Søg på dette website

Grand Bazaar - eller Kapalıçarşı, som den hedder på tyrkisk - ligger i hjertet af Istanbuls gamle bydel. Kommer du med sporvognen, ligger Beyazıt-sporvognsstoppet lige ved basaren, og herfra kan du gå ind gennem en af de store porte. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Basaren dækker omkring 30.700 m² og har omkring 4.000 butikker fordelt på 66 gader og stræder. Det er med andre ord et sted, hvor du hurtigt kan miste orienteringen. De overdækkede gader og små passager fører dig forbi tæpper, lamper, keramik, tekstiler, lædervarer, smykker, antikviteter og selvfølgelig masser af souvenirs. Grand Bazaar har rødder tilbage til tiden efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453. De første handelsbygninger blev opført kort efter erobringen, og området voksede gennem århundrederne til det handelsområde, vi kender i dag. Det er stadig et sted, hvor der bliver handlet og arbejdet, selv om turisterne naturligvis fylder meget. De mest turistede strøg er også dem, hvor du oftest bliver kontaktet af sælgere. Hvis du overvejer at købe noget, så kig flere steder og sammenlign priserne. De butikker, der ligger på de mest turistede strøg i denne gamle shoppinglabyrint, er ikke nødvendigvis dem, hvor du finder den bedste pris. Det er helt normalt at forhandle. Og husk at kigge op. De hvælvede lofter og de gamle bygningsdetaljer er nemme at overse. Kommer du fra Nordeuropa, kan elinstallationerne også give et mindre chok. Jeg har efterhånden vænnet mig til dem, men første gang kan de godt få en til at kigge en ekstra gang. Grand Bazaar kan være udmattende. Menneskemylderet, de mange indtryk og den konstante bevægelse kan hurtigt tappe energien, så du behøver ikke afsætte en hel dag. Tag en pause med en tyrkisk te undervejs, og gå ud igen, når du har fået nok. Du behøver heller ikke købe noget. Grand Bazaar er interessant nok bare at gå igennem og opleve som en del af det gamle Istanbul. *Artiklen er først udgivet i september 2023. Redigeret og sprogligt opdateret august 2026

Tilbage i maj skrev jeg om Tyrkiets kommende pantsystem i artiklen Tyrkiet indfører pant på flasker og dåser. Nu er systemet blevet en realitet. Men efter de første uger med den nye ordning sidder jeg tilbage med flere spørgsmål end svar. En app, få flaskeautomater og en lancering, som de færreste omkring mig overhovedet har opdaget. Nederst i artiklen sætter jeg løbende opdateringer ind om systemet og udrulningen af DOA-systemet Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Kritikerroste downtempo album: The Immersive Istanbul (Spotify, Apple Music osv) Og når emnet kommer op, handler samtalerne sjældent om et renere miljø eller færre flasker i gadebilledet. De handler langt oftere om mistro til selve projektet. Systemet hedder Depozitosu Olan Ambalajlar (DOA) og fungerer på papiret nogenlunde som det danske pantsystem. Flasker og dåser med DOA-logo kan nu afleveres mod pant, men her stopper ligheden med Danmark også. Hvor vi i Danmark uden videre kan aflevere flaskerne i en af de mange flaskeautomater og få en bon - eller aflevere dem hos den lokale købmand eller kiosk - skal man i Tyrkiet først downloade DOA-appen, oprette en bruger, logge ind og scanne en personlig QR-kode ved automaten. Få uger efter lanceringen blev reglerne endda strammet, så det ikke længere er muligt at identificere sig med sit ID- eller telefonnummer. Samtidig er der indført en grænse på maksimalt 200 flasker eller dåser pr. person om dagen. Først derefter bliver panten sat ind digitalt på brugerens konto. Det virker umiddelbart som en mere omstændelig løsning end den danske. Jeg blev derfor nysgerrig efter at se, hvor den nærmeste automat egentlig stod, og tjekkede DOA’s officielle kort. Da systemet blev lanceret, var der kun én automat i det centrale Kadıköy. Siden er der kommet en mere til, så jeg nu har to automater inden for omkring tre kilometer fra mit hjem. Den ene af de to automater står ovenikøbet inde i et shoppingcenter. På tyrkiske sociale medier kan man finde adskillige opslag fra folk, der fortæller, at sikkerhedsvagterne gør et stort nummer ud af kunder, som kommer slæbende med poser fyldt med tomme flasker og dåser. Jeg har ikke selv oplevet det, så jeg kan ikke bekræfte historierne. Men hvis de er repræsentative, virker placeringen af automaterne ærlig talt ikke særlig gennemtænkt. 2 automater er naturligvis en forbedring, men stadig langt fra den tilgængelighed, vi er vant til fra Danmark. Netværket bliver løbende udbygget, men er fortsat beskedent i et land med omkring 85 millioner indbyggere og millioner af turister hvert år. Det, der overrasker mig mest, er dog ikke antallet af automater. Det er den næsten totale mangel på information. Havde jeg ikke selv fulgt udviklingen siden foråret, er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet ville have opdaget, at Tyrkiet nu har fået et landsdækkende pantsystem. Jeg havde forestillet mig informationsplakater i butikkerne, omtale i supermarkederne eller bare en fornemmelse af, at noget nyt var begyndt. Indtil videre er lanceringen foregået næsten lydløst. Den manglende synlighed har heller ikke gjort meget for tilliden til projektet. Blandt mine venner, kolleger og naboer her i Istanbul møder jeg langt mere skepsis end begejstring. Nogle tvivler på, om systemet nogensinde bliver en naturlig del af hverdagen. Andre peger på, at projektet er en del af præsidentfruens Zero Waste kampagne og frygter, at de største gevinster ender hos virksomheder med de rigtige politiske forbindelser. Om den skepsis er berettiget, kan jeg naturligvis ikke afgøre. Men den eksisterer - og den er langt mere udbredt, end jeg havde forventet. Kritikken handler heller ikke nemlig ikke kun om selve pantsystemet. Flere undrer sig over, hvorfor den tyrkiske stat har investeret enorme summer i en teknologi, som mange andre lande allerede er på vej væk fra. DOA-automaterne tager én flaske eller dåse ad gangen. I flere nyere pantsystemer kan man derimod hælde en hel pose med flasker og dåser i automaten på én gang, hvorefter den selv registrerer indholdet. Det gør afleveringen både hurtigere og mere brugervenlig. Når et projekt af denne størrelse samtidig er en del af præsidentfruens Zero Waste kampagne, er det derfor ikke overraskende, at nogle stiller spørgsmål ved, hvorfor man har valgt en løsning, som allerede af mange bliver betragtet som teknologisk forældet. Fælles for mange er dog den samme undren: Hvordan kan et projekt, der har været under udvikling i årevis, blive lanceret med så lidt information til offentligheden? Det er egentlig det paradoks, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Hvis ambitionen er at få millioner af mennesker til at ændre deres vaner, hvorfor virker det så næsten, som om man helst ikke vil fortælle dem, at systemet eksisterer? Om et halvt år ser billedet måske helt anderledes ud. Måske er flaskeautomaterne blevet en naturlig del af bybilledet, og måske har skepsissen vist sig at være ubegrundet. Lige nu virker det dog mest, som om Tyrkiet har lanceret et af sine største miljøprojekter i årevis - uden at ret mange har opdaget det. Og så joken over dem alle: Pantbeløbet er 1 TL pr. flaske eller dåse - omkring 13 øre. Der skal med andre ord mindst 20 flasker til, hvis du vil have råd til en simit. Opdatering (31. juli 2026) følge den regeringsvenlige avis