I dette indlæg tager jeg et kid på et af Istanbuls mange små pudsigheder og i dette tilfælde, en hemmelighed dog uden egentligt at være det: Den grønne sten ved Sehzade Moskéen, centrum af det gamle konstantinopel . Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul Find vej - i nærheden Forestil dig en solrig eftermiddag i Istanbul. Du vandrer gennem Fatih-bydelens brostensbelagte gader og gyder, lyden af muezzinens bøn blander sig med den livlige snak fra de lokale og forbipasserende bilers evendelige dytten. Pludselig, i det sydlige hjørne af Sehzade Moskéens ydre mur, fanger en grøn marmorstensøjle dit blik. En stensøjle, der ved første øjekast ligner en hvilken som helst anden sten, men som gemmer på en pragtfuld historie. Denne grønne marmorsøjle, er nemlig ikke bare en hvilken-som-helst grøn marmor stensøjle. Den har en diameter på 38 cm og en højde på 'sølle' 128 cm, står stenen næsten indmuret i moskeens ydermur og fortæller en spændende historie om Istanbuls fortid. For, det siges, at stensøjlen markerer centrum af det gamle Konstantinopel. Foto: Marts 2025 mitistanbul.dk Den eneste skriftlige kilde, der fortæller os om denne stens historie, er Evliya Celebis "Seyahatname" (Rejsebog) fra det 17. århundrede. I sin bog fortæller Evliya Celebi, at den legendariske arkitekt Sinan ønskede at bygge Sehzade Moskéen i byens centrum. Efter omhyggelige målinger inden for Konstantinopels bymure, fastslog han dette punkt som centrum og placerede en grøn søjle her. Men historien stopper ikke her. For i følge mundtlige overlevereinger skulle der nemlig allerede i Byzantinerrigets storhedstid, være placeret et tegn på dette sted, der markerede den gamle bys centrum. Så, da Sinan byggede Sehzade-komplekset, placerede han en grøn marmorsøjle oven på dette punkt, og dermed genoplivede han det gamle tegn for byens centrum. Søjle kunne engang drejes omkring sin lodrette akse ved hjælp af jernspindler i toppen og bunden, dette er i dag ikke muligt, grundet det hævede gadeniveau. Tag med på en mitistanbul.dk/byvandring og oplev denne og andre fantastiske interessante moskeer, gader, stræder og monumenter: Book en Fatih II Byvandring. find vej I nærheden: Restaureret & genåbnet: Zeyrek Cisternen i Istanbul Zeyrek Moskeen: En bid af historien Oplev: Valens Akvædukt i Istanbul Boza: En mundfuld tyrkisk vinterdrik hele året

Eyüp Sultan og Pierre Loti-bakken op ad Det Gyldne Horn i Istanbul byder på en unik atmosfære og udsigt. Eyüp er af mange betragtet som et pilgrimssted, mens Pierre Loti er agalapning og en fantastisk panoramaudsigt. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring  -   facebook  - instagram  - bluesky Eyüp Sultan og Pierre Loti-bakken er to fantastiske steder i Istanbul, der begge byder på oplevelser med en helt særlig atmosfære, stemning og en virkelig flot udsigt over byen. Eyüp Sultan-moskéen er et vigtigt helligt sted for pilgrimme og troende, mens Pierre Loti-bakken, som ligger lige ovenfor, er kendt for sin imponerende udsigt over Det Gyldne Horn. Du kan nemt starte turen med en af passagerfærgerne op ad Det Gyldne Horn. Færgerne afgår fra Kadıköy eller Üsküdar, og afhængigt af ruten er der forskellige stop undervejs, hvor du kan stige af og på. Du finder den aktuelle fartplan på Şehir Hatları – og du bruger dit Istanbul Kart som billet. Efter dit besøg kan du vælge at tage sporvognslinje T5, der kører langs Det Gyldne Horn, tilbage mod Eminönü. Du kan naturligvis kombinere sporvogn og færge, som det passer dig bedst, men personligt foretrækker jeg turen, som jeg beskrev tidligere. Når du ankommer til Eyüp Sultan, bør du tage dig tid til at gå rundt i kvarteret. Atmosfæren her er markant anderledes end i andre dele af Istanbul. Her er roligt, spændende og mange hyggelige caféer og spisesteder – og selvfølgelig mulighed for at købe souvenirs. Eyüp Sultan-moskéen og gravpladsen er et af byens mest hellige steder, og mange tyrkiske muslimer anser det for et vigtigt pilgrimsmål. Stedet er opkaldt efter Ebu Eyüp el-Ensari, en af profeten Muhammeds ledsagere. El-Ensari faldt ved Konstantinopels mure under et mislykket forsøg på at indtage byen i årene 674-678 (også kendt som "Den første arabiske belejring"). Ved moskéen kan man se, hvad der menes at være Ebu Eyüp el-Ensaris sidste hvilested. Pierre Loti-bakken er berømt for sin betagende udsigt over Det Gyldne Horn. Stedet har navn efter den franske forfatter og marineofficer Pierre Loti. Fra toppen kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt over Istanbul. Her er det oplagt at slappe af og nyde en kop te på de hyggelige caféer og restauranter. Der er to måder at komme op til Pierre Loti på: enten med kabelbanen eller ved at gå op gennem kirkegården. Kabelbanen er en