Search this site

İnan Güney og Ekrem İmamoğlu ( Beyoğlu Belediyesi) Istanbul  – Fredag morgen blev borgmesteren i den historiske Beyoğlu-bydel i Istanbul (hvor blandt andet Taksim pladsen ligger), İnan Güney, anholdt i sit hjem. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul   Anholdelsen sker som led i en omfattende korruptionsefterforskning rettet mod Istanbul Metropolitan Kommune (İBB), men ses af kritikere som det seneste træk i den tyrkiske regerings systematiske pres mod oppositionen. İstanbuls anklagemyndighed har udstedt arrestordrer på 44 personer, og 40, inklusive borgmester Güney, er indtil videre blevet tilbageholdt. De står over for alvorlige anklager, der omfatter "ledelse af en kriminel organisation med økonomisk vinding for øje, afpresning og bestikkelse." Udover dagens anholdelse af borgmester İnan Güney, er det værd også at nævne nogle af de øvrige anholdelser: Mahir Gün (der administrerer SoMe kontoen "Ekrem Edit"). Mustafa Sezer (adminstrerer SoMe kontoen "Gençliğimiz Var"). Utku Doğruyol: (administrere SoMe CHP releaterede nyhedskontoer).* Anholdelsen af Güney er særligt bemærkelsesværdig i lyset af hans markante politiske succes. Ved lokalvalget i marts 2024 vandt han en historisk sejr i Beyoğlu med 49,21% af stemmerne mod regeringspartiet AKP's kandidat, der fik 40,74%. Sejren afsluttede mere end 30 års styre fra AKP og dets islamistiske forgængere i en af Istanbuls mest symbolske bydele. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte med en lille donation   Denne sejr var en del af en landsdækkende bølge, hvor oppositionspartiet CHP (Det Republikanske Folkeparti) påførte præsident Recep Tayyip Erdoğans AKP det største valgnederlag i over to årtier. Reelt set et gigantisk valgnederlag, der påbegyndte oprydningsarbejde i mange kommuner der tidligere var underlagt AKP-styre. Oprydningsarbejdet affødte en lang række beviser om at disse tidligere AKP-kommuner havde en systematisk tilgang til 'vennetjenester', familie-ansættelser samt dyre stipendier til familie og venner. Siden det sviende nederlag ved lokalvalget har den tyrkiske regering intensiveret, hvad mange iagttagere betegner som et politisk "crackdown" mod de sejrende oppositionspolitikere. Ifølge flere medier er mindst 17 CHP-borgmestre blevet anholdt på forskellige anklager siden marts 2025. CHP har fordømt anholdelsen af İnan Güney og kalder den en "politisk motiveret operation", der har til formål at "tilsidesætte folkets vilje." Oppositionen mener, at anklagerne er et redskab til at svække og intimidere politiske modstandere forud for det kommende præsident- og parlamentsvalg i 2028. Meningsmålinger fra det seneste årstid indikerer, at oppositionen står stærkt. Målinger fra anerkendte analyseinstitutter som Metropoll og Konda viser, at Istanbuls overborgmester, Ekrem İmamoğlu, der blev fængslet i marts 2025, ville vinde over præsident Erdoğan i en direkte duel. Efterforskningen mod Güney og de andre anholdte "fortsætter", med morgenens anholdelse ses ikke som en isoleret hændelse. Den opfattes af oppositionen og internationale observatører som endnu et eksempel på, at retsvæsenet bliver brugt som et politisk våben mod en opposition, der for alvor udfordrer Erdoğans mangeårige magtposition. Information til rejsende For rejsende i Istanbul (og andre storbyer i Tyrkiet): Dagens anholdelser kan afføde uro. Du bør derfor holde øje med Udenrigsministeriets rejsevejledning, følge lokale nyheder og altid efterkomme de lokale myndigheders anvisninger. Fremtrædende CHP-politikere og borgmestre anholdt siden marts 2025: Ekrem İmamoğlu:  Borgmester i Istanbul, anholdt i marts 2025. Zeydan Karalar:  Borgmester i Adana, anholdt. Abdurrahman Tutdere:  Borgmester i Adiyaman, anholdt. Muhittin Böcek:  Borgmester i Antalya, anholdt. İnan Güney:  Borgmester i Istanbuls Beyoğlu-distrikt, anholdt i august 2025. Özgür Çelik:  CHP's formand i Istanbul, modtog en arrestordre i juli 2025. Niyazi Nefi Kara:  Borgmester i Manavgat, anholdt. *Der udover, er flere end 500 personer, herunder kommunale ansatte, embedsmænd og forretningsfolk med tilknytning til CHP og Istanbuls kommune, er blevet tilbageholdt eller arresteret i forskellige undersøgelser. *Navne samt alle anklagepunkter er ikke 100% offentligt tilgængelige- anklagepunkterne færdiggøres ofte 'efterhånden'. Dog omtaler ministre i den tyrkiske regering allerede de anholdte som 'skyldige'.

