi historien stadig lever midt i hverdagen. ---- Denne artikel har været redigeret flere gangs siden den første udgave på Mit Istanbul DK i 2024. Senest redigeret i maj 2026, hvor teksten er gået fra inforgrafik til læsetekst. Udvidet indholdsmæssigt og tilpasset sprogligt

Den 19. maj er en af Tyrkiets vigtigste nationale helligdage. Dagen markerer Mustafa Kemal Atatürks ankomst til Samsun i 1919 - et øjeblik der regnes som begyndelsen på den tyrkiske uafhængighedskrig og det moderne Tyrkiet. I dag fejres datoen som Mindedag for Atatürk samt Ungdoms- og Idrætsdag med arrangementer, sport, koncerter og store markeringer over hele landet - ikke mindst i Istanbul. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Den 19. maj er en af de dage i Tyrkiet, hvor historie, politik, nationalfølelse og ungdom smelter sammen på én gang. Officielt hedder dagen Atatürk’ü Anma, Gençlik ve Spor Bayramı - mindedag for Atatürk samt Ungdoms- og Idrætsdag. Datoen markerer Mustafa Kemal Atatürks ankomst til Samsun den 19. maj 1919. Det regnes som startskuddet til den tyrkiske uafhængighedskrig og i sidste ende skabelsen af det moderne Tyrkiet efter Osmannerrigets sammenbrud og årene efter Første Verdenskrig. Selvom dagen i dag er fyldt med ungdom, sport, koncerter og store arrangementer, handler den i virkeligheden også om noget langt større i Tyrkiet: fortællingen om republikkens begyndelse. Atatürk dedikerede senere dagen til ungdommen. Ikke kun som symbolik, men fordi han så den unge generation som dem, der skulle beskytte og videreføre republikken i fremtiden. Derfor er det også en dag, hvor man over hele Tyrkiet ser skolearrangementer, sportsbegivenheder, ungdomsparader, koncerter, flag og store Atatürk-portrætter i gadebilledet. I Istanbul kan dagen tydeligt mærkes. Der er ofte ekstra mange mennesker på gaderne, arrangementer ved pladser og langs vandet, pres på den offentlige transport og masser af lokale events arrangeret af kommunen. Og ja - hvis vejret er godt, føles det nogle gange næsten som om halvdelen af Istanbul er ude på samme tid. —- Oprindeligt udgivet maj 2024. Sproglig opdatering og tilpasning maj 2026.

Under Sultanahmet-pladsen i Istanbul gemmer resterne af Konstantinopels enorme hippodrom sig. Her udviklede utilfredshed, rivaliserende fangrupper og politisk uro sig i år 532 til Nika-oprøret - et blodigt oprør, der næsten væltede kejser Justinian 1. og endte med en massakre, hvor titusindvis efter sigende blev dræbt. Et blodbad på Sultanahmet-pladsen, Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Vidste du, at omkring 30.000 mennesker efter sigende blev dræbt dér, hvor turister i dag går rundt mellem Hagia Sophia, Den Blå Moské og de gamle obelisker på Sultanahmet-pladsen? Det er svært rigtigt at forestille sig i dag, hvor turistgrupper bevæger sig mellem Hagia Sophia, Den Blå Moské og de gamle obelisker på pladsen oven over den tidligere hippodrom. Men under området gemmer der sig resterne af Konstantinopels enorme hippodrom - byens stadion og politiske centrum i det 6. århundrede. Her samledes titusindvis af mennesker til stridsvognsløb, kejserlige ceremonier og offentlige begivenheder. Hippodromen var dog langt mere end sport. Det var også et sted, hvor befolkningen kunne vise deres vrede direkte over for kejsermagten, og hvor Konstantinopels sociale og politiske spændinger ofte blev udstillet foran hele byen. De to dominerende fangrupper var de Blå og de Grønne. De fleste moderne beskrivelser kalder dem sportsfraktioner, men det er næsten for mildt et ord. De fungerede også som politiske og sociale netværk med forbindelser langt ind i Konstantinopels magtstruktur. Historikere forbinder ofte De Blå med kejsermagten og aristokratiet, mens De Grønne i højere grad knyttes til handelsfolk, bredere folkelige lag og religiøs opposition. Virkeligheden har dog sandsynligvis været mere flydende end de klassiske beskrivelser giver indtryk af. Flere historikere beskriver også de Blå og de Grønne som noget langt mørkere end almindelige sportsfans. Fraktionerne kunne fungere som voldelige netværk med forbindelser til både aristokrati, gadebander og kejsermagt - og nogle samtidige kilder antyder, at de i perioder blev brugt strategisk af magthaverne selv til at kontrollere gaderne og intimidere modstandere. Hvor meget der er fakta, propaganda eller senere overdrivelse, er dog stadig til debat blandt historikere. Men det virker ret tydeligt, at hippodromen var tæt vævet ind i Konstantinopels politiske liv og sociale uro. Da kejser Justinian 1. kom til magten, var Konstantinopel allerede præget af spændinger. Han forsøgte at centralisere magten, reformere administrationen og