bekvem og underholdende måde at nå toppen på, og du får en fin udsigt undervejs. Hvis du vælger at gå op ad bakken til Pierre Loti, skal du være opmærksom på, at det kan være lidt anstrengende – især i sommermånederne i Istanbul. Til gengæld bliver du belønnet med smukke udsigter og muligheden for at opleve den store gravplads, som stien snor sig igennem. På gravpladsen kan du finde den ‘grinende gravsten’. Ifølge legenden tilhører grinet og stenen en mand ved navn Hüseyin. Han var kendt lokalt for sit smittende grin, som alle omkring ham værdsatte, også hans hustru, der i spøg bemærkede, at ‘det grin bliver din død’. En dag sad Hüseyin på et kaffehus og fortalte vittigheder sammen med sine venner. Ironisk nok skete det, at en af dem sagde noget så morsomt, at Hüseyin ikke kunne stoppe med at grine; han sank sammen og døde – bogstaveligt talt af grin. Efter hans begravelse på Eyüp Gravplads begyndte de lokale at tro, at de kunne høre Hüseyin grine fra sin gravsten. Siden da har gravpladsen tiltrukket besøgende fra hele verden, der kommer for at se, om de kan høre latteren. Mange forlader stedet skuffede… men af og til er der nogen, der pludselig hører en latter fra gravstedet, og så genopstår mystikken.

Dette indlæg kigger jeg på nogle af de mest kendte og fungerende kristne meningheder i Istanbul, deres trosretning og hvornår og hvordan du kan deltage i deres kirkelige handlinger. Koncilet i Kalkedon -   Græsk Ortodokse Patriarkatskirke - Armenske Ortodokse Kirke - Skt Antonios Katedral - Union Church - links - ordforklaring - Find vej - - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring -   facebook  - instagram  - bluesky Det er nok ikke lige kristendom og gudstjenester der er den første tanke de fleste danner sig om Istanbul. Men tilbage i år 451 fandt koncilet i Kalkedon (nutidens Kadikoy, Istanbul) sted - hvilket blev et afgørende øjeblik i kristendommens historie. Koncilets formål var at adressere teologiske uenigheder om Kristi natur, der så resulterede i den kalkedonske definition , som erklærede, at Kristus har to naturer, både guddommelig og menneskelig, forenet i én person uden sammenblanding. Koncilet var betydningsfuldt, da det bidrog til at forme den ortodokse kristne doktrin og satte en standard for troen, som mange vestlige og østlige kirker fortsat følger i dag. Det medførte dog også splittelser, da nogle kirker, der ikke accepterede denne definition, skilte sig ud og dannede deres egne traditioner, hvilket førte til en varig indflydelse på den kristne verdens mangfoldighed - Den orientalsk ortodoks kirke (herunder den srmenske- og syrisk-ortodokse kirke). Den Græsk Ortodokse Patriarkatskirke Skt. Georgios Kirke (Saint George) er sædet for den økumeniske patriark af Konstantinopel. Denne kirke, beliggende i Fener-kvarteret, er et vigtigt centrum for den græsk-ortodokse kristendom. Gudstjenester/liturgien finder sted om søndagen fra kl. 9:00 til 12:00. Den Armenske Ortodokse Kirke Surp Asdvadzadzin ligger i Kumkapı og tjener som et åndeligt hjem for det armenske samfund i Istanbul. Gudstjenesterne/lirtigierne afholdes på armensk og skulle finde sted hver søndag kl. 10:30, kontakt kirken forud for dit besøg for at sikre plads og få yderligere information. Skt Antonios Katedral (St Anthony af Padua Cathedral) er den største romersk-katolske kirke i Istanbul og befinder sig på den livlige Istiklal-gade i Taksim, Beyoğlu. Messen foregår på engelsk og italiensk hver søndag kl. 10:00 og lørdag kl. 19:00. Kirken er kendt for sin varme modtagelse af besøgende, og alle er velkomne til at deltage i messerne. Den Protestante Kristne Kirke, Union Church of Istanbul er en international kirke, der tilbyder gudstjenester på engelsk. Beliggende i Beyoğlu, afholder kirken gudstjenester hver søndag kl. 11:15 (engelsk) og 13:30 (tyrkisk). Kirken, der har til huse i Det Hollandske Kapel på det Hollandske konsulat i istanbul. Uanset hvilken kirke du vælger at besøge, giver disse steder ikke kun mulighed for at deltage i religiøse ceremonier, men også for at opleve den levende kristne arv i denne megaby, der har været et vigtigt centrum for kristendommen gennem århundreder. Protestantisme har aldrig været en del af Konstantinopels DNA, da denne kristne fortolkning blev stiftet cirka 70 år efter Osmannernes erobring af Konstantinopel. Besøgende bør altid tjekke kirkerne for de seneste oplysninger om gudstjenestetider og eventuelle specielle arrangementer. Links: Den Armenske kirke Union Church Skt Jørgens økumeniske patriarkat Sakt Anthony Ordforklaring koncil ( Økumenisk koncil/synode): Betyder at representanter fra hele (den kendte) verden sætter sig sammen for at opnå enighed. Kirkemøde for hele kristenmheden- Økumenisk: I dag bruges begrebet af de ortokse kirke. Ogsp en del uafhænguge frikirker over hele verden bruger begrebet som en beskrivelse for at være 'favnende' eller 'den eneste'/'den fælles' Forskellen på den orientalske ortodokse (f.eks den armenske) og græsk ortodokse kirke: Den Orientalske Ortodokse Kirke og den Græsk Ortodokse Kirke adskiller sig teologisk ved Kristi natur. Den Orientalske kirke følger den miafysitiske doktrin, som ser Kristus som én natur, både guddommelig og menneskelig forenet. Den Græsk Ortodokse Kirke følger den kalkedonske definition, der fastslår to separate naturer. (illustrationen i toppen af indlægget er ai-generet) Find vej:

Mens vi i Danmark forberedte os til en juleaften med familien, var man ved at opstille en galge midt i Istanbul - til hvad der skulle blive Istanbuls og Tyrkiets sidste offentlige henrettelse. henrettelsespladsen - blodtørstig hævn - dinglede i timevis - i dag - historisk note - redaktionel note - foto note - book en Byvandring - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - vil du støtte mitistanbul.dk - facebook - instagram - bluesky Vi skriver den 24. december 1960. En dato, der ifølge beretninger har gnavet sig fast i mange istanbulboeres hukommelse med en isnende kulde, der ikke kun skyldtes vintervejret. På pladsen lige ved siden af den ellers så livlige og duftende Krydderibasar (Mısır Çarşısı) i Eminönü stimlede en voksende menneskemængde sammen. Ikke for at finde gode tilbud eller på anden vis lave en god handel, men for at se. For at deltage i et ældgammelt, brutalt ritual: en offentlig henrettelse. Manden i centrum for denne morbide opmærksomhed var kendt som Börekçi Ali, dømt for mord. Galgen stod som en rå, nøgen silhuet mod pladsens gamle bygninger – et varsel om den voldsomme ende, der ventede. Man kan næsten føle den særlige, anspændte stilhed, der må have sænket sig over mængden, kun brudt af enkelte host eller en hvisken; en blanding af frygt, afsky og en ubehagelig, dragende nysgerrighed. Det var både mænd, kvinder og børn, der var trådt sammen for at være vidne til denne form for blodtørstige hævnlyst og ydmygelse – det var en offentlig forestilling i døden, designet til at afskrække og indgyde respekt for loven, men uundgåeligt også en kilde til gys og væmmelse. Og ydmygelsen stoppede ikke ved selve henrettelsen. Den måske mest makabre detalje, der ofte knyttes til Börekçi Alis offentlige henrettelse i Istanbul i 1960, er den isnende efterhistorie: liget af den hængte mand blev efterladt dinglende i galgen i fem lange timer. Et uhyggeligt trofæ, et stumt vidnesbyrd om statens ultimative magt, udstillet for alle, der kom forbi det travle torv. En brutal understregning af, at en form for retfærdighed i sin mest nådesløse form var sket fyldest - tørsten efter hævn var slukket. Det er i skrivende stund kun knapt 65 år siden, at Börekçi Ali blev henrettet, og dermed satte punktum for offentlige henrettelser i Tyrkiet. I dag står man på den selv samme plads ved krydderibasaren i Eminönü, og kontrasten er slående. Luften summer af liv, af råb fra sælgere, af duften af krydderier og ristede kastanjer og til lyden fra den dyttende trafik og de tudende færger. Mennesker haster forbi, shopper, griner, tager billeder – uvidende om, at de måske træder på den selvsamme jord, hvor galgen engang kastede sin sidste lange skygge. Det er blandt andet skjulte historier som denne, dette mørke lag under den pulserende overflade, der gør stedet i Eminönü så fascinerende. Historisk note: Eminönü betyder "foran retfærdigheden". Den sidste henrettelse i Tyrkiet fandt sted i oktober 1984. Siden da er ingen dødsdomme blevet fuldbyrdet. Tyrkiet har også ratificeret internationale konventioner, der forbyder dødsstraf under alle omstændigheder. 2002: Dødsstraffen blev afskaffet for fredstidsforbrydelser. 2004: Dødsstraffen blev fuldstændig afskaffet for alle forbrydelser. Redaktionel note: Mens året 1960 ofte angives for den sidste offentlige henrettelse i Istanbul, er den specifikke dato den 24. december 1960, og identiteten af den henrettede som værende Börekçi Ali er svær at bekræfte endeligt via bredt tilgængelige kilder. Detaljen om liget, der blev vist frem, knyttes generelt til den sidste offentlige henrettelse i 1960. Jeg har valgt at skrive indlægget her med lidt brug af 'kreativ frihed' - dog understreger jeg, at indlægget er baseret på tilgængelige kilder. Foto note: Billedet er fra en henrettelse på Eminönü-torvet. Enkelte kilder beskriver billedet som værende fra Börekçi Alis henrettelse, men påklædningen taget i betragtning, mener jeg ikke at dette er korrekt. Fez-hatten blev udfaset i 1926 ligesom anden beklædning synes at høre til mere i sen-osmannisk periode eller tidlig republikanske periode (dvs mellem 1910-1930).

