Search this site

I dette indlæg har jeg samlet en række tips til dig, der planlægger et besøg til Europas største metropol, Istanbul . Konsulatets telefonnummer - Sundhedsforsikring - Planlæg - jordskælv - Penge - Transport - Sprog - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky I dette indlæg har jeg lavet en liste over nogle af de ting jeg oftest bliver spurgt om. Udover nedenstående tips, kan det være en god idé også at tage et kig på: Rejseklar: Spørgsmål om påklædning , Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Konsulatets telefonnummer Det er en god idé at skrive telefonnummeret og adressen på det danske konsulat i Istanbul ned på en post-it og klistre den på din passets sidste side. Forhåbentlig får du ikke brug for det, men skulle uheldet være ude, og du har brug for assistance, så har du oplysningerne ved hånden: Det Danske General Konsulat, Istanbul: Tel +90 (0) 212 359 1900  tyrkiet.um.dk Hent også UM appen ‘Rejseklar’, der hvor du henter apps til din mobiltelefon og tilmeld dig danskerlisten. Synes der optræk til protester/demonstrationer af enhver art, bør du omgående søge væk fra området. Udover en rundhåndet brug af tåregas, vandkanoner og gummikugler, er politibrutalitet- og vold ved demonstrationer desværre også en del af pakken. For en sikkerheds skyld Sundhedsforsikring Vær opmærksom på, at din sundhedsforsikring er gyldig. Hverken det gule eller det blå EU-sundhedskort er gyldigt i Tyrkiet. Kontakt din bank eller dit forsikringsselskab – eller overvej de specialiserede rejseforsikringsselskaber. Istanbul byder på et hav af privathospitaler med fremragende service og mulighed for hjælp på flere sprog, men det kan hurtigt blive dyrt. Derfor, sørg for at have en forsikring på plads! Planlæg oplevelser – med måde Det er en god idé at planlægge, hvad du gerne vil se og opleve, og arrangere det sådan, at du ikke skal bruge flere timer på transport tværs over denne millionby. For eksempel kan et besøg på krydderibasaren og Tahtakale-markedet kombineres på samme dag – måske med et stop i Den Store Basar. Museerne ved Sultanahmet-pladsen (Blå Moské, Topkapi-paladset, Hagia Sophia) kræver flere timer hver, men ligger tæt på hinanden. Planlæg med måde, men gør plads til det impulsive – Istanbul er i høj grad en by, der drives af impulsivitet. Rejsetips: Planlæg din Istanbul-tur , Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul Jordskælv Det er videnskabeligt umuligt at forudsige hvor og hvornår et jordskælv rammer. Der florerer mange rygter startet af forskellige ‘charlatans’ - men det nytter ikke at lytte til dem.. det er nemlig 100% fup og fidus! Når det så er sagt, så ved man, statistisk set, at Istanbul rammes af et stort jordskælv i løbet inden år 2050. Derfor, hvis du planlægger en rejse til et område med mere seismisk aktivitet end i Danmark (læs Tyrkiet), er det en god idé at tage nogle simple og enkle forholdsregler, så du kan slappe af og nyde dit ophold og dine oplevelser i stedet for unødigt at gå rundt og bekymre dig. 7 Tips: Jordskælvsforberedelse for turister til Istanbul og Tyrkiet Penge Det bliver sværere og sværere at veksle danske penge i Tyrkiet, og hvis det lykkedes dig, er kursen højest tænkelig ikke særlig god. Hvis du vil have kontanter, så tag USD eller EURO med - eller veksl i Danmark før du tager afsted - eller brug dit kort i en hæveautomat hernede. For jeg anbefaler dig at bruge dit betalingskort (Visa/Mastercard) i Istanbul. Tal med din bank/kortudsteder om eventuelle gebyrer for brug af dine kort i udlandet, herunder ved hæveautomater. Sørg for at have flere forskellige kort med og efterlad et på hotelværelset i sikkerhed, for skulle du