skaffe flere penge til staten gennem høje skatter. Samtidig førte hans regering store militære kampagner for at generobre gamle romerske områder i vest, og mange i Konstantinopel oplevede ham som fjern, hård og økonomisk brutal. Utilfredsheden voksede derfor i store dele af byen - også blandt de Blå og de Grønne. I januar år 532 blev situationen alvorlig efter flere voldelige sammenstød mellem fangrupperne. Medlemmer fra både de Blå og de Grønne blev dømt til døden, men to af dem overlevede henrettelsesforsøget og søgte tilflugt i en kirke. Da myndighederne nægtede at benåde dem, begyndte utilfredsheden at samle sig, og under stridsvognsløbene i hippodromen den 13. januar vendte publikum pludselig deres vrede mod kejseren. I stedet for de sædvanlige kampråb begyndte både Blå og Grønne at råbe “Nika!” - “Sejr!”. Herfra udviklede situationen sig hurtigt til et egentligt oprør. Folkemængderne bevægede sig ud fra hippodromen og ind gennem byen, hvor store områder blev sat i brand. Konstantinopel var tæt bebygget, og ilden bredte sig voldsomt gennem kvartererne. Flere vigtige bygninger gik tabt - blandt andet den tidligere udgave af Hagia Sophia, som brændte ned under urolighederne. På et tidspunkt forsøgte oprørerne at finde en ny kejserfigur, de kunne samle sig om. Valget faldt på Hypatius - en nevø til den tidligere kejser Anastasius og dermed en mand med forbindelse til den kejserlige familie. Meget tyder dog på, at Hypatius ikke selv ønskede rollen. Flere historikere peger på, at han nærmest blev trukket ind i situationen af folkemængden, som desperat havde brug for et alternativ til Justinian. Kilderne beskriver ham ikke som en mand, der aktivt forsøgte at gribe magten, men snarere som en aristokrat fanget i et oprør, der hurtigt voksede langt ud over nogens kontrol. For kejsermagten gjorde det dog ikke den store forskel. Selve idéen om en rival til tronen var farlig nok. Situationen blev så alvorlig, at Justinian ifølge samtidige kilder overvejede at flygte fra Konstantinopel. Her spiller kejserinde Theodora en vigtig rolle i fortællingen om Nika-oprøret. Ifølge historikeren Prokopios nægtede Theodora at acceptere flugtplanerne og argumenterede for, at det var bedre at dø som kejserlig end at leve i eksil. Det mest berømte citat, der tillægges hende, er, at “purpur er det smukkeste ligklæde”. Om ordene faldt præcist sådan, er umuligt at vide, men fortællingen har været med til at gøre hende til en af de mest markante skikkelser i byzantinsk historie. Justinian blev i byen og besluttede sig for at slå oprøret ned med vold. Ifølge flere kilder lykkedes det samtidig kejsermagten at splitte oprørerne igen. De Blå, som traditionelt forbindes tættere med kejsermagten, begyndte angiveligt at trække deres støtte til Hypatius tilbage, og det kan meget vel have været med til at afgøre oprørets skæbne. Kort efter blev tusindvis af mennesker samlet i hippodromen, hvor kejserens soldater marcherede ind, mens portene blev blokeret. Massakren, der fulgte, regnes som afslutningen på Nika-oprøret. De traditionelle estimater nævner omkring 30.000 døde, selvom tallet naturligvis er svært at bekræfte præcist. Under alle omstændigheder var der tale om et blodbad i en skala, der rystede Konstantinopel. Hypatius blev kort efter henrettet. Ikke nødvendigvis fordi han havde været oprørets egentlige leder, men fordi Justinian havde brug for at sende et signal til både byen og eliten omkring sig. Ingen skulle tro, at tronen kunne udfordres uden konsekvenser, heller ikke selvom man måske var blevet trukket ind i situationen mod sin vilje. Nika-oprøret blev et afgørende vendepunkt i Justinian 1.s regeringstid. Oprøret havde vist, hvor tæt kejsermagten havde været på kollaps, men også hvor langt Justinian var villig til at gå for at bevare kontrollen over riget. Samtidig ændrede katastrofen byens udseende. Efter brandene og ødelæggelserne begyndte Justinian et enormt genopbygnings- og byggeprogram, der skulle sætte et tydeligt aftryk på både Konstantinopel og resten af riget. Basilica Cistern blev færdiggjort som en del af byens vandforsyning, og Hagia Sophia blev genopført i den monumentale form, vi stadig ser i dag. Men det stoppede langt fra dér. Justinian satte gang i byggeprojekter over store dele af riget - noget historikeren Prokopios få år senere beskrev i værket Buildings. Da den nye Hagia Sophia stod færdig i år 537, var den ikke kun tænkt som en kirke. Den var også et symbol på kejserlig magt, stabilitet og genoprejsning efter en af de mest dramatiske perioder i Konstantinopels historie. Oktober 2024: Første udgave Maj 2026: Opdateret med en lang række detaljer samt sproglig tilpasning.