Galatatårnet er et ikonisk vartegn i Istanbul, der rejser sig mod himlen. Det er uden tvivl en af byens mest populære turistattraktioner - Spring køen over og køb billet nu - vil du værre med til at støtte mitistanbul.dk  - Podcasten "Samtaler fra Istanbul"  - book en Mit Istanbul Byvandring Tårnet ligger i bydelen Beyoglu på den europæiske side af Istanbul. Det blev oprindeligt bygget af genovesiske kolonister i det 14. århundrede og fungerede som et vagttårn, der overvågede havneindgangen til Det Gyldne Horn. Siden da er det blevet renoveret flere gange og bevaret som et symbol på byens rige kultur og historie. Galatatårnet er 67 meter højt og tilbyder en fantastisk panoramaudsigt over byen. Fra toppen kan du se Istanbuls arkitektoniske vidundere, herunder Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapi-paladset og Süleymaniye-moskeen. Du kan også nyde udsigten over den byzantinske bydel i Fatih-distriktet med dens snoede gader og travle markeder. Bosporusbroerne og de mange skibe, der sejler på Det Gyldne Horn, er et imponerende syn. Udsigten er særligt spektakulær ved solnedgang eller om aftenen, når byen er oplyst af tusindvis af lys. Udover den betagende udsigt rummer Galatatårnet også et lille museum, der viser genstande og billeder fra tårnets historie. Driften af Galatatårnet blev overdraget til den tyrkiske stat efter lokalvalget i 2019.

I dette indlæg: Spise-skat-kammer - Morgenmad & brunch - Aftensmad - Fusion - kort - støt mitistanbul.dk - Book en Mit Istanbul Byvandring Jeg modtager mange forespørgsler på skjulte perler, hvor man kan indtage måltider, nippe til drikkevarer og forføres af det tyrkiske køkkens smagspalet. Selvom spørgsmålet måske synes simpelt, er svaret alt andet end ligetil. For smag og æstetik spiller hver sin rolle, og megabyens geografiske diversitet tilføjer endnu et lag af kompleksitet. Lad mig derfor invitere dig indenfor i det spise-skat-kammer , som min bedre halvdel og jeg udforsker, i vores egen bydel, Kadıköy... fælles for de omtalte steder i dette indlæg er, at de alle er til at betale. - Afiyet Olsun! Morgenmad/Brunch Lad Café Müjgan på Duatepe Sokak i Yeldeğirmeni, Kadıköy, vække dig og dine sanser. Berømt over hele Istanbul for sin overdådige morgenmadsbakke, som byder på et overflødighedshorn af spejlæg, oste, friske grøntsager, oliven, saftige frugter, diverse smørepålæg, gyldne brasede kartofler og meget mere. Müjgan er desuden kendt for deres tomat-pesto samt deres sandwiches og toasts. Åbent fra klokken 08 til 18, hver eneste dag. Vær dog opmærksom på, at der i weekenderne og på helligdage ofte dannes kø for at sikre sig et bord mellem 11 og 14. Yeldeğirmeni gemmer på flere caféer, der forkæler med udsøgte morgenmadsmåltider. Blandt de mest eftertragtede finder du Kuff , Benazio , Hoxton , Ask Stupid Questions og Village - for blot at nævne et lille udvalg. Aftensmad Mange danskere sætter pris på at ledsage aftensmåltidet med et glas vin eller en kølig øl. En tradition, som ikke er helt ligeså almindelig i Tyrkiet, hvorfor langt de fleste spisesteder ikke har alkohol på menukortet. En af de spisesteder uden alkohol og et af de mest kendte spisesteder for en god gang autentisk tyrkisk mad, er Çiya Sofrası der ligger i Kadıköy Çarşı (den røde cirkel). Men vil du have vin eller øl til maden, s¨ er det Meyhane-restauranterne du skal finde (læs: Sådan går du på tyrkisk Meyhane) , Her kan du nyde både vin, rakı og øl sammen med et væld af små meze-retter. En hovedret bestående