Hvad kan egentlig betale sig at købe med hjem fra Tyrkiet i 2026? Jeg har samlet en række ting, der stadig giver mening – fra tøj, sko og kufferter til kolonya, garn og tyrkiske hudplejeprodukter. Samtidig får du et par advarsler om turistfælder, taxfree-priser og ting, der måske ikke længere er så billige, som mange tror. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Hvad er egentligt værd at købe med hjem fra Tyrkiet til Danmark? Ja, det er faktisk et super godt spørgsmål. I dette indlæg kommer jeg med nogle forslag og ideer der både sparer lidt penge og også et enkelt et, der ikke lige sådan er til at få fat på i Danmark. Grundet en god blanding af inflation og almen grådighed, svinger priserne meget... Hvad der i 2022 var billigt at købe med hjem fra Tyrkiet - er i 2025 måske endnu dyrere her i Tyrkiet end i Danmark - eller også kan det bare ikke rigtigt svare sig længere. Anyway... Vi kender det alle sammen, det der med at købe krydderier med hjem fra ferien – der så ikke smager “som det gjorde på den der restaurant, der lavede den der skide gode mad” eller nips, der udelukkende samler støv fremfor at sprede glæde og minder fra en skøn oplevelse i Tyrkiet. Tøj & Sko Jeg plejer at fortælle venner og familie, at de kan finde deres nye garderobe hernede til halvdelen af prisen i Danmark. I særdeleshed er det på de fleste mærkevarer, at den billigere pris kan mærkes. Du kan finde originale mærkevarer i Boyner stormagasin (en slags Magasin) samt i dedikerede forretninger. For pænt tøj i til den budgetbevidste, så find forretningerne LC Waikiki og Koton, der begge er kendte tyrkiske mærker med pænt, mode- og prisbevidst tøj. Creme og make-up Venner og familie beder mig altid om at slæbe håndsæbe og hånd/body creme fra Eyüp Sabri Tuncer med hjem. Og ret skal være ret, det dufter godt og er drøjt i brug, og så kan man ikke lige spdan finde det i Danmark. Min personlige favorit er 'Olivenblomst' skumhåndsæbe og håndcremen. Garn og strikkegrej Garn og strikkegrej skulle være mere end haævpris i Tyrkiet end samme priodukter i Danmark. Der er en lang række større og mindre forretninger der sælger garn og strikkegrej. En af de mere populære shops er Madamella, der også forhandler online, og som også sender til Danmark... hvis det skulle være. Kolonya Da covid-19 pandemien brød ud, var man i Tyrkiet næsten helt forberedt på det der med at afspritte hænderne. En gammel osmannisk tradition bruger nemlig 70%+ cologne med duft som en høflighedsgestus, hvor man spritter hinandens hænder af med duftvandet. Dejligt og forfriskende. I Tyrkiet kan du finde en lang række af disse produkter med et væld af dufte at vælge imellem. Igen er det Eyüp Sabri Tuncer der er mit favoritmærke, de laver også individuelt pakkede vådservieter med kolonya. OBS – lad nu være med at vente med at købe det i lufthavnen, hvor det er godt og vel 5 gange dyrere. ….Du kan i øvrigt købe deres produkter i Danmark bl.a via amazon, vel og mærke en hel del dyrere en her i Tyrkiet. Tupperware Ja, i Tyrkiet er der Tupperware-forretninger over hele landet. Her kan du finde langt de fleste produkter inden for Tupperware-serien. Spørgsmålet er dog, om du vil fylde kufferten med plastikskåle – de vejer heldigvis ikke meget. Tupperware sælges fra en lang række mindre forretninger, lav en google-search. Kufferter og tasker Når du nu har købt en masse, så skal dette jo også pakkes ned i noget til hjemturen. Kufferter er generelt en del billigere hernede end i Danmark. Dette gælder i øvrigt også for almindelige skulder- eller håndtasker. Du kan finde originale mærkevarer i for eksempel Boyner stormagasin eller i dedikerede mærkevareforretninger. Alternativt er der de billigere udgaver fra basarerne eller basar-markeds-butikker. Smøger Smøger i Tyrkiet koster (maj 2026) mellem mellem 90TL og 120TL (altså omkring 15kr til 20 kr) for en pakke. Skønt mærket kan være et du kender fra Danmark, er det sikkert ikke helt den samme smag… sådan lidt som en BigMac smager (og ser) anderledes ud forskellige steder i verden. OBS: Hvis du vil handle i Lufthavnens Tax-Free shop i Istanbul, så er det en hel del billigere at gøre dette ved ankomst til Istanbul, mens du venter på din kuffert. Ved afrejsen er priserne i Tax-Free Shoppen omkring 10-20% dyrere. Dette gælder alkohol, tobak, parfume og de fleste 'udenlandske chokolader'. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at i lufthavnens Tax-Free Shopping er priserne i EURO! Redigeret. Teksten er oprindeligt fra 2020, men er siden redigeret mange mange gange. Senest er der ændret lidt sprog samt priser vedrørende smøger: maj 2026.

