Kan du nikke genkendende til begrebet 'ferieromance i Tyrkiet'? Så kan du sikkert også nikke genkende til, at det at date en tyrker både kan være en oplevelse fyldt med alverdens romantiske og hjertesmeltende erklæringer. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Tyrkisk sprogtest for turister: Kan du bestå? - Spring-køen over billetter - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - OBS Så hvorfor ikke lære nogle af disse gloser selv på tyrkisk.. måske til næste gang du skal møde på date med en tyrker, eller være klar til næste gang du skal til Tyrkiet med din Tinder eller Grindr-profil åben. Som du kan læse i "Om..." her på bloggen, så har jeg selv været i forhold med tyrkiske Mehmet siden 2017. Måske har jeg selv benyttet mig af en eller flere af gloserne her… 🙊 Forstå Kulturen Selvom det måske 'bare' er en ferieromance (ikke for at udelukke de romancer der udvikler sig), er det faktisk væsenligt at kende bare en smule til den tyrkiske kultur indenfor det romantiske område. Respekt for familien og traditioner vægtes højt, og det er ikke usædvanligt, at familien spiller en stor rolle hvis nu forholdet bliver mere alvorligt end en 6 dages romance. Derfor: Vær åben og vis en oprigtiginteresse for din partners kulturelle baggrund. Når det så er sagt, så er det tid til at få svesken på disken... om jeg så må sige. Her er nogle nøglefrase, der (måske) kan hjælpe dig på din datingrejse - forsøget på at sige dem vil i hvert tilfælde uden tvivl gøre indtryk. "Seni beğeniyorum" (sen-i be-jen-i-jor-åm) : "Jeg kan godt lide dig". (Nogle vil sige at det siges kun om mad… min egen erfaring har det dog ikke handlet meget om mad… blink ) "Beraber vakit geçirmek isterim" (be-ra-bær va-kit ge-tjir-mæk is-tæ-rim) : "Jeg vil gerne tilbringe tid sammen med dig". Se, dette kan åbenbart forstås på et par forskellige måder, men betyder såre simpelt, at du gerne vil tilbringe tid sammen med den anden person. Spørgsmålet er om man siger det så direkte, eller om ikke bare kropssproget er nok. "Seninle daha çok vakit geçirmek istiyorum" (sen-in-læ dar-ha tjok va-kit ge-tjir-mæk is-ti-jor-åm) : "Jeg ønsker at tilbringe mere tid med dig". Og dette er så et skridt videre og er et rimeligt seriøst forslag til at I altså skal ses... mere. "Bu çok güzel bir akşam oldu" (bu tjårk gy-zæl bir ak-sjam årl-du) : "Det var en meget dejlig aften". Jeg synes at det taler for sig selv hihihi. "Seni seviyorum" (sen-i sæv-i-ø-rum): "Jeg elsker dig". Det er en stærk erklæring, der aldrig går af mode. De fleste tyrkere har sikkert brugt denne sætning de første 30 gange i løbet af den første time. "Aşkım" (asj-kæim): Dette ord betyder "min kærlighed". Brugt MEGET ofte, og kan bruges både når I er alene og i offentligheden som et tegn på kærlighed. "Canım" (dja-næim): Bogstaveligt betyder det "mit liv". Endnu et af de ord du vil hører tyrkere bruge om dig og til dig i næsten hver vejrtrækning. Under lagen gymnastik, hører du det sikkert.... oftere haha "Yavrum" (jav-rå-m):  Bogstaveligt betyder det "Min skat/lille dyr". Endnu et af de ord du vil hører tyrkere hviske dig i øret eller sige kærligt til dig... ofte! Nogle vil dog mene at dette kun bruges fra mor til sit barn, og ikke i romantisk øjemed. Fair nok, men jvf egen erfaring er det i højgrad også brugt blandt to voksne som et romantisk udtryk… I øvrigt er listen her er på ingen måde fuldkommen, ligesom der er masser af variationer og nuancer. ❤️ OBS OBS Vigtig information om sikkerhed i Tyrkiet Langt de fleste tyrkere har sjældent et kondom lige ved hånden. Det er vigtigt at vide, at Tyrkiet er et af de lande, hvor antallet af HIV-smittede og andre seksuelt overførte sygdomme (STD'er) er kraftigt stigende. Det er derfor afgørende, at du selv sørger for relevant beskyttelse. Hvis snakken falder på ægteskab og flytning til Danmark, skal du vide, at det er en langsommelig og opslidende proces. Som dansk statsborger skal du blandt andet stille en økonomisk garanti for den tyrkiske statsborger. Alternativt kan den tyrkiske statsborger selv finde et arbejde i Danmark baseret på egne kvalifikationer og ad den vej komme til Norden.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor man taler om både "Romerriget" og " Det Byzantinske Rige ", selvom de virker så forbundne? Eller....? I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre op med forvirringen og med relativt få ord forklare, at de to navne faktisk dækker både over én og samme historie, og et og samme rige. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Quiz : Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Idebank : Spring-køen-over billetter i Istanbul - En kort gennemgang af Istanbuls historie Det Byzantinske Rige var faktisk den østlige del af Romerriget, der fortsatte med at eksistere, efter den vestlige del faldt. Og de mennesker, der boede der, kaldte sig selv for romere ( Rhomaioi  på græsk), og de kaldte deres stat, deres rige for det romerske rige – lige frem til Konstantinopels fald i 1453 e.Kr. Hvorfor bruger vi så to forskellige navne? Læren fra Vikingetiden De to navne – "Romerriget" og " Det Byzantinske Rige " – er en moderne konstruktion. Det er mærkater, som historikere har opfundet for at gøre historien lettere at overskue og tale om i dag. Det er det samme som med begrebet "viking". Vi i Norden taler i dag om "vikinger" og "vikingetiden". Men de folk, der levede dengang, kaldte ikke sig selv for "vikinger". De var danskere, nordmænd, svenskere, eller bare "danere" eller "nordboere". Ordet "viking" refererede snarere til en handling – at tage på et togt eller en ekspedition – snarere end en nationalitet eller etnicitet. "Vikingetiden" er dermed en praktisk betegnelse, vi har skabt for at indramme en bestemt periode i vores historie. På lignende vis har historikere efterfølgende givet den østlige del af Romerriget navnet " Det Byzantinske Rige " for at skelne det fra den tidlige, latin-talende og vestligt-fokuserede del af riget. Dette skete, fordi den østlige del gennemgik markante forandringer efter Vestromerrigets fald i 476 e.Kr.: Sprog: Det officielle sprog skiftede gradvist fra latin til græsk. Religion: Den kristne kirke udviklede sig forskelligt. I øst opstod den ortodokse kirke, som adskilte sig fra den romersk-katolske kirke i vest. Fokus: Rigets fokus skiftede mere mod de østlige områder som Mellemøsten og Balkan, da Vesteuropa ikke længere var under romersk kontrol. Ændringerne var så betydelige, at det synes at give bedre mening for senere historikere at bruge et andet navn, selvom folkene dengang stadig betragtede sig som romere - nogle moderne historikere mener dog, at det blev for sætte et skel mellem den katolske kirke og den ortodokse kirke, der af katolikerne blev set som kættere. Tidsrammen – En Klar Linje Romerriget (som én ubrudt stat): Det begynder med Roms grundlæggelse omkring 753 f.Kr. og fortsætter hele vejen, indtil Konstantinopel (hovedstaden i den østlige del) faldt i 1453 e.Kr. Dette er den lange, uafbrudte romerske historie. "Romerriget" (i snævrere betydning): Refererer oftest til den periode, der kulminerede med den vestlige dels fald i 476 e.Kr. " Det Byzantinske Rige ": Refererer til perioden fra omkring 476 e.Kr. (eller fra Konstantinopels grundlæggelse i 330 e.Kr .) og indtil 1453 e.Kr. Kort sagt: Det Byzantinske Rige er  Romerriget. Det er den del af det romerske imperium, der overlevede, tilpassede sig og fortsatte sin storhedstid i over tusind år, mens den vestlige del forsvandt. De to navne er et redskab for os i dag til at forstå en lang og kompleks historie, ikke et tegn på, at det var to helt separate stater.

