Theodosius-cisternen er en af Istanbuls ældste byzantinske cisterner og ligger kun få skridt fra Çemberlitaş-søjlen. Lys- og lasershowet, som tidligere var en stor del af oplevelsen, er fjernet. Stedet er stadig smukt - men henvender sig i dag mest til dem, der interesserer sig for byzantinsk arkitektur og historie. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Et stenkast fra Çemberlitaş-søjlen finder du Theodosius-cisternen, også kendt som Şerefiye Sarnıcı - et omkring 1600 år gammelt byzantinsk vandreservoir og en af de ældste cisterner, der kan besøges i dagens Istanbul. Tidligere var cisternen iscenesat med et 360 graders lyd- og lysshow, hvor vægge, søjler og hvælvinger blev brugt som lærred for en grafisk fortælling om vand, tid og byens historie. Det var netop denne kombination af arkitektur og moderne teknologi, der gav stedet sin særlige identitet. Men sådan er det desværre ikke længere. Lysshowet og fortællingen er blevet fjernet. I dag er der kun et par statuer - til gengæld virkelig smukke - både udenfor og inde i cisternen. Da kæresten og jeg genbesøgte stedet for nylig, blot et par uger efter at lysshowet var aflyst, var der stadig fuld billetpris. Samtidig stod mange af stativerne og installationerne fra det tidligere show stadig rundt omkring, hvilket gav oplevelsen et lidt ufærdigt præg. Stedet er stadig smukt. Det er svært andet, når man står mellem 32 søjler under et hvælvet loft 11 meter over hovedet. Men uden fortællingen mangler der noget. Sammenlignet med den gigantiske Basilica Cisterne taber Theodosius-cisternen lidt terræn. Den er mindre, og mystikken er ikke helt den samme - også selv om den historisk set er ældre og mindst lige så interessant. Når det er sagt, er der stadig gode grunde til at kigge forbi. Theodosius-cisternen er sjældent lige så tæt pakket som Basilica Cistern, hvilket gør besøget mere roligt og behageligt. Og hvis du - som jeg - kan nørde lidt med byzantinske cisterner og gammel vandinfrastruktur, så er stedet stadig værd at kigge forbi. Jeg har i øvrigt lavet en 360 graders video fra cisternen, som kan ses i YouTube-appen. Her kan du selv navigere rundt og opleve rummet i dit eget tempo - også nu, hvor lysshowet er væk. Theodosius-cisternen er stadig et magisk sted. Men i sin nuværende form er det først og fremmest arkitekturen og historien, der bærer oplevelsen. OBS: du skal bruge YouTube appen på din Samrtphone for at styre 360° videoen rundt. Videoen er optaget den 17. januar 2026 Sådan så stedet ud i efteråret 2025 ind vej: Køb billetten her Note: bloggen kan modtage en mindre kommission ved køb af billetter eller tjenester via links ibdette indlæg

Foråret i Istanbul er noget særligt. Og hvis du holder af farver, blomster og byrum, der ændrer karakter, er Istanbul Tulipanfestival værd at have med i baghovedet. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I løbet af april dukker tulipanerne op over hele byen. Parker, pladser og grønne områder bliver plantet tæt og systematisk, så store dele af Istanbul i perioder næsten opleves som én sammenhængende udstilling. Det er ikke noget, der foregår ét sted – men noget, der breder sig ud i hverdagen. De mange blomsterbede giver byen et roligere udtryk end normalt, og det er let at bruge et par timer – eller for den sags skyld en hel dag – på at gå rundt, tage billeder eller bare sætte sig på en bænk og følge livet omkring sig. Tulipanen har dybe rødder i Istanbul. Under det Osmanniske Rige blev den dyrket målrettet og forfinet som prydplante, især i 1500- og 1600-tallet, hvor den blev et symbol på status, smag og magt. Perioden kendes som Tulipanperioden og har sat tydelige spor i osmannisk kunst, arkitektur og ornamentik. Via det osmanniske hof fandt tulipanen vej til Europa. I 1500-tallet blev løg og frø sendt videre gennem diplomatiske forbindelser – blandt andet til Centraleuropa og senere til Nederlandene – hvor blomsten gradvist fik sit eget liv og ry. Det er først dér, forbindelsen mellem tulipanen og Holland for alvor opstår. Er du i Istanbul i april, er Emirgan Park og Gülhane Park oplagte steder at starte. Det er typisk her, de største tulipan-opsætninger findes, og hvor kommunen samler de mest markante udstillinger. Samtidig vil du opleve, at vejsider, rundkørsler og mindre grønne områder over hele byen også bliver brugt aktivt i april. Tulipanfestivalen finder sted hvert år i april, men de præcise uger kan variere en smule fra år til år, afhængigt af vejret. Emirgan Korusu ( google map ) Yıldız Parkı ( google map ) Gülhane Parkı ( google map )

Iftar-picnic I Sultanahmet, Istanbul. Foto: Teoman Cimit Besøger du Istanbul i perioden 19. februar til 19. marts 2026, oplever du byen under ramadanen. Det er ikke en undtagelsestilstand og heller ikke noget, der kræver særlige forberedelser - men en periode, hvor hverdagen forskydes. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Indlægget er oprindeligt udgivet i 2020, men opdateres hvert år! Opdateret 22/1 2026 Dagene begynder ofte en anelse senere, aftenerne fylder mere, og omkring solnedgang samler byen sig på en måde, man ikke ser resten af året. For mange besøgende bliver det netop dét, der gør opholdet mere nærværende. Man ser ikke bare Istanbul. Det er mere en fornemmelse - en slags sanselig oplevelse af, at byen lever efter et andet ur, i mangel af bedre ord. Denne tekst er oprindeligt skrevet i 2020, men løbende opdateret og senest redigeret med Diyanets officielle datoer for 2026. En lille ramadan-ordbog - bare så du er med Ramadan Den 9. måned i den islamiske kalender, hvor muslimer faster fra solopgang til solnedgang. I 2026: fra torsdag den 19. februar til torsdag den 19. marts. Ramazan Det tyrkiske ord for fastemåneden