Søg på dette website

Sommersolen i Istanbul kan være en del stærkere, end du er vant til hjemmefra Danmark. Sammen med høje temperaturer og luftfugtighed er der god grund til at tage et par enkle forholdsregler. Her får du de vigtigste råd til de varme sommerdage i Istanbul. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Temperaturen på en typisk sommerdag i Istanbul ligger ofte omkring de 30 grader, men på de varmeste dage kan den komme et godt stykke højere op. Dertil kommer den høje luftfugtighed, som kan få varmen til at føles betydeligt mere intens og på særligt varme og fugtige dage trække hedeindekset op omkring 45 °C - nogle gange endnu højere. Heller ikke om natten slipper byen for varmen. Temperaturen ligger generelt omkring 25 °C, og asfalt, beton og bygninger, der har samlet varme gennem dagen, afgiver den igen efter solnedgang. Den såkaldte radiatoreffekt kan derfor gøre især de tætbebyggede dele af Istanbul ganske varme langt ud på aftenen og gennem hele natten. Det kan derfor være en god idé at tilpasse dagens program efter temperaturen. Hav vand med, søg skygge undervejs, og læg gerne de længere gåture og udendørs oplevelser om morgenen eller senere på dagen. Midt på eftermiddagen kan det være rart med en pause på en café, et indendørs museum eller et andet sted med aircondition. Solen er samtidig betydeligt stærkere end hjemme i Danmark. En solcreme med høj faktor - gerne SPF 50+ - er derfor værd at have med, også på dage hvor varmen måske ikke føles voldsom. Vær også opmærksom på hovedpine, svimmelhed, kvalme eller usædvanlig træthed. Det kan være kroppens signal om, at det er tid til vand, skygge og en pause. Ved alvorlig eller vedvarende utilpashed bør du naturligvis søge lægehjælp. Hent denne infografik som PDF Dette indlæg er oprindeligt fra 2023. Senest redigeret juli 2026. Infografikken er generet via indput i et AI-billed program.

(fotoet er redigeret med brug af kunstig intelligens). Skal all inclusive forbydes i Tyrkiet? Nej, mener jeg. Men den aktuelle debat handler om meget mere end buffet og fri bar. Den handler om, hvordan feriebyer udvikler sig – og om hotellet skal være hele ferien eller begyndelsen på den. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Det lyder umiddelbart som et spørgsmål, der hører hjemme i et ophedet kommentarspor på Facebook. Men faktisk er det en debat, der med jævne mellemrum blusser op i Tyrkiet. Politikere, turistorganisationer og lokale erhvervsdrivende peger igen og igen på all inclusive som en af årsagerne til, at restauranter, caféer og butikker i feriebyerne mister kunder. Og inden du tror, at det her bliver et surt opstød mod all inclusive, så tager du grueligt fejl. Jeg har selv flere gange boet på all inclusive-hoteller. Jeg har sat tænderne i “alt godt fra frituren”-buffeten og stået i længere kø efter en fortyndet drink i et lille plastikkrus, end jeg har gjort ved security i Københavns Lufthavn midt i juli. Så jeg ved godt, hvorfor millioner af mennesker fra hele verden hvert år vælger netop den ferieform. Den er bekvem, afslappende og gør det nemt at holde styr på feriebudgettet. Men jo mere jeg dykker ned i debatten, desto tydeligere bliver det, at den i virkeligheden handler om meget mere end buffetrestauranter og fri bar. Den handler om, hvordan feriebyer udvikler sig. Et stort hotel er jo ikke bare et hotel. Det skaber arbejdspladser og tiltrækker mennesker. Hotellets ansatte bor, handler og lever også i lokalområdet, og derfor bliver hotellet en vigtig del af byens økonomi. Omkring hotellet vokser der et helt lokalsamfund frem. Men udviklingen har også en bagside. Mange hoteller er efterhånden indrettet, så gæsterne stort set ikke behøver at forlade området. Restauranter, caféer, barer, butikker, spa, privat strand og underholdning findes allerede bag hotellets mure. Det gælder især de hoteller, der ligger midt i eller lige ved en levende ferieby, hvor restauranter, caféer og butikker også ligger få minutters gang væk. Men jo mere, der flytter inden for hotellets mure, desto mindre liv bliver der udenfor. Det er netop den udvikling, mange i Tyrkiet diskuterer. Debatten fylder især i Tyrkiets klassiske feriebyer som Antalya, Alanya, Marmaris, Bodrum og Kuşadası. Her er all inclusive en langt større del af turismen end i Istanbul, hvor de fleste besøgende stadig bruger byen som en del af ferien. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med en ferieby, hvis gæsterne aldrig forlader hotellet? Og det fik mig til at tænke over, at debatten måske burde handle om noget helt andet. For jeg kan jo godt forstå dem, der vælger all inclusive. Men hvis hotellet blev hele ferien, ville jeg føle, at jeg gik glip af noget – en hel del. Det er jo ofte uden for hotellet, de oplevelser opstår, som man husker længe efter ferien er slut. Hvis der ikke længere er gæster til caféerne, restauranterne og de små butikker, forsvinder de stille og roligt. Og så ender hotellet med at blive selve ferien i stedet for en base, hvorfra man oplever byen. Måske er det også derfor, debatten bliver ved med at vende tilbage. Den handler ikke kun om hoteller, men også om, hvilken turisme man ønsker at bygge op. Den hurtige dollar kan være fristende for både investorer og myndigheder, men hvis gæsterne aldrig kommer uden for hotellets område, er det værd at spørge, hvem der egentlig får glæde af turismen. Sådan har jeg det også, når jeg tager hjem til Danmark. Jeg bliver ikke bare hjemme hos familie og venner. Jeg går ud, ser hvad der er sket siden sidst, besøger steder, jeg holder af og oplever byen igen. For mig er det en del af det at rejse. Jeg vil gerne opleve det sted, jeg er kommet til. Jeg vil finde de små steder undervejs, drikke kaffe på en lokal café, spise på en restaurant, jeg tilfældigvis går forbi, og opleve de ting, som ikke står på hotellets aktivitetsprogram. Måske er det også her, debatten hænger sammen. For hvis feriebyerne skal være levende, kræver det både hoteller, der åbner sig mod byen, og gæster, der har lyst til at opleve den. Det har i hvert fald fået mig til at tænke over mit eget ansvar, når jeg rejser. Ikke fordi jeg føler, at jeg skal, men fordi jeg tror, at både byen og jeg får mere ud af rejsen. Jeg tror ikke, løsningen er at forbyde all inclusive. Men jeg forstår godt, hvorfor debatten bliver ved med at dukke op. For den handler i sidste ende ikke kun om hoteller. Den handler også om, hvilken slags ferie vi gerne vil have – og hvilken slags feriebyer vi ønsker, at fremtidens rejsende skal møde.

Har du taget din danske bil med til Tyrkiet, eller overvejer du at gøre det? Så er der kommet en lempelse af reglerne, som mange har ventet på. Ejeren behøver nemlig ikke længere selv at sidde i bilen, når bestemte familiemedlemmer kører den. Det betyder dog ikke, at bilen nu frit kan lånes ud. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Reglerne er blevet lempet Tidligere var udgangspunktet, at ejeren skulle være til stede i bilen, hvis en anden person sad bag rattet. Den regel er blevet lempet. Efter de nuværende regler behøver ejeren ikke længere at være fysisk til stede under kørslen, når bilen føres af personer, som allerede er omfattet af ordningen. For mange familier gør det hverdagen lidt nemmere. Det kan for eksempel være en tur til supermarkedet, et besøg hos familie eller en tur til lufthavnen, hvor bilejeren ikke længere behøver at tage med alene for at opfylde reglerne. Hvem må køre bilen? Lempelsen ændrer ikke på, hvem der må køre bilen. Efter de officielle regler kan ejerens ægtefælle, forældre og børn køre bilen, hvis de opfylder betingelserne i ordningen, herunder kravet om bopæl uden for Tyrkiet. Samtidig gælder det fortsat, at ejeren selv skal opholde sig i Tyrkiet. Hvem må ikke køre bilen? Den største misforståelse er, at bilen nu frit kan lånes ud. Det er ikke tilfældet. Regelændringen giver ikke venner, naboer eller andre personer ret til at benytte bilen. Den betyder alene, at ejeren ikke længere behøver at sidde i bilen under kørslen, når kørslen i forvejen er lovlig. Kort fortalt Reglerne er blevet lidt mere fleksible. Det gør hverdagen lettere for mange familier, men ændrer ikke på, hvem der lovligt må køre en udenlandsk indregistreret bil i Tyrkiet. Læs også Bilen med til Tyrkiet - del 2: 185- og 730-dagesreglerne - hvad er forskellen? Bilen med til Tyrkiet - del 3: Sådan forbereder du dig, inden du kører Bemærk Reglerne om udenlandsk indregistrerede biler i Tyrkiet kan ændre sig og afhænger i nogle tilfælde af den konkrete situation. Jeg har skrevet denne artikel på baggrund af de officielle oplysninger, som var tilgængelige på udgivelsestidspunktet. Artiklen her, er tænkt som en praktisk vejledning og kan ikke erstatte en afgørelse eller vejledning fra de tyrkiske myndigheder. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dig, anbefaler jeg, at du kontakter den tyrkiske ambassade eller de relevante tyrkiske toldmyndigheder, inden du rejser. De kan vejlede om de aktuelle regler og deres fortolkning.