Den 20. maj 2026 bliver Istanbul vært for finalen i UEFA Europa League. Kampen skal spilles på Tüpraş Stadyumu i Beşiktaş, hjemmebane for Beşiktaş J.K. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Finalen kommer til at stå mellem SC Freiburg og Aston Villa F.C.. Hvis du - ligesom mig - ikke rigtig ved noget om fodbold, så er det måske ikke navnene i sig selv, der siger mest. Men det er stadig en af de største internationale sportsbegivenheder, der findes, og den vil med garanti kunne mærkes på begge sider af Bosporus. Finalen falder samtidig lige efter en national helligdag i Tyrkiet. Den 19. maj fejres nemlig Atatürk, Ungdoms- og Sportsdagen, en af landets store officielle mærkedage med ceremonier, arrangementer og masser af mennesker ude i byen. Mange vil derfor sandsynligvis opleve, at Istanbul allerede fra den 19. maj bliver endnu mere travl end normalt. Internationale finaler tiltrækker titusindvis af fans, pressefolk og arrangører fra hele Europa, og området omkring Beşiktaş vil derfor formentlig være ekstra travlt i dagene op til kampen. Du skal nok regne med: Extra meget trafik, især omkring Beşiktaş, Dolmabahçe og Taksim Øget sikkerhed og politi i centrale områder Fyldte hoteller og højere priser flere steder i byen Ekstra liv omkring barer, caféer og færgerne langs Bosporus Istanbul har tidligere været vært for flere store UEFA-finaler, blandt andet Champions League-finalen i 2023 og UEFA Super Cup-finalen i 2019. Byen er efterhånden blevet en fast del af de store internationale sportsbegivenheder, ikke mindst fordi Istanbul giver UEFA præcis den type dramatiske TV-billeder, organisationen elsker: Bosporus, lysene over byen og et stadion placeret næsten helt ude ved vandet. Og hvem ved … måske ender UEFA også en dag med at oprette en særlig “fredspris” til den tyrkiske præsident. Internationale sportsorganisationer har efterhånden vist en imponerende evne til at kombinere sport, prestige og politisk smiger.

Den lille grønne pavillon på Sultanahmet ligner ved første øjekast en lille moské eller osmannisk kiosk. Men historien bag Den Tyske Fontæne fører direkte ind i Osmannerrigets sidste årtier og Europas storpolitik omkring år 1900. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Da jeg første gang stod foran den lille grønne pavillon på Sultanahmet tilbage i 2009, var jeg egentlig ret sikker på, at det måtte være en lille moské eller måske en evighedsflamme af en art. Det lignede i hvert fald ikke noget, jeg tidligere havde set i Istanbul. Og da jeg så hørte navnet - Den Tyske Fontæne - blev jeg bare endnu mere forvirret. Tysk? Her på Sultanahmet? Det var et par år før smartphones og mobilt internet for alvor var blevet hvermandseje, så der var ikke noget med at hive en smartphone frem og åbne Wikipedia. I stedet måtte jeg finde en bænk, tage de medbragte guide- og historiebøger frem og begynde at lede efter svaret. For jo mere jeg læste, desto mere gik det op for mig, at den lille pavillon midt på Sultanahmet faktisk fortæller en ret stor historie. Den står mellem Hagia Sophia, Den Blå Moské og resterne af den gamle hippodrom - altså midt i det historiske centrum af Konstantinopel og senere Istanbul - og alligevel handler den pludselig om Kejser-Tyskland. Den såkaldte “Tyske Fontæne” - Alman Çeşmesi - blev indviet i 1901 som gave fra den tyske kejser Wilhelm II til sultan Abdul Hamid II og Det Osmanniske Rige. På det tidspunkt befandt Osmannerriget sig i en vanskelig periode. Riget mistede territorier, økonomien var presset, og europæiske stormagter kæmpede om indflydelse. Samtidig forsøgte osmannerne at modernisere hæren, jernbanerne og infrastrukturen. Her begyndte Tyskland at få en stadig større rolle. Wilhelm II besøgte Istanbul i 1898 og ønskede et tæt samarbejde med osmannerne. Tyske officerer hjalp med at modernisere den osmanniske hær, tyske virksomheder investerede i store projekter, og planerne om Berlin-Bagdad-jernbanen voksede frem i disse år. Pludselig gav den lille pavillon lidt mere mening. Den handlede ikke bare om vand eller arkitektur, men om alliancer, gæld, modernisering og europæisk indflydelse i Osmannerrigets sidste årtier. Samtidig er noget af det interessante ved bygningen, at den næsten snyder lidt. Den står midt blandt nogle af Istanbuls mest ikoniske monumenter og forsøger arkitektonisk at passe ind i omgivelserne. Den beskrives ofte som nybyzantinsk - altså inspireret af Konstantinopels gamle byzantinske arkitektur. Kuppelen, mosaikkerne, søjlerne og de rundede buer leder næsten automatisk tankerne hen mod Hagia Sophia få meter væk. Måske er det også derfor, jeg stadig synes, den er lidt provokerende. Ikke fordi bygningen i sig selv er grim - tværtimod egentlig. Historien bag den er også fascinerende. Men i dag er det svært ikke også at tænke på, hvad alliancen mellem Osmannerriget og Kejser-Tyskland senere førte med sig. Første Verdenskrig, millioner af døde og flere imperiers kollaps. Og alligevel står pavillonen der stadig. Måske netop fordi den også er en del af den historie. For Den Tyske Fontæne er faktisk blandt de sidste monumenter opført i Osmannerrigets sidste periode. Et lille arkitektonisk eftermæle fra en tid, hvor imperiet desperat forsøgte at modernisere sig og finde nye allierede i en verden, der var ved at ændre sig voldsomt. Kigger man op under kuplen, kan man stadig se monogrammerne for Wilhelm II og Abdülhamid II side om side. Et lille politisk håndtryk hugget direkte ind i loftet. Og så er der spørgsmålet, jeg også selv sad med dengang på bænken i 2009: Hvor er egentlig fontænen? For der er jo ikke noget springvand. Men ordet snyder lidt på dansk. Bygningen fungerede oprindeligt som offentlig vandpost med rindende drikkevand fra haner inde i pavillonen. På tyrkisk giver navnet langt mere mening. Ordet çeşme bruges om små offentlige vandbygninger og drikkevandsposter, som tidligere fandtes overalt i Istanbul. Hver gang jeg passerer den i dag, tænker jeg stadig på, hvor mærkelig den egentlig virkede første gang. For Den Tyske Fontæne ligner måske bare en lille pavillon på Sultanahmet - men den viser sig hurtigt at være et lille stykke storpolitik midt i Istanbul.

