Search this site

En ny færgeforbindelse er officielt genåbnet mellem Trabzon i det nordøstlige Tyrkiet og Sochi på den russiske side af Sortehavet. Sejltiden er omkring 61 timer, og ruten drives af Lider Line. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   En almindelig siddeplads koster 70 dollar, mens en 4-personers kahyt står til 90 dollar pr. person. For dem, der vil rejse lidt mere komfortabelt, koster en suite 220 dollar, og det er også muligt at medbringe bil for 500 dollar. Ruten, der har været lukket i over et årti, markerer et nyt skridt i samarbejdet mellem de to Sortehavsnationer. Aftalen om genåbningen blev indgået allerede i 2023, men først nu er sejladsen mellem Trabzon og Sochi blevet en realitet. For rejsende kan ruten blive et interessant alternativ til flyrejser – en mere rolig og maritim forbindelse mellem Tyrkiet og Rusland. Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er Tyrkiet et af de få lande, som russiske borgere fortsat kan rejse til uden visumkrav eller større restriktioner. Det har gjort Tyrkiet til et af de vigtigste rejsemål for både russiske turister og migranter, og mange tyrkere taler i dag åbent om, hvordan landet nærmest er ved at drukne i russere – især i byer som Antalya, Alanya og Istanbul. Men også Trabzon mærker forandringerne. Byen, der i de senere år har oplevet en markant tilstrømning af besøgende og bosættere fra arabiske lande, ser nu ud til også at blive et nyt mål for russiske rejsende og tilflyttere. Med færgen til Sochi er Trabzon igen på vej til at indtage rollen som et af Sortehavets vigtigste knudepunkter. Historisk set har Trabzon – eller Trebizond, som byen tidligere blev kaldt – ofte stået på egne ben. Efter det 4. korstog i 1204 og den knap 60 år lange latinske besættelse af Konstantinopel blev Trabzon centrum for Kejserriget Trebizond, et uafhængigt græsk rige grundlagt af den byzantinske Komnenos-familie med støtte fra det georgiske hof. Herskerne bar kejsertitel og betragtede sig som arvinger til Byzans, men riget havde i praksis karakter af et selvstændigt fyrstedømme langs Sortehavets østlige kyst. I næsten to og et halvt århundrede blomstrede Trebizond som et maritimt handelsknudepunkt på Silkevejens nordlige rute, hvor varer fra Persien og Centralasien blev sendt videre mod Konstantinopel og Europa. Først i 1461 blev riget endeligt erobret af osmannerne, og Trabzon blev indlemmet i deres voksende imperium. Man kan sige, at med genåbningen af færgeruten vender Trabzon tilbage til sin historiske rolle som et af Sortehavets vigtigste knudepunkter.

Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv. Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️        Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube   Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Tag med mig på en Walk&Talk Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv. Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue. Når man går fra havnen og bevæger sig op gennem de små gader, ændrer lydene sig. Trafikken forsvinder, og i stedet hører man stemmer, latter og musik fra åbne vinduer. Her bor jeg. Og hver dag minder kvarteret mig om, hvorfor det ikke altid er de store ting, der gør Istanbul så fortryllende - men alt det små: duften af friskbagt brød, lyden af en espresso, og synet af en kat, der ruller sig i solen foran en håndarbejdsbutik. Yeldeğirmeni er Kadıköys mest underspillede café-kvarter. Her finder du ikke de hippe designbarer fra Moda eller de støjende night-clubs, men små rolige caféer fulde af personlighed, lokale stamgæster og folk, der er valfartet tværs gennem Istanbul for at nyde en kop kaffe og et stykke kage. Steder som Müjgan, Küff og Cafe Mu - bare for at nævne et par stykker - er blevet en del af kvarterets rytme, med duften af kaffe, brød og friskmalede bønner i gadebilledet. Lad os mødes til en Walk&Talk om livet som dansker i Istanbul, historien og kulturen. Læs mere og book en Walk&Talk her: mitistanbul.dk/walktalk Og så er der kattene. De er overalt. De ligger på trappesten, følger dig gennem gaderne og hilser fra caféernes vindueskarme. Her i Yeldeğirmeni har de fået selskab af et par godmodige gadens hunde, som hele kvarteret har taget til sig. De kender deres ruter og deres mennesker - og bliver passet og fodret af både beboere og caféfolk. Midt i det hele, lige op ad Atatürk Gymnasium, ligger Yeldeğirmeni Sanat. Stedet er en tidligere fransk katolsk kirke og skole fra slutningen af 1800-tallet, tilknyttet Notre Dame du Rosaire-ordenen. Bygningen blev restaureret af Kadıköy Kommune og genåbnede i 2014 som kulturhus med jazz- og klassiske koncerter, performance og udstillinger. Restaureringen er virkelig vellykket, og et kig ind i, hvad der engang var et kirkerum, er bestemt værd at sætte på tjeklisten ved et besøg i bydelen. Navnet Yeldeğirmeni betyder bogstaveligt talt “vindmølle”. Her på bakkerne stod byens møller i 1700-tallet og malede mel til sultanens hof. Samtidig skød der en række bagerier op i området - og selvom møllerne for længst er væk, er der stadig flere bagerier her end i de fleste andre bydele i Istanbul. Men historien om Yeldeğirmeni går langt længere tilbage. Området var engang en del af den antikke by Kalkedon - den “blinde by”, som grækerne ifølge traditionen kaldte den, fordi dens grundlæggere ikke indså, hvor meget smukkere stedet på den modsatte bred af Bosporus var. Kalkedon blev grundlagt omkring 30 år før Byzans, det senere Konstantinopel, og meget tyder på, at det oprindelige byområde strakte sig op