Sabah har myndighederne udvidet pilotforsøget i Istanbul med en håndholdt “Mobile DOA”-scanner. Den gør det muligt for mindre kiosker, markeder og købmandsbutikker at modtage flasker og dåser uden en stor pantmaskine. Foreløbig afprøves ordningen i Ümraniye, hvor butikkerne får scanneren stillet gratis til rådighed som en del af pilotprojektet. Hvis forsøget bliver en succes, er planen at udbrede løsningen til flere områder. Den mobile scanner kan registrere op til 100 flasker og dåser ad gangen. Ifølge Sabah tager det omkring 15 minutter at scanne 100 enheder, og butikkerne modtager 0,50 TL pr. registreret emballage. Det svarer til en maksimal bruttoindtægt på omkring 200 TL i timen - før udgifter til løn, plads og den tid, medarbejderen bruger på opgaven. Om regnestykket hænger sammen for butikkerne, tvivler jeg på. Men det er trods alt kun et pilotprojekt. Den 10. august 2026 bringer avisen Birgun en artikel med spørgsmålet, om der nu også er ‘haram-genbrug’. For butikker, der ikke sælger alkohol, er nemlig ikke forpligtede til at tage imod tomme øl- og alkoholdåser. Så selv konklusionen er simpel: genbrug er åbenbart blevet opdelt i halal og haram. Avisen kontaktede firmaet bag, og fik forklaringen: Butikker, der ikke sælger alkohol, er nemlig ikke nødvendigvis forpligtede til at tage imod emballage fra alkoholiske drikke. Derfor kan en DOA-maskine hos en butik som f.eks den konservative discountkæde BİM afvise en øldåse, selv om den ellers er en del af det emballagesystem, som DOA skal håndtere. Farcen om det tyrkiske pantsystem synes endeløs. Der betales pant på alle flasker og dåser med DOA-logoet. Panten kan dog kun indløses hos tilsluttede indsamlingssteder - ikke nødvendigvis der, hvor drikkevaren er købt. Find din lokale flaskeautomat på doa.gov.tr Oprindeligt udgivet 2/7 2026. Efter redigeret bla med tilføjelsen af de strammede reglser og øgede indleveringssteder den 23/7 2026. Illustrationerne er fra DOA

At vælge det rigtige hotel i Istanbul lyder umiddelbart som en simpel opgave. Men byen er enorm, kvartererne meget forskellige, og det sted, der er perfekt for én, kan være temmelig upraktisk for en anden. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Vil du bo midt mellem de store historiske seværdigheder? Vil du hellere vågne op til et kvarter med lokale caféer, markeder og færger? Eller er restauranter, barer og natteliv vigtigere end udsigten til Hagia Sophia? I dette indlæg gennemgår jeg nogle af de kvarterer og bydele, jeg selv ville overveje, hvis jeg skulle vælge hotel i Istanbul - med både plusser og minusser. Og hvis du ikke gider læse dig gennem det hele, kan du tage min “Hvor skal jeg bo i Istanbul?”-test (nederst i artiklen) og få et bud på, hvilket område der passer bedst til dig. Fatih (Sultanahmet): Historie i hvert hjørne Hvis det vigtigste for dig er at have Istanbuls store historiske seværdigheder lige uden for døren, er Sultanahmet det oplagte valg. Her ligger Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapı-paladset, Basilica Cistern og Istanbul Arkæologiske Museer inden for forholdsvis kort afstand af hinanden. Du kan altså bruge det meste af dagen på at gå rundt mellem seværdighederne og være tilbage på hotellet uden nødvendigvis at skulle med offentlig transport. Der findes rigtig mange hoteller i området, og især boutiquehotellerne kan være gode valg, hvis du lægger vægt på personlig service og en mere intim hoteloplevelse. Sultanahmet er også et godt valg til en første tur til Istanbul, hvor du måske har tre eller fire dage og gerne vil nå så meget af det historiske centrum som muligt. Downside: Sultanahmet er turistet. Ikke bare om sommeren, men stort set hele året. Og om aftenen sker der noget lidt mærkeligt: Området bliver hurtigt meget stille. Ved 20-tiden er store dele af Sultanahmet næsten døde, bortset fra hotelbarerne og de restauranter, der primært henvender sig til turister. Det er heller ikke her, jeg ville lede efter Istanbuls bedste restaurantoplevelser. Der findes gode steder, men kvaliteten er meget blandet, og priserne kan være overraskende høje. Hvis du gerne vil have barer, caféer og natteliv lige uden for hotellet, ville jeg derfor vælge et andet område. Lidt links om området: Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa - Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro - Istanbul: Den gigantiske Hippodrom - Topkapi Palace i Istanbul: Er det værd at besøge? - Cisternen med et 360° lyd- og lysshow - Istanbul Arkæologiske Museum - Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Beyoğlu: Taksim, Cihangir og Galata Beyoğlu er et af de områder, jeg ville kigge på, hvis du gerne vil have Istanbul med mere puls omkring dig. Her finder du Taksim, İstiklal Caddesi, Galata og Cihangir - områder, der hver især har deres egen stemning, men som tilsammen giver dig et meget stort udvalg af restauranter, caféer, barer, butikker og natteliv. Taksim er den travle del med masser af mennesker, shopping, restauranter og barer. Cihangir er mere afslappet og præget af caféer, restauranter og et kreativt miljø, mens Galata kombinerer historiske gader med butikker, caféer og et stort udvalg af steder at spise og drikke. Her er også gode muligheder for shopping, hvis du gerne vil have både tyrkiske mærker og internationale brands inden for rækkevidde. Beyoğlu er derfor et godt valg, hvis du gerne vil have et Istanbul, der stadig er levende, når seværdighederne lukker. Downside: Beyoğlu har ændret sig en del gennem de senere år. Der er kommet flere vandpibecaféer, mens nogle af de gamle jazz- og musiksteder er forsvundet. Der er stadig masser af pubs og natklubber, men området er ikke helt det samme som for 10-15 år siden. Derudover skal du være lidt mere opmærksom på priserne, især på steder omkring de mest turistede gader. Hvis du bestiller noget, hvor prisen ikke står tydeligt, så spørg først - eller tag et billede af menukortet. Det kan spare dig for en ubehagelig overraskelse. Jeg ville også spørge dit hotel eller din vært, hvor de selv går ud. Det er ofte en bedre måde at finde gode steder på end bare at følge de mest synlige turiststeder. Og så er der politikken. Beyoğlu er et af de steder i Istanbul, hvor demonstrationer ofte finder sted. Når det sker, kan myndighedernes reaktion være voldsom, og områder kan blive afspærret med kort varsel. Til gengæld er der næsten altid liv i Beyoğlu. Dag og nat. Lidt links om området: Istanbul: Oplev Taksim Plads & Gezi Park - Istanbuls nostalgiske Taksim-Tünel sporvogn - Sådan: Find en kold bajer omkring Taksim - Det nuttede museum: Istanbul katte museum - Galatatårnet: Istanbuls Stolthed - Den hexagonale trappe i Istanbul - Melodramaet om Regnbuetrapperne i Istanbul Kadıköy: Byens lokale side Kadıköy ligger på den asiatiske side af Istanbul og har en helt anden stemning end Sultanahmet og Taksim. Her er mere hverdagsliv, færre turistgrupper og masser af caféer, restauranter, pubs og små butikker. Området omkring Kadıköy Carsi og Bahariye er livligt næsten hele dagen, mens Yeldeğirmeni har en mere afslappet og kreativ stemning. Samtidig er du tæt på vandet og har nogle af Istanbuls bedste muligheder for at kombinere storby med lidt natur og udsigt over Bosporus. Kadıköy er et godt valg, hvis du gerne vil opleve et Istanbul, hvor byen ikke hele tiden føles som et turistmål. Det er også et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil bruge færgerne som en del af din transport rundt i byen. Fra Kadıköy er der gode forbindelser til den europæiske side med både færger og Marmaray. Downside: Hvis det er din første tur til Istanbul, og du gerne vil kunne gå direkte ud af hotellet og stå blandt de store historiske seværdigheder, er Kadıköy ikke det oplagte valg. Du skal bruge offentlig transport, og et Istanbulkart er næsten en nødvendighed. Til gengæld er det en del af charmen. Regn med omkring 45 minutter eller mere til Sultanahmet, afhængigt af hvor i Kadıköy du bor, og hvilken transport du vælger. Lidt links om området 9 mad-stops i Kadikoy - Istanbuls spise-skat-kammer - Nostalgi på skinner i Kadikoy - Tyren i Kadikoy, Istanbul - Gazhane Museum i Kadikoy: Kultur & Bæredygtighed - Kadiköys Katte: Istanbuls nuttede Charmetrolde - Del 1: Den anatolske del af Istanbul: Kadiköy - Miraklet i Kalkedon Tag testen Dette indlæg er oprindeligt udgivet i foråret 2025, sprogligt opdateret og tilpasset, februar 2026, august 2026

