Klokken 09:05 den 10. november 1938 lød sirenerne over hele Tyrkiet. I Istanbul, Ankara – og i selv den mindste flække – standsede alt. Republikkens grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, var død, 57 år gammel. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Siden da har hvert eneste år på samme tidspunkt været præget af det samme øjeblik. Når sirenen lyder, stopper alt. Folk på gaden standser, bilister stiger ud af deres biler, og der bliver helt stille. I butikker, kontorer og caféer rejser folk sig og bøjer hovedet. Et minut, hvor hele landet deler stilheden. Kort før sirenerne lægges blomster og kranse ved Atatürks statuer og buster foran skoler, rådhuse og offentlige bygninger. Skoleelever opfører små forestillinger om Atatürks liv og visioner – og mange steder høres hans egne ord gengivet over højttalerne. De seneste to årtier har markeringen dog langsomt ændret karakter. I takt med at den tyrkiske regering bevæger sig i en mere national-konservativ og religiøst præget retning, bliver symbolerne omkring republikken og dens grundlægger stille og roligt mindre synlige i det offentlige rum. Nye uddannelses- og offentlige institutioner åbnes oftere og oftere uden de portrætter og buster af Atatürk, der tidligere var en selvfølge. Mange tyrkere ser udviklingen som et forsøg på at nedtone arven efter republikkens grundlægger – noget, der stadig vækker stærke følelser og debat i store dele af befolkningen. Alligevel – når sirenen lyder klokken 09:05, falder stilheden stadig tungt over landet. For i det øjeblik står tiden stille, og uanset politisk retning deler millioner af mennesker det samme minut af respekt og erindring. —- Indlægget her er en redigeret udgave af mit oprindelige indlæg fra 2020.

Ifølge de officielle tal fra det tyrkiske statistik­institut TÜİK faldt inflationen i oktober til 32,87 % - det laveste niveau siden november 2021. Regeringen kalder det et bevis på, at de økonomiske stramninger virker. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Men virkeligheden fortæller en anden historie. Selv TÜİK har indrømmet, at tallene ikke altid afspejler den faktiske prisudvikling. Handelskammeret og den uafhængige gruppe ENAG vurderer, at inflationen reelt ligger på over 90 %. For almindelige tyrkere føles der da heller ingen lettelse. Minimumslønnen på omkring 22.000 lira - cirka 3.400 kroner - mister fortsat værdi måned for måned. Fagforeninger anslår, at næsten halvdelen af landets arbejdskraft lever på denne løn. Regeringen peger på stigende eksport og en mere stabil valuta som fremskridt, men i supermarkedet, på buskortet og på huslejen ses ingen forbedring.

Istanbul er netop blevet kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 ved årets Wanderlust Reader Travel Awards. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Sidste år måtte byen nøjes med sølv, men i år har læserne løftet den helt til toppen. Det britiske rejsemagasin Wanderlust begrunder valget med byens “fortryllende blanding af historie og modernitet - fra silhuetten af kupler og minareter til dens voksende kunst- og spisescene.” I Istanbul flyder fortid og nutid sammen - du kan drikke kaffe i skyggen af en byzantinsk kirke om formiddagen, vandre gennem duften af krydderier og søde lækkerier i Eminönü til lyden af bønnekald, og slutte dagen med et glas vin til en fernisering i Karaköy. Byen er på én gang kaotisk, storslået og uendeligt dragende - og måske netop derfor snupper den i år guldmedaljen foran Dubrovnik og Madrid. Til sammenligning lander København på en flot femteplads - fremhævet for sit design, sin tryghed og sin bæredygtighed. Men i år er det altså Bosporus, der løber med sejren. Glansbillede eller virkelighed? Mens regeringen i Ankara hylder rekorder og triumfer i turismesektoren, tegner virkeligheden på jorden et andet billede. Ifølge branchemediet Turizm Ekonomi har mange hoteller og restauranter hen over sommeren 2025 i realiteten oplevet et fald i antallet af gæster - og flere steder langs kysten står hoteller tomme eller må lukke midlertidigt. Strandene i Antalya og Bodrum beskrives som “stille som i lavsæsonen”, trods de officielle meldinger om historisk høje besøgstal. Også brancheorganisationer melder om økonomisk pres. En hotelchef fortæller til Ekonomi Gazetesi, at “hotellerne prøver blot at overleve dagen. Der er ikke længere penge til vedligeholdelse, renovering eller efteruddannelse af personalet.” “Mens Tyrkiet forsøger at konkurrere på luksus, halter den fysiske infrastruktur bagefter.” (læs: Istanbul turisme i krise: En af de værste perioder nogensinde ) , Kort sagt - tallene ser flotte ud på papiret, men mange i branchen mærker, at virkeligheden ikke matcher statistikken. Turismeministeren Mehmet Nuri Ersoy spiller en central rolle i branchen - både som politiker og som tidligere hotelejer. Han grundlagde rejse- og hotelkoncernen ETSTUR og Voyage Hotels, som i dag drives af hans familie. I tyrkiske medier og branchekredse har der gennem årene lydt kritik af mulige interessekonflikter og kystprojekter, som ifølge kritikere tilgodeser store resorts frem for mindre aktører. Det rejser et bredere spørgsmål om, hvorvidt landets turismepolitik gavner hele sektoren - eller primært de mest kapitalstærke spillere. Alt dette ændrer dog ikke på, at Istanbul i sig selv fortjener sin førsteplads. For uanset de politiske skygger og branchens udfordringer, er der stadig noget næsten magisk over at opleve byen i 2025 - at stå på en færge midt i Bosporus, med lyden af bønnekald og skibshorn, og vide, at man befinder sig i krydsfeltet mellem to kontinenter og to verdener. Måske er det netop dét, kåringen minder os om: At bag enhver glansbillede-historie findes en anden virkelighed - en, der fortjener at blive set og forstået. København må i år nøjes med en femteplads, men står fortsat stærkt som symbol på en helt anden form for byliv - overskueligt, grønt og menneskeligt. Hvor Istanbul tiltrækker med sin dramatik, tiltrækker København med sin ro. Sammen repræsenterer de to byer måske netop det spænd, mange rejsende i dag søger: autenticitet, stemning og mening. At Istanbul nu er kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 er en sejr - både kulturelt og symbolsk. Men det er også en lille æseløre i bogen om, at turisme ikke kun handler om tal og priser. For bag den gyldne statuette gemmer der sig tusinder af mennesker, hoteller, restauranter og kystbyer, der lige nu kæmper for at holde skruen i vandet. Og måske er det dér, byens sande styrke skal findes - i dens evne til at rumme både guld og grus i samme fortælling.

Tyrkisk kaffe er, hvis du spørger mine tyrkiske venner og kolleger, ikke bare noget, man drikker. Det er en tradition, et ritual og en anledning til samtale. En lille kop kaffe kan åbne for alt fra familiehistorier til fremtidsprofetier, og der er altid nogen, der insisterer på at læse din skæbne i kaffegrumset bagefter. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   * Workshop: Bliv Mester i Tyrkisk Kaffe på din næste tur til Istanbul * Jeg har efterhånden drukket en del kopper, men jeg må indrømme - det er ikke noget, jeg bare hælder ned på tom mave. Tyrkisk kaffe er mørk, intens og serveres uden mælk - men med lidt, meget eller slet ingen sukker. Og af erfaring foretrækker jeg, at der er et toilet i nærheden… haha. Men bag den lille kop gemmer sig en fascinerende historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage. Selve kaffeplanten stammer fra Etiopien, hvor de vilde bær blev tygget for energi. Men det var i Yemen, omkring 1400-tallet, at sufierne begyndte at riste, male og koge kaffebønnerne - og forvandlede dem til den drik, vi i dag kalder kaffe. Herfra sejlede bønnerne fra havnebyen Mokka ud over den arabiske verden, gennem Mekka og Kairo, og nåede til sidst frem til det osmanniske rige. Da kaffen kom til Istanbul i midten af 1500-tallet, fik den en helt ny rolle. Osmannerne forfinede både ristningen og brygningen og udviklede den metode, vi i dag kender som tyrkisk kaffe: fintmalet, langsomt kogt i en lille kobberkande (cezve) og serveret i små kopper (fincan) - altid med et glas vand ved siden af. Kaffen blev hurtigt en del af hoflivet - og snart også af bylivet. I 1554 åbnede de første kaffehuse i Konstantinopel, og en ny social kultur tog form. Kaffehusene blev steder, hvor folk mødtes for at snakke, spille backgammon, høre poesi og diskutere politik. Men ikke alle var lige begejstrede. Sultan Murad IV mente, at kaffehusene var grobund for oprør og “radikale tanker”, og i 1630’erne forbød han både køb og salg af kaffe. Lovbrydere blev straffet med tæsk - allerede ved første forseelse. Forbuddet holdt dog ikke længe. Efter sultanens død i 1640 vendte kaffeduften tilbage til gaderne, og snart havde den osmanniske kaffe vundet nyt terræn - denne gang i Europa. Allerede før osmannerne stod foran Wiens porte, havde europæere fået smag for kaffen. Diplomater, handelsfolk og rejsende, der besøgte sultanens hof, blev budt på den mørke drik - stærk, skummende og helt uden mælk - og bragte historierne med sig hjem. I begyndelsen af 1600-tallet importerede venetianske købmænd de første kaffebønner til Venedig, og herfra bredte drikken sig hurtigt. De første kaffehuse i Europa dukkede op i Venedig, Oxford og Paris, og snart sad man også i London med sin “orientalske” drik og diskuterede politik - præcis som i Istanbul. Da osmannerne i 1683 måtte opgive belejringen af Wien, flygtede de i hast og efterlod blandt andet sække med grønne, uforarbejdede kaffebønner i deres lejre. En polsk officer, Jerzy Franciszek Kulczycki, som kendte drikken fra sine rejser i Osmannerriget, genkendte bønnerne og brugte dem til at åbne Wiens første kaffehus, Zur Blauen Flasche. Historien blev siden fortalt som begyndelsen på Europas kaffe-eventyr - men i virkeligheden var det snarere det øjeblik, hvor kaffen skiftede identitet: fra orientalsk ritual til europæisk modefænomen. Tyrkisk kaffe brygges stadig på samme måde som dengang. Bønnerne males ultrafint, blandes med vand og eventuelt sukker og koges langsomt, til de lige akkurat skummer op. Når kaffen hældes i koppen, efterlades det fine grums i bunden - perfekt til dem, der stadig læser skæbner, og en charme, som ingen filterkaffe kan hamle op med. Tyrkisk kaffe er stærk, mørk og fuld af historie. Og selv om jeg stadig foretrækker min americano eller filterkaffe, så er der nu noget særligt over den lille, bitre kop, der samler folk og får tiden til at gå en anelse langsommere. Nogle kolleger nyder en kop Tyrkisk kaffe... --- *: affiliate link. Du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra, hvis du køber via linket.

Der er kommet europæisk hæder til en af Tyrkiets mest elskede traditioner: Den tyrkiske kaffe er nu officielt blevet registreret af EU som et “traditionelt produktnavn” (Geleneksel Ürün Adı). 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   - Workshop: Bliv Mester i Tyrkisk Kaffe på din næste tur til Istanbul * Bag anerkendelsen står Türkiye Odalar ve Borsalar Birliği (TOBB) - Sammenslutningen af Tyrkiets Handelskamre og Børser - som indgav ansøgningen tidligere på året. Efter en tre måneders proces kunne nyheden nu bekræftes af EU. “Tyrkisk kaffe er et symbol på vores gæstfrihed, samtale og venskab - og en tradition, der har overlevet i mere end 500 år,” fortæller formanden for TOBB Rifat Hisarcıklıoğlu, til de tyrkiske medier. Med registreringen bliver Türk kahvesi den første tyrkiske vare, der får denne type EU-godkendelse. I modsætning til geografiske oprindelsesbetegnelser (som fx feta eller parmaskinke) handler denne kategori om tradition og fremstillingsmetode - altså om hvordan et produkt fremstilles og serveres, snarere end hvor det produceres. EU anerkender dermed tyrkisk kaffe som et produkt med særlige kulturelle og historiske rødder. Kaffen selv kommer oprindeligt fra Etiopien og Yemen, hvor man allerede i middelalderen drak ristede bønner som en form for energigivende bryg. Men det var først, da kaffen nåede Istanbul i midten af 1500-tallet - under det osmanniske rige - at den fik sin særlige form og ritual, som vi i dag kalder tyrkisk kaffe. I Istanbul blev bønnerne nemligt malet ekstremt fint, næsten som pudder, og kogt langsomt i en lille kobberkande (cezve) over gløder eller lav varme. Den langsomme tilberedning skabte et tykt lag skum og en fyldig, cremet konsistens, som adskiller tyrkisk kaffe fra alle andre kaffetyper. Netop herfra voksede også den særlige kaffekultur, som blev en del af byens sjæl. Kaffehusene i Istanbul blev samlingssteder for poeter, musikere, handelsfolk og filosoffer - steder, hvor man delte nyheder, ideer og historier over en lille kop sort kaffe. I modsætning til de fleste andre kaffetyper filtreres tyrkisk kaffe ikke - grumset får lov at bundfælde sig i bunden af koppen, og netop det er en del af oplevelsen. Og når koppen er tom, kan man - hvis man tror på den slags - læse fremtiden i mønstrene af kaffegrums, en tradition kaldet fal, som stadig lever i bedste velgående i dag. Så, hvad er det EU egentligt har godkendt? Se, det er en smule teknisk, men det er EU’s ordning for “Traditional Speciality Guaranteed” (TSG) - på dansk “Traditionelt produktnavn” - handler ikke om geografisk oprindelse, men om håndværk, opskrift og metode, som skal være bevaret i mindst 30 år. For tyrkisk kaffe betyder det, at EU nu officielt beskytter: Den ultrafine formaling af bønnerne Den langsomme tilberedning i cezve over direkte varme Den karakteristiske skumlag og servering i små kopper Og selve ritualet omkring drikken Kort sagt: EU anerkender tyrkisk kaffe som et levende stykke kultur, ikke blot som et produkt. Registreringen kan også få økonomisk betydning. For tyrkiske producenter og eksportører åbner det døren til en stærkere markedsføring i Europa - og for forbrugerne betyder det, at den ægte tyrkiske kaffe nu har et officielt kvalitetsstempel, der skelner den fra imitationer. TOBB oplyser, at man allerede arbejder på at få flere tyrkiske produkter registreret under EU’s ordninger for traditionelle og geografiske specialiteter. Blandt kandidaterne nævnes baklava, isot-peber og måske endda lokum. Her i Tyrkiet er nyheden først og fremmest en anledning til stolthed. Den tyrkiske kaffe - som i 2013 også blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv - har endnu en gang bevist, at den er mere end bare koffein. Den er en kultur i sig selv - og nu også et stykke officielt europæisk anerkendt tradition. EU’s system for beskyttede fødevarer har skabt både stolthed og strid. Kan du huske da Grækenland fik eneret på navnet “feta”, og danske mejerier måtte opgive at bruge betegnelsen og i stedet kalde deres produkt salatost. Det skyldes EU’s PDO-ordning (Beskyttet oprindelsesbetegnelse), som betyder, at et produkt kun må bære navnet, hvis det er lavet i et bestemt område - og efter lokale metoder. Med tyrkisk kaffe er det anderledes. Her er det EU’s TSG-ordning (Traditionelt produktnavn), der gælder. Den handler ikke om hvor kaffen laves, men om hvordan . Så længe man følger den traditionelle metode - finmalede bønner, brygning i cezve og skum på toppen - kan man lave “Türk kahvesi” hvor som helst. Du husker måske debatten fra 2024, hvor “Döner kebab” blev forsøgt registreret som et traditionelt tysk produkt. Ansøgningen kom fra tyske producenter, der mente, at den moderne Berlin-döner - med pitabrød, salat og dressing – var et særskilt produkt fra den tyrkiske döner. Forslaget udløste dog ramaskrig, især fra Tyrkiet, og endte med at blive opgivet. --- *: affikliate link. Du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra, hvis du køber via linket.

Et nyligt skilsmisseforlig har fået tyrkiske medier til at spinde: En mand er gået med til at betale 10.000 lira hvert kvartal til sin ekskone - ikke for børn, men for parrets to katte. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Kattene bliver hos eks’en, og pengene tikker ind, så længe de lever - eller i op til ti år. Juridisk set er de stadig “ting” i tyrkisk lov, men den slags detaljer blegner, når kærligheden (og foderbudgettet) skal gøres op. Så er det ellers bare at håbe, at de små pelsdyr sætter pris på det… Næste skridt kunne være feriepenge? 📌 Tyrkisk jura: Selvom Tyrkiet i 2021 indførte en ny dyrevelfærdslov, der anerkender dyr som levende væsener frem for ejendom, behandles de stadig juridisk som ejendele i mange sammenhænge - fx ved skilsmisser og arv. Loven forbyder mishandling og drab på dyr, men giver endnu ikke dyr selvstændige rettigheder.

En ny færgeforbindelse er officielt genåbnet mellem Trabzon i det nordøstlige Tyrkiet og Sochi på den russiske side af Sortehavet. Sejltiden er omkring 61 timer, og ruten drives af Lider Line. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   En almindelig siddeplads koster 70 dollar, mens en 4-personers kahyt står til 90 dollar pr. person. For dem, der vil rejse lidt mere komfortabelt, koster en suite 220 dollar, og det er også muligt at medbringe bil for 500 dollar. Ruten, der har været lukket i over et årti, markerer et nyt skridt i samarbejdet mellem de to Sortehavsnationer. Aftalen om genåbningen blev indgået allerede i 2023, men først nu er sejladsen mellem Trabzon og Sochi blevet en realitet. For rejsende kan ruten blive et interessant alternativ til flyrejser – en mere rolig og maritim forbindelse mellem Tyrkiet og Rusland. Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er Tyrkiet et af de få lande, som russiske borgere fortsat kan rejse til uden visumkrav eller større restriktioner. Det har gjort Tyrkiet til et af de vigtigste rejsemål for både russiske turister og migranter, og mange tyrkere taler i dag åbent om, hvordan landet nærmest er ved at drukne i russere – især i byer som Antalya, Alanya og Istanbul. Men også Trabzon mærker forandringerne. Byen, der i de senere år har oplevet en markant tilstrømning af besøgende og bosættere fra arabiske lande, ser nu ud til også at blive et nyt mål for russiske rejsende og tilflyttere. Med færgen til Sochi er Trabzon igen på vej til at indtage rollen som et af Sortehavets vigtigste knudepunkter. Historisk set har Trabzon – eller Trebizond, som byen tidligere blev kaldt – ofte stået på egne ben. Efter det 4. korstog i 1204 og den knap 60 år lange latinske besættelse af Konstantinopel blev Trabzon centrum for Kejserriget Trebizond, et uafhængigt græsk rige grundlagt af den byzantinske Komnenos-familie med støtte fra det georgiske hof. Herskerne bar kejsertitel og betragtede sig som arvinger til Byzans, men riget havde i praksis karakter af et selvstændigt fyrstedømme langs Sortehavets østlige kyst. I næsten to og et halvt århundrede blomstrede Trebizond som et maritimt handelsknudepunkt på Silkevejens nordlige rute, hvor varer fra Persien og Centralasien blev sendt videre mod Konstantinopel og Europa. Først i 1461 blev riget endeligt erobret af osmannerne, og Trabzon blev indlemmet i deres voksende imperium. Man kan sige, at med genåbningen af færgeruten vender Trabzon tilbage til sin historiske rolle som et af Sortehavets vigtigste knudepunkter.

Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv. Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️        Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube   Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Tag med mig på en Walk&Talk Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv. Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue. Når man går fra havnen og bevæger sig op gennem de små gader, ændrer lydene sig. Trafikken forsvinder, og i stedet hører man stemmer, latter og musik fra åbne vinduer. Her bor jeg. Og hver dag minder kvarteret mig om, hvorfor det ikke altid er de store ting, der gør Istanbul så fortryllende - men alt det små: duften af friskbagt brød, lyden af en espresso, og synet af en kat, der ruller sig i solen foran en håndarbejdsbutik. Yeldeğirmeni er Kadıköys mest underspillede café-kvarter. Her finder du ikke de hippe designbarer fra Moda eller de støjende night-clubs, men små rolige caféer fulde af personlighed, lokale stamgæster og folk, der er valfartet tværs gennem Istanbul for at nyde en kop kaffe og et stykke kage. Steder som Müjgan, Küff og Cafe Mu - bare for at nævne et par stykker - er blevet en del af kvarterets rytme, med duften af kaffe, brød og friskmalede bønner i gadebilledet. Lad os mødes til en Walk&Talk om livet som dansker i Istanbul, historien og kulturen. Læs mere og book en Walk&Talk her: mitistanbul.dk/walktalk Og så er der kattene. De er overalt. De ligger på trappesten, følger dig gennem gaderne og hilser fra caféernes vindueskarme. Her i Yeldeğirmeni har de fået selskab af et par godmodige gadens hunde, som hele kvarteret har taget til sig. De kender deres ruter og deres mennesker - og bliver passet og fodret af både beboere og caféfolk. Midt i det hele, lige op ad Atatürk Gymnasium, ligger Yeldeğirmeni Sanat. Stedet er en tidligere fransk katolsk kirke og skole fra slutningen af 1800-tallet, tilknyttet Notre Dame du Rosaire-ordenen. Bygningen blev restaureret af Kadıköy Kommune og genåbnede i 2014 som kulturhus med jazz- og klassiske koncerter, performance og udstillinger. Restaureringen er virkelig vellykket, og et kig ind i, hvad der engang var et kirkerum, er bestemt værd at sætte på tjeklisten ved et besøg i bydelen. Navnet Yeldeğirmeni betyder bogstaveligt talt “vindmølle”. Her på bakkerne stod byens møller i 1700-tallet og malede mel til sultanens hof. Samtidig skød der en række bagerier op i området - og selvom møllerne for længst er væk, er der stadig flere bagerier her end i de fleste andre bydele i Istanbul. Men historien om Yeldeğirmeni går langt længere tilbage. Området var engang en del af den antikke by Kalkedon - den “blinde by”, som grækerne ifølge traditionen kaldte den, fordi dens grundlæggere ikke indså, hvor meget smukkere stedet på den modsatte bred af Bosporus var. Kalkedon blev grundlagt omkring 30 år før Byzans, det senere Konstantinopel, og meget tyder på, at det oprindelige byområde strakte sig op over bakkerne, hvor Yeldeğirmeni og Haydarpaşa ligger i dag. Ved Haydarpaşa Station foregår der i dag store arkæologiske udgravninger, hvor man har fundet rester af bymure, grave, templer og fundamenter fra den antikke havnefront. Meget tyder på, at en del af bymuren har fulgt et forløb fra Haydarpaşa op mod det moderne Söğütlüçeşme og videre omkring Altiyol - hvor der i 1970’erne blev gjort betydelige fund - før den fortsatte ned mod det nuværende Moda. Det var også her i Yeldeğirmeni, at den unge Euphemia voksede op med sin familie i begyndelsen af det 4. århundrede. Hun led martyrdøden et sted her i nærheden under kejser Diocletians forfølgelser af de kristne. Senere blev der i hendes navn opført en stor katedral i Kalkedon, og hendes jordiske rester kom til at spille en afgørende rolle i Koncilet i Kalkedon i år 451, hvor de blev fremvist som hellige relikvier og kom til at definere kirkens forståelse af Kristi natur. Flere århundreder senere ændrede området igen karakter. Møllerne, som gav kvarteret sit navn, blev fjernet, da man i slutningen af 1800-tallet begyndte forberedelserne til den nye hovedstation, Haydarpaşa. Området blev herefter tildelt de mange ingeniører og bygmestre - fra blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og flere andre lande - som fik lov til at skabe deres egne små miljøer på bakken. Her opstod et rigt og sammensat kvarter, hvor hvert lille samfund byggede sine egne kirker, skoler og børnehjem: katolske og ortodokse kirker, synagoge og moské, tyskskole, franskskole og jødisk skole - alt sammen side om side. Flere af disse bygninger fra omkring år 1900 står stadig i gadebilledet her i Yeldeğirmeni. Haydarpaşa åbnede i 1908, og Yeldeğirmeni trivedes som et af Kadıköys mest mangfoldige og levende kvarterer. Mange af de gamle bygninger er siden blevet nænsomt restaureret, og der er kommet nye værksteder, atelierer og små gallerier til. Her bor musikere, håndværkere, lærere og arkitekter side om side - et nabolag med kreative kræfter og en særlig samhørighed. Kort sagt: Yeldeğirmeni er et sted, hvor man hilser på hinanden. Jeg har skrevet et mere dybdegående og analyserende indlæg om Kadıköy og bydelens historie, som kan læses her: En kort fortælling om Kadikoy Yeldeğirmeni udgør en del af Rasimpaşa Mahallesi i Kadıköy. Ifølge opgørelser fra begyndelsen af 2010’erne bor der omkring 16.000 mennesker her - og det passer sikkert meget godt. Dengang var familierne større, men siden er nogle huse revet ned, så det hele går nok nogenlunde op. Området rummer et væld af vægmalerier fra Mural Istanbul Festival, flere mindre teatre og et hav af gadekatte, der nærmest udgør en befolkning for sig selv. Yeldeğirmeni er ikke et sted for store overskrifter. Men det er et sted, der sætter sig fast - med duften af kaffe, lyden af stemmer mellem de gamle huse og en brise fra havet nede ad bakken. Fra gaderne heroppe kan man ane Bosporus mellem husene - som et løfte om, at alt i Istanbul på en eller anden måde hænger sammen. Går du en tur her en tidlig morgen eller en sen eftermiddag, når solen rammer væggene i orange, forstår du, hvorfor kvarteret er blevet et lille fristed midt i metropolen.

Der er to lufthavne i Istanbul: Én på den europæiske side af byen (Istanbul Airport, IST) og én på den asiatiske side (Sabiha Gökçen, SAW) . Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Rejseklar: Sådan får du rejsekortet Istanbul Kart - Bestil en Shuttle Men hvordan finder man egentlig den bedste måde at komme frem til sit hotel eller AirBnB – og tilbage igen? Her får du et overblik (opdateret september 2025). Transport til og fra IST (Istanbul Airport) HAVAIST-busser Der kører busruter til det meste af Istanbul fra Istanbul Airport. Busserne hedder HAVAIST  + rutenummer. Prisen varierer alt efter destination. Du betaler ved påstigning – enten med Visa/Dankort eller Istanbulkart. Metro (M11/U) M11/U-metroen forbinder lufthavnen med Gayrettepe, hvor du kan skifte til M2-metroen (Taksim-linjen) og Metrobus. Toget kører ca. hvert 20. minut mellem kl. 06 og 24. Stationen ligger ca. 10-15 minutters gang fra ankomstterminalen, med rullende fortove det meste af vejen. Driften varetages af de tyrkiske statsbaner (TCDD). Du skal bruge Istanbulkart – Mastercard og andre betalingskort kan i skrivende stund ikke bruges direkte på metroen . Privat shuttle Du kan også bestille en privat shuttle , der kører dig direkte til dit hotel eller AirBnB. Transport til og fra SAW (Sabiha Gökçen Airport) HAVABUS Kommunale shuttlebusser forbinder SAW med både Taksim Pladsen  (den europæiske side) og Kadıköy busterminal  (den asiatiske side). Du betaler ombord med kontanter eller kort. Metro (M4) M4-metroen går direkte fra SAW til Kadıköy på ca. 52 minutter. Undervejs kan du skifte til Metrobus, Marmaray eller færger. Nedgangen til metroen findes inde i ankomstterminalen. Privat shuttle Som ved IST kan du bestille en privat shuttle , der kører dig direkte til døren. Shuttle & Taxi Hvis du tager taxa , skal du være opmærksom på, at motorvejs- og eventuelle broafgifter lægges oveni taxameterprisen. Priserne kan være lidt uigennemsigtige, og mange broer/motorveje i Istanbul er gratis på officielle helligdage. Ved shuttle-service  er disse tillæg normalt inkluderet i prisen. Ofte stillede spørgsmål Hvordan kommer jeg fra SAW til Sultanahmet? Tag Havabus  til Taksim. Herfra kan du tage en taxa til Sultanahmet, eller du kan fortsætte med kollektiv transport: Metro F1 til Kabataş og derefter sporvogn T1 til Sultanahmet. Alternativt kan du tage M4-metroen  fra SAW til Ayrılık Çeşmesi, skifte til Marmaray og stå af ved Sirkeci. Herfra kan du gå eller tage sporvogn T1 til Sultanahmet. Er der forbindelse mellem IST og SAW? Ja. Der er en HAVAIST, der  kører en direkte rute mellem de to lufthavne. Turen tager typisk 90 minutter til 2 timer, afhængigt af tidspunkt og trafik. Nyttige links Hava.ist (bus linjen HAVAIST) havabus (til og fra SAW) Privat Shuttle service Sadan får du et Istanbul Kart (rejsekort) Scan QR koden og få det mest opdaterede Istanbul metro-oversigt (Service fra IBB Istanbul Metropol Kommune) Affiliate:  Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  helt uden ekstra omkostninger for dig .

Der er noget helt særligt ved Istanbul om vinteren. Når regnen rammer gaderne og samler sig i dybe pytter på de ujævne fortov, mens dampen stiger fra teglassene, får byen et helt andet udtryk end i sommerens hede. Vinteren er mere ægte - mere hverdag. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? - Rejseklar: Fra Istanbuls lufthavne til centrum *Bemærk: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  helt uden ekstra omkostninger for dig. Og mens mange rejser sydpå efter solen, er det netop nu, du kan opleve Istanbul med en anelse mindre trængsel. Istanbul er magisk - og regner eller sner det, tilføjer det blot et ekstra lag til byens stemning. Historiske mesterværker - et par forslag Selv på en kølig vinterdag er der noget særligt ved at træde ind i Hagia Sophia. Lyset, der filtreres gennem vinduerne under den store kuppel, får de gamle vægge til at gløde svagt, og ekkoet fra bønnerne minder om stedets lange og skiftende historie. Siden 2020 har Hagia Sophia igen været en fungerende moské, og adgangsforholdene er derfor ændret. Det er ikke længere muligt at bevæge sig frit rundt i hovedrummet, men man kan opleve denne imponerende bygning - der fungerede som kirke i næsten 900 år - fra galleriet på første sal, som i dag er indrettet som et mindre museum med adgang for besøgende. Herfra får man et godt overblik over det enorme rum og et glimt af de byzantinske mosaikker, som stadig kan ses. Denne cisterne fra omkring år 540 blev i 2022 genåbnet efter en omfattende restaurering, iværksat af den nu fængslede borgmester Ekrem İmamoğlu. Resultatet er en bemærkelsesværdig forvandling, hvor historien stadig er til stede, men hvor rummet nu også rummer samtidskunst skabt særligt til stedet. Lokale kunstnere har tilføjet lys, lyd og installationer, der spiller sammen med søjlerne, hvælvingerne og vandet under gangbroerne. Cisternen bruges i dag også til klassiske koncerter og har visse dage aftenåbent, hvor stemningen bliver næsten overjordisk. Uden tvivl en af mine absolutte personlige favoritter i Istanbul. Du skal gøre dig klart, at der uanset vejret, kan være timelange billetkøer. Jeg vil derfor anbefale dig at forudkøbe din adgangsbillet: Spar tid og forudkøb din billet til Hagia Sophia Spar tid og forudkøb din billet til Basillica Cisternen Bosporus Dinner Cruise At sejle ud på Bosporus en vinteraften er en oplevelse, der bliver siddende. Byens lys spejler sig i vandet, og du glider mellem Europa og Asien, mens maden serveres og musikken spiller. Vintermørket giver turen en særlig ro, og Istanbul tager sig fantastisk ud, når den er oplyst. Et Bosporus Dinner Cruise er kitsch - og et eller andet sted lidt som at tage til grisefest på Mallorca. Men det er helt bestemt en mulighed for at se byen fra et andet perspektiv. Paladser, broer og moskéer tager sig nemlig helt anderledes ud, når de står oplyst mod den mørke vandflade. Selv på en kølig aften er det værd at stå ude et øjeblik på dækket og mærke vinden fra Sortehavet. Det er Istanbul, når det er mest stemningsfuldt. Book en festlig aften (med/uden alkohol og hotel pick-up) Shopping og basarer Når kulden bider, og regnen siler ned ad ruderne, er det oplagt at søge indenfor. Istanbul har et væld af moderne shoppingcentre - eller AVM’er, som tyrkerne kalder dem - hvor du kan bruge en eftermiddag på at gå på opdagelse mellem butikker, caféer og biografer. Og så kan du få ordnet en del af din shopping - og lidt retail-therapy - samtidigt. I vintermånederne er de fleste centre og gader klædt i juletræer, julemænd og lyskæder i lange baner. Selvom man ikke fejrer jul i Tyrkiet, har den sekulære del af befolkningen for længst taget julepynt og traditioner til sig som en del af nytårsfejringen. Det betyder, at du midt i december kan stå i et indkøbscenter i Istanbul og tro, du er til julemarked i Den Gamle By i Aarhus – eller ved skøjtebanen på Kongens Nytorv i København. Er du mere til stemning og historie end til aircondition og kædebutikker, så er Grand Bazaar et oplagt vintermål. Her kan du forsvinde i de overdækkede gyder, hvor der er lunt, og duften af læder og te hænger i luften. Selv hvis du ikke køber noget, er det et sted, der skal opleves. Men pas på - du kan med garanti finde tilsvarende produkter andre steder til en bedre pris. Skulle du alligevel fare vild, er Google Maps på din mobiltelefon så detaljeret, at du nok skal finde ud igen. Har du styr på din mobiltelefon i Tyrkiet? Kunst og gallerier Når vejret viser sig fra sin kølige side, er byens museer og gallerier den perfekte pause. På Istanbul Modern og Istanbul Museum for Painting and Sculpture kan du opleve både samtidskunst og klassiske værker - ofte med en imponerende udsigt over Bosporus som bonus. Derudover dukker der hele tiden nye, større og mindre udstillinger op rundt omkring i byen - især i Karaköy, Beyoğlu og Kadıköy (Gazhane er værd at notere sig). Her kan du finde alt fra installationskunst og fotografi til street art og lokale kunstnere, der eksperimenterer med nye udtryksformer. Det er steder, hvor man virkelig fornemmer, at Istanbuls kulturliv lever - også når regnen falder udenfor. Workshops og kreative vinteraktiviteter Når vejret holder dig indenfor, kan du stadig opleve noget af det mest karakteristiske ved Istanbul - håndværk, farver og tradition. Flere steder i byen tilbyder mozaik-workshops, hvor du kan skabe dit eget lille kunstværk med glas og sten efter gammel teknik. Uanset om det er mozaiklamper, farvet glas eller et tyrkisk kaffekursus, så er disse workshops både hyggelige, afslappende og en virkelig god måde at lave sit eget souvenir på. Så uanset om det siler ned, blæser eller er super godt vejr, så søg væk fra hotellet og book dig en sådan workshop - det er en oplevelse, du med garanti vil huske. Se udvalget og book en sjov workshop Tyrkisk hamam - varme i vinterkulden Når vinterkulden sætter ind, er der næppe et bedre sted at varme sig end i et klassisk tyrkisk hamam. Sænk skuldrene og hengiv dig til en bade- og massagetradition, der har været en del af det tyrkiske hverdagsliv i århundreder. De historiske bade i byen er smukke bygninger med kupler, marmor og svagt lys, hvor tiden står stille. Men der findes også mindre og mere lokale hamamer, hvor oplevelsen er enklere, billigere og ofte mere autentisk. Book en autentisk hamam-oplevelse Tyrkiske vinter-specialiteter Ingen vinter i Istanbul uden noget varmt i koppen. Når kulden bider, og duften af brændte kastanjer breder sig, er det tid til tre klassiske drikke - Salep, Boza og et glas sıcak şarap. Salep er en tyk, sød mælkedrik lavet på orkidé-rødder og drysset med kanel. Den serveres rygende varm og findes overalt i byen i vintermånederne - fra små gadeboder til konditorier. Den smager lidt som flydende risengrød og varmer helt ind i sjælen. Boza derimod er noget helt andet. En let syrlig, næsten cremet hvededrik, der traditionelt sælges om aftenen af gadesælgere, der kalder “bozaaa” gennem gyderne. Den serveres kold, ofte med et drys kanel og ristede kikærter på toppen. Den bedste boza får du stadig hos Vefa Bozacısı, som har serveret den klassiske drik siden slutningen af 1800-tallet - et sted, hvor tiden og traditionen står stille på den bedst tænkelige måde. Og når mørket falder på, er der sıcak şarap - tyrkisk varm vin med kanel, nelliker og citrus. Du finder den på caféer og barer i vintermånederne, især i Beyoğlu og Kadıköy. Den er mindre sød end gløgg, men mindst lige så hyggelig på en kold aften. Udendørs oplevelser og vintervandringer Selv om vinteren kan være kølig, er der mange dage, hvor vejret indbyder til at gå på opdagelse i byen. Når regnen holder pause, er det oplagt at tage en tur gennem Eminönü og havneområdet, hvor du kan følge duften af ristede kastanjer, se færgerne lægge til og måske tage et glas te med udsigt til Galata-tårnet på den anden side. Derfra kan du fortsætte til Gülhane Park, som ligger fredeligt lige bag Topkapi-paladset. Selv i vintermånederne er der grønt, fuglesang og et strejf af forår i luften. Her i parken finder du den lille byzantinske Gülhane-cisterne, der for få år siden blev istandsat og åbnet for offentligheden som et smukt, gratis museum og galleri. Klart et sted, der bør være på din must see-liste. Det er også i denne park, at du finder Goternes Søjle, rejst engang mellem år 200 og 300 e.Kr. - den ældste fritstående romerske søjle i Istanbul og et af de sidste vidnesbyrd fra det antikke Byzantion. På den asiatiske side er Kadıköy et oplagt sted at bruge en formiddag, eftermiddag eller aften - ja, faktisk hele dagen. Her kan du gå gennem de små gyder med butikker, caféer og gadekunst - eller bare sætte dig med en kaffe og se livet glide forbi. Og vil du have lidt selskab undervejs, kan du altid booke mig til en Walk&Talk, hvor vi sammen går en rute gennem byens kvarterer, mens vi taler om historien, livet som dansker i Istanbul og deler de små detaljer, du ellers ville overse. Book en Walk&Talk Istanbul er lige så smuk i regn som i sol. Faktisk er der noget særligt over byen om vinteren - når lyset er blødere, gaderne mere stille, og duften af te og friskbagt brød hænger i luften. Vinteren giver plads til at se byen i et andet tempo, uden trængsel, men med masser af liv, varme og nærvær. Se mere: Istanbul Gülhane Cisterne: Simpel & imponerende Istanbuls søjler - monumenter fra en tid der svandt De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’ Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa Tyrkisk bad: Sådan går du i hamam Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro En kort fortælling om Kadikoy Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul Istanbuls Genfødte Museum for Maleri og Skulptur Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul

Tyrkiet står midt i en voksende ungdomsarbejdsløshed, mens regeringen svarer igen med kortere uddannelser, flere test og mindre læring. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Ifølge en artikel i den franske avis Le Monde står Tyrkiet over for en dramatisk udfordring: Omkring 32 % af unge mellem 18 og 24 år er hverken i beskæftigelse, under uddannelse eller i oplæring - den såkaldte NEET-gruppe (Not in Employment, Education or Training). Tallene stammer fra nye undersøgelser foretaget af blandt andre İstanbul Bilgi University og internationale organisationer. Blandt unge kvinder er andelen endnu højere: 42 % (Le Monde, 1. november 2025). Tallene føjer sig til et bredere billede af en generation i klemme. Ifølge İstanbul Bilgi University er kun cirka 46 % af de 18-29-årige i beskæftigelse, mens resten enten studerer eller står helt uden for systemet (Turkish Minute, 24. oktober 2025). Og selv blandt universitetsuddannede er ledigheden markant - Tyrkiet ligger i bunden blandt OECD-landene, når det gælder beskæftigelse efter endt uddannelse (Stockholm Center for Freedom, september 2025). Bag statistikken gemmer sig en generation, der føler sig fanget i et paradoks: et uddannelsessystem, der tester og måler, men sjældent lærer unge at tænke selv - og et arbejdsmarked, der ikke formår at absorbere dem. Den voksende usikkerhed mærkes ikke kun i klasselokalet eller på arbejdsmarkedet, men også i hverdagen. En undersøgelse (som jeg skrev om her på bloggen for bare en uge siden: Fra håb til hverdag - lykken forsvinder i Tyrkiet ) peger på, at livsglæden blandt tyrkerne er faldet markant. Her lå tyrkernes gennemsnitlige livstilfredshed i 2024 på blot 4,98 ud af 10, mens Danmark til sammenligning lå på 7,58. Et uddannelsessystem i frit fald De internationale målinger understreger krisens dybde. I OECD’s seneste PISA-undersøgelse fra 2022 ligger Tyrkiet fortsat under gennemsnittet på alle områder: omkring 453 point i matematik, 456 i læsning og 476 i naturfag. Danmark scorer til sammenligning 489-494 point og ligger solidt over gennemsnittet. Kun 5 % af tyrkiske 15-årige når de øverste kompetenceniveauer i matematik mod 9 % i OECD-gennemsnit. Samtidig klarer elever fra religiøse Imam Hatip-skoler sig markant dårligere end elever fra almindelige Anadolu-gymnasier, og langt færre kommer videre på universitetet. Flere af regeringens medlemmer - herunder præsidenten - har selv baggrund i de religiøse Imam Hatip-skoler. Disse skoler blev oprindeligt etableret som præsteskoler for imamer, men fungerer i dag som almindelige grundskoler og gymnasier. Det faglige niveau er dog alarmerende lavt. Imam Hatip-gymnasiernes niveau svarer omtrent til det danske folkeskoles mellemtrin - og undervisningen er præget af udenadslære frem for refleksion og analyse. At netop denne gruppe nu vil definere, hvad “akademisk kvalitet” betyder, er i sig selv et paradoks. Regeringens svar: Kortere uddannelser, hurtigere krise Den nuværende tyrkiske præsident og den højere uddannelsesmyndighed YÖK (Styrelsen for Højere Uddannelse) har fremlagt en plan, der skal gøre det muligt at gennemføre en bacheloruddannelse på tre år i stedet for fire - forudsat høje karakterer og hurtig studieprogression (PaTurkey News, 31. oktober 2025). Ifølge myndighederne skal reformen skabe et “mere dynamisk” system, reducere spildtid og få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men når man sammenholder udspillet med de internationale resultater og de interne uddannelsesdata, bliver logikken hul. Tyrkiet ligger allerede under OECD-gennemsnittet i alle fagområder, og store dele af systemet kæmper med svag faglighed og manglende kritisk tænkning. At løse den krise ved at forkorte uddannelserne er som at kurere feber ved at smadre termometeret. Det ser handlekraftigt ud på papiret - men forværrer kun symptomerne. I Tyrkiet er undervisningen gennem de seneste to årtier gradvist blevet drejet i retning af test, målinger og udenadslære. Regeringens uddannelsespolitik har reduceret læring til gentagelse og eksamensforberedelse, hvor formålet ikke er at forstå, men at bestå. De studerende lærer at huske og memorere - ikke at analysere, reflektere eller forholde sig kritisk. Undervisningen er bygget op omkring hyppige prøver, mekanisk repetition og et gennemgående fravær af selvstændig tænkning. Kun få universiteter - som for eksempel İstanbul Bilgi University - har formået at bevare en mere åben og analytisk tilgang, hvor studerende opfordres til at tænke selv. Men det er undtagelserne, ikke reglen. Samtidig er adgangskravene til universiteterne blevet markant udvandet. For få år siden fjernede regeringen de nationale grænser for beståelse i den centrale universitetsoptagelseseksamen (YKS), og det er nu op til de enkelte institutioner selv at fastsætte adgangskrav. I praksis betyder det, at mange private universiteter optager stort set alle ansøgere, så længe de kan betale studiegebyret. Resultatet er fremvæksten af en række såkaldte “supermarked-universiteter”, hvor det vigtigste ikke længere er faglighed, men betalingsevne. Man køber sig en uddannelse - men ikke nødvendigvis den viden og kritiske tænkning, der burde følge med. Bilgi-sagen: Når kritik bliver farlig Mens regeringen taler om effektivitet og reformer, rammes de institutioner, der sætter tal og fakta på virkeligheden. İstanbul Bilgi University, som stod bag den opsigtsvækkende rapport om ungdomsarbejdsløshed, blev den 11. september 2025 sat under statslig kontrol - blot få uger efter offentliggørelsen af rapporten. Indgrebet skete som led i en påstået “korruptions- og økonomisk kriminalitetssag” mod universitetets moderselskab, Can Holding. Ifølge Reuters og flere uafhængige medier blev beslaglæggelsen gennemført af den statslige fond TMSF - et organ, der tidligere er blevet brugt til at overtage medier og universiteter med kritisk profil. Officielt handler sagen om finansielle uregelmæssigheder, men mange i akademiske kredse tolker den som et politisk indgreb. Bilgi University har i årtier haft ry som et af Tyrkiets mest prestigefyldte private universiteter - og som et sted, hvor studerende og forskere kunne arbejde relativt frit. At indgrebet faldt sammen med offentliggørelsen af universitetets rapport, der dokumenterede regeringens uddannelsespolitiske fiasko, har derfor vakt alvorlig mistanke om, at sagen ikke kun handlede om økonomi. Indgrebet illustrerer, hvordan akademisk uafhængighed i stigende grad kolliderer med politisk følsomhed. I dagens Tyrkiet er det sjældent selve tallene, der er farlige - men dem, der vover at offentliggøre dem. Problemet i Tyrkiet er ikke, at uddannelserne varer for længe. Problemet er, at uddannelse, arbejdsmarked og socialpolitik ikke hænger sammen. Mange tyrkere går fortsat på pension i 40’erne eller tidlige 50’ere - for derefter at fortsætte med at arbejde, mens de modtager pension. Det belaster statskassen dobbelt og lukker døren for yngre generationer. Derfor risikerer Tyrkiet nu en ond cirkel: svagt uddannelsessystem -> lavt kompetenceniveau -> høj ungdomsarbejdsløshed -> politiske lappeløsninger <-. Kilder og referencer Le Monde, “La Turquie face au risque de perdre tout un pan de sa jeunesse”, 1. november 2025 Turkish Minute, “Only 46 % of Turkish youth in employment”, 24. oktober 2025 Stockholm Center for Freedom, “OECD data on graduate unemployment in Turkey”, september 2025 OECD PISA 2022 Results – Country Profiles: Turkey & Denmark, gpseducation.oecd.org World Bank, “Turkey’s Improvements in the Quality of Learning”, 2023 PaTurkey News, “Three-year degree plan announced by YÖK”, 31. oktober 2025 Reuters, “Turkish prosecutor orders seizure of Can Holding”, 11. september 2025 Türkiye Today, “Trustees appointed to Istanbul Bilgi University in money-laundering probe”, 15. september 2025 Qoshe, “Turkey’s seizure of Can Holding raises alarms over media freedom and state control” oktober 2025

Den 18. Istanbul Biennale, kurateret af Christine Tohmé og arrangeret af Istanbul Kultur- og Kunstfond (İKSV), åbner den 20. september 2025 og varer frem til 23. november 2025. Adgangen er gratis for alle. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul Årets biennale har titlen “Den trebenede kat” (Üç Ayaklı Kedi) og er organiseret som et treårigt eksperimentelt kunstprojekt. Første fase i 2025 udforsker temaerne selvbeskyttelse og fremtidens muligheder gennem udstillinger, performances, film og samtaler. Næste ben er i 2026 mens det 3. ben finder sted i 2027. Som en lille sjov "skattejagt"kan man gratis få en 'miniguide' på alle udstillingsstederne. Her sætter man så en sticker ind på kortet, for hvert af de steder man har besøgt. Som det kan ses her på billedet, mangler jeg i skrivende stund at besøge nummer 1. Se nogle af mine korte videoer fra en del af udstillingerne https://youtube.com/playlist?list=PLTM5eXXCfI8LEh4vq5-GoIdnSRShwEDo-&si=hVIcxBCClurnx5H6 Biennalen udfolder sig på otte historiske lokationer i Beyoğlu–Karaköy-området, alle inden for gåafstand af hinanden, hvilket skaber en integreret byvandring som kunstoplevelse: Galata Greek School, Kemeraltı Cd 25, Karaköy, Beyoğlu Zihni Han, Tophane İskele Cd 12, Karaköy, Beyoğlu Muradiye Han, Galata Şarap İskelesi sokak 10, Karaköy, Beyoğlu Galeri 77, Galata Şarap İskelesi Sokak 7, Karaköy, Beyoğlu Külah Fabrikası (den tidligere is- og vaffelfabrik), Murakıp Sokak 12, Karaköy, Beyoğlu Meclis‑i Mebusan 35 (stueetage), Meclis‑i Mebusan Cd 35, Fındıklı, Beyoğlu Haven ved det gamle franske børnehjem (Garden of the Former French Orphanage), Boğazkesen Avenue 65, Beyoğlu Elhamra Han, İstiklal Avenue 130, Beyoğlu   Åbningstider Biennalen er åben tirsdag til søndag kl. 10.00–18.00. Mandage er normalt lukkedage, men i åbningsugen er der åbent mandag den 22. september.

På sociale medier dukker der jævnligt påstande op om, at halvmånen og stjernen på det tyrkiske flag i virkeligheden er græske symboler. Men sandheden er langt mere fascinerende - og langt ældre. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Symbolet med månen og stjernen, som i dag pryder det tyrkiske flag, har rødder langt tilbage i tiden. Allerede i oldtidens Anatolien og i den græske by Byzantion - det senere Konstantinopel og Istanbul - blev måne og stjerne brugt både i religion og som en del af byens symbolik, længe før islam og osmannerne satte deres præg på området. Går du ud på dækket under et Bosporus Dinner Cruise og ser månen hænge lavt over vandet, forstår man måske, hvorfor netop dette symbol har overlevet tidens strøm. Men historien om halvmånen og stjernen er langt ældre end både Tyrkiet, islam og osmannerne. Allerede i bronzealderen (ca. 3000–1200 f.Kr.) brugte oldtidens civilisationer i Mesopotamien og Anatolien - blandt andet sumerere, hettitter og urartiere - månen og stjernen som symboler for himlens guder. Ifølge myten var det Byzas, barnebarn af Zeus , der omkring år 660 f.Kr. grundlagde Byzantion på spidsen af den historiske halvø – der hvor Sarayburnu, dele af Gülhane Park og Topkapi-paladset ligger i dag. Kolonien fik navn efter ham, og måske tog han – uden at vide det – et gammelt anatolsk symbol til sig. På byens mønter fra hellenistisk tid (2.-1. årh. f.Kr.) ser man nemlig en halvmåne og en stjerne sammen med navnet "ΒΥΖΑΝΤΙΩΝ" (se illustrationen for oven). Her repræsenterede symbolet sandsynligvis Artemis, jagtens og månens gudinde, som havde et tempel i området. Det var et religiøst motiv - ikke et nationalt flag - men allerede dengang var måne og stjerne blevet en del af byens identitet. Da kejser Konstantin den Store i år 330 e.Kr. genindviede det gamle Byzantion som sin nye hovedstad under navnet Nova Roma (i folkemunde dog Konstantinopel), forandrede byen sig for altid. De gamle symboler levede dog videre side om side med det kristne kors. Allerede mange århundreder tidligere havde byen fået et særligt forhold til halvmånen. Under en belejring i 340 f.Kr. blev Byzantion ifølge legenden reddet, da månen pludselig oplyste fjenden om natten og afslørede deres angreb. Som tak tog byens indbyggere halvmånen til sig som deres symbol – et tegn på beskyttelse, der levede videre helt ind i Konstantins tid. Så selv om symbolet senere blev knyttet til islam, havde det allerede i senantikken fået en dyb, næsten mytisk tilknytning til selve byen - det sted, hvor Europa og Asien mødes. Da osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453, arvede de ikke kun byen, men også de mange tegn og traditioner. Halvmånen, som havde været byens symbol i næsten 1800 år, blev nu gjort til et kejserligt mærke – brugt på moskékupler, faner og soldaternes uniformer. Med andre ord: først med osmannerne fik halvmånen sin varige tilknytning til islam – ikke som et religiøst tegn i sig selv, men som et symbol på rigets magt og tilhørsforhold. Den fem-takkede stjerne, som vi kender i dag, blev først tilføjet i 1800-tallet, under en række reformer, hvor Det Osmanniske Rige begyndte at modernisere sig og kulturelt nærmede sig Europa. I 1844 blev flaget officielt fastlagt – stort set som det stadig ser ud i dag: rød baggrund med en hvid halvmåne og stjerne. Når jeg står på færgen over Bosporus og ser flaget blafre i vinden, tænker jeg ofte på, hvor langt fortællingen om månen og stjernen har rejst gennem historien – i denne del af verden. Fra oldtidens guder og den græske bystat Byzantion til Konstantinopel, det osmanniske rige og Atatürks moderne tyrkiske republik.

Der er steder i Istanbul, man bare skal opleve - også selvom de står i alle guidebøger. For de fortæller historien om byen, der i mere end 1.500 år har været verdens midtpunkt. Her får du min personlige Must-See liste over de klassikere, du bør overveje at besøge. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk  må du gerne støtte med en lille donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   OBS : Køber du billetter via links i dette indlæg, støtter du bloggen uden at det koster ekstra for dig! Den Blå Moske (Sultanahmet Camii) Den Blå Moske blev opført i begyndelsen af 1600-tallet på ruinerne af det gamle byzantinske kejserpalads - Grand Palace - som dengang strakte sig helt ned mod Marmarahavet. Arkitekturen er tydeligt inspireret af Hagia Sophia lige overfor: kuplerne, de massive buer og den næsten flydende balance mellem lys og rum er et direkte ekko af det byzantinske forbillede. Inde er væggene dækket af mere end 20.000 blå Iznik-fliser, som har givet moskeen sit navn. 🎟️ Gratis adgang Topkapi-paladset (ikke en personlig favorit, men en ag de store klassiske Istanbul oplevelser!). Topkapi var i næsten 400 år centrum for det osmanniske rige - et enormt kompleks af gårde, pavilloner og sale med udsigt over Bosporus. Man kunne tro, man fik et kig ind i sultanernes hverdag - men de fleste rum står tomme, og de historiske genstande er spredt ud i glasmontrer i de forskellige bygninger. Alligevel er stedet (måske) et besøg værd. Om ikke andet, så for at se og opleve de overdådige detaljer: marmor, Iznik-fliser og stukarbejder i alverdens mønstre og materialer, der fortæller om en tid, hvor osmanniske luksus og håndværk gik hånd i hånd. Haramet er en helt anden luksuriøs oplevelse (et glorificeret sex-slave bordel?). Den manglende realitet for hvad stedet i virkeligheden var, synes jeg erstattes af en neo-osmannisk dagsorden. Det er min opfattelse, den er heldigvis ikke den eneste, og besæger du stedet, du må meget hjælpe mig med nogle nuancer. 🎟️ Entré kræves - Harem-afdelingen er separat. Normalt lang billetkø [ Forudkøb billet her → ] Topkapi Palads i Istanbul: Er det værd at besøge? Hagia Sophia Hagia Sophia er på mange måder symbolet på hele Istanbuls sjæl og byens uendeligt lange historie - bygget som kirke i år 537, senere omdannet til moské, så museum, og nu igen moské. Selv hvis du kun har én dag i byen, så er det stedet at besøge. 🎟️ Der er indrettet et særligt museum i “Galleriet”. Normalt utrolig lang kø ved billetlugen [ Forudkøb billet her → ] Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Hagia Sofia historie & oplevelsesmuseum Basilica-cisternen (Yerebatan Sarnıcı) - den med Medusa Kun få skridt fra Hagia Sophia finder du et underjordisk rum med 336 søjler og et næsten magisk spil af lys og vand. Cisternen blev bygget i samme tidsrum som Hagia Sophia, som Konstantinopels vandlager og er i dag et af byens mest stemningsfulde steder. I 2022 genåbnede stedet nyrenoveret og nu med inspirerende kunst mellem de mange søjler. Gå ikke glip af de to Medusa-hoveder i hjørnet. 🎟️ Entré kræves Undgå den lange billetkø: [ Køb fast-track billet her → ] Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa Den Store Bazar/Grand Bazar (Kapalıçarşı) Et sandt sansebombardement af dufte, farver og lyde. Grand Bazaar er et af verdens ældste overdækkede markeder, opført i 1400-tallet, og rummer over 4.000 boder. Her kan du finde alt fra antikke lamper til håndlavede tæpper - men husk at prutte om prisen! 🎟️ Gratis adgang. Book en tur rundt på taget af Grand Bazar. [ Køb 'rooftop' billet her → ] Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Krydderibazaren (Mısır Çarşısı) Lillebror til Grand Bazaar – men langt mere overskuelig. Her dufter der af safran, mynte, rosenvand og tyrkisk delight. Krydderibazaren ligger ved Eminönü, tæt på Galata-broen og moskeen Yeni Camii. Et perfekt sted at købe spiselige souvenirs. 🎟️ Gratis adgang. Alt hvad du skal vide om Krydderibasaren i Istanbul Galata Tårnet Fra toppen af Galata-tårnet får du en af de mest klassiske udsigter over Istanbul. Tårnet blev opført i 1300-tallet af genoveserne og har overlevet både brande og jordskælv. Kom tidligt på dagen eller lige før solnedgang for at undgå køen - og få det bedste lys til billeder. 🎟️ Entré kræves - billetkøb online sparer ventetid. [ Køb billet her → ] Så fik jeg endeligt besøgt Galata Tårnet i Istanbul Maiden’s Tower (Kız Kulesi) Midt ude i Bosporus, på en lille holm, står det sagnomspundne tårn, der i århundreder har vogtet over indsejlingen til byen. Historierne om tårnet spænder fra kærlighedssagn til legenden om prinsessen og slangen. Du kan tage en lille båd fra Üsküdar - en smuk sejltur i sig selv. 🎟️ Entré og båd inkluderet - book billet på forhånd. [Køb billet her →] Video: Tag med en tur til Maiden's Tower midt i Bosporusstrædet Praktiske tips De fleste steder ligger i Sultanahmet-området, så du kan nå mange på samme dag. Køb billetter online, især til Basilica Cistern, Galata Tower og Topkapi - køerne er som regel voldsomt lange. Husk passende påklædning ved moskébesøg. Dette indlæg er oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i 2023. Denne udgave er redigeret i 2025. Din tur til Istanbul begynder her.