Kurban Bayram - Offerfesten - er en af de største højtider i Tyrkiet. Men for mange skandinaver kan traditionerne virke både fremmede og overvældende. Her får du den korte forklaring på, hvad højtiden handler om, hvordan den opleves i Istanbul, og hvad du bør vide, hvis du er i byen under helligdagene. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere I 2026 falder Kurban Bayram cirka sådan her: Forberedelsesdagen: omkring 26. maj (halv helligdag fra kl. 13) 1. dag: 27. maj 2.-4. dag: 28.-30. maj Datoerne rykker sig hvert år, fordi de følger den islamiske månekalender. Og ja - det er stadig stor rejsedag. Istanbul tømmes, og motorveje, færger, lufthavne og busstationer kører på max. Baggrunden - den korte version Historien er den samme, som du også finder i jødedom og kristendom. Gud beder Abraham om at ofre sin søn som bevis på sin tro, men stopper ham i sidste øjeblik og lader ham i stedet ofre et dyr. Det er den handling, der bliver mindet under Offerfesten. Det du faktisk oplever i Istanbul Første dag starter tidligt. Moskeerne fyldes ved solopgang, og bagefter begynder det, som mange udefra især lægger mærke til: slagtningerne. Traditionelt ofres får, geder eller køer, og familier køber enten et helt dyr eller en andel i et. Tidligere foregik det ofte direkte på gaden. Det er i dag forbudt i Tyrkiet, og kommunerne opstiller officielle slagteområder. Alligevel vil du stadig, alt efter hvor i Istanbul du er, kunne se midlertidige løsninger og mere improviserede setup. Det er især formiddagen på første dag, hvor tempoet er højest. En sanseoplevelse - på godt og ondt Hvis du bevæger dig rundt i byen de første timer, vil du mærke det. Lydene, lugten og aktiviteten. Det er ikke altid lige en Instagram-venlig oplevelse. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg personligt har det svært med den del. Synet af dyr på lad, der køres gennem byen, og selve slagtningen er voldsom. Men samtidig er det også en praksis, der for mange familier er dybt forankret i både tro og tradition. Kødet - og hvorfor det deles En vigtig del af traditionen er, at kødet bliver delt mellem familie, venner og naboer - og til dem, der har mindre. Det er faktisk kernen i hele ritualet. Herhjemme har naboerne efterhånden opdaget, at vi ikke spiser kød, så vi slipper. Moderne version - penge i stedet for dyr De senere år er der sket noget interessant. Flere og flere - især i storbyer som Istanbul - vælger at donere penge til velgørenhed i stedet for selv at stå for slagtningen. Organisationer sørger så for, at det hele foregår under kontrollerede forhold, og at kødet når frem til familier, der har brug for det. Den lille Istanbul-tradition På 2. eller 3. dag ser du ofte folk trække mod Eminönü for at spise balık ekmek nede ved vandet. Lidt ironisk midt i en højtid, der ellers handler om kød. Praktisk hvis du er i Istanbul Er du i byen under Kurban Bayram, så vær opmærksom på, at mange butikker åbner sent eller holder lukket første dag, museer kan have ændrede åbningstider, og trafikken kan være ekstra presset før og efter helligdagene. Byen kan føles både tom og travl på samme tid. Til sidst Det er en højtid, der deler vandene - også blandt tyrkere. For nogle er det en vigtig religiøs tradition. For andre føles den gammeldags og svær at forene med en moderne storby. Begge dele eksisterer side om side i Istanbul. Og det er egentlig meget sigende for byen. Denne sekvens handler om Offerfesten, tradition og udvikling og om at det måske er på tide at droppe ofringen af dyr. Mini-dokumentaren er lavet af bekendts datter, der arbejder som dokumentarist ved BBC. Desværre er der ikke engelsk undertekster. Oprindeligt fra 2022. Redigeret april 2026 med opdatering af datoerne for 2026.