Der er omkring 1.300 år mellem kejserinde Theodora og Grevinde Danner. Alligevel er der én historisk parallel mellem de to kvinder, som jeg ikke har kunnet slippe, siden jeg fik øje på den. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Jeg ved godt, at sammenligningen måske kan lyde lidt søgt og konstrueret, men hør mig lige. For jo mere jeg dykker ned i historien om kejser Justinian I’s hustru, Theodora, og kong Frederik VII’s hustru, Louise Rasmussen - den senere Grevinde Danner - desto flere ligheder dukker der op. Ikke fordi deres liv var ens, men fordi de begge måtte lægge ryg til slående ens smædekampagner. Og fordi de - trods omkring 1.300 år mellem sig - valgte at bruge deres position til at give nogle af samtidens mest udsatte kvinder bedre rettigheder, større beskyttelse og flere muligheder for at skabe sig et nyt liv. Både Theodora og Grevinde Danner havde haft en karriere på scenen, længe før de blev gift med rigets mægtigste mand. Theodora voksede ikke op i kejserpaladset, men i skyggen af Hippodromen. Hendes far var efter alt at dømme bjørnepasser - næppe et job, der gav adgang til de fine saloner - og familien tilhørte samfundets absolutte nederste lag. Hun optrådte som skuespiller i Konstantinopel. I 500-tallet var skuespillerfaget tæt forbundet med prostitution, og om Theodora selv havde arbejdet som prostitueret, kommer vi sandsynligvis aldrig til at vide med sikkerhed. De mest berygtede historier om hendes ungdom stammer fra den samtidige historiker Prokopios’ Den Hemmelige Historie. Louise Rasmussen begyndte livet med stort set alle kort imod sig. Hun blev født uden for ægteskab af en mor, der var tjenestepige, og en ukendt far. I 1800-tallet var det et socialt stempel, der kunne følge et menneske fra vugge til grav. At hun overhovedet kom ind på balletskolen ved Det Kongelige Teater, senere gjorde karriere som balletdanserinde og endte som kongens hustru, var intet mindre end en social sensation. For store dele af samtidens borgerskab blev det mødt med en blanding af forargelse, klassesnobberi og jalousi - og gav næring til de smædekampagner, der fulgte. Hun fået et barn udenfor ægteskab, længe før hun blev gift med Frederik VII. For mange var det blot endnu et bevis på, at hun aldrig burde have været en del af kongehuset. Jo mere jeg læser om de to kvinder, desto mere slår det mig, hvor ens smædekampagnerne egentlig var. Theodora blev beskrevet som seksuelt umættelig. Grevinde Danner blev udsat for rygter om et grænseløst sexliv med kongen - blandt andet den berømte fortælling om, at de skulle have kravlet rundt på gulvet med fjer bagi. Om historierne var sande, var næsten underordnet. Formålet var at fremstille kvinderne som moralsk fordærvede og dermed uværdige til deres position. Hun blev samtidig beskyldt for at styre kejser Justinian gennem sin seksualitet. Grevinde Danner blev fremstillet som kvinden, der havde forført kongen og trak i trådene bag kulisserne. Om Theodora skrev Prokopios et af historiens mest berygtede smædeskrifter. Om Grevinde Danner skrev man smædeviser, tegnede karikaturer og fremstillede ligefrem små satirefigurer, som kunne købes og stilles frem i hjemmene. Det var dog ikke kun smædekampagnerne, der for alvor fik brikkerne til at falde på plads. Det var i høj grad den måde, hvorpå de to kvinder valgte at bruge den magt og indflydelse, de pludselig havde fået. Som kejserinde var Theodora med til at gennemføre love, der styrkede kvinders retsstilling. Hun arbejdede imod handel med kvinder og piger, gav kvinder bedre muligheder for at forlade voldelige ægteskaber og lod oprette et kloster, hvor kvinder kunne forlade prostitutionen og begynde et nyt liv. I dag lyder et kloster måske ikke som den store frihed. Men i 500-tallet gav det kvinder en mulighed, de ellers ikke havde. Grevinde Danner valgte en anden vej. Med Dannerstiftelsen skabte hun et hjem for udsatte kvinder og deres børn - mennesker, som datidens samfund alt for let overså eller vendte ryggen. Her kunne de få tag over hovedet, tryghed og flere muligheder for at komme videre med deres liv. Mere end 150 år senere lever den tanke stadig. Dannerhuset i København bygger videre på Grevinde Danners arv og de værdier, hun efterlod. Huset har naturligvis ændret karakter gennem tiden, men idéen om at give kvinder og børn beskyttelse og flere muligheder lever videre. Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie. Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer. Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie. Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer. Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie. Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer. Det er ikke første gang, jeg har fundet en uventet forbindelse mellem Danmark og Konstantinopel. Tidligere har jeg skrevet om, hvad Kong Frederik X faktisk har tilfælles med de østromerske kejsere. Denne gang var det to kvinder, der fik mig til at standse op. OBS: Både Theodora og Grevinde Danner var langt mere komplekse end denne artikel giver indtryk af. Det er et bevidst valg. I denne artikel har jeg valgt at fokusere på én historisk parallel, som jeg ikke har kunnet slippe. *Note: Billedet øverst i artiklen er redigeret og sat sammen i med et AI-billedredigering