Blandt Istanbuls 3000 moskeer dem finder man Nuruosmaniye Moskeen – et bygningsværk, der ganske imponerende viser, hvordan arkitekturen skiftede fra den klassiske osmanniske stil til noget mere barokpræget. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Find vej - Galleri Moskeen blev bestilt af Sultan Mahmut 1. i 1748, men det var hans efterfølger, Sultan Osman 3., der fuldførte byggeriet i 1755. Det er herfra navnet "Nuruosmaniye" – "Osmans Lys" – kommer. Den er strategisk placeret lige ved indgangen til den berømte Grand Bazaar, hvilket understreger dens betydning som et centralt religiøst og socialt knudepunkt i sin tid. Nuruosmaniye er ikke bare en moske; den er en del af et større kompleks, der engang omfattede en madrasa (islamisk skole), et bibliotek, et hospital og endda et suppekøkken – alt sammen designet til at tjene lokalsamfundet. Nuruosmaniye adskiller sig markant fra tidligere osmanniske moskeer med sin tydelige indflydelse fra europæisk barok. Arkitekterne, Mustafa Ağa og Simon Kalfa, skabte et sandt mesterværk, hvor osmanniske traditioner flettes sammen med vestlige elementer. Den ovale gårdhave er et bemærkelseselsesværdigt træk, og dens bløde kurver og udsmykkede detaljer er klassiske for barokstilen. Indenfor er både minbar'en (prædikestolen) og mihrab'en (bedenichen) udsmykket med udsøgte marmorudskæringer og smuk kalligrafi. Moskeens imponerende kuppel, der måler hele 25 meter i diameter, dominerer bybilledet og skaber en utrolig fornemmelse inde i moskeen, som bades i lys fra de mange vinduer. Nuruosmaniye Moskeen er strategisk placeret på den anden af Istanbuls syv historiske høje, også kendt som Çemberlitaş-højen. nær den berømte Grand Bazaar. Det er velkendt, at moskeen står på den tidligere placering af et romersk forum, kendt som Konstantins Forum. Derudover ved man også, at der har ligget en kirke på eller nær stedet. I dag er Nuruosmaniye Moskeen både et populært bedested velbesøgt af turister fra hele verdenen. Der er åbent for besøgende udenfor bønnetiderne. Galleri Find vej:

Offerfesten (Eid al-Adha), eller Kurban Bayram som den hedder på tyrkisk, er måske den muslimske højtid som vi fra Norden mindst kan relatere til. Men hvad handler det om? Hvad er traditionen – dengang og nu? Offerfestens 4 dage er blandt de helt store muslimske højtider og falder godt og vel 70 dage efter Ramadan-helligdagene. Dagen før offerfesten kaldes i Tyrkiet for 'forberedelsesdagen'. Det er også "Store rejsedag" - og der er knald på både lufthavne, busterminaler og motorvejene over hele landet. I 2025 falder Kurban Bayram sammen med pinsen, og fejres fra den 6. juni til og med den 9. juni. I år falder forberedelsesdagen (helligdag fra klokken 13:00) den 5. juni. Baggrund Offerfesten er for at ihukomme dengang Gud bad Abraham om at ofre sin søn som bevis for sin loyalitet, men som så i sidste øjeblik stoppede Abraham og bad ham ofre en buk i stedet. Med lidt få ændringer er historien den samme i både jødedom, kristendom og islam. Traditionen Den første dag bedes der i moskeerne ved solopgang. Traditionelt ofres en ged, en ko eller et får. Familier køber enten et helt levende dyr eller en andel af et levende dyr. Tidligere var det almindeligt at ofre dyrene på gaden. I dag er det forbudt i Tyrkiet, selvom det stadig forekommer i fattigere områder og på landet. Nu kan steder som bilvaskehaller og bryllupslokaler søge om tilladelse til midlertidigt at fungere som slagtehaller. Dyret slagtes ved at skære halsen over på dyret, mens der bedes til Gud/Allah om at acceptere ofret. Under bønnen læses en liste op af navne på personer der ejer dyret – altså dem der giver ofret. En stank af møg og blod fylder luften – og om aftenen samles hele familien og sætter tænderne i et mad-orgie af voldsomt saftigt frisk kød. Personligt har jeg det voldsomt skidt med at se køer, får og geder på små ladvogne bumpe af sted mod et af slagtestederne og høre dyrenes sidste kald af angst, når de ligger med kæder omkring bagbenene, hejses op med hovedet hængende ned ad og kniven sættes for struben og blodet plasker ud mens dyret spjætter sine sidste krampetrækninger. Det er kotume at der deles ud af det kød man får fra ofringen. Her hjemme spiser vi ikke kød, så naboerne har droppet deres små gaver af kød. Men selvom jeg spiste kød, ville jeg have det svært ved at tage i mod kødet, for jeg tror ikke at jeg ville kunne sætte tænderne i i kød der sandsynligvist er slagtet i en bilvaskehal. De tyrkiske sundhedsmyndigheder anbefaler at man lader det friskslagtede kød ligge i 24 timer før det tilberedes, men folk overspiser i dette svært fordøjelige kød, og der er som regel et voldsomt pres på de offentlige sygehuse i disse dag. Det er i særdeleshed den første dag af Offerfesten – og især i formiddagstimerne, at slagtningen er på sit højeste niveau. Moderne tradition I de senere år er det, især blandt den mere uddannede del af befolkningen, blevet meget udbredt at donere penge til velgørenhed. Og ideen er god, for i denne moderne tid, er det vel penge mere end et dyr der er den egentlige ofring – mens der samtidig kan sørges for at fattige familier kan få mad på bordet og tøj på kroppen. Når der doneres penge bedes der, ligesom under slagtningen, for donerne og de navne donationen er sendt i. I Istanbul er det en slags tradition at myldre til Eminönü og spise et ‘Fiskebrød’ (franskbrød med grillet fisk, persille og rå løg) på 3. dagen af Offerfesten. OBS Er du i Istanbul i Kurban Bayram dagene, skal du høre dig klart, at butikker, centre, restauranter og museer vil have ændrede åbningstider. Nogle af de større museer og centre, vil have lukket om formiddagen og lukke tidligere end normalt i særdeleshed på på den første dag (i 2025 er dette fredag d 6/6). Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg selv synes at denne tradition både er primitiv, utidssvarende og absolut unødvendig. Set i lyset af både klima og økonomien, så er denne tradition også et enormt selvmål. Som du kan se i videoen her nedenfor - er jeg ikke den eneste der har det sådan. Denne sekvens handler om Offerfesten, tradition og udvikling og om at det måske er på tide at droppe ofringen af dyr. Mini-dokumentaren er lavet af bekendts datter, der arbejder som dokumentarist ved BBC. Desværre er der ikke engelsk undertekster.