Besøgende i Tyrkiet bør være opmærksomme på en ny lov, der træder i kraft den 15. august 2025. Ifølge flere tyrkiske medier vil loven gøre det obligatorisk for samtlige handlende – inklusiv dem på landets markeder, de såkaldte 'pazars' – at acceptere betaling med kredit- og debetkort. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul  - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek For turister til Tyrkiet medfører de nye regler en række forbedringer, der forøger både bekvemmelighed og sikkerhed. Accept af Internationale Kort:  Gængse internationale betalingskort som Visa og Mastercard vil blive accepteret hos alle handlende. Reduceret Behov for Kontanter:  Nødvendigheden af at veksle og medbringe større mængder lokal valuta bortfalder, hvilket simplificerer transaktioner. Forøget Sikkerhed:  Ved at minimere brugen af kontanter reduceres risikoen forbundet med tab eller tyveri. Større Fleksibilitet:  Muligheden for at foretage større eller uforudsete indkøb begrænses ikke længere af den mængde kontanter, man har til rådighed. I Istanbul er et voksende antal butikker, caféer og museer blevet kontantløse. Abonner på YouTube-kanelen "mitistanbuldk" Vælg altid lokal valuta (TRY) Ved anvendelse af et udenlandsk betalingskort kan nogle terminaler præsentere dig for et valg: at gennemføre transaktionen i egen valuta (f.eks. DKK) eller i den lokale valuta (TRY). For at opnå den mest fordelagtige kurs anbefales det på det kraftigste at altid vælge betaling i Tyrkiske Lira (TRY). Kontant-køb og opsummering I Tyrkiet kan du fortsat betale med kontanter. Der er dog en generel grænse på 30.000 TRY for kontantbetalinger til virksomheder. Den nye lov, der træder i kraft den 15. august, pålægger specifikt alle handlende på markedspladser ('pazarlar') at kunne tilbyde kortbetaling som en mulighed. Andre butikker og serviceerhverv er i vid udstrækning allerede dækket af eksisterende regler om kortaccept. Kilder: NTV , Sözcü , Gelir İdaresi Başkanlığı (GİB) - Den Tyrkiske Skattestyrelse

Slut med at springe op i flyet, før sikkerhedsselen er slukket! En ny æra inden for flyrejser er skudt i gang, og den kommer med en kontant afregning. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Sommerferie i Istanbul? Har du styr på pasreglerne - Sådan er toldreglerne når du lander fra Tyrkiet Ifølge en frisk udmelding fra det tyrkiske Generaldirektorat for Civil Luftfart (SHGM) vil passagerer, der ignorerer sikkerhedssele-tegnet efter landing, nu få en bøde på 70 USD (cirka 450 kr) og en blacklisting hos flyselskabet. Tiltaget, som blandt andet Turkish Airlines allerede har taget til sig, skal styrke flysikkerheden og sikre orden ombord. Dem, der trodser reglen, vil blive stemplet og blacklistet som "regelbrydende passager". For at sikre, at ingen er i tvivl om de nye regler, vil kabinebesætningen fremover give en klar besked ved landing: Bliv siddende, til selelyset slukker! Så næste gang du lander, tag dig tid. Det kan spare dig for en uventet udgift – og sikre en tryggere flyrejse for alle. Det er nu et par uger siden, at dette nye regulativ blev indført, men flere rejsende fra hele verden, fortæller at ‘knyet har ændret sig’. 'Folk rejser sig op, ligeså snart flyet rammer landjorden, og begynder at pakke deres håndbagage. Personalet beder folk om at sætte sig ned, men alt synes helt uden yderligere konsekvenser', fortæller rejsende på forskellige sociale-platforme. Spørgsmål melder sig nu: Hvorfor overhovedet dette regulativ? Er det for at skabe internationalt fokus på Tyrkiet i turistkredse? Hvad er din erfaring ombord på flyet?

I skyggen af de mægtige Theodosianske mure, som i århundreder beskyttede Konstantinopel, gemmer der sig en historie om en ældre og mindre kendt forsvarslinje: Septimius Severus' mur. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul  - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek Denne mur, bygget af den romerske kejser af samme navn omkring år 196 e.Kr ., repræsenterer et afgørende kapitel i Istanbuls tidlige udvikling fra den antikke by Byzans til en kejserlig hovedstad. I dag findes der få, om nogen, synlige spor tilbage af dette engang så vigtige fæstningsværk, men dets historie er en integreret del af byens rige og komplekse fortid. Historien om Severus' mur begynder med en brutal konflikt. Efter kejser Pertinax' død i år 193 e.Kr . udbrød en borgerkrig i Romerriget. Byen Byzans valgte at støtte Septimius Severus' rival, Pescennius Niger. Da Severus sejrede, straffede han byen hårdt. Han lod dens stærke mure rive ned og fratog den dens byrettigheder, hvilket reducerede den til en landsby underlagt nabobyen Heraclea Perinthus. Severus indså dog hurtigt Byzans' strategiske betydning, beliggende ved indsejlingen til Sortehavet og som en bro mellem Europa og Asien. Han ombestemte sig og påbegyndte et ambitiøst genopbygningsprojekt. Byen fik ikke kun sin status tilbage, men blev også beriget med nye monumenter, herunder en lille hippodrom (forgængeren til den berømte og gigantiske Hippodrom i Konstantinopel) og Zeuxippus-badene. Som en del af denne genopbygning beordrede han opførelsen af en ny og stærkere bymur. Den severiske mur anslås at have ligget omkring 300-400 meter vest for de oprindelige mure og udvidede dermed byområdet betydeligt. Ifølge antikke kilder, såsom den græske historiker Zosimus, begyndte muren ved Det Gyldne Horn, nær den nuværende Atatürk-bro. Derefter strakte den sig sydpå, passerede øst for de store åbne cisterner Mocius og Aspar for til sidst at nå kysten ved Marmarahavet. Dens hovedport lå for enden af en søjlekranset allé, den første del af den senere så vigtige hovedgade Mese, og lige før indgangen til det, der skulle blive Konstantins forum. Trods sin betydning for sin tid blev Septimius Severus' mur relativt kortlivet som byens yderste forsvarsværk. Da Konstantin den Store gjorde byen til Romerrigets nye hovedstad i 320'erne e.Kr ., ekspanderede den hurtigt ud over de severiske mure. Dette førte til opførelsen af de konstantinske mure, og et århundrede senere, de endnu større Theodosianske mure, som kom til at definere byen gennem det meste af dens byzantinske og osmanniske historie. For den, der i dag vandrer gennem Istanbuls historiske halvø, Fatih, er det en udfordring at finde konkrete beviser på Septimius Severus' mur. For muren er så godt som forsvundet, enten fordi den er blevet revet ned for at give plads til en voksende by, eller fordi dens sten er blevet genbrugt i senere konstruktioner. Billedet for oven og videoen nedenfor: Arkæologer og historikere er i dag uenige om, hvorvidt de få murfragmenter, der undertiden er blevet foreslået som rester af Severus' værk, reelt kan tilskrives denne periode. En del af en mur langs Cağaloğlu gymnasium blev tidligere (fejlagtigt ?) identificeret som en del af den severiske mur, men det viste sig senere at tilhøre en byzantinsk cisterne, hvilket dog stadigt betyder at murfragmentet er super interessant... men så melder spørgsmålet sig: blev cisternen mon bygget med dele af Septimius Severus' mur eller ind i den antikke mur? Selvom de fysiske spor er væk, lever arven fra Septimius Severus' mur videre. Hans beslutning om at genopbygge og udvide Byzans lagde grunden for dens fremtidige storhed som Konstantinopel. Muren var det første skridt i den urbane ekspansion, der skulle forvandle en antik græsk koloni til en af verdenshistoriens mest betydningsfulde byer. At mindes denne glemte mur er at værdsætte de tidlige lag af historie, der ligger begravet under gaderne i det moderne Istanbul.