I hjertet af det gamle Konstantinopel, nutidens Istanbul, lå engang en af verdens mest imponerende sportsarenaer: Hippodromen. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Den massive struktur var ikke kun et sted for underholdning og stridsvognsløb. Hippodromen var også centrum for politisk aktivitet og offentlige henrettelser i Det Byzantinske Rige. Hippodromen blev oprindeligt opført i det 3. århundrede e.Kr. af den romerske kejser Septimius Severus. Senere blev den udvidet og udsmykket af Konstantin den Store, da han gjorde byen til sin nye hovedstad i 330 e.Kr. Der er ikke helt enighed om, hvor mange tilskuere Hippodromen kunne rumme. Jeg har set tal på helt op mod 100.000, men et mere realistisk bud ligger sandsynligvis mellem 30.000 og 49.000 tilskuere. Hippodromen var et vigtigt symbol på kejserens magt og byens storhed. Kejserens loge, kathisma, lå ud for kejserpaladset, Det Store Palads. Herfra kunne kejseren overvære begivenhederne og kommunikere direkte med folket. Midt gennem Hippodromen løb den centrale barriere, spina. Den var udsmykket med monumenter og kunstværker, blandt andet den berømte Slangesøjle og Obelisken fra Thutmosis III. De mest populære begivenheder var uden tvivl stridsvognsløbene. Fire hold, repræsenteret ved farverne blå, grøn, rød og hvid, konkurrerede om sejren og folkets gunst. Holdene udviklede sig med tiden til politiske fraktioner, som spillede en rolle i byens politik og indimellem også var involveret i voldelige oprør. Det mest berømte eksempel er Nika-oprøret i 532 e.Kr. Det begyndte som en konflikt mellem de blå og grønne fraktioner, men udviklede sig hurtigt til et omfattende oprør mod kejser Justinian I. Oprøret blev brutalt slået ned i selve Hippodromen, hvor tusindvis af oprørere blev dræbt. I dag er der kun få rester tilbage af den gamle Hippodrom. Sultanahmet-pladsen følger stadig i store træk Hippodromens oprindelige form, og nogle af de monumenter, der engang stod på spina, står stadig på pladsen. Du kan også se dele af Hippodromens buede ende, Splendone, ved pladsens sydlige side. De største synlige rester af selve Hippodromen finder du dog inde i Türk ve İslam Eserleri Müzesi (Museet for tyrkisk og islamisk kunst), hvor dele af de gamle konstruktioner er bevaret. Det er ikke meget, der er tilbage af den enorme arena, der engang var et af Konstantinopels vigtigste samlingssteder. Men når du står på Sultanahmet-pladsen og ser på Slangesøjlen, den egyptiske obelisk og resterne af Splendone, står du faktisk midt på den gamle Hippodrom. Klik på billedet for at se en forstørret og nemmere at læse version *Først udgivet i september 2024. Sproglig redigering august 2026

Tyrkiet er stadig et populært rejsemål i 2026. Men stigende priser, nye regler for Airbnb og en mere synlig politisk uro har ændret oplevelsen markant. Det betyder ikke, at du bør aflyse rejsen - men det betyder, at det er en god idé at vide, hvad der venter. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Stadig et sikkert rejsemål Det korte svar er ja. Tyrkiet er fortsat et sikkert rejsemål for langt de fleste turister. De fleste ferier forløber helt uden problemer, og millioner af mennesker besøger hvert år landet uden at opleve andet end god mad, stor gæstfrihed og spændende kultur. Det betyder dog ikke, at Tyrkiet er det samme rejsemål, som mange husker fra de farverige feriekataloger eller deres første besøg for ti eller tyve år siden. Ikke fordi man som turist går rundt og føler sig utryg - tværtimod. Men fordi landet har forandret sig. Priserne er steget markant, og den politiske udvikling er blevet mere synlig i hverdagen, særligt i Istanbul. For de fleste turister vil rejsen dog forløbe helt normalt. Langt de fleste demonstrationer, politiaktioner og afspærringer er geografisk begrænsede og påvirker kun mindre dele af byen ad gangen. Mange besøgende opdager slet ikke, at der foregår noget usædvanligt, før de læser om det i nyhederne bagefter. Noget andet, jeg selv lægger mærke til, er, hvordan turister rejser anderledes end tidligere. Folk planlægger mere, holder øje med priser og sammenligner hoteller, fly og restauranter langt mere detaljeret end før. Mange virker mindre optagede af at finde den billigste ferie og mere optagede af, om oplevelsen faktisk matcher prisen. Er Istanbul sikker for kvinder? Ja. Men Istanbul er ikke København Priser Noget af det første, de fleste lægger mærke til, er prisniveauet. Tyrkiet er ikke længere den billige feriedestination, mange stadig forbinder landet med. Priserne er steget markant - både langs kysten og i storbyerne. Hoteller, restauranter og all inclusive-ferier koster mange steder næsten det samme som i flere sydeuropæiske destinationer. Samtidig er entrépriserne til mange af landets mest populære seværdigheder steget kraftigt de seneste år. Det betyder ikke nødvendigvis, at en ferie i Tyrkiet er dyr. Men det betyder, at budgettet bør planlægges lidt mere omhyggeligt end tidligere. Flyrejser Det samme gælder flybilletterne. Billetpriserne svinger mere end tidligere, og det kan ofte betale sig at sammenligne både afrejsedage, lufthavne og flyselskaber, før man bestiller. Priserne kan ændre sig markant på ganske kort tid, og det er ikke usædvanligt, at samme fly koster væsentligt mere få dage senere. Hvis du har mulighed for at være fleksibel med dine rejsedatoer, kan der derfor være mange penge at spare. Airbnb Airbnb i Istanbul er heller ikke længere det “billige hack”, det engang var. Strammere regler for korttidsudlejning betyder, at udlejere i dag skal opfylde en række nye krav og have de nødvendige tilladelser. Det har reduceret udbuddet flere steder i byen og presset priserne op. I populære områder som Kadıköy, Galata og Cihangir er prisforskellen mellem et hotel og en Airbnb mange steder blevet langt mindre end tidligere. Når du planlægger din rejse, kan det derfor godt betale sig at sammenligne begge muligheder i stedet for automatisk at vælge Airbnb. Politik i praksis Den politiske udvikling er noget af det, der adskiller Tyrkiet i 2026 fra Tyrkiet for bare få år siden. De fleste turister vil sandsynligvis aldrig blive direkte berørt af den indenrigspolitiske debat. Men i Istanbul kan politiske spændinger indimellem mærkes helt konkret. Anholdelser af oppositionspolitikere, demonstrationer og store politiindsatser kan fra den ene dag til den anden føre til afspærringer, lukkede metrostationer og ændringer i trafikken. Metrostationer, færgeanløb og centrale pladser kan i perioder blive lukket eller afspærret med kort varsel. Demonstrationer bliver ofte hurtigt opløst, og områder som Taksim kan være utilgængelige i flere timer eller hele dage. For de fleste besøgende betyder det højst en omvej eller en ændret rejseplan. Men det er en del af hverdagen i Istanbul, som mange førstegangsbesøgende ikke forventer. Pride-arrangementer Rejser du til Istanbul i anden halvdel af juni, skal du ikke blive overrasket over lukkede metrostationer, afspærrede gader og store politiindsatser. Det hænger sammen med Istanbul Trans Pride, Istanbul Pride og Pride March, som myndighederne år efter år forsøger at forhindre. Siden 2015 har myndighederne forbudt Pride-arrangementerne med henvisning til sikkerhed og offentlig orden. Resultatet er omfattende politiindsatser, afspærringer og anholdelser af mennesker, der mistænkes for at ville deltage i arrangementerne. De seneste år har myndighederne desuden gennemført præventive anholdelser af personer, der mistænkes for at være på vej til demonstrationerne. Pride-ugen mærkes derfor langt ud over de miljøer, der deltager i arrangementerne. Metrostationer lukkes, centrale områder afspærres, og den massive polititilstedeværelse bliver en synlig del af bybilledet. Det er en af de perioder på året, hvor Tyrkiets politiske udvikling bliver allermest tydelig for besøgende. Er Istanbul et godt LGBTQ+-rejsemål? Derfor finder du ikke en guide til gay-barer En by i forandring Den politiske udvikling handler ikke kun om demonstrationer og politi. Istanbul Metropolitan Municipality har de seneste år restaureret en lang række historiske bygninger gennem kulturarvsprogrammet IBB Miras og gjort flere af dem tilgængelige for offentligheden. Samtidig udspiller der sig en tydelig magtkamp mellem staten og Istanbul Kommune om kulturinstitutioner, historiske steder og byens offentlige rum. Flere projekter, som tidligere blev drevet af kommunen, er blevet overtaget eller udfordret af statslige myndigheder. De