Fra 1. juli 2026 indfører Tyrkiet officielt et landsdækkende pantsystem på flasker og dåser. Systemet får navnet “Depozitosu Olan Ambalajlar” - forkortet DOA - og skal fungere nogenlunde som det danske pantsystem. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Det betyder i praksis, at plastikflasker, glasflasker og aluminiumsdåser fremover vil blive solgt med pant. Når emballagen afleveres igen, får man pengene retur via app, bankkonto eller som kredit i butikkerne. For de fleste danskere lyder det næppe særlig revolutionerende. Pant har været en del af den danske hverdag i knapt 100 år, og tomme dåser og flasker ryger automatisk i posen ved siden af køkkenbordet - ikke i skraldespanden. I Tyrkiet er situationen en anden. Her bliver pantsystemet en helt ny del af hverdagen - og det bliver interessant at se, hvor hurtigt det reelt kommer til at fungere i hele landet. Store supermarkeder og kæder skal efter planen have pantautomater, mens mindre butikker formentlig kommer til at håndtere retur mere manuelt. Der har været talt om pantsystemet i årevis, og flere pilotprojekter har allerede været testet rundt omkring i Tyrkiet. Derfor er der også en vis skepsis blandt mange tyrkere om, hvor gnidningsfrit det hele kommer til at fungere fra dag ét. Måske bliver de tomme vandflasker, der i dag flyder rundt i parker, på fortove og langs Bosporus, pludselig noget folk samler op i stedet for at sparke til side. Læs mere om det nye pantsystem på dbys.gov.tr

Det er ikke en hemmelighed, at Istanbul er en ret coo, spændende og fascinerendel megaby. Men hvor meget ved du egentlig om denne Europas største metropol? Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Jeg har sat en lille quiz sammen så du kan teste din viden om Istanbul historie, altså nogle af de årstal og events der gennem historien har defineret byen. Tror du, du kan klare den? Er du en ægte Istanbul-historie-kender, eller vil du falde igennem som en turist uden adgang til Google Maps eller er den så lang hen i vejret, at du bør kræve dine skolepenge retur? Nå, men det er kun 15 spørgsmål 😉 Du kan i øvrigt finde langt de fleste svar på spørgsmålene i alle de mange blogindlæg her på mitistanbul.dk - men i særdeleshed i indlægget: En kort gennemgang af Istanbuls historie

Oppe på galleriet i Hagia Sophia, lidt væk fra de fleste besøgendes blik, er der ridset runer i marmoret. De er ikke store, og de er lette at overse, men når man først får øje på dem, er de svære at slippe igen. Halvdan. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Ridset for omkring tusind år siden i en bygning, der dengang var centrum for både religion og kejserlig magt i Konstantinopel. Det er i virkeligheden en af de historier, der først rigtig begynder længe efter, at den er sket. Gennem flere århundreder var disse runer slet ikke en del af fortællingen om Hagia Sophia. De sad der bare i marmoret uden at vække særlig opmærksomhed. Først i 1964 blev de opdaget som noget særligt, og nogle år senere var det den svenske runolog Elisabeth Svärdström, der fik tydet dem. I dag er det kun en del af navnet, der står tilbage - “-ftan” - men det er nok til at kunne identificere runerne som det nordiske navn Halvdan. Resten er slidt væk, men runologerne er forholdsvis enige om, at der oprindeligt har stået noget i retning af, at det var Halvdan selv, der ridsede runerne. Navnet i sig selv er ikke tilfældigt. Halvdan er gammelnordisk og kendes fra sagaer og runesten i hele Skandinavien. Det bliver ofte forklaret som “halvt dansk” eller “mand fra Danmark”, men peger i bredere forstand mod en nordisk identitet i en tid, hvor tilhørsforhold blev markeret gennem slægt og sprog frem for nationalstat. Den verden, han kom fra, var ikke isoleret. I flere hundrede år rejste nordboer mod øst gennem et netværk af floder og handelsruter - især via Dnepr og Volga. Det var lange og krævende rejser, hvor skibe blev trukket over land mellem vandveje, og hvor man bevægede sig gennem områder med skiftende magtforhold. De medbragte varer fra nord som skind, pels, rav og voks og byttede sig til sølv, silke, vin og krydderier. Konstantinopel var det største knudepunkt i dette netværk og fungerede som et marked, hvor varer, mennesker og ideer mødtes. For nogle af disse mænd ændrede livet retning undervejs. Før de blev soldater, var de handlende. De stod med skind og pels og byttede sig til varer fra syd. Senere blev nogle af dem en del af kejserens system. En del endte som soldater i Varægergarden, kejserens livgarde. Det var en relativt lille, men effektiv eliteenhed, som i perioder talte omkring 500 til 1500 mand. Netop fordi de var udlændinge uden lokale forbindelser, blev de opfattet som mere loyale over for kejseren end byens egne magtgrupper. Samtidig var deres tilstedeværelse under kontrol. Byzantinerne havde ingen interesse i store, uafhængige grupper af fremmede inden for bymurene. Man opholdt sig i byen i kraft af en funktion - som soldat, købmand eller