af enten kød, kylling eller fisk og en dessert af enten oste eller frugt anretninger afrunder måltidet. Min personlige favorit er Yeni Meyhane på Osmancık Sokak i Kadıköy, men vi ses også nyde atmosfæren på Hamsi Pub på Güneşli Bahçe Sokak. Et lille tip: Det er en god idé at reservere bord på forhånd. Kompartment på Iskele Sokak er et nyere sted i mit eget ‘hood’, Yeldegirmeni, Kadikoy. Her serveres vin, øl, drinks og rigtig lækker mad der sammen med stedets professionelle personale giver dig en oplevelse der har fokus på hverdagsgourmet og den gode atmosfære. Stedet serverer mad fra morgen til sen aften. (billedet øverst i indlægget er fra Kompartment) . Gastropubben Chapel Pub , er måske områdets billigste bar med et udmærket køkken til alle dagens måltider - og det i mellem Hvis din gastronomiske sjæl længes efter fusion, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Pålegg . Her har en ung, ambitiøs kok, har hentet inspiration fra at arbejde på Michelin-restauranter i Norge hvor han forelskede sig i smørrebrødet, vendte og skabte en fusion mellem det skandinaviske minimalistiske smørrebrød og tyrkiske smagstraditioner. Pålegg, beliggende på Sungürtasi Sokak i Kadıköy, er en unik oplevelse, hvor nysgerrige smagsløg belønnes. Men vær forberedt; pladserne i denne lille gastronomiske perle er eftertragtede. I Kadiköy bugner det frem med små og mellemstore street-food spisehuse og restauranter. Der er masser at vælge mellem…. Indlægget her beskriver et udvalg af de steder som jeg selv kender/frekvenserer. Men der er manga mange flere 🤤 Istanbul -> Kadikoy. Blå cirkel: Yeldegirmeni. Rød cirkel: Meyhane & barer. Klik på kortet for en større udgave. OBS : Jeg/mitistanbul.dk modtager ikke  betaling eller goder ved at nævne de omtalte cafeer og spisesteder i dette indlæg!

Er du samler af legetøj, medaljer eller helt vild med antik-agtige kopper og smykker? Så bør du reservere din næste søndag i Istanbul til en skattejagt i Feriköy Antikbasar. Åbningstider - facts om basaren - find vej - på nettet - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" - book en Mit Istanbul Byvandring Beliggende i Şişli-distriktet på den europæiske side af Istanbul, er basaren et sandt paradis for samlere fra hele verden. Klokken 09-18 hver søndag, året rundt (undtagen på særlige helligdage), forvandles området til et livligt marked med hundredvis af boder, der bugner af samlerobjekter inden for næsten enhver tænkelig kategori. Her kan du finde alt fra vintage legetøj og sjældne bøger til fine smykker og antikke møbler. Feriköy Antikbasar er kendt for sin autentiske atmosfære og de utallige unikke fund, man kan gøre. Priserne varierer afhængigt af udbud, efterspørgsel og dine forhandlingsevner, så vær forberedt på at prutte om prisen. Feriköy Antikbasar har etableret sig som en af de største og mest populære antikmarkeder i Istanbul og tiltrækker nu endnu flere internationale samlere. Markedet er kendt for sin brede vifte af varer, der spænder fra fine antikviteter til mere overkommelige vintagefund. Basaren har også udviklet sig til et kulturelt samlingspunkt, hvor besøgende kan opleve den lokale atmosfære og interagere med sælgere fra forskellige baggrunde. Feriköy Antikbasar er helt klart et must-visit for enhver samler, der besøger Istanbul. Basaren på nettet Instagram Hjemmeside Find vej Basaren er let tilgængelig med offentlig transport, og de nærmeste metrostationer er Osmanbey (M2). Derudover kører adskillige buslinjer i området.