ramadan. Suhur Et tidligt måltid før solopgang. For nogle er det morgenmad, for andre en slags natmad. Iftar Aftensmåltidet, hvor fasten brydes ved solnedgang. Ramazan Bayram Helligdagene efter ramadanen. I 2026: fra fredag den 20. marts til søndag den 22. marts. Hverdagen i byen - hvad ændrer sig egentlig? For mange fastende starter dagen senere end normalt. Det kan du mærke i byen: Morgenmyldretiden er ofte mere rolig Små butikker kan åbne lidt senere Nogle caféer holder lukket i dagtimerne eller åbner først sidst på eftermiddagen Det afhænger dog meget af, hvilket kvarter du befinder dig i. I residentielle områder i Aksaray , Fatih , Üsküdar og Ümraniye mærker man ramadanen tydeligere end i mere sekulære eller turistprægede dele af Istanbul. Kort sagt: Byen fungerer stadig - bare lidt anderledes. Mad og drikke - lidt omtanke rækker langt Som besøgende forventes det ikke, at du faster. Det ved alle. Men mange sætter pris på, at man viser lidt hensyn. Det kan for eksempel være ved: at undgå at spise og drikke på åben gade at sætte sig på en café eller restaurant i stedet Det handler ikke om regler, men om situationsfornemmelse. Og ærligt talt er det ofte også rart selv at få en pause og sidde ned. Vær opmærksom på, at barer, natklubber og lignende kan have ændrede åbningstider - eller holde lukket - i perioden. Påklædning - mere stemning end stramme regler Ramadanen er en religiøs højtid, og det kan være en god idé at klæde sig lidt mere afdæmpet end normalt. Det er februar og marts, så det er sikkert ikke et stort issue, men som tommelfingerregel: Shorts bør gå til under knæene Undgå meget korte nederdele og meget åbne toppe Det gælder både mænd og kvinder. Tænk det som hverdags-Istanbul frem for strand-Istanbul. Er du på stranden, er badetøj selvfølgelig helt fint - men dæk dig lidt til, når du forlader området. Det gælder i øvrigt også uden for ramadanen. Adfærd - uden skræmmehistorier Der findes i dag en mere nationalkonservativ religiøs strømning i Tyrkiet. En mindre del af denne gruppe kan reagere negativt på adfærd, de opfatter som respektløs - også når det kommer fra turister. Det er sjældent noget, man oplever i turistområder og mere sekulære kvarterer. Langt de fleste tyrkere er både afslappede og imødekommende. Pointen er ikke at være nervøs, men at være opmærksom. Lidt situationsfornemmelse gør oplevelsen bedre for alle. Kort fortalt Nogle spisesteder har ændrede åbningstider under ramadanen Vis hensyn ved at spise og drikke på caféer frem for på gaden Klæd dig lidt mere afdæmpet - især uden for turistområder Traditioner Trommeslageren - en levende tradition Den traditionelle trommeslager, der vækker folk til suhur midt om natten, findes stadig enkelte steder - selvom traditionen er forbudt i mange byer. Hører du ham og tager et billede, er det god stil at give lidt mønt. Det er en lille, men levende del af ramadanen. Iftar - når byen samles Kort før solnedgang begynder noget særligt at ske. Parker og pladser fyldes, og kommuner, organisationer og lokale initiativer arrangerer offentlige iftar-måltider. Man får typisk udleveret en enkel pakke med vand, dadler, suppe, ris, nohut yemegi (kikærter i tomatsovs) og brød. Man sætter sig og venter - og først når solen går ned, spiser man. Alle er velkomne. Vent blot med at tage første bid, til de andre gør det. Jeg har selv lavet iftar til fastende venner mange gange. Det minder lidt om juleaften i et køkken, hvor alle spørger: “Er maden klar nu?” igen og igen. Hvis du en dag står i den situation, er mit bedste råd: Send nogen til bageren efter Ramazan Pide. Ramazan Pide Ramazan Pide er et stort, rundt og luftigt brød, som bages specifikt til ramadanen. Det spises til iftar – og eventuelle rester til suhur. Find dem helt friskbagte og lune. Uden for ramadanen kan man godt finde pide hist og her, men det skulle eftersigende være lidt som at spise brunkager et par uger efter jul. Du skal bruge 500 g hvedemel 1 tsk salt 1 tsk sukker 1 pakke tørgær (eller 25 g frisk gær) 3 dl lunkent vand 2 spsk avokadoolie 1 æg (til pensling) Sesamfrø og sorte sesamfrø (til at drysse på din pide) Gør sådan... Bland mel, salt og sukker i en stor skål. Opløs gæren i det lunkne vand og lad det stå i et par minutter, indtil det skummer. Tilsæt gærblandingen og avokadoolien til melblandingen og ælt det godt sammen, indtil du har en blød og elastisk dej. Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i ca. 1 time, eller indtil den er dobbelt så stor. Forvarm ovnen til 200 grader C. Del dejen i 4-6 stykker og rul dem ud til runde flade brød - lidt som en pizzabund. Læg brødene på en bageplade med bagepapir. Pisk ægget sammen og pensl brødene med det. Drys med sesamfrø og sorte sesamfrø. Bag brødene i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller indtil de er gyldne. Tips: Du kan tilføje lidt mælk eller yoghurt til dejen for at gøre den endnu blødere. Hvis du vil have en sprødere skorpe, kan du bage brødene ved en højere temperatur i kortere tid. Ramazan Pide smager bedst, når det er friskbagt. Serveringsforslag: Ramazan Pide er lækkert at spise med ost, oliven, marmelade, smørchokolade eller honning. Det er også godt som tilbehør til supper, salater eller gryderetter. I Tyrkiet spiser man Ramazan Pide som en del af iftar-måltidet, eventuelle rester spises til suhur. Udenfor ramadanen kan man også finde enkelte bagerier og forretninger der sælger Ramazan Pide, men selv synes jeg at det er som at spise brunkager et par uger efter jul. Herhjemme bruger vi avokadoolie til varm mad og olivenolie til kold tilberedning. Begge dele fungerer fint i pide. Brug den olie, du har det bedst med. Olivenolie giver lidt mere smag, mens neutral olie er mere diskret.