sømand - og ikke som en fri, uafhængig gruppe. Vest for byen, omkring det nuværende Küçükçekmece, lå der i byzantinsk tid en havn kendt som Rhegion. Arkæologiske udgravninger i området - ofte omtalt som Bathonea - har i de senere år frembragt fund, som flere forskere tolker som tegn på en nordisk tilstedeværelse. Det drejer sig ikke om enkeltstående fund, men om et mønster af genstande og spor, der ikke passer ind i den klassiske byzantinske kultur og i stedet peger mod forbindelser til nordboer og varægere. Det er stadig et forskningsfelt i udvikling, men meget tyder på, at der i perioder har eksisteret et egentligt miljø - måske en midlertidig bosættelse - hvor nordboer opholdt sig i udkanten af Konstantinopel. I det lys bliver Halvdan lettere at placere. Han er ikke nødvendigvis en enkeltstående figur, men en del af et netværk af mennesker, der bevægede sig mellem handel, ophold i udkanten af byen og tjeneste i imperiet. Og så melder spørgsmålet sig næsten af sig selv: hvad lavede Halvdan egentlig der? Han står i Hagia Sophia, midt i et rum, der var tæt knyttet til kejseren, magten og den kristne verden, som prægede byen. Måske var han der som soldat, måske med adgang gennem Varægergarden. Måske var han blandt de få udvalgte nordboer, der denne dag havde fået lov til at komme ind i byen for at bytte skind og pels for krydderier, og som i den forbindelse bevægede sig ind i et rum, alle talte om. Eller måske var det noget langt mere enkelt - et øjeblik, en pause, en mand, der befandt sig et sted, han ellers aldrig ville have været. Det er svært at sige, hvad der egentlig førte ham derind. Om det var pligt, handel, nysgerrighed eller tilfældighed. Om han stod og så op i kuplen, som så mange gør i dag, eller om han bare var på vej videre. På det tidspunkt var Hagia Sophia et af verdens største og mest avancerede bygningsværker, med et indre rum og en kuppel, som ingen andre kunne måle sig med i århundreder. For en mand som Halvdan må rummet have virket næsten ubegribeligt stort. Vi ved kun, at han på et tidspunkt stoppede op, fandt noget skarpt eller spidst og ridsede runerne i gelænderets marmor. Det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Resten må stå åbent.

Uskyldens museum handler hverken om sultaner eller erobringer, men om en roman, der fik sin egen adresse - og er skabt af Orhan Pamuk som en fysisk forlængelse af hans roman af samme navn. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Historien foregår i 1970’ernes Istanbul og følger Kemal, en velhavende mand fra byens øvre lag, der forelsker sig i den yngre Füsun. Forholdet bryder sammen, men Kemal slipper ikke. I stedet begynder han at samle på ting, der har tilhørt hende - øreringe, glas, billetter, små hverdagsgenstande. Mest ikonisk er den enorme væg lige efter indgangen til museet, der er dækket af 4.213 cigaretskodder. Det lyder måske makabert, men med de små håndskrevne noter ved hvert skod bliver det til et næsten helligt arkiv over hverdagsøjeblikke, der for længst er brændt ud. En af romanens styrker er den måde, den gør Istanbul konkret på. Det er litteratur, der kan mærkes - helt ned i askebægrene og vitrineskabene - og i dette museum er det netop som at gå fra side til side i Pamuks roman og være tilskuer til Kemals og Füsuns forhold. Museet åbnede i 2012 i et treetagers hus i Çukurcuma ved foden af Pera ned mod, hvad der i dag hedder Galataport. Husets 83 montrer svarer til romanens 83 kapitler, og det er genstandene selv, der bærer stemningen og fortællingen. At grænsen mellem fiktion og virkelighed er flydende, bliver helt konkret, hvis man har sin egen fysiske udgave af romanen med under armen. Bagest i bogen finder man nemlig en trykt billet, som museet stempler ved indgangen - en lille genvej direkte fra papirets univers og ind i det røde hus. Turen op gennem etagerne er ikke bare at bevæge sig gennem en fiktiv kærlighedshistorie, men i høj grad også at bevæge sig gennem et tidsbillede. 1970’ernes Istanbul træder frem i farver, emballage, filmplakater og møbler. Stedet er enormt populært og har været det i årevis. Der er noget pudsigt ved at observere publikum; folk falder i stiver foran de forskellige montre over øjeblikke i bogen, som gør et uudsletteligt indtryk at se ”live”. Den 13. februar 2026 fik historien så endnu et lag, da Netflix havde premiere på serieudgaven af Museum of Innocence. Dermed findes fortællingen nu i tre formater - som roman, som museum og som serie. Er det et must i Istanbul? Ikke nødvendigvis i klassisk turistforstand. Det er ikke spektakulært, og det råber ikke højt. Det er det røde hus - Uskyldens museum. billetpriser (februar 2026): Internationale besøgende: 750 TL Tyrkisk statsborger: 375 TL Har du bogen, så findes der både en invitation og en billet til museet på de sidste sider. Køb bogen på bog&idé Enkelte links på denne side, kan være såkaldte affiliate links. Det betyder at du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra.