Når bilen er pakket, og ruten er planlagt, er der én ting mere, du bør bruge lidt tid på: papirarbejdet. Reglerne for at tage en udenlandsk indregistreret bil med til Tyrkiet er forholdsvis detaljerede, og derfor kan lidt forberedelse hjemmefra spare dig for både tid og frustration ved grænsen. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul Hav dokumenterne i orden Sørg for, at du har de nødvendige dokumenter med. Det gælder blandt andet dit pas, kørekort og bilens registreringsattest. Er bilen leaset eller registreret i en anden persons navn, kan der desuden være behov for yderligere dokumentation eller en fuldmagt. Det er en god idé at kontrollere kravene, inden du rejser, da de kan variere afhængigt af din situation. Husk det grønne forsikringskort (Green Card)Inden du kører, bør du kontakte dit forsikringsselskab og få udstedt et grønt forsikringskort (Green Card). Kortet dokumenterer, at din ansvarsforsikring også gælder i Tyrkiet. Kontroller samtidig, at landekoden TR ikke er streget ud. Er Tyrkiet ikke dækket af din forsikring, skal du tegne en grænseforsikring ved indrejsen. Undersøg reglerne hjemmefra Selv om mange deler gode råd på sociale medier, er det ikke altid de samme oplysninger, der går igen. Brug derfor de officielle oplysninger som udgangspunkt. Det gælder især, hvis du er i tvivl om 185-dagesreglen, hvor længe bilen må opholde sig i Tyrkiet, eller hvem der må køre den. Tag dig god tid ved grænsen Det er helt normalt, at toldmyndighederne stiller spørgsmål eller beder om at se dokumentation. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er et problem. Jo bedre forberedt du er, desto lettere går indrejsen som regel. Tjek, om bilen har ubetalte afgifter eller bøder Inden du forlader Tyrkiet, er det en god idé at kontrollere, om der er registreret ubetalte HGS-afgifter, broafgifter eller andre bøder på bilen. Myndighederne kan nemlig tilbageholde udrejsen, indtil beløbet er betalt. Det gælder også, hvis afgiften eller bøden først opdages ved grænseovergangen. Husk, at regler kan ændre sig Reglerne om udenlandsk indregistrerede biler bliver opdateret med mellemrum. Derfor er det en god idé at kontrollere de officielle oplysninger kort før afrejse - også selv om du tidligere har kørt til Tyrkiet. Kort fortalt Lidt forberedelse hjemmefra kan gøre turen betydeligt nemmere. Sørg for at have dokumenterne i orden, læs de officielle regler, og vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret siden din seneste tur. Læs også Bilen med til Tyrkiet - del 1: Hvem må køre din dansk indregistrerede bil? Bilen med til Tyrkiet - del 2: 185- og 730-dagesreglerne - hvad er forskellen? Bemærk Reglerne om udenlandsk indregistrerede biler i Tyrkiet kan ændre sig og afhænger i nogle tilfælde af den konkrete situation. Jeg har skrevet denne artikel på baggrund af de officielle oplysninger, som var tilgængelige på udgivelsestidspunktet. Artiklen her, er tænkt som en praktisk vejledning og kan ikke erstatte en afgørelse eller vejledning fra de tyrkiske myndigheder. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dig, anbefaler jeg, at du kontakter den tyrkiske ambassade eller de relevante tyrkiske toldmyndigheder, inden du rejser. De kan vejlede om de aktuelle regler og deres fortolkning.