fleste turister vil sandsynligvis aldrig lægge mærke til den udvikling direkte. Men den er med til at fortælle historien om et Istanbul, der er under forandring - både politisk og kulturelt. Overvej, hvor du lægger dine penge Alt dette ændrer dog ikke på, hvor meget Istanbul og Tyrkiet stadig har at byde på. Samtidig er der mennesker, som vælger Tyrkiet fra på grund af landets stadig mere autoritære politiske kurs. Det er et valg, som mange træffer ud fra personlige og politiske overvejelser. Men som turist er det sjældent den politiske elite, man møder. Det er familien, der driver det lille hotel, tjeneren på restauranten, den lokale café eller købmanden på hjørnet. Hvis du vælger at rejse til Tyrkiet, kan det derfor være værd at overveje, hvor du lægger dine penge. Ved at vælge lokalt ejede hoteller, restauranter og butikker støtter du ofte de mennesker, der lever af turismen i hverdagen. Tyrkiet leverer stadig Mit korte svar er derfor stadig ja. Jeg mener fortsat, at Tyrkiet er et fantastisk rejsemål. Landet byder på en enestående blanding af historie, kultur, natur, gæstfrihed og madoplevelser, som er svær at finde mange andre steder. Men Tyrkiet er heller ikke længere den spontane budgetdestination, mange husker fra tidligere. Lidt planlægning - både økonomisk og praktisk - giver i dag en langt bedre rejse. Rejs derfor gerne til Tyrkiet. Oplev Istanbul. Men gør det med åbne øjne og med lidt mere forberedelse, end mange måske var vant til for bare få år siden. Som altid gælder det, at lidt forberedelse er bedre end panik. Tjek mit indlæg Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency, og sørg for at være registreret på Udenrigsministeriets Danskerliste via appen Rejseklar, når du opholder dig i Tyrkiet. Redigeret: 04.08.2026: Opdtaret/aktualiseret og sproglig struktur ny titel 21.06-2026: opdateret med Istanbul pride 11.06.2026: Tilpasset med afsnittet om indenrigspolitisk og udefra kommende trussel. 25.05.2026: Opdateret med mere fokus på den politiske uro 06.05.2026. Sproglig opdatering og aktualisering, Udigivet april 2026

Her kan du holde øje med de officielle meldinger fra Şehir Hatları om den aktuelle færgesejlads i Istanbul. Hvornår bliver færgerne aflyst? Ved tæt tåge, kraftig blæst eller andre forhold kan færgeafgange blive aflyst eller ændret med kort varsel. På denne side har jeg samlet de seneste officielle meldinger fra Şehir Hatları, så du hurtigt kan se, om din rute er påvirket, inden du tager hjemmefra. Gælder meldingerne også Turyol og Dentur? Selvom meldingerne kommer fra Şehir Hatları, vil ændringerne ofte også have betydning for andre færgeselskaber som Turyol og Dentur, da de sejler på mange af de samme strækninger over Bosporus og som regel påvirkes af de samme vejrforhold og eventuelle restriktioner for skibstrafikken. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen. Podcasten "Samtaler fra Istanbul" Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere

At skrive 500 artikler om Istanbul og Tyrkiet lyder af meget. Alligevel føles det mest som en lang række spørgsmål, der har ledt mig fra den ene historie til den næste. Nogle af spørgsmålene stillede jeg længe, før mitistanbul.dk gik online som blog i 2020. Andre er opstået undervejs. Fælles for dem er, at de stadig gør mig lidt klogere på den by, jeg har boet i siden 2014. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen. Podcasten "Samtaler fra Istanbul" Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Derfor tænkte jeg, at 500 artikler var en meget god anledning til at fortælle lidt om, hvordan artiklerne egentlig bliver til - og hvilken rolle kunstig intelligens (AI) spiller undervejs. Mitistanbul.dk er et håndværk. Mine artikler begynder sjældent med, at jeg bare sætter mig ned for at skrive. De begynder langt oftere med min egen nysgerrighed. Et spørgsmål. En oplevelse. Noget, jeg ikke helt forstår. “Hvordan hænger det sammen?”, “Hvorfor er det sådan?”, “Hvorfor taler alle om det her?” eller “Hvorfor taler ingen om det her?” Først derefter begynder jeg at researche. Jeg forsøger at finde ud af, om der overhovedet er en historie, hvad den handler om, og hvordan jeg kan fortælle den. Det er også her, en idé nogle gange vokser eller dør. Nogle gange viser det sig, at der slet ikke er en historie, og så bliver der aldrig nogen artikel. Andre gange åbner én kilde døren til flere nye historier. Samtidig prøver jeg at være ærlig om mine egne begrænsninger. Jeg har ikke spist kød siden starten af 2023, men derfor kan jeg godt skrive om tyrkiske kødretter. Jeg gør også opmærksom på, at det ikke er mig, der har smagt dem, men at artiklen bygger på udsagn fra familie, venner og andre. Det ville ikke være ærligt af mig at skrive: “Jeg synes, at denne döner smager bedre end den anden.” Sådan bruger jeg AI Jeg bruger AI. Ikke til at skrive artiklerne for mig, men som et værktøj i arbejdsprocessen. Jeg bruger det blandt andet til korrekturlæsning, til at finde sproglige gentagelser, til at diskutere vinkler, til oversættelser og til at udfordre mine egne formuleringer. Indimellem kan AI også hjælpe med at pege på en kilde eller et spor, som jeg selv kan undersøge nærmere. Men der er en afgørende forskel på at bruge AI som et værktøj og på at lade AI producere indholdet. Forestil dig, at du spørger en AI-chatbot, hvordan det føles at stå ved Niagara Falls. Den kan sammenfatte tusindvis af rejsebeskrivelser og levere en tekst, der lyder overbevisende. Men den har aldrig mærket fugten i ansigtet, hørt bruset eller stået der. På samme måde kan AI godt skrive om Istanbul. Men den har af naturlige årsager aldrig stået på færgedækket en vintermorgen på vej over Bosporus, aldrig ventet på en dolmuş i regnvejr eller brugt en halv dag på at lede efter en lille byzantinsk ruin gemt bag et moderne lejlighedskompleks. Håndværket begynder, hvor AI stopper Det er heller ikke AI, der er problemet. Problemet opstår først, når håndværket forsvinder. Når det kritiske blik udebliver, og det første udkast fra AI-chatbotten bliver til det færdige produkt, uden at nogen stiller spørgsmål, tjekker oplysninger, fortæller læseren, hvor oplysningerne stammer fra, eller tager ansvar for indholdet. AI-chatbots henter deres viden fra det, der allerede ligger på nettet. Når de tekster bagefter bliver kopieret direkte uden kildekritik, kildeangivelse eller menneskelig redigering, bliver fejl og misforståelser bare ført videre. Derfor opdaterer jeg mine artikler Derfor forsøger jeg også at holde artiklerne levende. Tyrkiet ændrer sig hele tiden. Billetpriser bliver sat op, regler bliver ændret, museer lukker for restaurering, og nye metrolinjer åbner. Derfor vender jeg løbende tilbage til gamle artikler og opdaterer dem, så de stadig holder vand, når du står foran museet, på metrostationen eller planlægger din rejse. Jeg gør mig heller ingen forestillinger om, at alt, hvad jeg skriver, er fejlfrit. Der vil altid være risiko for fejl, og derfor sætter jeg også pris på, når læsere skriver, hvis de opdager noget, der bør rettes eller opdateres. Når alt kommer til alt, handler det ikke om, hvorvidt en artikel er skrevet med eller uden AI. Det afgørende er, om nogen har taget ansvar for indholdet, undersøgt kilderne og været ærlig om, hvad de ved - og hvad de ikke ved. Det er mit navn, der står på bloggen. Derfor skal det også være mig, der tager ansvaret for indholdet.