Den 11. maj år 330 e.Kr . fandt en begivenhed sted, der skulle få vidtrækkende konsekvenser for Romerrigets og Europas fremtid. På denne dag, efter fyrre dages festligheder, blev byen Konstantinopel officielt indviet som Romerrigets nye hovedstad. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Den tidligere græske koloni og handelsstation Byzantion, beliggende ved Bosporusstrædets strategiske knudepunkt, blev transformeret til et nyt magtcentrum for et af historiens mægtigste imperier. Men var denne transformation, fra hvad der i nogle fremstillinger kaldes en "mindre handelsstation" til Romerrigets hjerte, virkelig så pludselig, som det kan forekomme? Eller var indvielsen snarere kulminationen på en længere proces, drevet af dybtgående forandringer i selve imperiet? Selve indvielsesdatoen fungerede som en kraftfuld symbolsk handling, der skulle signalere en ny begyndelse og kejser Konstantins ubestridte autoritet. Konstantin havde konsolideret sin magt som enehersker efter sejren over Licinius i 324 e.Kr ., og valget af Byzantion samt påbegyndelsen af det massive byggeprojekt fulgte kort efter. En formel indvielse med pomp og pragt tjente til at legitimere den nye hovedstad og kejserens vision, uanset hvor "færdig" byen reelt var på det tidspunkt. Kilderne antyder endda guddommelig vejledning i afgrænsningen af byens nye mure, hvilket understreger den symbolske og ideologiske betydning frem for en rent pragmatisk, øjeblikkelig flytning. "Pludseligheden" lå således mere i den officielle proklamation og ambitionens skala end i en øjeblikkelig fuldbyrdelse af alle planer. Desuden er betegnelsen "mindre handelsstation" en forenkling. Byzantion var, længe før Konstantin kastede sit blik på den, en by med anerkendt strategisk og kommerciel værdi. Grundlagt som en græsk koloni omkring 660 f.Kr . , kontrollerede den den vitale søvej mellem Europa og Asien, Middelhavet og Sortehavet. Byen havde tidligere tiltrukket sig kejserlig opmærksomhed; Septimius Severus havde eksempelvis genopbygget den efter en ødelæggelse i slutningen af det 2. århundrede e.Kr .. Selvom den måske ikke kunne måle sig i størrelse med metropoler som Rom eller Alexandria, var Byzantion ikke ubetydelig, men snarere en regional magtfaktor med et uudnyttet imperialt  potentiale. Baggrund: Et imperium i forandring Beslutningen om at flytte Romerrigets magtcentrum skal ses i lyset af de dybtgående kriser og forandringer, imperiet havde gennemgået i århundrederne forud. Det 3. århundrede var præget af voldsom politisk ustabilitet, med en konstant strøm af "soldaterkejsere", der rev magten til sig med støtte fra deres legioner, kun for hurtigt at blive styrtet igen. Borgerkrige hærgede, økonomien var under pres fra inflation og ødelagte handelsruter, og rigets lange grænser var konstant truet af ydre fjender. I et forsøg på at stabilisere dette kaos gennemførte kejser Diocletian (regerede 284-305 e.Kr .) en række radikale reformer. Mest markant var indførelsen af Tetrarkiet, "firemandsstyret", hvor magten blev delt mellem to seniorkejsere (Augusti) og to juniorkejsere (Caesares). Hver kejser fik ansvar for en del af riget, og der blev etableret nye administrative hovedstæder, såsom Nicomedia, Mediolanum (Milano), Augusta Treverorum (Trier) og Sirmium, der lå tættere på de militære brændpunkter end det fjerntliggende Rom. Selvom Tetrarkiet ikke overlevede som system efter Diocletians abdikation, markerede det en afgørende ændring: Rom var ikke længere det ubestridte, praktiske centrum for kejserlig magtudøvelse. Konstantin den Store (regerede 306-337 e.Kr .) kom til magten i kølvandet på Tetrarkiets sammenbrud. Gennem en række blodige borgerkrige eliminerede han sine rivaler, mest berømt Maxentius ved Den Milviske Bro i 312 e.Kr . og Licinius i 324 e.Kr ., hvorefter han stod som enehersker over et genforenet, men stadig skrøbeligt, Romerrige. Konstantins beslutning om at grundlægge en ny hovedstad var således ikke en radikal afvigelse fra tidligere kejserlig praksis, men snarere en logisk og mere permanent videreførelse af tetrarkiets tendens til at placere administrative centre tættere på imperiets strategiske behov. Krisen i det 3. århundrede havde med al tydelighed vist, at Rom lå for langt fra de truede grænser. Konstantin selv havde regeret fra Trier og Nicomedia før sit valg af Byzantion. Valget af én, permanent ny hovedstad i øst var en konsolidering af denne decentraliseringstendens under en enehersker, en anerkendelse af, at imperiets tyngdepunkt – militært og økonomisk – var ved at flytte sig østpå. Den økonomiske og sociale ustabilitet i det 3. og 4. århundrede, herunder galoperende inflation, et tyngende skattetryk og udbredt korruption, skabte desuden et behov for en "frisk start". En ny hovedstad, som Konstantin kunne forme i sit eget billede, fri for Roms gamle, indgroede problemer og magtfulde senatorfamilier, kunne potentielt blive et mere effektivt administrativt centrum. At bygge en by op, eller i hvert fald kraftigt udbygge en eksisterende, gav Konstantin en enestående mulighed for at implementere sin vision uden de samme historiske og politiske begrænsninger som i den gamle hovedstad. Byzantion: Mere end en havn Byen, der senere skulle blive til Konstantinopel, havde en lang og rig historie før Konstantins tid. Grundlagt af græske kolonister fra Megara omkring 657 f.Kr . under navnet Byzantion, var dens placering nøje udvalgt. Legenden fortæller om Byzas, der fulgte et orakels råd om at grundlægge sin by "overfor de blindes land" – en henvisning til de tidligere kolonister i Chalcedon på den asiatiske side, der havde overset den europæiske kysts åbenlyse fordele. Byzantions primære styrke lå i dens uovertrufne strategiske beliggenhed. Byen kontrollerede Bosporusstrædet, den smalle vandvej, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet og dermed Middelhavet, og som samtidig danner en naturlig grænse mellem Europa og Asien. Den dybe, beskyttede vig, Det Gyldne Horn, udgjorde en fremragende naturlig havn og gjorde byen let at forsvare fra søsiden. Denne position gjorde Byzantion til et naturligt knudepunkt for handel, især med korn fra områderne omkring Sortehavet, samt fisk, skind og andre varer. Byens strategiske vigtighed betød også, at den gentagne gange blev centrum for konflikter mellem stormagter. Den var involveret i Perserkrigene og senere Den Peloponnesiske Krig, hvor både Athen og Sparta kæmpede om kontrollen med den og dens vitale forsyningslinjer. Under den romerske kejser Septimius Severus (regerede 193-211 e.Kr .) led Byzantion en hård skæbne.  Efter at have støttet Severus' rival, Pescennius Niger, blev byen belejret, erobret og lagt i ruiner i 196 e.Kr .. Kort efter fortrød Severus imidlertid sin hårdhændede behandling og iværksatte en genopbygning af byen, endda efter romersk byplanlægningsmønster. Denne episode, over et århundrede før Konstantin, kan ses som en forløber for Konstantins eget projekt. Severus anerkendte tydeligvis byens strategiske værdi, selvom hans genopbygning var på en mindre skala. Dette svækker argumentet om, at Konstantin "opdagede" Byzantions potentiale ud af det blå; snarere byggede han videre på en tidligere kejserlig anerkendelse af stedets langsigtede betydning. Byzantions græske arv og veletablerede handelsnetværk var sandsynligvis også en fordel for Konstantin. Det gav et fundament af infrastruktur, lokal viden og kommercielle forbindelser, som en helt ny by på et jomfrueligt sted ikke ville have haft. Den græske kultur var allerede dominerende i den østlige del af Romerriget, og en ny hovedstad her ville naturligt integrere sig i dette miljø. Konstantins kalkule: Hvorfor netop Byzantion? Da Konstantin i 324 e.Kr . stod som enehersker, var behovet for et nyt, stærkt og strategisk placeret regeringscentrum