Jeg mødes med min gode ven Jens på en café i Yeldeğirmeni i Kadıköy. Vi har gjort det mange gange før. Kaffen, gaden, samtalen - det er velkendt. Men den her gang er anderledes. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Jens var gæst i den allerførste episode af Samtaler fra Istanbul. Dengang handlede det om, hvordan han fandt sin kærlighed til Istanbul i 1970’erne - hvad der betog ham, og hvorfor byen blev ved med at trække. Den her gang gør vi status. For midt i fortællingen ligger også det, der ikke forsvinder. Jens fortæller om dagen, hvor han sammen med sin familie stod på en færge og lod sin bror Morten blive en del af Bosporus. Ikke som en metafor. Men helt konkret. Asken i vandet. Strømmen, der tager over. Det er et øjeblik, der bliver stående. Men samtalen bliver ikke der. For det handler også om det, der kommer bagefter. Hvordan man lever videre med noget, der ikke kan ændres. Hvordan minder ikke nødvendigvis tynger, men flytter sig. Sætter sig andre steder. Nogle gange i en by. Og her begynder Istanbul at spille med. Ikke som kulisse. Men som noget aktivt. Vi taler om det at blive ved. Om energien i byen, der ikke spørger om lov. Om at opsøge den - også når man kunne vælge at trække sig lidt tilbage. Og så en drøm. At ende på en Rahathane. En af de lokale te-stuer. Ikke som gæst. Men som en del af det faste billede. En af dem, der sidder der og følger med. Måske er det i virkeligheden det, det handler om. Ikke at falde på plads. Men at finde en plads. Du kan høre afsnittet her: Apple Podcast Spotify YouTube

Jeg har i dag udgivet det elektroniske popalbum Tales from the Bosporus – et musikalsk projekt skabt i spændet mellem melodisk pop, internationale vokaler og Istanbuls historie og nutid. YouTube - Spotify - Apple Music Elektronisk pop. Melodier. Vokaler i front. Som komponist, tekstforfatter og medproducent holder jeg mig selv i baggrunden som korstemme, mens vokalerne er i front. Miklagard er et nik til min egen vikingeland-identitet og det navn, vikingerne gav Konstantinopel. Jeg har arbejdet med talenter fra Tyrkiet og et internationalt miljø, hvor vi via nettet har udvekslet ideer, optaget og sendt lyd frem og tilbage. Vokalisternes forskellige stemmer giver sangene karakter og variation, mens lydsiden ligger mellem stram pop og lo-fi inspirerede teksturer - med et tydeligt blik mod 90ernes europæiske pop. Albummet arbejder i to spor: Det historiske Sange som “From the Gutter (of the Hippodrome)” tager udgangspunkt i Theodora og hendes bevægelse fra bunden af Hippodromen i Konstantinopel til magten. “That Day in Late May” kredser om bruddet i 1453, mens “Across the City of the Blind” trækker tråde tilbage til Byzas og byens grundlæggelse. Det nutidige Her er numrene bygget på rytmer og stemninger fra Bosporus - færgerne, bevægelsen og tempoet. I “Golden City” er stilen pop-orienteret med klare hooks, men med lag af historiske referencer og steder nedenunder. Det er en direkte forlængelse af mitistanbul.dk. Samme stof - bare i et musikalsk format.

Foto: Coşkun Aral Den 1. maj 1977 samledes hundredtusinder på Taksim Plads, Istanbuls centrale plads i hjertet af bydelen Beyoğlu. Arbejdernes internationale kampdag var blevet et massivt tilløbsstykke, og pladsen var fyldt til bristepunktet. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Så brød kaosset løs. Sent på eftermiddagen blev der affyret skud fra bygninger omkring pladsen. Panikken spredte sig på få sekunder. Mange forsøgte at flygte, men en smal passage i området blev en dødsfælde. Folk faldt, blev mast og trampet ned. Samtidig rykkede politiet ind mod demonstranterne med tåregas og vandkanoner. Officielt blev 34 personer dræbt. Hvem der stod bag skyderiet, er aldrig blevet endeligt fastslået. I årene efter pegede mange på højreradikale grupper med forbindelser til antikommunistiske netværk under den kolde krig, hvor også USA’s støtte til sådanne strukturer i Tyrkiet ofte trækkes frem. Samtidig har det været centralt i eftertidens diskussion, at politiet ikke blot undlod at beskytte demonstranterne, men rykkede ind mod dem midt i panikken. Det har været med til at nære mistanken om, at dele af statsapparatet spillede en aktiv rolle eller i det mindste accepterede, hvad der foregik. Noget juridisk afklaret ansvar kom dog aldrig på plads. Volden i 1970’erne var med til at drive Tyrkiet mod bristepunktet og blev en del af baggrunden for militærkuppet i 1980. I slutningen af 00’erne blev 1. maj igen tilladt på Taksim Plads. Siden Gezi Park-protesterne i 2013 er pladsen igen lukket. Den nuværende regering har gentagne gange fastholdt, at Taksim ikke er et sted for politiske manifestationer. Når Taksim Plads i dag afspærres op til 1. maj, peger myndighederne både på 1977 og fastholder, at Taksim ikke er et sted for politiske demonstrationer. Kritikken er, at netop den kombination bruges som begrundelse for at kontrollere og i praksis forhindre politiske markeringer på pladsen. 1977 er dermed ikke kun historie. Det er blevet en del af argumentet for, hvem der må være på Taksim - og hvornår. I dagens Tyrkiet er 1. maj en officiel helligdag. Alligevel bliver Taksim Plads afspærret og lukket. I dagene op til og efter 1. maj forsøger organisationer fortsat at gå på gaden for retten til at demonstrere. Myndighederne svarer igen med et massivt opbud af kampklædte politienheder, og Taksim Plads bliver effektivt lukket ned. Metroen stopper ikke ved Taksim på M2, og F1 kører ikke. Oplever du optræk til demonstrationer, uanset hvor du er i Istanbul, bør du straks søge væk. Vigtig information: Rejseklar: In case of emergency Foto: Coşkun Aral

