Video: En færgetur op ad det Gyldne Horn i Istanbul
- Martin

- 17. sep. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: for 7 dage siden

Istanbul byder på mange spændende oplevelser, og en færgetur op ad Det Gyldne Horn er bestemt en af dem, der bliver hængende.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
De fleste besøgende i Istanbul antager, at Det Gyldne Horn er spidsen for enden af Topkapi-paladset. Det er det dog ikke; den spids er Sarayburnu. Ikke desto mindre begynder (eller slutter) Det Gyldne Horn netop der.
Det er nemlig en naturlig fjord, som deler den europæiske del af storbyen i to. Det er et markant vartegn med masser af historier og sagn og samtidig en vigtig del af byens maritime historie. Hornet, eller Haliç på tyrkisk, har i øvrigt været et centralt område for handel og transport i årtusinder.
I dette indlæg tager jeg en tur op ad Det Gyldne Horn - og du kan enten tage med mig (video) eller selv prøve, det er super nemt, billigt og skønt! Tag en af byfærgerne Sehir Hatleri Halic-rutefærger fra enten Üsküdar eller Kadıköy (på den asiatiske side). Færgebilletten er dit Istanbul Kart.
Undervejs kan du opleve den kendte Istanbul Skyline og genkendelige landemærker som Topkapi-paladset, Hagia Sophia, Galata-tårnet og Süleymaniye-moskéen.
På sejlturen passeres flere historiske kvarterer langs hornets kyst, værd at nævne er Balat, Fener og Eyüp der alle absolut er værd at udforske nærmere.
I videoen herunder tog jeg turen fra Kadıköy over Bosporusstrædet og op ad hornet – under de mange broer.



