Mange, der rejser til Istanbul første gang, har allerede en film kørende i hovedet. Noget med basarer, minareter, orientalsk stemning og en by, der føles lidt mere anderledes end dem, man ellers besøger. Det er helt fair. Sådan havde jeg det også. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Turkish Odyssey - et overblik, der hænger ved Noget af filmen holder. En del gør ikke. Og noget viser sig først, når man står midt i det og tænker: nå. Sådan er det altså her. Her er fem misforståelser, jeg støder på igen og igen. Ikke som kritik. Mere som små justeringer, der kan gøre oplevelsen lettere og lidt mere afslappet. 1. “Istanbul er Tyrkiets hovedstad” Mange tror, at Istanbul er Tyrkiets hovedstad. Og helt ærligt. Det er ikke så mærkeligt. Istanbul har jo været hovedstad før. I virkelig lang tid. Og ikke for hvem som helst. I dag er det Ankara, der er hovedstad. Det var Atatürk, der flyttede den dertil, da republikken blev grundlagt. Et bevidst valg væk fra imperiets gamle centrum og ind midt i Anatolien. Forvirringen hænger også sammen med historien. Istanbul var hovedstad i Romerriget, senere i det Østromerske Rige, det vi i dag kalder Byzans, og efter 1453 i Osmannerriget. I mere end 1.500 år var det her, magten sad, og det herfra verden blev set. Og selv om Istanbul ikke er Tyrkiets politiske hovedstad i dag, er det svært ikke at kalde den landets kulturelle hovedstad. Det er her, meget af det nye opstår først. Det kan mærkes. 2. “Det er en konservativ by, hvor man skal dække sig helt til” Den her fylder meget før første tur. Og det er ikke en dum tanke. Den handler faktisk også om et ønske om at vise respekt. Det er bare en lidt for grov forenkling. I store dele af Istanbul går folk klædt, som de har lyst. Sneakers, korte kjoler, jeans, jakkesæt, træningstøj, højhælede sko. Det hele blandet sammen. Kvarterer som Beşiktaş, Kadıköy og Nişantaşı føles mere som Sydeuropa end som noget, der kræver særlige overvejelser foran spejlet. Der er dog ét sted, hvor spillereglerne ændrer sig lidt. Moskeer. Og egentlig er det meget enkelt. Skuldre og knæ dækket. Og er du kvinde, så et tørklæde over håret. Ikke fordi nogen står og holder øje. Men fordi det stadig er aktive religiøse rum. Mangler der noget, ligger der som regel et tørklæde eller en slå-om-kjole klar ved indgangen. Udenfor moskeerne er der ingen, der forventer noget bestemt. Istanbul er langt mere afslappet på det punkt, end mange tror. Ofte er det mere ens egen usikkerhed end omgivelserne, der fylder. Og ja. Bikini og bar overkrop hører til på stranden, men det giver jo sig selv. 3. “Maden handler mest om kebab” Det er nok den misforståelse, jeg oftest støder på. Og igen. Den er ikke grebet ud af den blå luft. Kebab fylder. Den er billig. Den er nem. Og den er overalt. Men kebab. Se, her sniger der sig en lille sproglig forvirring ind. For det, vi i Danmark kalder kebab, er det, man i Istanbul vil kalde en döner. Ordet betyder i øvrigt bare at dreje rundt. Ikke mere dramatisk end det. Og så er der detaljerne. Hernede ryger der ikke helt så meget salat og dressing i rullen som derhjemme. Til gengæld smider de ofte pomfritter i. Det lyder forkert. Men fungerer overraskende godt. Det tyrkiske køkken er i det hele taget meget bredere, end mange regner med. Fisk langs Bosporus. Grøntsagsretter, der får kød til at føles som en sidebemærkning. Småretter, der langsomt fylder bordet, uden at nogen helt kan huske, hvem der bestilte hvad. Og steder, der laver én ret og har gjort det i årevis, fordi der ikke er nogen grund til at ændre på den. Og så er der morgenmaden. Kahvaltı. Den starter uskyldigt. Brød, ost, lidt grønt. Og ender ofte med at tage det meste af formiddagen, hvis man ikke stopper sig selv i tide. Det er ikke noget, man skynder sig igennem. Og det er heller ikke meningen. Kebab er en del af byen. Helt sikkert. Men det er kun et hjørne af køkkenet. Og ofte ikke engang det mest interessante. 4. “Det er farligt og kaotisk at færdes i byen” Istanbul kan virke voldsom ved første øjekast. Den er stor. Den larmer. Der er trafik. Mange mennesker. Meget på én gang. Det er ofte dét, der bliver kaldt kaos. Med god brug af sund fornuft, er byen sjældent farlig. I hvert fald for almindelige besøgende. De fleste oplever hurtigt, at byen egentlig føles ret tryg. Folk passer deres eget. Gaderne er levende sent. Der er lys, butikker og caféer næsten overalt. Det er ikke en by, der lukker ned klokken ti. Det, der til gengæld kan føles kaotisk, er trafikken. Og den fortjener sit rygte. Myldretid er altid. Taxaer sidder fast. Og “det tager lige ti minutter” betyder sjældent det samme her som derhjemme. Til gengæld fungerer offentlig transport virkelig godt. Sporvogne, metro og især færgerne holder byen sammen. Færgerne er ikke bare transport. De er små pauser med udsigt. En vaske ægte Istanbul-oplevelse. Og så er det også den nemmeste måde at komme fra den ene side af byen til den anden. Kaosset er der. Men det er til at leve med. Og ofte mest støj, ikke fare. 5. “Man skal prutte om prisen alle steder” Den her lever stadig. Og den er mere forkert, end den er rigtig. Nej, man prutter ikke om prisen alle steder. Heller ikke i Grand Bazaar. I langt de fleste butikker, også inde i basaren, er prisen fast. Især hvis du køber én ting. Betaler du med kort, er prisen næsten altid givet på forhånd. At forhandle