Gården foran Istanbuls Beyazit-moské er fyldt med historie. Moskéen er bygget oven på det imponerende Theodosius' Forum fra det 4. århundrede, der med sin gigantiske triumfbue var det største torv i det østromerske, byzantinske imperium. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul  - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek Når du træder ind i gården (avlu) ved Beyazit-moskéen i Istanbul, træder du ind i en fortælling skrevet i sten. Gårdens rolige symmetri er et pragteksempel på osmannisk arkitektur, men dens byggesten afslører en langt ældre og mere kompleks historie. Det første, man bemærker, er den elegante arkade, der omkranser gården med 24 små kupler, som hviler på 20 imponerende, antikke søjler. Men giv endelig søjlerne et ekstra kig: De er nemlig ikke ens. Søjlerne består af en blanding af kostbare materialer – fra den dybrøde egyptiske porfyr til den grønne verde antico  og spættet granit. Dette peger direkte på gårdens "hemmelighed": Søjlerne blev ikke lavet til moskéen. De blev hentet direkte fra resterne af Theodosius' Forum, en af Konstantinopels vigtigste og største offentlige pladser, anlagt af kejser Theodosius den Store i det 4. århundrede. Forummet lå præcis dér, hvor moskéen står i dag. Da sultan Beyazit II gav ordre til at bygge sit imperiale moskékompleks omkring år 1500, var valget af byggematerialer en bevidst og yderst symbolsk handling. Genbrugen var ikke kun praktisk; ved at inkorporere søjler og kapitæler fra hjertet af det byzantinske imperium i sin egen storslåede moské, skabte sultanen et magtfuldt symbol: Det osmanniske rige byggede sin fremtid direkte oven på fortidens faldne imperium. Også det polykrome (flerfarvede) marmorgulv under dine fødder fortsætter historien. Også her menes stenene at være genbrugt fra de byzantinske ruiner. Så når du står ved şadırvanen i centrum af gården og lader blikket glide over søjlerne, så er det ikke bare smuk dekoration, men over 1500 års historie samlet på ét sted, hvor byzantinsk pragt er blevet fundamentet og udsmykningen for osmannisk storhed - og for Istanbuls imponerende lag-på-lag-identitet.

Istanbuls turistsektor står over for en alvorlig krise, præget af kraftigt stigende omkostninger og faldende indtægter. Hotelejere og branchefolk melder om en bekymrende udvikling, der truer med at underminere byens position som en førende turistdestination. Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek Til platformen turizmekonomi.com, forklarer Levent Erdoğan, ejer og direktør for Hotel My Dora, at priserne på 27 hotelrelaterede udgiftsposter er mere end fordoblet i tyrkiske lira, hvilket har overhalet euroens stigning markant mellem 2019 og 2025. Dette har tvunget hotellerne til at hæve værelsespriserne i euro, hvilket har ændret Tyrkiets image fra en "billig destination" til en dyr. Levent Erdoğan påpeger, at de kraftige stigninger i priserne på mad og i sær drikkevarer for alvor har ændret opfattelsen hos turisterne. Denne udvikling har haft en direkte indvirkning på belægningsprocenten. Trods Ifølge Levent Erdoğan faldt belægningen fra 70% i de første syv måneder af 2023 til 63% i 2024 og yderligere til kun 47% i samme periode i år. "Det er simpelthen ikke bæredygtigt at drive hotel som lejer med en belægning på 50%," konkluderer han. Aydın Karacabay, bestyrelsesformand for Levni Hotels, bemærker, at Istanbul er vendt tilbage til et tidligere mønster, hvor sommerperioden er svagere. "Der er en vis belægning, ja, men den omsættes ikke til rentabilitet. Hvor vi tidligere opnåede omkring 90% belægning om sommeren, ligger vi nu på 70% - og gæsternes købekraft er mærkbart faldet," siger han til turizmekonomi.com. Karacabay påpeger også, at investeringslysten i byen er tørret ud, da den lave rentabilitet afskrækker fremtidig kapitaltilførsel. Tidligere ankom luksusturister om foråret, efterfulgt af mellemdistanceturister om sommeren. Nu er opfattelsen af "sommernedgang" vendt tilbage. Hoteller, der engang opnåede en gennemsnitlig daglig rate (ADR) på 150 €, er nu nede på 110 €. Denne negative spiral af stigende omkostninger, faldende belægning og svindende rentabilitet tegner et dystert billede for Istanbuls engang så blomstrende turistindustri. Branchen står over for en stor udfordring med at genoprette byens tiltrækningskraft og sikre en bæredygtig fremtid. (Kilde: http://turizmekonomi.com)

Beyazıt Statsbibliotek i Istanbul indeholder både en sen-romersk hemmelighed under et glasgulv, og ældgamle bøger i glasbokse... Og så bor statsbiblioteket med arkiv og læsesal til i en bygning, der oprindeligt var en del af Beyazıt-moskékomplekset. Video - Find vej Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation  - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Komplekset, som blev opført og færdiggjort i 1506, fungerede i århundreder som et suppekøkken og herberg for rejsende, indtil det i 1884 officielt blev omdannet til Tyrkiets første statsbibliotek. Statsbibliotekets læsesale i disse historiske omgivelser er noget helt for sig selv, men det er en anden del af bygningen jeg her vil fortælle om - for her gemmer der sig et par helt særlige skatte. Under en større renovering i 2015 gjorde man en bemærkelsesværdig opdagelse under fundamentet: resterne af en byzantinsk kirke fra det 4. århundrede. Dette er i dag synligt i en aflåst lille gårdhave, hvor et glasgulv lader heldige