over bakkerne, hvor Yeldeğirmeni og Haydarpaşa ligger i dag. Ved Haydarpaşa Station foregår der i dag store arkæologiske udgravninger, hvor man har fundet rester af bymure, grave, templer og fundamenter fra den antikke havnefront. Meget tyder på, at en del af bymuren har fulgt et forløb fra Haydarpaşa op mod det moderne Söğütlüçeşme og videre omkring Altiyol - hvor der i 1970’erne blev gjort betydelige fund - før den fortsatte ned mod det nuværende Moda. Det var også her i Yeldeğirmeni, at den unge Euphemia voksede op med sin familie i begyndelsen af det 4. århundrede. Hun led martyrdøden et sted her i nærheden under kejser Diocletians forfølgelser af de kristne. Senere blev der i hendes navn opført en stor katedral i Kalkedon, og hendes jordiske rester kom til at spille en afgørende rolle i Koncilet i Kalkedon i år 451, hvor de blev fremvist som hellige relikvier og kom til at definere kirkens forståelse af Kristi natur. Flere århundreder senere ændrede området igen karakter. Møllerne, som gav kvarteret sit navn, blev fjernet, da man i slutningen af 1800-tallet begyndte forberedelserne til den nye hovedstation, Haydarpaşa. Området blev herefter tildelt de mange ingeniører og bygmestre - fra blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og flere andre lande - som fik lov til at skabe deres egne små miljøer på bakken. Her opstod et rigt og sammensat kvarter, hvor hvert lille samfund byggede sine egne kirker, skoler og børnehjem: katolske og ortodokse kirker, synagoge og moské, tyskskole, franskskole og jødisk skole - alt sammen side om side. Flere af disse bygninger fra omkring år 1900 står stadig i gadebilledet her i Yeldeğirmeni. Haydarpaşa åbnede i 1908, og Yeldeğirmeni trivedes som et af Kadıköys mest mangfoldige og levende kvarterer. Mange af de gamle bygninger er siden blevet nænsomt restaureret, og der er kommet nye værksteder, atelierer og små gallerier til. Her bor musikere, håndværkere, lærere og arkitekter side om side - et nabolag med kreative kræfter og en særlig samhørighed. Kort sagt: Yeldeğirmeni er et sted, hvor man hilser på hinanden. Jeg har skrevet et mere dybdegående og analyserende indlæg om Kadıköy og bydelens historie, som kan læses her: En kort fortælling om Kadikoy Yeldeğirmeni udgør en del af Rasimpaşa Mahallesi i Kadıköy. Ifølge opgørelser fra begyndelsen af 2010’erne bor der omkring 16.000 mennesker her - og det passer sikkert meget godt. Dengang var familierne større, men siden er nogle huse revet ned, så det hele går nok nogenlunde op. Området rummer et væld af vægmalerier fra Mural Istanbul Festival, flere mindre teatre og et hav af gadekatte, der nærmest udgør en befolkning for sig selv. Yeldeğirmeni er ikke et sted for store overskrifter. Men det er et sted, der sætter sig fast - med duften af kaffe, lyden af stemmer mellem de gamle huse og en brise fra havet nede ad bakken. Fra gaderne heroppe kan man ane Bosporus mellem husene - som et løfte om, at alt i Istanbul på en eller anden måde hænger sammen. Går du en tur her en tidlig morgen eller en sen eftermiddag, når solen rammer væggene i orange, forstår du, hvorfor kvarteret er blevet et lille fristed midt i metropolen.

Tyrkiet står midt i en voksende ungdomsarbejdsløshed, mens regeringen svarer igen med kortere uddannelser, flere test og mindre læring. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Ifølge en artikel i den franske avis Le Monde står Tyrkiet over for en dramatisk udfordring: Omkring 32 % af unge mellem 18 og 24 år er hverken i beskæftigelse, under uddannelse eller i oplæring - den såkaldte NEET-gruppe (Not in Employment, Education or Training). Tallene stammer fra nye undersøgelser foretaget af blandt andre İstanbul Bilgi University og internationale organisationer. Blandt unge kvinder er andelen endnu højere: 42 % (Le Monde, 1. november 2025). Tallene føjer sig til et bredere billede af en generation i klemme. Ifølge İstanbul Bilgi University er kun cirka 46 % af de 18-29-årige i beskæftigelse, mens resten enten studerer eller står helt uden for systemet (Turkish Minute, 24. oktober 2025). Og selv blandt universitetsuddannede er ledigheden markant - Tyrkiet ligger i bunden blandt OECD-landene, når det gælder beskæftigelse efter endt uddannelse (Stockholm Center for Freedom, september 2025). Bag statistikken gemmer sig en generation, der føler sig fanget i et paradoks: et uddannelsessystem, der tester og måler, men sjældent lærer unge at tænke selv - og et arbejdsmarked, der ikke formår at absorbere dem. Den voksende usikkerhed mærkes ikke kun i klasselokalet eller på arbejdsmarkedet, men også i hverdagen. En undersøgelse (som jeg skrev om her på bloggen for bare en uge siden: Fra håb til hverdag - lykken forsvinder i Tyrkiet ) peger på, at livsglæden blandt tyrkerne er faldet markant. Her lå tyrkernes gennemsnitlige livstilfredshed i 2024 på blot 4,98 ud af 10, mens Danmark til sammenligning lå på 7,58. Et uddannelsessystem i frit fald De internationale målinger understreger krisens dybde. I OECD’s seneste PISA-undersøgelse fra 2022 ligger Tyrkiet fortsat under gennemsnittet på alle områder: omkring 453 point i matematik, 456 i læsning og 476 i naturfag. Danmark scorer til sammenligning 489-494 point og ligger solidt over gennemsnittet. Kun 5 % af tyrkiske 15-årige når de øverste kompetenceniveauer i matematik mod 9 % i OECD-gennemsnit. Samtidig klarer elever fra religiøse Imam Hatip-skoler sig markant dårligere end elever fra almindelige Anadolu-gymnasier, og langt færre kommer videre på universitetet. Flere