Oplev “Kayıp Alfabe” i Artİstanbul Feshane – den største soloudstilling af en tyrkisk kunstner nogensinde. Ahmet Güneştekin præsenterer næsten 350 værker om migration, identitet og erindring. Find Vej - Videoer Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?   - Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul - Mindeskabere på Metrohan i Istanbu - Istanbuls Genfødte Museum for Maleri og Skulptur Istanbul danner i øjeblikket rammen om “Kayıp Alfabe”, en monumental soloudstilling af Ahmet Güneştekin i Artİstanbul Feshane. Med næsten 350 værker – skulpturer, installationer, maleri, video og lydkunst – er det den største soloudstilling, en tyrkisk kunstner nogensinde har præsenteret. Güneştekin har arbejdet på projektet i to år og stod selv i spidsen for den intensive opsætning, der blev gennemført på blot 30 dage. Udstillingen kredser om migration, tab og kollektiv hukommelse, hvor fundne genstande forvandles til værker, der bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. Parallelt udstiller kunstneren i Rom, på Galleria Nazionale d’Arte Moderna e Contemporanea, der understreger hans voksende internationale gennemslagskraft. Feshane i Istanbul er en tidligere fez-fabrik fra 1800-tallet, der efter en omfattende restaurering ved İBB Miras er åbnet som moderne kunst- og kulturhus for hele byen – og byens gæster. Feshane ligger i Eyüpsultan langs Det Gyldne Horn. • Periode: 17. januar – 20. september 2025 • Sted: Artİstanbul Feshane, Eyüpsultan • Åbningstider: Tirsdag–søndag kl. 10–20 (lukket mandag) • Entré: Gratis Kæresten og jeg besøgte udstillingen første tilbage i januar 2025 og optog denne lille video. Siden har jeg været der flere gang med venner og også med mine universitetsstuderende (kunst er en god måde at lære at analysere) Se videoen om tilblivelsen af udstillingen (med engelske undertekster): Dette indlæg er oprindeligt fra sidst i januar 2025. Redigeret beg septemner 2025 med blandt andet opdateringen om Rom.

Skal du fylde kufferten med kassevis af baklava, Turkish Delight (lokum) eller krydderier? Så er det vigtigt, at du kender reglerne for, hvad du må tage med hjem. Der er nemlig forskellige regler, alt efter om det er baklava eller krydderier, du har købt - og hvordan du rejser tilbage til Danmark. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: Et overblik af toldreglerne fra Tyrkiet til Danmark - Ferie i Tyrkiet: Har du styr på dit pas? - Men fat mod! Som jeg plejer at sige, begynder din rejse til Istanbul lige her på mitistanbul.dk . Så jeg har lavet en overskuelig guide, der giver dig et hurtigt overblik over de gældende regler, så du slipper for ubehagelige overraskelser i tolden Kød, mælk og mejeriprodukter:  Som hovedregel er det ikke tilladt  at indføre kød, mælk og mejeriprodukter (herunder smør, ost osv.) fra Tyrkiet. Fisk og fiskeriprodukter:  Her er reglerne mere lempelige. Du må gerne medbringe op til 20 kg  fisk, rejer og muslinger til eget forbrug. Sammensatte produkter:  Disse varer indeholder både animalske og vegetabilske ingredienser. Et godt eksempel er chokolade, der indeholder mælkepulver. Grænsen for disse produkter er 10 kg  per person. Specifikke regler for populære tyrkiske specialiteter Krydderier:  De farverige og velduftende krydderier, som du finder på de tyrkiske markeder, falder i en simpel kategori. Da de er tørrede og ikke af animalsk oprindelse, er der ingen mængdebegrænsninger . Du behøver ikke tænke på vakuumemballering, men lufttætte poser er altid en god idé for at bevare smagen. Baklava:  Denne klassiske dessert er lavet med tynd filodej, nødder og en sød sirup. Selvom den er en kage, indeholder den ofte smør, hvilket gør den til et sammensat produkt . Derfor er den maksimale mængde, du må medbringe, 10 kg  per person. Turkish Delight (Lokum):  Denne søde konfekt er primært lavet af sukker og stivelse. Ligesom krydderier er lokum et ikke-animalsk produkt, og du kan derfor frit medbringe det til eget forbrug uden en specifik mængdebegrænsning. Den samlede værdi: Husk grænsen for told og moms Selvom de fleste specialiteter er fritaget for mængdebegrænsninger, er der stadig en vigtig finansiel grænse at overveje. Denne grænse gælder for den samlede værdi af alle de varer, du har købt i Tyrkiet, inklusiv dine madvarer. Ved ankomst med fly eller skib:  Den samlede værdi må ikke overstige 3.250 kr. Ved ankomst med bil, tog eller bus:  Grænsen er sat til 2.250 kr. Overskrider du denne grænse, skal du kontakte Toldstyrelsen ved ankomst og betale told og moms af det overskydende beløb. Studser lidt over forskellen i beløbsgrænserne? Den højere grænse på 3.250 kr. for fly- og skibsrejsende er tilpasset rejsende fra fjerne lande , mens den lavere grænse på 2.250 kr. for bil-, bus- og togrejsende har til formål at begrænse hyppig grænsehandel .) Et vigtigt tip: Gem dine kvitteringer I Tyrkiet er det lovpligtigt for forretninger at udstede en kvittering, og for dig som kunde at modtage den .  Udover at være god forretningsskik, er det også et praktisk værktøj for dig, da Toldstyrelsen i Danmark kan bede om dokumentation for værdien af dine indkøb. Ved at gemme dine kvitteringer kan du nemt bevise, at du holder dig inden for beløbsgrænserne.