besøgende kigge ned på de bevarede ruiner af den antikke basilika. Gårdhaven er lukket for offentligheden, men med en venlig og ydmyg henvendelse kan man måske være heldig at få adgang. Min veninde og jeg fik netop denne mulighed. Da stedets arkivarer hørte, at min veninde er bibliotekar og jeg historielærer, fik vi en rundvisning ud over det sædvanlige. Vi fik ikke blot lov til at træde ud på glasgulvet, men som det mest særlige af alt, fik vi tilladelse til at komme helt ned til ruinerne. Det var en af de helt specielle oplevelser, som jeg sent vil glemme - og som svider lidt i øjenkrogen, når jeg her sidder og skriver om det. Under vores rundvisning fik vi også et helt særligt indblik i en anden skat på biblioteket: de berømte, gigantiske sorte glasbokse, der fungerer som et beskyttet tilflugtssted for en enorm samling af gamle bøger og manuskripter, hvoraf nogle er op til 1200 år gamle. I disse imponerende rum så vi, hvordan arkivarerne omhyggeligt arbejder med at digitalisere, kategorisere og analysere disse litterære skatte. Det var en fantastisk oplevelse, og en stor tak skal lyde til vores nye bekendtskaber på Beyazıt Statsbibliotek. Foto 1: De to arkivarer på biblioteket der viste os rundt. Foto 2: Min veninde og jeg. Billederne er taget i arkivarernes arbejdsværelser, hvor de digitaliserer de historiske manuskripter og bøger. Find vej

Hvis du planlægger et besøg, vil det være en god ide helt at undgå taxaer og i stedet forstå byens offentlige transportsystem for at få mest muligt ud af din rejse. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , - Sådan kommer du bedst rundt: Istanbul Transport - Rejseklar: Kom Fra Istanbuls Lufthavne til Centrum I de seneste år har Istanbul Metropolkommune IBB ladet den kollektivetrafik gennemgå en rivende udvikling, der gør det nemmere end nogensinde at navigere i denne gigantiske metropol. 1. Metroen (M-linjer) Metroen er uden tvivl den mest effektive måde at tilbagelægge lange afstande i Istanbul på. Med nye linjer, der konstant bliver udvidet, når metroen nu ud til endnu flere bydele og turistmål. Vigtige Linjer: M1A Yenikapı - Atatürk Havalimanı:  Forbinder centrum med den tidligere Atatürk Lufthavn (nu primært brugt til fragt og private fly). M1B Yenikapı - Kirazlı:  Forbinder centrum med byens vestlige distrikter. M2 Yenikapı - Hacıosman:  Den mest populære linje for turister, da den forbinder store attraktioner som Taksim , Şişhane  (for Istiklal Avenue) og Levent (for shoppingcentre). M3 Kirazlı - Kayaşehir Merkez:  Betjener de nordvestlige dele af byen. M4 Kadıköy - Sabiha Gökçen Havalimanı:  En yderst vigtig linje, der forbinder den asiatiske side med Sabiha Gökçen Lufthavn (SAW) . Dette har gjort det meget lettere for rejsende at komme til og fra lufthavnen. M5 Üsküdar - Samandıra Merkez:  En vigtig linje på den asiatiske side, der forbinder Üsküdar med de østlige distrikter. Dette var Istanbuls første førerløse metrolinje. M6 Levent - Boğaziçi Üniversitesi/Hisarüstü:  En kortere, men nyttig linje, der forbinder Levent med Boğaziçi Universitetet og Hisarüstü. M7 Mecidiyeköy - Mahmutbey:  En stor nyere linje, der forbinder vigtige kommercielle og boligområder. Denne linje er også førerløs. M8 Bostancı - Parseller:  En nyere linje på den asiatiske side, der forbinder Bostancı med de indre distrikter. M9 Ataköy - Olimpiyat:  Forbinder Ataköy med de olympiske faciliteter. Metroen kører typisk fra kl. 06.00 til midnat (eller senere i weekenden på nogle linjer). Frekvensen er høj, især i myldretiden, hvor du sjældent venter mere end et par minutter. 2. Sporvognen (T-linjer) Sporvognene er en fantastisk måde at udforske de historiske områder på, da de kører tæt på mange af Istanbuls mest ikoniske seværdigheder. Vigtige Linjer T1 Kabataş - Bağcılar:  Dette er sporvognslinjen du skal  kende som turist. Den kører gennem Sultanahmet  (Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapi-paladset), Grand Bazaar , krydser Galatabroen til Eminönü og videre til Karaköy og Kabataş. Den er ofte overfyldt, men den visuelle oplevelse er uovertruffen. T4 Topkapı - Mescid-i Selam:  Forbinder Topkapı med de nordlige dele af byen. T5 Cibali - Alibeyköy Cep Otogarı:  Denne linje kører langs Det Gyldne Horn og tilbyder smuk udsigt. Den forbinder historiske områder som Balat og Fener. Nostalgiske Sporvogne (T-linjer) Istanbul har to charmerende nostalgiske sporvognslinjer, der tilbyder en hyggelig måde at opleve byen på. De er ikke primært til transport, men snarere en turistattraktion og en hyldest til nostalgien. T2 Taksim - Tünel (Istiklal):  Denne ikoniske røde sporvogn kører langs den berømte fodgængerzone Istiklal Avenue mellem Taksim-pladsen og Tünel. Det er en populær attraktion og giver en fornemmelse af det gamle Istanbul. Den er ofte overfyldt, men en tur er et must for mange besøgende. Istanbuls nostalgiske Taksim-Tünel sporvogn T3 Kadıköy - Moda:  På den asiatiske side kører denne nostalgiske sporvogn i en cirkel gennem de charmerende gader i Kadıköy og Moda-distrikterne. Det er en dejlig måde at udforske denne livlige bydel der med masser af caféer, restauranter, butikker og maleriske gader - leverer en god autentisk oplevelse. Nostalgi på skinner i Kadikoy 3. Funicular (F-linjer) Funiculars er underjordiske kabelbaner, der forbinder områder med store højdeforskelle og er utroligt praktiske for at undgå stejle opstigninger. Vigtige Linjer: F1 Taksim - Kabataş:  Forbinder Taksim-pladsen med Kabataş, hvor du kan skifte til T1 sporvognen eller færger. Dette er utrolig praktisk. F2 Karaköy - Beyoğlu (Tünel):  Istanbuls ældste funicular (åbnet 1875) og den næstældste undergrundsbane i verden efter London Underground. Den forbinder Karaköy med den øvre del af Istiklal Cd (Tünel). En historisk oplevelse i sig selv! En tur med verdens næstældste metro i Istanbul F3 Seyrantepe - Vadistanbul:  En nyere funicular, der forbinder Seyrantepe metrostation med shoppingcenteret Vadistanbul. F4 Boğaziçi Üniversitesi/Hisarüstü - Aşiyan:  Forbinder metrostationen ved Boğaziçi Universitetet med kysten ved Aşiyan. 