Glassene klirrer, brødet bliver revet i stykker, og tjeneren balancerer endnu en tallerken ind mellem albuer og samtaler. Raki’en får et skvæt vand og bliver langsomt mælkehvid. Du er landet i en traditionel tyrkisk meyhane - og aftenen er først lige begyndt. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube      Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere   Lyt til “ Samtaler fra Istanbul ” episode 4, hvor samtalen kommer ind på mayhane traditionen. En meyhane bliver ofte forklaret som en slags “fisk og raki”-restaurant. Det er ikke forkert, men heller ikke helt dækkende. For man kommer ikke kun for at spise. Man kommer for tempoet, samtalerne og den måde, en aften i Istanbul får lov til at trække ud på. Stemningen kan næsten minde om de gamle fondueaftener fra 1970’erne, hvor den kogende olie stod midt på bordet, og måltidet langsomt blev til en hel aften - hvor samtalerne fortsatte længe efter, at man egentlig var blevet mæt. Noget af det vigtigste er faktisk at finde det rigtige sted. De bedste meyhaner gemmer sig sjældent bag store skilte eller hotelanbefalinger. Kig i stedet efter steder, hvor bordene er fyldt med lokale, hvor tjenerne bevæger sig hurtigt men afslappet, og hvor stemningen allerede er i gang, før du sætter dig. Ofte er det de lidt slidte steder med historie i væggene, der viser sig at være de bedste. Aftenen begynder næsten altid med meze. Små retter, der langsomt overtager bordet - yoghurt, aubergine, fisk, salater og ting, du måske ikke helt ved, hvad er, før du smager dem. Bestil ikke for meget på én gang. Meyhane handler om tempo, ikke om at blive færdig. Og ser du ordet atom på menuen, er det som regel et tegn på, at chilien ikke holder igen. På et tidspunkt spørger tjeneren, om du er klar til fisk - balık. Det er klassikeren, men der findes næsten altid alternativer som köfte eller tavuk (kylling). Er du vegetar, klarer du dig fint blandt meze, selv om hovedretterne stadig ofte kredser om fisk og kød. Når tallerkenerne begynder at blive tomme, og samtalerne falder lidt ned i tempo, dukker der ofte en tallerken med frugt eller ost op på bordet. Ikke som dessert i klassisk forstand, men som en stille overgang til den del af aftenen, hvor ingen længere holder øje med klokken. Og så er der raki. Den blandes med vand, bliver mælkehvid og drikkes langsomt. Mange tager automatisk en slurk vand mellem hver slurk raki. Ikke som regel - men som rytme. Ingen har travlt i en meyhane, og et enkelt glas kan sagtens vare længe. En meyhane handler nemlig ikke om at spise sig mæt. Den handler om at blive siddende lidt længere, end man havde planlagt. Afiyet olsun! Alle billederne er fra nogle forskellige Raki aftener i Kadikoy, Istanbul i 2023 Artiklen er redigeret i februar 2026. Sproglig finpudsning.

At forelske sig i en lille vovse eller kitty-kat i Tyrkiet og drømme om at tage den med hjem til Danmark sker oftere end man tror. Og jeg forstår det godt. Der er virkelig mange søde gadehunde og kærlige katte hernede, som hurtigt smelter et dansk turisthjerte.   Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Men: Tyrkiet er et land uden for EU, og derfor er der nogle rigtig strenge regler, der skal være opfyldt, før et dyr må komme med hjem til Danmark. Processen tager tid, papirarbejdet er ikke altid ligetil, og du skal planlægge det hele i god tid. Her får du en samlet guide, der i øjenhøjde gennemgår, hvad der faktisk gælder trin for trin. Trin 1: Mikrochip og rabiesvaccination Først skal dyret have en ISO-kompatibel mikrochip. Det er fungerer dybest set som dyrets pas og ID, og den skal sættes før andre vaccinationer. Når chippen er på plads, skal dyret have en rabiesvaccination. Det skal være mindst 12 uger gammelt ved vaccinationen, og du skal efterfølgende vente 21 dage, før noget som helst andet kan ske. Trin 2: Rabies-antistoftitertest Her bliver det vigtigt. Fordi Tyrkiet er et såkaldt listed third country i EU, er der krav om en rabies antistoftitertest. Blodprøven må først tages 30 dage efter rabiesvaccinationen. Den skal analyseres på et EU-godkendt laboratorium, og testen skal vise mindst 0,5 IU/ml antistoffer. Når prøven er godkendt, skal du vente 3 måneder, før dyret må rejse til Danmark. Her ryger de fleste adoptivdrømme i tidsnød, for testen og ventetiden tager nemt 3,5 til 4 måneder alene. Trin 3: De tyrkiske veterinærpapirer Inden afrejse skal du have udstedt et officielt EU-dyresundhedscertifikat, udfyldt af en statsveterinær i Tyrkiet. Det får du hos İl Tarım ve Orman Müdürlüğü, altså provinsens landbrugs- og skovbrugsdirektorat. Certifikatet skal indeholde mikrochipnummer, rabiesvaccination, resultat af titertesten, oplysninger om dig som ejer og en erklæring om, at det ikke drejer sig om kommerciel import. Dokumentet er gyldigt i 10 dage, så du skal planlægge rejsen ret præcist. Trin 4: Rejsen til Danmark Næste skridt er selve indrejsen. Det skal ske som ikke-kommerciel transport, hvilket betyder, at du rejser sammen med dyret og ikke har tænkt dig at sælge det. Ved ankomst til Danmark kan der være stikprøvekontrol, hvor chip, papirer og vaccinationer bliver tjekket. Mangler der noget, kan myndighederne afvise dyret eller i værste fald kræve karantæne. Hvor lang tid tager det hele? Regn med 4 til 5 måneder. Ikke fordi nogen vil gøre det svært, men fordi reglerne er sat i verden for at holde rabies ude af EU. Derfor er det vigtigt at starte processen i god tid, hvis du vil adoptere et dyr fra Tyrkiet. Et par ekstra råd Mange dyrlæger og organisationer her i Tyrkiet tilbyder at hjælpe med papirarbejde, laboratorier og myndighedsbesøg. Det koster en del, men kan være en lettelse, hvis du ikke selv vil stå i kø hos myndighederne. Spørg din lokale dyrlæge hernede, de kender ofte de rigtige kontakter. Og: Tjek altid Fødevarestyrelsens hjemmeside, før du går i gang. Regler kan ændre sig, og det er myndighederne der har det sidste ord.

Istanbuls parker og gadebillede er fyldt med både katte og hunde, som er elsket af lokalbefolkningen og kaldes for "fællesdyr" eller "byens dyr". Men i 2024 begyndte en udvikling, der for mange minder om en gentagelse af hundemassakren fra 1910. Intro og statistik - 1910 hundemassakren - Guds straf - Steriliser & vacciner - Automater - 2024 brutale lov - Gebze massakren oktober 2024 - Gode links Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Besøger du Istanbul, vil du ellers møde mange af disse fællesdyr i gaderne, i boligkomplekser eller i byens parker. Det anslås, at der findes knap 200.000 af dem i storbyen. I dag findes der ganske vist kommunale og private organisationer samt ildsjæle, der tager sig af dyrene, men historien viser, hvor galt det kan gå. I dagens Istanbul ser man stadig hunde, der har lært at begå sig i trafikken og ved, at et par dybe, brune hundeøjne eller en spindende gnubben op ad benet ofte kaster lidt mad af sig. For søde - det er langt de fleste. Men denne sameksistens er nu truet af politiske beslutninger, der vækker mørke minder. I 1910 fik guvernøren af Konstantinopel (navnet blev officielt ændret til Istanbul i 1930) nemlig en lignende idé: Han ville fjerne alle byens fælleshunde og sende dem ud til en af de små, ubeboede øer i Marmarahavet - lige ud for byen. Dengang blev ca. 80.000 hunde indfanget og sendt til øen Sivriada (Den Spidse Ø). En stor del af hundene døde - dels på grund af den hårde behandling, dels af sygdom og sult - mens andre druknede i desperate forsøg på at flygte fra den ubeboelige klippeø. I 1911 blev byen ramt af en gennemtrængende brand, og i 1912 ramte et kraftigt jordskælv - disse hændelser blev af de lokale omtalt som ‘Guds straf for behandlingen af hundene’. Hundemassakren kaldes i dag for ’1910 Hayırsızada Hunde Massakre’ (Hayırsızada – Den Uvejsomme Ø). (Dokumentaren “Stray” fra 2020 er desværre stik modsat af Tyrkiets nye lov fra 2024). Heldigvis er myndighedernes tone overfor dyrene i dag en helt anden. I fællesskab med flere dyreorganisationer indsamler man hundende og kattene, vaccinerer og kastrerer/steriliserer dem - og sætter dem ud, hvor man fandt dem. Hundene får et ‘tag’ i øret, mens hunkattene får et lille hak i øret, der betyder, at dyret har været i behandling. Hvis man som privatperson finder en syg hund eller kat på gaden, kan man enten ringe efter den kommunale dyrlæge, der gratis kommer og behandler dyret - eller man kan tage dyret til en privat dyreklinik. Her skal man dog betale for behandlingen, men de fleste dyrlæger har special-rabat for behandling af fællesdyrene. Her ses en rullende dyreklinik. Klinikken informerer og vejleder samtidig med at den tilser byens dyr. Foto august 2024 Såvel kommunale myndigheder som privatorganisationer, privatpersoner og mange forretninger og virksomheder stiller gerne mad og vand frem til hundene og kattene. For et par år siden blev en mad- og vandautomat introduceret i Istanbul; her kaster man sin tomme vandflaske ind i maskinen, og vupti, ud kommer der tørfoder og vand til dyrene. Maskinerne står hist og her over hele byen - dog er de, grundet hærværk, ikke lige så ofte at se i 2024, som de har været. Trist opdatering 2024: Den tyrkiske regering (AKP, MHP) har ikke magtet opgaven at administrere den gældende lov om gadedyr (sterilisering og vaccination), og har i slutningen af juli 2024 vedtaget en ny lovgivning for byernes fælleshunde, der i korthed betyder, at myndighederne skal 'indsamle, opbevare og aflive'. Oppositionen (CHP), der har magten i de større byer i Tyrkiet, kalder den nye lovgivning for ‘brutal’ og ‘unødvendig’ og har meddelt at de, i deres kommuner, ikke vil ikke håndhæve den nye lov, da de mener, at de allerede har styr på gadens dyr med den gældende lov i hånden. Ligeledes har partiet midio august bedt domstolene om at annullere loven. Kort før vedtagelsen af den nye lovgivning i juli 2024, blev ‘gadekatte’ fjernet fra lovteksten, der altså nu kun gælder for hunde. De første uger af august 2024 har budt på nogle brutale billeder og historier i medierne fra en række regeringsstyrede kommuner, hvor myndighederne har aflivet hunde med gift, kølker og skud og kastet dem i grave. Dette indbærer både hvalpe, gravide og voksne fredelige hunde. Gebze massakren oktober 2024 Gebze kommune, nabokommune til Istanbul, er styret af det tyrkiske regeringsparti AKP - der slm beskrevet ovenfor indførte en brutal lov mod gadehunde. Det kom forleden de lokale i området nær internatet for øre, at man aflivede dyr der ankom til internatet. I fællesskab med dyre organisationer optog man dronevideoer af stedet der bekræftede rygtet hvorefter man tvang sig adgang til internatet. Her fandt man ligene af 30 hunde (voksne og hvalpe) og 13 katten (voksne og killinger). Internatets ledelse og Gebze Kommune har forklaret at "de handler indenfor den nye lov". Dyreorganisationen Haytap har politianmeldt Gebze kommune og internatet samt ansvarlige. Anmeldelsen kan angiveligt ikke omfatte AKP borgmesteren, da denne har immunitet der kun fjernes af præsidenten. Borgmesteren har lørdag formiddag udtalt: ‘jeg har set billeder og videoer af situationen, og det rør mig’. Billederne fra Gebze er meget voldsomme, jeg sætter dem derfor ikke direkte i indlægget, men du kan hente denne PDF med nogle af billederne. OBS - det er ikke for børn! Dronevideo fra internatet. Du skal selv klikke start. Jeg vil dog advare dig... er du sensitiv kan have en voldsom effekt. Guvernørens ultimatum: Deadline 31. maj 2026 Den 2. april 2026 skærpede Istanbuls guvernør, Davut Gül, tonen markant over for byens 39 distriktskommuner. I et nyt dekret er der sat en kontant deadline: Alle gadedyr skal være indsamlet og fjernet fra gaderne senest den 31. maj 2026. Udmeldingen indeholder flere drastiske tiltag: • Forbud mod fodring: Det er nu officielt forbudt for privatpersoner at fodre gadedyr i det offentlige rum. Guvernøren argumenterer for, at ukontrolleret fodring skaber utryghed og sanitære problemer. • Straf til kommunerne: De lokalafdelinger og kommuner, der ikke "makker ret" og overholder tidsplanen for indsamling, vil blive mødt med administrative sanktioner og bøder. • Obligatorisk internat: Dyrene skal flyttes til kommunale internater, men da kapaciteten mange steder allerede er sprængt, vækker ordren stor bekymring blandt dyreværnsaktivister for dyrenes fremtidige skæbne. Gode links: haytap.org – en privat dyreorganisation i stil med Dyrefonden i Danmark Støt Haytap med en pengegave Tails Of Turkey – adopter en gadehund eller kat Gadehunde i Tyrkiet dansk facebook gruppe der hjælper dyrene i Tyrkiet. Gruppen administreres af Charlotte Pedersen. Tag et kig! Redigeret : Indlægget er oprindeligt fra 2022. Redigeret i 2024 tilføjet den nye lov. 2025 sproglig opdatering. april 2026: finpudsdning og tilføjelse af guvernørens dekret.

Der findes næppe en by i verden, hvor katte er så meget en del af gadebilledet som i Istanbul. I City Cats of Istanbul har den hollandske fotograf Marcel Heijnen fanget netop denne særlige symbiose mellem mennesker, dyr og byrum – i en fotobog, der emmer af varme, poesi og kærlighed til byens pelsklædte beboere. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Bogen består af over 90 farvefotografier, taget i Istanbuls gyder, baggårde og havneområder. Heijnens blik er nænsomt og nysgerrigt – han fanger ikke bare kattene, men også de teksturer og stemninger, som omgiver dem: afskallede vægge, slidte trædøre og solstriber på brostenene. Der opstår et næsten meditativt samspil mellem byens patina og de dyr, der lever midt i den. Layoutet er legende og sjovt sat op. Mellem billederne finder man små citater, korte haikus og små finurlige kommentarer set fra kattens synspunkt – alt sammen med et glimt i øjet. Det giver bogen et uformelt og menneskeligt præg. Det føles lidt som at bladre i en dagbog over et Istanbul, hvor tiden står stille et øjeblik – og kattene har hovedrollen. Jeg bliver altid en smule varm om hjertet, når jeg opdager billeder af katte (og en enkelt hund), som jeg selv møder næsten dagligt i mit nabolag her i Kadıköy. Mange af dem vil også virke bekendte for besøgende, der har vandret gennem byens gader og hilst på de samme pelsklædte personligheder. Det giver bogen et næsten hjemligt præg – som et kærligt spejl af det Istanbul, vi alle deler. City Cats of Istanbul er ikke en tung kunstbog, men en stille – og lidt nuttet – hyldest til byens hverdagsmagi. Den rammer lige dér, hvor Istanbul altid er bedst: mellem det rå og det poetiske, mellem virkelighed og drøm. Måske er det i virkeligheden det mest alsidige – og personlige – souvenir, man kan tage med sig fra byen. Udgiver Thames & Hudson Fotograf   Marcel Heijnen Køb bogen Amazon Tyrkiet / Amazon generelt. Saxo.com I Istanbul kan du tjekke større boghandlere som Istanbul Kitapchi , der findes på en del af byens museer, udstillingshaller og større færgeterminaler samt specialboghandlere og kunst-/fotobogforretninger, især i områder som Beyoğlu, Galata, Karaköy eller Kadıköy . Besøg Cat Museum Istanbul  (i Galata-området) - det er muligt, at de sælger bogen, da Heijnen’s bogudgivelse blev lanceret dér, og bogen indeholder forord af Cat Museum Istanbuls stifter.   (OBS: Bloggen modtager IKKE kommission fra linksene ovenfor!)

Karnıyarık, en aubergineret hvis navn direkte oversat betyder “spaltet mave”, er både en skøn smagsoplevelse, forholdsvis nem at lave - og en af mine personlige favoritter fra det tyrkiske køkken. Her får du en step-by-step opskrift med billeder på denne klassiske hverdagsret, der findes i utallige variationer over hele landet. Denne gang blev retten tilberedt af min kæreste, Mehmet - under skarp overvågning af sin mor, vel at mærke, via telefonen. For som han sagde: “Hvis vi skal gøre det rigtigt, skal vi gøre det som mor gør det.” Og sådan begyndte madlavningen - med gode råd, grin og små formaninger i baggrunden fra den anden ende af røret. Vi er siden blevet kædfrie herhjemme, så her får du den traditionelle opskrift med oksekød. Kødversionen - du skal bruge: Auberginer (beregn ca. 2 mellemstore pr. person, hvis du fx serverer ris eller bulgur til) Hakket oksekød (ca. 60 gram pr. aubergine) Løg Hakkede tomater Rød peberpuré (biber salçası) Grønne peberfrugter i tern Salt Pul biber (tørrede chiliflager) Olie til stegning Skyl auberginerne grundigt. Med en kartoffelskræller skræl en stribe af skindet, så det danner et mønster. Læg et snit i ‘maven’ på auberginen og læg dem i en skål med let saltet vand i ca. 15-20 minutter. Tag auberginerne op fra det let saltede van, dup dem tørre. Steg auberginerne på alle sider i en smule olie på panden. Auberginerne må gerne få lidt god farve. En god aubergine vil nu blive lidt snaskes inde i. Læg de stegte aubergine på en bradepande med bagepapir. Lad afkøle i nogle minutter mens du forbereder kødsovsen. Brun de hakkede løg, tilsæt det haltede oksekød, steg til brunt. Tilsæt peberfrugter i tern, tomater i tern og rød peberpuré. Smag til med salt. Vend bladningen grundigt. Åbn auberginen der hvor du lagde ‘snittet’ før de blev stegt, og fyld den lidt generøst med kødsovsen. Bag I ovnen på ca 180c I 20-25 minutter. Karniyarik kan spises enten alene eller serveres med ris, bulgur osv Velbekomme Karniyarik, blev tilberedt af kæresten Mehmet under skarp overvågning af sin mor – via telefonen. 🙂 #Mad #smag #tyrkiskmad

Som et led i "Silent Heritage"-initiativet indfører de tyrkiske myndigheder fra i dag den 1. april 2026, et totalforbud mod brug af rullekufferter med hårde plasthjul i Sultanahmet området - mellem Çemberlitaş og Gülhane. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere   Myndighederne har gennem længere tid foretaget seismiske målinger i området, og konklusionen er klar: De højfrekvente vibrationer fra de moderne rullekufferters hårde plasthjul skaber mikrosprækker i de antikke mursten under asfalten og de historiske brosten. Plastik-hjulene fungerer som små slagbor mod de historiske fundamenter. Hvad betyder det i praksis? Har du booket hotel i Sultanahmet eller Sirkeci, skal du være opmærksom på følgende logistiske ændringer: * Zonen: Forbuddet gælder hele vejen ned ad Divan Yolu fra Çemberlitaş-søjlen, forbi Sultanahmet-pladsen og ned til indgangen ved Gülhane-parken. * Kontrol: Der er oprettet checkpoints ved sporvognsstoppestederne. Her vil de nye Gürültü Zabıtası (støj-betjente) sikre, at ingen ruller med bagage. * Løsningen: Du skal enten bære din kuffert (hjulene må ikke røre jorden), eller benytte de nye "støjsvage rullevogne", som kan lejes for 20 Euro ved enten Çemberlitaş, Sultanahmet og Gülhane Sporvognestop. Alternativt kan man købe særligt godkendte "gummi-overtræk" til kuffertens hjul. De tyrkiske myndigheder forklarer, at europæiske rejsearrangører for længst er blevet informeret om de nye regler og har instrueret deres rejsekunder. De præcise zonemarkeringer og listen over godkendte gummi-overtræk kan ses på ministeriets hjemmeside under fanen Nisan Balığ ı. Husk at tjekke datoen, før du pakker kufferten om.

Er du omkring Haliç-metrobroen ved Azapkapı-udgangen på Karaköy-siden, så brug et par minutter på at opleve noget stille og roligt - og, spørger du mig, helt vildt. For lige dér, klemt inde i skyggen under metrobroen, står et par stumper mur, som de fleste tager for en bunke tilfældige sten. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Indtil starten af 2025 var de endda pakket helt væk bag aluminiumsplader og lignede mest af alt en glemt losseplads. Selv har jeg gået her i årevis og småkigget ind gennem sprækkerne i hegnet. Min tragiske konklusion var dengang, at det, jeg kunne se, var dømt til at forsvinde. Det var ellers synd, for det er faktisk en af de mest oversete og rå detaljer fra Galatas middelalderlige forsvar - fra lige før, under og efter osmannerne indtog Konstantins gamle by på den anden side af Hornet. Muren er bygget af genueserne i omkring 1430'erne. Går du helt tæt på, kan du midt på muren se en indskriftstavle med tre skjolde. Det første skjold er nemt at kende - det er Genova-republikkens kors. Det midterste af de tre skjolde er hugget væk. Formentlig i årene efter 1453, da osmannerne havde overtaget magten og nu var gået systematisk i gang med at fjerne de genuesiske våbenskjolde. En måde osmannerne markerede på, at der nu var kommet nye herrer i byen. Men her på ruinen under metrobroen kan du stadig ane omridset som et svagt spor af det, der var engang. Det bringer mig lige ind på, at jeg egentlig slet ikke kan se denne ruin som "bare en stump mur". For reelt symboliserer den nemlig enden på det østromerske rige - Byzantinerriget. Det var genueserne, der med snilde havde overtaget centrale dele af handlen fra Konstantinopel og efterladt den gamle, storslåede hovedstad som en skygge af sig selv - i fattigdom og forfald. Det tredje skjold tilhører formentlig en af de magtfulde familier i Galata, som Spinola eller De Marini. De havde ansvaret for netop dette område, dengang muren blev rejst. Lige under skjoldene står en tekst på latin, der kort fortæller, at muren blev bygget i 1435 og nævner "Huset Sankt Efrem" (Domus Sancti Ephraemi), der var en administrativ enhed. En slags lokalforvaltning, der sad med budgettet og ansvaret for at vedligeholde muren. Flere tidligere bystyre har gennem mange år ytret ønske om at jævne ruinerne med jorden. Men siden 2019 har kulturarvsfolkene fra İBB Miras arbejdet på at lokalisere historiske mærker som dette. De fik sikret mur-ruinerne, og i januar 2025 blev aluminiumspladerne fjernet. Der var ingen åbningstaler eller festivitas - de tog bare pladerne ned, og så stod muren der igen, præcis hvor den har stået i 600 år. Til skue for alle der nu og i fremtiden lægger vejen forbi, med lidt græs, lidt buske og grønt omkring. Det er den slags, der gør Istanbul interessant for mig. For historien hører sig egentlig ikke til at ligge i en glasmontre; i Istanbul kan den nemlig også sagtens bare stå sådan rå og uforstyrret under en moderne bro - og det bør historien blive ved med.

"De gratis glæder ka' vokse på steder violerne gror", skrev den danske arkitekt og forfatter Poul Henningsen i en vise til Liva Weel tilbage i 1941. JEG HAR SKREVET ET BYG OPDATERET INDLÆG OM GRATIS OPLEVELSER I ISTANBUL: Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram   - følg bloggen på  YouTube   I dette indlæg fremhæver jeg nogle af de gratis oplevelser, du kan finde i Istanbul. Oplevelser, der alle er en del af fortællingen om oldtidens Byzantion, middelalderens Konstantinopel og det moderne Istanbul. Nederst i indlægget finder du et Google Map med alle stederne afmærket. Der er utroligt mange gratis oplevelser i Istanbul – her er blot nogle få. Jeg har også skrevet andre indlæg om gratis oplevelser, der kan findes her ! God fornøjelse, Martin 1. Lille Hagia Sofia Oprindeligt kendt som "Kirke for Helgenerne Sergius og Bacchus" og nu som "Lille Hagia Sophia Moské" (1a), blev denne imponerende bygning opført i år 536 som kirke og omdannet til moské i 1513. Den ligger tæt på vandet, ned ad bakken fra Sultanahmet-pladsen. Indenfor er moskéen minimalistisk og luftigt dekoreret, og udenfor finder du en hyggelig gårdhave med café, kunsthåndværksværksteder og butikker. Det er helt klart en af Istanbuls skjulte oaser. En anden moské, der er et besøg værd og ofte overses på de typiske rundvisninger, er Rüstem Pasha Moskéen (1b). Den ligger midt i de pulserende handelsgyder i Eminönü ved Krydderibazaren og er en sand perle. Tjek de officielle bedetider her : diyanet.gov.tr ). For flere moskeer, læs indlægget: 5 Historiske Moskeer i Istanbul . 2. Gülhane Park Cisternen I foråret 2023 åbnede Gülhane Park Cisternen igen, efter at have gennemgået en omfattende restaurering, der bevarede dens originale struktur. Cisternen er nu indrettet som et kunstudstillingsrum, og der er gratis adgang. Selvom cisternen er relativt lille, er den både fascinerende og imponerende, og de skiftende kunstudstillinger gør den værd at besøge flere gange. 3. Orientekspressens endestation & togmuseum Sirkeci Station var indtil 1977 endestation for den legendariske Orientekspres fra Paris til Konstantinopel. Selvom det dedikerede museum for Orientekspressen desværre er lukket, finder du nu et jernbane- og stationsmuseum samme sted, som også inkluderer en udstilling om netop Orientekspressen. Museet fremviser genstande fra stationens 130-årige historie, herunder fra både Orientekspressen og den lokale jernbanetrafik. 4. Konstantinopels Bymur De Theodosianske Mure, der blev opført i det 5. århundrede, står stadig den dag i dag som et imponerende vidnesbyrd om Konstantinopels historie. I 2022 åbnede den første etape af et udendørs mur-museum, hvor besøgende kan bestige dele af muren og fordybe sig i dens historie – en historie om over tusind års beskyttelse af Konstantinopel. Museet inkluderer også fascinerende kunstudstillinger med lokale kunstnere, der fortolker muren, dens historie og de omkringliggende omgivelser. 5. Rıdvan Çelikel Arkeoloji Müzesi Beliggende i Istanbul Universitet ud mod sporvognsstoppet Laleli, finder du Rıdvan Çelikel Arkæologiske Museum. Her præsenteres en mindre, men fascinerende udstilling af fund fra de tidligste præhistoriske bosættelser i det område, der i dag kaldes Istanbul, samt udvalgte genstande fra resten af Tyrkiet. Desværre er skiltene og forklaringerne primært på tyrkisk, men de forskellige tidsperioder er mere eller mindre visuelt formidlet i et globalt sprog, så man stadig kan få en god forståelse. Er du, ligesom jeg, vild med historie, er dette museum et absolut "must-see". Museet er åbent på hverdage fra kl. 09.00-16.30, og der er gratis adgang! 6. Turkisk İş Bank Museum bankmuseet ligger i den smukke storslåede tidligere hovedbygning for Tyrkiets første nationalbank, lige efter Krydderibasaren og Yeni Cami. Indenfor får du et indblik i Tyrkiets bankhistorie. 7. Hünkar Kasrı (Sultanens pavilion) Ved siden af Yeni Cami hovedbygeningen i Eminönü, løber en lille gyde med forskellige brugskunstværksteder og butikker sådan inde i muren. Ovenpå disse butikker finder du Hünkar Kasrı – Sultanens Pavillon – en fascinerende, men en totalt overset del af moskékomplekset - selvom stedet er lille og kan klares på 15 minutter, kunne det sagtens være et fantastisk alternativ til det dyre Topkapi Palads. Du finder Iznik tegl, døre og møbler udsmykkede med perlemor og meget meget mere osmannisk overdådighed. 8. Kazlıçeşme Sanat & Mosaikmuseum    Lige bag Zaytinburnu Marmaray-station ligger et helt nyt museum og kuturcenter. Under en renovering i 2015 fandt man et gigantisk mosaikgulv fra fra den senromerske tid. Under udgravninger fnadt man endnu flere arteffects og man besluttede at bygge et museum omkring det. Spændende og ganske gratis

Man kan opleve Istanbul gratis ved at besøge historiske steder som bymurene og søjlerne, gå ind i moskeer, udforske bazarer, besøge kirker og kunstudstillinger og bevæge sig rundt i byen med et Istanbulkart. Mange af byens oplevelser kræver slet ikke entré - kun tid og nysgerrighed. Jeg har her samlet en lille guide med steder og seværdigheder, hvor man kan opleve Istanbuls historie og kultur uden at føle sig flået af en entrébillet - og oprigtigt talt uden at miste “Istanbul”. Snarere tværtimod. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Med et Istanbulkart kan man samtidig komme rundt i hele byen for få penge - med metro, sporvogn, bus og færger. Kombinationen gør det muligt at opleve meget af Istanbul uden at bruge ret mange penge. Her er en række steder og områder, hvor man kan opleve byen uden entré - og samtidig få en god fornemmelse af både historie og hverdagsliv. Historiske steder Langs det oprindelige Konstantinopel - det, der i dag kaldes den historiske halvø (Fatih) - ligger Theodosius-murene mod vest. De blev opført i 400-tallet og beskyttede Konstantinopel i over 1.000 år. I dag kan man flere steder gå langs og ind i murene - blandt andet ved Mevlana Kapı, hvor der er etableret mindre open-air områder. Jeg vender ofte tilbage hertil. Især ved Mevlana Kapı, hvor man kan gå ind i murene og få en fornemmelse af byens lag - uden ret mange mennesker. I Zeytinburnu ligger Zeytinburnu Mozaik Müzesi med fund fra byzantinsk tid - herunder mosaikker fra det 5.-6. århundrede. Det er et ret spektakulært fund, som dukkede op i forbindelse med moderne byggeri, og som i dag er flot integreret og formidlet på stedet. Beyazıt Hamam er et osmannisk bad fra 1500-tallet, ofte tilskrevet Sinan. Bygningen fungerer i dag som museum og er også værd at se udefra. Bazarer og handelsområder Den Store Bazar blev etableret kort efter 1453 og er siden udvidet til et stort netværk af overdækkede gader. Krydderibazaren blev opført i 1600-tallet som en del af handelsområdet ved Eminönü. Begge er gratis at besøge. I samme område ligger Hünkâr Kasrı ved Yeni Moské - en tidligere sultanpavillon, som i dag er restaureret og åben for besøgende. Jeg er personligt meget begejstret for stedet - og får faktisk mere ud af et besøg her end i Topkapi-paladset. Moskeer Tæt herpå ligger også Rüstem Paşa Moskéen fra 1500-tallet, tegnet af Sinan. Moskéen er kendt for sine İznik-fliser og er bygget oven på butikker, som historisk har været med til at finansiere bygningen. Det er i det hele taget ret typisk for Istanbul, at handel, byliv og religiøse bygninger hænger tæt sammen - og at moskeerne samtidig er åbne og gratis at besøge. Det gælder både for lokale og besøgende, men der er undtagelser, hvor der er indført entré for turister - blandt andet i Hagia Sophia og Chora. Mindre moskeer er derimod typisk frit tilgængelige. Et godt eksempel er Lille Hagia Sophia. Den blev opført i 500-tallet som kirke under kejser Justinian og senere omdannet til moské. Kirker Den religiøse mangfoldighed i byen ses også i kirkerne. I Fener og Balat ligger flere historiske kirker. Skt. Georgios-katedralen fungerer i dag som centrum for det økumeniske patriarkat - den græsk-ortodokse kirkes øverste sæde. Det er ikke helt forkert at tænke på det som en slags ortodokst Vatikan - bare i en langt mere nedtonet og hverdagslig version. I Kadıköy og Yeldeğirmeni findes også mindre kirker fra omkring år 1900. Mange er åbne i dagtimerne. Søjle-jagt i byen En lidt anderledes måde at opleve Istanbul på er at gå på “søjle-jagt”. Flere af byens ældste monumenter står stadig frit i gadebilledet. Theodosius’ obelisk, Slangesøjlen og den murstensbeklædte obelisk nede ved Hippodromen. Million-stenen tæt på. Konstantinsøjlen ved Çemberlitaş. Lidt længere væk Marcian-søjlen. Goternes søjle i Gülhane Park. Og resterne af Arcadius-søjlen. Det er steder, man alligevel kommer forbi - men som giver byen en ekstra dimension, hvis man nu også lægger mærke til dem. Istanbuls søjler - monumenter fra en tid der svandt Parker og grønne områder Gülhane Park var en del af det område, der med tiden blev inddraget i Topkapi-paladsets have, og blev først åbnet som offentlig park omkring 1910. Før det var området en del af byen selv - med boliger og liv inden for murene gennem både byzantinsk og tidlig osmannisk tid. I parken kan man stadig finde spor af det, blandt andet ruinerne af en byzantinsk bygning - ofte omtalt som et børnehjem - som i dag står nyrestaureret og fungerer som et historisk udstillingsrum. I parken ligger også Gülhane-cisternen - en mindre byzantinsk cisterne, som i dag fungerer som udstillingsrum. Det er ikke helt usandsynligt, at den har været en del af vandforsyningen til området, både til beboere og senere institutioner. Den følger normalt faste åbningstider, men kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Kunst og kultur Flere kultursteder i Istanbul har gratis adgang - men nogle steder skiller sig særligt ud. Feshane ved Det Gyldne Horn er en stor tidligere industribygning fra 1800-tallet, som i dag er omdannet til kunsthal. Jeg vender tilbage hertil igen og igen - både for udstillingerne og for rummene i sig selv. I Kadıköy ligger Müze Gazhane - et tidligere gasværk, der er blevet til et samlet kulturområde. Her finder man udstillinger, åbne pladser og opholdsrum, og stedet fungerer lige så meget som et sted at være som et sted at se noget. I Beyoğlu ligger Metrohan, som også har skiftende udstillinger i et mindre, mere intimt format. Det er et af de steder, jeg selv holder særligt øje med. SALT har udstillingssteder i centrum og arbejder med samtidskunst, arkitektur og byhistorie. Fælles for stederne er, at de har skiftende programmer og derfor kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Færger og transport Færger, metro, sporvogne og busser er ikke gratis - men med et Istanbulkart er det en billig og effektiv måde at komme rundt på. Man kan uden problemer bevæge sig mellem alle de steder, der er nævnt i denne guide. Jeg tager selv færgerne så ofte som muligt - ikke kun for at komme fra A til B, men fordi det er en af de bedste måder at opleve byen på. Rejs nostalgisk rundt i Istanbul Start i Taksim og tag sporvognen til Tünel Kør med Tünel-banen (verdens næstældste undergrundsbane) til Karaköy Tag Sehir Hatleri færgen til Kadıköy Afslut med den nostalgiske Moda- sporvogn. Hvis jeg personligt skulle vælge to steder, hvor jeg gerne betaler entré, ville det være Basilica Cisternen og Istanbul Arkæologiske Museum . Med andre ord... Istanbul behøver ikke være dyr. Med et Istanbulkart og lidt tid kan man opleve en stor del af byen uden at betale entré. Guiden her er hverken fuldstændig eller fuldkommen. Der findes et væld af mindre og større steder, som også er værd at opsøge - som İş Bank Museum, Bulgur Palads, Çubuklu-siloerne og Haliçs kunsthuse. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul. *Enkelte links i indlægget er affiliate links. Det betyder, at jeg kan modtage en mindre kommission, hvis du bruger dem - uden ekstra omkostning for dig.

Den farverige, traditionelle tyrkiske mosaiklampe er verdenskendt for sit iøjnefaldende mønster og varme skær - og så har denne lampe tillige en fascinerende historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden. Vi har selv betalt for vores workshop hos Istanbul Workshops, og indlægget er ikke sponsoreret. Hvis du vælger at booke via et af linkene her på siden, modtager mitistanbul.dk en lille kommission – uden at det koster dig noget ekstra. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Book en workshop til dig selv Den del vil jeg dog ikke dykke så meget ned i her, hvor jeg i stedet vil dele en oplevelse, kæresten og jeg havde en lørdag eftermiddag i oktober. Kæresten og jeg havde i måneder jagtet et par lamper til vores hjem. Men, suk - dem vi fandt i butikkerne virkede enten lidt… anonyme (som om de bare ville gemme sig i et hjørne), eller også var farvesammensætningen så langt fra vores smag, at vi fik kuldegysninger. Så hvad gør man, når man er både kræsen og eventyrlysten? Man tager sagen i egen hånd! For at lære mere om disse skønheder - og for selv at lege “mosaikmestre” - bookede vi en workshop med engelsktalende instruktører. En lørdag eftermiddag i oktober stod vi så i Üsküdar på den anatolske side af Istanbul - klar til at dykke ned i glasstumpernes verden. Sammen med en international flok deltagere blev vi budt varmt velkommen. Kurset startede med en kort introduktion, som vi skyllede ned med rigelige mængder te og tyrkisk kaffe. Vi var klar! Vi fik en kort introduktion i, hvordan de forskellige glasstykker ændrer udtryk alt efter lysets retning - og hvordan man bygger mønstre op, så de holder fast på lampen. Heldigvis skulle vi ikke selv klippe glasset, men vi skulle vælge mellem tusindvis af små brikker, former og farver. Der var heldigvis skabeloner, man kunne støtte sig til. Men selv med dem var det en prøvelse af både kreativitet og tålmodighed. Vi svedte lidt, men det var fantastisk at se vores egne mønstre tage form - og lampen langsomt blive til. Stedet summede af liv med mange workshops i gang på én gang - et mildt sagt kaotisk, men charmerende rod. Og ja, ikke alle undervisere var lige pædagogiske, men hey - man kan ikke få det hele! Ikke desto mindre havde vi en fantastisk eftermiddag. Vi fik præcis det, vi kom for: at lære lidt om mosaiklampens hemmeligheder - og vigtigst af alt, at skabe hver vores unikke lampe, som nu har hæderspladser i vores hjem her i Istanbul. De lyser op - og de er vores. Jeg vil klart anbefale en sådan workshop, uanset om det er regnvejr, snestorm, hedebølge eller almindeligt gråvejr. Det er sjovt - og så er det et personligt suvenir fra Istanbul - samtidig med, at det er en skøn og hyggelig aktivitet. 👉 Book her *Indlægget er opr. fra oktober 2024. Marts 2026: Sproglig rediigering samt oversættelse til engelsk udgave

Hvis du står på Sultanahmet-pladsen og kigger væk fra Den Blå Moské, ser du en massiv, mørk stenbygning. Det er Ibrahim Pashas palads. Selvom det udefra ligner en fæstning, gemmer det på en af mine personlige favoritter i byen. Det er her, jeg finder Turkish and Islamic Arts Museum - og det er meget mere end bare kunst på væggene. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I ndlægget her indeholder affiliate-links. Det betyder, at hvis du booker eller køber noget gennem linket, modtager bloggen en lille kommission – uden at det koster dig ekstra. Noget af det første, der møder dig efter indgangen, er skiltene mod ruinerne af den antikke Hippodrom i Konstantinopel. Museet er bygget direkte ovenpå de gamle tilskuerpladser, hvor op mod 100.000 mennesker engang råbte sig hæse under hestevæddeløb. Oppe i gården er der vinduer i gulvet, hvor du kan kigge direkte ned i historien. Da jeg var der sidst i marts, regnede det så voldsomt, at ruderne var helt duggede, og jeg kunne intet se. Heldigvis var det at gå rundt ved ruinerne nedenfor en virkelig god oplevelse. Men det var faktisk noget helt andet, der fangede mig mest. Et stykke af den enorme jernkæde, der i over tusind år spærrede indsejlingen til Det Gyldne Horn. Det var netop denne kæde, der tvang Mehmed II til sit geniale træk i 1453: Da han ikke kunne sejle forbi, fik han sine mænd til at smøre planker med fedt og rulle skibene over land - fra Bosporus, over bakkerne ved Pera (det nuværende Taksim) og ned i Det Gyldne Horn bag byzantinernes ryg. At stå ansigt til ansigt med flere meter af den tunge kæde gjorde noget ved forståelsen. Det blev pludselig konkret. Hvor de fleste tænker på osmannerne, når de besøger Istanbul, giver museet her mulighed for at gå et spadestik dybere - ned i den seltjukkiske periode (ca. 1000-1300). Det er her, jeg for alvor finder rødderne til den tyrkiske æstetik. Samlingen rummer masser af stenskulpturer og keramik med karakteristiske figurer - fabeldyr, symboler og geometriske mønstre, som du ikke ser mange andre steder i byen. Seltjukkernes stil er ofte mere robust og symbolsk end den senere osmanniske detaljerigdom. Og så er der det, jeg ikke helt kan lade være med at undre mig over: Selvom seltjukkerne havde konverteret til islam, afbildede de stadig levende væsner. Noget, man normalt ikke forbinder med sunni-islam. Det er en fascinerende blanding af deres nye tro og deres fortid på de centralasiatiske stepper, hvor motiver som løver og dobbelthovedede ørne stod for beskyttelse og magt. Den slags ser man næsten aldrig i den senere, mere stringente osmanniske kunst. Man kommer ikke udenom tæpperne. Samlingen er verdensberømt - og med god grund. Her hænger enorme, håndknyttede værker, hvor nogle er flere hundrede år gamle. Det er her, det for alvor går op for én, at tæpper i denne del af verden aldrig bare har været noget, man træder på. Det er status. Fortælling. Håndværk på et ekstremt niveau. Farverne og præcisionen holder stadig. Det religiøse aspekt og etikette Museet rummer nogle af den islamiske verdens mest betydningsfulde genstande - blandt andet meget gamle koraner og personlige ejendele knyttet til profeten. Det er ikke bare et museum. Vær opmærksom på din påklædning: Undgå korte shorts og bare skuldre Kvinder skal bære tørklæde i de hellige afdelinger Se det som en del af oplevelsen - og respekten. Lad det hele falde på plads I et rum i gårdhaven ved siden af caféen finder du scener fra den osmannisk-konstantinopolitanske hverdag. Her er der scener fra osmanniske kaffehuse, værksteder og overklassestuer. Det giver en god balance til de mere religiøse og arkæologiske dele af museet. Det er her, det hele falder på plads. Fra museets terrasse har du en fantastisk udsigt ud over den gamle Hippodrom, obeliskerne og Den Blå Moské. Her kan du sidde i ro, mens byen fortsætter lige udenfor, og lade lagene - byzantinske, seltjukkiske og osmanniske - falde på plads. Praktisk Hvor: Lige ved Hippodromen / Sultanahmet-pladsen Tid: Afsæt omkring 2 timer Tip: Brug terrassen. Det er en af de mest rolige pauser, du finder i området. Billet: Spring-køen-over billet Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.

SAS åbner en daglig direkte forbindelse mellem Københavns Lufthavn (CPH) og Istanbuls gigantiske lufthavn (IST) - ikke via samarbejder, men på egne vinger. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? I mange år har Turkish Airlines stået for de fleste direkte afgange mellem København og Istanbul. Nu får rejsende endnu et valg. SAS er ikke alene. Turkish Airlines flyver stadig mellem København og IST, mens både AJet og Pegasus har afgange til Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) på den asiatiske side. Det betyder flere måder at ramme byen på - afhængigt af hvor du skal hen, og hvor meget tid du vil bruge på transporten. For dig betyder det flere afgange, større fleksibilitet og bedre muligheder for at planlægge turen, som det passer dig. Kort sagt: Det bliver nemmere at tage en forlænget weekend i Istanbul - eller hoppe hjem igen, når byen har fået for godt fat i dig. Og hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. *Artiklen er redigeret: September 2025: Oprindeligt udgivet Marts 2026: Sproglig opstramning, fakttjek via SAS. Inludering af afgange fra SAW.