miste et kort eller glemme din pin-kode, har du stadig et reservekort. Rejseklar: Undgå problemer med veksling af DKK i Istanbul Billeje – ja eller nej? Ærligt talt er det en dårlig idé at leje en bil, medmindre du planlægger at besøge yderområderne af Istanbul. Trafikken i Istanbul er overvældende, og trafikreglerne synes kun at blive overholdt, når det gavner den enkelte bilist. Derudover er der konstant bilkøer i hele Istanbul samt problemer med at finde parkering. Jeg har skrevet et indlæg om transport i Istanbul, som jeg vil anbefale dig at læse. Sådan kommer du bedst rundt: Istanbul Transpor Sprog Chokerende for Europas største metropol - og en af verdens mest besægte storbyer, så er det ikke meget engelsk der bliver brugt i Istanbul. Lige fra handlende, over myndighederne til taxachaufførerne og almen-information. Jeg vil derfor anbefale dig at lære nogle grundlæggende tyrkiske ord og fraser, da det med garanti vil give dig en oplevelse med endnu mere imødekommenhed fra både handlende, tjenere og lokale på gaden." Der ringes ind til sprogklasse på mitistanbul.dk Tag masser af fotos & video - de kan nemt redigeres & deles med CapCut (affiliate)

Du kender det sikkert: man besøger en restaurant, hvor tjenerens engelskkundskaber måske matcher dine egne tyrkiske. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Derfor har jeg sammensat en liste med fem nyttige restaurant-udtryk. Vær opmærksom på, at denne liste på ingen måde er fuldkommen, og den beskriver heller ikke de mulige svar, du eventuelt vil kunne høre. Langt de fleste ansatte i restaurationsbranchen i de typiske turistområder har dog grundlæggende engelskkundskaber. Du vil ikke desto mindre opleve en mere ligefrem og hjertelig modtagelse og reaktion, hvis du forsøger dig med et par tyrkiske gloser. Hej!:  Når du ankommer til en restaurant, kan du sige "Merhaba"  (udtales: mer-ha-ba'hr), som betyder "hej". Det viser høflighed og vil gøre din værts eller tjeners arbejde nemmere. En menu, tak:  Når du ønsker at se en menu, kan du sige "Bir menü lütfen"  (udtales: bi:r mæ-ny lyt-fen), hvilket betyder "en menu, tak". Og vupti, du får et menukort i hånden. De fleste restauranter har heldigvis billeder af retterne ved siden af navnene – eller et menukort oversat til engelsk via Google Translate. Hvad anbefaler du?:  Hvis du ønsker at få anbefalinger fra tjeneren, kan du spørge "Ne önerirsiniz?"  (udtales: ne ø-ne-ri-rsi-nez?), som betyder "hvad anbefaler du?". Tjeneren vil sandsynligvis være glad for at give dig nogle anbefalinger til restaurantens specialiteter. ... Om du så forstår, hvad tjeneren tegner og fortæller – det er selvfølgelig et helt andet godt spørgsmål. Jeg vil gerne bestille:  Når I er klar til at bestille, kan I sige "Sipariş vermek istiyorum"  (udtales: si-pa-rysh ver-mek is-ti-yo-rum). Det betyder "jeg vil gerne bestille". Regningen, tak:  Når du er færdig med at spise og ønsker at betale, kan du bede om regningen ved at sige "Hesap lütfen"  (udtales: hæ-sap lyt-fen). Du vil sikkert høre de ansatte på restauranten sige Afiyet Olsun  (udtales: Afi-æt ol-sun), som betyder noget så skønt som: 'Velbekomme dig' :-) Du skal ikke være bange eller genert for at prøve disse udtryk af. Øv dig på udtalen for at få mest muligt ud af dine restaurantoplevelser. Og som skrevet øverst i indlægget, så er der mange andre udtryk, du kan benytte, når du besøger en restaurant i Tyrkiet, men i dette indlæg finder du de oftest benyttede. Hvis du vil lære mere Tyrkisk kan jeg anbefale Preply (affiliate link) Sprogklassen: Tyrkiske udtryk i når du shopper Sprogklassen: Sådan dater du en tyrker - på tyrkisk Sådan går du på tyrkisk Meyhane 9 mad-stops i Kadikoy - Istanbuls spise-skat-kammer