Udenrigsministeriet advarer nu om, at situationen i Mellemøsten kan påvirke flytrafik og rejser på grund af risiko for brændstofmangel. Så skal du flyve på ferie til Istanbul eller Tyrkiet, så læs med her. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Det lyder måske lidt mærkeligt, at Udenrigsministeriet pludselig skriver om flybrændstof. Men situationen i Mellemøsten har fået myndighederne til at advare om, at problemer med brændstofforsyning kan påvirke både flytrafik og transport i den kommende tid. Ifølge Udenrigsministeriet kan man blandt andet opleve forsinkelser, ændrede flyruter og aflysninger med kort varsel - især på internationale ruter uden for Europa. Og for rejsende til Istanbul er det faktisk ikke kun noget teoretisk længere. Turkish Airlines har allerede aflyst ruten mellem Billund og Istanbul som del af en større bølge af ruteændringer fra Istanbul. Flere internationale luftfartsmedier peger på stigende brændstofpriser og den ustabile situation i Mellemøsten som en vigtig del af forklaringen. Og ja… mange har sikkert også allerede fået et mindre chok, når de har kigget på flypriser til Istanbul denne sommer. Det betyder samtidig, at mange jyder nu skal tænke lidt anderledes, hvis turen går mod Bosporus. Lige nu er Lufthansa nok et af de bedste alternativer mellem Billund og Istanbul. Turen tager typisk omkring 5½ time med et kort stop i enten Frankfurt eller München - og fungerer faktisk ret smertefrit i praksis. Istanbul er stadig et af verdens største flyknudepunkter med forbindelser til nærmest hele kloden. Men byen ligger også tæt på flere af de områder, hvor uro hurtigt kan mærkes i lufttrafikken. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal droppe sine rejseplaner til Tyrkiet. Flytrafikken fungerer stadig normalt mange steder, og der er ingen meldinger om akut brændstofmangel i selve Tyrkiet. Men det er nok en meget god idé lige at være lidt mere fleksibel end normalt. Hvad anbefaler Udenrigsministeriet? UM anbefaler blandt andet: At man holder øje med ændringer fra flyselskaber og rejsebureauer At man er forberedt på forsinkelser eller aflysninger At man undgår alt for stramme transitplaner At man medbringer vigtig medicin i håndbagagen At man tjekker sin rejseforsikring grundigt Derudover anbefaler de, at man tilmelder sig Danskerlisten via appen Rejseklar. Skal du flyve på ferie til Istanbul eller Tyrkiet, så kræver måske lidt mere planlægning lige nu Rejser til Istanbul og det øvrige Tyrkiet kræver måske lidt mere planlægning lige nu De fleste fly til Istanbul letter stadig helt normalt. Og sandsynligvis kommer de også til det i morgen. Men de seneste måneder har samtidig vist, hvor hurtigt ting kan ændre sig i international luftfart lige nu. Ruter bliver justeret, flypriser hopper op og ned, og uro i regionen kan pludselig mærkes langt væk fra selve konfliktområderne. Så nej - det her er ikke et “lad være med at rejse til Tyrkiet”-indlæg. Men måske mere en lille reminder om, at det lige nu er en meget god idé at have lidt ekstra luft i rejseplanerne. Denne artikel bygger på information fra UM, Det danske Udenrigsministerium

Nye tal fra Tyrkiets betalingskortcenter viser et markant fald i udenlandske turisters kortforbrug. Men tallene peger ikke nødvendigvis på færre turister - snarere på et Tyrkiet, der er blevet langt dyrere på få år. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Nye tal fra det tyrkiske betalingskortcenter BKM har skabt overskrifter i tyrkiske medier. Ifølge statistikken er gennemsnittet for udenlandske kortbetalinger i Tyrkiet faldet markant siden 2021. Workshop: Tyrkiske brødringe ‘simit’ Dengang lå en gennemsnitlig udenlandsk korttransaktion på omkring 280 dollar. I dag er tallet under 60 dollar pr. betaling. Det lyder dramatisk - men tallene kræver lidt forklaring. For statistikken handler ikke om, hvor mange penge turister samlet bruger i Tyrkiet. Den handler kun om gennemsnittet pr. kortbetaling. Kontanter, mobilbetalinger og det samlede ferieforbrug er ikke medregnet. Samtidig er Tyrkiet heller ikke længere så billigt for udenlandske besøgende, som landet var under valutakrisen i 2020-2021. Priserne er steget kraftigt de senere år - især i Istanbul og turistområderne. Mange turister virker derfor også til at være blevet mere forsigtige med deres pengeforbrug. Man deler måske betalinger mere op, shopper mindre eller holder igen på restaurantbesøg og transport. Det interessante er, at de samlede turisttal samtidig fortsat stiger ifølge officielle statistikker. Derfor peger tallene ikke nødvendigvis på færre turister - men snarere på ændrede forbrugsvaner i et Tyrkiet, der er blevet markant dyrere på få år. Kilde: BKM