I en chokerende udvikling, der har sendt krusninger gennem det internationale samfund, har den tyrkiske præsident annonceret, at Bosporus Strædet officielt per den første april 2025 er blevet omdøbt til "Erdogan Strædet". Denne lidt pludselige navneændring kommer i kølvandet på Tyrkiets succesfulde navneændring til Türkiye i 2021. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - podcasten Samtaler fra Istanbul - Book en Mit Istanbul Byvandring Den tyrkiske regering har allerede indsendt en officiel anmodning til De Forenede Nationer om at anerkende og internationalisere navneændringen. Internationale reaktioner på navneændringen har været blandede. Mens nogle lande har udtrykt "diplomatisk forvirring", har andre, herunder den amerikansk præsident Trump, rost den tyrkiske præsidents "rigtigt gode" træk. I Danmark har Dansk Sprognævn allerede udsendt den første erklæring om hvordan den nye navneændring vil påvirke det danske sprog: "Jeg tager en svømmetur i Erdogan" "Jeg sejler en tur op og ned ad Erdogan" I mellemtiden er Istanbul Storkommune IBB blevet pålagt at begynde processen med at udskifte alle vejskilte, kort og turistbrochurer for at afspejle den nye navneændring. 🐣For god ordens skyld, så er det i dag den 1. april 2025 og dette er en aprilsnar 🃏🤡

Dette indlæg tager et kig på Istanbul færgerne fra Şehir Hatları der forbinder byens områder og tilbyder smukke udsigter. Kommunale færger & vandtaxa - historie - populære ruter - oplevelser - Storebælt kaffe på Bosporus - billetpriser - vil du værre med til at støtte mitistanbul.dk - Podcasten "Samtaler fra Istanbul" - book en Mit Istanbul Byvandring Med Bosporusstrædet og Det Gyldne Horn kan Istanbul næsten sammenlignes med en kløver - delt i tre dele. Denne unikke geografi har gjort færgetransport til en væsentlig del af byens infrastruktur, både for de lokale og for turister. Şehir Hatları er Istanbuls kommunalt ejede færgeservice, der forbinder mange af megabyens områder. Hvis der ikke lige er en rutefærge tilgængelig, kan man hyre en af rederiets vandtaxaer ( IBB Deniz Taksi ). Vandtaksierne er i øvrigt lokale og bygget på rederiets værft i Det Gyldne Horn, et værft der kørte med store underskud indtil 2020 hvor den nye IBB kommunale styrelse fik vendt skuden, om jeg så an sige, med en lang række nye spændende og virksomme projekter som Deniz Taksi og ombygningen af rederiets store skibe med blandt andet Vapur Kafeen. At opleve Istanbul fra vandet ombord på én af de ikoniske Şehir Hatları færger er en uforglemmelig oplevelse og for mange besgende til istanbul et 'must do'. Rederiet Şehir Hatları er en sammenslutning af flere færgeruteoperatører med rødder tilbage til 1851. I 1937 blev de forskellige ruter og færgelinjer samlet under fanen "Şehir Hatları" (Bylinjer) med offentlig administration. Şehir Hatları opererer i dag en lang række færgeruter, der krydser de to kontinenter, som deler Istanbul, samt forbinder øerne i Marmarahavet. Karaköy - Eminönü - Kadıköy Denne rute forbinder de historiske kvarterer på den europæiske side med det pulserende Kadıköy på den asiatiske side. Det er en perfekt mulighed for at opleve kontrasterne mellem de to kontinenter. Beşiktaş - Üsküdar En kort, men smuk tur, der giver en fantastisk udsigt over Bosporusbroen og Dolmabahçe-paladset - og Jomfrutårnet Adalar (Prinsøerne) Tag en endagstur til en af de fire Prinsøer, hvor du kan nyde fred og ro væk fra byens travlhed. Færgerne til øerne afgår regelmæssigt fra Kabataş, Kadiköy og Bostancı. At sejle med Şehir Hatları er ikke kun en praktisk transportform, men også en oplevelse i sig selv. Her er nogle tips til at få mest muligt ud af din færgetur: Tag en færge ved solopgang eller solnedgang, når lyset fra byen spejler sig i vandet og skaber en spektakulær udsigt. De fleste færgeruter stopper omkring kl. 21, så sørg for at kende dine muligheder. Alternativt kan du vælge et af de voldsomt populære Bosporus Cruise med middag og underholdning . Køb og nyd en kop varm, tyrkisk te eller kaffe fra Vapur Kafe, der er færgens café, og nyd den på dækket, mens du ser verden glide forbi. De seneste år har de store færger fået indrettet en café, der serverer det, man måske kan kalde for Istanbul's storebæltskaffe: Bosporuskaffe. Denne kaffe er både smagfuld og prisvenlig! Færgerne tilbyder nogle af de bedste udsigtspunkter til at tage billeder af Istanbuls skyline, herunder den ikoniske Hagia Sophia, Den Blå Moské, Bosporusbroen og de centrale pladser. Glem ikke Ungmøens Tårn midt i Bosporusstrædet ud for Üsküdar. Billetpriserne for Şehir Hatları er overkommelige, og Istanbulkart , byens offentlige transportkort, kan bruges til betaling. Færgerne sejler regelmæssigt, men det er altid en god idé at tjekke tidsplanerne på forhånd, især om vinteren, da vejret kan påvirke sejladsen.