af regeringens medlemmer - herunder præsidenten - har selv baggrund i de religiøse Imam Hatip-skoler. Disse skoler blev oprindeligt etableret som præsteskoler for imamer, men fungerer i dag som almindelige grundskoler og gymnasier. Det faglige niveau er dog alarmerende lavt. Imam Hatip-gymnasiernes niveau svarer omtrent til det danske folkeskoles mellemtrin - og undervisningen er præget af udenadslære frem for refleksion og analyse. At netop denne gruppe nu vil definere, hvad “akademisk kvalitet” betyder, er i sig selv et paradoks. Regeringens svar: Kortere uddannelser, hurtigere krise Den nuværende tyrkiske præsident og den højere uddannelsesmyndighed YÖK (Styrelsen for Højere Uddannelse) har fremlagt en plan, der skal gøre det muligt at gennemføre en bacheloruddannelse på tre år i stedet for fire - forudsat høje karakterer og hurtig studieprogression (PaTurkey News, 31. oktober 2025). Ifølge myndighederne skal reformen skabe et “mere dynamisk” system, reducere spildtid og få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men når man sammenholder udspillet med de internationale resultater og de interne uddannelsesdata, bliver logikken hul. Tyrkiet ligger allerede under OECD-gennemsnittet i alle fagområder, og store dele af systemet kæmper med svag faglighed og manglende kritisk tænkning. At løse den krise ved at forkorte uddannelserne er som at kurere feber ved at smadre termometeret. Det ser handlekraftigt ud på papiret - men forværrer kun symptomerne. I Tyrkiet er undervisningen gennem de seneste to årtier gradvist blevet drejet i retning af test, målinger og udenadslære. Regeringens uddannelsespolitik har reduceret læring til gentagelse og eksamensforberedelse, hvor formålet ikke er at forstå, men at bestå. De studerende lærer at huske og memorere - ikke at analysere, reflektere eller forholde sig kritisk. Undervisningen er bygget op omkring hyppige prøver, mekanisk repetition og et gennemgående fravær af selvstændig tænkning. Kun få universiteter - som for eksempel İstanbul Bilgi University - har formået at bevare en mere åben og analytisk tilgang, hvor studerende opfordres til at tænke selv. Men det er undtagelserne, ikke reglen. Samtidig er adgangskravene til universiteterne blevet markant udvandet. For få år siden fjernede regeringen de nationale grænser for beståelse i den centrale universitetsoptagelseseksamen (YKS), og det er nu op til de enkelte institutioner selv at fastsætte adgangskrav. I praksis betyder det, at mange private universiteter optager stort set alle ansøgere, så længe de kan betale studiegebyret. Resultatet er fremvæksten af en række såkaldte “supermarked-universiteter”, hvor det vigtigste ikke længere er faglighed, men betalingsevne. Man køber sig en uddannelse - men ikke nødvendigvis den viden og kritiske tænkning, der burde følge med. Bilgi-sagen: Når kritik bliver farlig Mens regeringen taler om effektivitet og reformer, rammes de institutioner, der sætter tal og fakta på virkeligheden. İstanbul Bilgi University, som stod bag den opsigtsvækkende rapport om ungdomsarbejdsløshed, blev den 11. september 2025 sat under statslig kontrol - blot få uger efter offentliggørelsen af rapporten. Indgrebet skete som led i en påstået “korruptions- og økonomisk kriminalitetssag” mod universitetets moderselskab, Can Holding. Ifølge Reuters og flere uafhængige medier blev beslaglæggelsen gennemført af den statslige fond TMSF - et organ, der tidligere er blevet brugt til at overtage medier og universiteter med kritisk profil. Officielt handler sagen om finansielle uregelmæssigheder, men mange i akademiske kredse tolker den som et politisk indgreb. Bilgi University har i årtier haft ry som et af Tyrkiets mest prestigefyldte private universiteter - og som et sted, hvor studerende og forskere kunne arbejde relativt frit. At indgrebet faldt sammen med offentliggørelsen af universitetets rapport, der dokumenterede regeringens uddannelsespolitiske fiasko, har derfor vakt alvorlig mistanke om, at sagen ikke kun handlede om økonomi. Indgrebet illustrerer, hvordan akademisk uafhængighed i stigende grad kolliderer med politisk følsomhed. I dagens Tyrkiet er det sjældent selve tallene, der er farlige - men dem, der vover at offentliggøre dem. Problemet i Tyrkiet er ikke, at uddannelserne varer for længe. Problemet er, at uddannelse, arbejdsmarked og socialpolitik ikke hænger sammen. Mange tyrkere går fortsat på pension i 40’erne eller tidlige 50’ere - for derefter at fortsætte med at arbejde, mens de modtager pension. Det belaster statskassen dobbelt og lukker døren for yngre generationer. Derfor risikerer Tyrkiet nu en ond cirkel: svagt uddannelsessystem -> lavt kompetenceniveau -> høj ungdomsarbejdsløshed -> politiske lappeløsninger <-. Kilder og referencer Le Monde, “La Turquie face au risque de perdre tout un pan de sa jeunesse”, 1. november 2025 Turkish Minute, “Only 46 % of Turkish youth in employment”, 24. oktober 2025 Stockholm Center for Freedom, “OECD data on graduate unemployment in Turkey”, september 2025 OECD PISA 2022 Results – Country Profiles: Turkey & Denmark, gpseducation.oecd.org World Bank, “Turkey’s Improvements in the Quality of Learning”, 2023 PaTurkey News, “Three-year degree plan announced by YÖK”, 31. oktober 2025 Reuters, “Turkish prosecutor orders seizure of Can Holding”, 11. september 2025 Türkiye Today, “Trustees appointed to Istanbul Bilgi University in money-laundering probe”, 15. september 2025 Qoshe, “Turkey’s seizure of Can Holding raises alarms over media freedom and state control” oktober 2025