I Yeldeğirmeni i Kadıköy er retro- og second hand-butikker eksploderet de seneste år. Her finder du vintagejakker, denim, sneakers, tasker og farverige fund til priser, der stadig kan mærkes på den gode måde. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere De seneste par år er der sket noget ret vildt i mit nabolag her i Yeldeğirmeni i Kadıköy på den asiatiske side af Bosporus. Når jeg hver morgen går hjemmefra og ned ad bakken mod færgen, passerer jeg et stadigt voksende antal retro- og second hand-butikker, der nærmest flyder ud på fortovene med tøjstativer, farver, sko, tasker og jakker. Og det stopper ikke. På et område omtrent på størrelse med det, københavnere kalder “Pisserenden”, ligger der nu formentlig omkring 25-30 vintage- og retrobutikker side om side. Små butikker pakket fra gulv til loft med retrojakker, 2nd hand skjorter, denim, sportstøj, støvler, sneakers, tasker og den slags fund, hvor man pludselig står med noget i hånden og tænker: “Hvordan kan det her kun koste 200 lira?” Mange steder arbejder med simple prisgrupper på 100, 200 og 300 TL - altså ofte langt under en dansk 50’er. Og det gør honestly hele forskellen. Folk går ikke bare målrettet efter én ting. De går på jagt. Og det er præcis dét, der gør området farligt på den gode måde. Stemningen er heller ikke som i klassiske polerede vintagebutikker hjemme i Norden. Her er det mere kaotisk, mere farverigt og langt mere levende. Butikkerne ligner små universer af kitsch, nostalgi og stil, hvor gamle læderjakker hænger side om side med fodboldtrøjer, denimskjorter, mærkelige solbriller og sko, ingen helt forstår hvor kommer fra. Det hele føles lidt som et åbent skatkammer midt i byen. Og lige nu er Yeldeğirmeni ved at udvikle sig til et af de mest interessante områder i Istanbul, hvis du elsker at gå på opdagelse og finde ting, ingen andre har. Tip til at finde shops i dette retro-thrift shopping paradis: - Tjek kortet her. Åbn Google Maps på din mobil, iPad eller computer. Lav en detaljeret søgning i området her nedenfor med ordene 'retro' eller 'thrift'. Ha en fed shopping tur!

Hvad er nogle gode souvenir fra Istanbul? Det spørgsmål får jeg igen og igen. Og svaret er både enkelt og umuligt. For den bedste souvenir er den, der minder dig om dit Istanbul - ikke mit. Måske var det en kop te i Kadıköy, lyset over Bosporus. Eller måske var det en kat, der valgte at sætte sig på netop din caféstol. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Men hvis du står der med en halvtom kuffert og beslutningspanik, så får du her 10 bud, der faktisk giver mening. 1. Lokum - tyrkisk delight Spring de neonfarvede turistbakker over og gå efter frisk lokum med pistacie eller rose. Det holder længe og fungerer stadig glimrende som gave. 2. Tyrkisk kaffe eller te - og en cezve En god, friskmalet tyrkisk kaffe og måske en lille kobber-cezve. Det fylder ingenting - men bringer stemningen med hjem. 3. İznik-keramik De blå og røde mønstre kender du fra Den Blå Moské, Topkapi paladset osv. Originale værker er dyre - men der findes smukke reproduktioner i alle prisklasser. En lille skål eller flise er et diskret - og holdbart - minde. 4. Tæpper og kilim Klassikeren. Og ja - en jungle. Drik teen. Spørg ind. Gå igen. Kom tilbage. Et ægte tæppe er ikke bare en souvenir - det er noget, du lever med i årtier. 5. Krydderier, olivenolie og delikatesser En tur i Krydderibazaren er en sanserejse i sig selv. Sumak, pul biber, tørret mynte og safran. God olivenolie fra kysten ved Ægæiske Hav. Granatæblesirup, tahin eller vakuumpakket baklava. Køb små mængder - og undgå de mest turistede færdigpakker. 6. Tekstiler De tynde hammam-håndklæder fylder næsten ingenting og tørrer hurtigt. Praktiske, pæne og langt mere anvendelige end endnu en køleskabsmagnet. 7. Smykker Håndværket kan være imponerende - især i guld. Køb fra velrenommerede steder, og få altid dokumentation ved større køb. 8. Nazar - det onde øje Ja, den blå glasamulet hænger overalt. Er den kitsch? Lidt. Er den ikonisk? Helt sikkert. Den fylder ingenting og signalerer øjeblikkeligt Istanbul. 9. Lav din egen mosaiklampe Det er faktisk en overraskende hyggelig eftermiddag. Du vælger selv glasstykkerne - og går hjem med noget, du selv har lavet. Det er mere oplevelse end vare. Og det gør forskellen. Min kæreste og jeg prøvede: Skab din egen tyrkiske mosaiklampe i Istanbul 10. Bogen The City Cats of Istanbul Hvis jeg kun måtte vælge én ting - næst efter at lave min egen lampe - så er det den. The City Cats of Istanbul er en smuk fotobog om byens katte og deres særlige plads i Istanbul. Den er ikke super tung i kufferten, og ingen souvenir fanger byens sjæl helt som kattene gør. Et par realistiske råd Køb ikke noget stort den første dag. Sammenlign priser. Vær ikke bange for at gå igen. Tjek toldregler for fødevarer og væsker. Den bedste souvenir er ikke nødvendigvis den dyreste - men den, der får dig til at tænke: “Det var præcis sådan det føltes.” Og nogle gange? Så er det bare en pose kaffe. Og et enkelt kattehår på jakken. Artiklen er oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i 2024. Sproglig opdatering samt opdatering af listen februar 2026

En af de populære, afslappende og traditionelle tyrkiske oplevelser, du kan få under et besøg til Istanbul eller det øvrige Tyrkiet, er et besøg på en hamam - et tyrkisk bad Hvis du vil støtte bloggen, så byd på en kop virtuel kaffe - find mine digitale guides på blog-shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere 👉 Bestil en autentisk Hamam-oplevelse i en vaske ægte hamam i Istanbul Men det kan også være intimiderende at stå midt i en hamam og ikke vide hvad man både kan forvente og hvordan man i det hele taget skal begå sig - så det kigger jeg nærmere på i dette indlæg. Før du læser videre: De efterfølgende trin kan variere fra hamam til hamam – og afhænger også af, hvor i Tyrkiet du besøger et hamam. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i den typiske hamam-oplevelse. En hamam på et hotel minder ofte mere om et 'day spa' end en traditionel hamam og vil derfor højst sandsynligt afvige fra denne guide. De fleste lokale hamammer har separate afdelinger for kvinder og mænd. Nogle hamammer har også særlige tidspunkter, der er reserveret henholdsvis for kvinder og mænd. I kvindeafdelingen er der udelukkende kvindeligt personale, og i herreafdelingen er der kun mandligt personale. Dette indlæg beskriver en såkaldt "Full package", som inkluderer hamam (dampbad), scrub, skummassage og oliemassage. I en autentisk hamam er du ikke forpligtet til at købe andet end adgang (Hamama giriş) – de øvrige services kan du tilvælge efter ønske. Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan anbefale en hamam - her er et lille udvalg af hamam - der alle har gode anmeldelser: Hamam link (affiliate link åbner i nyt vidnue) Velkommen til… Når du ankommer til hamam'en, bliver du modtaget af personalet, som sandsynligvis vil forsøge at sælge dig forskellige massager mv. Det er helt normalt, så sørg blot for, at prisen er gennemskuelig og angivet i tyrkiske lira (TL). Hvis du er heldig, taler personalet også engelsk. Du vil blive vist til et omklædningsrum, en bås eller et skab, hvor du får udleveret en peştamal (et tyndt håndklæde, som du skal vikle om livet efter at have smidt dit tøj) og et par badetøfler. Trin 1: Ophold i dampbadet Efter at have klædt om - viklet peştamalen om livet, går du ind i dampbadet, også kendt som "sıcaklık". Dette er et varmt rum med høj luftfugtighed, hvor du kan slappe af og forberede dig selv og din krop på den eller de behandlinger du har bestilt. Du kan sidde eller ligge på de opvarmede marmorstene og lade dampen rense dine porer og give dig en følelse af velvære. Det anbefales at blive i dampbadet i 10-15 minutter eller længere, hvis det føles behageligt. Nogle hamam har et særskilt traditionelt dampbad, mens andre intet dampbad har, kun selve hamamem. Trin 2: Bodyscrub Efter dampbadet kommer en massør og giver dig en grundig bodyscrub. Dette er en intensiv eksfoliering af din hud ved hjælp af en grov handske, kendt som "kese". Du kan forvente, at denne del af behandlingen er ret energisk, men den er også meget forfriskende og banker masser af blod rundy i kroppen på dig. Skummassagen er i mange hamamer noget der kommer i forlængelse af bodyscrub. Trin 3: Massage & sæbevask (skum) Efter bodyscrubben kan du nyde en afslappende massage. Massøren vil bruge en eller anden form for olie, og – skal jeg være ærlig – på turist-hamammer er det ofte en lidt overfladisk massage, mens det i de lokale hamammer er en mere håndfast og direkte massage uden dikkedarer. De fleste hamammer giver dig en sæbevask/massage efter oliemassagen, men enkelte laver denne massage i forlængelse af bodyscrubben. Mit tip er at bede om at få skummassagen (köpük masaj) efter olie-massagen, der vasker det meste af al den overskydende olie af kroppen. Afslutning Når det hele er overstået, kan du slappe af og nyde stemningen i hamam'en. Sæt dig tilrette med en Gazoz (slags 7up) i et afkølet rum, og lad krop og sind absorbere behandlingen, du netop har oplevet. Det er vigtigt at hydrere dig selv og give dig tid til at slappe af efter behandlingen. For mænd er hamam-massøren en "tellak", mens det for kvinder er en "natir". OBS: Hvis der er svømmepøler, er det ikke et traditionelt tyrkisk bad, men et romersk bad. Videofra SkyTV Links i dette indlæg kan være affiliate links. Det betyder at hvis du benytter disse links til at købe services, modtager bloggen en mindre kommision, uden at det koster dig ekstra. Oprindeligt fra september 2023. Redigeret April 2026: Sproglig fin-tuning og affiliate links.

Kadıköy er ikke bare caféer og færger. Under bydelen gemmer sig resterne af den antikke by Kalkedon, hvor kejseropgør, kirkemøder og en ung martyr satte spor, der stadig kan aflæses i landskabet i dag. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Da Konstantin den Store i 324 besejrer Licinius ved Chrysopolis - afgøres kontrollen over Romerriget på den asiatiske side af Bosporus. Få kilometer mod syd ligger Kalkedon. Det område, der i dag udgør Kadıköy - indgik i den antikke græske koloni og senere romerske by Kalkedon. Byen havde egne havne, templer og forbindelser til både Sortehavet og Middelhavet, men fungerede kun i begrænset omfang som politisk centrum. Den lå i regionen Bithynien, hvor tyngden fandtes i Nikomedia og senere Nikæa. Da Konstantin den Store i 330 gør Konstantinopel til kejserlig hovedstad i Romerriget - ændres Kalkedons funktion. Byen ligger nu tæt på rigets centrum og mister i praksis sin selvstændige rolle. I 365 gør Procopius oprør mod Valens. I 360’erne fratages Kalkedon sine mure, og hos Ammianus Marcellinus beskrives indgrebet som en afmontering snarere end en ødelæggelse. Materialerne fjernes og genanvendes. Euphemia og byen En ung kvinde ved navn Euphemia bliver i 303 henrettet i Kalkedon under Diocletians forfølgelser. Ifølge traditionen føres hun ind i arenaen og kastes for vilde dyr. Over tid knyttes der opmærksomhed til hendes grav - som udvikler sig til et kultsted. Allerede i begyndelsen af 400-tallet omtales stedet i kilderne, og i løbet af århundredet opføres en kirke til hendes ære. Placeringen er ikke endeligt dokumenteret, men beskrivelserne peger mod højdedraget i det, der i dag kaldes Duatepe. I sine rekonstruktioner af det antikke Kalkedon placerer Celâl Esad Arseven kirkekomplekset netop her - på skråningen ned mod kysten. Senere forskning har på enkelte punkter justeret denne placering uden at flytte den ud af området. Kilderne beskriver et kompleks med en søjlegård, en basilika og en rund bygning til hendes relikvier - placeret på en bakke over kysten og byens havneanlæg. Først i denne sammenhæng optræder hun under det navn, hun siden er blevet kendt under - Sankt Euphemia. Da Marcian i 451 indkalder til Koncilet i Kalkedon - afholdes mødet i tilknytning til kirken. Senere flyttes hendes relikvier til Konstantinopel, hvor de placeres i en kirke ved siden af hippodromen. Fra Kalkedon til Kadıköy Kalkedon forbliver en by i nær relation til Konstantinopel - men uden at blive et varigt centrum. Navnet er i brug i århundreder, før det gradvist afløses af det tyrkiske Kadıköy. Den oprindelige kirke for Sankt Euphemia er ikke bevaret og synes at være gået til i et jordskælv før år 1000. På højdedraget, hvor den formodentlig har ligget, står der gennem 1800-tallet en række vindmøller, som giver området sit nuværende navn, Yeldeğirmeni. I 1800-tallet opføres en mindre kirke til hendes ære i det nuværende çarşı-område i Kadıköy, hvor den stadig kan besøges. Området kommer under osmannisk kontrol i løbet af 1300-tallet som led i de byzantinske borgerkrige og fungerer længe som en forpost over for Konstantinopel. Først i 1930 udskilles Kadıköy som selvstændigt administrativt område efter i længere tid at have hørt under Üsküdar. I dag fremstår den antikke by ikke som en synlig helhed, men dens placering kan stadig aflæses i landskabet. Afstanden til Sarayburnu er den samme, kystlinjen den samme, og højdedragene ligger, hvor de altid har ligget. Kalkedon var ikke magtens centrum, men i 451 blev byen et sted, hvor kristendommens selvforståelse blev formuleret i kirken for Sankt Euphemia, i dag gemt i jorden under det moderne Kadıköy. Det er ikke synligt. Men det er der. Hvem er hvem? Konstantin den Store (ca. 272–337) - kejser, der samler riget og gør Konstantinopel til hovedstad Licinius (ca. 265–325) - Konstantins rival, besejret i 324 Valens (328–378) - kejser, der lader Kalkedons mure fjerne Procopius (d. 366) - oprører mod Valens Ammianus Marcellinus (ca. 330–395) - historiker, der beskriver indgrebet i Kalkedon Euphemia (henrettet 303) - knyttet til det kultsted, der gør Kalkedon til religiøst samlingspunkt Marcian (ca. 392–457) - kejser, der indkalder til koncilet i 451 Celâl Esad Arseven (1875–1971) - rekonstruerer det antikke Kalkedons placering Billedet øverst: Kollagen indeholder illustration af Celâl Esad Arseven samt mønter fra Kalkedon (fra hhv 450 fkr og cirka 200 ekr)