4. U-linjer (Pendeltog) U-linjerne, bedre kendt som Marmaray, er et moderne pendeltogssystem, der forbinder den europæiske og asiatiske side af Istanbul via en tunnel under Bosporus. Dertil kommer den nye U-linje til Istanbul Lufthavn. Disse baner er modsat anden offentlig transport i dette indlæg drevet af det tyrkiske trafikministerium. Vigtige Linjer: Marmaray (Gebze - Halkalı):  Denne lange linje strækker sig over hele byen, fra Gebze i øst (asiatiske side) til Halkalı i vest (europæiske side). Den har centrale stop som: Sirkeci:  Tæt på Sultanahmet og den historiske halvø på den europæiske side. Yenikapı:  Et stort knudepunkt, hvor du kan skifte til M1 og M2 metroen. Üsküdar:  Et vigtigt knudepunkt på den asiatiske side, hvor du kan skifte til M5 metroen og færger. Kadıköy (via Ayrılık Çeşmesi station):  Du kan skifte til M4 metroen ved Ayrılık Çeşmesi station for at nå Kadıköy centrum. U11 Gayrettepe - İstanbul Havalimanı (IST):  Dette er en revolutionerende linje, der direkte forbinder byens centrum (Gayrettepe) med den nye Istanbul Lufthavn (IST). Dette har dramatisk reduceret rejsetiden til lufthavnen og er et kæmpe plus for turister. Bemærk, at denne linje stadig udvides, men den er i fuld drift til lufthavnen. Fordele:  Marmaray er ekstremt hurtig og pålidelig til at krydse Bosporus. Det er en fascinerende oplevelse at rejse under vandet og spare betydelig rejsetid. U11 linjen er din hurtigste og mest direkte vej til og fra Istanbul Lufthavn. 5. Metrobüs: Hurtigbanebusser for Lange Afstande Metrobüs er et unikt bus rapid transit (BRT) system, der opererer på dedikerede busbaner, hvilket gør det muligt at undgå Istanbuls notorisk tætte trafik. Det forbinder den europæiske og asiatiske side af byen og er ideel til hurtig transport over lange afstande. Karakteristika: Dedikerede Baner:  Metrobüsser kører på egne baner, adskilt fra den almindelige trafik, hvilket sikrer en hurtig og jævn rejse. Høj Kapacitet:  Busserne er lange og designet til at transportere et stort antal passagerer. Forbinder Kontinenter:  Metrobüs krydser Bosporus-broerne, hvilket giver en alternativ måde at komme mellem de europæiske og asiatiske sider. Vigtige Forbindelser:  Metrobüs-linjen har vigtige skiftestationer til både metro- og sporvognslinjer, såsom Zincirlikuyu (til M2 metro) og Söğütlüçeşme (til Marmaray). Fordele:  Metrobüs er ofte den hurtigste mulighed for at krydse byen, især i myldretiden, da den undgår vejtrafikken. 6. Færger (Şehir Hatları) Istanbuls færger, drevet af Şehir Hatları , er ikke blot et transportmiddel, men også en uundværlig del af byens identitet og en fantastisk måde at opleve Bosporus på. De tilbyder en fantastisk udsigt over byens skyline, paladser og historiske bygninger fra vandet. Istanbul Byfærger: en afslappende oplevelse Vigtige Ruter: Bosporus-krydsninger:  De mest populære ruter forbinder den europæiske side (f.eks. Eminönü, Karaköy, Kabataş, Beşiktaş) med den asiatiske side (f.eks. Kadıköy, Üsküdar). Dette er en hurtig og yderst naturskøn måde at krydse strædet på, og en fantastisk oplevelse at se byens to kontinenter mødes. Prinsesseøerne (Adalar):  Færger til Prinsesseøerne (Büyükada, Heybeliada, Burgazada, Kınalıada) afgår fra flere punkter på både den europæiske og asiatiske side (f.eks. Kabataş, Eminönü, Bostancı, Kadıköy). En tur til øerne er en populær dagsudflugt for at undslippe byens travlhed og nyde bilfri øer. Bosporus-ture:  Udover pendlerfærgerne tilbyder Şehir Hatları også længere sightseeingture på Bosporus, som giver mulighed for at se de mange palæer, borge og fiskerbyer langs strædet. Fordele:  Færgerne tilbyder en unik og afslappende måde at rejse på. De er ofte mindre overfyldte end landbaseret transport og giver en uforglemmelig udsigt over Istanbul fra vandet. Især i sommermånederne er en færgetur en fornøjelse. Istanbulkart: din nøgle til transport For at benytte Istanbuls offentlige transport skal du bruge en Istanbulkart . Dette er et genopladeligt kort, der fungerer på tværs af alle transportmidler – metro, sporvogn, funicular, U-linjer (Marmaray og U11), Metrobüs, busser og færger. Læs mere im kortet: Rejseklar: Sådan får du rejsekortet Istanbul Kart Tips til en problemfri rRejse Google Maps:  transit-funktion, fungerer ganske godt til den offentlige transport i Istanbul. Alternativt er der appen " Otobüsüm Nerede " Undgå Myldretid:  Prøv at undgå at rejse i myldretiden (ca. kl. 07.00-09.00 og 17.00-19.00), hvis muligt, da transportmidlerne kan være ekstremt travle. Vær Opmærksom på Omgivelserne:  Som i enhver storby, vær opmærksom på dine omgivelser og dine ejendele, især på overfyldte stationer og i tog. klik på billedet for større udgave. Du kan også gemme billedet.