Den 18. Istanbul Biennale, kurateret af Christine Tohmé og arrangeret af Istanbul Kultur- og Kunstfond (İKSV), åbner den 20. september 2025 og varer frem til 23. november 2025. Adgangen er gratis for alle. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul Årets biennale har titlen “Den trebenede kat” (Üç Ayaklı Kedi) og er organiseret som et treårigt eksperimentelt kunstprojekt. Første fase i 2025 udforsker temaerne selvbeskyttelse og fremtidens muligheder gennem udstillinger, performances, film og samtaler. Næste ben er i 2026 mens det 3. ben finder sted i 2027. Som en lille sjov "skattejagt"kan man gratis få en 'miniguide' på alle udstillingsstederne. Her sætter man så en sticker ind på kortet, for hvert af de steder man har besøgt. Som det kan ses her på billedet, mangler jeg i skrivende stund at besøge nummer 1. Se nogle af mine korte videoer fra en del af udstillingerne https://youtube.com/playlist?list=PLTM5eXXCfI8LEh4vq5-GoIdnSRShwEDo-&si=hVIcxBCClurnx5H6 Biennalen udfolder sig på otte historiske lokationer i Beyoğlu–Karaköy-området, alle inden for gåafstand af hinanden, hvilket skaber en integreret byvandring som kunstoplevelse: Galata Greek School, Kemeraltı Cd 25, Karaköy, Beyoğlu Zihni Han, Tophane İskele Cd 12, Karaköy, Beyoğlu Muradiye Han, Galata Şarap İskelesi sokak 10, Karaköy, Beyoğlu Galeri 77, Galata Şarap İskelesi Sokak 7, Karaköy, Beyoğlu Külah Fabrikası (den tidligere is- og vaffelfabrik), Murakıp Sokak 12, Karaköy, Beyoğlu Meclis‑i Mebusan 35 (stueetage), Meclis‑i Mebusan Cd 35, Fındıklı, Beyoğlu Haven ved det gamle franske børnehjem (Garden of the Former French Orphanage), Boğazkesen Avenue 65, Beyoğlu Elhamra Han, İstiklal Avenue 130, Beyoğlu   Åbningstider Biennalen er åben tirsdag til søndag kl. 10.00–18.00. Mandage er normalt lukkedage, men i åbningsugen er der åbent mandag den 22. september.

På sociale medier dukker der jævnligt påstande op om, at halvmånen og stjernen på det tyrkiske flag i virkeligheden er græske symboler. Men sandheden er langt mere fascinerende - og langt ældre. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Symbolet med månen og stjernen, som i dag pryder det tyrkiske flag, har rødder langt tilbage i tiden. Allerede i oldtidens Anatolien og i den græske by Byzantion - det senere Konstantinopel og Istanbul - blev måne og stjerne brugt både i religion og som en del af byens symbolik, længe før islam og osmannerne satte deres præg på området. Går du ud på dækket under et Bosporus Dinner Cruise og ser månen hænge lavt over vandet, forstår man måske, hvorfor netop dette symbol har overlevet tidens strøm. Men historien om halvmånen og stjernen er langt ældre end både Tyrkiet, islam og osmannerne. Allerede i bronzealderen (ca. 3000–1200 f.Kr.) brugte oldtidens civilisationer i Mesopotamien og Anatolien - blandt andet sumerere, hettitter og urartiere - månen og stjernen som symboler for himlens guder. Ifølge myten var det Byzas, barnebarn af Zeus , der omkring år 660 f.Kr. grundlagde Byzantion på spidsen af den historiske halvø – der hvor Sarayburnu, dele af Gülhane Park og Topkapi-paladset ligger i dag. Kolonien fik navn efter ham, og måske tog han – uden at vide det – et gammelt anatolsk symbol til sig. På byens mønter fra hellenistisk tid (2.-1. årh. f.Kr.) ser man nemlig en halvmåne og en stjerne sammen med navnet "ΒΥΖΑΝΤΙΩΝ" (se illustrationen for oven). Her repræsenterede symbolet sandsynligvis Artemis, jagtens og månens gudinde, som havde et tempel i området. Det var et religiøst motiv - ikke et nationalt flag - men allerede dengang var måne og stjerne blevet en del af byens identitet. Da kejser Konstantin den Store i år 330 e.Kr. genindviede det gamle Byzantion som sin nye hovedstad under navnet Nova Roma (i folkemunde dog Konstantinopel), forandrede byen sig for altid. De gamle symboler levede dog videre side om side med det kristne kors. Allerede mange århundreder tidligere havde byen fået et særligt forhold til halvmånen. Under en belejring i 340 f.Kr. blev Byzantion ifølge legenden reddet, da månen pludselig oplyste fjenden om natten og afslørede deres angreb. Som tak tog byens indbyggere halvmånen til sig som deres symbol – et tegn på beskyttelse, der levede videre helt ind i Konstantins tid. Så selv om symbolet senere blev knyttet til islam, havde det allerede i senantikken fået en dyb, næsten mytisk tilknytning til selve byen - det sted, hvor Europa og Asien mødes. Da osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453, arvede de ikke kun byen, men også de mange tegn og traditioner. Halvmånen, som havde været byens symbol i næsten 1800 år, blev nu gjort til et kejserligt mærke – brugt på moskékupler, faner og soldaternes uniformer. Med andre ord: først med osmannerne fik halvmånen sin varige tilknytning til islam – ikke som et religiøst tegn i sig selv, men som et symbol på rigets magt og tilhørsforhold. Den fem-takkede stjerne, som vi kender i dag, blev først tilføjet i 1800-tallet, under en række reformer, hvor Det Osmanniske Rige begyndte at modernisere sig og kulturelt nærmede sig Europa. I 1844 blev flaget officielt fastlagt – stort set som det stadig ser ud i dag: rød baggrund med en hvid halvmåne og stjerne. Når jeg står på færgen over Bosporus og ser flaget blafre i vinden, tænker jeg ofte på, hvor langt fortællingen om månen og stjernen har rejst gennem historien – i denne del af verden. Fra oldtidens guder og den græske bystat Byzantion til Konstantinopel, det osmanniske rige og Atatürks moderne tyrkiske republik.

