Search this site

Mange, der rejser til Istanbul første gang, har allerede en film kørende i hovedet. Noget med basarer, minareter, orientalsk stemning og en by, der føles lidt mere anderledes end dem, man ellers besøger. Det er helt fair. Sådan havde jeg det også. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Turkish Odyssey - et overblik, der hænger ved Noget af filmen holder. En del gør ikke. Og noget viser sig først, når man står midt i det og tænker: nå. Sådan er det altså her. Her er fem misforståelser, jeg støder på igen og igen. Ikke som kritik. Mere som små justeringer, der kan gøre oplevelsen lettere og lidt mere afslappet. 1. “Istanbul er Tyrkiets hovedstad” Mange tror, at Istanbul er Tyrkiets hovedstad. Og helt ærligt. Det er ikke så mærkeligt. Istanbul har jo været hovedstad før. I virkelig lang tid. Og ikke for hvem som helst. I dag er det Ankara, der er hovedstad. Det var Atatürk, der flyttede den dertil, da republikken blev grundlagt. Et bevidst valg væk fra imperiets gamle centrum og ind midt i Anatolien. Forvirringen hænger også sammen med historien. Istanbul var hovedstad i Romerriget, senere i det Østromerske Rige, det vi i dag kalder Byzans, og efter 1453 i Osmannerriget. I mere end 1.500 år var det her, magten sad, og det herfra verden blev set. Og selv om Istanbul ikke er Tyrkiets politiske hovedstad i dag, er det svært ikke at kalde den landets kulturelle hovedstad. Det er her, meget af det nye opstår først. Det kan mærkes. 2. “Det er en konservativ by, hvor man skal dække sig helt til” Den her fylder meget før første tur. Og det er ikke en dum tanke. Den handler faktisk også om et ønske om at vise respekt. Det er bare en lidt for grov forenkling. I store dele af Istanbul går folk klædt, som de har lyst. Sneakers, korte kjoler, jeans, jakkesæt, træningstøj, højhælede sko. Det hele blandet sammen. Kvarterer som Beşiktaş, Kadıköy og Nişantaşı føles mere som Sydeuropa end som noget, der kræver særlige overvejelser foran spejlet. Der er dog ét sted, hvor spillereglerne ændrer sig lidt. Moskeer. Og egentlig er det meget enkelt. Skuldre og knæ dækket. Og er du kvinde, så et tørklæde over håret. Ikke fordi nogen står og holder øje. Men fordi det stadig er aktive religiøse rum. Mangler der noget, ligger der som regel et tørklæde eller en slå-om-kjole klar ved indgangen. Udenfor moskeerne er der ingen, der forventer noget bestemt. Istanbul er langt mere afslappet på det punkt, end mange tror. Ofte er det mere ens egen usikkerhed end omgivelserne, der fylder. Og ja. Bikini og bar overkrop hører til på stranden, men det giver jo sig selv. 3. “Maden handler mest om kebab” Det er nok den misforståelse, jeg oftest støder på. Og igen. Den er ikke grebet ud af den blå luft. Kebab fylder. Den er billig. Den er nem. Og den er overalt. Men kebab. Se, her sniger der sig en lille sproglig forvirring ind. For det, vi i Danmark kalder kebab, er det, man i Istanbul vil kalde en döner. Ordet betyder i øvrigt bare at dreje rundt. Ikke mere dramatisk end det. Og så er der detaljerne. Hernede ryger der ikke helt så meget salat og dressing i rullen som derhjemme. Til gengæld smider de ofte pomfritter i. Det lyder forkert. Men fungerer overraskende godt. Det tyrkiske køkken er i det hele taget meget bredere, end mange regner med. Fisk langs Bosporus. Grøntsagsretter, der får kød til at føles som en sidebemærkning. Småretter, der langsomt fylder bordet, uden at nogen helt kan huske, hvem der bestilte hvad. Og steder, der laver én ret og har gjort det i årevis, fordi der ikke er nogen grund til at ændre på den. Og så er der morgenmaden. Kahvaltı. Den starter uskyldigt. Brød, ost, lidt grønt. Og ender ofte med at tage det meste af formiddagen, hvis man ikke stopper sig selv i tide. Det er ikke noget, man skynder sig igennem. Og det er heller ikke meningen. Kebab er en del af byen. Helt sikkert. Men det er kun et hjørne af køkkenet. Og ofte ikke engang det mest interessante. 4. “Det er farligt og kaotisk at færdes i byen” Istanbul kan virke voldsom ved første øjekast. Den er stor. Den larmer. Der er trafik. Mange mennesker. Meget på én gang. Det er ofte dét, der bliver kaldt kaos. Med god brug af sund fornuft, er byen sjældent farlig. I hvert fald for almindelige besøgende. De fleste oplever hurtigt, at byen egentlig føles ret tryg. Folk passer deres eget. Gaderne er levende sent. Der er lys, butikker og caféer næsten overalt. Det er ikke en by, der lukker ned klokken ti. Det, der til gengæld kan føles kaotisk, er trafikken. Og den fortjener sit rygte. Myldretid er altid. Taxaer sidder fast. Og “det tager lige ti minutter” betyder sjældent det samme her som derhjemme. Til gengæld fungerer offentlig transport virkelig godt. Sporvogne, metro og især færgerne holder byen sammen. Færgerne er ikke bare transport. De er små pauser med udsigt. En vaske ægte Istanbul-oplevelse. Og så er det også den nemmeste måde at komme fra den ene side af byen til den anden. Kaosset er der. Men det er til at leve med. Og ofte mest støj, ikke fare. 5. “Man skal prutte om prisen alle steder” Den her lever stadig. Og den er mere forkert, end den er rigtig. Nej, man prutter ikke om prisen alle steder. Heller ikke i Grand Bazaar. I langt de fleste butikker, også inde i basaren, er prisen fast. Især hvis du køber én ting. Betaler du med kort, er prisen næsten altid givet på forhånd. At