En af de bøger, jeg havde lagt på min Kobo og taget med på vores netop afsluttede fantastiske campingferie , var Henrik Nordbrandts "Breve fra en ottoman". Støt mitistanbul.dk  med en donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , Youtube   TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Sol, sommer og campingferie i Tyrkiet Få bogen på Bog&Ide "Breve fra en ottoman" (se i Bog&Ide ) er i korthed en samling af essays og rejsebeskrivelser, der tager læseren med overvejende til Tyrkiet, men bestemt også til de græske øer i det græske øhav i 1960'erne og vel op til midten af 1970'erne. Henrik Nordbrandts "Breve fra en ottoman" er på ingen måde en rejseguide, for det første finder den sted i og beskriver en periode, der for længst er borte. Om en tid før masseturismens kolossale beton-resorter 'smadrede' det meste af Antalya, Mugla og Istanbul.  I bogen beskriver Nordbrandt alt lige fra at bumle af sted gennem bjergene i en minibus, over mere følsomme emner som uafhængighedskrigen og Cypern-kuppet til mødet med isolerede landsbyer og synes af Den Blå Moske. Henrik Nordbrandt formår at sætte ord på sine oplevelser og betragtninger, uden at gøre nar af den tyrkiske kultur eller tyrkerne generelt – og uden umiddelbart at betragte sig selv som 'bedrevidende'. Han gær det med en særlig tør humor og ironi, som tilføjer et lille pift af en lidt underholdning på et lidt intellektuelt plan. Nordbrandt reflekterer over det at være en outsider, om identitet og om de eksistentielle spørgsmål, der opstår i mødet med det fremmede. Og det er moget jeg kan suge til mig, for Henrik Nordbrandt forklarer også en del af det, jeg dagligt går rundt og studser over – og ærligt talt, noget af det, der irriterer mig. Men nu er det pludseligt, som om jeg måske forstår det hele bedre... eller i hvert fald har fået en anden vinkel. Måske burde jeg noget oftere sætte mig i rollen som den uvidende der gerne vil lære. Er det stadigt muligt at kunne det? At læse "Breve fra en ottoman", er i øvrigt også en hel del, som at høre Jens i min egen podcast "Samtaler fra Istanbul" fortælle, om dengang han ankom til Istanbul med tog og om den slum der fandtes i området omrking Sultanahmet pladsen. Jeg kunne pludsligt også høre Mette og Morten, fra en anden episode af min podcast, fortælle om dengang, de pludselig bestyrede en pension i Antalya. Om en tid hvor næsten alt synes muligt i Tyrkiet - eller i hvert tilfælde en tid hvor alt kunne ske. Lidt kækt, vil jeg sætte "Breve fra en ottoman" i samme kategori og på helt samme niveau som  Flemming Jensens "Vejledning i sælfangst" ( fås fra Bog&Ide ), der finder sted i nogenlunde samme periode, bare helt mod nord – på Grønland, men som har nogle af de samme iagttagelser og hvor forfatteren sætter sig selv i rollen som den lærende (og nogle gange naive) – med en absolut respekt for det folk, der beskrives.  Så lad mig sige det kort: Har du interesse for Tyrkiet, så bør du klart læse bogen "Breve fra en ottoman" – og lytte til Jens, Mette og Morten på podcasten " Samtaler fra Istanbul ". --- Bemærk venligst: enkelte links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-linkst. Dette betyder, at hvis du handler via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  helt uden ekstra omkostninger for dig.

Istanbul står over for en betydelig vejrudfordring, idet AKOM (Istanbul Metropolitan Kommunes Afdeling for Katastrofesager) har udsendt en presserende advarsel om en kommende, farlig hedebølge. Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Byens indbyggere og besøgende turister skal forberede sig på temperaturer, der forventes at stige til hele 40°C. Denne intense varme er resultatet af en afrikansk varmebølge, der fra søndag den 20. juli 2025 vil ramme de vestlige regioner, og Istanbul i særdeleshed - dertil kommer den voldomme radiatoreffekt grundet den manglende naturlige skygge i megabyens virvar af beton og asfalt. AKOM fremhæver flere alvorlige risici forbundet med de forhøjede temperaturer. Den høje varme kombineret med lav luftfugtighed og kraftige nordlige vinde øger markant risikoen for skovbrande. Derudover advarer myndighederne mod risikoen for hedeslag og anbefaler, at man undgår direkte sollys i de mest intense timer mellem kl. 11.00 og 16.00, især i de fugtigere kystområder. Myndighederne advarer den 23. juli mod overhovedet at gå udenfor mellem klokken 11-17, med mindre det er strengt nødvendigt. Særlig opmærksomhed rettes mod sårbare befolkningsgrupper som ældre, gravide, børn samt personer med kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme og astma. Disse grupper rådes indtrængende til at holde sig i kølige omgivelser og sikre et rigeligt væskeindtag. Læs: 4 tegn på hedeslag & hvordan du kan undgå det.

foto: Ibrahim Uzun Man kan ikke undgå at se lægge mærke til det majestætiske Galata Tårn, et vartegn bygget af mursten og som har overlevet århundreder. Efter 11 år i Istanbul, har jeg endeligt fået besøgt tårnet. Støt mitistanbul.dk  med en donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , Youtube   TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  -   Istanbul Legender  - Billet til Galata Tårnet En af de mest charmerende legender, der knytter sig til tårnet, er den om, at det par, der besøger tårnet sammen, er forudbestemt til at gifte sig. Kæresten og jeg besøgte tårnet i dag, og selvom vi i denne uge kunne fejre vores tre års bryllupsdag, passer legenden måske ikke helt på os – men der er da en vis sandhed i den, synes du ikke? Det var mit første besøg i dette historiske bygningsværk, og det var faktisk en virkelig god oplevelse. Galata Tårnet, på tyrkisk kendt som Galata Kulesi, er et af Istanbuls ældste og mest ikoniske bygningsværker. Dets historie strækker sig helt tilbage til år 507 e.Kr ., hvor det menes at være blevet opført af den byzantinske kejser Anastasius som et fyrtårn. Den nuværende version af tårnet, som vi kender det i dag, blev dog bygget i 1348 af genoveserne, en magtfuld handelsrepublik der havde en koloni i Galata. De kaldte det "Christea Turris" eller "Kristi Tårn" og brugte det som en del af deres forsvarssystem. I løbet af århundrederne har tårnet tjent mange formål. Efter Osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev tårnet omdannet til et fængsel, et observationstårn for brande og endda et observatorium. Det har gennemgået flere restaureringer og ombygninger efter jordskælv og brande, der har formet dets udseende til det, vi ser i dag. I dag står Galata Tårnet som et symbol på Istanbuls rige historie og en betagende udsigtsplatform. Jeg nød virkelig den lille times tid, jeg tilbragte i Galata Tårnet. Udsigten over Istanbul er intet mindre end spektakulær. Den seneste renovering har bevaret tårnets historiske charme, samtidig med at den har tilført moderne faciliteter. De små, men fantastiske udstillinger på etagerne på vej ned fra toppen af tårnet var en anden fornøjelse. De gav et fascinerende indblik i tårnets historie og skæbne gennem tiderne. Det er helt klart et besøg værd. Tip: Undgå lang kø ved billetkontoret og køb din billet online Besøg tårnet så tidligt på dagen som muligt, så er der knalt så mange andre besøgende, og din oplevelse bliver selvsagt en del bedre. video jeg optog i dag. Følg bloggen på YouTube. His den der "Abonner" knap! ---- Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk   helt uden ekstra omkostninger for dig.