Det er ikke moskéer, du mangler, når du besøger Istanbul, for byen har over 3000 af slagsen – i alle størrelser og aldre. Nogle er nybyggede betonklodser eller præget af senmoderne arkitektur, mens andre er tidligere kirker, og så er der alle de mange traditionelle moskéer, bygget af osmanerne. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul 1 Süleymaniye Camii Sagt lidt 'romantsk' så ligger Süleymaniye Camii hævet over Det Gyldne Horn og bygget på den 3. høj i Konstantinopel. Moskeen er tegnet af den berømte osmanniske arkitekt Mimar Sinan. Ud over den storslåede arkitektur og den omkringliggende park er der også en helt unik udsigt over Det Gyldne Horn med Galata-tårnet på den modsatte side. Ud over moskéen blev der også bygget en skole, et hospital og et suppekøkken for den fattige del af befolkningen. Ironisk nok huser suppekøkkenet i dag en restaurant for den mere pengestærke gæst. I komplekset ligger også mausoleerne for sultan Süleyman den 1., hans hustru Hürrem Sultan og den stedets aktikt, Mimar Sinan. 2 Yeni Cami Den Nye Moské ligger helt nede ved havnefronten i Eminönü - lige ved siden af hovedindgangen til Krydderibasaren. Det er et af de steder, de fleste besøgende kommer forbi, men de færreste kender historien bag. Historien begynder i 1597, da Safiye Sultan, mor til sultan Mehmed III og dermed rigets magtfulde kongemoder, besluttede at opføre en stor moské midt i byens travle handelscentrum. Men projektet gik hurtigt i stå. Da Mehmed III døde i 1603, mistede Safiye Sultan sin indflydelse, og byggeriet blev opgivet. Den halvfærdige moské kom til at stå som en forladt byggeplads i årtier. Først efter en stor brand, der hærgede byen i 1660, kom der igen liv i projektet. Den halvfærdige moské var blevet hårdt beskadiget, og arkitekten Mustafa Ağa overtalte Turhan Hatice Sultan - mor til den daværende sultan Mehmed IV - til at færdiggøre byggeriet. Fem år senere, i 1665, stod moskéen endelig færdig. Den fik navnet Yeni Valide Sultan Camii, men i dag kender de fleste den blot som Yeni Camii - Den Nye Moské. 3 Eyüp Sultan Camii Eyüp Sultan Camii ligger et godt stykke inde ad Det Gyldne Horn. Mange besøgende holder sig til den historiske halvø, og derfor når de aldrig ud til Eyüp. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt. I dag er Eyüp en bydel i Istanbul, men sådan har det ikke altid været. For et par hundrede år siden var det en lille landsby uden for Konstantinopels mure. Først da industrien voksede frem, og mange immigranter fra Balkan slog sig ned her, blev landsbyen gradvist opslugt af storbyen. Moskéen blev opført allerede i 1458 - fem år efter osmannerne erobrede Konstantinopel. Placeringen var langt fra tilfældig. Ifølge traditionen ligger Abu Ayyub al-Ansari begravet her. Han var bannerfører og en af profeten Muhammeds nærmeste ledsagere og døde under den første arabiske belejring af Konstantinopel i årene 674-678. Bydelen har stadig en særlig stemning. De små, snoede gader er fyldt med caféer, restauranter og butikker, der sælger alt fra souvenirs til religiøse genstande. Det er et sted, hvor pilgrimme, lokale og besøgende mødes - og et sted, jeg altid synes er værd at lægge vejen forbi. 4 Kılıç Ali Paşa Camii Kılıç Ali Paşa Camii ligger i Tophane - lige over for Istanbul Modern og kun få minutters gang fra Karaköy. Alligevel er det de færreste, der stopper op og går indenfor. Moskéen blev opført på ordre fra Kılıç Ali Paşa. Hans livshistorie er næsten lige så bemærkelsesværdig som moskéen selv. Han blev født i Syditalien, taget til fange af osmanniske sørøvere og konverterede senere til islam. Siden gjorde han karriere i den osmanniske flåde, deltog blandt andet i slaget om Malta og endte som storadmiral. Da Kılıç Ali ønskede at bygge en moské, fik han efter sigende den spydige besked, at en admiral kun burde bygge sin moské på vandet. Det tog han bogstaveligt. En lille bugt i Tophane blev fyldt op med jord, og Kılıç Ali bad den aldrende Mimar Sinan om at tegne en moské på det nye landområde. Sammen med en skole og et hamam stod den færdig i 1580. Inde i moskéen står to slanke marmorsøjler, som ifølge en lokal fortælling fungerer som et tidligt varslingssystem. Hvis jorden begynder at bevæge sig, kan søjlerne dreje en smule om deres egen akse og advare de tilstedeværende om, at noget er galt. Om historien er sand, ved ingen med sikkerhed, men den passer godt til en moské, der blev opført på opfyldt havbund. 5 Den Blå Moske (Sultan Ahmet Moskeen). Den Blå Moské er uden tvivl et af Istanbuls mest ikoniske vartegn. Den stod færdig i 1616 og er især kendt for de tusindvis af blå Iznik-fliser, som pryder moskéens indre og har givet den dens populære navn. Historien bag moskéen er mindst lige så interessant. Efter fredsaftalen i Zsitvatorok i 1606 - som mange opfattede som et prestigetab for osmannerne - ønskede sultan Ahmed I at genvinde Allahs gunst. Derfor besluttede han at opføre en storslået kejsermoské. Placeringen var heller ikke tilfældig. Moskéen blev opført på området, hvor det Byzantinske Riges Store Palads engang lå. Jorden tilhørte private, og sultanen måtte købe den, før byggeriet kunne gå i gang. Projektet blev dog mødt med kritik. Normalt blev kejsermoskéer finansieret med krigsbytte, men Ahmed I havde ingen store militære sejre bag sig. Derfor blev byggeriet betalt af statskassen, hvilket fik flere religiøse lærde til at protestere. Nogle mente endda, at muslimer ikke burde bede i moskéen - en holdning, som enkelte små muslimske grupper fortsat holder fast i. Den Blå Moské er i dag en af Istanbuls mest besøgte seværdigheder. Der kan være lange køer ved indgangen, men de bevæger sig som regel hurtigt, så lad dig ikke afskrække. 6 Yeraltı Cami - Den 'Underjordiske Moske' Lige ved færgeterminalen i Karaköy gemmer Yeraltı Camii sig under gadeniveau. Det er en af de mest usædvanlige moskéer i Istanbul - og et sted, mange passerer uden at ane, at den findes. Den underjordiske bygning er fra begyndelsen af 700-tallet, hvor den blev opført som en del af Konstantinopels forsvarsværk ved indsejlingen til Det Gyldne Horn. Efter den arabiske belejring af byen opstod fortællingen om, at arabiske soldater havde bedt her, og at de tre gravmæler i moskéen tilhører tidlige muslimske skikkelser, der faldt under belejringen. Historien lever stadig, men kan ikke dokumenteres. Efter osmannernes erobring af Konstantinopel blev bygningen i en periode brugt som våbenmagasin, inden den blev indviet som moské i midten af 1700-tallet. Det særlige ved Yeraltı Camii er stemningen. Moskéen ligger under jorden og bæres af 54 kraftige søjler, mens små vinduer lukker dagslyset ind og skaber en overraskende rolig atmosfære. De tre gravmæler, oplyst af grønt lys, gør stedet til et vigtigt valfartsmål for mange troende og bidrager til følelsen af at befinde sig et helt særligt sted. 7. Rüstem Paşa Camii Få hundrede meter fra Krydderibasaren, midt i de travle handelsgyder i Eminönü, gemmer en af Istanbuls smukkeste moskéer sig. Rüstem Paşa Camii ligger hævet over butikkerne og er let at gå forbi, hvis man ikke ved, den er der. Moskéen blev tegnet af Mimar Sinan og stod færdig i 1563 på foranledning af storvesiren Rüstem Paşa, der var gift med Mihrimah Sultan - datter af Sultan Suleyman den Prægtige og Hürrem Sultan. Det særlige ved Rüstem Paşa Camii er de enestående Iznik-kakler, som dækker store dele af væggene. Mange betragter dem som de fineste bevarede eksempler på osmannisk flisekunst. De blå, turkise, grønne og røde mønstre gør moskéen til et af de mest farverige religiøse bygningsværker i Istanbul. Moskéen blev bygget oven på et handelskompleks med butikker i stueplan. Derfor skal man op ad en trappe med høje trin for at komme ind. Netop den lidt skjulte placering er en af grundene til, at mange turister går lige forbi uden at opdage den. Kontrasten mellem de hektiske handelsgader udenfor og den rolige atmosfære indenfor er slående. Selvom moskéen ligger midt i et af Istanbuls mest travle områder, er her ofte overraskende stille, og