De fleste forbinder Istanbul med moskéer, basarer og Bosporus. Men byen har faktisk masser af badestrande. Fra Sortehavet og Marmarahavet til Prinsens Øer - her får du mine bud på, hvor du kan tage en dukkert, og hvad du bør være opmærksom på, før du hopper i vandet. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Når de fleste tænker på Istanbul, er det moskéer, basarer, Bosporus og færger, der først dukker op. Men faktisk er det også muligt at kombinere storbyferien med en dag på stranden. Istanbul ligger mellem Sortehavet og Marmarahavet, og rundt omkring i byen findes overraskende mange badestrande. Nogle ligger et godt stykke fra centrum, mens andre kan nås med metro, bus eller færge. Kvaliteten varierer naturligvis. Nogle steder er klassiske kommunale strande med livreddere og omklædning, mens andre er private beach clubs med liggestole, musik og entré. Før du hopper i vandet Der er et par ting, du bør være opmærksom på. Sortehavet Sortehavet er smukt, men kan også være farligt. Strømmene langs kysten omkring Kilyos og Şile er væsentligt kraftigere, end mange besøgende forventer, og næsten hver sommer sker der drukneulykker. Hvis de røde flag er oppe, bør du blive på stranden. Bosporus Selvom du af og til ser lokale bade i Bosporus, vil jeg ikke anbefale det. Strømmene er stærke, skibstrafikken tæt, og forholdene kan ændre sig hurtigt. Det Gyldne Horn Vandet er blevet langt renere gennem de seneste årtier, men det er stadig ikke et sted, jeg ville vælge til en badedag. Vandkvalitet Vandkvaliteten ved de officielle badestrande er generelt god, og myndighederne foretager løbende målinger i sommersæsonen. Efter kraftig regn kan enkelte strande dog opleve midlertidige problemer. Hold derfor øje med lokale skilte og eventuelle advarsler på stranden. Kilyos - strand og beach clubs ved Sortehavet Kilyos på den europæiske side af Istanbul er nok byens mest kendte strandområde. Om sommeren fyldes strandene med både lokale og besøgende, og flere steder fungerer som beach clubs med DJ’s, arrangementer og koncerter. Det giver liv og stemning, men betyder også, at priserne ofte ligger højere end andre steder. Kilyos er dog stadig et af de mest populære steder, hvis du vil have en klassisk stranddag uden at rejse langt fra Istanbul. Şile - Sortehavets ferieby På den asiatiske side ligger Şile, cirka 60 kilometer fra centrum. Byen har længe været et populært weekendmål blandt istanbullere og minder på mange måder mere om en lille ferieby end om en del af en metropol med over 15 millioner indbyggere. Her finder du flere strande, hyggelige caféer og en mere afslappet atmosfære end i Kilyos. Prinsens Øer Prinsens Øer er blandt mine egne favoritter, når det gælder en dag væk fra storbyen. De fleste besøger øerne for atmosfæren, de historiske villaer og de flotte udsigter over Marmarahavet. Men flere af øerne har også gode bademuligheder. På Büyükada findes både offentlige strande og private beach clubs. Kommunens Beltur Beach er ofte et godt valg, hvis du ønsker rimelige priser og ordentlige faciliteter. Kınalıada har ligeledes flere små badeområder og klippebugter, som især er populære blandt lokale. Caddebostan og strandene langs Marmarahavet Det kommer bag på mange, at der faktisk findes badestrande inde i selve Istanbul. Langs kysten på den asiatiske side ligger en række bystrande mellem Caddebostan, Suadiye, Bostancı, Maltepe og Kartal. Flere af dem er afgrænsede badeområder med livreddere, omklædning og faciliteter. Det er ikke Middelhavet. Men på en varm sommerdag er det et glimrende sted at køle af, og udsigten over Marmarahavet og Prinsens Øer fejler bestemt ikke noget. Beltur-strandene Hvis jeg skulle anbefale ét sted at begynde, ville det være kommunens egne Beltur-strande. De er som regel velholdte, har rimelige priser og tiltrækker en blanding af lokale familier, unge og besøgende. Det er sjældent de mest eksklusive steder, men ofte de mest ukomplicerede. Er det værd at tage på stranden i Istanbul? Strandferie i Tyrkiet forbindes som regel med Antalya, Bodrum eller Marmaris. Istanbul dukker sjældent op på listen. Men når sommeren for alvor rammer byen, søger mange istanbullere mod vandet. Nogle tager til Sortehavet, andre til Prinsens Øer eller strandene langs Marmarahavet. Det er måske ikke derfor, du rejser til Istanbul. Men det er rart at vide, at muligheden findes. Find de aktuelle badevandstemperaturer Denne artikel er første gang udgivet i 2022. Senest redigeret i juli 2026 (sproglig og faktuelt opdatering)