Der er steder i Istanbul, man bare skal opleve - også selvom de står i alle guidebøger. For de fortæller historien om byen, der i mere end 1.500 år har været verdens midtpunkt. Her får du min personlige Must-See liste over de klassikere, du bør overveje at besøge. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk  må du gerne støtte med en lille donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   OBS : Køber du billetter via links i dette indlæg, støtter du bloggen uden at det koster ekstra for dig! Den Blå Moske (Sultanahmet Camii) Den Blå Moske blev opført i begyndelsen af 1600-tallet på ruinerne af det gamle byzantinske kejserpalads - Grand Palace - som dengang strakte sig helt ned mod Marmarahavet. Arkitekturen er tydeligt inspireret af Hagia Sophia lige overfor: kuplerne, de massive buer og den næsten flydende balance mellem lys og rum er et direkte ekko af det byzantinske forbillede. Inde er væggene dækket af mere end 20.000 blå Iznik-fliser, som har givet moskeen sit navn. 🎟️ Gratis adgang Topkapi-paladset (ikke en personlig favorit, men en ag de store klassiske Istanbul oplevelser!). Topkapi var i næsten 400 år centrum for det osmanniske rige - et enormt kompleks af gårde, pavilloner og sale med udsigt over Bosporus. Man kunne tro, man fik et kig ind i sultanernes hverdag - men de fleste rum står tomme, og de historiske genstande er spredt ud i glasmontrer i de forskellige bygninger. Alligevel er stedet (måske) et besøg værd. Om ikke andet, så for at se og opleve de overdådige detaljer: marmor, Iznik-fliser og stukarbejder i alverdens mønstre og materialer, der fortæller om en tid, hvor osmanniske luksus og håndværk gik hånd i hånd. Haramet er en helt anden luksuriøs oplevelse (et glorificeret sex-slave bordel?). Den manglende realitet for hvad stedet i virkeligheden var, synes jeg erstattes af en neo-osmannisk dagsorden. Det er min opfattelse, den er heldigvis ikke den eneste, og besæger du stedet, du må meget hjælpe mig med nogle nuancer. 🎟️ Entré kræves - Harem-afdelingen er separat. Normalt lang billetkø [ Forudkøb billet her → ] Topkapi Palads i Istanbul: Er det værd at besøge? Hagia Sophia Hagia Sophia er på mange måder symbolet på hele Istanbuls sjæl og byens uendeligt lange historie - bygget som kirke i år 537, senere omdannet til moské, så museum, og nu igen moské. Selv hvis du kun har én dag i byen, så er det stedet at besøge. 🎟️ Der er indrettet et særligt museum i “Galleriet”. Normalt utrolig lang kø ved billetlugen [ Forudkøb billet her → ] Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Hagia Sofia historie & oplevelsesmuseum Basilica-cisternen (Yerebatan Sarnıcı) - den med Medusa Kun få skridt fra Hagia Sophia finder du et underjordisk rum med 336 søjler og et næsten magisk spil af lys og vand. Cisternen blev bygget i samme tidsrum som Hagia Sophia, som Konstantinopels vandlager og er i dag et af byens mest stemningsfulde steder. I 2022 genåbnede stedet nyrenoveret og nu med inspirerende kunst mellem de mange søjler. Gå ikke glip af de to Medusa-hoveder i hjørnet. 🎟️ Entré kræves Undgå den lange billetkø: [ Køb fast-track billet her → ] Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa Den Store Bazar/Grand Bazar (Kapalıçarşı) Et sandt sansebombardement af dufte, farver og lyde. Grand Bazaar er et af verdens ældste overdækkede markeder, opført i 1400-tallet, og rummer over 4.000 boder. Her kan du finde alt fra antikke lamper til håndlavede tæpper - men husk at prutte om prisen! 🎟️ Gratis adgang. Book en tur rundt på taget af Grand Bazar. [ Køb 'rooftop' billet her → ] Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Krydderibazaren (Mısır Çarşısı) Lillebror til Grand Bazaar – men langt mere overskuelig. Her dufter der af safran, mynte, rosenvand og tyrkisk delight. Krydderibazaren ligger ved Eminönü, tæt på Galata-broen og moskeen Yeni Camii. Et perfekt sted at købe spiselige souvenirs. 🎟️ Gratis adgang. Alt hvad du skal vide om Krydderibasaren i Istanbul Galata Tårnet Fra toppen af Galata-tårnet får du en af de mest klassiske udsigter over Istanbul. Tårnet blev opført i 1300-tallet af genoveserne og har overlevet både brande og jordskælv. Kom tidligt på dagen eller lige før solnedgang for at undgå køen - og få det bedste lys til billeder. 🎟️ Entré kræves - billetkøb online sparer ventetid. [ Køb billet her → ] Så fik jeg endeligt besøgt Galata Tårnet i Istanbul Maiden’s Tower (Kız Kulesi) Midt ude i Bosporus, på en lille holm, står det sagnomspundne tårn, der i århundreder har vogtet over indsejlingen til byen. Historierne om tårnet spænder fra kærlighedssagn til legenden om prinsessen og slangen. Du kan tage en lille båd fra Üsküdar - en smuk sejltur i sig selv. 🎟️ Entré og båd inkluderet - book billet på forhånd. [Køb billet her →] Video: Tag med en tur til Maiden's Tower midt i Bosporusstrædet Praktiske tips De fleste steder ligger i Sultanahmet-området, så du kan nå mange på samme dag. Køb billetter online, især til Basilica Cistern, Galata Tower og Topkapi - køerne er som regel voldsomt lange. Husk passende påklædning ved moskébesøg. Dette indlæg er oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i 2023. Denne udgave er redigeret i 2025. Din tur til Istanbul begynder her.