I Istanbul er de ret svære at undgå - de sorte pandebånd og næseplastre. I lufthavnen. På museer. I metroen. Selv i bagende sol midt i køen til Basilica Cisternen. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Da jeg først flyttede til Istanbul, troede jeg faktisk i et kort øjeblik, at det var en eller anden kultisk ting. Pandebåndet, de små snit i hovedbunden og hele udtrykket. En ven var ved at dø af grin, da han forklarede mig, hvad det egentlig var. I dag er det bare endnu et tegn på noget, Istanbul er blevet verdensberømt for: kosmetiske operationer. Men industrien har også en bagside. For nylig kom den grimme påmindelse endnu engang. En canadisk kvinde mistede livet efter et kosmetisk indgreb i Antalya. Hun nåede aldrig til lufthavnen, men kollapsede på sit hotelværelse kort efter operationen. Uanset om indgrebet sker i Antalya, Ankara eller Istanbul, gælder det samme: Det er stadig kirurgi - og kroppen har brug for tid, opsyn og ordentlige rammer til at komme sig. Hvis man overvejer en operation her, er der derfor et par ting, der er værd at have med i baghovedet. Tre ting det er værd at tjekke Tal også med kirurgen Mange bruger en agent eller patientkoordinator, og de kan faktisk være en stor hjælp - ikke mindst som tolk og praktisk mellemled. Men sørg for, at du også har direkte kontakt med kirurgen eller det lægefaglige team. Du skal vide, hvem der fører kniven. Certificeringer Gå efter hospitaler eller større klinikker med internationale JCI- eller ISO-certificeringer eller godkendelser fra det tyrkiske akkrediteringsorgan TÜSKA. Det er ikke en garanti i sig selv, men det øger sandsynligheden for, at de følger faste procedurer for hygiejne og patientsikkerhed. (JCI: Joint Commission International. TÜSKA: Türkiye Sağlık Hizmetleri Kalite ve Akreditasyon Enstitüsü.) Stol på din mavefornemmelse Hvis kommunikationen halter, eller du føler dig presset til at beslutte dig hurtigt, så stop op. I en situation hvor der er tale om operation og bedøvelse, må der ikke være tvivl eller misforståelser. Så lad mig samle op Istanbul har hospitaler i verdensklasse. Det er der ingen tvivl om. Men byen har også en industri, hvor tempoet nogle gange bliver højere end eftertanken. Og når man går gennem byen og ser de mange pandebånd og næseplastre, er det værd at huske én ting: En flybillet til Istanbul kan være billig. Det bør en operation aldrig være. For når man først begynder at lægge mærke til dem, opdager man hurtigt, hvor mange pandebånd der faktisk findes i byens gader. Note Jeg har rakt ud til en af de største dansk-tyrkiske agenter for at få deres svar på, hvordan de sikrer patienterne mod den type hændelser. De har i skrivende stund ikke haft mulighed for at svare på spørgsmålene, men jeg opdaterer indlægget, så snart de vender tilbage.

Theodora var en af de mest markante skikkelser i det byzantinske Konstantinopel. Hendes liv bevægede sig fra byens absolutte bund til toppen af magten ved siden af kejser Justinian I. Historien er veldokumenteret - men også farvet af stærke holdninger, ikke mindst hos den samtidige historiker Procopius. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Hun voksede op omkring år 500 i Konstantinopel som datter af en bjørnetæmmer tilknyttet Hippodromen. Familien havde ikke meget. Da faderen døde tidligt, forsøgte hendes mor at sikre sig, at stedfaren overtog arbejdet, men uden held. I stedet blev familien hjulpet videre af den rivaliserende fraktion, De Blå. Som ung forsørgede Theodora sig som skuespillerinde, danser og mimekunstner. Det lyder måske uskyldigt, men i datidens Byzans var det en helt anden kategori end i dag. Scenen var tæt forbundet med lav social status, og kvinder i den verden blev ofte automatisk sat i bås som seksuelt tilgængelige. Grænsen mellem optræden og prostitution var i mange tilfælde flydende - i hvert fald i samtidens øjne. Den vigtigste kilde til netop den periode af hendes liv er Procopius, og her bliver det hurtigt tydeligt, hvor polariseret billedet er. I Secret History beskriver han hende i usædvanligt hårde vendinger - flere steder direkte grove og til tider perverse. Det er ikke bare kritik, men et forsøg på at trække hende helt ned. Det er svært at læse uden at tage højde for hans bias. Men samtidig siger det noget om den modstand, hun mødte. Ikke bare som kejserinde - men som en kvinde, der kom fra et sted, man ikke “burde” komme fra, hvis man skulle ende i magtens centrum. På et tidspunkt forlod hun Konstantinopel og fulgte en embedsmand til Nordafrika. Forholdet sluttede, og hun opholdt sig i Alexandria, hvor hun muligvis tilsluttede sig monofysitismen. Da hun vendte tilbage til Konstantinopel omkring 522, var det til et mere tilbagetrukket liv. Det var her, hun mødte Justinian. Men for dem var det ikke ligetil at indgå ægteskab. En gældende lov forbød mænd af senatorrang at gifte sig med kvinder, der var eller havde været skuespillerinder. Men det lykkedes Justinian I at presse sin onkel, kejser Justin I, til at ændre loven. De blev gift i 525. Det siger noget om både modstanden og viljen til at bryde den. Da Justinian I blev kejser i 527, blev Theodora kronet som Augusta - den officielle titel for kejserinden. Formelt var hun ikke medregent, men