Sarayburnu ( Seraglio Point) januar 2025 Indlægget tager en kort gennemgang af de mange navne, som den metropol vi i dag kalder Istanbul, har haft gennem historien. væsentligste navne - tidslinje - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til Samtaler fra Istanbul - Tag med på en spændende Mit Istanbul Byvandring Istanbuls komplekse historie, afspejles i de mange navne byen har haft gennem de seneste par millennier - og hvert navn afspejler ligeledes også de forskellige kulturer og imperier, der gennem tiderne har regeret over den. Lygos (indtil ca 667 f.kr) På trods af begrænset viden om denne tidlige periode, har udgravninger og arkæologiske fund afsløret tegn på mindre thrakisk Neolitiske bosættelser (ca. 6600 f.Kr .) ved det nuværende Sarayburnu i Istanbul, der ligger ved sammenløbet af Marmarahavet, Det Gyldne Horn og Bosporusstrædet. Byzans (ca. 667 f.Kr . – 330 e.Kr .) Byens oprindelige navn var Byzans, opkaldt efter den græske konge Byzas. Byzans var en vigtig handelsby på grund af sin strategiske placering ved indsejlingen til Sortehavet. Konstantinopel (330 e.Kr . – 1930 e.Kr .) I 330 e.Kr . gjorde den romerske kejser Konstantin den Store byen til hovedstad i det østromerske rige og omdøbte den til Konstantinopel. Byen blev et vigtigt centrum for handel, kultur og politik i århundrederne fremover. Istanbul (1930 e.Kr . – i dag) Brugen af navnet "Istanbul" (i lidt forskellige mindre variationer) går forud for den osmanniske erobring i 1453, blev det efter erobringen mere udbredt, men "Konstantinopel" (på osmannisk: Kostantiniyye) forblev det officielle navn. Efter oprettelsen af Republikken Tyrkiet blev navnet officielt ændret til 'Istanbul' i 1930. Dette skete som en del af en national navnelov, der standardiserede stednavne i Tyrkiet og samtidig understregede Republikken Tyrkiets suverænitet. Tidslinje-tabel Navn Tidsperiode Årsag til navneændring Lygos Før 667 f.Kr . Ukendt Byzans 667 f.Kr . - 330 e.Kr . Grundlagt af græske kolonister Augusta Antonina 3. århundrede e.Kr . Hyldest til kejser Septimius Severus' søn Nova Roma 330 e.Kr . Udpeget som den nye romerske hovedstad af Konstantin den Store Konstantinopel 330 e.Kr . - 1930 Til ære for Konstantin den Store Kostantiniyye 1453 - 1930 Arabisk version af Konstantinopel, brugt af osmannerne Istanbul 10. århundrede - nu Afledt af den græske sætning "eis tḕn Pólin" [til byen], officielt vedtaget i 1930 (dette indlæg er en redigeret og stærkt forkortet udgave af min oprindelig artikel om Istanbuls mange navne. Den oprindelige artikel vil jeg tilføje "Kontekst" kategorien her på bloggen i løbet af marts 2025).

Update TR tid 17:30: ja, indholdet i dette indlæg er en Aprilsnar! ☺️😅🤣🥳 Fra mandag den 1. april 2024 træder den tidligere omtalte og kontroversielle lov, kaldet bir nisan* , i kraft. Denne lov kræver, at udenlandske betalingskort registreres som en del af strategien mod penge-hvidvask, før man rejser ind i Tyrkiet. I følge mediet Nisan Balığı ** har loven har allerede skabt kaos i Istanbul, hvor flere ansatte fra EU-landes konsulater forsøger at vejlede deres ferierende borgere. Registreringen, som koster 75 euro per kort, skal foretages gennem din bank eller kortudsteder før du rejser ind i Tyrkiet. Ved ankomst med fly, færge eller ved landegrænse til Tyrkiet, skal du aflevere kvitteringen for registreringen ved pas ved paskontrollen. Bemærk, at du ikke kan registrere dit kort, når du allerede er ankommet til landet. Støt bloggen Aprilsnar ...... Ha' en god 1. April :=) *bir nisan = Siger man på tyrkisk, når man laver en april-spøg **Nisan Balığı = Første April-dagen på Tyrkisk

Mange kender den asiatiske side af Istanbul (også kendt som Anatolien) fra lufthavnen Sabiha Gökcen, men området byder på langt mere end det. I de kommende indlæg vil jeg udforske nogle af disse oversete perler, mød Kadiköy - kattenes by En by med en rig historie Før Byzans blev grundlagt, lå byen Chalkedon (det nuværende Kadiköy) her, hvor Marmarahavet møder Bosporusstrædet. Ifølge legenden blev byen grundlagt af den græske kong Byzas, der var blevet spået, at han skulle grundlægge et nyt rige "over for de blinde". Da kong Byzas en dag stod på bredden i Chalkedon, så han det smukke syn, vi i dag kender som Det Gyldne Horn. Han tænkte, at folk måtte være blinde, siden de ikke havde bosat sig der, og grundlagde derefter byen Lygos, som senere blev til Byzans. Desværre er de fleste af de gamle monumenter forsvundet, men der er i øjeblikket arkæologiske udgravninger i gang ved den store togstation Haydarpaşa. Offentligheden har ikke adgang til udgravningerne endnu, men der forventes en udendørsudstilling i løbet af 2023. Det var i Chalkedon, at det 