Hvad siger du til en sprød - og alligevel blød og luftig pandekage pakket med alverdens lækreste fyld? I dette indlæg tager jeg et kig på den tyrkiske pandekageret gözleme, og nederst får du opskriften. vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky Gözleme er grundlæggende en pandekage, der typisk traditionelt laves på en sac – en hvælvet jernplade. Ordet "göz" betyder øje, og nogle mener, at navnet kommer fra de små "øjne" eller bobler, der dannes på overfladen under tilberedningen. Gözleme er i øvrigt er kendt street-food, ligesom den er yndet fra små cafeer til større restauranter. De serveres enten som let rullet eller pakket i små pakker eller kuverter, om man vil. Og så er der ikke bare én måde at lave dem på - man mange. For som mange andre traditionelle retter, afspejler gözleme den lokale kultur og de tilgængelige råvarer: • Den ægæiske kyst): Her finder du ofte gözleme fyldt med friske, vilde urter som spinat, brændenælder, cikorie og mynte, ofte blandet med hvid ost. Smagen er let, frisk og aromatisk, perfekt til den solrige kystlinje. • Centralanatolien: I hjertet af Tyrkiet er køkkenet ofte mere robust. Her kan gözleme indeholde hakket kød (lam eller oksekød), kartofler og stærke krydderier som paprika og spidskommen. • Marmara-regionen (Omkring Istanbul): Her er variationen stor, og du kan finde både søde og salte udgaver. Populære fyld inkluderer ost og persille, spinat, eller hakket kød. Nogle steder kan du endda finde sød gözleme med tahin og sukker. • Sortehavsregionen: Her ses indflydelsen fra regionens grønne landskaber. Kål og porrer er ofte brugt som fyld, sommetider kombineret med lokale oste. Uanset hvor du befinder dig i Tyrkiet, vil du sandsynligvis finde en gözleme, der passer til din smag. De serveres ofte som morgenmad, en let frokost eller en eftermiddagssnack, og er perfekte at dele med venner og familie. At lave gözleme derhjemme er slet ikke så svært, som det lyder. Denne opskrift er enkel og kræver ikke en sac – en almindelig stegepande fungerer fint. Ingredienser: Til dejen: • 250 g hvedemel (ca. 4 dl) • 150 ml varmt vand (ca. 1½ dl) • ½ tsk salt • 1 spsk olivenolie (til dejen) • ½ tsk tørgær for en blødere, let hævet konsistens • Avokadoolie eller hvad du plejer at bruge til stegning Til fyldet (her et forslag – men vælg selv): • 200 g frisk spinat, skyllet og hakket groft • 150 g fetaost eller hvid ost, smuldret • ½ løg, finthakket (kan udelades) • En håndfuld frisk persille, hakket • Salt og friskkværnet sort peber efter smag Fremgangsmåde: 1. Lav dejen: Bland mel og salt i en stor skål. Hvis du bruger tørgær, blandes den også med melet. Tilsæt varmt vand og olivenolie. Ælt dejen i ca. 5-7 minutter, indtil den er glat og elastisk. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hvile i mindst 30 minutter ved stuetemperatur. Lad dejen hvile i 30-45 minutter, indtil den er let hævet. Dette gør dejen nemmere at rulle ud. 2. Forbered fyldet: I en skål blandes den hakkede spinat, smuldret ost, finthakket løg og persille. Krydr med salt og peber. Du kan eventuelt vride overskydende vand ud af spinaten, hvis den er meget våd. 3. Del og rul dejen ud: Del dejen i 4 lige store kugler. På en let melet overflade rulles hver kugle ud til en meget tynd cirkel, ca. 25-30 cm i diameter. Jo tyndere, jo bedre – det giver en sprødere gözleme. 4. Fyld og fold: Fordel ca. en fjerdedel af fyldet jævnt på den ene halvdel Fold den anden halvdel af dejen over fyldet. Klem kanterne godt sammen for at forsegle fyldet, eventuelt med en gaffel. 