i praksis spillede hun en langt større rolle. Hun deltog i beslutninger, modtog gesandter og optrådte i lovgivningen. Embedsmænd aflagde ed til dem begge, og Justinian beskrev hende som sin partner i overvejelser. I 532 blev hendes position for alvor sat på prøve under Nika-opstanden, hvor Konstantinopel i flere dage var præget af voldsom uro. Bygninger brændte, og en modkejser blev udråbt, mens kontrollen over byen var ved at glide ud af hænderne på kejsermagten. Justinian overvejede at flygte, men Theodora gjorde det klart, at det ikke var en mulighed. Ifølge Procopius var det hende, der argumenterede for, at det var bedre at dø som hersker end at leve som flygtning. Det blev afgørende for beslutningen om at blive, og opstanden blev siden slået brutalt ned i Hippodromen, hvor titusinder blev omringet og dræbt. Det var den måde, man skabte orden på dengang. Ud over det politiske spil er hun især blevet fremhævet for sin indflydelse på lovgivningen. Hun spillede en rolle i reformer, der begrænsede tvangsprostitution, styrkede kvinders rettigheder ved skilsmisse, gav bedre arveret og indførte hårdere straffe for voldtægt. Der blev også oprettet et kloster - Metanoia - som fungerede som tilflugtssted for kvinder, der ønskede at forlade prostitution. Det er svært ikke at se en forbindelse til hendes egen baggrund. Religiøst stod hun et andet sted end Justinian. Hun var monofysit - en kristen retning, der mente, at Kristus kun havde én natur - mens Justinian repræsenterede den officielle ortodokse lære, hvor man skelnede mellem både en guddommelig og en menneskelig natur. Hun brugte sin position til at beskytte forfulgte præster og skabe rum for deres tro, uden at ændre den officielle politik. Det havde især betydning i de østlige dele af riget. Theodora døde i 548. Justinian giftede sig aldrig igen. Hendes eftermæle er delt. På den ene side står hun som en stærk og handlekraftig kejserinde med reel politisk indflydelse. På den anden side findes Procopius’ beskrivelser, der tegner et langt mørkere billede. Sandheden ligger formentlig et sted imellem. Sporene efter hende findes stadig. I Hagia Sophia, genopført efter Nika-oprøret, står arkitekturen fra hendes og Justinian Is tid stadig som et af de tydeligste aftryk af deres æra. Under jorden ved siden af ligger det, vi i dag kalder ‘Basilica Cistern’, som blev opført i samme periode for at sikre byens vandforsyning. I Little Hagia Sophia - den tidligere Sergios og Bakchos-kirke - ses stadig monogrammer, der forbindes med Justinian og Theodora, hugget ind i sten. Og uden for byen, i Basilica di San Vitale i Italien, er hun i mosaik side om side med Justinian - som en markering af, hvem der nu sad på magten i Italien. Jeg har selv en kærlig svaghed for Theodora. Der er noget næsten askepot over hendes historie - og samtidig en blanding af magt og mystik, der gør hende svær at placere helt pænt. Hvis du vil tættere på hende, er Theodora: A Portrait in a Byzantine Landscape af Antony Bridge et godt sted at begynde. Findes på alle digitale shops & streaming platforme 29. april 2026 Oprindeligt udgivet i april 2025 - sprogligt redigeret i april 2026.

Lige dér, hvor Galata glider ned mod Karaköy, ligger Kamondo-trappen. Den forbinder Bankalar Caddesi med de højere gader mod Pera, få minutters gang fra Galata Tårnet og Tünel. Og man stopper næsten altid op. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Brudepar får taget billeder her. Arkitektstuderende står og kigger på linjer og proportioner. Venner, familier og turister sætter sig på trinene et øjeblik og tager det hele ind. Det er ikke en skjult perle. For det er et sted, folk opsøger, og så er der selvfølge dem, der tilfældigt 'falder over den'. Trappen blev opført i 1870’erne af den jødiske bankmand Abraham Salomon Camondo. Familien Camondo var blandt de mest indflydelsesrige finansielle aktører i det sene Osmannerrige og spillede en rolle i moderniseringen af økonomien. De havde rødder i Spanien, flygtede under inkvisitionen, slog sig senere ned i Venedig og etablerede sig i Konstantinopel i slutningen af 1700-tallet. Det var for sine børnebørns skyld, at Camondo lod trappen bygge. Den skulle give dem en kortere og mere sikker vej mellem hjemmet i Galata og skolen oppe i Pera. Det forklarer formen. For trappen er ikke bare lavet for æstetik. Den er udformet med bløde kurver og et brudt forløb, der bremser et fald. I stedet for én lang tur ned bliver bevægelsen stoppet undervejs. Funktion først - og så arkitektur. Stilmæssigt bliver den ofte beskrevet som en blanding af nybarok og tidlig Art Nouveau. Det giver mening, men det er værd at holde fast i, at det ikke er et monument. Det er en brugstræppe, der bare er tegnet bedre end de fleste. I slutningen af 1800-tallet flyttede dele af Camondo-familien deres aktiviteter til Paris, og i 1890’erne lukkede de deres forretninger i Konstantinopel. Senere får historien en langt mørkere drejning. Flere medlemmer af familien i Frankrig blev deporteret under Holocaust og dræbt i Auschwitz i 1944. Trappen står stadig. I dag er den både genvej og stop. Et sted, man passerer - og et sted, man bliver hængende lidt længere end planlagt. Og måske er det netop derfor, den fungerer. Den er ikke bygget til at imponere. Men den gør det alligevel. Redigeret: Indlægget er oprindeligt fra 2024. Redigeret og sprogligt opdateret samt video i april 2026