I Tyrkiet er ordet “Bankamatik” ikke bare et tilfældigt navn for en hæveautomat. Det er et registreret varemærke, som kun tilhører Türkiye İş Bankası (İşbank). Da banken i 1980’erne introducerede landets første automater, sikrede de sig navnet – og derfor må andre banker stadig ikke bruge det. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?   - Rejseklar: Undgå problemer med veksling af DKK i Istanbul Det betyder, at tyrkerne i dag typisk siger ATM (udtalt tyrkisk som Arh-Tæ-Mæh) eller den længere udgave “para çekme makinesi” – pengetræksmaskinen (altså, hævemaskine). Men ser du Bankamatik på gaden i Istanbul, er det kun İşbanks egne automater. For en dansker er det en sjov sproglig detalje, fordi vi kender noget lignende fra hjemmefronten: Allerede i slutningen af 1980’erne blev netværket Kontanten lanceret i Danmark som et fælles samarbejde mellem de danske banker. I 1990’erne var Kontanten udbredt, og mange sagde helt naturligt: “Jeg skal lige i Kontanten”. Men i 00’erne blev Kontanten udfaset, og i dag er navnet helt forsvundet, og vi er vendt tilbage til det neutrale ord hæveautomat. I Tyrkiet derimod lever “Bankamatik” videre som et stærkt brand, der for mange næsten føles som et fællesord – men juridisk set stadig kun er İşbanks ejendom. I Tyrkiet – især i lufthavnene – findes der hæveautomater mærket med “ATM”. Disse kan ofte have både en dårlig valutakurs og høje servicegebyrer. Det kan anbefales at benytte statsbankernes automater: Ziraat, VakıfBank, Halkbank eller PTT. Tal med din egen bank eller kortudsteder om, hvilken løsning de anbefaler for at undgå unødvendige omkostninger.

Den 30. august 2022 markerede Tyrkiet 100-året for det sidste og afgørende slag i den græsk-tyrkiske krig, der fandt sted fra 1919 til 1922. Den græsk-tyrkiske krig udspillede sig i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor Osmannerriget havde kæmpet på Tysklands side og derfor var blandt de tabende magter. Efter krigen forsøgte de allierede sejrsherrer at opdele riget. Ifølge Sèvres-traktaten (1920) skulle store dele af Anatolien underlægges forskellige allierede magter, og Grækenland fik tilsagn om områder i det vestlige Lilleasien, herunder Smyrna (nutidens Izmir). Græske tropper gik derfor i land i Smyrna i maj 1919 og rykkede ind i Anatolien med henvisning til traktaten – en aftale, der dog aldrig blev ratificeret af det osmanniske parlament eller accepteret af den tyrkiske befolkning. Mens sultanregeringen i Konstantinopel (nutidens Istanbul) i praksis samarbejdede med de allierede, voksede en tyrkisk national modstandsbevægelse frem under ledelse af Mustafa Kemal (senere Atatürk). Bevægelsen fik blandt andet støtte fra Sovjetunionen, som leverede våben og ammunition. Efter flere blodige slag lykkedes det den tyrkiske nationale hær at vende krigen. Det afgørende opgør blev slaget ved Dumlupınar (26.–30. august 1922), hvor de græske styrker led et knusende nederlag og trak sig kaotisk tilbage mod vest. Den 9. september 1922 indtog den tyrkiske hær Smyrna og satte dermed en endelig stopper for den græske tilstedeværelse i Anatolien. Kort efter fulgte Lausanne-traktaten (1923), som internationalt fastlagde grænserne for den nye tyrkiske republik. Mudanya-aftalen blev indgået i oktober 1922, og et år senere blev Lausanne-traktaten underskrevet. Det er denne traktat, der stadig er gældende i dag – og som ikke har nogen udløbsdato. Lausanne-traktaten (1923) annullerede Sèvres-traktaten og fastlagde Tyrkiets nuværende grænser. Tyrkiet fik Izmir og Anatolien tilbage, mens en befolkningsudveksling fandt sted mellem Tyrkiet og Grækenland. Traktaten anerkendte Italiens kontrol over Dodekaneserne og Storbritanniens over Cypern samt sikrede fri sejlads gennem Bosporus.