Den 29. oktober er en af årets vigtigste dage i Tyrkiet. Det er Republikkens dag – dagen hvor landet i 1923 blev erklæret som republik, og Mustafa Kemal Atatürk blev den første præsident. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️             Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube        Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Hele landet fejrer dagen med flag, musik og parader. Gaderne pyntes i rødt og hvidt, børn marcherer med faner, og mange steder - også her i Istanbul – ender aftenen med fyrværkeri over Bosporus. Allerede dagen før, den 28. oktober, begynder festlighederne. Det er en halv helligdag, hvor skoler, banker og mange kontorer lukker tidligt, så folk kan tage hjem og forberede sig. Som besøgende vil du opleve byen i undtagelsesstemning. Den offentlige transport vil være tæt pakket, og flere af de store museer og seværdigheder kan have ekstra lange køer (tyrkiske statsborgere vil nemlig på denne dag, kunne komme gratis ind på en lang række museer). Det er derfor en god idé at forudkøbe sine billetter - det sparer både tid og frustration ( Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul ). Vær også opmærksom på, at banker og vekselkontorer kan holde lukket eller have ændrede åbningstider, og at helligdagene kan påvirke vekselkurserne.

Topkapi Paladset og Haremet er blandt Istanbuls mest kendte seværdigheder - og de fleste turistguider og rejseblogs vil nærmest insistere på, at du skal tage dertil. Men er det virkelig så fantastisk, som det lyder? I dette indlæg kigger jeg nærmere på stedet og stiller det enkle spørgsmål: Er det pengene værd? 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Lad mig starte med det positive: Topkapi er et imponerende kompleks, spækket med historie, smukke pavilloner og enestående detaljer. Rundt om i området finder du udsmykkede sale og værelser med farverige Iznik-kakler, smukke udsigter over Bosporus og velanlagte haver og plæner. Der er også udstillinger med blandt andet religiøse relikvier, porcelæn, urværker og våben fra Osmannerrigets storhedstid. Særligt Haremet og nogle af pavillonerne er smukt bevarede og giver et glimt af den tidligere pomp og pragt. Men… Når det er sagt, så synes jeg også, at museet på flere måder skuffer. Der er stort set ingen forsøg på at genskabe hverdagslivet i det palads, der i over 400 år fungerede som sultanens residens, regeringsbygning, møntværksted og meget mere. De fleste rum står tomme - uden møbler, liv eller fortælling. Det hele føles, som om man bevæger sig gennem en smuk kulisse, men uden forståelse for hvordan stedet blev brugt. Selv de kongelige køkkener, som kunne have været fascinerende, fremstår sterile og nøgne. En række glasmontre med porcelæn og små skilte er, hvad man får. Resten må man gætte sig til. Og så er der Haremet... Ja, det er smukt. Men det er også en del af historien, der fortjener en ærlig fortælling. Haremet bliver ofte præsenteret som en romantisk kulisse fyldt med mystik og overdådighed - men i virkeligheden var det også et system af sexslaveri, hvor kvinder fra hele den daværende verden blev holdt mod deres vilje. Tiderne var anderledes, ja. Men spørgsmålet er stadig: Vil man om 100 år betale 500 kroner for at se rum, hvor kvinder blev holdt indespærret som sexarbejdere? Noget ændrede sig hen imod slutningen af 1800-tallet, hvor også den royale residens blev flyttet til det mere europæisk-inspirerede Dolmabahçe-palads ud mod Bosporus. Men hovedfortællingen om Haremet på Topkapi Paladset savner i dag nuancer, og museet formår ikke rigtigt at stille de svære spørgsmål. Jeg har været i Topkapi to gange. Første gang gik jeg derfra lettere skuffet - måske fordi mine forventninger var for høje. Anden gang havde jeg en bedre oplevelse, ikke fordi museet havde ændret sig, men fordi jeg denne gang var sammen med en veninde, der havde nogle helt specifikke ting, hun ville se. Det gjorde oplevelsen mere målrettet, og vi fik det bedste ud af det. Så… er det turen værd? Ja - hvis du: er interesseret i Osmannerrigets fascinerende historie vil se muslimske relikvier og kunstskatte holder af smuk den klassiske osmannisk have- og pavillonarkitektur og detaljer som Iznik-kakler ikke har noget imod, at rummene er tomme og oplevelsen kræver lidt forforståelse Men hvis du forventer et levende slot som Versailles, Rosenborg eller et palads med rekonstruktioner, der formidler livet bag de royale mure, så kan det være, du går derfra med blandede følelser. Praktisk Topkapi Paladset og Haremet kræver særskilt billet. Du kan spare tid ved at købe billet online hjemmefra - og vær opmærksom på, at der ofte er lange, time lange billetkøer. Vil du dele dine egne oplevelser med Topkapi? Skriv gerne på facebook.com/mitistanbul. Og husk: Istanbul er meget mere end paladser - nogle gange ligger de største oplevelser i de små detaljer, caféhjørner og morgenfærger over Bosporus. ✨ Spring køen over og køb billetten til Topkapi Palads her