4. økumeniske koncil fandt sted i 451, hvor man vedtog Den kalkedonensiske Trosbekendelse. Lige uden for Kadiköy stødte de to romerske kejsere Licinius og Konstantin I sammen i Slaget ved Chrysopolis (det nuværende Üsküdar, som jeg vil beskrive i et senere indlæg) i 324. Slaget betød enden på Tetrarkiet, der havde delt magten i Romerriget, og Konstantin I blev enehersker. Han flyttede hovedstaden til det nuværende Istanbul og gav den navnet Nova Roma. Derfor skal du besøge Kadiköy Kadiköy er et must for dig, der elsker shopping, god mad, barer, caféer og kunstnerisk atmosfære. Du kan endda tage en tur med en af de originale vintage-sporvogne. Kadiköy er kendt for: FC Fenerbahce, en af Tyrkiets største fodboldklubber Grønne promenader langs Marmarahavet Gode shoppingmuligheder Et pulserende natteliv Gazhane Museum med kunstudstillinger og scenekunst Süreyya Operahus Barış Manço Museum (til ære for den berømte musiker) Imponerende gavlmalerier, især i bydelen Yeldegirmeni Tyrestatuen, et af Istanbuls vartegn Haydarpaşa Station, en historisk togstation ved vandet Det Italienske Hus, den første boligblok i Istanbul Folk fra hele Istanbul strømmer til promenaderne langs Marmarahavet, og i godt vejr mødes venner og familier til picnics og sport i de mange faciliteter. Men det er især atmosfæren i Kadiköy, der tiltrækker folk. En atmosfære, som mange beskriver som "europæisk", "intellektuel" eller "kulturel", uanset om du slentrer ned ad shoppegaden Cd Bostan, leder efter en drink i bydelen Carsi, går en tur langs promenaden i Moda eller søger efter en god morgenmadscafé i Yeldegirmeni. Kadiköys kulturelle arv: Kadiköy var traditionelt et hjemsted for græske og armenske mindretal, hvilket betyder, at du finder en række mindre og mellemstore kirker i bydelen. Derudover er den centrale del af Kadiköys arkitektur også interessant for dem, der sætter pris på forskellige stilarter. Det Italienske Hus i Yeldeğirmeni: I Yeldeğirmeni finder du blandt andet det, der betragtes som den første boligblok i Istanbul, "Det Italienske Hus". Det blev bygget kort før 1. verdenskrig og fungerede som hospital under krigen. I dag er bygningen et lejlighedskompleks fordelt på fem etager og indgår ofte i arkitekturture i Istanbul. Det 4. økumeniske koncil Caféer & Spiseteder der bør prøves Læs: 9 mad-stops i Kadikoy - Istanbuls spise-skat-kammer Sådan kommer til Kadiköy – Færge fra: Ortaköy, Kabatas, Karaköy, Eminönü, Üsküdar – Metro mellem: Pendik og Kadikoy – Marmaray: til Ayrilik Cesmesi Station og Söğütlüçeşme station – Metrobüs: Endestationen Söğütlüçeşme

Som du måske husker, besøgte jeg Yedikule Fæstningen for nogle måneder siden og skrev et indlæg om mit besøg. 👉Lyt til Samtaler fra Istanbul Forleden genbesøgte jeg fæstningen, denne gang i selskab med kæresten og en god ven, der var på besøg i Istanbul. ✨ Støt bloggen ✨ klik og læg lidt drikkepenge - og det resulterede blandt andet i denne video:

I hjertet af Istanbul, nær Hagia Sophia - stort set oven på Basilica Cisternen, ligger Millionstenen. Engang verdens centrum, nu et symbolsk nulpunkt for afstande... som de var engang. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Book en mitistanbul.dk/byvandring - Lyt til Samtaler fra Istanbu l - find vej - Generet video marts 2025 Midt i hjertet af Istanbul, kun et stenkast fra de ikoniske Hagia Sophia og Basilica Cisternen, gemmer der sig et beskedent, men alligevel utroligt væsentligt monument: Millionstenen (på tyrkisk: Milyon Taşı). En lille stensøjle der ikke kun markerer et punkt på et kort, nøh - faktisk var det engang selve centrum for den kendte verden, i hvert fald for det byzantinske rige. Millionstenen blev opført i det 4. århundrede e.Kr . af kejser Konstantin den Store, grundlæggeren af Konstantinopel (det moderne Istanbul). Den fungerede som nulpunktet, hvorfra alle afstande i det byzantinske rige blev målt. Herfra startede hovedvejen, Mese, der skar gennem Konstantinopel og bandt byen sammen med resten af det østromerske rige. Fra Millionstenen kunne man måle afstande til fjerne byer i både Europa, Asien og Afrika. Millionstenen var ikke kun et praktisk målepunkt, men også i højgrad et symbolsk monument, der understregede Konstantinopels centrale rolle i verden. Det er kun få århundrede siden, at mange var af den overbevisning, at nulmeridianen gik gennem Istanbul, hvor Millionstenen stod, det gør den imidlertid dog ikke, men det viser, hvor stor betydning stenen havde som referencepunkt for hele verden - langt op i historien. I dag kan du finde resterne af Millionstenen i Sultanahmet-kvarteret, Istanbuls historiske centrum. Den står i det nordøstlige hjørne tæt på Hagia Sophia og Basilica Cisternen. Find vej