Det tyrkiske meteorologiske institut (MGM) har udsendt en varsel om, at temperaturerne i Marmara-regionen forventes at stige til mellem 5 og 10 grader over det normale for årstiden. Dog er der et vejrskifte med mulighed for voldsom regn, på vej. Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Avisen Cumhuriyet skriver, at en rapport, der blev offentliggjort lørdag, forklarer hedebølgen for alvor vil ramme fra og med søndag. Hele Tyrkiet vil opleve temperaturer over normalen, men stigningen vil være mest markant i Marmara-regionen, hvor Istanbul ligger. Meteorologi-ingeniørernes Kammer advarer om "meget farlige temperaturer" i Istanbul, hvor det følte temperatur (varmeindeks) kan nå op på 56 ° C, hvilket medfører en risiko for termisk chok. Borgere og besøgende i Maramara regionen - og i særdeleshed i Istanbul, opfordres til at tage forholdsregler mod den ekstreme varme, især i de varmeste timer midt på dagen. De høje temperaturer har skabt flere naturbrande end normalt. Flere steder over hele Tyrkiet er der voldsomme naturbrande. Vejrskifte fra onsdag den 30. august, hvor temperaturerne vil falde til lige over 30C. Meterologerne varsler desuden mulighed for skybrud fra onsdag til fredag. VIGTIG LÆSNING: Rejseklar: For en sikkerheds skyld 4 tegn på hedeslag og 4 tips til at undgå det på ferien i Tyrkiet 8 tips: At håndtere den tyrkiske sommerhede

Dette indlæg dykker ned i emnet om tøjindkøb i de mange forskellige gadebasarer i Tyrkiet og stille spørgsmålet om det overhovedet er noget værd? Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok ,   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Før du læser videre, vil jeg lige understrege, at hvis du føler, du har fået en "god deal", så er det netop det – en god deal. Det gælder, uanset om du shopper i en Gucci-butik eller på et gademarked i en basar. Det kan dog være frustrerende at høre, at andre har fået en bedre pris, mens du sidder og nyder en drink om aftenen. Men husk på, at det er en oplevelse, du kan tage med dig. Gadebasarerne i Istanbul er fyldt med frugt og grønt, men der er også mange boder med husholdningsartikler, tallerkener, kopper, tæpper, blomster, radioer, ure, sko og tøj. Tøjet, der sælges, er ofte kopitøj af forskellig slags. Her kan du finde mærker som "Gutji", "Leevi’s", "Tefelon gryder", "Lacoste", "Najk" og mange andre sjove "mærker". Vær dog opmærksom på, at indførsel af kopivarer til Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. Læs indlægget: Kopivarer Fra Tyrkiet - Hvad Er (ikke) Tilladt En fordel ved tøj fra markeder er de "atypiske" størrelser. På de lokale gademarkeder kan du ofte finde t-shirts, bukser og jakker i størrelserne 3XL til 8XL til en meget lav pris. En ensfarvet eller printet t-shirt koster omkring 30-50 kroner, et par jeans fås fra 150 kroner, og en vinterjakke kan købes for 200 kroner – i de fleste størrelser fra S til 8XL. Mit bedste tip er: Hold dig væk fra de store turistbasarer (som Grand Bazaar i Istanbul) og opsøg i stedet de lokale, ugentlige gademarkeder. Designet kan dog ofte være lidt tvivlsomt. T-shirts er typisk enten i en helt lige model eller slim-fit. Langt de fleste slim-fit t-shirts, jeg har prøvet, har ikke været særlig gode. De er designet med en meget lav talje og en lang overkrop, hvilket giver en sjov pasform på en gennemsnitlig dansker. Efter første vask ender de ofte som tøj til den yngste bamse. Jakkerne er ofte ganske pæne og har mange funktioner som lynlåse, knapper og lommer. Dog vil du opleve, at vinterjakkerne typisk er lavet af 100 % plastik. Bukserne (jeans) har som regel en stor bagdel og brede hofter. De fleste jeans har standardlommer – to foran og to bagpå – og et lige snit. Kvaliteten svinger. En gennemsnitlig t-shirt fra basaren krymper eller mister faconen efter et par vaske, og farverne har det også med at løbe ud. Men når man kun betaler 30 kroner for en t-shirt, bør forventningerne heller ikke være høje. Det samme gælder jeans, men her er der dog en betydelig kvalitetsforskel. Nogle har solide syninger, mens andre ikke har. Nogle holder facon og farve, mens andre ikke gør. Når det kommer til jakker og sko, er materialet ren plastik. Det er ikke nylon, olieret stof eller lak – det er simpelthen uåndbart plastik. Ja, vinterjakkerne ser pæne ud, og de mere "moderne" af dem har lidt "street cred" med glimtende lynlåse og måske en smart hætte, men i praksis fungerer de som en sort plastiksæk med lynlås. Mit råd er: Hold dig fra dem! Du kommer til at koge og svede i dem, og resultatet bliver, at du bliver syg i den danske vinterkulde. Der findes masser af basarbutikker over hele Istanbul – ja, i hele Tyrkiet – der sælger markedstøj til overpris. Her gør man en dyd ud af at få tøjet til at se smart og moderne ud, hvilket selvfølgelig fortjener et bifald. Det er især i turistområderne, at tøj, som koster 500 TL på markedet længere nede ad gaden, pludselig er prissat til 1.000 TL eller mere i disse butikker. Det gælder alt fra bukser og t-shirts til jakker, tørklæder og tasker. Martin, Køber du selv tøj fra basaren? Jeg køber ikke selv tøj på basarerne. Jeg har prøvet det, er blevet en erfaring rigere og kan derfor ærligt dele ud af mine oplevelser i dette indlæg. Selv køber jeg oftest tøj i Boyner (et stormagasin, der minder om Magasin), i mærkernes egne butikker eller via online forretninger som Amazon og lignende. Populære indkøbscentre med gode indkøbsmuligheder: Metrocity AVM (Levent metrostation) Mall Of Istanbul AVM (der skal tages en taxi for at kommer her. Ligger på motrvejen omkring Basaksehir) Forum Istanbul AVM (ved Kocatepe metrostation) Tepe Nautilus (ved Ayrılık Çeşmesi meto & Marmaray station). Akasya AVM (ved Ünalan metrostation/Uzunçayır metrobüs station) Populære Gadebasareri Istanbul Tahtakale Pazar (Eminönü) (alle hverdage & Lørdage) Sali Pazari (Kadiköy) (tirsdage og fredage) Cumartesi Pazarı (Bakirköy) (Lørdage) Populære tøjbutikker med egne mærker som vi ikke lige har i Danmark: LC Waikiki ( (lav prisniveau). Sammenlignligt med Tøj&Sko) Koton (middel prisniveau) DeFactor  (lav/middel prisniveau) Mavi (middel prisniveau) Mango (middel+ prisniveau) Decathlon [sports- & fritidstøj] (lav/middel prisniveau) Populære online "markedspladser" med overvejende originale varer: Trendyol Hepsiburada Amazon