5. Steg gözleme: Varm en stor stegepande (gerne non-stick) op til middelhøj varme. Smør panden let med olivenolie eller smør. Læg en gözleme på panden og steg den i 3-5 minutter på hver side, eller indtil den er gyldenbrun og sprød. Gentag processen med de resterende gözleme. 6. Servering: Server din hjemmelavede gözleme med det samme, gerne skåret i mindre stykker - måske sammen med en frisk salat... i Tyrkiet synes en skefuld yoghurt at klæde alt (selv en solskoldning) - så det kan du eventuelt også prøve. Der er mange versioner, nogle laver en mere typisk crepedej, altså uden gær. Nogle kommer kartoffelmos med urter i, andre kommer hakket kød i dem. Uanset hvordan du vælger at lave dem, så har jeg en ting at sige, og det er.... Afiyet olsun

Hasan Taşkan, en 21-årig mekaniker og parkour-udøver, er måske bedst kendt som Tyrkiets Pikachu, efter at han sidst i Antalya sidst i marts 2025, deltog i pro-demokratiske- antiregeringsdemonstrationer i Tyrkiet iført et Pikachu-kostume. - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky Videoer af "Pikachu", der hoppede og løb fra det tyrkiske politis brug af vandkanoner og tåregas, gik viralt i slutningen af marts. Han blev øjeblikkeligt set som et markant symbol på den udbredte utilfredshed, men samtidigt også som det spirende håb om forandring i landet. Andre steder i verden, hvor pro-demokratiske demonstrationer fandt sted, dukkede en eller anden udgave af Pikachu pludselig op. I Tyrkiet var nysgerrigheden enorm: hvem var personen i kostumet? Men det varede ikke længe, før billeder og videoer af den unge Hasan Taşkan dukkede op, og med sit smittende smil og sin utroligt muskuløse krop smelter han hjerter over hele Tyrkiet. Men intentionen om at iklæde sig Pikachu-kostumet var ikke for at blive til et symbol. Han har fortalt, at han bar kostumet for at lette den anspændte atmosfære og tilføje lidt farve til protesterne. Men resultatet er, at den 21-årige Hassan Taşkan er blevet et folkekært billede på den frustration, mange tyrkere føler, kombineret med et ønske om en bedre fremtid. Find Hasan Taşkan på Instagram

kortet er lavet af Istanbul Metro Indlægget diskuterer transportmulighederne rundt i Istanbul og giver tips og tricks. - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky Istanbul, med sine omkring 16 millioner indbyggere, oplever naturligvis et enormt pres på både vejnettet og den kollektive transport. For at undgå timevis i bilkøer og besværet med at finde parkering eller at blive snydt af en taxachauffør, er det smart, nemt og billigt at benytte sig af Istanbuls kollektive transportmidler frem for at leje bil. Den offentlige kollektive transport i Istanbul har gennemgået en kæmpe forandring de seneste fem år. Metrolinjerne udvides konstant, og sammen med Metrobussen, den statslige Marmaray-toglinje og U3 er det blevet en hel del nemmere at komme rundt i megabyen. Ud over transportmidlerne på skinner og Metrobussen kan man også benytte sig af transport på vandet, særligt mellem Europa og Asien over Bosporusstrædet. Færgerne sejler regelmæssigt mellem forskellige stoppesteder på begge kontinenter samt til lidt fjernere destinationer såsom Bursa og Prinsøerne i Marmarahavet. Buslinjer er der mange af i Istanbul, men det er ikke altid at foretrække at bruge dem, da de ikke har en dedikeret vejbane og derfor følger den almindelige trafik... hvilket betyder trafikpropper og forsinkelser. Minibusser, deletaxa (Dolmuş), elektriske knallerter og løbehjul: Overalt i Istanbul kører der blå eller brune minibusser, som ofte forbinder beboelsesområder med transportknudepunkter. Du vil også se mange 'gule kassevogne', der i Istanbul kaldes Dolmuş. Det er reelt set deletaxaer, der kører faste ruter. Du kan stige af og på minibusserne og Dolmuş stort set