Jeg har læst Turkish Odyssey over de seneste par uger. Et bogsæt i tre bind, som jeg er gået ind i fra flere sider på én gang. Læst, lagt fra mig, slået op igen. Krydsrefereret mellem bind ét, to og tre - og holdt op mod andre bøger og egne tekster, når sporene krydsede hinanden. Nederst i artiklen kan du høre podcasten "Samtaler fra Istanbul" hvor jeg sætter mig ned med forfatteren bag Turkish Odyssey. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube  Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Bogsættet omfatter 1400 sider fordelt på tre bind og er skrevet på engelsk på et niveau, hvor de fleste interesserede læsere kan følge med uden at skulle slå hvert enkelt ord op.  Det stod hurtigt klart, at Turkish Odyssey ikke er skrevet som en klassisk rejseguide. Den vil noget andet end at føre læseren fra seværdighed til seværdighed eller koge Tyrkiet ned til en håndfuld anbefalinger. I stedet arbejder den med overblik og sammenhænge - med det, der ligger mellem stederne og bag dem, og som gør dem relevante i dag. Det hænger tæt sammen med måden, Şerif Yenen fortæller på. Hans stemme fylder, men tager ikke plads. Erfaringen ligger i fravalget. Der er ingen trang til at demonstrere viden for videns skyld og intet behov for at føre læseren frem til en bestemt konklusion. Tværtimod synes styrken at ligge netop dér. Şerif Yenen ved tydeligvis mere, end der står på siderne, men stopper konsekvent, før stoffet tipper over og bliver belærende. Det efterlader plads. Ikke tomrum, men rum til selv at tænke videre - og til at sætte det læste ind i en større sammenhæng. Strukturen i Turkish Odyssey er bygget op omkring nogle gennemgående hovedspor, som gentages og udfoldes på tværs af de tre bind. Første bind lægger fundamentet med kultur, historie, sprog og geografi - trukket helt tilbage til Anatoliens tidligste lag. Bind to bevæger sig rundt i Marmara-regionen, ved Det Ægæiske Hav og Middelhavet, mens bind tre tager læseren med langs Sortehavet og videre ind i Central-, Øst- og Sydøstanatolien. Det interessante er, hvordan disse lag hænger sammen. Centrale begreber, historiske brudflader og kulturelle mønstre fra bind ét bliver ikke gentaget mekanisk, men dukker op igen i de regionale bind og får nyt liv i mødet med stederne. Der står ikke eksplicit “læs bind ét først”, men sammenhængen er indbygget i teksten. Jeg genkender sporene og forbindelserne undervejs, også selv om de ikke bliver slået fast med henvisninger. Det er i den bevægelse, at bogsættet for alvor begynder at fungere. For mig er det netop her, Turkish Odyssey viser sin styrke. Ikke som et værk, der vil forklare alt færdigt, men som et bogsæt, der giver mig et overblik, jeg faktisk kan bruge. Nok til at forstå sammenhængene - og nok til selv at kunne vælge, hvor jeg har lyst til at gå videre og fordybe mig mere. Bogsættet er samtidig meget visuelt. Alle tre bind er spækket med illustrationer, billeder og kort, som ikke bare fungerer som afbræk i teksten, men som reelt hjælper med forståelsen. Personligt er jeg især glad for kortene over det historiske Konstantinopel i bind 2. De giver et klart overblik og et visuelt bud på, hvordan megabyen højest tænkeligt så ud for omkring 1500 år siden - på et solidt kort-niveau, uden at blive spekulative. Og netop her bliver bogsættets styrke tydelig: overblik skabt visuelt, uden at det bliver tungt forklaret. Turkish Odyssey synes at bejle til læseren, der gerne vil forstå sammenhænge - og som er nysgerrig på, hvorfor steder ser ud, som de gør, og hvordan historie, geografi, sprog og kultur hænger sammen i praksis. Det er et værk, der henvender sig til den nysgerrige læser - før, under eller efter en rejse. Bogsættet giver umiddelbart særlig mening for dem, der allerede har været i Tyrkiet og gerne vil have erfaringerne sat ind i en større ramme. Men Turkish Odyssey fungerer i høj grad også som forberedelse for rejsende, der ønsker et historisk og kulturelt overblik, før flyet lander - ikke i form af færdige svar, men som et solidt udgangspunkt for egne valg og videre fordybelse. Det betyder også, at Turkish Odyssey kræver noget af sin læser - ikke i form af forhåndsviden, men i form af opmærksomhed. For det er ikke et værk, man lige bladrer igennem for hurtigt at blive klogere. Til gengæld får man noget igen af den tid, man lægger i det. Skal jeg være helt ærlig, så er Turkish Odyssey noget af det mest vellykkede, jeg har læst om Tyrkiet. Ikke fordi den vil alt på én gang, men fordi den passer til mit tempo. Den vækker min nysgerrighed og giver mig lyst til selv at gå videre og dykke ned i mere faglige bøger, når noget får mere fat end andet. Jeg ved også godt, at jeg næppe selv kommer til at se alle de steder, Turkish Odyssey fortæller om. Anatolien er for stort, historien for dyb, og livet for kort. Men med bogsættet har jeg hørt om dem. Jeg ved, at de findes. Jeg kan placere dem på kortet og i historien - og så vælge, hvilke der en dag skal på min egen liste. Og det er i grunden mere end rigeligt. Bogsættet Turkish Odessey fås via QuickGuides Om forfatteren Şerif Yenen (f. 1963) er tyrkisk forfatter og autoriseret turistguide, uddannet i Istanbul. Han har arbejdet professionelt med formidling af Tyrkiets historie, geografi og kultur i flere årtier. Yenen har haft ledende poster i de officielle tyrkiske guideorganisationer, herunder som formand for Istanbul Tourist Guides’ Guild (İRO) og for Federation of Turkish Tourist Guide Associations (TUREB).