Overvejer du Istanbul E-Pass? Jeg ser nærmere på, hvordan det fungerer, hvad du får med - og ikke mindst om det kan betale sig på din tur til Istanbul. Støt bloggen - byd mig på en kop virtuel kaffe - køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul har ikke ligefrem mangel på seværdigheder. Topkapı-paladset, Basilica Cistern, Dolmabahçe, museer, Bosporus-ture og guidede ture - listen kan hurtigt blive temmelig lang - ligesom de mange forskellige billetkøer, der både stjæler tid og slider på Visa/Dankortet. Men der findes faktisk en løsning, der kan få det hele til at glide nemmere: Istanbul E-Pass. Hvad er Istanbul E-Pass? Istanbul E-Pass er et digitalt sightseeingkort, der giver adgang til en lang række seværdigheder og oplevelser i Istanbul. Afhængigt af hvilken pakke du vælger, kan det blandt andet være Topkapı-paladset, Basilica Cistern, Dolmabahçe-paladset, Bosporus-ture og forskellige guidede ture. Passet har du på telefonen, og mange steder bruger du bare QR-koden ved indgangen. Nogle attraktioner og guidede ture skal dog bookes på forhånd, så det er en god idé lige at tjekke, hvordan det fungerer de steder, du vil besøge. Kan Istanbul E-Pass betale sig? Jeg vil egentlig sammenligne Istanbul E-Pass med et Turpas i Tivoli i København. Hvis du kun skal prøve et par forlystelser, kan enkeltbilletter bedst betale sig. Men hvis du gerne vil have friheden til at prøve, hvad du vil, giver et Turpas meget mere mening. Og det er akkurat det samme med Istanbul E-Pass. Jeg er ikke selv meget for at planlægge hver eneste time af et besøg i Istanbul. Noget af det bedste ved byen er netop at fare lidt vild, opdage et sted, du egentlig ikke havde planlagt at besøge, tage en færge, fordi den tilfældigvis ligger ved kajen, eller slå sig ned på en café og blive siddende lidt længere end planlagt. Det er faktisk også her, jeg synes, E-Pass har en fordel. Du behøver ikke beslutte præcis, hvilke af de inkluderede oplevelser du vil bruge. Får du undervejs lyst til at lægge en ekstra seværdighed ind, har du allerede passet på telefonen. Hvem passer Istanbul E-Pass til? Jeg synes især, e-Passet er interessant, hvis det er første gang, du besøger Istanbul og gerne vil omkring flere af de klassiske seværdigheder. Men det er selvfølgelig ikke antallet af tidligere besøg, der afgør, om du får noget ud af det. Det handler mere om, hvordan du gerne vil opleve Istanbul. Har du flere af de store seværdigheder på ønskelisten og samtidig gerne vil have friheden til at lægge noget ekstra til undervejs, giver E-Pass efter min mening god mening. Er du derimod mest til at hoppe på en færge, gå rundt i byens gader, slå dig ned på en café eller bare se, hvor dagen fører dig hen, får du naturligvis mindre ud af et sightseeingkort. Her kan du i stedet hente inspiration i mine digitale mini-guides i shoppen, hvor jeg har samlet idéer til andre måder at gå på opdagelse i Istanbul. Tjek mulighederne og priserne på de forskellige for Istanbul E-Pass. Se den aktuelle oversigt over inkluderede oplevelser på Istanbul E-Pass’ hjemmeside. Bemærk: Denne artikel indeholder affiliate-links. Hvis du vælger at købe et Istanbul E-Pass via linkene på siden, støtter du Mit Istanbul DK med en mindre provision - uden at det koster dig ekstra. Det er med til at holde bloggen i gang og sikre, at alt indhold fortsat kan læses gratis. På forhånd mange tak for støtten. Denne artikel er udviget første gang i juni 2026. Opdateret ordlyd og links juli 2026