Den verdenskendte Basilika Cisterne ( Yerebatan Sarnıcı ), også kendt som Det Sunkne Palads  og berømt for sine Medusahoveder, blev i 2022 genåbnet efter en omfattende renovering. Arbejdet, udført af Istanbul Storkommune (İBB), har tilføjet helt nye dimensioner til oplevelsen af dette ikoniske underjordiske vandreservoir. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Istanbul: Forum, basilica & cisterne – hvad er egentligt hvad? 🎟️ Køb billetten online og spring køen over Den verdenskendte Basilika Cisterne ( Yerebatan Sarnıcı ), også kaldet Det Sunkne Palads , blev i 2022 genåbnet efter en gennemgribende renovering udført af Istanbul Storkommune (İBB). Fornyelsen har tilføjet helt nye dimensioner til den ikoniske underjordiske hal, som i folkemunde længe har haft kælenavnet Det Sunkne Palads . Det mest markante nye er brosystemet, der nu gør det muligt at komme hele vejen rundt i cisternen – og det er alt andet end kedeligt. Undervejs møder du kunstværker fra lokale kunstnere: sten-, metal-, glas- og videoinstallationer, der hver især bidrager med mystik, stemning og overraskelser. En oplevelse, der løfter besøget ud over blot at være en historisk rundtur. De berømte omvendte Medusahoveder er en stor del af oplevelsen i cisternen. Ingen ved rigtigt hvorfor de er vendt på hovedet og siden. Måske for at nedgøre myten om Medusa? Eller var det ud fra et praktisk synspunkt? Siden cisternens genåbning i 2022 har stedet også på budt på kunstoplevelser, skulpturer lavet lige netop til dette sted i cisternen. Kunsten udskiftes fra tid til anden, så oplevelsen kan være forskellig fra besøg til besøg. Billederne her i indlægget stammer fra 2022, 2023 og 2024. 💡 Åbningstider Museet har åbent dagligt kl. 09–17. Enkelte dage tilbydes også aftenåbning med særlige temaer. 💳 Ingen kontanter Fra 1. august 2025 accepteres kun kortbetaling . 🎟️ Spring køen over Køb billetten online i forvejen – så undgår du de meget lange køer (der nemt er time lange). 📅 Planlæg besøget 👉 Sørg for at have forudkøbt din billet Ankom så tæt på åbningstiden som muligt, så oplever du mere af stedet. 🎶 Aften- og koncertbilletter Cisternen byder indimellem på aftenarrangementer og klassiske koncerter. Hold øje med billetsalget. 🚪 Ny indgang Indgangen er flyttet til den tidligere udgang, langs sporvognssporet ved Hagia Sophia. 👟 Praktisk fodtøj Brosystemet består af metalriste. Tag flade sko på for en behagelig oplevelse. 📷 Ingen blitz eller lommelygte Det forringer oplevelsen for andre – og dine billeder bliver ikke bedre. Brug i stedet din telefons night vision -funktion. Find vej: *Gennemsigtighed: Ved at købe indgangen til cisternen via linket her på siden, vil mitistanbul.dk modtage en lille kommision.

Mens færgen glider ud fra havnen, bliver himlen lyserød. Dagens lys er på vej, og vandet under os er tungt, med en lugt af salt og tang, der blander sig med den svage duft af diesel fra maskinen. Færgen kommer længere ud på Bosporusstrædet, og den anatolske kyst tegner sig langsomt i konturer. Over Camlica står tårnet klart mod himlen, højt og næsten elegant i det tidlige lys. Moskeernes kupler længere nede på skråningerne fanger solen og glimter i kobber og guld, som om dagen allerede har fået fat. Luften er frisk, og alt virker skarpt og stille på samme tid. Et par måger følger færgen, glider lavt over vandet og skriger i vinden. De dykker efter bølgernes skygger, som om de leger med lyset. Jeg står på dækket og ser solen løfte sig over byen - stille, som om alt begynder forfra. Og et sted mellem skønheden og færgelejet går det op for mig, at jeg bare er på vej på arbejde. Læs om 29. oktober - Republikkens dag i Tyrkiet . 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul

Lige bag de store museer ved Sultanahmet, i en stille lille park, gemmer sig resterne af et af Konstantinopels tidligste kristne helligsteder - martyrionet for Skt. Euphemia. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Euphemia var en ung kvinde fra Kalkedon (nutidens Kadıköy), der led martyrdøden omkring år 303 under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Ifølge traditionen nægtede hun at ofre til de hedenske guder og blev kastet for vilde dyr - men hendes urokkelige tro vakte beundring selv hos hendes bødler, og hun blev siden æret som helgen i hele det østlige middelhav. I det 5. århundrede rejste man en stor Euphemia-katedral i hendes hjemby Kalkedon, hvor hendes jordiske rester blev opbevaret. Da persiske hære truede området i 600-tallet, blev relikvierne dog flyttet over Bosporus til Konstantinopel og placeret i et nyopført martyrion - et helligsted til ære for hendes minde - tæt ved Hippodromen, hvor kejserne selv kunne besøge det. Det er disse ruiner, man stadig kan se i dag, i en lille park lige bag Istanbul Arkæologiske Museer. Kun fundamentet står tilbage, men man kan stadig ane den ottekantede grundplan og dele af de kraftige marmorblokke, der engang bar bygningen. Det er et stille sted, næsten overset af de fleste besøgende, men med en særlig stemning. Her - midt i det travle Sultanahmet - fornemmer man historiens dybe lag: fra den unge kvinde, der døde for sin tro i Kalkedon, til den byzantinske metropol, der gjorde hende til et symbol på mod og tro. I dag findes hendes relikvier i Sankt Georg-kirken i Fener, hvor de fortsat æres af det græsk-ortodokse patriarkat. Men martyriet her på Sultanahmet-pladsen står som et stille vidnesbyrd om byens tidligste kristne arv - og om en tro, der overlevede både forfølgelse, krige og tidens tand.

Istanbul, 25. oktober 2025 - Den tyrkiske oppositionskanal Tele1 er blevet overtaget af en regeringsudpeget administration, efter at en domstol har overført kontrollen til det statslige finansorgan TMSF. Beslutningen kommer kort efter, at kanalens chefredaktør Merdan Yanardağ blev anholdt som led i en spionageefterforskning – en sag, som mange betragter som politisk motiveret. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Tele1, der i årevis har været blandt de mest regeringskritiske medier i landet, fik først pålagt et midlertidigt “blackout” af medietilsynet RTÜK. Kort efter blev stationens udsendelser stoppet - og i dag har den regeringsudpegede administration slettet en lang række af Tele1’s YouTube-kanaler, hvor tusindvis af programmer, interviews og arkivklip tidligere lå frit tilgængelige. Ifølge anklagemyndigheden har kanalen fungeret som et “instrument for lovbrud”, mens kritikere kalder sagen et alvorligt angreb på ytrings- og pressefriheden. Internationale organisationer som Committee to Protect Journalists og Reporters Without Borders betegner overtagelsen og sletningen af digitalt indhold som endnu et eksempel på regeringens voksende kontrol over medierne i Tyrkiet. Sagen ses af mange som endnu et angreb på både oppositionen og demokratiet i Tyrkiet. Flere oppositionspartier og kommentatorer advarer om, at regeringen reelt er i færd med at gennemføre et civilt statskup Kilder: Turkish Minute, Bianet, CPJ, SPOT Turkey, Expression Interrupted

Ifølge nye data fra Statista toppede tyrkernes oplevelse af livstilfredshed omkring 2011 - siden da er kurven gået støt nedad Jeg har tidligere skrevet om denne udvikling her på bloggen ( Et oplæg: Lykke, Happiness og Tyrkiet ) , og de nye tal viser, at tendensen desværre fortsætter. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️            Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube       Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Tallene viser et markant fald i livsglæde i takt med en række samfundsmæssige og politiske forandringer. Blandt de mest udbredte forklaringer peges der på stigende leveomkostninger, økonomisk usikkerhed og ulighed - samt en voksende politisk uro og øget kontrol i samfundet. I takt med regeringens mere autoritære kurs er tilliden til retsvæsenet og de demokratiske institutioner svækket, og mange borgere oplever, at ytringsfriheden reelt er under pres. Frygten for at miste sit job, blive arresteret eller retsforfulgt for et opslag på sociale medier er i dag en del af hverdagen for mange - og det præger naturligt den generelle oplevelse af tryghed. Den internationale World Happiness Report bekræfter udviklingen. Tyrkiet lå i 2019 som nummer 79, faldt til 112 i 2022 og ligger i 2024 på 98 ud af 143 lande med en gennemsnitlig score på 4,98 - klart under verdensgennemsnittet på 5,56. Til sammenligning ligger Danmark helt i top på 2.-pladsen med en score på 7,58, drevet af høj social tillid, lav korruption og stor personlig frihed - netop de områder, hvor Tyrkiet halter mest. Rapporten måler faktorer som BNP pr. indbygger, social støtte, forventet levealder, frihed til at træffe livsvalg, generøsitet og fravær af korruption. Netop frihed og tillid er blandt de parametre, hvor Tyrkiet klarer sig dårligst - hvilket understreger det voksende gab mellem økonomisk vækst og oplevet livskvalitet. Selv om Tyrkiet stadig klarer sig bedre end flere nabolande, er billedet tydeligt: Lykken i landet er faldende - og det handler ikke kun om økonomi, men også om frihed, tillid og retten til at tænke højt.

Der er steder i Istanbul, hvor historien ikke kommer springende i øjnene. Nogle gange skal man faktisk lede lidt, bøje sig ned for at finde den. Yeraltı Camii - moskeen i kælderen under Karaköy - er et af de steder. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️           Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube      Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Liste: Spændende moskeer i Istanbul Lige bag færgeterminalen, hvor lyden af bilhorn, færger og mennesker flyder sammen, fører en lille trappe ned til et lavloftet rum i bygningens kælder. Her, i det kølige halvlys, ligger en af Istanbuls mest særlige moskeer - et sted, hvor myter og historie mødes på ganske få kvadratmeter. Ifølge flere optegnelser og overleveringer var dette sted engang en del af et byzantinsk fort, der bevogtede indsejlingen til Det Gyldne Horn. Fortets kamre blev brugt som lager og beskyttelsesrum. Nogle mener endda, at det var her, enden af den berømte jernkæde, som skulle holde fjendtlige skibe ude af havnen, engang var fastgjort. Der er dog lidt faktuel uenighed om det - men fortællingen lever stadig, som så mange andre halve og hele myter i denne by. En anden fortælling lyder, at araberne brugte dette sted som en midlertidig moské under deres første belejringsforsøg mod Konstantinopel omkring år 710. Dengang skulle de være trængt ind i Galata-området, og her, i kælderrummene under fortet, siges de ifølge traditionen at have bedt deres bønner. Der findes ingen sikre beviser for, at det faktisk var her - men fortællingen har hængt ved gennem århundrederne og er i dag en fast del af stedets historie. Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev de gamle kælderrum brugt som lager og opbevaringssted. Derfra stammer også det tidligere navn Kurşunlu Mahzen - “det blyforseglede kammer”. I 1700-tallet blev stedet omdannet til moské, med mere eller mindre sin nuværende form: et rektangulært rum med lave hvælvinger båret af 54 tykke søjlestrukturer og dagslys, der kun trænger ind gennem vinduerne i væggen mod havet. Stemningen minder egentlig mere om en krypt end en moské - kølig, stille og ganske særlig. At gå ned i Yeraltı Camii er som at træde ind i et andet lag af byen. De lave hvælvinger og de tykke stenmure dæmper alle lyde, og det sparsomme lys fra vinduerne giver rummet en næsten tidløs ro. De grønligt oplyste helgengrave, der findes i denne underjordiske moské, og det mørkrøde gulvtæppe forstærker følelsen af, at stedet har haft mange liv - først som fort, siden som lager og nu som en stille moské, kun få meter fra en af byens travleste færgeterminaler. Hvis du besøger denne enestående moské i kælderen under Karaköy, vil du opleve et sted, hvor tiden står stille et øjeblik. I det dæmpede lys, med lugten af fugt og en snert af sure tæer i luften, er det svært ikke at mærke, at historien stadig lever - i murene, i stilheden og i alt det, der engang og måske var.nert af sure tæer i luften, er det svært ikke at mærke, at historien stadig lever - i murene, i stilheden og i alt det, der engang og måske var. 📍 Adresse: Kemankeş Karamustafa Paşa Mah., Karaköy - lige bag færgeterminalen. 🕰 Åbningstider: Moskeen er åben dagligt, men undgå bønnetider, hvis du blot vil kigge indenfor.