hvor som helst på deres rute. Ligesom i mange andre storbyer er der også elektriske løbehjul til leje i Istanbul. Enkelte af udlejningsfirmaerne har også en 'mobilet', som er en slags elektrisk knallert. Turister har med deres pas og et internationalt betalingskort også mulighed for at registrere sig hos udlejningsfirmaet Marti. Taxaer findes også, så bed hotellet om at bestille en taxa til dig. Istanbul-taxaer: Uber kaster en skygge over oplevelsen Som en generel regel er det mest pålideligt at benytte transportmidler, der kører på skinner eller vand. Billetter: Der findes flere typer billetter til den offentlige transport. Istanbul Kart fungerer på samme måde som det danske Rejsekort, dog uden at det er nødvendigt at tjekke ud. Links: • Rejseklar: Sådan får du et Istanbul Kart • Færgesejlplan (september 2024/juni 2025) • Til & fra lufthavene i Istanbul • Istanbul Byfærger: en afslappende oplevelse

I Istanbul kunne det nogle gange tyde på, at der er flere katte og havmåger end mennesker. Kattene er generelt møgforkælede - mens havmågerne mere er til gene med deres skrig. Men en viral video peger nu på, at mågerne er ved at tilpasse sig kattene. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky En video af en måge, der miaver i et forsøg på at lokke mad ud af en kattemadsautomat i Istanbuls historiske område, Fatih, har lagt internettet ned. På engelsk kaldes en havmåges skrig for et “caw”. Om videoen her vil rokke lidt ved det, bliver spændende at se 😂

Modsat hvad mange tror, så var skiftet til Istanbul fra Konstantinopel ikke noget, der skete hen over natten. Og så har det i virkeligheden ikke meget at gøre med Osmannernes indtagelse af byen, men mere med Osmannernes fald og fødslen af republikken. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky - Istanbul: Kært barn har mange navne Faktisk var det først i 1930, at navneskiftet fra Konstantinopel til Istanbul officielt blev gennemført. Da den Tyrkiske Republik blev grundlagt og udråbt den 29. oktober 1923, gik man under ledelse af Atatürk i gang med at samle stumperne af det tyrkiske folk: Ud med det Osmanniske Rige, der havde kørt landet i sænk, og ind med en ny fællesfølelse af national stolthed. Indførelsen af et nyt alfabet, Solsprogsteorien og Den Tyrkiske Historietese var blandt de mange redskaber, som Atatürk og hans regering brugte til at fremme den tyrkiske fortælling og 'nationale stolthed'. Og nu skulle en officiel navneændring af Konstantinopel være et signal på bruddet med Osmannerne og fødslen af en ny æra, det tyrkiske folk og den tyrkiske republik. Istanbul havde allerede været en almindelig betegnelse for byen, inden navneskiftet blev officielt anerkendt. Navnet "Istanbul" stammer nemlig højst sandsynligt fra det græske udtryk "εἰς τὴν Πόλιν" (eis tēn pólin), hvilket betyder "til byen". Betegnelsen blev populariseret af lokalbefolkningen op gennem århundrederne og blev hurtigt en del af det daglige sprog... nok også fordi det er en hel del nemmere at sige. I 1930 blev navnet Istanbul officielt gjort til den eneste betegnelse for byen efter vedtagelsen af en ny navnelov. Men processen med at skifte navnet foregik relativt gradvist gennem medierne og den offentlige bevidsthed. Men skønt navnet er ændret for at skabe en national følelse, så er det det gamle Konstantinopel, der med sin imponerende historie er leveringsdygtig i den nationale stolthed. I anledning af 500-året for Konstantinopels fald til Osmannerne indspillede den canadiske vokalgruppe The Four Lads i 1953 sangen "Istanbul (Not Constantinople)". Mange historikere benytter betegnelsen Istanbul eller Stambul som navn for byen fra tiden efter Osmannernes belejring.