Er du medicinbruger og skal rejse til Tyrkiet, er det vigtigt at være opmærksom på reglerne for indførsel af medicin. Er dokumentation fra lægen tilstrækkelig, eller kræves et decideret medicinpas? I dette indlæg ser jeg nærmere på emnet og giver dig en række nyttige links. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?   Download ovenståendegrafik som PDF: Selvom det drejer sig om medicin til eget forbrug, betegnes det juridisk set som ‘indførsel’ (hvilket du også skal have med i planlægningen, når du skal hjem igen - og gennem tolden i Danmark - læs mere om det her ). For mange typer medicin er der ingen særlige krav til dokumentation. Dog er der også medicin, som ikke uden videre kan pakkes i håndbagagen og tages med. Det drejer sig især om medicin fra psykofarmakagruppen eller præparater, der indeholder euforiserende stoffer . Husk altid at opbevare medicinen i den originale emballage under rejsen – og for en sikkerheds skyld bør du have medicinen i din håndbagage. (Oprindeligt udgivet skrevet og udgivet på mitistanbul.dk i 2021, redigeret i 2024, 2025).

I Tyrkiet hører papiret til i spanden, mens en hane på væggen styrer den friske – ofte iskolde – bidetstråle. Og hvis du havner på et pedal-lokum, må du nøjes med våde gulvfliser og godt humør Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Når du rejser i Tyrkiet, vil du hurtigt opdage, at en tur på toilettet fungerer lidt anderledes end i Nordeuropa. Først og fremmest: Toiletpapir smides ikke i wc’et, men i den lille spand ved siden af. Rørsystemerne er sårbare, og en enkelt uopmærksom turist kan hurtigt give viceværten en travl dag. Som en slags kompensation er mange toiletter udstyret med et indbygget bidet. Under skyllekanten bagerst i kummen, sidder en lille tap, sender en stråle vand op, og den styres typisk af en dreje-hane på væggen ved siden af wc’et. Drej på den – og du får en frisk, ofte iskold, stråle vand. Første gang kan være lidt af et chok, men mange synes hurtigt, det er både praktisk og mere hygiejnisk end papir alene. Det skal dog siges: alt dette gælder kun, hvis du er heldig nok at finde et rigtigt “side-ned-wc”. Mange steder møder du stadig det klassiske pedal-lokum – et hul i gulvet med fodstøtter. Her sejler gulvet som regel i vand (forhåbentlig bare rengøringsvand), og så er der hverken tap eller stråle, men en hane og en 'skylleskål'. En lille kuriositet er, at det tyrkiske religionsråd Diyanet i 2015 officielt fastslog, at det er tilladt for rettroende muslimer at bruge toiletpapir. Vand anses dog stadig som den reneste løsning. Det siger jo noget om, hvor dybt toiletkulturen er stikker – og hvor vigtigt det er at vide, hvordan tingene foregår lokalt. Og så er der sproget. På dansk er ordet “lokum” brugt lidt vulgært om et toilet (eller et gammeldags das). Men på tyrkisk betyder lokum  faktisk noget helt andet – nemlig små lækkerier. Det bruges blandt andet om de berømte Turkish Delights, eller mindre møre kødstykker. Altså alt andet end et wc! Summa-summarum, papir i spanden, bidet-hanen styrer strålen – og tag det med et smil, hvis gulvet sejler (bare løft lidt på bukserne).

Når du tager turen til Istanbul og går lidt på opdagelse i byens historiske lag, støder du sikkert ofte på ord og betegnelser fra det Østromerske Rige – også kaldet Byzans. Tre af sådanne ord er forum, basilica og cisterne. De dukker op på skilte, i guidebøger og på historiske steder, og så kan det være nyttigt at kende forskellen, før du står midt i det hele. Læs med her i indlægget. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Hvad var et forum? Et forum var byens store torv – centrum for handel, politik, ceremonier og hverdagsliv. I Romerriget, og senere i Konstantinopel, var forum det sted, hvor man kunne købe varer, lytte til kejserens budskaber eller se på statuer af tidligere helte. I Istanbul (det gamle Konstantinopel) kan du blandt andet finde spor af: Forum Konstantini , grundlagt af Konstantin den Store, hvor en kæmpe søjle med hans statue engang stod. → i dag Çemberlitaş, markeret af den høje søjle midt i gadebilledet. Selve pladsen er som forum helt væk, men søjlen står som et synligt minde, lige ved sporvognstoppet. Forum Theodosii , et gigantisk og overdådigt torv, med en enorm triumfbue. → i dag Beyazıt-pladsen mellem Istanbul Universitet, Statsbiblioteket, Hamam-museet og Bayazit-moskeen. Her er pladsfornemmelsen på mange måder bevaret, selvom triumfbuer og søjler for længst er væk. Flere af søjlerne er genbrugt i gården i Beyazit-moskeen, ligesom