presserende. Flere byer blev angiveligt overvejet, herunder hans tidligere residensby Nicomedia, den vigtige militærby Sirmium ved Donau, Thessaloniki i Grækenland og endda Serdica (vore dages Sofia), hvor han ifølge visse kilder påbegyndte byggearbejder. At valget i sidste ende faldt på Byzantion, skyldtes en kombination af tungtvejende militære, økonomiske og politiske faktorer. Strategisk sammenligning: Rom vs. Byzantion (ca. 324 e.Kr .) Faktor Rom Byzantion (det fremtidige Konstantinopel) Nærhed til østgrænser/Donau Fjern, langsom reaktionstid Nær, hurtig reaktionstid Kontrol med Sortehavshandel Indirekte, begrænset Direkte, strategisk Naturlige forsvarsværker God, men sårbar over for landangreb Fremragende (halvø, Det Gyldne Horn) Økonomisk potentiale (Øst) Aftagende direkte relevans Stort, knyttet til rige provinser Symbolsk tilknytning (før 324) Stærk (gammel hovedstad) Regional, men med potentiale Mulighed for "ny start" Begrænset af traditioner/strukturer Stor, kejseren kunne forme byen Militærstrategisk var Byzantion ideel. Byen lå tæt på de konstant truede grænser langs Donaufloden og mod det persiske Sasaniderige i øst, hvilket muliggjorde hurtigere reaktion på kriser. Dens naturlige forsvarsværker – en halvø omgivet af vand på tre sider og med Det Gyldne Horn som en beskyttet havn – gjorde den yderst vanskelig at indtage. Kontrol over søvejene var ligeledes afgørende, ikke kun for handel, men også for flådens bevægelsesfrihed. Konstantins afvisning af andre potentielle steder som Serdica, på trods af indledende forberedelser, understreger den afgørende betydning af maritim adgang for hans vision. Dette peger på en langsigtet strategisk vision, der rakte ud over umiddelbare landbaserede trusler og omfattede imperiets maritime magt og logistik. Økonomisk var Byzantion en guldgrube. Beliggenheden gav kontrol over de lukrative handelsruter mellem Europa og Asien samt mellem Sortehavet og Middelhavet. De østlige provinser var på dette tidspunkt generelt rigere og mere dynamiske end de vestlige, og en hovedstad her ville have direkte adgang til disse ressourcer og skatteindtægter. Valget var således ikke kun reaktivt (forsvar af grænser), men også proaktivt med henblik på at omdefinere imperiets fremtidige økonomiske og kulturelle tyngdepunkt. Det var en investering i Østens voksende betydning. Politisk og ideologisk gav Byzantion Konstantin mulighed for at skabe et "Nyt Rom" eller "Andet Rom". Han kunne forme byen i sit eget billede, fri for Roms gamle senatorklasses indflydelse og de traditioner, der kunne hæmme hans reformer. Nogle historikere mener også, at valget var en gestus over for de østlige provinser, der tidligere havde støttet hans rival Licinius, for at signalere deres betydning i det genforenede rige. Desuden var Konstantin personligt bekendt med regionen fra sin tid i Nicomedia.  Den religiøse dimension spillede også en rolle, om end dens præcise natur er omdiskuteret. Konstantin, der i 313 e.Kr . med Milano-ediktet havde sikret kristne religionsfrihed, så muligvis en chance for at etablere en hovedstad, der fra starten kunne præges af den nye, fremvoksende tro, selvom byen i de første mange år bar tydeligt præg af synkretisme og romersk kejserkult. Fødslen af Konstantinopel: Fra vision til virkelighed Efter beslutningen i 324 e.Kr . gik et enormt byggeprojekt i gang. Det gamle Byzantion blev fundamentalt transformeret og udvidet. Nye, imponerende bymure blev opført, hvilket firedoblede eller femdoblede byens areal og skabte plads til den forventede befolkningstilvækst. Inden for disse mure rejste sig en ny metropol, designet til at afspejle og understøtte den kejserlige magt. Centrum i det nye Konstantinopel blev Forum Constantini, et cirkulært forum prydet med en mægtig porfyrsøjle. På toppen af søjlen tronede en kolossal statue af Konstantin, muligvis fremstillet som solguden Apollon eller Sol Invictus, hvilket afspejler Konstantins komplekse religiøse tilhørsforhold på dette tidspunkt. Ifølge senere traditioner blev en blanding af hedenske og kristne relikvier, herunder angiveligt stykker af Jesu kors og Noahs økse, nedlagt i søjlens fundament – et symbol på byens synkretistiske begyndelse. Tæt ved forummet lå Det Store Palads, et vidtstrakt kompleks, der skulle huse kejseren og hans hof. Forbundet med paladset var Hippodromen, en enorm arena til hestevæddeløb og offentlige forestillinger, der kunne rumme titusindvis af tilskuere. Hippodromen var ikke kun et underholdningssted, men også en vigtig politisk scene, hvor kejseren viste sig for folket. Den blev overdådigt udsmykket med spolia  – kunstværker og monumenter hentet fra andre dele af riget, såsom den berømte slangesøjle fra Delfi og egyptiske obelisker. Denne bevidste brug af genbrugte elementer tjente ikke kun et æstetisk formål, men var en magtdemonstration, der symbolsk overførte Roms og den klassiske verdens prestige og autoritet til den nye hovedstad. Det var en måde at "bygge" historie og legitimitet hurtigt på. Brede, kolonnadeprydede gader, som den centrale akse Mese, gennemskar byen. Akvædukter og store underjordiske cisterner blev anlagt for at sikre en stabil vandforsyning til den voksende befolkning. For at tiltrække indbyggere, både adelige og almindelige borgere, tilbød Konstantin landtildelinger og gratis madrationer. Kirker begyndte også at skyde op. Hagia Irene (Hellig Fred) regnes ofte for en af de første store kirker, enten nybygget eller kraftigt udvidet af Konstantin, og den fungerede muligvis som byens første katedral, indtil Hagia Sophia (Hellig Visdom) senere blev opført. Sozomen, en kirkehistoriker fra det 5. århundrede, beretter, at Konstantin opførte mange "huse for bøn". Indvielsen den 11. maj 330 e.Kr . var kulminationen på seks års intensivt byggearbejde og fyrre dages uafbrudte festligheder. Ceremonierne bar præg af en fascinerende blanding af traditionelle romerske (hedenske) og nye kristne elementer.  Der var processioner, hvor kristne præster deltog, og byen blev ifølge nogle kilder viet til Theotokos (Jomfru Maria). Valget af indvielsesdagen, den 11. maj, var også symbolsk, da det var festdagen for Sankt Mocius, en lokal martyr fra Byzantion, der led døden under Diocletians forfølgelser. Dette var et bevidst forsøg på at skabe en kristen forbindelse til byens stedbundne historie og give den nye kristne hovedstad en lokal helgenbeskytter, hvilket kunne styrke den lokale kristne identitet og accept. Samtidig var der tydelige hedenske eller synkretistiske træk. En forgyldt træstatue af Konstantin, der holdt en figur af Tyche (byens skytsgudinde for held), blev båret i triumf i en solvogn gennem Hippodromen og modtog kejserens hyldest. Som nævnt var statuen på Forum Constantini sandsynligvis en fremstilling af kejseren som en solgud. Eksisterende hedenske templer på byens akropolis blev ikke nødvendigvis fjernet med det samme, og et nyopført Capitolium havde en klar hedensk karakter. Denne blandede religiøse karakter afspejler Konstantins pragmatiske politiske strategi: at appellere til både hedenske og kristne undersåtter i en overgangstid for at sikre bred opbakning til sin nye hovedstad og sit styre. Det var en hårfin balancegang for at opnå enhed i et religiøst splittet imperium. Umiddelbare følger: Et nyt magtcentrum etableres Grundlæggelsen af Konstantinopel fik øjeblikkelige og dybtgående konsekvenser for Romerrigets administrative og politiske landskab. En ny kejserlig administration måtte etableres i den nye hovedstad, hvilket indebar en betydelig flytning af embedsmænd, personale og ressourcer. Konstantin selv gennemførte reformer af administrationen, blandt andet ved at adskille den civile og militære myndighed mere klart og erstatte den ene magtfulde praetorianske præfekt med regionale præfekter, der kun havde