Du er med garanti bekendt med Hollywood og eventuelt både Bollywood og Nollywood. Men vidste du, at Tyrkiet også har sin egen blomstrende filmindustri? Velkommen til den cinematiske verden af Yeşilçam. Yeşilçam er navnet, der gik hen og blev et begreb, der dækkede den tyrkiske filmindustri, som havde sin storhedstid i perioden fra 1960'erne til 1980'erne. Oprindeligt var Yeşilçam navnet på en gade i det centrale Istanbul omkring İstiklal Caddesi, hvor filmindustrien havde klumpet sig sammen. Men efterhånden som industrien voksede og udviklede sig, blev Yeşilçam synonymt med hele den tyrkiske filmindustri. Yeşilçam-perioden var et afgørende tidspunkt for tyrkisk film. Det var en æra, hvor hundreder af film blev produceret hvert år, og det var ikke ualmindeligt, at en film blev set af millioner af mennesker. Filmene skabte stjerner som skuespillerne Kemal Sunal, Şener Şen og Türkan Şoray, der alle opnåede legendarisk status. Men hvad gjorde Yeşilçam så unik? Et af de mest bemærkelsesværdige træk var Yeşilçams genrebredde. Fra romantiske dramaer og komedier til action og thrillere dækkede Yeşilçam alle hjørner af filmverdenen. Filmene afspejlede ofte det tyrkiske samfunds brydninger og var tæt forbundet med den nationale kultur og identitet. Yeşilçams popularitet begyndte at dale mod slutningen af 1980'erne. De tyrkiske seere blev mere og mere eksponeret for udenlandske film og begyndte at efterspørge mere kvalitetsorienterede produktioner med større budgetter, hvilket førte til en drastisk nedgang i produktionen af tyrkisk film, men samtidig også igangsatte en ny æra for industrien i Tyrkiet. Men i de seneste år er der sket en genopblussen i den tyrkiske filmindustri, og mange fantastiske produktioner (især tyrkiske tv-serier baseret på de osmanniske sultaner) er blevet udsendt både her i Tyrkiet og internationalt. Filminstruktører som Nuri Bilge Ceylan og Fatih Akin har vundet internationale priser, hvilket har været med til at hæve tyrkiske film til nye højder. Selvom Yeşilçams popularitet måske er aftaget, lever arven videre. Yeşilçam har inspireret og motiveret en ny generation af filmskabere til at skabe en stribe betydningsfulde værker. Og selvom der stadig er udfordringer, er der ingen tvivl om, at den tyrkiske filmindustri har potentialet til at blive en global spiller i fremtiden.

Indlægget beskriver den tyrkiske populære musikgenre Arabesque og dens betydning for den moderne tyrkiske identitet. Introduktion - rødderne - lidenskab - populære kunstnere - i dag - Playliste - Støt bloggen -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Dykker du lidt ned i den tyrkiske musikkultur, er der en bestemt stilart der umuligt kan overses, Arabesque; den tyrkiske soul-musik genre der både afspejler Tyrkiets multikulturelle historie og samtidig taler til hjertet af dens moderne befolkning. Den moderne arabesque-genre har sine rødder i de tidlige 1960’ere, hvor Tyrkiets sociale og økonomiske forandringer fandt vej til musikkens verden. Genren er en fusion af traditionel tyrkisk folkemusik og de melodiske elementer fra arabisk musik, hvilket afspejler Tyrkiets geografiske og kulturelle position som bro mellem øst og vest. En lyd af længsel og lidenskab Det der kendetegner arabesque er sangerens utroligt følelsesladede levering og de ofte hjerteskærende tekster, som omhandler temaerne kærlighed, smerte, fattigdom og skæbnen. Det er en musikgenre, der taler direkte til sjælen, med dens dybe, resonante vokaler og en karakteristisk brug af strengeinstrumenter som oud og kanun. For at opleve arabesque-genren bør du lytte til kunstnere som Orhan Gencebay, som er en af de mest betydningsfulde kunstnere inden for genren, og Mujde Ar, der er kendt for sine følelsesmæssige fortolkninger - for ikke at at glemme Müslüm Baba. For, deres musik er ikke bare underholdning; det er samtidigt fortællinger om det tyrkiske folks sjæl og historie. Arabesque i dag Den dag i dag blomstrer arabesque fortsat i Tyrkiet og har skam også fundet vej til den internationale scene. Den moderne arabesque har tilpasset sig tiden og inkorporerer nu elementer fra pop, rock og endda elektronisk musik, hvilket viser arabesque-genrens evne til at udvikle sig og forblive relevant. Lyt til:

Blandt de utallige stjerner og ikoniske figurer fra det tyrkiske arabesque-univers skinner Müslüm Gürses' navn – kærligt kendt som Müslüm Baba – stadig klart, selv år efter hans død. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Müslüm Baba var en sand mester inden for arabesque-genren, en musikstil der fletter de dybe følelsesmæssige tråde fra mellemøstlige melodier med tyrkiske folketoner og moderne pop. Født i 1953 i Adana voksede Müslüm Gürses op i en tid, hvor Tyrkiet gennemgik store kulturelle forandringer. Hans musikalske rejse begyndte i de tidlige teenageår, og hans unikke stemme og fortolkning af smerte, kærlighed og livets realiteter talte til hjertet hos den almindelige tyrker. Müslüm Babas sange er ikke blot melodier, de er fortællinger vævet ind i Tyrkiets sociale og kulturelle tapet. Hans evne til at udtrykke det usagte og fremkalde stærke følelser gjorde ham til folkets stemme. Fra hans tidlige hits som 'Affet' til de mere dybsindige værker som 'Senden Vazgeçmem' udforskede han temaer som uopnåelig kærlighed, ensomhed og fremmedgørelse, hvilket resonerede dybt i mange menneskers liv. Vidste du: ..at filmen Müslüm fra 2017 er bygget på Müslüm Gürses liv og karriere ...at fans skar i sig selv med barberblade ved Müslüm Baba's koncerter. Dette gjorde de for at 'føle den smerte som Müslüm sang om'.

Foto: stock Indlægget beskriver den tyrkiske brødring Simit og kigger på historien og traditionerne bag. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Det er tidlig morgen, og du er ude at gå en morgentur gennem Istanbuls morgentravle gader. Duften af friskbagt brød møder dig, og i bedste tegneseriestil stikker du næsen op i duftskyen og bliver blindt ledt hen til kilden: Det er duften af friskbagt simit, den tyrkiske bagel. I al sin simpelhed er simit egentlig 'bare' en brødring med sesam. Men simit er meget mere end bare en simpel brødring. Dens oprindelse kan spores tilbage til det Osmanniske Rige, hvor brødringen var en populær spise for alt fra almindelige borgere til sultaner. Simit er gennem tiderne blevet omtalt i litteraturen som et symbol på både velstand og held, hvilket understreger brødringens betydning i den tyrkiske kultur og for den tyrkiske selvforståelse. Traditionelt bliver simit lavet af en simpel dej, der består af mel, vand, gær og salt. Dejen formes til tynde ringe, der snos sammen til én ring, som derefter dyppes i vand og sesamfrø og bages i en stenovn, indtil den får en gylden og sprød skorpe. Sesamfrøene giver ikke kun en nøddeagtig smag, men også en knasende tekstur, der gør simit uimodståelig. Simit sælges ofte på gadehjørner fra små vogne eller af sælgere, der bærer dem på store bakker over hovedet eller hænger dem på stativer. En simit serveres typisk til morgenmad sammen med tyrkisk te, ost, oliven, agurk og tomat, men den kan også nydes som en snack når som helst på dagen – eller til at fodre mågerne fra færgen, mens du krydser Bosporusstrædet (hvilket i øvrigt ikke er tilladt... men sker alligevel). Traditionen med at spise simit er også social. Brødringen deles ofte mellem venner og familie, ledsaget af samtaler og latter. Ligesom det heller ikke er unormalt, at hvis din taxachauffør sidder og spiser en simit, vil han tilbyde dig en bid… I den forstand er simit ikke kun en madtradition, men også et symbol på fællesskab og gæstfrihed. Simit har også fundet vej ud over Tyrkiets grænser og er blevet populær i forskellige dele af verden. Den er blevet tilpasset forskellige lokale smage, men essensen af dette lækre, ringformede brød forbliver den samme.