det er et oplagt sted at opleve en klassisk osmannisk moské uden de lange køer. 8. Küçük Ayasofya Camii (Den Lille Hagia Sophia) Går du fra Den Blå Moské, skal du ned ad den stejle bakke mod Marmarahavet. Du passerer resterne af Sphendone - den buede ende af den gamle Hippodrom - zigzagger mellem turistbusser og smalle fortove. Og så, næsten uden varsel, åbner gården sig foran dig. Her ligger Küçük Ayasofya Camii. Den hesteskoformede gård med tehave, gamle træer og små kunsthåndværksværksteder føles som en helt anden verden end den, du lige er gået igennem. Her sænker tempoet sig automatisk. Bygningen blev opført i årene 527-536 under kejser Justinian I, altså få år før Hagia Sophia. Dengang var den en kirke viet til helgenerne Sergios og Bakchos og regnes i dag for at være en slags forløber for Hagia Sophia. Efter osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453, blev kirken omdannet til moské. Indenfor er det ikke størrelsen, der gør indtryk, men detaljerne. De slanke marmorsøjler bærer nogle helt fantastiske byzantinske kapitæler. Kigger du godt efter, kan du stadig finde monogrammerne for kejser Justinian I og kejserinde Theodora, hugget direkte ind i stenen for næsten 1.500 år siden. Rummet er enkelt. Næsten nøgent. Alligevel er det svært ikke at stoppe op et øjeblik og kigge op mod kuplen eller lade hånden glide hen over de gamle marmorsøjler. Det er et af de steder, hvor historien ikke står bag glas - den er en del af selve bygningen. Küçük Ayasofya får sjældent samme opmærksomhed som Hagia Sophia eller Den Blå Moské. Det er synd. For spørger du mig, er det et af de steder, der bedst viser, hvorfor Istanbul er noget helt særligt. Påklædning Et besøg i en moské kræver, at man lige planlægger sin påklædning en smule. Kvinder skal have dækket ben, skuldre og hår. Mænd skal have dækket benene. Man kan eventuelt låne tørklæder og lignende i moskéen. Indlægget her er oprindeligt fra januar 2024. senest opdateret jule 2026

illustrationen er skabt via kunstig intelligens (ai). Læs min fodnote i bunden af artiklen. Hvad har Kong Frederik X tilfælles med kejserne i Konstantinopel? Det korte svar er: mindre, end overskriften måske antyder - men mere, end de fleste forestiller sig. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Den danske konge er statsoverhoved i et moderne nordisk demokrati, mens den byzantinske kejser var en enehersker med den øverste politiske og militære magt. Ved første øjekast virker sammenligningen derfor en smule søgt. Men den fælles tråd skal findes i forholdet mellem stat og kirke. Her kom Konstantinopel til at spille en afgørende rolle, og sporene kan stadig ses i flere europæiske monarkier - blandt andet det danske. Monarken og kirken Den danske grundlov kræver, at den danske monark skal tilhøre Folkekirken. Kongen er ikke kirkens leder, men forbindelsen mellem kongehuset og kirken er fortsat en del af det danske statssystem. I Konstantinopel var forholdet mellem kejser og kirke langt tættere. Kejseren var ikke præst og kunne hverken døbe, holde gudstjeneste eller fejre nadver. Alligevel spillede han en central rolle i kirkens liv. Han indkaldte kirkemøder, havde stor indflydelse på valget af patriarken og sørgede for, at kirkens beslutninger blev gennemført som lov i riget. Kejseren og patriarken Det er en udbredt misforståelse, at den byzantinske kejser var en slags pave, for kirkens øverste leder var patriarken i Konstantinopel. Kejseren stod til gengæld så tæt på kirkens ledelse, at de to institutioner gennem århundreder udviklede sig side om side. Det blev en ordning, som fik stor betydning for hele den østlige kristenhed. Kirkemødet (koncilet) i Nikæa i år 325, som blev indkaldt af kejser Konstantin den Store, blev begyndelsen på en udvikling, hvor kejseren fik en central rolle i kirkens liv. Da Konstantinopel få år senere blev rigets hovedstad, blev byen centrum for denne udvikling. I de følgende århundreder blev flere af kristendommens vigtigste kirkemøder afholdt netop her, mens kejserne fortsat indkaldte møderne og sikrede, at beslutningerne blev gennemført i riget. Konstantinopels betydning ophørte imidlertid ikke med det byzantinske riges fald. Den model for forholdet mellem stat og kirke, som udviklede sig her, kom til at præge flere europæiske monarkier. En fælles europæisk tradition Kong Frederik X har naturligvis en helt anden rolle end de byzantinske kejsere. Han kan hverken indkalde kirkemøder eller påvirke kirkens lære. Alligevel er forbindelsen mellem krone og kirke ikke helt forsvundet. Folkekirkens biskopper udnævnes fortsat formelt af kongen - om end efter helt andre demokratiske spilleregler end i det byzantinske rige. Når man ser Kong Frederik X deltage i gudstjenester ved nationale begivenheder eller repræsentere staten ved kirkelige ceremonier, er det derfor ikke kun et udtryk for danske traditioner. Det er også et ekko af en europæisk udvikling, hvor Konstantinopel spillede en langt større rolle, end de fleste i dag er klar over. *llustrationen er skabt med kunstig intelligens og er ikke korrekt. Dette ses blandt andet: - Dannebrog på Amalienborg ikke kongeflaget. - Våbenskjoldende er ikke 100 faktuelle gengivelser - O.S.V

Kan man gå i shorts i Istanbul? Skal kvinder bære tørklæde? Og hvad gælder egentlig, når du besøger en moské? Her får du et overblik over, hvordan du klæder dig praktisk og respektfuldt under dit besøg i Istanbul - uden at pakke garderoben om. Dette indlæg er oprindeligt udgivet i september 2024. Opdateret i juli 2026. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Hvad skal man have på i Istanbul Engang i mellem får jeg spørgsmålet: Hvad skal man have på i Istanbul ? Den korte version er, at Istanbul er en moderne storby, hvor du kan gå klædt stort set, som du ville gøre i en anden europæisk storby. Men der er et par situationer, hvor det er en god idé at tænke lidt over påklædningen. Til almindelig sightseeing Istanbul er en multikulturel storby med alt fra meget moderne kvarterer til mere konservative områder. De fleste turister vil ikke opleve problemer med almindeligt sommertøj, men meget korte shorts, mininederdele eller meget afslørende tøj kan give uønsket opmærksomhed - især i mere traditionelle bydele som Aksaray, Eyüpsultan og Üsküdar. Kvinder Bukser, kjoler, nederdele og shorts er helt almindelige. Toppe med korte ærmer er acceptable de fleste steder. Der er ingen krav om at bære tørklæde eller dække håret i det offentlige rum. Mænd T-shirt, polo og shorts er helt normalt. I de mere konservative kvarterer er knælange shorts det mest naturlige valg. Gem tanktoppen og de meget korte shorts til stranden. Uanset køn er komfortable sko en god idé. Du kommer næsten med garanti til at gå mange kilometer. Besøg i moskeer Når du besøger en moské - f.eks. Den Blå Moské eller Süleymaniye-moskeen - gælder en mere konservativ dresscode. Kvinder Håret skal dækkes med et tørklæde. Skuldre og ben skal være tildækkede. Mænd Lange bukser er det sikre valg. T-shirt eller skjorte med ærmer er passende. Alle besøgende skal tage skoene af ved indgangen. Mange foretrækker derfor at have sokker på. Gode råd Hav gerne et tørklæde med i tasken. Det kan både bruges mod solen og ved besøg i moskeer. Følg skiltene ved indgangen til moskeer. De viser tydeligt, hvilken påklædning der forventes. Respektér de lokale skikke - det gør besøget mere behageligt for både dig og dem, der bruger stedet til bøn. Hvad med stranden? På stranden er bikini og badebukser naturligvis helt i orden. Men skal du forbi et supermarked, en café eller tage offentlig transport, så tag en T-shirt, kjole eller et par shorts på først. Hvert år er der historier om turister, som bliver råbt efter, fordi de går rundt i byen kun iført badetøj. Det kræver meget lidt at tage lidt ekstra tøj på - og det viser respekt for de lokale normer. Tag på strandbadeferie i Istanbul En illustration fra foran en af de mange moskeer i Istanbul Som det fremgår af skiltet her, kan man ofte låne tørklæder osv på stedet.