civil autoritet. Et centralt element i bestræbelserne på at gøre Konstantinopel til et "Nyt Rom" var oprettelsen af et senat i byen. Dette senat bestod oprindeligt af romerske senatorer, der valgte at flytte østpå (lokket af tilbud om jord og gratis korn), suppleret med lokale embedsmænd og nye mænd, som kejseren ophøjede. I begyndelsen havde senatet i Konstantinopel dog begrænset magt og mindede mere om et byråd for en storby end om det ærværdige senat i Rom. Dets status blev styrket under Konstantins søn, Constantius II, men det forblev primært et rådgivende organ og et instrument for kejserlig politik snarere end en uafhængig magtfaktor på linje med, hvad senatet i Rom engang havde været. Oprettelsen var i starten mere en symbolsk handling for at give den nye by den nødvendige prestige. Dets gradvise vækst i betydning afspejlede Konstantinopels egen voksende rolle som imperiets de facto politiske centrum. For byen Rom var konsekvenserne mærkbare. Selvom Rom bevarede sin enorme symbolske betydning som imperiets moderby og centrum for den latinske kultur, mistede den sin status som det primære politiske og administrative kraftcenter. En betydelig del af den livsvigtige kornforsyning fra Egypten, der havde brødfødt Roms store befolkning, blev nu omdirigeret til Konstantinopel.  Mange senatorfamilier valgte enten at flytte til den nye hovedstad eller foretrak at opholde sig på deres store landsteder frem for i en by, der ikke længere var i begivenhedernes centrum. Dette, kombineret med mindre kejserlig investering i nye monumentale byggerier (med undtagelse af kirker), førte til et gradvist fald i Roms befolkningstal og økonomiske aktivitet i løbet af det 4. århundrede og fremefter. Den gradvise "dræning" af ressourcer – korn, senatorer, kejserlig opmærksomhed – fra Rom til Konstantinopel var en afgørende faktor i Roms langsomme transformation og relative nedgang.  Det var ikke et pludseligt kollaps for den gamle hovedstad, men en tydelig forskydning af imperiets tyngdepunkt, der på sigt skulle bidrage til Vestromerrigets større sårbarhed.

Taksim og Sishane metrostationer er lukket ned på årsdagen for Gezi Park-oprøret den 31. maj 2025 - en dag der i år falder sammen med yderligere anholdelse af en lang række oppositionspolitikere. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Det er Istanbul-guvernøren, regeringens håndlanger i Istanbul, har i dag annonceret nedlukningen af metrostationerne Taksim og Sishane. Det betyder at metro-, sporvogne og funicular-linjer til og fra Taksim fra lørdag den 31/5 2025 kl. 15 er lukkede. Metrolinjen M2 vil køre uden at stoppe ved de to stationer. Fredag og lørdag blev en række borgmestre og politikere fra oppositionspartiet CHP arresteret. Dette brutale skridt tolkes bredt som endnu et forsøg på at kvæle regeringens politiske modstand - og et bevis på at den nuværende tyrkiske regerings hensigt om at eliminere oppositionen og konsolidere magten er tydelig. Der vil være et gigantisk opbud af kampklart politi på gaden i og omkring Taksim. Oplever du optræk til uroligheder hvor du er, bør du omgående søge væk. Læs indlægget For en sikkerheds skyld Gezi-protesterne i 2013 var et folkeligt oprør mod indskrænkning af frihed, politivold og stigende autoritarisme. Politiets voldsomme reaktion dengang – med teltafbrændinger og tåregas – udløste en vrede, der lever videre. Med fængslingen af oppositionsledere får Gezi-årsdagen en endnu skarpere, men også uundgåelig, betydning: Den er en dag for vedvarende folkelig modstand mod et demokrati under belejring . Dagens metro-lukning er “indtil videre”.

Den 29. maj er en af verdenshistoriens vigtigste datoer. Det var på denne dag i 1453, at Det Byzantinske Rige – og i forlængelse heraf Romerriget – helt og aldeles ophørte. - støt mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul På denne skelsættende dag brød osmannerne, under ledelse af Sultan Mehmed II, gennem Konstantinopels bymure og invaderede byen. Dette ændrede magtbalancen i regionen markant og havde vidtrækkende konsekvenser for resten af Europa. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det endelig osmannerne at bryde gennem byens mægtige mure, som de massivt havde bombarderet med tidens største kanoner. Nogle hævder dog, at en ulåst dør ved havmuren gav osmannerne det afgørende gennembrud. Teorien og debatten om den ulåste dør blussede op igen, efter at Elon Musk i 2022 omtalte den i et tweet – en påstand der dog hurtigt er blev afvist af flere internationale historikere. Jeg ved desværre ikke hvem der har lavet denne video. Selvom det billede, osmannernes efterkommere forsøger at tegne af tiden omkring den 29. maj 1453, er noget romantiseret, var virkeligheden langt fra sådan for de tusindvis af mennesker, der havde søgt tilflugt i Hagia Sofia. Uanset køn blev de voldtaget og myrdet af de erobrende soldater i tre dage efter Konstantinopels fald. De sidste kampe siges at have fundet sted i nabolaget Fener omkring Maria af Mongolernes Kirke, hvor flere kilder fortæller om 'de tapre byzantinske soldater', der sloges mod den invaderende fjende. Nogle kilder fortæller også, at det var her, man fandt liget af kejser Konstantin XI, den sidste kejser af Det Byzantinske Rige. På den tredje dag efter invasionen red Sultan Mehmed II sejrrigt ind i byen og til Hagia Sofia, hvor han skal have udtalt: "Byens bygninger tilhører mig". Hagia Sofia var herefter en moské, indtil Atatürk i 1930'erne gjorde den til et museum, der, indtil den tyrkiske nationalistiske neo-osmanniske regering omdannede stedet endnu engang til moské i 2020, rangerede den blandt de tre mest besøgte museer i verden. (I 2024 blev en del af Hagia Sofia ( galleriet) genåbnet som et museum). Konstantinopels fald den 29. maj 1453 markerede begyndelsen på en ny æra: Den osmanniske æra. I de næste århundrede formede denne æra mange af de kulturelle, politiske og religiøse grænser, vi ser i dag. Selvom de osmanniske sultaner ikke længere sidder på magten, er deres bedrifter, togter og sejre blevet grundlaget for den nuværende nationalistiske, neo-osmanniske regerings fortælling om, hvad 'det at være tyrkisk' indebærer. Erobringen af Konstantinopel markeres stadig med forskellige kulturelle arrangementer over hele byen. Læs også: Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Istanbuls Blodige kirke: Den eneste tilbageværende byzantinske kirke Istanbul: Oplevelser for familier, børn og unge Istanbul Bymur udendørs oplevelsesmuseum

Man kommer langt med at kende et par grundlæggende tyrkiske ord og fraser. Det er lidt som en dåseåbner: De lokale forstår, at du måske virkelig har en interesse i Tyrkiet og den tyrkiske kultur – ud over bare sol, museer og fest. det er helt gratis at bruge mitistanbul.dk - men du må meget gerne støtte med et mindre beløb ! - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Tyrkere sætter nemlig enorm stor pris på, når besøgende gør en indsats for at tale deres sprog, uanset hvor få ord det end så måtte dreje sig om. Her på bloggen har jeg en lang række ' sprogklasser ' inden for forskellige kategorier (lige fra at gå på restaurant til at gå på date). Her har jeg dog samlet lidt fra alle indlæggene og skabt en liste over de måske mest essentielle tyrkiske ord og fraser, som enhver turist bør kende. I Tyrkiet elsker man tests og eksaminer. Faktisk har man eksaminer i tyrkiske skoler helt ned fra de små klasser – og i gymnasiet og på universitetet er det næsten månedligt. Så jeg synes at du også lige bør få dig en hurtig eksamen - sådan får at ferie-integrere dig lidt. Denne eksamen er til sidst i indlægget – og er en eksamen med karakterer inden for den danske 12-skala. Spørgsmålet er så, om du kan bestå... hmmmmmm Held og lykke! Grundlæggende hilsner og høflighed Merhaba (MÆR-ha-ba) – Hej / Goddag