ruiner fra det gamle forum kan ses i Hamam-museet og en basilica under statsbiblioteket. Hvad var en basilica? En basilica begyndte egentlig som en verdslig bygningstype i Romerriget og var en stor rektangulær hal med søjler, der blev brugt til handel, møder og retssager. Da kristendommen blev statsreligion op mod midten af 300-tallet, benyttede man basilicaens arkitektur som forbillede for de første kirker. Den lange hal med et højt midterskib, lavere sideskibe og en apsis i enden passede perfekt til de religiøse handlinger. Mellem ca. år 330 og cirka 640 blev ordet basilica faktisk brugt næsten synonymt med kirke. Først senere, da nye kirketyper som centralkirkerne og de store kuppelkirker (fx Hagia Sophia) blev udbredt, mistede begrebet sin eneret som kirkebetegnelse. Med andre ord: Før kristendommen  = en stor søjlehal til handel og statsligt bureaukrati. Ca. 330–640  = ordet basilica  betød nærmest automatisk en kirke. Efter 640  = basilica  blev én blandt flere kirketyper. Basilica Cisternen – et godt eksempel på navnet i brug Når du besøger den berømte Basilica Cisterne (Yerebatan Sarnıcı) lige ved Hagia Sophia, kan navnet være forvirrende. Cisternen var nemlig aldrig en kirke – det er, og har siden den blev bygget, været en enorm underjordisk vandbeholder bygget i det 6. århundrede under kejser Justinian. Den kaldes "Basilica Cisternen", fordi der engang lå en basilica ovenpå. Når du går rundt blandt de 336 søjler og det buede loft, minder det dog meget om en slags underjordisk katedral, og det gør navnet endnu mere logisk – men stedet har altså aldrig været en kirke. Hvorfor hedder det "cisterne" og ikke "reservoir"? Når du besøger Istanbul, hører du næsten hele tiden om byens mange "cisterner" – men i praksis er de enorme vandbeholdere det, vi på dansk normalt ville kalde reservoirer. Så hvorfor bruges netop ordet cisterne? Forklaringen ligger i sproghistorien. Ordet cisterne kommer af det latinske cisterna , der betyder "vandbeholder" eller "opbevaringssted for væske". Det var betegnelsen, romerne selv brugte om de mange underjordiske vandrum, de byggede. Da Byzans i høj grad byggede videre på romerske teknikker og begreber, fulgte navnet logisk med, også selvom man gradvist skiftede det latinske sprog ud med græsk. Et reservoir er derimod et senere fransk låneord (af réservoir  = "opbevaringssted"), som på moderne dansk bruges bredt om alt fra dæmmede søer til store vandtanke. Det ord fandtes slet ikke i antikken. Derfor bliver de byzantinske anlæg i Istanbul stadig omtalt som cisterner – for at bevare den historiske og romerske forbindelse. Når du besøger Basilica Cisternen, træder du altså ikke bare ind i et underjordisk reservoir, men i en ægte romersk-byzantinsk "cisterne", hvor både navnet og konstruktionen har rødder over 1500 år tilbage. Hvorfor er det relevant som turist? At kende forskellen på forum , basilica  og cisterne  giver dig et bedre udgangspunkt for at forstå de historiske steder, du ser i Istanbul. Et forum  = byens åbne torv, hvor livet og magten blev udspillet. En basilica  = først en søjlehal til handel og ret, siden selve kirkebygningens form – og i Basilica Cisternens tilfælde navnet på en vandbeholder under en basilica. En cisterne  = det romerske og byzantinske ord for et underjordisk vandreservoir, der stadig bruges i dag. Næste gang du står foran en ruineret plads eller under de dryppende hvælvinger i Basilica Cisternen, kan du sætte ordene ind i den sammenhæng, de opstod i – og se, hvordan det gamle Byzans stadig lever i sproget omkring dig. 📌 Faktaboks: Hurtige definitioner Forum  → Offentligt torv i antikken og Byzans. Centrum for handel, politik og ceremonier. Basilica  → Oprindeligt en rets- og handelsbygning. Fra ca. 330–640 næsten synonymt med kirke. Cisterne  → Romersk/Byzantinsk ord for underjordisk vandreservoir. Bruges stadig om de mange vandrum i Istanbul. Reservoir  → Senere fransk låneord. Generelt ord for vandbeholder, men ikke brugt i antikken. Byzans  eller det byzantinske rige, er moderne begreber. For datidens folk var Konstantinopel og hele riget ganske enkelt Romerriget  – blot den østlige del. Indbyggerne kaldte sig selv romere, og kejseren var "romernes kejser". Derfor giver det mening, at begreber som forum, basilica og cisterne går direkte tilbage til den romerske tradition. Denne lille rute i videoen her, tager en tur rundt til de steder indlægget her beskriver. Med start foran Hagia Sofia og Basilica Cisternen og slut på Beyazit plads/Hamam-museet (Forum Theodosii).

