Search this site

EU er blevet enige om nye regler for flypassagerer. Reglerne skal blandt andet gøre billetpriser mere gennemsigtige og styrke passagerernes rettigheder ved forsinkelser og aflysninger. Men hvad betyder det egentlig for dig, der flyver mellem Danmark og Tyrkiet? Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Har du nogensinde fundet en flybillet til Istanbul til en pris, der næsten virkede for god til at være sand - for derefter at opdage, at håndbagage, sædevalg og andre tillæg hurtigt fik prisen til at stige? Så er der nyt fra EU. EU er blevet enige om nye regler for flypassagerer. Reglerne skal blandt andet gøre det lettere at gennemskue billetpriser, styrke passagerernes rettigheder ved forsinkelser og aflysninger samt sikre, at børn kan sidde ved siden af deres ledsagere uden ekstra betaling. For mange af os, der flyver mellem Danmark og Tyrkiet med Pegasus, AJet, Turkish Airlines eller SAS, er det især spørgsmålet om bagage og tillægsgebyrer, der er interessant. Målet er blandt andet at gøre det lettere at sammenligne flybilletter og se, hvad der faktisk er inkluderet i prisen. Samtidig fastholdes passagerernes rettigheder ved længere forsinkelser, og flyselskaberne skal blive bedre til at hjælpe passagerer ved blandt andet aflysninger og misforbindelser. Der er dog en detalje, som mange ikke kender. Flyver du fra Danmark til Tyrkiet, er du dækket af EU’s passagerrettigheder - uanset om du flyver med SAS, Pegasus, AJet eller Turkish Airlines. Flyver du hjem til Danmark fra Istanbul med Pegasus, AJet eller Turkish Airlines, er det Tyrkiets egne passagerrettigheder, der gælder. Heldigvis har Tyrkiet også regler for flypassagerer, som ligger op ad de gældende EU-regler. Det bliver spændende at se, hvordan de nye regler kommer til at påvirke flyselskabernes billetmodeller. Men én ting er sikkert: EU ønsker at gøre det lettere for passagererne at gennemskue den reelle pris på flyrejsen - og styrke deres rettigheder, når rejsen ikke går helt efter planen. Kilde

Drikkepenge er ikke et krav i Tyrkiet, men mange giver lidt ekstra som tak for god service. Her er de tommelfingerregler, der er værd at kende, når regningen lander på bordet i Istanbul eller andre steder i Tyrkiet. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? På restauranter og caféer er omkring 10 % en fin tommelfingerregel, hvis du har været tilfreds. Mange lægger dog blot 100-200 TL på bordet efter et almindeligt måltid og lidt mere på de dyrere restauranter. Mere behøver det ikke være. I taxaer er det endnu nemmere. De fleste runder bare op til det næste hele hundrede lira og tænker ikke mere over det. På hoteller er det almindeligt at give lidt til den, der hjælper med bagagen eller gør værelset rent. Her vil 100-200 TL typisk blive modtaget med taknemmelighed. Noget andet, der er værd at holde øje med, er servicegebyrer. Siden januar 2026 har restauranter som udgangspunkt ikke længere måttet opkræve obligatoriske servicegebyrer. Ser du alligevel et tillæg på regningen, er det en god idé lige at tjekke, hvad det dækker over, før du lægger ekstra oveni. Mit eget råd er at give drikkepenge kontant, hvis du har mulighed for det. Mange steder kan du ikke lægge drikkepenge på kortet, og selv når du får at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, er det ikke altid sikkert, at pengene ender hos den medarbejder, der har hjulpet dig. Kort sagt: Ingen bliver fornærmet, hvis du ikke giver drikkepenge i Istanbul. Men lægger du lidt ekstra efter et godt måltid eller en god oplevelse, bliver det næsten altid værdsat. Ikke mindst i en by, hvor mange i servicebranchen arbejder hårdt for en løn, der ikke altid følger med priserne. Og ja - som regel fulgt af et varmt “teşekkür ederim”. --- Artiklen er senest opdateret juni 2026. Tilpasset den økonomiske situation i Tyrkiet samt tilføjelse af infografikken.

Fra “Rolex”-ure og designer-tasker til parfumer, der angiveligt er identiske med originalen. Kopivarer findes overalt i Istanbuls basarer. Men hvor meget må du egentlig tage med hjem til Danmark - og hvornår risikerer du at få problemer med toldmyndighederne? Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Kopivarer er næsten lige så meget en del af turistoplevelsen i Istanbul som te, katte og mågeklatter. Det tager sjældent mange minutter i Den Store Basar eller omkring Krydderibazaren, før de første “Rolex”-ure, “Prada”-T-shirts eller designerparfumer dukker op. Priserne virker ofte næsten for gode til at være sande - og det er de som regel også. Men hvad siger reglerne egentlig, hvis du får lyst til at tage et par af de billige “mærkevarer” med hjem til Danmark? Hvis du selv tager kopivarer med hjem Den korte version er, at du som rejsende normalt godt må medbringe mindre mængder kopivarer til eget brug, når du rejser fra Tyrkiet til Danmark. Et ur, en T-shirt eller en taske til dig selv vil sjældent skabe problemer. Men Toldstyrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om varerne reelt er til privat brug. Der findes ingen fast grænse for, hvor mange varer du må have med. Til gengæld vil større mængder hurtigt vække mistanke. Hvis du eksempelvis rejser hjem med ti ens tasker, flere ure eller større mængder tøj i forskellige størrelser, kan myndighederne vurdere, at varerne er beregnet til videresalg. I så fald risikerer du, at de bliver beslaglagt. Hvad med toldgrænsen? Når du rejser til Danmark fra et land uden for EU med fly eller skib, gælder der en værdigrænse for, hvor meget du må indføre uden at betale told og moms. I skrivende stund er grænsen 3.250 kr. ved rejser med fly eller skib. Rejser du landevejen, er grænsen lavere. Beløbet gælder den samlede værdi af alle dine indkøb - ikke kun eventuelle kopivarer. Overskrider du grænsen, kan du blive mødt af ekstra afgifter ved indrejsen. Hvad hvis gaverne er til venner og familie? Et par mindre gaver til venner eller familie vil ofte stadig kunne betragtes som privat brug. Men også her handler det om omfanget. Toldstyrelsen ser på den samlede situation og vurderer, om indførslen virker privat eller har karakter af handel. Videresalg er en helt anden sag At indføre kopivarer med henblik på videresalg er ulovligt. Det gælder uanset, om salget foregår fra en fysisk butik, på markeder, via sociale medier eller gennem onlineplatforme. Hvad med Facebook, Instagram og webshops? Mange bliver overraskede over, hvor åbent kopivarer markedsføres på sociale medier. I Facebook-grupper, på Instagram og forskellige hjemmesider kan man uden de store problemer finde sælgere, der tilbyder at sende “mærkevarer” direkte fra Tyrkiet til Danmark. Men her bliver reglerne væsentligt strengere. Hvis du bestiller kopivarer fra Tyrkiet og får dem sendt til Danmark, betragtes det ikke på samme måde som de varer, du selv har med i kufferten efter en ferie. Tværtimod risikerer du, at forsendelsen bliver tilbageholdt og beslaglagt af toldmyndighederne. Hvis pakken bliver stoppet Bliver en forsendelse med kopivarer opdaget, bliver varerne normalt konfiskeret. Rettighedshaveren - eksempelvis producenten bag det originale mærke - kan samtidig blive orienteret om sagen. I nogle tilfælde kan det føre til erstatningskrav mod modtageren. Derfor kan en tilsyneladende billig handel ende med at blive betydeligt dyrere end forventet. Mit råd Jeg ser jævnligt spørgsmål i Facebook-grupper fra folk, der enten overvejer at fylde kufferten med kopivarer eller få dem sendt hjem efter ferien. Mit råd er enkelt. Hvis du køber en enkelt T-shirt, et ur eller en taske som ferieminde fra Istanbul, er risikoen begrænset, så længe det tydeligt er til privat brug. Til gengæld ville jeg holde mig langt væk fra sælgere, der tilbyder at sende kopivarer til Danmark. Det, der kan virke som et godt tilbud i en Instagram-annonce eller en Facebook-gruppe, kan hurtigt ende med at blive en dyr fornøjelse. Som altid gælder det, at regler kan ændre sig. Tjek derfor de aktuelle oplysninger hos Toldstyrelsen, hvis du er i tvivl. Jeg Vælger Ægte SKAT Ansvarsfraskrivelse: Regler og praksis kan ændre sig over tid. Mitistanbul.dk kan derfor ikke holdes ansvarlig for eventuelle ændringer i lovgivning, toldregler eller myndighedspraksis efter artiklens offentliggørelse. Det er altid den enkelte rejsendes eget ansvar at holde sig orienteret om og overholde gældende regler. Indlægget blev oprindeligt publiceret i 2020 og senest opdateret i juni 2026.

Nederst i artiklen kan du selv opleve panoramarummet gennem et interaktivt 360°-billede. Panorama 1453-museet er kendt for sin enorme 360-graders skildring af erobringen af Konstantinopel i 1453. Mange besøger museet for at opleve det spektakulære panoramarum, der placerer gæsterne midt i slaget. Men lever resten af museet op til oplevelsen? Her er min ærlige vurdering. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Panorama 1453 Museet i Istanbul fortæller historien om osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 - en begivenhed, der ændrede verdenshistorien og markerede afslutningen på Det Byzantinske Rige. Museets absolutte højdepunkt er det enorme 360-graders panoramarum, hvor besøgende placeres midt i slaget. Kombinationen af lyd, lys og det gigantiske maleri skaber en imponerende og intens oplevelse, som er værd at opleve mindst én gang. Resten af udstillingen er mere beskeden. Den består hovedsageligt af trykte plancher og informationsskilte på tyrkisk og engelsk, som gennemgår begivenhederne op til erobringen. Formidlingen fremstår forholdsvis enkel og præsenterer historien gennem et tydeligt osmannisk og patriotisk perspektiv. Besøget handler derfor mindst lige så meget om moderne tyrkisk historiesyn som om selve begivenhederne i 1453. Er du interesseret i Istanbuls historie, kan museet være et spændende stop. Kommer du primært for panoramarummet, er det også her, du får langt størstedelen af oplevelsen. Praktisk info: Åbningstider: 08:30-16:30, tirsdag til søndag Billetpriser: 19 euro (uden tyrkisk ID), 7 euro (med tyrkisk ID) Adresse: Topkapı Kültür Park İçi Yolu, Zeytinburnu, Istanbul (se kortet nedenfor) Bemærk, at priser og åbningstider kan ændre sig. Det er derfor altid en god idé at tjekke de aktuelle oplysninger inden besøget. Udforsk 360°-scenen: Kig rundt med musen eller fingeren. Fuld skærm: Ikonet øverst til højre. Med få undtagelser og 360-graders rummet, er resten af udstillingen bygget op af plancher og plakater Find vej:

Anitkabir I Ankara der huser Atatürk mausoleum Istanbul var hovedstad i næsten 1.600 år og centrum for både det Byzantinske Rige og Osmannerriget. Derfor overrasker det mange, at Tyrkiets hovedstad i dag ligger flere hundrede kilometer mod øst i Ankara. Men beslutningen var langt fra tilfældig. Her ser jeg nærmere på, hvorfor den unge republik i 1923 valgte at flytte landets politiske centrum væk fra Istanbul - og hvad det valg kom til at symbolisere. Det kan virke lidt mærkeligt. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Når man står foran Hagia Sophia, ser ud over Bosporusstrædet eller går gennem gader, der har været centrum for verdenshistorien i århundreder, er det let at tænke, at Istanbul selvfølgelig må være Tyrkiets hovedstad. Men sådan er det ikke. Siden 1923 har Ankara været landets hovedstad. Og beslutningen var alt andet end tilfældig. I næsten 1.600 år fungerede Konstantinopel - nutidens Istanbul - som hovedstad for først det Byzantinske Rige og senere Osmannerriget. Byen var rigets politiske, religiøse og økonomiske centrum og blandt verdens vigtigste byer. Da Osmannerriget kollapsede efter Første Verdenskrig, stod de nye tyrkiske ledere dog over for en helt ny virkelighed. Istanbul var på det tidspunkt besat af de allierede styrker, mens den tyrkiske uafhængighedskamp blev ledet fra Ankara i hjertet af Anatolien. Derfor var Ankara allerede blevet et praktisk centrum for den nationalistiske bevægelse under ledelse af Mustafa Kemal Atatürk. Men der var også andre grunde. Ankara lå mere centralt i det nye Tyrkiet og var lettere at forsvare end Istanbul, som lå tæt på strategiske farvande og tidligere havde været sårbar over for udenlandsk indflydelse. Samtidig ønskede republikken at markere afstand til det osmanniske imperium og skabe et nyt politisk centrum for det moderne Tyrkiet. Valget af Ankara blev derfor både et praktisk og symbolsk valg. Mens Istanbul fortsatte som landets største by, handelscentrum og kulturelle kraftcenter, blev Ankara hjemsted for parlamentet, ministerierne og den politiske ledelse. At Ankara blev hovedstad, skyldtes altså ikke, at Istanbul havde mistet sin betydning. Tværtimod. Men den nye republik ønskede et politisk centrum, der både var lettere at forsvare og kunne symbolisere begyndelsen på et nyt kapitel i Tyrkiets historie. Fra Konstantinopel til Ankara - nøgleårstal 1918-1923 - Istanbul er besat af de allierede efter Osmannerrigets nederlag i Første Verdenskrig. 1920 - Sèvres-traktaten foreslår en omfattende opdeling af det tidligere Osmannerrige. 13. oktober 1923 - Ankara udnævnes officielt til hovedstad. 29. oktober 1923 - Republikken Tyrkiet udråbes med Mustafa Kemal Atatürk som landets første præsident. 1930 - Navnet Istanbul bliver officielt indført internationalt. En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg. Oprindeligt udgivet i oktober 2023. Senest opdateret i juni 2026.

Nederst i artiklen kan du selv udforske cisternen i et interaktivt 360°-foto. Den godt 1.600 år gamle Şerefiye Sarnıcı - også kendt som Theodosius Cistern - har åbnet sommerudstillingen Dün ile Bugün. Og måske har cisternen endelig fundet en ny identitet. Da lysshowet forsvandt tidligere på året, mistede Şerefiye Sarnıcı efter min mening noget af det, der gjorde stedet særligt. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? I mange år var det spektakulære 360-graders lys- og videoprojekt nemlig en væsentlig del af oplevelsen. Ikke nødvendigvis fordi showet var perfekt, men fordi det gav cisternen sin egen identitet i forhold til den langt mere berømte Basilica Cistern. Men efter at det førnævnte lysshow blev fjernet, lagde jeg vejen forbi endnu en gang. Jeg forlod skuffet stedet med en fornemmelse af, at Şerefiye Sarnıcı havde mistet noget af sin identitet og endnu ikke havde fundet en ny. Derfor var jeg ekstra nysgerrig, da cisternen i dag åbnede sommerudstillingen Dün ile Bugün af den tyrkiske kunstner Seçkin Pirim. Og jeg må indrømme, at jeg gik derfra positivt overrasket og med fornyet håb for dette magiske sted. Det interessante er, at kunsten ikke stjæler opmærksomheden fra cisternen. Tværtimod, synes jeg. Værkerne fremhæver søjlerne, vandet, refleksionerne og rummets imponerende dybde. Samtidig giver cisternen værkerne en helt særlig ramme. Resultatet er, at begge dele bliver stærkere af mødet med hinanden. Det er heller ikke første gang, at moderne kunst fungerer godt i et historisk rum i Istanbul. Både Basilica Cisternen og Gülhane Cistern har tidligere vist, hvordan nutidige værker kan tilføre nye perspektiver til byens byzantinske arv. Forårets politiske slagsmål om Basilica Cisternen har samtidig sendt ny opmærksomhed i retning af Şerefiye Sarnıcı. Men efter dagens besøg synes jeg, det ville være synd kun at betragte stedet som et alternativ til sin mere berømte nabo. For med sommerens udstilling har cisternen fået noget, den længe har manglet. En ny identitet. Ikke som et alternativ til noget andet, men som en seværdighed, der er værd at besøge for sin egen skyld. Praktisk information: Udstillingen Dün ile Bugün af Seçkin Pirim kan opleves i Şerefiye Sarnıcı frem til 31. august 2026. Spring køen over og køb billet her Udforsk cisternen i dette 360°-photo: Kig rundt med musen eller fingeren. Fuld skærm: Ikonet øverst til højre.

En lille gyde bag Sokollu Mehmed Paşa-moskeen i Fatih har gennem årene været centrum for en besynderlig fortælling. Ifølge historien skulle den engang have været et byzantinsk pissoir. Men hvor meget er egentlig myte, og hvor meget er historie? Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Der er historier i Istanbul, som bliver ved med at dukke op. En af dem handler om den lille Şht. Çeşmesi Sokak bag Sokollu Mehmed Paşa-moskeen i Fatih. Ifølge fortællingen skulle gyden engang have været et byzantinsk pissoir eller toiletområde. Det er præcis den slags historie, der får folk til at stoppe op, grine lidt og straks fortælle den videre. Og ærligt talt: Et gammelt toilet er ofte mere spændende at høre om end endnu en historie om en fontæne, et afløb eller et stykke byzantinsk infrastruktur. Men jo mere jeg har forsøgt at undersøge historien, desto mere usikker er jeg faktisk blevet. Ikke fordi jeg har fundet beviser for, at historien er sand. Men heller ikke fordi jeg har fundet noget, der definitivt afviser den. Gyden ligger på skråningen mellem den gamle hippodrom og Marmarahavet. Under kvarterets gader gemmer der sig stadig rester af det byzantinske Konstantinopel - cisterner, kældre, mure og andre strukturer fra en by, som langt fra har afsløret alle sine hemmeligheder. Så måske begyndte historien med et gammelt afløb, et sanitært anlæg eller noget helt tredje. Måske ikke. Om historien er sand, ved jeg stadig ikke. Men det er måske også lidt af charmen ved Istanbul. Nogle gange ender jagten på svaret med at være mere interessant end svaret selv.

Vi kan nok godt blive enige om, at det tyrkiske køkken hører til blandt de bedste i verden. Men begynder man at oversætte retternes navne direkte, sker der pludselig noget helt andet. Et parallelunivers åbner sig, hvor imamer besvimer, maver sprættes op, og katte nægter at synke. Her er ti af dem 😅 Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere 1. Kadınbudu köfte - Kvindelårs-frikadeller Panerede kødboller lavet af hakket oksekød, ris, løg og æg. Navnet henviser formentlig til hjemmekøkkenet og kvinders rolle i madlavningen - ikke til anatomiske detaljer, selvom det på dansk kan lyde ganske kontant. Region: Istanbul og det vestlige Anatolien 2. Kedi batmaz - Katten synker ikke Små friturestegte dejkugler dyppet i sirup. Navnet spiller på, at kagerne flyder oven på siruppen - ligesom en kat, der ifølge folketroen altid holder sig oven vande. Region: Ægæerområdet, især İzmir-egnen 3. Karnıyarık - Opsprættet mave Navnet er lige så direkte, som det lyder. Auberginen skæres op på langs - maven sprættes - og fyldes med hakket kød, løg, tomat og krydderier, før den bages i ovnen. En solid klassiker i mange tyrkiske hjem. Region: Hele Tyrkiet, især Marmara- og Ægæerområdet 4. İmam bayıldı - Imamen besvimede Den vegetariske pendant til karnıyarık. Aubergine fyldt med løg og tomat og badet i olivenolie. Ifølge legenden besvimede imamen enten af begejstring - eller da han opdagede, hvor meget olivenolie retten krævede. Region: Vesttyrkiet og Istanbul 5. Analı kızlı çorba - Mor-og-datter-suppe En suppe med både store fyldte kødboller (moderen) og små kødboller (datteren). Navnet er billedligt og hverdagsligt på tyrkisk - men vækker ofte undren hos besøgende. Region: Sydøsttyrkiet, især Gaziantep og Adana. 6. Vezir parmağı - Vizirens finger En sirupskage formet som en finger, ofte pyntet med en mandel eller pistacie som negl. En klassisk dessert fra det osmanniske køkken, hvor navne gerne måtte være både konkrete og lidt teatralske. Region: Istanbul og det osmanniske hofkøkken 7. Hanım göbeği - Fruens mave Små runde dejkager med en fordybning i midten, dyppet i sirup. Navnet henviser til formen - ikke til kropsidealer - og passer fint ind i den kropslige poesi, som mange klassiske dessertnavne rummer. Region: Marmara-regionen og Istanbul 8. Dilber dudağı - Den smukke kvindes læber Halvmåneformet dessert fyldt med nødder og sirup. Erotiske og poetiske undertoner er ikke usædvanlige i det osmanniske dessertkøkken - heller ikke når kagen serveres til eftermiddagskaffen. Region: Centralanatolien 9. Hünkâr beğendi - Sultanen kunne lide det Langtidsstegt lam serveret på en puré af røget aubergine og bechamelsauce. Retten forbindes med sultan Abdülaziz og det osmanniske hofkøkken - og navnet er omtrent så selvsikkert, som retten er mættende. Region: Istanbul 10. Bülbül yuvası - Nattergalens rede En dekorativ baklava-variant formet som små reder og fyldt med pistacie. Poetisk navn, sirupstung virkelighed - og et godt eksempel på Gazianteps desserttraditioner. Region: Gaziantep Om oversættelserne betyder, at det bare er noget du bare skal smage på næste gang, du er i Tyrkiet, lader jeg være op til dig at bedømme. Afiyet olsun.

Hvis du har sat fod i Tyrkiet, har du næppe undgået det: flaget. Det hænger overalt. Altaner, både, stadioner, motorveje. Nogle dage føles det som om, der er flere flag end lygtepæle. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Og det er ikke tilfældigt. For tyrkerne er det røde flag med måne og stjerne ikke bare pynt. Det er historie. Identitet. Noget, man passer på. Flaget hænger sammen med Osmannerriget, hvor det i 1800-tallet fungerede som kejserligt symbol. Men spoler man længere tilbage, dukker motivet allerede op i Byzans - det senere Konstantinopel. Her blev måne og stjerne brugt som bymærke, ofte knyttet til gudinden Hekate - forbundet med månen, natten og det overnaturlige. Da osmannerne indtog byen i 1453, forsvandt symbolet ikke, men gled videre ind i det nye rige. Med Mustafa Kemal Atatürk og republikken i 1923 fik flaget ny betydning. I 1936 blev alt fastlagt ned til millimeter, og det tidligere kejserlige banner blev til et nationalt symbol. Den røde farve forbindes med blodet fra den tyrkiske uafhængighedskrig. Som i de fleste lande er der også i Tyrkiet regler for brugen af flaget: det må ikke bruges i reklamer, halv stang besluttes centralt, og selv placeringen af stjerne og halvmåne er fastlagt i loven. Men det, man lægger mærke til, er ikke reglerne - det er synligheden. Flaget er en fast del af bybilledet og dukker op i de øjeblikke, der samler landet. På nationaldage, efter sejre, efter tragedier. Pludselig hænger det fra altaner, broer og facader. Det bliver endnu tydeligere i de store markeringer. I Çamlıca står en 111 meter høj mast med et flag på omkring 1.000 m². Ved Edirnekapı er det endnu større - 1.453 m², en reference til året 1453. Den statslige mediakoncern TRT har angiveligt opført en tilsvarende flaginstallation med en 115 meter høj flagstang og et flag på 1.453 m². Selv synes jeg dog ikke, at TRT-flaget virker lige så stort og imponerende som flaget ved Edirnekapı. Sætter man det op mod Dannebrog, er forskellen ret tydelig. I Danmark dukker flaget op ved fødselsdage, på juletræer og i lagkager. I Tyrkiet fylder det i det offentlige rum og i de øjeblikke, hvor landet markerer sig selv. Redigering: Juni 2026: afsnittet med flaget ved TRT blev tilpasset.

Efter mere end ti år i Tyrkiet skal der efterhånden lidt til at overraske mig. Men Türk Dünyası Kültür Mahallesi i Zeytinburnu gjorde netop det. Ikke fordi jeg forstod alt, hvad jeg så - tværtimod - men fordi stedet åbnede døren til en del af den tyrkiske verden, som jeg vidste langt mindre om, end jeg troede. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Nogle gange besøger jeg steder i Istanbul, hvor jeg efter et par timer stadig ikke helt ved, hvad jeg egentlig har besøgt. Türk Dünyası Kültür Mahallesi i Zeytinburnu er et af dem. På papiret er det et kulturcenter for den tyrkiske verden. I praksis føles det lidt som en blanding af frilandsmuseum, kulturpark og et sted, hvor man måske burde have haft en guide med. Under mit besøg var kun omkring halvdelen af husene åbne, og engelske forklaringer var der ikke mange af. Flere gange stod jeg og kiggede på skilte med navne på folkegrupper, organisationer og religiøse retninger, som udløste den klassiske kombination af Google Translate og Wikipedia. Alligevel nød jeg besøget. Det, jeg måske bedst kunne lide ved stedet, var selve idéen. I stedet for at bygge endnu et museum har man simpelthen bygget et lille mahalle - et nabolag. Hvert hus repræsenterer sit eget folk, land eller region, og mens man går rundt mellem bygningerne, føles det næsten som at besøge en miniatureudgave af den tyrkiske verden. På få minutters gang kan man bevæge sig fra Nordcypern til Usbekistan, videre til Kasakhstan og derefter ind i et hus fyldt med traditionelle dragter, fotografier eller kunsthåndværk fra et område, de fleste turister aldrig besøger. Eller aldrig har hørt om. Jeg troede egentlig, at besøget mest ville handle om Tyrkiet, Aserbajdsjan og de centralasiatiske republikker. Men noget af det mest interessante var alle de steder, jeg ikke kendte. Små republikker og folkeslag, som i dag er en del af den russiske føderation, men som stadig taler tyrkiske sprog og bevarer deres egne kulturelle traditioner. Flere gange måtte jeg stoppe op og tænke: “Vent lidt. Findes det her sted virkelig?” Det hele virker lidt gammeldags. Ikke på den dårlige måde. Mere som et projekt skabt af mennesker, der oprigtigt gerne vil fortælle historien om de mange folk, som deler sproglige og kulturelle rødder med Tyrkiet. Jeg kunne heller ikke lade være med at bemærke, at flere af de tyrkiske lande, republikker og folk, der er repræsenteret i dette lille mahalle, synes at have en forkærlighed for ledere med lange karrierer. Der er ellers meget, som adskiller den tyrkiske verden. Men lysten til at sende den øverste leder på pension virker ikke altid lige stor. Måske er det derfor, jeg endte med at kunne lide stedet. For selv om jeg ikke forstod alt, gik jeg derfra med følelsen af, at min horisont var blevet skubbet lidt længere ud. Flere af de folk og nationer, der er repræsenteret her, har gennem årene været en del af mit netværk på den ene eller den anden måde - ofte uden at jeg vidste ret meget om deres historie eller kulturelle baggrund. Derfor var der også et par gange, hvor jeg fik den særlige følelse af at sætte to og to sammen og få fire. Ikke fordi jeg fandt alle svarene, men fordi nogle mennesker, minder og samtaler fra mange år tilbage pludselig fik lidt mere mening. Det er næppe blandt Istanbuls største seværdigheder, og jeg ville ikke planlægge en hel ferie omkring et besøg her. Men hvis du interesserer dig for historie, kultur eller den tyrkiske verden uden for Tyrkiet, er det et ganske interessant sted at bruge et par timer. Og så er det jo altid rart at besøge et sted, hvor man går derfra med flere spørgsmål, end man kom med. I videoen nederst kan du tage med på en kort rundtur gennem området. Praktisk information: Der er åbent tirsdage-søndage fra 08:30-16:30 Gratis adgang Indgangen findes til højre for amfiteatret

Er Istanbul sikker for kvinder? Ja - men byen kræver lidt mere situationsfornemmelse og planlægning end mange skandinaviske storbyer. Her er mine personlige råd til kvinder, der overvejer en tur til Istanbul. Det spørgsmål får jeg jævnligt. Mit korte svar er ja. Mit lidt længere svar er også ja - men Istanbul er ikke København. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Millioner af kvinder besøger hvert år Istanbul uden problemer og rejser hjem med gode oplevelser i bagagen. Samtidig er dette en by med mere end 15 millioner indbyggere, enorme sociale forskelle og kulturelle normer, som ikke altid ligner dem, vi kender fra Skandinavien. Derfor synes jeg heller ikke, man gør nogen en tjeneste ved blot at sige, at “Istanbul er helt sikker”. Virkeligheden er lidt mere nuanceret. Er Istanbul sikker for kvinder? Kvinder og mænd oplever ikke altid byen på samme måde De fleste mænd vil sandsynligvis kunne gå gennem store dele af Istanbul uden at tænke særligt meget over deres køn. Sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis for kvinder. Nogle kvinder oplever catcalls, kommentarer eller uønsket opmærksomhed. Andre oplever mænd, der er lidt for ivrige efter at starte en samtale eller invitere på te, kaffe eller en drink. Det er sjældent farligt. Men det kan være irriterende, trættende eller ubehageligt. Særligt yngre kvinder fortæller ofte om oplevelser, som de sjældnere ville have haft i København, Stockholm eller Amsterdam. Vælg dit område med omtanke Istanbul er enorm. Der er stor forskel på stemningen i de enkelte bydele, og jeg ville ikke nødvendigvis give de samme råd til alle områder af byen. Kadıköy, Moda, Yeldeğirmeni og Cihangir opleves af mange som afslappede, internationale og behagelige områder at færdes i. I turistområder som Taksim, Sultanahmet og Sirkeci ville jeg personligt være lidt mere opmærksom. Ikke fordi områderne er farlige, men fordi der er flere personer, som lever af at opsøge turister - hvad enten det handler om pågående sælgere, scams eller folk med lidt for stor interesse i dine ferieplaner. Som i enhver anden storby er det også en god idé at være ekstra opmærksom sent om aftenen i områder med få mennesker. Brug apps til taxa Hvis du skal bruge taxa, vil jeg klart anbefale Uber eller BiTaksi. Begge apps giver et ekstra lag af sikkerhed. Turen registreres, chaufføren kan identificeres, og der opstår sjældnere diskussioner om pris eller destination. Det er et råd, jeg giver til alle besøgende - uanset køn. Forstå den lokale kultur Jeg ved godt, at dette punkt kan skabe debat. Ingen fortjener dårlig behandling på grund af deres påklædning. Men samtidig synes jeg, det er fornuftigt at forstå den kultur, man besøger. Istanbul er en moderne storby, men den er også mere konservativ end de fleste skandinaviske hovedstæder. Meget korte shorts, crop tops, gennemsigtigt tøj eller strandpåklædning midt i byen kan tiltrække mere opmærksomhed, end mange besøgende ønsker. Det handler ikke om regler. Det handler om at forstå sine omgivelser. Det samme gælder mænd. Bar overkrop hører hjemme på stranden - ikke i metroen, på restauranter eller på gaden. Hvad hvis nogen overskrider en grænse? Jeg plejer faktisk at sige, at hvis en mand overskrider en grænse, så skal du ikke være bange for at larme. Det lyder måske mærkeligt med skandinaviske ører, hvor mange af os er opdraget til at dæmpe konflikter og undgå at skabe en scene. Men i Tyrkiet kan det være præcis den modsatte strategi, der virker. Hvis en kvinde tydeligt viser, at noget ikke er i orden - hæver stemmen, råber eller gør opmærksom på situationen - reagerer folk omkring hende ofte meget hurtigt. Personligt bryder jeg mig ikke om folkejustits. Men jeg har set nok situationer til at vide, at de fleste tyrkere har meget lidt tålmodighed med mænd, der opfører sig respektløst over for kvinder i det offentlige rum. Så hvis en situation føles forkert, er mit råd enkelt: Sig fra. Tydeligt. Højt, hvis det er nødvendigt. Istanbul kan være kaotisk på mange måder. Men én ting, der ofte overrasker besøgende, er hvor hurtigt folk omkring dem træder til, når nogen går over stregen. Min vurdering Jeg ville uden tøven anbefale kvinder at besøge Istanbul. Men jeg ville også anbefale lidt mere planlægning og lidt mere situationsfornemmelse, end man måske behøver i København. Vælg dit hotel med omtanke. Brug officielle transportmuligheder. Vær opmærksom på dine omgivelser. Og brug lidt tid på at sætte dig ind i den kultur, du besøger. Gør du det, er chancerne gode for, at Istanbul bliver en af de mest spændende, fascinerende og gæstfrie storbyer, du nogensinde kommer til at opleve.

Istanbul bugner af museer, paladser og oplevelser, du ikke må gå glip af. Men de fleste af dem har også lange køer - det er ikke unormalt at skulle stå i både halve og hele timer bare for at købe billet. Derfor: køb spring-køen-over-billetter hjemmefra. Så slipper du for ventetid og får meget mere ud af dagen. Her i indlægget har jeg samlet nogle af byens mest populære museer og attraktioner. Når du forudkøber gennem linkene her på siden, støtter du samtidig bloggen - uden at det koster dig en krone ekstra. Tusind tak for det - og rigtig god tur ud i Istanbul! Hagia Sophia: Måske det mest ikoniske monument i det moderne Istanbul, også kendt som Ayasofya, der har stået lige dér siden år 537 og har været vidne til utallige historiske begivenheder. Spring køen over billet Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Topkapi Paladset: En vigtig del af Tyrkiets historie, dette palads var hjemsted for osmanniske sultaner i næsten 400 år. Spring køen over billet Topkapi Palads i Istanbul: Er det værd at besøge? Basilica Cisternen: OBS: Stedet er midlertidigt lukket efter statens 'overtagelse'. Basilica Cisternen lukket - magtkampen om Istanbul rammer nu byens største seværdigheder Oplev den mystiske atmosfære i denne underjordiske cisterne, der blev genåbnet i 2022 efter en omfattende renovering. Spring køen over billet Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa 10 facts om Basilika Cisternen, den med Medusahovedet Theodosius Cisternen En mindre cisterne fra ca år 400 e.kr et stenkast fra Grand Basar. Stedet leder lidt efter sin egen identitet som museum, men er bestemt et besøg værd. Spring Køen over billet Jeg genbesøgte Theodosius-cisternen - og oplevelsen har ændret sig Bosporus Dinner Cruise: Nyd en aften med traditionel tyrkisk mad og underholdning, mens du sejler på Bosporusstrædet. Se udvalget & Book dit bord HER De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’ En aften med ad-lbitium vin på Bosporus En tur ombord på en lille lux yacht på Bosporusstrædet med en lille gruppe internationale gæster og masser af rød- og hvidvin. Ikke dårligt og et virkeligt godt alternativ til de populære dinner cruises. Da der kun er 12 pladser per aften, er der derfor normalt rift om billetterne. Book i god tid! Book din billet (hurtigt udsolgt) Solnedgang, vin ad libitum og en luksusyacht på Bosporusstrædet - pengene værd? Whirling Dervisherne: En spirituel danseceremoni fra Mevlevi-ordenen, kendt for deres roterende bevægelser, der symboliserer en mystisk rejse mod oplysning. Spring køen over billet Istanbul: De Hvirvlende Dervisher Galatatårnet: Dette ikoniske tårn i Beyoglu tilbyder en fantastisk udsigt over byen. Spring køen over billet Galatatårnet: Istanbuls Stolthed Dolmabahçe-paladset: Et storslået eksempel på osmannisk og europæisk arkitektur, der tiltrækker besøgende med sin overdådige indretning. Spring køen over billet Çamlıca-tårnet: En moderne tilføjelse til Istanbuls skyline, der tilbyder en spektakulær udsigt over byen. Spring køen over billet Maiden's Tower: Tårnet midt i Istanbul. Stedet byder på en helt enestående udsigt og oplevelse. Spring Køen over billet Video: Tag med en tur til Maiden's Tower midt i Bosporusstrædet Walk&Talk: Book en privat Walk&Talk med mig i Kadikoy 😃 --- Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube --- Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig. Dette indlæg redigeres jævnligt. Links opdateres nye aktiviteter tilføjes, andre slettes. Seneste opdatering: Juni 2026

En af Istanbuls mest besøgte seværdigheder er blevet lukket efter en juridisk strid mellem staten og Istanbul Metropolkommune. Mange ser sagen som endnu et kapitel i den voksende magtkamp mellem regeringen og den oppositionsledede storby. Basilica Cistern (Yerebatan Sarnıcı), en af Istanbuls mest populære seværdigheder, er blevet lukket for besøgende efter en længere juridisk strid mellem den tyrkiske stat og Istanbul Metropolkommune (IBB). Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Sagen handler formelt om ejerskabet til den næsten 1.500 år gamle byzantinske cisterne, men i praksis bliver den af mange set som endnu et kapitel i den voksende konflikt mellem den tyrkiske regering og den oppositionsledede kommune i Istanbul. Fra forfald til topattraktion Da Ekrem İmamoğlu og oppositionen overtog ledelsen af Istanbul i 2019, blev der sat gang i en omfattende restaurering af Basilica Cistern. Projektet blev gennemført af İBB Miras - den kulturarvsafdeling, som oppositionen valgte at opbygge og styrke som et af sine vigtigste prestigeprojekter. På få år blev İBB Miras ansvarlig for restaureringen af en lang række historiske bygninger, cisterner, bymure, moskéer, kirker og andre kulturarvsprojekter rundt om i byen. Afdelingen blev hurtigt et af de mest synlige symboler på den nye kommunale ledelses ambition om at bevare og formidle Istanbuls historie. Basilica Cistern blev kronjuvelen i dette arbejde. Efter genåbningen i 2022 blev stedet hurtigt en af byens største succeser. Kombinationen af restaurerede byzantinske strukturer, moderne udstillingsdesign og kunstinstallationer gjorde Basilica Cistern til en af de mest besøgte attraktioner i Istanbul. For mange besøgende blev den et naturligt stop på linje med Hagia Sophia, Topkapı-paladset og Den Blå Moské. Mere end blot en turistattraktion Basilica Cistern er ikke bare et museum. Indtægterne fra stedet har været en vigtig del af finansieringen af IBB’s kultur- og restaureringsarbejde. Det gør også sagen ekstra kontroversiel. Basilica Cistern blev ikke blot restaureret af kommunen - restaureringen blev et af de mest synlige symboler på İBB Miras og oppositionens kulturpolitik. For mange af oppositionens vælgere står Basilica Cistern derfor som et konkret bevis på, hvad kommunen har opnået siden 2019. Netop derfor bliver statens overtagelse af attraktionen af mange opfattet som langt mere end blot en juridisk strid om ejerskab. En del af en større politisk konflikt Sagen om Basilica Cistern kommer samtidig med den største politiske krise i Tyrkiets opposition i mange år. I de seneste måneder har Tyrkiets største oppositionsparti CHP været ramt af retssager, politiske indgreb og interne magtkampe. Oppositionen beskriver udviklingen som et juridisk kup mod partiet, mens regeringen fastholder, at domstole og myndigheder blot følger lovgivningen. Samtidig sidder Istanbuls folkevalgte borgmester Ekrem İmamoğlu fortsat fængslet, og flere kommunale projekter og institutioner er blevet mødt af retssager, undersøgelser eller statslige indgreb. For mange oppositionsvælgere er sagen om CHP og sagen om Basilica Cistern derfor to sider af samme udvikling. De ser et mønster, hvor domstole og statslige institutioner i stigende grad bruges mod politiske modstandere, kommuner og organisationer uden for regeringens kontrol. Hvem får Basilica Cistern? En af de mest omdiskuterede dele af sagen er spørgsmålet om, hvem der nu skal kontrollere attraktionen. Basilica Cistern er ikke blevet overført til en anden kommunal institution, men til Vakıflar Genel Müdürlüğü - den statslige Generaldirektion for Fonde, som hører under Kultur- og Turismeministeriet. Myndighederne henviser til, at cisternen historisk er knyttet til osmanniske vakıf-fonde, og at ejerskabet derfor rettelig tilhører staten. Kritikere peger imidlertid på, at overtagelsen sker som led i en lovændring, der giver staten mulighed for at registrere og overtage historiske ejendomme, som tidligere har været administreret af kommuner. For oppositionen er Basilica Cistern derfor ikke blot en juridisk ejendomssag, men endnu et eksempel på, at kontrollen med Istanbul gradvist flyttes væk fra den folkevalgte storbykommune. Oppositionen taler om økonomisk pres Sagen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem regeringen og Istanbul Metropolkommune er mere anspændt end på noget tidspunkt siden lokalvalget i 2019. Oppositionen peger på, at kommunen gennem flere år har oplevet begrænsninger på lån, tilbageholdelse af midler, retssager mod kommunale projekter og beslaglæggelser af aktiver. Set i det lys mener mange, at sagen om Basilica Cistern ikke kun handler om kulturarv eller juridiske ejerskabsforhold, men også om penge, politisk kontrol og økonomisk magt. Når staten overtager en af Istanbuls mest indbringende kulturattraktioner, er det svært ikke at stille spørgsmålet: Handler dette virkelig om kulturarv - eller handler det om at sikre, at indtægterne havner de rigtige steder? For mange af regeringens kritikere tegner der sig efterhånden et tydeligt mønster. Oppositionens borgmestre fængsles eller efterforskes, CHP’s ledelse udfordres gennem domstolene, og kommunale indtægtskilder flyttes til staten. Basilica Cistern bliver derfor af mange ikke set som en isoleret sag, men som endnu et skridt i en stadig mere centraliseret magtkamp om Tyrkiets største by. Basilica Cistern lukket hvad betyder det for besøgende? For besøgende i Istanbul er den umiddelbare konsekvens enkel: Basilica Cistern er i øjeblikket lukket. Det er endnu uklart, hvornår stedet genåbner, og under hvilken administration det fremover vil blive drevet. Hvis du står i Sultanahmet og bliver mødt af lukkede døre ved Basilica Cistern, er det dog ikke nødvendigvis dagens største katastrofe. Istanbul Metropolkommune anbefaler i stedet et besøg i Şerefiye Sarnıcı, også kendt som Theodosius-cisternen. Den ligger blot få minutters gang fra Basilica Cistern og er en af de mindre kendte byzantinske cisterner i byen. Sidst jeg var der, havde man fjernet det lys- og videoshow, som tidligere var en del af oplevelsen. Til gengæld hører jeg, at der nu med jævne mellemrum arrangeres mindre koncerter i de historiske omgivelser. Şerefiye Sarnıcı er mindre end Basilica Cistern og har hverken Medusahoveder eller de endeløse søjlerækker. Til gengæld er her ofte langt færre besøgende, og det gør det faktisk lettere at få en fornemmelse af, hvordan disse enorme vandreservoirer engang fungerede under Konstantinopel. For Istanbul handler sagen imidlertid om mere end en turistattraktion. Den handler også om, hvem der skal kontrollere byens kulturarv, dens indtægter og fortællingen om de restaureringsprojekter, som de seneste år har ændret store dele af det historiske Istanbul. For mange af byens indbyggere er spørgsmålet derfor ikke blot, hvem der ejer Basilica Cistern. Spørgsmålet er også, hvem der i fremtiden skal have magten over Istanbul. Jeg følger naturligvis udviklingen og opdaterer artiklen, når der kommer nyt.

Lav din egen tyrkiske mosaiklampe i Istanbul. Kæresten og jeg deltog i en workshop i Üsküdar og fik en hyggelig eftermiddag med tyrkisk kaffe, farvet glas og et helt personligt souvenir med hjem. I flere måneder ledte kæresten og jeg efter en mosaiklampe i tyrkisk stil til hjemmet her i Istanbul. Men hver gang vi fandt en, var der et eller andet galt. Enten var farverne ikke os, eller også var lampen så anonym, at den nærmest ville forsvinde ind i væggen. Men så hørte vi, at man faktisk kunne lave sin egen mosaiklampe på en workshop. “Yes,” tænkte vi og bookede straks en eftermiddag. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere En lørdag tog vi derfor til Üsküdar, hvor vi sammen med en mindre gruppe internationale deltagere blev budt velkommen med te, tyrkisk kaffe og en kort introduktion til arbejdet med glas og mønstre. Heldigvis skulle vi ikke selv skære glasset til. Til gengæld stod vi foran tusindvis af små glasstykker, perler og farver og skulle forsøge at få det hele til at ende som noget, man faktisk havde lyst til at have stående derhjemme. Der var skabeloner at støtte sig til, men efter kort tid begyndte de fleste at improvisere lidt. Langsomt voksede mønstrene frem, og det var faktisk overraskende hyggeligt at sidde et par timer og nørkle med noget, der ikke havde noget som helst med arbejde, e-mails eller hverdag at gøre. Lokalet summede af aktivitet. Flere workshops kørte samtidig, folk talte på kryds og tværs af sprog, og undervisernes instruktioner fløj rundt mellem bordene. En smule kaotisk indimellem - men også en del af charmen. Nogle timer senere stod vi med hver vores færdige lampe. Ikke perfekte - men vores egne. I dag står de stadig hjemme i lejligheden og lyser op. Ikke kun som lamper, men også som et lille minde om en lørdag i Üsküdar. Har du lyst til at prøve noget andet end moskéer, paladser og bazarer, kan en mosaiklampe-workshop være et godt bud. Det tager et par timer, og du får din egen lampe med hjem bagefter. 👉 Book her Vi har selv betalt for vores workshop hos Istanbul Workshops, og indlægget er ikke sponsoreret. Hvis du vælger at booke via et af linkene her på siden, modtager mitistanbul.dk en lille kommission – uden at det koster dig noget ekstra. *Indlægget er opr. fra oktober 2024. Marts 2026: Sproglig rediigering samt oversættelse til engelsk udgave juni 2026: opdateret med