Den mest almindelige og venlige måde at hilse på. Teşekkür ederim (te-sjæk-KYR æ-dæ-REM) – (Mange) Tak Et absolut must-know! Brug det ofte. Lütfen (LYT-fæn) – Vær så venlig / Venligst Nyttigt, når du beder om noget. Evet (ÆV-æt) – Ja Hayır (HA-ja'r) – Nej Pardon (par-DON) – Undskyld / Beklager Bruges ofte, hvis du støder ind i nogen eller skal fange nogens opmærksomhed. I butikken eller restauranten Ne kadar? (næ KA-dar) – Hvad koster det? / Hvor meget? Uundværligt, når du handler eller spørger til priser. Afiyet olsun (a-FI-æt ol-SUN) – Velbekomme / Bon appétit Dette siger man til en person, der er i gang med at spise eller lige har nydt et måltid, en snack eller en drik. Som svar kan man sige "Eline sağlık" (må din hånd være sund) til den, der har tilberedt maden. Tidspunkter på dagen Günaydın (GYUN-ay-din) – God morgen İyi akşamlar (EE ak-SJAM-lar) – God aften İyi geceler (EE ge-djæ-LER) – God nat Når du tager afsked Güle güle (GY-læ GY-læ) – På gensyn / Farvel Dette siger den person, der BLIVER tilbage, til den person, der går. Hoşça kalın (HOSH-tja ka-LIN) – Farvel / Bliv ved med at være god Dette siger den person, der GÅR, til den person, der bliver tilbage. Hvis du ikke forstår Anlamadım (AN-la-ma-dem) – Jeg forstod ikke (fortid) Dette er ofte mere almindeligt i daglig tale end "Anlamıyorum" (Jeg forstår ikke, i nutid), da det refererer til, at du ikke forstod det, der lige blev sagt. Anlıyorum (AN-li-YO-rum) - Jeg forstår (bruges fx hvis man ER begyndt at forstå) Türkçe bilmiyorum (TURK-tje bil-mi-YO-rum) – Jeg taler ikke tyrkisk Nyttigt, hvis du har brug for at forklare din sprogbarriere. Lütfen tekrar edin (LYT-fæn tæk-RAR æ-DIN) - Gentag venligst Er du nu parat til at tage din tyrkiske sprog test? Man består normalt ved karakteren "02"

Gemt væk i Istanbuls brogede Fener-kvarter finder man en kirke med en dramatisk historie: Den Blodige kirke, eller Maria af Mongolernes Kirke . Denne ortodokse kirke skiller sig ud ved at være den eneste byzantinske kirke i Istanbul, der overlevede uden at blive omdannet til moské. Find vej - Vær med til at støte mitistanbul.dk med et lille beløb - lyt til Samtaler fra Istanbul - Book en Mit Istanbul Byvandring Kirken, oprindeligt kendt som Panagia Mouchliotissa, har rødder tilbage til det 7. århundrede, men fik sin nuværende form i det 13. århundrede. Det var prinsesse Maria Palaiologina, datter af den byzantinske kejser Michael VIII Palaiologos, der stod for en markant ombygning. Ifølge historiske kilder blev Maria Palaiologinas gift med Abaqa Khan (den anden mongolske hersker, ilkhan), som et led i en politisk strategi fra hendes far. Det var primært et arrangeret ægteskab, der havde til formål at sikre en alliance mellem det byzantinske rige og det mongolske Ilkhanatet. Efter Abaqa Khans død, vendte Maria Palaiologinas tilbage til Konstantinopel. En legende fortæller, at hun før sin afrejse fra Mongoliet modtog en åbenbaring fra Jomfru Maria, der befalede hende at bygge en kirke og et kloster, hvor hun boede indtil sin død. Tilnavnet "den blodige kirke" stammer fra Konstantinopels fald i 1453. Historier fortæller, hvordan en stor gruppe byzantinere søgte tilflugt i kirken, da de osmanniske soldater indtog byen og fik 3 dage af sultanen til at 'gøre hvad de vil'. Kvinder blev voldtaget, mænd massakreret og blodet flød i kirkerummet. Hvorvidt massakren fandt sted, er omdiskuteret, men fortællingen har sat sit præg på kirkens historie - og lignende historier findes også fra Hagia Sophia. En anden historie fortæller, at det var her omkring kirken, at den sidste gruppe byzantinske soldater tappert kæmpede mod de erobrende osmannere. Blandt de mange legender om erobringen, siges det, man fandt liget af den byzantinske kejser Constantine XI, blandt disse tapre soldater. Kirkens "blodige" fortid, kombineret med historien om stedet blev givet til en græsk arkitekt familie, der modtog stedet som en gave, efter at have bygget bygget Fatih Moske og Bayezid II Moskeen, bidrager efter min mening til en fascinerende fortælling om, hvorfor efterfølgende adskillige osmanniske forsøg på at omdanne kirken til en moské mislykkedes. Find vej:

Indlægget diskuterer problemer med at veksle danske penge. Tyrkiet og kommer med gode brugbare alternativer. Kort & kontanter - Hvorfor er DKK svære at veksle - Nationalbanken siger - Løsninger - Gode tips - Note - støt mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Det kan være lidt af en udfordring, at veksle danske kroner til den tyrkiske lira (TRY) når du står i Istanbul. Mens det de seneste par år er blevet super udbredt at bruge kort eller digitale betalingsmetoder over det meste af Istanbul (Covid-19 pandamien speedede udviklingen op), så kan der stadig være situationer, hvor kontanter er nødvendige. Og så er det, at du finder ud af, at det ikke er helt lige til, at finde et vekslingsbureau eller en bank der vil veksle dine medbragte danske kontanter. Hvorfor Er Danske Kontanter Svære at Veksle? Ifølge Nationalbanken (link åbner i nyt vindue), er der begrænsede muligheder for direkte omveksling af danske kontanter i udlandet. Den danske valuta er en relativ lille og sjælden valuta, og holdt sammen med stramme hvidvaskningsregler kan de derfor være svære for vekslingsbureauer og banker, at komme af med igen. Nationalbanken fremhæver, at det ofte kan være lettere og mere økonomisk at foretage elektroniske overførsler eller bruge internationale kreditkort. Disse alternativer kan samtidigt også undgå høje gebyrer og dårlige vekselkurser, som kan være forbundet med fysisk valutaomveksling i Istanbul og det øvrige Tyrkiet. Løsninger for Rejsende Kontanter: Hvis du absolut ønsker du at tage kontanter med herned, kan jeg kun anbefale dig at veksle en del af rejsebudgettet til en mere almindeligt accepteret valuta, som f.eks. Euro eller USD, før du tager afsted. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima, ændrer tingene sig hurtigt og ofte fra dag til dag. Måske siger et vekslingsbureau OK til at veksle danske kroner om mandagen men nægter at røre ved kronen om tirsdagen - og hvis de gør, kan det være til en voldsom kurs. Med andre ord: Insisterer du på at tage kontanter med for at ville veksle hernede, så skal det være Euro, USD eller Britiske Pund Sterling Kort & digitalt Jeg vil opfordre rejsende til Istanbul og det øvrige Tyrkiet, at bruge kort eller elektroniske betalingsmidler. Kreditkort, debit-kort og mobile betalingsapps er accepteret stort set over alt, men skal du bruge kontanter, så kan du hæve dem i pengeautomater overalt i Tyrkiet. Jeg hører ofte at gebyrerne er mindre i de tyrkiske statsbanker (se note), da jeg ikke bruger danske kort, kan jeg ikke verificere det. Familie og venner på besøg, bruger Revolut, og hører gang på gang at dette skulle være den bedste kurs. Gode tips Tag et par forskellige kort (debit/kredit) med. Et hovedkort og et andet 'nød' kort. Hvis nu der skulle ske et eller andet uventet. Kontanter bruges ofte på markeder/basarer, gade handlen og i den private kollektiv trafik (Dolmus, Minibus osv). Du kan også bruge kort på markeder, men så er der ikke meget at prutte om i prisen. Skal du hæve eller veksle penge, så gør det i bankernes åbningstider på hverdage. Om aftenen og i weekender og helligdage, helgarderer bankerne sig nemlig mod eventuelle udsving - de vil jo ikke miste noget - hvilket betyder at kursen ikke er super. Mastercard can bruges som 'rejsekort' i metroen og færgesejlads i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din kortudsteder om gebyrer. Note: Statsejede banker i Tyrkiet er Vakifbank, Halkbank, Ziratbank og PTT. Det rygtes at det skulle være billigere at hæve kontanter i den tyrkiske stats banker, men det har jeg ingen beviser for! Tal med din kortudsteder i Danmark og om de anbefaler noget!

Selvom Istanbul synes propfyldt med religiøse bygninger i form af moskeer, er Danmarks 'helligheds-tæthed' relativt højere. Pudsigt statistik om kirketårne vs. minareter. Kilder og noter - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring -   facebook  - instagram  - bluesky Når man slentrer gennem Istanbuls menneskemylder, lyden af kald til bøn, de majestætiske minareter der strækker sig mod himlen – ja, så er det faktisk svært ikke at få indtrykket af, at byen simpelthen bugner  med moskeer. Hver en krog synes at gemme på endnu et smukt, og ofte historisk bedehus. Man tænker jo nærmest, at antallet at moskeer i det moderne Istanbul må være astronomisk! Men hold nu fast! For her kommer en pudsighed, der måske lige vender dit indtryk lidt på hovedet, eller i det mindste fremprovokerer et lille undrende nu-ved-jeg-det "hmm". For selvom Istanbul føles som bedehuses absolutte højborg, så overgås byen faktisk – befolkningsmæssigt set – af et land i det fjerne nord: Danmark! Ja, du læste rigtigt. Vort eget lille, flade land kendt for smørrebrød, cykler og andelsbevægelsen, huser et overraskende stort antal kirker. Faktisk er der i Danmark – primært tilhørende folkekirken – omkring 2.340 kirker [1, 2]. Til sammenligning anslås det, at der er over 3.000 moskeer i Istanbul*. Ved første øjekast vinder Istanbul altså på antal. Men! Når vi tager befolkningstallet i betragtning, bliver billedet pludselig et andet: Befolkningstal Danmark (1. januar 2025): ≈5.992.734 [3] Istanbul (31. december 2024): ≈15.701.602 [4] Og så den overraskende udregning af antal bedehuse pr. indbygger: jeg er ikke matematiker, så med hjælp fra nogle ingenørstuderende på mit arbejde, fik jeg sat denne udregning sammen - der så danner grundlag for dette indlæg. Selvom et præcist, officielt tal for antallet af moskeer i Istanbul kræver research hvor jeg umiddelbart ikke har adgang, peger de tilgængelige oplysninger på en klar tendens: der er relativt set flere folkekirker pr. indbygger i Danmark end der er moskeer pr. indbygger i Istanbul. Så når synet og lyden af Istanbuls mange moskeer næste gang imponerer eller ligefrem overvælder dig, så husk denne pudsighed fra nord: Danmark er, statistisk set, 'tættere på himlen', - sådan bygningsmæssigt set, per indbygger. Kilder og noter [1, 2] Folkekirken.dk  & Kristeligt Dagblad [3] Danmarks Statistik ) [4] Wikipedia , baseret på TÜİK-data - OBS, tal for april 2025 vil være en smule højere. * Note: Antallet af moskeer i Istanbul er baseret på generelle vurderinger fra tyrkiske medier og den generelle opfattelse, da et præcist officielt tal ikke er bredt tilgængeligt fra Diyanet (Tyrkiske religionsministerium) eller IBB (Istanbul Storkommune).

Dette indlæg handler om Ayran, den traditionelle tyrkisk drik der ofte kaldes Tyrkiets nationaldrik. Den er nærende, forfriskende og populær i varmt vejr, efter træning og som et glimrende middel mod tømmermænd. - støt mitistanbul.dk !  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Hvis du nogensinde har været i Tyrkiet eller besøgt en tyrkisk restaurant i Danmark, er du højst sandsynligt stødt på drikken ayran. Denne traditionelle drik har været en del af tyrkisk kultur i flere hundrede år og er kendt for sine sundhedsmæssige fordele og kølende egenskaber. Man mener, at ayran kom til Tyrkiet fra Centralasien, hvor nomader brugte yoghurt og vand som en simpel måde at genoprette væsketab under de varme, tørre somre. Med tiden blev ayran en uundværlig del af tyrkisk kultur og kulinariske traditioner. Udover at være en lækker tørstslukker har ayran også mange andre fordele for kroppen. De fleste tyrkiske kosteksperter vil erklære ayran som en god kilde til protein, calcium og probiotika. Yoghurten, der udgør basen af drikken, indeholder nemlig disse næringsstoffer, som er vigtige for en sund fordøjelse og stærke knogler. Ayran er også kendt for at have en rehydrerende virkning på kroppen. Når du sveder på en varm dag eller efter træning (eller har nydt lidt for meget raki aftenen før), mister kroppen både væske og elektrolytter. Ayran hjælper med at genopfylde dette! Smagsmæssigt kan ayran måske være lidt af en overraskelse første gang. Den salte smag kan være anderledes, end hvad du måske er vant til eller forventede. Det er ikke lige kærnemælkskoldskål. Der er også forskellige variationer, du kan prøve. På en typisk tyrkisk lokanta vil du sikkert kunne få en açık Ayran – altså en hjemmelavet ayran, der står og snorrer i en limonadelignende maskine. Nogle mennesker tilføjer mynte eller agurk for at give drikken en ekstra dimension af smag og friskhed. Uanset om du vælger den traditionelle version eller en af disse variationer, vil du med sikkerhed nyde ayrans forfriskende egenskaber.

I dette indlæg har jeg samlet en række tips til dig, der planlægger et besøg til Europas største metropol, Istanbul . Konsulatets telefonnummer - Sundhedsforsikring - Planlæg - jordskælv - Penge - Transport - Sprog - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky I dette indlæg har jeg lavet en liste over nogle af de ting jeg oftest bliver spurgt om. Udover nedenstående tips, kan det være en god idé også at tage et kig på: Rejseklar: Spørgsmål om påklædning , Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Konsulatets telefonnummer Det er en god idé at skrive telefonnummeret og adressen på det danske konsulat i Istanbul ned på en post-it og klistre den på din passets sidste side. Forhåbentlig får du ikke brug for det, men skulle uheldet være ude, og du har brug for assistance, så har du oplysningerne ved hånden: Det Danske General Konsulat, Istanbul: Tel +90 (0) 212 359 1900  tyrkiet.um.dk Hent også UM appen ‘Rejseklar’, der hvor du henter apps til din mobiltelefon og tilmeld dig danskerlisten. Synes der optræk til protester/demonstrationer af enhver art, bør du omgående søge væk fra området. Udover en rundhåndet brug af tåregas, vandkanoner og gummikugler, er politibrutalitet- og vold ved demonstrationer desværre også en del af pakken. For en sikkerheds skyld Sundhedsforsikring Vær opmærksom på, at din sundhedsforsikring er gyldig. Hverken det gule eller det blå EU-sundhedskort er gyldigt i Tyrkiet. Kontakt din bank eller dit forsikringsselskab – eller overvej de specialiserede rejseforsikringsselskaber. Istanbul byder på et hav af privathospitaler med fremragende service og mulighed for hjælp på flere sprog, men det kan hurtigt blive dyrt. Derfor, sørg for at have en forsikring på plads! Planlæg oplevelser – med måde Det er en god idé at planlægge, hvad du gerne vil se og opleve, og arrangere det sådan, at du ikke skal bruge flere timer på transport tværs over denne millionby. For eksempel kan et besøg på krydderibasaren og Tahtakale-markedet kombineres på samme dag – måske med et stop i Den Store Basar. Museerne ved Sultanahmet-pladsen (Blå Moské, Topkapi-paladset, Hagia Sophia) kræver flere timer hver, men ligger tæt på hinanden. Planlæg med måde, men gør plads til det impulsive – Istanbul er i høj grad en by, der drives af impulsivitet. Rejsetips: Planlæg din Istanbul-tur , Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Jordskælv Det er videnskabeligt umuligt at forudsige hvor og hvornår et jordskælv rammer. Der florerer mange rygter startet af forskellige ‘charlatans’ - men det nytter ikke at lytte til dem.. det er nemlig 100% fup og fidus! Når det så er sagt, så ved man, statistisk set, at Istanbul rammes af et stort jordskælv i løbet inden år 2050. Derfor, hvis du planlægger en rejse til et område med mere seismisk aktivitet end i Danmark (læs Tyrkiet), er det en god idé at tage nogle simple og enkle forholdsregler, så du kan slappe af og nyde dit ophold og dine oplevelser i stedet for unødigt at gå rundt og bekymre dig. 7 Tips: Jordskælvsforberedelse for turister til Istanbul og Tyrkiet Penge Det bliver sværere og sværere at veksle danske penge i Tyrkiet, og hvis det lykkedes dig, er kursen højest tænkelig ikke særlig god. Hvis du vil have kontanter, så tag USD eller EURO med - eller veksl i Danmark før du tager afsted - eller brug dit kort i en hæveautomat hernede. For jeg anbefaler dig at bruge dit betalingskort (Visa/Mastercard) i Istanbul. Tal med din bank/kortudsteder om eventuelle gebyrer for brug af dine kort i udlandet, herunder ved hæveautomater. Sørg for at have flere forskellige kort med og efterlad et på hotelværelset i sikkerhed, for skulle du miste et kort eller glemme din pin-kode, har du stadig et reservekort. Rejseklar: Undgå problemer med veksling af DKK i Istanbul Billeje – ja eller nej? Ærligt talt er det en dårlig idé at leje en bil, medmindre du planlægger at besøge yderområderne af Istanbul. Trafikken i Istanbul er overvældende, og trafikreglerne synes kun at blive overholdt, når det gavner den enkelte bilist. Derudover er der konstant bilkøer i hele Istanbul samt problemer med at finde parkering. Jeg har skrevet et indlæg om transport i Istanbul, som jeg vil anbefale dig at læse. Sådan kommer du bedst rundt: Istanbul Transpor Sprog Chokerende for Europas største metropol - og en af verdens mest besægte storbyer, så er det ikke meget engelsk der bliver brugt i Istanbul. Lige fra handlende, over myndighederne til taxachaufførerne og almen-information. Jeg vil derfor anbefale dig at lære nogle grundlæggende tyrkiske ord og fraser, da det med garanti vil give dig en oplevelse med endnu mere imødekommenhed fra både handlende, tjenere og lokale på gaden." Der ringes ind til sprogklasse på mitistanbul.dk Tag masser af fotos & video - de kan nemt redigeres & deles med CapCut (affiliate)

Du kender det sikkert: man besøger en restaurant, hvor tjenerens engelskkundskaber måske matcher dine egne tyrkiske. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Derfor har jeg sammensat en liste med fem nyttige restaurant-udtryk. Vær opmærksom på, at denne liste på ingen måde er fuldkommen, og den beskriver heller ikke de mulige svar, du eventuelt vil kunne høre. Langt de fleste ansatte i restaurationsbranchen i de typiske turistområder har dog grundlæggende engelskkundskaber. Du vil ikke desto mindre opleve en mere ligefrem og hjertelig modtagelse og reaktion, hvis du forsøger dig med et par tyrkiske gloser. Hej!:  Når du ankommer til en restaurant, kan du sige "Merhaba"  (udtales: mer-ha-ba'hr), som betyder "hej". Det viser høflighed og vil gøre din værts eller tjeners arbejde nemmere. En menu, tak:  Når du ønsker at se en menu, kan du sige "Bir menü lütfen"  (udtales: bi:r mæ-ny lyt-fen), hvilket betyder "en menu, tak". Og vupti, du får et menukort i hånden. De fleste restauranter har heldigvis billeder af retterne ved siden af navnene – eller et menukort oversat til engelsk via Google Translate. Hvad anbefaler du?:  Hvis du ønsker at få anbefalinger fra tjeneren, kan du spørge "Ne önerirsiniz?"  (udtales: ne ø-ne-ri-rsi-nez?), som betyder "hvad anbefaler du?". Tjeneren vil sandsynligvis være glad for at give dig nogle anbefalinger til restaurantens specialiteter. ... Om du så forstår, hvad tjeneren tegner og fortæller – det er selvfølgelig et helt andet godt spørgsmål. Jeg vil gerne bestille:  Når I er klar til at bestille, kan I sige "Sipariş vermek istiyorum"  (udtales: si-pa-rysh ver-mek is-ti-yo-rum). Det betyder "jeg vil gerne bestille". Regningen, tak:  Når du er færdig med at spise og ønsker at betale, kan du bede om regningen ved at sige "Hesap lütfen"  (udtales: hæ-sap lyt-fen). Du vil sikkert høre de ansatte på restauranten sige Afiyet Olsun  (udtales: Afi-æt ol-sun), som betyder noget så skønt som: 'Velbekomme dig' :-) Du skal ikke være bange eller genert for at prøve disse udtryk af. Øv dig på udtalen for at få mest muligt ud af dine restaurantoplevelser. Og som skrevet øverst i indlægget, så er der mange andre udtryk, du kan benytte, når du besøger en restaurant i Tyrkiet, men i dette indlæg finder du de oftest benyttede. Hvis du vil lære mere Tyrkisk kan jeg anbefale Preply (affiliate link) Sprogklassen: Tyrkiske udtryk i når du shopper Sprogklassen: Sådan dater du en tyrker - på tyrkisk Sådan går du på tyrkisk Meyhane 9 mad-stops i Kadikoy - Istanbuls spise-skat-kammer