Blandt Tyrkiets mange traditioner findes der en lille, men betydningsfuld slags småkage (kiks, om du vil) der lyser op i visse nætter – Kandil Simidi. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Denne specielle simit-slags (simit er en tyrkisk brødring), der på mange måder kan sammenlignes med de danske "hveder", har et tæt forhold til de tyrkiske religiøse traditioner. Den gives som gave og nydes under de fem Kandil-nætter (fordelt over hele året), der symboliserer betydningsfulde hændelser i islam. Kandil Simidi er derfor ikke bare en snack, men betragtes af mange som et stykke af Tyrkiets hjerte. Den har en karakteristisk form, der ligner en miniudgave af den traditionelle simit. Overfladen er ofte strøet med sesamfrø, som er med til at give denne lille, kiks-agtige snack en skøn og lidt speciel smag. Selvom Kandil Simidi er en del af de tyrkiske islamiske traditioner, nydes den på tværs af forskellige trosretninger i Tyrkiet. På dagene forud for en Kandil-nat vil du ofte se boder på gader og stræder sælge æsker med Kandil Simidi. Det er ikke unormalt at købe æsker og give dem til venner og familie. Mmmmmmmmm

Fortællinger fra Tyrkiet, der er der mange af. Som for eksempel den om manden Ibrahim der satte sit hoved i et bur for at holde op med at ryge. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Tyrkiske Ibrahim Yucel kæmpede i 26 år med en to-pakker-om-dagen rygevane. Utallige forsøg på at stoppe rygeriet mislykkedes, men motivationen kom, da hans far døde af lungecancer. Inspireret af motorcykelhjelme konstruerede Ibrahim et bur af kobbertråd, der forhindrede ham i at ryge. Nøglerne blev givet til hans kone og datter, som kun åbnede buret ved måltider - og når tørsten skulle slukkes, kunne han drikke gennem et sugerør. Selvom historien om Ibrahims noget alternative rygestopmetode er fra 2013, har det ikke været muligt for mig at finde svar på, om metoden havde en varig effekt.

Hezarfen Ahmet Çelebi: Legendarisk osmannisk flyver fra 1600-tallet, der angiveligt fløj over Bosporus. Symbol på tyrkisk innovation, men historisk præcision betvivles. -  vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Legenden om Hezarfen Ahmet Çelebi, manden der ifølge legenden fløj over Bosporusstrædet, lever i bedste velgående både i den tyrkiske kulturbevidsthed og souvenirindustri. Det er en fortælling om menneskets drøm om at flyve og står den dag i dag som et symbol på tyrkisk innovation. Ahmet Çelebi blev født i det osmanniske Konstantinopel i det tidlige 17. århundrede. Gennem sin opvækst var han dybt fascineret af ideen om, at mennesket skulle kunne flyve, og inspireret af værker fra den andalusiske videnskabsmand Abbas ibn Firnas og den legendariske Leonardo da Vinci, begyndte Çelebi selv at eksperimentere med at skabe vinger, der skulle kunne bære en person gennem luften. Legenden om Çelebi fortæller, at på en vindfyldt dag i 1632 forberedte Ahmet Çelebi sig på at realisere sin livslange drøm. Iført et sæt vinger, han havde fremstillet af ørnefjer på en ramme af træ, stod han på toppen af Galatatårnet, klar til at skrive historie. Med et modigt spring og til skue for de forbløffede tilskuere svævede Çelebi ifølge legenden over Bosporusstrædet og landede sikkert i Üsküdar-distriktet på den asiatiske side – en afstand på godt seks kilometer. Bedriften gjorde ham til en øjeblikkelig legende, og han fik tilnavnet Hezarfen (tusindkunstner) som en anerkendelse af hans utrolige flyvning. Desværre blev Hezarfen Ahmet Çelebis bedrift ikke kun mødt med beundring. Den osmanniske sultan Murad IV, der regerede på dette tidspunkt, så Çelebis flyvning som en direkte trussel mod sin autoritet, som en handling af kætteri, og sendte derfor Ahmet Çelebi i eksil til Algeriet, hvor han senere døde. På trods af denne tragiske skæbne lever Ahmet Çelebis dristighed og nyskabende ånd videre. I moderne tid har stort set samtlige luftfartseksperter og historikere afvist Ahmet Çelebis seks kilometer lange flyvetur med det beskrevne udstyr. Men overleveringerne – legenden lever videre... så mon ikke der alligevel er noget om det?