forhandle om prisen, altså at prutte om prisen, kan komme på tale i bestemte situationer. For eksempel hvis du køber flere af samme vare. Hvis du handler større ting. Og hvis du i den situation betaler kontant fremfor med kort. Det handler også meget om at læse rummet. Lægger sælgeren selv op til, at prisen kan snakkes ned? Eller bliver den bare sagt én gang og så videre? Ofte er det mere en samtale end en egentlig forhandling. Et lille kulturmøde for begge parter, snarere end et spil, der skal vindes. Udenfor basarerne prutter man som udgangspunkt ikke. Caféer, restauranter, supermarkeder, tøjbutikker og shoppingcentre kører med faste priser. Forsøger man at forhandle dér, bliver det mest bare akavet. mitistanbul.dk digitale mini-guide Der følger mange små misforståelser med, når man rejser til Istanbul. Ikke fordi byen er svær, men fordi den sjældent passer helt ind i de forestillinger, man har med hjemmefra. Det meste handler egentlig bare om at skrue forventningerne en anelse. Ikke for at give afkald på noget, men for at få mere ro i oplevelsen. Når man slipper idéen om, hvordan Istanbul burde være, begynder byen stille og roligt at give mening på sine egne præmisser. Hvis du gerne vil lidt længere ned i tempo og samtidig have noget konkret i hånden, har jeg samlet mine erfaringer i en lille digital mini-guide til en forlænget weekendtur i Istanbul. Den er skrevet i samme tone som her. Ingen store armbevægelser. Bare praktisk, rolig viden, du faktisk kan bruge. Guiden købes nemt og sikkert direkte her på bloggen (se nedenfor) og fungerer fint både før afrejse og undervejs. Og lad byen komme til dig i sit eget tempo. mitistanbul.dk bruger Stripe som sikker betalingsmåde

Den tyrkiske pide - eller “tyrkisk pizza”, som den ofte kaldes - er ifølge tyrkerne slet ikke pizza, da pide ikke betragtes som fastfood i Tyrkiet. Den hører hjemme i bagerier og på både små og store restauranter, hvor den bages frisk og serveres varm, ofte til deling. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Formen er genkendelig, men fyldet varierer fra egn til egn og fortæller i sig selv, hvor i landet man befinder sig. Pide har rødder langt tilbage i Anatolien og var oprindeligt et praktisk måltid for rejsende og handelsfolk langs karavanevejene. Et brød, der var nemt at bage, nemt at variere og nemt at dele. Fyldet afhang af råvarer, årstid og lokale traditioner - en tilgang, der stadig præger pide i dag. Noget af det karakteristiske ved pide er, at den aldrig er én ting. Fyldet ændrer sig med region, sæson og personlig smag. Klassiske ingredienser er kød, ost, grøntsager og krydderier som spidskommen og oregano. Blandt de mest udbredte varianter er: Kıymalı pide - med hakket oksekød eller lam, løg og grøntsager. Serveres ofte med yoghurt. Peynirli / kaşarlı pide - fyldt med ost, ofte med et æg slået ud over under bagningen. Karışık pide - en blanding af kød, ost, æg og grøntsager. Ispanaklı pide - med spinat, ost og krydderier. Sucuklu pide - med krydret sucuk, løg og ost. Navnene er ikke markedsføring, men en enkel beskrivelse af, hvad der er på. Regionale forskelle I Kayseri dominerer den klassiske bådform. I Trabzon er piden ofte mere fed og rig, gerne med æg og smør. I Hatay er dejen blødere, og fyldet mere generøst. I Izmir finder man lettere varianter med grøntsager og ost. I dag spises pide langt uden for Tyrkiets grænser. Den er fulgt med mennesker på tværs af lande og serveres i dag også i Danmark og resten af Europa. Men grundideen er den samme: friskbagt brød, enkelt fyld og ingen hast. Opskrift Opskriften på pide er enkel. Dejen laves af hvedemel, gær, salt, sukker og vand og æltes til en blød og elastisk konsistens. Efter en kort hævning rulles dejen ud, formes og toppes med det fyld, du har lyst til. Pide bages i en varm ovn ved høj temperatur, så den får en sprød skorpe. Den serveres varm, skåret i stykker, gerne med friske grøntsager, urter og eventuelt en yoghurtbaseret dip som f.eks. tzatziki. Du skal bruge 500 gram hvedemel 1 teskefuld salt 1 teskefuld sukker 1 spiseskefuld tørgær 2 spiseskefulde olivenolie 300 ml lunkent vand Fyld og kydderier: som du nu engang lyster! Gør sådan : Start med at lave selve dejen. I en stor skål skal du blande mel, salt og sukker sammen. Tilsæt tørgær og rør det hele godt sammen. Tilsæt olivenolie og gradvist lunkent vand til melblandingen. Ælt dejen grundigt, indtil den er blød og elastisk. Du kan bruge en køkkenmaskine med en dejkrog eller ælte i hånden i cirka 10-15 minutter. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve på et lunt sted i cirka 1 time, eller indtil den er fordoblet i størrelse. Imens dejen hæver, kan du forberede topping-fyldet. (Forbered evt kød og grønsager. Rå grønsager og kød vil ikke nå at blive gennemstegt i ovnen!) Når dejen er hævet, skal du tænde ovnen på 200c. Del dejen i mindre portioner og form dem til aflange pide-brød. Brug gerne fingrene til at strække dejen ud og form den til en flad bådform. Lav nogle få indsnit øverst på dejen med en kniv. Placer pide-brødene på en bageplade og forbag dem i ovnen i cirka 5-8 minutter Tag pide-brødene ud af ovnen og tilsæt det fyld du har tilberedt evt med et drys af enten urter eller ost. Tilbage i ovnen i ca. 5-8 minutter. Server pideen mens den stadig er varm og nyd den som en lækker snack eller som en del af hovedretten. Velbekomme!