Özgür Özel har forladt CHP og taget 90 parlamentsmedlemmer med sig. På én dag blev hans nye YENİ Parti dermed Tyrkiets næststørste parti - midt i en politisk uro, der også kan mærkes i Istanbul. Støt bloggen byd mig på en kop virtuel kaffe - køb digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Fredag fik Tyrkiet et nyt politisk parti - og ikke bare endnu et af slagsen. YENİ Parti ('Det Nye Parti') blev fra sin første dag landets næststørste parti i parlamentet og samtidig den nye hovedopposition til præsident Erdoğan og regeringspartiet AKP. Bag partiet står Özgür Özel, der blev leder af CHP i 2023 efter et turbulent år, hvor nederlaget til Erdoğan ved præsidentvalget havde udløst voldsom intern kritik af den daværende leder Kemal Kılıçdaroğlu. Ved partikongressen stillede Özel op imod ham - og vandt. I maj i år annullerede en domstol resultatet af netop den partikongres og satte Kılıçdaroğlu tilbage i formandsstolen. Afgørelsen kom efter en længere periode, hvor internationale organisationer har udtrykt bekymring for domstolenes uafhængighed og presset på den politiske opposition i Tyrkiet. Özel afviste i første omgang tanken om at danne et nyt parti, men fredag skete det så alligevel. Sammen med 90 andre parlamentsmedlemmer forlod han CHP og stiftede YENİ Parti. Med 91 af parlamentets 600 mandater blev det nye parti med det samme Tyrkiets næststørste. Kun AKP er større med 277 mandater, mens CHP nu står tilbage med 44. Det interessante er derfor ikke bare, at Tyrkiet har fået endnu et politisk parti. Dem er der sådan set rigeligt af. Özel har taget størstedelen af CHP’s parlamentariske gruppe med sig og står nu i spidsen for landets største oppositionsparti. Om vælgerne også følger med, er en helt anden sag. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har stor sympati for Özgür Özel og Ekrem İmamoğlus forsøg på at skabe en stærk opposition. Om YENİ Parti bliver det politiske modstykke, som mange tydeligvis håber på, er lidt for tidligt at sige - men der er masser af håb. Også om lidt mere politisk ro. For uroen tog for alvor fart med anholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu i marts 2025 og de store demonstrationer, der fulgte. Siden har demonstrationer, politiopbud og afspærringer jævnligt præget dele af Istanbul. Som turist mærker man normalt ikke meget til tyrkisk politik. Men når uroen blusser op, kan den påvirke trafik, metro og adgangen til enkelte dele af byen. Om YENİ Parti kan være med til at flytte mere af den politiske kamp tilbage til parlamentet og skabe lidt mere ro, vil tiden vise. Men jeg håber det. Jeg følger løbende udviklingen - og hvad den betyder for dig, der besøger Istanbul - her: Tyrkiet i 2026 - hvad betyder uro, priser og nye regler egentlig for din ferie?

Athen har sat sig tungt på fortællingen om den græske filosofi. Men faktisk blev flere af antikkens mest indflydelsesrige tænkere født eller virkede langt fra Athen - i byer og områder, der i dag ligger i Tyrkiet. Milet, Efesos, Smyrna, Hierapolis og Assos fremhæves ofte for deres arkæologiske levn. Men de var også rammen om idéer, der kom til at præge filosofi, videnskab og litteratur gennem årtusinder - helt frem til i dag. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Kritikerroste downtempo album: The Immersive Istanbul (Spotify, Apple Music osv) Aydın - filosofiens begyndelse i Milet Ruinerne af Milet ligger i dag et stykke inde i landet syd for Söke i Aydın-provinsen. I antikken lå byen ved havet og var en vigtig handelsby med forbindelser til store dele af Middelhavet. Her levede Thales, Anaximander og Anaximenes i det 6. århundrede f.Kr. De tre filosoffer forsøgte at forklare verden gennem naturen frem for gennem fortællinger om guderne. Thales mente, at vand var altings grundlæggende stof. Anaximander pegede i stedet på apeiron - det grænseløse eller ubestemte, som alt udspringer af. Anaximenes mente, at luft var universets grundstof. Forklaringerne holder ikke efter moderne videnskabelige standarder. Det afgørende var metoden. Naturen blev undersøgt som noget, der kunne forstås gennem observation, argumenter og rationelle forklaringer. Derfor regnes filosofferne fra Milet blandt grundlæggerne af både vestlig filosofi og naturvidenskab. (Science Publishing Group) Længere mod nord ligger Efesos, hvor Herakleitos blev født omkring 540 f.Kr. Han beskrev verden som præget af konstant forandring og forbindes med tanken om, at alt flyder. Kun fragmenter af hans tekster er bevaret. De korte og ofte gådefulde sætninger har til gengæld sikret ham en fast plads i filosofihistorien. İzmir - Homer, Anaxagoras og Xenofanes Den græske digter Homer forbindes traditionelt med Smyrna, det nuværende İzmir. Hans præcise fødested og selve spørgsmålet om hans identitet er fortsat usikkert. Iliaden fortæller om den trojanske