I hjertet af Konstantinopel, nutidens Sultanahmet-pladsen i Fatih kommunen i megametropolen Istanbul, lå Hippodromen – en kolossal arena, der var langt mere end blot et stadion til hestevæddeløb. Jeg har skrevet flere indlæg om dette fantastiske sted, men i dette indlæg kigger jeg mere op den hverdag og status der fandtes i den gamle Hippodrom. Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Istanbul: Den gigantiske Hippodrom - Historie: Konstantinopels Blå og Grønne fraktioner Hippodromen var byens pulserende centrum, et spejl af byzantinsk magt og kultur, og en scene for både storslået underholdning og grusom retfærdighed. Her mødtes kejser og folk, og her udspillede sig nogle af rigets mest dramatiske begivenheder. Selvom den er mest kendt for de intense vognløb, var Hippodromen også rammen om alt fra kejserlige kroninger til brutale, offentlige henrettelser. Stridsvognløbene var Hippodromens ubestridte hjerteblod og største trækplaster. To magtfulde fraktioner, de "Blå" (Veneti) og de "Grønne" (Prasini), kæmpede om sejren og inspirerede en fanatisk loyalitet hos byens befolkning. Denne rivalisering var ikke blot sport; den var dybt forankret i byens sociale og politiske liv. Fra sin private loge, Kathisma , kunne kejseren overvære løbene og samtidig kommunikere direkte med sine undersåtter. Stemningen i arenaen var elektrisk, hvor tusindvis af tilskueres jubelråb og protester rungede mellem murene. En sejrherre blev hyldet som en folkehelt, mens et nederlag kunne antænde voldelige optøjer. Det mest berygtede eksempel er Nika-oprøre t i 532 e-kr., hvor en strid i Hippodromen eskalerede til et oprør, der nær havde væltet kejser Justinian. I Hippodromens tidlige historie, fandt der også gladiatorkampe sted. Men i takt med at kristendommens udbredelse, ændredes dette. Selvom kejser Konstantin den Store officielt forbød kampene i det 4. århundrede, forsvandt de kun gradvist fra kulturen. Arenaen fortsatte dog med at tjene som scene for kejserlig "retfærdighed". Offentlige henrettelser og ydmygelser var en fast del af programmet – en brutal magtdemonstration, der skulle statuere eksempler og indgyde frygt. Under Nika-oprøret nåede denne brutalitet sit højdepunkt, da titusinder af oprørere blev fanget og massakreret i Hippodromen på ordre fra kejseren - måske ikke reel henrettelse, men ikke desto mindre. Andre straffe, såsom offentlig piskning eller blindning, blev også udført foran den forsamlede folkemængde. På løbsdage summede Hippodromen og området omkring den af liv. Det var et mikrokosmos af det byzantinske samfund: Stjernerne  var stridsvognkuskene. Ofte af simpel herkomst kunne de opnå ufattelig rigdom og berømmelse. Bag dem stod store hold af trænere, hestepassere og håndværkere, hvis liv var dedikeret til væddeløbene. De handlende  flokkedes for at sælge mad, drikkevarer og souvenirs til de enorme menneskemængder. Væddemål blev indgået, og formuer skiftede hænder. For almindelige borgere  var Hippodromen et frirum fra hverdagens slid. Her kunne man udveksle nyheder, deltage i det sociale liv og lade sig rive med af spændingen. Byens embedsmænd og vagter  sørgede for en relativ orden, men også de hhv de Blå og Grønne havde deres private vagtværn i området - alt i mens et stort administrativt apparat organiserede løbene og sikrede, at ceremonierne forløb som planlagt. Hippodromen var desuden den primære arena for statsceremonier som kroninger og militære triumftog. Det var her, kejseren viste sig for sit folk, og her folkets stemme – i både hyldest og protest – kunne høres klarest. Forfald og Eftermæle Efter århundreder som imperiets centrum begyndte Hippodromens stjerne at blegne. Økonomisk nedgang betød færre penge til de dyre løb og vedligeholdelse. Det endelige dødsstød kom dog i 1204, da vestlige korsfarere under det Fjerde Korstog plyndrede Konstantinopel. Korsfarerne hærgede byen og stjal dens skatte. Hippodromen blev ribbet for sine kostbare statuer og monumenter. De berømte bronzeheste, der engang prydede startportene, blev stjålet og fragtet til Venedig, hvor de i dag kan ses på Markuskirken. Plyndringen efterlod Hippodromen som en skygge af sig selv. Da osmannerne erobrede byen i 1453 , var arenaen allerede i fremskredent forfald. I dag kendes området som Sultanahmet Meydanı (Sultanahmet-pladsen). De tilbageværende monumenter – Theodosius' Obelisk, den Murede Obelisk og Slangesøjlen – står som vidner om en svunden tid. Man kan stadig fornemme den enorme skala som hippodromen havde, men den brølende fortid som byens hjerte er forstummet og i dag, i 2025, er det en summen af imponerede turister der besøger Hagia Sophia, Den Blå Moske og andre spændende bygninger, strukturer og museer i området, der høres *Illustrationen og videoen i dette indlæg er redigeret med ai-indput