om prisen, altså at prutte om prisen, kan komme på tale i bestemte situationer. For eksempel hvis du køber flere af samme vare. Hvis du handler større ting. Og hvis du i den situation betaler kontant fremfor med kort. Det handler også meget om at læse rummet. Lægger sælgeren selv op til, at prisen kan snakkes ned? Eller bliver den bare sagt én gang og så videre? Ofte er det mere en samtale end en egentlig forhandling. Et lille kulturmøde for begge parter, snarere end et spil, der skal vindes. Udenfor basarerne prutter man som udgangspunkt ikke. Caféer, restauranter, supermarkeder, tøjbutikker og shoppingcentre kører med faste priser. Forsøger man at forhandle dér, bliver det mest bare akavet. mitistanbul.dk digitale mini-guide Der følger mange små misforståelser med, når man rejser til Istanbul. Ikke fordi byen er svær, men fordi den sjældent passer helt ind i de forestillinger, man har med hjemmefra. Det meste handler egentlig bare om at skrue forventningerne en anelse. Ikke for at give afkald på noget, men for at få mere ro i oplevelsen. Når man slipper idéen om, hvordan Istanbul burde være, begynder byen stille og roligt at give mening på sine egne præmisser. Hvis du gerne vil lidt længere ned i tempo og samtidig have noget konkret i hånden, har jeg samlet mine erfaringer i en lille digital mini-guide til en forlænget weekendtur i Istanbul. Den er skrevet i samme tone som her. Ingen store armbevægelser. Bare praktisk, rolig viden, du faktisk kan bruge. Guiden købes nemt og sikkert direkte her på bloggen (se nedenfor) og fungerer fint både før afrejse og undervejs. Og lad byen komme til dig i sit eget tempo. mitistanbul.dk bruger Stripe som sikker betalingsmåde

Den tyrkiske pide - eller “tyrkisk pizza”, som den ofte kaldes - er ifølge tyrkerne slet ikke pizza, da pide ikke betragtes som fastfood i Tyrkiet. Den hører hjemme i bagerier og på både små og store restauranter, hvor den bages frisk og serveres varm, ofte til deling. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Formen er genkendelig, men fyldet varierer fra egn til egn og fortæller i sig selv, hvor i landet man befinder sig. Pide har rødder langt tilbage i Anatolien og var oprindeligt et praktisk måltid for rejsende og handelsfolk langs karavanevejene. Et brød, der var nemt at bage, nemt at variere og nemt at dele. Fyldet afhang af råvarer, årstid og lokale traditioner - en tilgang, der stadig præger pide i dag. Noget af det karakteristiske ved pide er, at den aldrig er én ting. Fyldet ændrer sig med region, sæson og personlig smag. Klassiske ingredienser er kød, ost, grøntsager og krydderier som spidskommen og oregano. Blandt de mest udbredte varianter er: Kıymalı pide - med hakket oksekød eller lam, løg og grøntsager. Serveres ofte med yoghurt. Peynirli / kaşarlı pide - fyldt med ost, ofte med et æg slået ud over under bagningen. Karışık pide - en blanding af kød, ost, æg og grøntsager. Ispanaklı pide - med spinat, ost og krydderier. Sucuklu pide - med krydret sucuk, løg og ost. Navnene er ikke markedsføring, men en enkel beskrivelse af, hvad der er på. Regionale forskelle I Kayseri dominerer den klassiske bådform. I Trabzon er piden ofte mere fed og rig, gerne med æg og smør. I Hatay er dejen blødere, og fyldet mere generøst. I Izmir finder man lettere varianter med grøntsager og ost. I dag spises pide langt uden for Tyrkiets grænser. Den er fulgt med mennesker på tværs af lande og serveres i dag også i Danmark og resten af Europa. Men grundideen er den samme: friskbagt brød, enkelt fyld og ingen hast. Opskrift Opskriften på pide er enkel. Dejen laves af hvedemel, gær, salt, sukker og vand og æltes til en blød og elastisk konsistens. Efter en kort hævning rulles dejen ud, formes og toppes med det fyld, du har lyst til. Pide bages i en varm ovn ved høj temperatur, så den får en sprød skorpe. Den serveres varm, skåret i stykker, gerne med friske grøntsager, urter og eventuelt en yoghurtbaseret dip som f.eks. tzatziki. Du skal bruge 500 gram hvedemel 1 teskefuld salt 1 teskefuld sukker 1 spiseskefuld tørgær 2 spiseskefulde olivenolie 300 ml lunkent vand Fyld og kydderier: som du nu engang lyster! Gør sådan : Start med at lave selve dejen. I en stor skål skal du blande mel, salt og sukker sammen. Tilsæt tørgær og rør det hele godt sammen. Tilsæt olivenolie og gradvist lunkent vand til melblandingen. Ælt dejen grundigt, indtil den er blød og elastisk. Du kan bruge en køkkenmaskine med en dejkrog eller ælte i hånden i cirka 10-15 minutter. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve på et lunt sted i cirka 1 time, eller indtil den er fordoblet i størrelse. Imens dejen hæver, kan du forberede topping-fyldet. (Forbered evt kød og grønsager. Rå grønsager og kød vil ikke nå at blive gennemstegt i ovnen!) Når dejen er hævet, skal du tænde ovnen på 200c. Del dejen i mindre portioner og form dem til aflange pide-brød. Brug gerne fingrene til at strække dejen ud og form den til en flad bådform. Lav nogle få indsnit øverst på dejen med en kniv. Placer pide-brødene på en bageplade og forbag dem i ovnen i cirka 5-8 minutter Tag pide-brødene ud af ovnen og tilsæt det fyld du har tilberedt evt med et drys af enten urter eller ost. Tilbage i ovnen i ca. 5-8 minutter. Server pideen mens den stadig er varm og nyd den som en lækker snack eller som en del af hovedretten. Velbekomme!

OBS: Dette indlæg indeholder sproglige vendinger, der kan virke stødende for nogle læsere. Læser du videre efter de tre punktummer herunder, fralægger du dig din ret til at blive krænket, fornærmet eller rystet - men lover til gengæld at blive både underholdt og en smule bedre rustet til f.eks. en tur med en taxa her i Istanbul 😅 Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube   Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Det er ingen nyhed, at det er vigtigt at respektere forskellige kulturer og undgå at fornærme unødigt. Men nogle gange havner vi i situationer, hvor diplomati og høflige intentioner ikke længere rækker. Derfor kan det være nyttigt at kende til bandeord, deres betydning - og den reaktion, de potentielt kan udløse. Husk, at bandeord altid skal bruges med stor forsigtighed og kun i passende situationer. Mit Istanbul DK kan ikke drages til ansvar for de reaktioner, du måtte modtage, hvis du benytter disse udtryk. Indlægget er ment som et humoristisk indslag med et informativt element, som beskrevet ovenfor. Orospu çocuğu Betyder: “Horesøn”. Et ekstremt fornærmende skældsord, direkte rettet mod en eller flere personer. Dette udtryk bør undgås i enhver formel, professionel eller semi-offentlig situation. Hvis du slynger det efter en taxachauffør, vil vedkommende potentielt reagere med næverne. Amına koyayım Betyder: “Jeg knepper dig i din k*sse”. Yderst aggressivt og stærkt vulgært. Bruges i ekstrem vrede eller frustration. Dette kan eskalere enhver konflikt meget hurtigt - ofte på sekunder. Sikik Betyder: “Lille p!k” eller “en ubetydelig p!k”. Et fornærmende ord om en person, der anses som dum, ubetydelig eller værdiløs. Kan af nogle bruges som en slags frustrationens slang, men det er stadig et ord, der ofte afføder øjeblikkelig vrede - også fra en måske velfortjent taxachauffør. Siktir git Betyder: “Skrid ad helvede til”. Bruges til at bede nogen om at forsvinde. Det opfattes som meget respektløst, men er samtidig et af de mere almindelige bandeudbrud. Jeg lærer gerne veninder at bruge denne vending, hvis de udsættes for vulgær eller grænseoverskridende adfærd. Orospu Betyder: “Hore”. Bruges som nedladende fornærmelse i stil med “fuck dig”, “hold kæft” eller “du opfører dig uanstændigt”. Det er stødende, men hørt relativt ofte i daglig tale. Reaktionen kommer dog ofte nonverbalt. Bandeord er - ligesom i vores eget danske sprog - en naturlig del af enhver sprogkultur, men de skal bruges med omtanke og respekt for den kultur og de mennesker, der taler sproget. Og som fremmed i Tyrkiet er det faktisk en fordel at kende betydningen af de mest almindelige udtryk, så man bedre kan undgå misforståelser og ubehagelige situationer. Det er dog altid bedre at kommunikere respektfuldt og lade være med at bruge bandeord… også over for taxachaufførerne! 🗯️ Håndregler: Sådan overlever du tyrkiske bandeord 🔸 1. Hører du “Orospu çocuğu”? Bare bliv stående. Det betyder ikke, at du skal kaste dig i kampformation - det betyder, at nogen er meget sur… på en anden end dig (forhåbentlig). 🔸 2. Lyder noget som “Amına koyayım”? Så er der tale om sprogets atomvåben. Træk vejret, gå videre, undgå øjenkontakt, og tænk på noget rart. En simit f.eks. 🔸 3. Opfanger du “Siktir git”? Det betyder “skriv det i kalenderen - du er ikke velkommen”. Råb det ikke tilbage, medmindre du er 100 procent klar på at løbe. Hurtigt. 🔸 4. Hører du “Sikik” i trafikken? Tag det som et tegn på, at du er i Istanbul, byen hvor ordforrådet er farverigt, og bilhorn er et sprog i sig selv. 🔸 5. Lyder nogen “Orospu” efter dig? Tid til at overveje, om du kom til at blokere en indkørsel, cykle på en fortovskant eller lignende dødsforbrydelser. Smil og gå videre. 🔸 6. Og husk: Hvis du ikke forstår et ord - så lad være med at google det højt i en taxa. 🔸 7. I øvrigt... Hvis nogen begynder at bande meget på tyrkisk, så gør som alle lokale gør: Lad som om du ikke hører noget og fortsæt din dag. Disclaimer Dette indlæg giver en meget overfladisk introduktion til et lille udvalg af tyrkiske bandeord. Der findes mange flere udtryk, og betydningen kan variere afhængigt af kontekst, intonation og relationen mellem de involverede personer. Informationen her er udelukkende vejledende og humoristisk. Jeg/mitistanbul.dk påtager intet ansvar for eventuelle negative konsekvenser ved brugen af disse ord.

Çiğ köfte (udtales “tjij køfte”) er en af de retter, du næsten ikke kan undgå i Tyrkiet. Små butikker på hvert gadehjørne, røde skilte, takeaway i hånden - og den dér karakteristiske krydrede duft, der hænger i luften. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data   Navnet betyder “rå kødboller”, og ja, det lyder jo ærlig talt lidt voldsomt. Men den version, du møder i dag, har intet med råt kød at gøre. Oprindeligt var çiğ köfte en slags tyrkisk tatar, men af både sundheds- og lovgivningsmæssige grunde er kødet for længst røget ud. Tilbage er en helt kød-fri ret, som de færreste savner noget i. I dag består çiğ köfte typisk af fin bulgur, krydderier og friske ingredienser, der bliver masseret sammen med hænderne, til konsistensen sidder lige i skabet. Smagen er dyb, krydret og overraskende mættende - og det er nok forklaringen på, at retten er blevet fast inventar i det tyrkiske gadebillede. Og selvfølgelig bliver der eksperimenteret. For nogle år siden dukkede çiğ köfte tacos op. For nylig har jeg også set çiğ köfte sushi. Om det er genialt eller bare lidt fjollet, må være op til den enkelte. Istanbul er i hvert fald ikke kendt for at stå stille. Det fine ved den moderne çiğ köfte er, at den passer til næsten alle. Den er vegetarisk, ofte helt vegansk - og med små justeringer også populær blandt folk, der sværger til raw food. Det er en ret, der har fulgt med tiden uden at miste sig selv undervejs. Opskriften her har jeg fået af en arbejdskollega og siden oversat. Den bruger ikke en Knorr-blanding. Det foreslog jeg ellers i et svagt øjeblik - og blev straks mødt af onde øjne og et par verbale klap over fingrene. Det blev hurtigt tydeligt i kollegagruppen, at der ikke findes én rigtig måde at lave çiğ köfte på. Der findes mange. Og endnu flere meninger om, hvad der skal i. “Forårsløg,” sagde den ene. Den anden rynkede panden. Diskussionen stoppede der. Ja ja 😅 Du skal bruge: 250 g fin bulgur 1 stort løg, finthakket 2-3 tomater, finthakket 1 bundt persille, finthakket 1-2 grønne chilipebre, finthakket (efter smag) 1 spsk spidskommen 1-2 tsk rød peber (eller mere, hvis du tør) 1 tsk tørret mynte 2 spsk tomatpuré Saften af ½-1 citron 2-3 spsk olivenolie Salt og peber Sådan gør du Skyl bulguren grundigt under koldt vand, og lad den trække i ca. 30 minutter, til den er blød. Afkøl den helt - det er vigtigt. Bland bulguren med løg, tomater, persille, chili, krydderier, tomatpuré, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Massér det hele godt sammen med hænderne, til konsistensen er ensartet. Smag til undervejs. Det må gerne tage lidt tid. Form små aflange stykker ved at presse massen sammen i hånden, så fingeraftrykkene bliver siddende. Det er sådan, de skal se ud. Server çiğ köfte med salat, yoghurt eller en krydret dressing - gerne med lidt ekstra chili. Små tips: Lad blandingen hvile i køleskabet en halv times tid, før du former den - det giver mere dybde i smagen. Granatæblekerner eller hakkede nødder fungerer overraskende godt. Chilien bestemmer du selv. Der findes også en virkelig god version med linser… men den gemmer vi til en anden dag 🙂

Billig, sund og uendeligt nem at lave – den røde linsesuppe er blevet min faste følgesvend efter min kostomlægning og et bevis på at enkel mad kan være stærk.    Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Supper af bælgfrugter er populære over hele verden, og et af de mest lækre – og super sunde – eksempler er den tyrkiske røde linsesuppe. Den er fyldt med smag, vanvittig nem at lave og koster næsten ingenting. Og så er det en helt autentisk ret, som mange tyrkiske familier giver deres egne små twists. Her får du mit. Jeg har flere gange oplevet, hvordan mine tyrkiske kolleger har taget deres hjemmelavede linsesuppe med på arbejde i små plastikbøtter, varmet den op i mikroovnen – og så bedt mig smage, for at vurdere hvem af dem, der havde lavet den bedste. Seriøst – no joke! Og lad mig sige det enkelt: der er gode udgaver, og så er der de helt fantastiske. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg helst foruden versioner med tomatpuré, mynte og kommen – til gengæld scorer den ovnbagte variant virkelig højt hos mig. Mercimek çorbası har været en af mine helt store favoritter, lige siden jeg første gang smagte den. Senere lærte jeg selv at lave den, og siden har jeg eksperimenteret med alverdens varianter. Mine kollegers tips, husholderskers fortolkninger og egne idéer har alle været forbi gryden. Opskriften her er dog den version, jeg oftest vender tilbage til – og den er blevet en fast favorit, her hjemme (kæresten siger at den er bedre end hans mors haha): Du skal bruge: ca. 200 g røde linser 1 løg, groft hakket 1–2 gulerødder, skrællet og skåret i stykker 2 kartofler eller en halv bagekartoffel, skrællet og skåret i stykker lidt olivenolie ca. 1 liter vand 1 grøntsagsbouillonterning (eller hønsebouillon) salt og peber (Aftensmaden: mercimek çorbası i Istanbul) Skyl de røde linser grundigt i en sigte. Varm olivenolie i en stor gryde og sautér løget et par minutter, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt gulerødder, kartofler, linser, vand og bouillon. Bring suppen i kog, og lad den simre ved lav varme i ca. 25-30 minutter, til grøntsager og linser er møre. Blend suppen glat med en stavblender. (De første par år havde jeg ingen stavblender, så jeg mosede den igennem en fin si – det tager tid, men virker!) Smag til med salt og peber. Server suppen varm med noget flute-agtigt brød og måske med en skive citron til at presse ud i suppen. Tilsæt evt. lidt pul biber (tyrkiske chiliflager) for lidt ekstra smag. Næringsindhold pr. 100 gr: Energi ~70 kcal· Protein 3,9 g· Kostfibre 5,0 g· Kulhydrater ~12 g· Fedt < 1 g· Salt efter smag Velbekomme dig - afiyet olsun 😋

Forbud mod snebolskampe i Istanbul (ai-generet billede) Det lyder som en røverhistorie. Det troede jeg også selv første gang, jeg hørte den. Men den er god nok. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere I februar 1935, efter et voldsomt snefald, vurderede myndighederne i Istanbul, at sneboldkamp var ved at tage overhånd. Snebolde fløj gennem gaderne, folk gled, slog sig, og hospitalerne fik pludselig travlt med skader, der ikke helt stod mål med vinterens ellers uskyldige fornøjelser. Myndighederne meddelte det blandt andet via avisen Vakit: “Sneboldkamp er forbudt” (“Kartopu oynamak yasaklandı”). Det var ikke pakket ind i store principper eller nogen demokratisk debat, men formuleret som en tør, konkret besked til en by, der ikke gjorde noget halvt - heller ikke sneboldkamp. Hvis det var børn, der kastede, kunne forældrene ende med bøden. Sneboldkamp blev - i hvert fald for en kort stund - en sag for ordensmagten. Pudsige regler fra Istanbuls hverdag 1935 - Sneboldkamp midlertidigt forbudt i Istanbul efter kraftigt snefald. 1930’erne - Forbud mod at lufte tæpper og madrasser ud over vinduer og altaner. 1930’erne - Lokale regler for, hvor højt gadesælgere måtte råbe. 1900-tallet - Boldspil i gaderne reguleret af hensyn til trafik og skader. 1900-tallet - Fodring af arbejdende dyr i gaderne begrænset for at undgå trafikstop.

AKOM (Istanbul Storbykommunes Katastrofekoordinationscenter) har udsendt en kritisk temperaturadvarsel for Istanbul Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul , Det forventes temperaturerne i megabyen at stige t°C omkring middagstid. Der advares specifikt mod hedeslag mellem kl. 11.00 og 16.00 på grund af direkte sollys. Der forventes fortsat solrigt vejr de kommende dage - fredag kan temperaturerne ramme som torsdag. Temperaturen vil falde dramatisk til 25°C søndag og mandag, hvor søndag også skulle indeholde mulighed for lidt lokale regnbyger. VIGTIG LÆSNING: Grafik: 4 tegn på hedeslag & 4 tips til at undgå det på din ferie til Tyrkiet Rejseklar: For en sikkerheds skyld

I over 1000 år stod en gigantiske sejrssøjle til ære for kejser Arcadius’ sejr over Goterne. Søjlen stod placeret ved Konstantinopels 7. høj og det der i år 400 gik under navnet Arcadius’ Forum – altså markedsplads. Arbejdet på denne gigantiske sejrssøjle begyndte under Kejser Arcadius’ bevågenhed i år 401, men Arcadius så aldrig selv den færdige søjle, da han døde i 408.  I 2023 er der kun et gigantisk fundament på størrelse med en lejlighedsblok tilbage. I år 740 faldt statuen fra toppen af søjlen ned under et jordskælv – og et jordskælv i 1715 skulle blive søjlens endelige… godt 1300 år efter indvielsen. Fundamentet af denne kolossale søjle er en gigantisk klods, der gennem de årene er blevet brugt til alt lige fra lodseplads til ly for hjemløse mennesker, hunde og katte.  Nu har Fatih kommune, hvor ruinen står – og hvor det gamle Konstantinopel er, lovet at de sammen med Istanbul Storkommune IBB vil renovere det tilbageværende af søjlen. Faktisk ligger der i Fatihs kommuneplan også optegninger af at lave et lille grønt område omkring ruinen af sejrssøjlen.  Spændende…. (du kan klikke på billederne og se en større størrelse. Billederne vil åbne i et nyt browservindue) Søjlen ligger her: Haseki Sultan, Haseki Kadın Sk. No:27, 34096 Fatih/İstanbul illustrationer brugt: Fatih Kommune, Gurlitt/The Byzantine Legacy #historie #Istanbul #søjle

Selvom jul, julemænd og funklende stjerner måske ikke umiddelbart forbindes med den muslimske kultur, har en kulturel ændring fundet sted i Tyrkiet de seneste 20-30 år. I Istanbul mærker man tydeligt julestemningen. Inspireret af amerikanske julefilm er juletræet – eller rettere sagt, nytårstræet – flyttet ind i mange tyrkiske hjem, ligesom ‘Santa’ besøger familierne den 31. december, hvor gaveudveksling er blevet mere udbredt. Men juletræet er ikke nyt i Tyrkiet. Ligesom i de nordiske lande, hvor man siden bronzealderen pyntede træer til solhverv, har pyntede træer angiveligt også været en del af tyrkisk kultur i december før osmannernes dominans.  Før de shia muslimske osmannere blev dominerende, var området præget af shamanisme, hvor pyntede træer var en del af december-traditionerne. Foran indkøbscentret Kanyon AVM i Istanbul Skæbt Tyrkiets religiøse national-konservative regering opfordrer tyrkerne til at droppe det dekorerede træ og har udstedt forbud mod sådanne træ og ‘santaer’ i landets skoler, er det i 2020-erne overvejende indkøbscentrene og butikerne der står for julepynten på gaden. Enkelte kommuner pynter dog også op på hovedveje og strøg. I indkøbscentrene vil du kunne møde en ‘santa’ der omgivet af jublende børn og funklende lyskæder ønsker alle et godt nytår. Planlægger du en tur til Istanbul op mod jul eller nytår er her et par tips: Vejret er ustadigt, men du bør forvente regn og måske også blæst. Sne er ikke helt ualmindeligt (i mine 8 jul her byen har her været hvidt mellem jul og nytår 2 gange). Når det regner og blæser i Istanbul (for ikke at tale om når det sner) tager alting meget længere tid. Planlæg rejsetid til og fra dit hotel/lejlighed til hvor du skal hen med en noget længere tidsramme. Caféer mv har for det meste varmekanoner udenfor, så det er muligt at sidde ude og nyde din mad, drink eller kaffe. ‘Noel’ betyder ‘jul’ og ‘Mutlu Noeller’ betyder glædelig jul. ‘Yeni Yıl’ betyder ‘nytår’ og ‘mutlu Yıllar’ betyder ‘Godt Nytår’. I Tyrkiet er der en enorm forvirring mellem Christmas og New Years, sikkert hjulpet på vej af oversættelsen i film osv fra ‘jul til ‘nytår’. Glædelig jul og godt nytår Martin, mitistanbul.dk

Indlægget kommer med en række ideer til nogle af populæreste aktiviteter i Istanbul hen over vinterperioden. Vintervejr - beklædning - IST problemet - byvandring - historiske halvø - hamam - basarerne - Bosporus-cruise - shop-amok - vintermad & drikke - workshops - støt bloggen - note Jeg behøver nok ikke at skrive, hvor fantastisk en megaby Istanbul egentlig er.... nå for søren... det blev alligevel flettet ind hahaha. For Istanbul er en amazing megaby, også at besøge om vinteren. Her er det måske overvejende indendørsaktiviteter, man skal have med i planlægningen, for vejret i december, januar og februar kan være drilsk: med temperaturer der ofte svinger mellem 5°C og 18°C, blandet med blæst og afbrudt af perioder, hvor det står ned i stænger. Og så muligheden for munisgrader og sne. Du skal vide, at skoler ofte lukkes når det sner i Istanbul og megabyen står næsten stille. En skøn oplevelse. Men husk, det handler om beklædning: sørg for at have en tynd regnfrakke i tasken eller på dig. Klæd dig varmt i lag, så du kan justere din beklædning op gennem dagen. For et par år siden var rejsende strandet i et par dage i Istanbul Lufthavn (IST) og kunne hverken flyve derfra eller tage en bus ind til et hotel i byen. Siden er der åbnet en metro-lignende togstrækning, U1/M11, så skulle uheldet være ude, er der nu mulighed for at komme fra IST ind til byen igen. Nå - men Martin, hvad vil du anbefale, at man kan lave i Istanbul henover vinterperioden? Byvandring Skønt det måske tvivlsomme vejr, vil jeg til enhver tid anbefale dig at booke en Mit Istanbul Byvandring. Start dit Istanbul-ophold med en vandring gennem områder af byen, du måske ikke lige havde tænkt på - men som vil gøre dit Istanbul-besøg spændende og vedkommende. Du kommer til at kende megabyen tæt på og kan derfor bedre navigere rundt i byen. Læs mere om private og fælles byvandringer her , og send mig en besked, så vi kan planlægge. 👉 Fælles Byvandringer i vinterferien- se her 👈 Besøg Hippodromen - Sultanahmet plads Sultanahmet er centrum på den historiske halvø, i det oprindelige Konstantinopel . Her finder du Den Blå Moske, Hagia Sophia , Topkapi Palads og Basilikia Cisternen og de fantastiske obelisker . Nyd et tyrkisk bad, en hamam En traditionel tyrkisk dampbad er særligt behageligt om vinteren. Det varmer dig op og giver en afslappende oplevelse, mens du oplever en vigtig del af tyrkisk kultur. Gedikpasa er en ægte historisk Hamam (til en fin pris!) - eller spørg på dit hotel om nærliggende hamam. Husk at hotellets hamam er mere et dag-spa end en hamam. Udforsk de overdækkede basarer Istanbuls berømte basarer, som Grand Bazaar og Krydderibazaren, er ideelle vinteraktiviteter. Du kan handle, smage på lokal mad og nyde den livlige atmosfære, alt sammen indendørs og beskyttet mod vejret. Læs også: - Rejseklar: Kopivarer Fra Tyrkiet - Hvad Er (ikke) Tilladt - Tøj fra basaren , er det overhovedet noget værd? - 10 tips der gør dig til en basar -shopping-boss i Istanbul Tag på en Bosporus-cruise Vinterens klare dage giver ofte fantastisk udsigt over byen. Et opvarmet indendørs cruise på Bosporus-strædet lader dig nyde panoramaet i komfort, mens du ser Istanbul fra et unikt perspektiv. Book en af de populære Bosporus Dinner Cruises der inkl drikkevarer og mad koster fra cirka 250 kr per person! - Hold Nytårs Aften på Bosporus - læs mere her! Gå shop-amok i storcentrene Istanbul har mange - alt for mange - enorme indkøbscentre. Her finder du butikker der kun sælger originale varer, mærkevarer forretninger af enhver art - og et væld af Starbucks caféer. Smag på vinterspecialiteter Prøv varme tyrkiske drikke som salep (en varm mælkedrik) og boza (en fermenteret drik) og gnask løs i nogle kestane (friskristede kastanjer). Disse lækkerier er perfekte til at varme dig op på kolde dage og giver dig en helt autentisk smag af tyrkisk vinterkultur. Nyd en aften på en ægte tyrkisk meyhane Deltag i en kulturel workshop Deltag i de populære workshops og lær at lave en traditionel Mosaiklampe, Izniktegl, Glaskunst eller at spå i Tyrkisk kaffe. Synes du om bloggen mitistanbul.dk ? 👉 Klik her og støt bloggen med lidt drikkepenge 👈 note : bloggen kan modtage en mindre kommision som affiliate ved køb via enkelte af linksene i dette indlæg. mtistanbul.dk er iuden ansvar

Dette indlæg beskriver 5 tips til efterårsaktiviteter indenfor historie, mad, kunst og kultur i Istanbul. historiske seværdigheder - bosporus - basarer - mad - byvandring - støt bloggen - tips Efteråret er en vidunderlig tid at besøge Istanbul, hvor byens rige historie og pulserende kultur kommer til live i de køligere måneder. Her er nogle aktiviteter, der gør din efterårstur til Istanbul uforglemmelig. 1. Besøg historiske seværdigheder Efteråret er perfekt til at udforske Istanbuls ikoniske seværdigheder som Hagia Sophia museet, Den Blå Moské og Topkapi-paladset og Kariye museum og moske , Basilica Cisternen osv. 2. Tag en sejltur på Bosporusstrædet En sejltur på Bosporusstrædet er en must-do oplevelse for enhver besøgende i Istanbul. I efteråret kan du nyde den smukke udsigt over byens skyline, mens du ser hvordan bladene skifter farve langs kysterne. Det er en fredfyldt måde at opleve både den europæiske og asiatiske side af Istanbul. Du kan også tage et af de fantastiske Bosporus Dinner Cruises der byder på mad, drikke og masser af underholdning til den smukt oplyste Istanbul som du kan beundre fra vandsiden. 3. Udforsk de lokale markeder De farverige markeder i Istanbul, såsom Den Store Basar (Grand bazaar) og Krydderibasaren (Spice Bazaar), er altid en fornøjelse at udforske. Her kan du finde alt fra krydderier, chokolade, lokum og tekstiler til unikke souvenirs. Efteråret bringer også sæsonbestemte delikatesser, som er værd at prøve. Husk at te og krydderier fra de åbne beholdenere både mister aroma og måske har en masse støv i sig. Derfor skal du altid forlange at få dine varer fra lukkede beholdere. 4. Oplev det tyrkiske køkken Efteråret er en god tid til at nyde det tyrkiske køkken, der tilbyder varme og behagelige retter. Prøv en skål dampende linsesuppe eller en klassisk kebab på en lokal restaurant. Eller kast dig ud i de tyrkiske Street-food delikatesser. Glem ikke at smage på efterårets specialiteter som kastanjer og græskarbaserede retter. 5. Book en mitistanbul.dk byvandring Oplev megabyen fra en anden vinkel. De lidt køligere temperaturer gør det lidt mere behageligt at vandre rundt og udforske denne magiske megaby. Tag med mitistanbul.dk (altså mig, Martin) på en Moske tur, historisk tur eller en street-art/gadekunst tur. Klik og læs mere om mine fantastiske byvandringer . ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge Tips: Vejret kan være lidt drilsk, så husk en vand- og vindtæt efterårsjakke og godt fodtøj. Som du kan læse her, er Istanbul om efteråret en oplevelse fyldt med farver, smag og kultur. Uanset om du er historieelsker, madentusiast eller kulturinteresseret, er der noget for enhver smag i denne fascinerende megaby - europas største metropol (der er så stor. at den spreder sig over to kontinenter).