Sommeren 2026 i Istanbul byder på et væld af koncerter med store internationale navne. Faktisk er det flere år siden, Istanbul sidst så mange tunge navne på stribe. Programmet for maj, juni og juli er i hvert fald tæt pakket med både Bonnie Tyler, Pet Shop Boys og Ricky Martin. Her er overblikket over nogle af de største navne. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Maj starter med Patti Smith, der spiller i Bonus Parkorman den 17. maj. Sidst på måneden, den 30. maj, gælder det Andrea Bocelli på Beşiktaş’ stadion. Juni er sommerens travleste måned. Her kommer både Alice Cooper (13. juni), Bonnie Tyler (18. juni på Harbiye friluftsteater) og Scorpions, der fejrer 60-års jubilæum den 24. juni. To navne i kalenderen er værd at bemærke: Pet Shop Boys (24. juni) og Moby (29. juni). De spiller begge i Istanbul under Pride-ugen, som de seneste år har været underlagt forbud og chikane fra myndighederne. At to så markante navne fra den elektroniske scene og LGBTQ+ kulturen optræder netop her, er et pudsigt sammenfald, der understreger byens mangfoldighed uden at gøre det til en politisk sag. Juli byder på Garbage (3. juli) og The Offspring (10. juli). Den 17. juli spiller Suede på Zorlu PSM, og endelig er Ricky Martin tilbage i Istanbul for første gang i 15 år, når han spiller i KüçükÇiftlik Park den 11. juli. Der er også lidt rendyrket 90’er-nostalgi på programmet. Throwback Festival 2026 finder sted den 21. juni og samler navne som Haddaway og Snap! samt “light”-versioner af Ace of Base, 2 Unlimited og mange flere. Mit personlige valg Det er nok ingen overraskelse, at jeg selv ville vælge Bonnie, Tyler, Pet Shop Boys, Moby og Ricky Martin, hvis jeg skulle. Det er navne, der hver især har bidraget som soundtrack til mit liv og min person... og så vil jeg meget gerne til Throwback den 21. juni! Maj 17. maj: Patti Smith (Bonus Parkorman) 30. maj: Andrea Bocelli (Beşiktaş Tüpraş Stadium) Juni 13. juni: Alice Cooper (Life Park) 16. juni: Zaz (Harbiye Cemil Topuzlu Açıkhava Tiyatrosu) 24. juni: Scorpions (Beşiktaş Tüpraş Stadium) 24. juni: Pet Shop Boys (Life Park) 29. juni: Moby (Zorlu PSM) Juli 3. juli: Garbage (Zorlu PSM) 10. juli: The Offspring (Life Park) 11. juli: Ricky Martin (KüçükÇiftlik Park) 17. juli: Suede (Zorlu PSM) Priserne ændrer sig løbende - tjek derfor altid Passo, Biletix eller arrangørernes egne kanaler for de mest aktuelle oplysninger. * Indlægget her er en redigeret udgave af den originale (beg februar 2026). Opdateret liste samt sproglig opdatering. 27. marts 2026

Fra Goternes søjle i Gülhane til resterne af Arcadius’ monument i Fatih. En tur gennem Konstantinopels syv høje og de søjler, der stadig står midt i byen. Jeg tog et videokamera med rundt optog en lille video undervejs. Den finder du nederst i indlægget sammen med et kort over søjlernes placering.          Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Der står (og ligger) søjler rundt omkring i Istanbul. Nogle er umulige at overse. Andre står lidt tilbagetrukket mellem træer, bygninger og trafik. Og så er der alle dem, man ikke ser, fordi de ligger under gaderne eller er bygget ind i noget andet. Selv tager jeg ofte rundt i byen på det, jeg kalder “søjlejagt” - og det vil jeg klart anbefale dig også at gøre. For det er en måde at opleve en del af byen, som ikke fylder meget i guidebøgerne, men som alligevel er helt central for Istanbul - og som giver en oplevelse af byen, en oplevelse der faktisk er større, end man lige skulle tro. Goternes søjle i Gülhane er en af dem. Jeg går eller cykler ofte gennem Gülhane Park, og næsten hver gang slår jeg et sving forbi Goternes søjle. Den står lidt oppe på skråningen mod den første høj - dér hvor Kong Byzas ifølge legenden grundlagde Byzantion. Søjlen blev rejst i slutningen af 200-tallet e.Kr . - formentlig i forbindelse med kejser Claudius II’s sejr over goterne (268-270 e.Kr .). Noget af det ældste, der står frit fremme i Istanbul. Milionen overfor Hagia Sophia er et andet sted, jeg altid stopper op. Den blev opført i begyndelsen af 300-tallet e.Kr. under Konstantin den Store (regerede 306-337 e.Kr.). I dag er det kun en rest på et hjørne ved Yerebatan Caddesi (Basilica cisternen), men det var herfra, man målte afstande i hele det østromerske rige. Det var herfra at verden sat i system. Obelisken på Hippodromen Den bliver jeg hængende ved. Jeg går rundt om den igen og igen. Kigger på hieroglyfferne og på indskrifterne i fundamentet. Den blev oprindeligt rejst i Egypten omkring 1450 f.Kr. under farao Thutmosis III og bragt til Konstantinopel af kejser Theodosius I i 390 e.Kr. Den står der stadig. Over 3.000 år gammel. Slangsøjlen står lige ved siden af. Den blev oprindeligt rejst i Delphi i 479 f.Kr. efter grækernes sejr over perserne ved Plataiai, men blev flyttet til Konstantinopel af Konstantin den Store i begyndelsen af 300-tallet e.Kr., da han gjorde byen til sin nye hovedstad. Den kræver næsten, at man ved, hvad man kigger på. Slangehovederne er i dag væk - hugget af i løbet af den osmanniske periode. Den murstensbeklædte obelisk Ved siden af Slangesøjlen står den murstensbeklædte søjle, den stammer fra 900-tallet e.Kr., hvor den blev restaureret og rejst under kejser Konstantin VII (regerede 913-959 e.Kr.). Engang var den dækket af bronzeplader, men som så meget andet, blev de stjålet under korsfarernes plyndring af byen i 1204. Tilbage står kernen. Çemberlitaş. Det her var et sted, man søgte hen fra dag ét. Søjlen blev rejst i år 330 som Konstantins søjle midt på Konstantins Forum - byens nye hovedtorv, anlagt som en del af kejserens iscenesættelse af sin nye hovedstad. Konstantins Forum lå på byens hovedgade, Mese, som i dag stort set følger samme forløb, men nu hedder Divanyolu. Her passerede man. Her samledes man. Her blev byen vist frem. Næsten som i dag. Marcian-søjlen I Fatih ligger i et boligområde ikke langt fra Valens-akvædukten, tæt ved de arkæologiske udgravninger i Saraçhane. Søjlen blev rejst mellem 450 og 452 e.Kr. til ære for kejser Marcian (regerede 450-457 e.Kr.). Selvom Marcian er en af de kejsere, man sjældent hører om, var det ham, der stod bag Koncilet i Kalkedon i 451 og dermed satte et varigt aftryk på den kristne verden. Også i en dansk sammenhæng, hvor folkekirken i dag lægger sig op ad beslutninger truffet netop her. Arcadius’ søjle På den syvende høj, i Cerrahpaşa, står resterne af Arcadius’ søjle. Den blev opført mellem ca. 401 og 421 e.Kr. under kejser Arcadius (regerede 395-408 e.Kr.). Selve søjlen styrtede sammen efter et jordskælv i 1719. I dag er det kun basen, der står tilbage. En massiv konstruktion, som ikke rigtig ligner noget omkring den. Når jeg står der ved foden af dette gigantiske fundament, er det ikke svært at forestille sig, at den søjle, der engang rejste sig oven på det, må have kunnet ses på lang afstand - helt ude fra Marmarahavet. Der findes langt flere søjler i Istanbul end dem her. Mange er genbrugt som spolia i moskeer, kældre, gårde og bygninger. Andre ligger stadig under jorden. Men det er dem her, jeg vender tilbage til igen og igen. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul  - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul. *Redigeret: dette indlæg er oprindeligt skrevet i efteråret 2025. Årstal tilføjet, marts 2026