krig, mens Odysseen følger Odysseus på den lange rejse hjem. De to værker fik enorm betydning for græsk litteratur, religion og selvforståelse og blev læst og diskuteret af senere filosoffer. Vest for İzmir lå Klazomenai, hvor Anaxagoras blev født omkring 500 f.Kr. Senere rejste han til Athen og blev en vigtig del af byens intellektuelle miljø. Anaxagoras mente, at verden bestod af utallige små bestanddele, som blev bragt i orden af nous - et begreb, der kan oversættes som fornuft eller kosmisk intelligens. Syd for İzmir lå Kolofon, fødebyen for digteren og filosoffen Xenofanes. Han kritiserede samtidens beskrivelser af guderne som væsener, der lignede mennesker og opførte sig som mennesker. Ifølge Xenofanes skabte mennesker guderne i deres eget billede. Havde heste eller okser kunnet tegne, ville deres guder ligne heste eller okser. Kritikken af menneskelignende guder gjorde ham til en af antikkens skarpeste stemmer i diskussionen om religion og erkendelse. (Internet Encyclopedia of Philosophy) Denizli - Epiktet fra Hierapolis Hierapolis ligger ved de hvide kalkterrasser i Pamukkale og er blandt Tyrkiets mest besøgte arkæologiske områder. Byen var også fødested for Epiktet, som kom til verden omkring år 50 e.Kr. Han blev født som slave og tilbragte en del af sit liv i Rom, inden han blev frigivet og selv begyndte at undervise i filosofi. Epiktet blev en af stoicismens vigtigste tænkere. Hans filosofi tog udgangspunkt i forskellen mellem det, et menneske kan kontrollere, og det, der ligger uden for egen kontrol. Handlinger, holdninger og reaktioner tilhører den første gruppe. Sygdom, tab, andres opførsel og livets tilfældigheder tilhører den anden. Epiktet skrev ikke selv sine tanker ned. De blev bevaret af hans elev Arrian, som samlede hans undervisning i blandt andet Samtaler og Håndbogen. Sinop - Diogenes og det enkle liv Sinop ligger på en halvø ved Sortehavet. Her blev Diogenes født omkring begyndelsen af det 4. århundrede f.Kr. Han blev en central skikkelse i den kyniske filosofi og forkastede rigdom, status og sociale konventioner. Livet skulle være enkelt og frit for unødvendige behov. Diogenes er omgivet af anekdoter. Den bedst kendte fortæller om mødet med Alexander den Store. Kongen tilbød at opfylde et ønske, men Diogenes bad ham blot flytte sig, fordi han stod i vejen for solen. Fortællingen kan ikke dokumenteres, men den rammer præcist det billede, eftertiden har bevaret af Diogenes: en filosof, som hverken lod sig imponere af magt eller rigdom. (Wikipedia) Adıyaman - Lukianos fra Samosata Den antikke by Samosata lå ved Eufrat i det nuværende Adıyaman. Området blev senere oversvømmet efter opførelsen af Atatürk-dæmningen. Her blev forfatteren og satirikeren Lukianos født i det 2. århundrede e.Kr. Han skrev på græsk og gjorde grin med religiøs overtro, selvhøjtidelige filosoffer og samfundets magthavere. I En sand historie beskrev han blandt andet en rejse til Månen og en krig mellem beboere på Månen og Solen. Værket nævnes derfor ofte som en tidlig forløber for science fiction. Çanakkale - Aristoteles og Kleanthes i Assos Assos ligger på en klippetop med udsigt over Edremit-bugten i den sydlige del af Çanakkale-provinsen. Efter Platons død i 347 f.Kr. rejste Aristoteles til Assos på invitation fra byens hersker, Hermias. Her samlede han en kreds af filosoffer og studerende og arbejdede blandt andet med zoologi, biologi og politisk filosofi. Aristoteles opholdt sig i Assos i omkring tre år, inden han rejste videre til Lesbos og senere til Makedonien, hvor han blev lærer for Alexander den Store. (UNESCO World Heritage Centre) Assos var også fødeby for Kleanthes, som senere overtog ledelsen af den stoiske skole i Athen efter Zenon. Han er især kendt for Hymnen til Zeus, hvor universet beskrives som en rationel og sammenhængende orden. (Routledge Encyclopedia of Philosophy) I dag står templer, teatre og søjler tilbage som synlige spor efter antikkens byer. Tankerne, der opstod mellem dem, har vist sig langt sværere at begrave. *Illustrationen øverst i artiklen, afbilleder Celsus-biblioteket i Efesos, redigeret og colour graded med brug af ai-redigering. *Udgivet første gang i januar 2025. Redigeret juli 2026 med bl.a forskellige historiske præciseringer samt tilføjelsen af Homer.