Når du nu har været forbi den storslåede Hagia Sofia, det halvtomme Topkapi Palads og den imponerende Blå Moské, kan du stadig opdage sider af Istanbul. I dette indlæg har jeg samlet 5 'oversete attraktioner'. Fælles for dem alle  er, at de er mindre kendte, men byder på fantastiske oplevelser, der perspektiverer dit Istanbul besøg og giver din tur mere dybde, vøgt og alsidighed. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Şerefiye Cistern – underjordisk magi med moderne twist Midt i byen, men skjult under jorden, ligger Şerefiye Cistern (også kaldet Theodosius Cisternen)  – en 1.600 år gammel vandcisterne fra kejser Theodosius II’s tid. Den blev restaureret og er nu åbnet for publikum. Det er en stille, stemningsfuld oplevelse at komme ned i denne cisterne, der med lys- og lydinstallationer, giver historien liv. Her slipper man for de store turistmængder. Læs mere her på bloggen Fener og den økumeniske patriarkalske kirke Fener-kvarteret er et af de mest autentiske områder i Istanbul. Smalle gader, farverige huse og en blanding af græske og osmanniske bygninger skaber en helt særlig atmosfære. Midt i kvarteret ligger den økumeniske patriarkalske kirke, Skt. Georg (Aya Yorgi), centrum for den græsk-ortodokse kirke i hele verden. Den enkle kirke rummer uvurderlige relikvier og fortæller en historie om både tro, kultur og Istanbuls mangfoldige arv. Det er et stille, men stærkt oplevelsespunkt, langt væk fra byens turistmasser. Læs mere her på bloggen Müze Gazhane – et kulturelt fristed i et gammelt gasværk På den asiatiske side, i Kadıköy, finder man Müze Gazhane, et tidligere gasværk forvandlet til et gigantisk kultur- og oplevelsesområde. Her kan man gå på opdagelse i udstillinger om klima, miljø og teknologi, besøge kunstudstillinger, se teater eller høre koncerter. Der er børneworkshops, science-shows og interaktive oplevelser, som gør stedet ideelt for både voksne og familier. Alt dette ligger pakket ind i rå, industrielle rammer, der skaber en stemningsfuld kontrast til indholdet. Det bedste? Man er trukket væk fra byens hektiske centrum og kan slappe af i grønne områder, hyggelige caféer og åbne pladser, hvor byens puls føles langt væk. Læs mere her på bloggen Rüstem Paşa-moskeen – et hav af blå kakler gemt i bazarkvarteret Lige ved Den Egyptiske Bazar (Krydderibasaren) i Eminönü gemmer sig en af Istanbuls mest underspillede attraktioner: Rüstem Paşa-moskeen, bygget i 1560’erne af den berømte arkitekt Mimar Sinan for storvesiren Rüstem Paşa. Moskeen er relativt lille, men dens indre er overdådigt dækket af Iznik-fliser i dybblå, grønne og røde mønstre – langt rigere end selv de fleste større moskéer. Fordi den ligger lidt skjult på en forhøjet terrasse over travle gader, går mange forbi uden at opdage den. Træder man indenfor, får man til gengæld en fredelig pause midt i byens mest hektiske handelsområde, og man kan i ro og mag nyde de farvemættede dekorationer, der er et af højdepunkterne i osmannisk flisekunst. Læs mere her på bloggen Pierre Loti og Eyüp landsby, religion og panorama I Eyüp, et af de mest traditionsrige områder langs Det Gyldne Horn, finder man både religiøs tyngde og poetisk ro. Byens hjerte er den imponerende Eyüp Sultan-moské, et af de vigtigste muslimske pilgrimssteder i Tyrkiet. Herfra kan man tage den korte kabelbane op til Piyer Loti-højen, hvor man belønnes med en fantastisk udsigt over vandet og byens tage. Man kan også vælge at gå op ad højen gennem Eyüps gamle gravplads, hvor stierne snor sig forbi hundreder af gravsten. Mange bærer pudsige og til tider selvmodsigende årstal, som vækker både undren og smil. På toppen ligger caféen, som den franske forfatter Pierre Loti yndede at besøge i slutningen af 1800-tallet. Her kan man nyde et glas te og lade tankerne flyve, mens man ser solen gå ned over Det Gyldne Horn. Læs mere her på bloggen Disse fem steder er ikke de mest kendte på postkortene, men de viser Istanbul fra en anden vinkel: stille, stemningsfuld og fuld af overraskelser. Det er oplevelser, der minder én om, at byen rummer langt mere end de store monumenter – og at magien ofte findes i de oversete hjørner.