Hvis du skal til Tyrkiet og har medicin med i kufferten, går det i langt de fleste tilfælde helt problemfrit. Mange rejser eksempelvis med medicin mod allergi, blodtryk, diabetes, astma eller lignende uden problemer, når det er til eget brug og i normale mængder til rejsen. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Men der er også nogle typer medicin, hvor det er en god idé at være lidt ekstra forberedt, inden du rejser til Tyrkiet. Det gælder især medicin, som er stærkt reguleret eller indeholder euforiserende stoffer. Det gælder blandt andet: ADHD-medicin (fx Ritalin, Concerta, Medikinet og Elvanse) Stærk smertemedicin/opioider (fx morfin, oxycodon, tramadol og fentanyl) Sovemedicin (fx Stilnoct og Imovane) Beroligende medicin (fx Xanax, Alprazolam, Diazepam og Valium) Visse typer psykofarmaka Ifølge det tyrkiske udenrigsministerium skal du kunne dokumentere over for de tyrkiske toldmyndigheder, at medicinen er ordineret til dig. Det kan for eksempel være med en recept eller en lægeerklæring. Hav medicinen i original emballage fra apoteket Opbevar medicinen i håndbagagen Tag nok medicin med til hele rejsen - plus lidt ekstra ved forsinkelser Medbring gerne en lægeerklæring på engelsk med dit navn, medicinens navn og dosering. Hav papirerne et sted, hvor du hurtigt kan finde dem Reglerne ser heldigvis ud til at være blevet lidt mindre firkantede end tidligere. I dag afhænger kravene blandt andet af, hvilken medicin du medbringer, og hvor længe du skal opholde dig i Tyrkiet. Er du i tvivl, vil jeg anbefale, at du kontakter Tyrkiets ambassade, inden du rejser. Tjek reglerne for netop din medicin, inden du rejser. ADHD-medicin og visse andre typer medicin kræver ofte ekstra dokumentation. Hav medicinen i den originale emballage fra apoteket. Medbring en recept eller en lægeerklæring på engelsk, hvis det er relevant. Er du i tvivl, så kontakt Tyrkiets ambassade, inden du rejser - ikke først i lufthavnen. Tyrkiets ambassade i DanmarkRosbæksvej 152100 København Ø Tlf.: 39 20 27 88 https://kopenhag-be.mfa.gov.tr/Mission Det er i sidste ende altid dit eget ansvar at sikre, at din medicin lovligt kan indføres i Tyrkiet. Mere information findes hos: Det danske udenrigsministeriet: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination/ Det tyrkiske udenrigsministerium: https://www.mfa.gov.tr/turkiye_ye-ait-gumruk-bilgileri.en.mfa? Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i 2021 - senest opdateret i maj 2026.

Hvis du har undersøgt reglerne for at tage en dansk bil med til Tyrkiet, er du næsten med garanti stødt på både 185-dagesreglen og 730-dagesreglen. Det er også her, mange bliver forvirrede. De to regler hænger sammen - men de handler om to vidt forskellige ting. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul 185-dagesreglen 185-dagesreglen handler om, om du kan benytte ordningen for midlertidig indførsel af en udenlandsk indregistreret bil. Kort fortalt skal du som udgangspunkt have opholdt dig mindst 185 dage uden for Tyrkiet i løbet af de seneste 365 dage. De 185 dage behøver ikke at være sammenhængende. Myndighederne ser på det samlede ophold uden for Tyrkiet i den seneste 12-månedersperiode. citeturn0search0 Reglen bruges til at afgøre, om du anses for at have bopæl uden for Tyrkiet i denne sammenhæng. 730-dagesreglen 730-dagesreglen handler derimod om noget helt andet. Den fortæller, hvor længe bilen kan opholde sig i Tyrkiet, hvis du opfylder betingelserne for at tage den med. Den maksimale periode er som udgangspunkt 730 dage - altså to år. Men det er ikke det samme som, at alle automatisk får lov til at have bilen i Tyrkiet i to år. Den konkrete tilladelse afhænger af de gældende regler og din situation. citeturn0search0 Den største misforståelse En af de mest udbredte misforståelser er, at man blot kan køre over grænsen og få en ny periode på 730 dage. Sådan fungerer reglerne ikke. Har du brugt den fulde periode, skal du som udgangspunkt igen opfylde 185-dageskravet, før du kan benytte ordningen på ny. Det gælder også, hvis du ønsker at indføre en anden bil. Kort fortalt Det kan måske bedst huskes sådan: 185 dage afgør, om du kan benytte ordningen. 730 dage handler om, hvor længe bilen kan opholde sig i Tyrkiet, når den først er indført. Selv om reglerne ofte nævnes sammen, er det altså to forskellige regler med hvert sit formål. Læs også Bilen med til Tyrkiet - del 1: Hvem må køre din dansk indregistrerede bil? Bilen med til Tyrkiet - del 3: Sådan forbereder du dig, inden du kører Bemærk Reglerne om udenlandsk indregistrerede biler i Tyrkiet kan ændre sig og afhænger i nogle tilfælde af den konkrete situation. Jeg har skrevet denne artikel på baggrund af de officielle oplysninger, som var tilgængelige på udgivelsestidspunktet. Artiklen her, er tænkt som en praktisk vejledning og kan ikke erstatte en afgørelse eller vejledning fra de tyrkiske myndigheder. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dig, anbefaler jeg, at du kontakter den tyrkiske ambassade eller de relevante tyrkiske toldmyndigheder, inden du rejser. De kan vejlede om de aktuelle regler og deres fortolkning.

En dansk kunstner blev anledningen til, at jeg endelig fik besøgt Art On - et galleri, som længe har stået på min liste. Frem til 1. august kan du opleve en pop-up-udstilling med Morten Andersen, der samtidig giver en god anledning til at kigge indenfor og opleve galleriet. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Det er ikke hver dag, jeg falder over et dansk navn i Istanbuls kunstscene. Derfor spidsede jeg også ører, da jeg opdagede, at Art On netop nu viser en pop-up-udstilling med den danske kunstner Morten Andersen. Jeg havde længe villet besøge Art On, og da jeg opdagede udstillingen, havde jeg endelig den perfekte anledning til at kigge forbi. Det er jeg glad for, for besøget bød både på dansk kunst i Istanbul og et galleri, jeg længe havde været nysgerrig på. Art On ligger i Piyalepaşa i Beyoğlu, hvor flere gallerier og kunsthandlere de senere år har slået sig ned. Det er ikke et område, de fleste turister finder frem til ved et tilfælde, men interesserer du dig for moderne kunst, er det bestemt et område, der er værd at føje til din must-see-liste over Istanbul. Morten Andersen er oprindeligt fra Aalborg, men bor i dag i Berlin. Han begyndte sin kunstneriske karriere som graffiti-kunstner, og det synes jeg skinner tydeligt igennem i de værker, der netop nu er en del af pop-up-udstillingen. Selvom udstillingen er overskuelig, er den et fint lille stop - enten hvis du interesserer dig for dansk kunst, eller hvis du gerne vil opleve en anden side af Istanbuls kunstscene end de store museer. Praktisk Pop-up-udstillingen kan opleves på Art On frem til 1. august. Gratis adgang. Åbent tirsdag-lørdag 10:30-18:00 Instagram Morten Andersen, Art On Istanbul Brug din finger eller mus til at gå på opdagelse i mine interaktive 360°-fotos fra Art On: