‘Hvis du kun har et enkelt blik at kaste på verden, så bør du kaste det på Istanbul’, nogenlunde sådan skulle den franske poet Alphonse de Lamartine angiveligt havde sagt engang i 1900-tallet – og det kan jeg kun erklære mig helt enig i.
For ikke mange storbyer kan prale af at spænde over to kontinenter, faktisk er der ingen andre storbyer der kan. Ej heller er der mange storbyer der kan spores godt 8500 år tilbage i tiden. Og så er der vel knapt så mange byer der under forskellige navne har været genstand for en større mængde belejringsforsøg – hvor af flere var ret så succesfulde.
Indtil 1502 var Istanbul (dengang Konstantinopel) den mest befolkede hovedstad i Europa – en titel der derefter gik til engelske hovedstad London. I dag er Istanbul en af verdens mest befolkede metropoler, hvor en kort 15 minutters spadseretur i Istanbul kan føles som havde jeg mødt samtlige borgere i Danmark. Og sjovt er det så nu, hvor at jeg efter 6 år i Istanbul finder det underligt tomt ikke hele tiden at bumpe ind i andre på fortovene i København.
Kapalı Çarşı. Foto: Istanbul IBB
Vidste du i øvrigt at ideen om indkøbscentre faktisk er opstået i Istanbul? – Jo, den er god nok. Helt tilbage i 1461, altså godt 8 år efter at Sultan Mehmet Erobreren havde belejret resterne af Byzantium – Konstantinopel, nu Istanbul. Her blev Kapalı Çarşı nemlig etableret og består i dag af godt 3000 forretninger fordelt på 61 strøggader alle under et tag. Så når jeg i dag vandrer rundt i Istanbuls gader og ser det ene storcenter efter det andet skyde frem, ja – så kan dette vel kaldes en slags evolution. I øvrigt så så Istanbul sit første ‘moderne’ indkøbscenter i 1989 i Ataköy, nær den gamle Atatürk lufthavn.
Toiletter fra Efesus – disse er dog heldigvis ikke længere i brug haha (foto goturkey)
Det er overvejende ved moskeerne at toiletterne er gratis (dog ikke ved alle).
I Istanbuls sommervarme drikker jeg spandevis af vand, et indtag – der skønt en vis fordampning – dog også skal ud igen. Og her har Istanbul også noget at kunne prale med, for det er stort set altid muligt at finde et offentligt toilet, uanset hvor i storbyen du befinder dig. Faktisk var der i den sene Osmaner-tid omkring 1400 offentlige toiletter i Istanbul, mens man i Europa ikke havde et eneste.
En illustration af Hezarfen Ahmed Celebi. Om det er en sand historie – finde vi jo nok aldrig helt ud af – men en god historie… det er det bestemt.
Istanbul kan også blære sig med en legende der har sine helt egne vinger, i bogstaveligste forstand. Det er nemlig legenden om Hezarfen Ahmed Celebi, der i omkring år 1632 påførte sig vinger og angiveligt fløj fra toppen af Galatårnet i Karaköy (hvor Bosporus og Det Gyldne Horn mødes) til Doğancılar Park i Üsküdar på den asiatiske side af byen. Om historien er sand eller ej, rører ikke ved den stolthed byen føler for legende – og i navngiver både moskéer m.v. efter Celebi.
Hvert forår står i tulipanens farverige navn. (foto: sabah)
Istanbul er ligeså farverig som en bukket blandede tulipaner i maj måned, og sjovt at jeg netop skulle nævne blomsten tulipan, for nej – den er ikke hollandsk men en oprindelig Istanbul blomst, der først blevgivet som gave til den Østrig-Ungarske kejserfamilie og dernæst senere sendt op til de hollandske egne. I Istanbul er der i øvrigt nogle fantastiske anbefalelsesværdige tulipan udstillinger i forårsmånederne – så det bliver først til næste år, at du kan opleve dem igen.
Mysteriet om Istanbuls magiske og magnetiske kræfter er uden ende, for hvor end jeg vender blikket og uanset hvilken bog jeg læser eller hvilket nabolag jeg besøger – så er der noget nyt, noget helt unikt – og noget med en rigtig god historie bag.
Dette indlæg er oprindeligt skrevet og udgivet i avisen iskandinavya.com – udgivet i september 2020.
Comments