Istanbul er en by, der kan slå benene væk under enhver – på den gode måde. Men for at undgå at den også tager røven på dig - og at du når at bruge dine dage bedst, har jeg her lavet en liste med 5 punkter til hvordan du overlever (og forelsker dig i) Istanbul uden at gå i de klassiske turistfælder. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Fantastiske gratis oplevelser i Istanbul Tag ikke en taxa i myldretiden (altså stort set alle døgnets 24 timer)… medmindre du vil se byen 'slow motion' Det er Istanbuls trafik er non-stop myldretid. En tur på et par kilometer, kan nemt blive en time-lang rejse, hvor du stirrer tomt ud ad vinduet, mens taxameteret tikker lystigt. Drop taxaen, og spring i stedet på metroen eller sporvognen, der glider ubesværet gennem kaosset. Spis ikke på de åbenlyse turistrestauranter… medmindre du er vild med dyre priser og et middelmådigt måltid mad. De restauranter, der ligger lige ved siden af Den Blå Moske eller andre større turist-sights, skriger "kom ind, vi har overpriser og middelmådig mad!". Væk med den slags! Tag i stedet på opdagelse i de hyggelige sidegader, hvor de lokale spiser. Din mave (og din pengepung) vil takke dig. Gå ikke til Grand Bazaar uden at prutte… medmindre du altså er vild overpriser. På markeder som Grand Bazaar er det forventet, at du forhandler. Det er en del af spillet. Hvis du bare betaler den første pris, der bliver sagt, er det som at vinke med et stort flag, der siger "jeg er turist, tag mine penge!". Sæt i stedet dit skuespil i gang, og forhandl med et glimt i øjet. Hvem ved, måske får du dit tæppe til halv pris! Når det er sagt, så er det ikke velset at prutte i de større etablerede kædeforretninger. Glem ikke påklædningen… især i moskeerne Istanbul er moderne, men respekt for religion og kultur er stadig vigtig. Når du besøger en moske, skal du sørge for at dække skuldre og knæ. Kvinder skal også dække håret, men frygt ej, de fleste moskeer har tørklæder, du kan låne – gratis. Det er den nemmeste måde at vise respekt på og undgå at blive bedt om at gå. Det samme gælder hvis du vil besøge en af Istanbuls mange kirker! Det er i det hele taget ikke velset at gå rundt i byen i bikini, badedragt eller shorts og bar overkrop. Det hører sig til på stranden, lad det blive der. Rejs ikke hjem efter kun at have set de samme 3 steder som alle andre Ja, Hagia Sophia, Basilica Cisternen og Den Blå Moske er fantastiske. Men hvis det er det eneste, du ser, har du kun smagt flødeskummen på kagen. Tag færgen til den asiatiske side af byen og nyd en kop te i Kadıköy, slå dig løs i de farverige gader i Balat, eller tag en sejltur op og ned ad Bosporus. Ved at udforske de mindre kendte steder, opdager du den ægte sjæl af Istanbul. Her på bloggen er der masser af forslag, tips og ideer til oplevelser.

Tyrkiets transportminister, Abdulkadir Uraloğlu, er kommet i modvind på sociale medier efter at have delt en video af sig selv, der kører 224 km/t på Ankara-Niğde-motorvejen. En hastighed der markant overstiger den tilladte fartgrænse på 140 km/t. Efter videoen skabte opstandelse, valgte ministeren at forklare situationen i et efterfølgende opslag. Han indrømmede, at han var blevet fanget af en fartmåler og havde modtaget en bøde på 9.267 tyrkiske lira. Ifølge ministeren var han i gang med en testkørsel af motorvejen for at kontrollere dens tilstand, og han overskred utilsigtet hastigheden i et kort tidsrum. Han understregede samtidig, at alle er forpligtet til at overholde gældende hastighedsgrænser og lovede at være mere forsigtig fremover. Hændelsen har skabt debat om, hvorvidt offentlige embedsmænd skal tjene som eksempler for samfundet… og om ministeren overhovedet fil en bøde eller om det er en form for ‘damage control’. Men hvis han fik en bøde, hvem ender med at betale den? Den nuværende tyrkiske regering, er kendt for at fængsle sine modstandere for rygter og mindre forseelser, mens egne overtrædelser af enhver størrelse, stille og roligt glider gennem retssystemet og ofte ender med en dommerkendelse på at destruere al bevismateriale.

Konstantinopel, det østromerske riges glitrende hovedstad (i dag Istanbul), var meget mere end bare handel og kultur, for byen var i høj grad også centrum for intense folkelige passioner, ofte udspillet i og omkring den imponerende hippodrom, hvor to fraktioner styrede. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul - Book en byvandring - ordforklaring & fakta Blandt de mest markante fænomener var de såkaldte "Blå" og "Grønne" fraktioner, der langt overgik rollen som simple sports-tilhænger-klubber. De var nemlig samtidigt også dybt placeret i byens sociale, politiske og endda religiøse liv og diskussioner. Fraktioner opstod oprindeligt som støttegrupper for de, der konkurrerede i hestevæddeløb og andre atletiske konkurrencer i hippodromen. Med tiden udviklede de sig til langt mere end det. De blev en slags proto-politiske partier, der repræsenterede forskellige lag af befolkningen og havde betydelig indflydelse på byens styre. De Blå blev generelt anset for at repræsentere det etablerede aristokrati og de velhavende klasser. De blev ofte associeret med den ortodokse kristendom – den dominerende form for kristendom i det østromerske rige. De Grønne, derimod, havde en bredere tilslutning fra handelsstanden, håndværkere og de lavere sociale lag. Der var også en tendens til, at de Grønne sympatiserede for monofysitisme*. De religiøse underliggende forskelle bidrog yderligere til spændingerne mellem de to grupper. I følge historikeren Scholasticus, var det 'svært at købe brød i Konstantinopel, uden at blive draget ind i en religiøs debat'. Konflikterne mellem de Blå og Grønne var hyppige og kunne eskalere til voldelige sammenstød i hippodromen og på byens gader. Deres rivalisering var en konstant faktor i Konstantinopels hverdag og kunne endda påvirke kejserens beslutninger, da begge fraktioner havde evnen til at mobilisere store folkemængder. Kulminationen på denne rivalisering kom i 532 e.Kr . under kejser Justinian I. En række optøjer, der startede i hippodromen, udviklede sig til et omfattende oprør kendt som Nika-oprøret . Navnet stammer fra de to fraktioners kampråb, "Nika!" (Sejr!). Og for en stund forenede de Blå og Grønne sig i deres vrede mod kejseren og hans styre med høje skatter, nær hungersnød, og en henrettelse af en Grøn og en Blå der gik grueligt gal. Oprøret truede Justinians position alvorligt, og det var kun takket være hans hustru, kejserinde Theodoras, og hans general Belisarius' resolutte handlinger, at oprøret blev brutalt nedkæmpet. Nika-oprøret var et dramatisk højdepunkt i De Blå og Grønnes historie, men fraktionerne fortsatte deres eksistens i en længere periode derefter. Faktisk var fraktionerne årsagen til et vellykket kup mod den upopulære kejser Maurice i år 602, oprøret fik indsat Phocas som kejser, der viste sig at være en sand tyran og i 610 blev han afsat og henrettet af kejser Heraclius. Forskellige kejsere forsøgte løbende at kontrollere deres indflydelse, og da fraktionernes egentlige kerneaktivitet – hestevæddeløbene og Hippodromen – gradvist forsvandt i takt med århundreders fremskriden, befandt det byzantinske samfund sig i langsom opløsning. Selvom det byzantinske rige fortsatte med at eksistere indtil 1453, så er det mest sandsynligt, at de Blå og Grønne som markante sociale og politiske kræfter helt forsvandt i omkring Det 4. Korstog i 1204. Vidste du .... at kejserinde Theodora var født som en af De Grønne og til et liv som underklassens der levede af at hustle ved hestevæddeløbende i hippodromen? Ordforklaring: *Koncilet i Chalcedon i 451 e.Kr . definerede Kristi to naturer. Dermed blev teorien om Monofysitisme fordømt . Monofysitisme Fastholder, at Kristi guddommelige natur absorberede hans menneskelige natur, så han kun har én natur. Den kalkedonske definition Fastholder, at Kristus har to naturer, guddommelig og menneskelig, forenet "uden sammenblanding, uden forandring, uden adskillelse, uden opdeling

Haliç Metrobroen (Det Gyldne Horn metrobro) i Istanbul er en top moderne hængebro, der spænder over Det Gyldne Horn, som en vigtig del af Istanbuls metronetværk (M2-linjen) der forbinder de historiske bydele Fatih og Beyoğlu. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok  - bluesky  - youtube kanal  - videoer  - find vej Tegnet af Michel Virlogeux og Hakan Kıran, skiller broen sig ud med sin integrerede metrostation (Haliç Station), der ligger midt på broen. En særlig attraktion ved Haliç Metrobroen er dens to udsigtsplatforme der begge er strategisk placeret og fungerer som geniale "selfie-fotostudier" (se billede på toppen) med en lang stribe af Istanbuls ikoniske vartegn som baggrund - og så selvfølgelig den slående udsigt - som du kan få et indtryk af i videoen nederst. Broens totale længde er 936 meter, og under broen på Beyoğlu-siden finder man rester af den gamle Galatamur - og på Fatih siden... ja, her er alt det andet...

ISTANBUL  – I en kontroversiel kampagne har Istanbuls guvernør, Davut Gül, netop iværksat en omfattende indsamling af byens tusindvis af gadehunde. Initiativet, der officielt har til formål at gøre byens gader "sikre før skolestart," har udløst massiv kritik fra dyrevelfærdsgrupper og borgere. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Sådan får du en kat eller hund med hjem til Danmark fra Tyrkiet Kampagnen er en implementering af den national-konservative religiøse regerings ‘hundelov’. Gadehundene bliver indfanget og sendt til kommunale dyreinternater. I henhold til den nye lovgivning har hundene kun en begrænset periode til at blive adopteret. Hvis de ikke finder et hjem, risikerer de at blive aflivet. Dyrevelfærdsaktivister kalder initiativet for "makabert" og "brutalt" og frygter for dyrenes skæbne i de overfyldte internater. De peger på, at de kommunale faciliteter ofte har dårlige forhold og mangler ressourcer til at tage sig ordentligt af dyrene. I de seneste dage har sociale medier været fyldt med videoer og billeder, der viser gadehunde blive indsamlet med magt og på måder der pådrager dyret skader både fysiske og psykiske, hvilket har skabt yderligere forargelse. Kritikerne anklager regeringen og Istanbul guvernøren for at bruge "sikkerhed før skolestart" som et tyndt dække for en masseaflivning af hjemløse dyr, en praksis, som historisk har skabt stor debat i Tyrkiet. Gadehundene har altid været en integreret del af Istanbuls bybillede og kultur. For mange er de et symbol på byens generøse og gæstfrie ånd. Denne relation blev dog brutalt udfordret i 1910, da over 80.000 af byens gadehunde blev indsamlet og efterladt til en grusom død på den ubeboede ø Sivriada i Marmarahavet. Denne historiske begivenhed, kendt som "hundemassakren i 1910", huskes som en national skamplet, og mange frygter nu, at historien er ved at gentage sig. Guvernør Davut Gül, der er fra regeringens egen flok, har forsvaret aktionen og fastholder, at den er nødvendig for at "beskytte offentligheden", og at der er tale om et ansvarligt skridt. Dyreorganisationer som Haytap (tilsvarende Dyrenesbeskyttelse i Danmark) og andre organisationer, anklager regeringen for at ikke at have ned-prioriteret loven fra 2004 ("indsaml, sterilisere, sæt tilbage"). Støt Haytap: https://fonzip.com/haytap/bagis ----- illustrationen øverst er redigeret med ai.

I dag er Prinsøerne i Marmarahavet et fredfyldt tilflugtssted, men deres historie er alt andet end idyllisk. For tusind år siden var øerne ikke et feriested, men en række "politiske fængsler" for det Byzantinske Riges mægtige og faldne. Her var der ikke tale om milde eksil; kejserne og kejserinderne blev ofte maltrakteret, før de blev forvist. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Kejser Konstantin VI fik i 797 stukket sine øjne ud på befaling af sin egen mor, kejserinde Irene, før han blev sendt i eksil. Han døde af sine sår, og Irenes handling cementerede hendes ry for grusomhed. En lignende skæbne overgik den militære kejser Romanos IV Diogenes i 1071. Efter et militært nederlag blev han blindet af sine rivaler og sendt til øen Proti, hvor han døde af sine sår. Det var en brutal praksis, der skulle gøre de faldne magtesløse. Eksilet var også en skæbne for kvinder. Den farverige kejserinde Zoë blev i 1042 sendt i eksil til øen Prinkipos, hvor hun blev tvunget til at aflægge klosterløftet. Hendes eksil var dog kortvarigt, og et folkeligt oprør fik hende genindsat på tronen. De osmanniske sultaner opretholdt et helt andet system for at håndtere rivaliserende prinser. I stedet for eksil brugte de brodermord og senere "kafes" (fængsel i paladset) for at undgå borgerkrige. I den osmanniske æra blev Prinsøerne et populært rekreativt område og et sted, hvor rigere familier og hoffet byggede sommerhuse. Men den mørke tradition med at bruge øerne til politisk straf blev genoplivet i en ny historisk kontekst i det moderne Tyrkiet. Efter militærkuppet i 1960 blev øen Yassıada, en af Prinseøerne, omdannet til et fængsel for den afsatte regering. Her blev premierminister Adnan Menderes retsforfulgt og dømt til døden. Henrettelsen af Menderes og hans ministre fandt sted på İmralı-øen, der ligger i det sydlige Marmarahav. Selve retsforfølgelsen og fængslingen på Yassıada cementerede øens historiske ry som et sted for politisk undertrykkelse. Menderes tilhørte i øvrigt en national-konservativ, islamistisk-politisk fløj, som den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdoğan, også identificerer sig med. Samme præsident har ironisk nok omdøbt øen Yassıada til "Demokrati- og Friheds-øen", et pudsigt træk, når man tænker på hans fængsling af oppositionen. I dag kan du på øerne opleve enkelte af de klostre, eller deres ruiner, der var brugt som eksiler. De fleste er dog revet ned, enkelte gen-opbyggede, men på toppen af Burgasada, kan man være heldig at få lov til at komme ind og se nogle ruiner og et genopbygget kloster. Man skal bare sprøge om lov, og lægge en lille donation til stedet. Kronologisk liste over byzantinske eksiler på Prinseøerne 1. Kejser Konstantin VI (797) Eksilsteder: Ukendt kloster på en af øerne. Detaljer: Blev afsat af sin mor, fik stukket sine øjne ud og døde i eksil. 2. Kejser Michael I Rangabe (813) Eksilsteder: Øen Proti (nuværende Kınalıada). Detaljer: Abdicerede, blev kastreret og tilbragte resten af sit liv som munk. 3. Kejserinde Eufrosyne (823) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Tvunget i kloster som datter af den afsatte kejser, men senere giftet med en ny kejser for at legitimere hans styre. 4. Patriark Photios I (867) Eksilsteder: Øen Vordonisi   en ø der nu er sunket (Læs om Istanbuls Atlantis ). Detaljer: En af de mest magtfulde kirkeledere, afsat og sendt i eksil til et kloster på en ø, der i dag er under vand. 5. Kejserinde Zoë (1042) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Efter en magtkamp forvist til et kloster, men kaldt tilbage til tronen få måneder senere. 6. Kejser Romanos IV Diogenes (1071) Eksilsteder: Øen Proti (nuværende Kınalıada). Detaljer: Blindet af sine rivaler og forvist til øen, hvor han døde af sine sår. 7. Konstantin Dukas (1081) Eksilsteder: Øen Prinkipos (nuværende Büyükada). Detaljer: Søn af den afsatte kejser Michael VII, forvist sammen med sin far for at leve som munk.