Den 11. maj år 330 indviede kejser Konstantin Konstantinopel som Romerrigets nye hovedstad. Det blev begyndelsen på Istanbul som verdensby og centrum for et imperium, der kom til at præge både Europa og Mellemøsten i over 1000 år. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Den 11. maj år 330 er på mange måder Istanbuls fødselsdag. Ikke byen som fysisk sted - her havde mennesker levet længe før både Konstantin, romere og osmannerne - men Istanbul som verdensby. Som centrum. Som idé. Det var nemlig denne dag, kejser Konstantin officielt indviede Konstantinopel som Romerrigets nye hovedstad efter 40 dages enorme festligheder. Og ja… det er faktisk ret vildt at tænke på, når man står midt i det moderne Istanbul i dag. For meget af det, der stadig definerer byen - dens størrelse, dens kaotiske energi, dens blanding af Europa og Asien og dens næsten magnetiske tiltrækningskraft - begynder for alvor her. Den gamle græske havneby Byzantion havde selvfølgelig eksisteret længe før. Faktisk siden omkring 600-tallet f.Kr. Men det var Konstantin, der for alvor gjorde stedet til noget helt andet. Til centrum for verden. Når man ser på et kort, giver det egentlig næsten sig selv. Bosporus, Det Gyldne Horn og kontrollen over forbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet gjorde stedet ekstremt vigtigt længe før Konstantin. Byzantion var ikke bare “en lille handelsstation”, som man nogle gange får det til at lyde i hurtige historiefortællinger. Byen var allerede strategisk genialt placeret og havde i århundreder været vigtig for både handel og militær kontrol mellem kontinenterne. Men Konstantin så noget større. Romerriget var på det tidspunkt præget af kaos. Borgerkrige, økonomiske problemer, oprør og grænser under konstant pres. Samtidig var rigets økonomiske tyngdepunkt gradvist flyttet mod øst, hvor de rigeste provinser lå. Det gamle Rom var stadig fyldt med prestige og symbolik - men praktisk lå byen efterhånden dårligt. For langt fra Persien. For langt fra Balkan. For langt fra de områder, hvor imperiet reelt kæmpede for at overleve. Så Konstantin gjorde noget ret ekstremt. Han flyttede simpelthen verdens centrum. Ikke fra den ene dag til den anden selvfølgelig. Men beslutningen ændrede historiens retning fuldstændigt. Og det mærkelige er egentlig, hvor lidt mange tænker over det i dagens Istanbul. Folk skynder sig mellem metroer, færger og caféer uden nødvendigvis at tænke over, at byen omkring dem i over 1000 år var Europas største og rigeste storby. Ikke Paris. Ikke London. Ikke Rom. Konstantinopel. Det er også derfor, at nogle steder i byen stadig føles helt særlige. Når man står ved Sultanahmet Meydanı og kigger mod området, hvor Hippodromen lå. Når man går gennem kvartererne i Fatih. Eller når færgen glider ind mod Karaköy og den historiske silhuet rejser sig over bakkerne. Så giver det pludselig mening, hvorfor netop denne by blev valgt. Konstantin byggede nemlig ikke bare en ny hovedstad. Han byggede et nyt Rom. Med enorme mure, kejserpaladser, fora, cisterner, kirker og en gigantisk hippodrom til titusindvis af mennesker. Mange af monumenterne blev hentet fra andre dele af imperiet som en slags symbolsk besked om, at magten nu var flyttet hertil. Og måske er det egentlig dét, der stadig gør Istanbul anderledes end næsten alle andre europæiske storbyer. Byen blev ikke bare født som endnu en hovedstad. Den blev født som et projekt om at være verdens centrum. Det projekt overlevede Romerriget, korstogene og osmannerne - og på mange måder lever det stadig videre i dag. Indlægget er oprindeligt udgivet i maj 2025. Redigeret og sprogligt rettet til maj 2026.