Mere end en arena: Hippodromens rolle i det byzantinske rige

I hjertet af Konstantinopel, nutidens Sultanahmet-pladsen i Fatih kommunen i megametropolen Istanbul, lå Hippodromen – en kolossal arena, der var langt mere end blot et stadion til hestevæddeløb. Jeg har skrevet flere indlæg om dette fantastiske sted, men i dette indlæg kigger jeg mere op den hverdag og status der fandtes i den gamle Hippodrom.

Støt mitistanbul.dk med en donation Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Istanbul: Den gigantiske Hippodrom - Historie: Konstantinopels Blå og Grønne fraktioner

Hippodromen var byens pulserende centrum, et spejl af byzantinsk magt og kultur, og en scene for både storslået underholdning og grusom retfærdighed.

Her mødtes kejser og folk, og her udspillede sig nogle af rigets mest dramatiske begivenheder. Selvom den er mest kendt for de intense vognløb, var Hippodromen også rammen om alt fra kejserlige kroninger til brutale, offentlige henrettelser.

Stridsvognløbene var Hippodromens ubestridte hjerteblod og største trækplaster. To magtfulde fraktioner, de "Blå" (Veneti) og de "Grønne" (Prasini), kæmpede om sejren og inspirerede en fanatisk loyalitet hos byens befolkning. Denne rivalisering var ikke blot sport; den var dybt forankret i byens sociale og politiske liv.

Fra sin private loge, Kathisma, kunne kejseren overvære løbene og samtidig kommunikere direkte med sine undersåtter. Stemningen i arenaen var elektrisk, hvor tusindvis af tilskueres jubelråb og protester rungede mellem murene. En sejrherre blev hyldet som en folkehelt, mens et nederlag kunne antænde voldelige optøjer.

Det mest berygtede eksempel er Nika-oprøret i 532 e-kr., hvor en strid i Hippodromen eskalerede til et oprør, der nær havde væltet kejser Justinian.

I Hippodromens tidlige historie, fandt der også gladiatorkampe sted. Men i takt med at kristendommens udbredelse, ændredes dette. Selvom kejser Konstantin den Store officielt forbød kampene i det 4. århundrede, forsvandt de kun gradvist fra kulturen.

Arenaen fortsatte dog med at tjene som scene for kejserlig "retfærdighed". Offentlige henrettelser og ydmygelser var en fast del af programmet – en brutal magtdemonstration, der skulle statuere eksempler og indgyde frygt. Under Nika-oprøret nåede denne brutalitet sit højdepunkt, da titusinder af oprørere blev fanget og massakreret i Hippodromen på ordre fra kejseren - måske ikke reel henrettelse, men ikke desto mindre. Andre straffe, såsom offentlig piskning eller blindning, blev også udført foran den forsamlede folkemængde.

På løbsdage summede Hippodromen og området omkring den af liv. Det var et mikrokosmos af det byzantinske samfund:

• Stjernerne var stridsvognkuskene. Ofte af simpel herkomst kunne de opnå ufattelig rigdom og berømmelse. Bag dem stod store hold af trænere, hestepassere og håndværkere, hvis liv var dedikeret til væddeløbene.

• De handlende flokkedes for at sælge mad, drikkevarer og souvenirs til de enorme menneskemængder. Væddemål blev indgået, og formuer skiftede hænder.

• For almindelige borgere var Hippodromen et frirum fra hverdagens slid. Her kunne man udveksle nyheder, deltage i det sociale liv og lade sig rive med af spændingen.

• Byens embedsmænd og vagter sørgede for en relativ orden, men også de hhv de Blå og Grønne havde deres private vagtværn i området - alt i mens et stort administrativt apparat organiserede løbene og sikrede, at ceremonierne forløb som planlagt.

Hippodromen var desuden den primære arena for statsceremonier som kroninger og militære triumftog. Det var her, kejseren viste sig for sit folk, og her folkets stemme – i både hyldest og protest – kunne høres klarest.

Forfald og Eftermæle Efter århundreder som imperiets centrum begyndte Hippodromens stjerne at blegne. Økonomisk nedgang betød færre penge til de dyre løb og vedligeholdelse. Det endelige dødsstød kom dog i 1204, da vestlige korsfarere under det Fjerde Korstog plyndrede Konstantinopel.

Korsfarerne hærgede byen og stjal dens skatte. Hippodromen blev ribbet for sine kostbare statuer og monumenter. De berømte bronzeheste, der engang prydede startportene, blev stjålet og fragtet til Venedig, hvor de i dag kan ses på Markuskirken. Plyndringen efterlod Hippodromen som en skygge af sig selv.

Da osmannerne erobrede byen i 1453, var arenaen allerede i fremskredent forfald. I dag kendes området som Sultanahmet Meydanı (Sultanahmet-pladsen).

De tilbageværende monumenter – Theodosius' Obelisk, den Murede Obelisk og Slangesøjlen – står som vidner om en svunden tid. Man kan stadig fornemme den enorme skala som hippodromen havde, men den brølende fortid som byens hjerte er forstummet og i dag, i 2025, er det en summen af imponerede turister der besøger Hagia Sophia, Den Blå Moske og andre spændende bygninger, strukturer og museer i området, der høres

*Illustrationen og videoen i dette indlæg er redigeret med ai-indput