OBS: Dette indlæg indeholder sproglige vendinger, der kan virke stødende for nogle læsere. Læser du videre efter de tre punktummer herunder, fralægger du dig din ret til at blive krænket, fornærmet eller rystet - men lover til gengæld at blive både underholdt og en smule bedre rustet til f.eks. en tur med en taxa her i Istanbul 😅 Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube   Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Det er ingen nyhed, at det er vigtigt at respektere forskellige kulturer og undgå at fornærme unødigt. Men nogle gange havner vi i situationer, hvor diplomati og høflige intentioner ikke længere rækker. Derfor kan det være nyttigt at kende til bandeord, deres betydning - og den reaktion, de potentielt kan udløse. Husk, at bandeord altid skal bruges med stor forsigtighed og kun i passende situationer. Mit Istanbul DK kan ikke drages til ansvar for de reaktioner, du måtte modtage, hvis du benytter disse udtryk. Indlægget er ment som et humoristisk indslag med et informativt element, som beskrevet ovenfor. Orospu çocuğu Betyder: “Horesøn”. Et ekstremt fornærmende skældsord, direkte rettet mod en eller flere personer. Dette udtryk bør undgås i enhver formel, professionel eller semi-offentlig situation. Hvis du slynger det efter en taxachauffør, vil vedkommende potentielt reagere med næverne. Amına koyayım Betyder: “Jeg knepper dig i din k*sse”. Yderst aggressivt og stærkt vulgært. Bruges i ekstrem vrede eller frustration. Dette kan eskalere enhver konflikt meget hurtigt - ofte på sekunder. Sikik Betyder: “Lille p!k” eller “en ubetydelig p!k”. Et fornærmende ord om en person, der anses som dum, ubetydelig eller værdiløs. Kan af nogle bruges som en slags frustrationens slang, men det er stadig et ord, der ofte afføder øjeblikkelig vrede - også fra en måske velfortjent taxachauffør. Siktir git Betyder: “Skrid ad helvede til”. Bruges til at bede nogen om at forsvinde. Det opfattes som meget respektløst, men er samtidig et af de mere almindelige bandeudbrud. Jeg lærer gerne veninder at bruge denne vending, hvis de udsættes for vulgær eller grænseoverskridende adfærd. Orospu Betyder: “Hore”. Bruges som nedladende fornærmelse i stil med “fuck dig”, “hold kæft” eller “du opfører dig uanstændigt”. Det er stødende, men hørt relativt ofte i daglig tale. Reaktionen kommer dog ofte nonverbalt. Bandeord er - ligesom i vores eget danske sprog - en naturlig del af enhver sprogkultur, men de skal bruges med omtanke og respekt for den kultur og de mennesker, der taler sproget. Og som fremmed i Tyrkiet er det faktisk en fordel at kende betydningen af de mest almindelige udtryk, så man bedre kan undgå misforståelser og ubehagelige situationer. Det er dog altid bedre at kommunikere respektfuldt og lade være med at bruge bandeord… også over for taxachaufførerne! 🗯️ Håndregler: Sådan overlever du tyrkiske bandeord 🔸 1. Hører du “Orospu çocuğu”? Bare bliv stående. Det betyder ikke, at du skal kaste dig i kampformation - det betyder, at nogen er meget sur… på en anden end dig (forhåbentlig). 🔸 2. Lyder noget som “Amına koyayım”? Så er der tale om sprogets atomvåben. Træk vejret, gå videre, undgå øjenkontakt, og tænk på noget rart. En simit f.eks. 🔸 3. Opfanger du “Siktir git”? Det betyder “skriv det i kalenderen - du er ikke velkommen”. Råb det ikke tilbage, medmindre du er 100 procent klar på at løbe. Hurtigt. 🔸 4. Hører du “Sikik” i trafikken? Tag det som et tegn på, at du er i Istanbul, byen hvor ordforrådet er farverigt, og bilhorn er et sprog i sig selv. 🔸 5. Lyder nogen “Orospu” efter dig? Tid til at overveje, om du kom til at blokere en indkørsel, cykle på en fortovskant eller lignende dødsforbrydelser. Smil og gå videre. 🔸 6. Og husk: Hvis du ikke forstår et ord - så lad være med at google det højt i en taxa. 🔸 7. I øvrigt... Hvis nogen begynder at bande meget på tyrkisk, så gør som alle lokale gør: Lad som om du ikke hører noget og fortsæt din dag. Disclaimer Dette indlæg giver en meget overfladisk introduktion til et lille udvalg af tyrkiske bandeord. Der findes mange flere udtryk, og betydningen kan variere afhængigt af kontekst, intonation og relationen mellem de involverede personer. Informationen her er udelukkende vejledende og humoristisk. Jeg/mitistanbul.dk påtager intet ansvar for eventuelle negative konsekvenser ved brugen af disse ord.

Çiğ köfte (udtales “tjij køfte”) er en af de retter, du næsten ikke kan undgå i Tyrkiet. Små butikker på hvert gadehjørne, røde skilte, takeaway i hånden - og den dér karakteristiske krydrede duft, der hænger i luften. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data   Navnet betyder “rå kødboller”, og ja, det lyder jo ærlig talt lidt voldsomt. Men den version, du møder i dag, har intet med råt kød at gøre. Oprindeligt var çiğ köfte en slags tyrkisk tatar, men af både sundheds- og lovgivningsmæssige grunde er kødet for længst røget ud. Tilbage er en helt kød-fri ret, som de færreste savner noget i. I dag består çiğ köfte typisk af fin bulgur, krydderier og friske ingredienser, der bliver masseret sammen med hænderne, til konsistensen sidder lige i skabet. Smagen er dyb, krydret og overraskende mættende - og det er nok forklaringen på, at retten er blevet fast inventar i det tyrkiske gadebillede. Og selvfølgelig bliver der eksperimenteret. For nogle år siden dukkede çiğ köfte tacos op. For nylig har jeg også set çiğ köfte sushi. Om det er genialt eller bare lidt fjollet, må være op til den enkelte. Istanbul er i hvert fald ikke kendt for at stå stille. Det fine ved den moderne çiğ köfte er, at den passer til næsten alle. Den er vegetarisk, ofte helt vegansk - og med små justeringer også populær blandt folk, der sværger til raw food. Det er en ret, der har fulgt med tiden uden at miste sig selv undervejs. Opskriften her har jeg fået af en arbejdskollega og siden oversat. Den bruger ikke en Knorr-blanding. Det foreslog jeg ellers i et svagt øjeblik - og blev straks mødt af onde øjne og et par verbale klap over fingrene. Det blev hurtigt tydeligt i kollegagruppen, at der ikke findes én rigtig måde at lave çiğ köfte på. Der findes mange. Og endnu flere meninger om, hvad der skal i. “Forårsløg,” sagde den ene. Den anden rynkede panden. Diskussionen stoppede der. Ja ja 😅 Du skal bruge: 250 g fin bulgur 1 stort løg, finthakket 2-3 tomater, finthakket 1 bundt persille, finthakket 1-2 grønne chilipebre, finthakket (efter smag) 1 spsk spidskommen 1-2 tsk rød peber (eller mere, hvis du tør) 1 tsk tørret mynte 2 spsk tomatpuré Saften af ½-1 citron 2-3 spsk olivenolie Salt og peber Sådan gør du Skyl bulguren grundigt under koldt vand, og lad den trække i ca. 30 minutter, til den er blød. Afkøl den helt - det er vigtigt. Bland bulguren med løg, tomater, persille, chili, krydderier, tomatpuré, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Massér det hele godt sammen med hænderne, til konsistensen er ensartet. Smag til undervejs. Det må gerne tage lidt tid. Form små aflange stykker ved at presse massen sammen i hånden, så fingeraftrykkene bliver siddende. Det er sådan, de skal se ud. Server çiğ köfte med salat, yoghurt eller en krydret dressing - gerne med lidt ekstra chili. Små tips: Lad blandingen hvile i køleskabet en halv times tid, før du former den - det giver mere dybde i smagen. Granatæblekerner eller hakkede nødder fungerer overraskende godt. Chilien bestemmer du selv. Der findes også en virkelig god version med linser… men den gemmer vi til en anden dag 🙂

Billig, sund og uendeligt nem at lave – den røde linsesuppe er blevet min faste følgesvend efter min kostomlægning og et bevis på at enkel mad kan være stærk.    Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Supper af bælgfrugter er populære over hele verden, og et af de mest lækre – og super sunde – eksempler er den tyrkiske røde linsesuppe. Den er fyldt med smag, vanvittig nem at lave og koster næsten ingenting. Og så er det en helt autentisk ret, som mange tyrkiske familier giver deres egne små twists. Her får du mit. Jeg har flere gange oplevet, hvordan mine tyrkiske kolleger har taget deres hjemmelavede linsesuppe med på arbejde i små plastikbøtter, varmet den op i mikroovnen – og så bedt mig smage, for at vurdere hvem af dem, der havde lavet den bedste. Seriøst – no joke! Og lad mig sige det enkelt: der er gode udgaver, og så er der de helt fantastiske. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg helst foruden versioner med tomatpuré, mynte og kommen – til gengæld scorer den ovnbagte variant virkelig højt hos mig. Mercimek çorbası har været en af mine helt store favoritter, lige siden jeg første gang smagte den. Senere lærte jeg selv at lave den, og siden har jeg eksperimenteret med alverdens varianter. Mine kollegers tips, husholderskers fortolkninger og egne idéer har alle været forbi gryden. Opskriften her er dog den version, jeg oftest vender tilbage til – og den er blevet en fast favorit, her hjemme (kæresten siger at den er bedre end hans mors haha): Du skal bruge: ca. 200 g røde linser 1 løg, groft hakket 1–2 gulerødder, skrællet og skåret i stykker 2 kartofler eller en halv bagekartoffel, skrællet og skåret i stykker lidt olivenolie ca. 1 liter vand 1 grøntsagsbouillonterning (eller hønsebouillon) salt og peber (Aftensmaden: mercimek çorbası i Istanbul) Skyl de røde linser grundigt i en sigte. Varm olivenolie i en stor gryde og sautér løget et par minutter, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt gulerødder, kartofler, linser, vand og bouillon. Bring suppen i kog, og lad den simre ved lav varme i ca. 25-30 minutter, til grøntsager og linser er møre. Blend suppen glat med en stavblender. (De første par år havde jeg ingen stavblender, så jeg mosede den igennem en fin si – det tager tid, men virker!) Smag til med salt og peber. Server suppen varm med noget flute-agtigt brød og måske med en skive citron til at presse ud i suppen. Tilsæt evt. lidt pul biber (tyrkiske chiliflager) for lidt ekstra smag. Næringsindhold pr. 100 gr: Energi ~70 kcal· Protein 3,9 g· Kostfibre 5,0 g· Kulhydrater ~12 g· Fedt < 1 g· Salt efter smag Velbekomme dig - afiyet olsun 😋

Forbud mod snebolskampe i Istanbul (ai-generet billede) Det lyder som en røverhistorie. Det troede jeg også selv første gang, jeg hørte den. Men den er god nok. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere I februar 1935, efter et voldsomt snefald, vurderede myndighederne i Istanbul, at sneboldkamp var ved at tage overhånd. Snebolde fløj gennem gaderne, folk gled, slog sig, og hospitalerne fik pludselig travlt med skader, der ikke helt stod mål med vinterens ellers uskyldige fornøjelser. Myndighederne meddelte det blandt andet via avisen Vakit: “Sneboldkamp er forbudt” (“Kartopu oynamak yasaklandı”). Det var ikke pakket ind i store principper eller nogen demokratisk debat, men formuleret som en tør, konkret besked til en by, der ikke gjorde noget halvt - heller ikke sneboldkamp. Hvis det var børn, der kastede, kunne forældrene ende med bøden. Sneboldkamp blev - i hvert fald for en kort stund - en sag for ordensmagten. Pudsige regler fra Istanbuls hverdag 1935 - Sneboldkamp midlertidigt forbudt i Istanbul efter kraftigt snefald. 1930’erne - Forbud mod at lufte tæpper og madrasser ud over vinduer og altaner. 1930’erne - Lokale regler for, hvor højt gadesælgere måtte råbe. 1900-tallet - Boldspil i gaderne reguleret af hensyn til trafik og skader. 1900-tallet - Fodring af arbejdende dyr i gaderne begrænset for at undgå trafikstop.

AKOM (Istanbul Storbykommunes Katastrofekoordinationscenter) har udsendt en kritisk temperaturadvarsel for Istanbul Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul , Det forventes temperaturerne i megabyen at stige t°C omkring middagstid. Der advares specifikt mod hedeslag mellem kl. 11.00 og 16.00 på grund af direkte sollys. Der forventes fortsat solrigt vejr de kommende dage - fredag kan temperaturerne ramme som torsdag. Temperaturen vil falde dramatisk til 25°C søndag og mandag, hvor søndag også skulle indeholde mulighed for lidt lokale regnbyger. VIGTIG LÆSNING: Grafik: 4 tegn på hedeslag & 4 tips til at undgå det på din ferie til Tyrkiet Rejseklar: For en sikkerheds skyld

I over 1000 år stod en gigantiske sejrssøjle til ære for kejser Arcadius’ sejr over Goterne. Søjlen stod placeret ved Konstantinopels 7. høj og det der i år 400 gik under navnet Arcadius’ Forum – altså markedsplads. Arbejdet på denne gigantiske sejrssøjle begyndte under Kejser Arcadius’ bevågenhed i år 401, men Arcadius så aldrig selv den færdige søjle, da han døde i 408.  I 2023 er der kun et gigantisk fundament på størrelse med en lejlighedsblok tilbage. I år 740 faldt statuen fra toppen af søjlen ned under et jordskælv – og et jordskælv i 1715 skulle blive søjlens endelige… godt 1300 år efter indvielsen. Fundamentet af denne kolossale søjle er en gigantisk klods, der gennem de årene er blevet brugt til alt lige fra lodseplads til ly for hjemløse mennesker, hunde og katte.  Nu har Fatih kommune, hvor ruinen står – og hvor det gamle Konstantinopel er, lovet at de sammen med Istanbul Storkommune IBB vil renovere det tilbageværende af søjlen. Faktisk ligger der i Fatihs kommuneplan også optegninger af at lave et lille grønt område omkring ruinen af sejrssøjlen.  Spændende…. (du kan klikke på billederne og se en større størrelse. Billederne vil åbne i et nyt browservindue) Søjlen ligger her: Haseki Sultan, Haseki Kadın Sk. No:27, 34096 Fatih/İstanbul illustrationer brugt: Fatih Kommune, Gurlitt/The Byzantine Legacy #historie #Istanbul #søjle

Selvom jul, julemænd og funklende stjerner måske ikke umiddelbart forbindes med den muslimske kultur, har en kulturel ændring fundet sted i Tyrkiet de seneste 20-30 år. I Istanbul mærker man tydeligt julestemningen. Inspireret af amerikanske julefilm er juletræet – eller rettere sagt, nytårstræet – flyttet ind i mange tyrkiske hjem, ligesom ‘Santa’ besøger familierne den 31. december, hvor gaveudveksling er blevet mere udbredt. Men juletræet er ikke nyt i Tyrkiet. Ligesom i de nordiske lande, hvor man siden bronzealderen pyntede træer til solhverv, har pyntede træer angiveligt også været en del af tyrkisk kultur i december før osmannernes dominans.  Før de shia muslimske osmannere blev dominerende, var området præget af shamanisme, hvor pyntede træer var en del af december-traditionerne. Foran indkøbscentret Kanyon AVM i Istanbul Skæbt Tyrkiets religiøse national-konservative regering opfordrer tyrkerne til at droppe det dekorerede træ og har udstedt forbud mod sådanne træ og ‘santaer’ i landets skoler, er det i 2020-erne overvejende indkøbscentrene og butikerne der står for julepynten på gaden. Enkelte kommuner pynter dog også op på hovedveje og strøg. I indkøbscentrene vil du kunne møde en ‘santa’ der omgivet af jublende børn og funklende lyskæder ønsker alle et godt nytår. Planlægger du en tur til Istanbul op mod jul eller nytår er her et par tips: Vejret er ustadigt, men du bør forvente regn og måske også blæst. Sne er ikke helt ualmindeligt (i mine 8 jul her byen har her været hvidt mellem jul og nytår 2 gange). Når det regner og blæser i Istanbul (for ikke at tale om når det sner) tager alting meget længere tid. Planlæg rejsetid til og fra dit hotel/lejlighed til hvor du skal hen med en noget længere tidsramme. Caféer mv har for det meste varmekanoner udenfor, så det er muligt at sidde ude og nyde din mad, drink eller kaffe. ‘Noel’ betyder ‘jul’ og ‘Mutlu Noeller’ betyder glædelig jul. ‘Yeni Yıl’ betyder ‘nytår’ og ‘mutlu Yıllar’ betyder ‘Godt Nytår’. I Tyrkiet er der en enorm forvirring mellem Christmas og New Years, sikkert hjulpet på vej af oversættelsen i film osv fra ‘jul til ‘nytår’. Glædelig jul og godt nytår Martin, mitistanbul.dk

Indlægget kommer med en række ideer til nogle af populæreste aktiviteter i Istanbul hen over vinterperioden. Vintervejr - beklædning - IST problemet - byvandring - historiske halvø - hamam - basarerne - Bosporus-cruise - shop-amok - vintermad & drikke - workshops - støt bloggen - note Jeg behøver nok ikke at skrive, hvor fantastisk en megaby Istanbul egentlig er.... nå for søren... det blev alligevel flettet ind hahaha. For Istanbul er en amazing megaby, også at besøge om vinteren. Her er det måske overvejende indendørsaktiviteter, man skal have med i planlægningen, for vejret i december, januar og februar kan være drilsk: med temperaturer der ofte svinger mellem 5°C og 18°C, blandet med blæst og afbrudt af perioder, hvor det står ned i stænger. Og så muligheden for munisgrader og sne. Du skal vide, at skoler ofte lukkes når det sner i Istanbul og megabyen står næsten stille. En skøn oplevelse. Men husk, det handler om beklædning: sørg for at have en tynd regnfrakke i tasken eller på dig. Klæd dig varmt i lag, så du kan justere din beklædning op gennem dagen. For et par år siden var rejsende strandet i et par dage i Istanbul Lufthavn (IST) og kunne hverken flyve derfra eller tage en bus ind til et hotel i byen. Siden er der åbnet en metro-lignende togstrækning, U1/M11, så skulle uheldet være ude, er der nu mulighed for at komme fra IST ind til byen igen. Nå - men Martin, hvad vil du anbefale, at man kan lave i Istanbul henover vinterperioden? Byvandring Skønt det måske tvivlsomme vejr, vil jeg til enhver tid anbefale dig at booke en Mit Istanbul Byvandring. Start dit Istanbul-ophold med en vandring gennem områder af byen, du måske ikke lige havde tænkt på - men som vil gøre dit Istanbul-besøg spændende og vedkommende. Du kommer til at kende megabyen tæt på og kan derfor bedre navigere rundt i byen. Læs mere om private og fælles byvandringer her , og send mig en besked, så vi kan planlægge. 👉 Fælles Byvandringer i vinterferien- se her 👈 Besøg Hippodromen - Sultanahmet plads Sultanahmet er centrum på den historiske halvø, i det oprindelige Konstantinopel . Her finder du Den Blå Moske, Hagia Sophia , Topkapi Palads og Basilikia Cisternen og de fantastiske obelisker . Nyd et tyrkisk bad, en hamam En traditionel tyrkisk dampbad er særligt behageligt om vinteren. Det varmer dig op og giver en afslappende oplevelse, mens du oplever en vigtig del af tyrkisk kultur. Gedikpasa er en ægte historisk Hamam (til en fin pris!) - eller spørg på dit hotel om nærliggende hamam. Husk at hotellets hamam er mere et dag-spa end en hamam. Udforsk de overdækkede basarer Istanbuls berømte basarer, som Grand Bazaar og Krydderibazaren, er ideelle vinteraktiviteter. Du kan handle, smage på lokal mad og nyde den livlige atmosfære, alt sammen indendørs og beskyttet mod vejret. Læs også: - Rejseklar: Kopivarer Fra Tyrkiet - Hvad Er (ikke) Tilladt - Tøj fra basaren , er det overhovedet noget værd? - 10 tips der gør dig til en basar -shopping-boss i Istanbul Tag på en Bosporus-cruise Vinterens klare dage giver ofte fantastisk udsigt over byen. Et opvarmet indendørs cruise på Bosporus-strædet lader dig nyde panoramaet i komfort, mens du ser Istanbul fra et unikt perspektiv. Book en af de populære Bosporus Dinner Cruises der inkl drikkevarer og mad koster fra cirka 250 kr per person! - Hold Nytårs Aften på Bosporus - læs mere her! Gå shop-amok i storcentrene Istanbul har mange - alt for mange - enorme indkøbscentre. Her finder du butikker der kun sælger originale varer, mærkevarer forretninger af enhver art - og et væld af Starbucks caféer. Smag på vinterspecialiteter Prøv varme tyrkiske drikke som salep (en varm mælkedrik) og boza (en fermenteret drik) og gnask løs i nogle kestane (friskristede kastanjer). Disse lækkerier er perfekte til at varme dig op på kolde dage og giver dig en helt autentisk smag af tyrkisk vinterkultur. Nyd en aften på en ægte tyrkisk meyhane Deltag i en kulturel workshop Deltag i de populære workshops og lær at lave en traditionel Mosaiklampe, Izniktegl, Glaskunst eller at spå i Tyrkisk kaffe. Synes du om bloggen mitistanbul.dk ? 👉 Klik her og støt bloggen med lidt drikkepenge 👈 note : bloggen kan modtage en mindre kommision som affiliate ved køb via enkelte af linksene i dette indlæg. mtistanbul.dk er iuden ansvar

Forleden dag slog jeg et smut forbi boghandlen Istanbul Kitapçı, og som jeg gik og kiggede på hylderne, faldt mit blik på en lille farverig bog med titlen “Istanbul for Kids”. Jeg havde aldrig hørt om den før, men efter at have bladret et par sider igennem, kunne jeg mærke, at den her skulle med hjem. Den rammer nemlig den samme legende og nysgerrige tilgang til Istanbul, som jeg selv holder så meget af - og som jeg ofte skriver om her på bloggen. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Hvis du allerede har læst mit indlæg her på bloggen om Istanbul for børnefamilier ( Istanbul: Oplevelser for familier, børn og unge ) , så ved du allerede, at her er masser af gode oplevelser for hele familien i denne fantastiske by. Det, der gør bogen så charmerende, er dens evne til at skabe nærvær ved byens mange seværdigheder. Her handler det ikke kun om fakta, men om små fortællinger, finurlige detaljer og små noter, der gør børn og voksne nysgerrige på det, de ser. Et af bogens store plusser er de små ‘skattejagter’, der sender læserne ud for at finde detaljer som symboler, mønstre eller skjulte figurer ved steder som Topkapi, Galatatårnet og Den Blå Moské. Forskellige afsnit byder på forskellige sjove spørgsmål og små ‘opgaver’, der trækker smilet frem - og måske endda skaber en lille venlig konkurrence familiemedlemmerne imellem. Selvom bogen er skrevet til børn, er den på ingen måde kun for de yngste. Den er mindst lige så fin for den voksne Istanbul-besøgende, der gerne vil have bare en smule viden om lidt af det meste - uden større fanfare eller klassisk turistguide-sprog. Den er let at gå til, let at tage med rundt og giver et friskt blik på steder, mange af os tror, vi allerede kender. Bogen kan købes hos Istanbul Kitapçı som du finder ved flere af byens store færgeterminaler - blandt andet i Karaköy, Kadıköy og Eminönü - samt ved nogle af de større museer og biblioteker. Du kan også bestille bogen online på f.eks Amazon og havde den sendt til dit hotel, så den ligger klar når du ankommer. En lille bog med et stort hjerte - og en glimrende ledsager for både nysgerrige børn og voksne, der vil opdage Istanbul på en mere legende og afslappet måde.

Forleden dag var kæresten og jeg på vandretur i Kadıköy sammen med en arkæolog for at udforske nogle af bydelens historiske kirker. En af dem - og den, dette indlæg handler om - var Ayia Efimia Rum Ortodoks Kilisesi.               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere En lille kirke, der ligger presset ind på et hjørne mellem butikker, caféer og mayhanesi - et af de steder, man let går forbi uden at tænke nærmere over det. Og det er egentlig en skam, for kirken bærer navnet på en af både den ortodokse, katolske og protestantiske kristendoms vigtigste helgener . Jeg har været forbi mange gange, og også været inde i gården - men aldrig inde i selve kirkerummet. Men denne gang lykkedes det. Selvom Ayia Efimia udefra virker enkel, er det en helt anden oplevelser der venter, indenfor. Fra hele kirkerummet kan man se en lille kuppel midt i loftet, hvis aparte form skyldes nogle helt særlige byggevilkår, kirken fik i det osmanniske rige. kuplen måtte ikke være større end kuplen på den nærliggende moské, og den skulle bygges af materialer, der allerede fandtes på stedet. Derfor har den stadig sin kompakte og lidt usædvanlige udformning, som man straks bemærker, når man står i rummet og kigger op. Indeni er kirken lille og enkelt opbygget, men rummet er alligevel fyldt med detaljer. Ikonostasen fungerer som kirkens naturlige midtpunkt, og over den lille kuppel i loftet findes en fresko af Kristus Pantokrator. På væggene hænger mange ikoner i forskellige størrelser og aldre - nogle ældre, andre nyere - som tilsammen giver rummet en varm og levende stemning. Et af malerierne viser miraklet fra Koncilet i 451, hvor Sankt Euphemias relikvier ifølge traditionen spillede en afgørende rolle. Rundt om kirkerummet står søjler med udskårne kapitæler, som giver rummet en rolig og harmonisk karakter. Selvom kirken er lille, mærker man tydeligt, at den stadig bruges aktivt af den lokale græske menighed. Kirken er fortsat aktiv og hører under det Økumeniske Patriarkat i Fener. Ved højtider indeholder liturgien både græske og tyrkiske dele. Det er vigtigt at slå fast, at den oprindelige kirke viet til Sankt Euphemia ikke stod her. Den lå et helt andet sted i det antikke Kalkedon. Ifølge både topografiske studier og moderne arkæologi menes den store Euphemia-katedral at have ligget på Duatepe-bakken i det nuværende Yeldeğirmeni - altså oppe på højderyggen mellem dagens Haydarpaşa og Söğütlüçeşme. Stedet lå på højen over den antikke havnefront og var orienteret mod det område, hvor jernbanesporene ligger i dag. Den store Euphemia-katedral blev ødelagt flere gange gennem historien af brand, jordskælv og ikonoklasmen i 700-tallet. Euphemias relikvier blev også flyttet ad flere omgange - først rundt i Kalkedon, og i 600-tallet blev de bragt til et nybygget martyrion i Konstantinopel, tæt ved hippodromen i det område, vi i dag kalder Sultanahmet. I dag er Euphemias kiste at finde ude i Patriarkens kirke i Fener, langs Det Gyldne Horn . Det fascinerende ved Ayia Efimia er, hvor let man kan overse den. Man kan stå midt i mylderet ved Altıyol - med busser, sporvognsringlen, studerende, gadesælgere og katte over det hele - og kun få meter derfra ligger der en kirke, der bærer en af kristendommens største martyrfortællinger. Kadıköy er fuld af steder som dette. Små lommer af historie, skjult mellem hverdagens larm, duften af nybagt simit og livet på gaden. Ayia Efimia er ikke stor. Den gør ikke væsen af sig. Men den fortæller et stykke historie, som stadig ligger i murene her i Kadıköy - og som mange slet ikke ved findes. Følg mitistanbul.dk på YouTube

En afgørelse fra Tyrkiets øverste appelret, Yargıtay, har sat fokus på noget så hverdagsligt som et ‘like’ på sociale medier. Retten har stadfæstet, at digitale handlinger kan indgå som bevis på brudt tillid i et ægteskab. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Sagen stammer fra Kayseri, hvor en kvinde klagede over, at hendes mand gentagne gange likede billeder af andre kvinder. Familieretten vurderede, at adfærden brød loyalitetspligten i ægteskabet, appelretten var enig, og Yargıtay fastholdt denne vurdering. Dommen siger ikke, at et enkelt like i sig selv er udtryk for utroskab. Men den gør det klart, at adfærd på sociale medier ikke længere betragtes som et område uden for rettens rækkevidde. Det, der tidligere blev opfattet som små og måske ligegyldige digitale spor, kan nu indgå i vurderingen af et ægteskabs tillidsgrundlag. Det afgørende for retten er ikke det enkelte klik, men det mønster der tegner sig: Hvor ofte sker det? Hvem bliver liket? Er der tale om tilfældige interaktioner, eller peger det på en interesse, der overskrider de grænser parterne har i deres relation? Hyppighed, kontekst og den måde handlingerne påvirker forholdet på, bliver derfor centrale elementer i den juridiske vurdering. Med afgørelsen siger Yargıtay i praksis, at digitale handlinger kan have reel betydning for, hvordan et ægteskab forstås i en retlig sammenhæng. Det, der foregår på en skærm, løsrevet fra enhver fysisk kontakt, kan stadig være med til at vise, hvordan tillid enten bygges op eller brydes ned. Afgørelsen har udløst debat, fordi den viser, hvordan digitale handlinger i stigende grad betragtes som en del af det samlede bevisbillede. Grænsen mellem privatliv og digital adfærd bliver stadig mindre tydelig, og Yargıtay understreger nu, at handlinger online kan få konsekvenser i den virkelige verden.

Tæt ved den gamle bymur ligger Kariye-moskeen, tidligere kendt som Chora-klosteret. Gennem mere end 1.600 år har stedet skiftet funktion flere gange: fra kloster og kirke i den tidlige byzantinske periode til moské efter den osmanniske erobring af Konstantinopel. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Den bygning, man ser i dag, stammer dog ikke fra antikken, men fra begyndelsen af 1300-tallet. Det var Theodoros Metochites, en af tidens mest indflydelsesrige byzantinere, der omkring 1315–1321 lod kirken ombygge og udsmykke i den stil, vi kender i dag, med de enestående mosaikker og fresker. Det er denne senbyzantinske fase, der definerer Kariye-moskeen arkitektonisk og kunstnerisk. Efter 1453 blev kirken omdannet til moské af sultan Mehmed II. Der blev tilføjet islamiske elementer som mihrab og minaret, mens de kristne billeder på vægge og kupler blev kalket over, sådan som det var almindelig praksis på den tid. I 1945 blev Kariye gjort til museum, hvilket muliggjorde en omfattende restaurering og fremvisning af mosaikkerne. I 2020 ændrede regeringen igen stedets status til moské - samme proces som Hagia Sofia gennemgik. Kort efter blev bygningen lukket for en større restaurering, og i maj 2024 åbnede Kariye-moskeen atter for de bedende. Under bøn dækkes dele af mosaikkerne af diskrete rullegardiner, mens de uden for bønnetider stadig kan ses. Som jeg synes, at billederne i dette indlæg viser, ligger Kariye helt i toppen, når det gælder Istanbuls smukkeste steder. Og jeg må indrømme, at sameksistensen mellem den byzantinske kunst og moskéens nutidige funktion fungerer langt bedre, end man måske skulle tro. Udenlandske besøgende (over 8 år) skal købe billet for at komme ind. Hovedbeklædning kan ikke lånes men skal købes for et mindre beløb - også for mænd i korte shorts. Museet holder lukket for besøg på fredage! Brug tiden bedre, spring køen over og støt samtisigt bloggen: Køb billetten her Så, er Kariye-moskeen et besøg værd, når man tager pris og beliggenhed i betragtning? Det må du afgøre. Men nu hvor Hagia Sofia er spækket med bygge-stilladser og lastvogne, synes jeg bestemt, at Kariye er værd at rejse lidt efter. I området: Tekfur Palads Istanbul Bymur oplevelsesmuseum Køber du billetter via link i dette indlæg, støtter du samtidigt bloggen her, uden at det koster dig ekstra! Indlægget her redigeret og opdateret (dec 2025) af det oprindelige indlæg fra sept 2024. Bla. er tilføjet noten om Hagia Sophias restaureringsarbejde.