Hvad kan egentlig betale sig at købe med hjem fra Tyrkiet i 2026? Jeg har samlet en række ting, der stadig giver mening – fra tøj, sko og kufferter til kolonya, garn og tyrkiske hudplejeprodukter. Samtidig får du et par advarsler om turistfælder, taxfree-priser og ting, der måske ikke længere er så billige, som mange tror. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Kritikerroste down-tempo album: The Immersive Istanbul (Spotify, Apple Music osv) Hvad er egentligt værd at købe med hjem fra Tyrkiet til Danmark? Ja, det er faktisk et super godt spørgsmål. I dette indlæg kommer jeg med nogle forslag og ideer der både sparer lidt penge og også et enkelt et, der ikke lige sådan er til at få fat på i Danmark. Grundet en god blanding af inflation og almen grådighed, svinger priserne meget... Hvad der i 2022 var billigt at købe med hjem fra Tyrkiet - er i 2026 måske endnu dyrere her i Tyrkiet end i Danmark - eller også kan det bare ikke rigtigt svare sig længere. Anyway... Vi kender det alle sammen, det der med at købe krydderier med hjem fra ferien – der så ikke smager “som det gjorde på den der restaurant, der lavede den der skide gode mad” eller nips, der udelukkende samler støv fremfor at sprede glæde og minder fra en skøn oplevelse i Tyrkiet. Tøj & Sko Jeg plejer at fortælle venner og familie, at de kan finde deres nye garderobe hernede til halvdelen af prisen i Danmark. I særdeleshed er det på de fleste mærkevarer, at den billigere pris kan mærkes. Du kan finde originale mærkevarer i Boyner stormagasin (en slags Magasin) samt i mærkedets egne forretninger. For pænt tøj i til den budgetbevidste, så find forretningerne LC Waikiki og Koton, der begge er kendte tyrkiske mærker med pænt, mode- og prisbevidst tøj - og så er der selvfølgelig Mavi Creme og make-up Venner og familie beder mig altid om at slæbe håndsæbe og hånd/body creme fra Eyüp Sabri Tuncer med hjem. Og ret skal være ret, det dufter godt og er drøjt i brug, og så kan man ikke lige sådan finde det i Danmark. Min personlige favorit er 'Olivenblomst' skumhåndsæbe og håndcremen. (se også:Kolonya) Garn og strikkegrej Garn og strikkegrej skulle være mere end haævpris i Tyrkiet end samme priodukter i Danmark. Der er en lang række større og mindre forretninger der sælger garn og strikkegrej. En af de mere populære shops er Madamella, der også forhandler online, og som også sender til Danmark... hvis det skulle være. Kolonya Da covid-19 pandemien brød ud, var man i Tyrkiet næsten helt forberedt på det der med at afspritte hænderne. En gammel osmannisk tradition bruger nemlig 70%+ cologne med duft som en høflighedsgestus, hvor man spritter hinandens hænder af med duftvandet. Dejligt og forfriskende. I Tyrkiet kan du finde en lang række af disse produkter med et væld af dufte at vælge imellem. Igen er det Eyüp Sabri Tuncer der er mit favoritmærke, de laver også individuelt pakkede vådservieter med kolonya. OBS – lad nu være med at vente med at købe det i lufthavnen, hvor det er godt og vel 5 gange dyrere. ….Du kan i øvrigt købe deres produkter i Danmark bl.a via amazon, vel og mærke en hel del dyrere en her i Tyrkiet. Tupperware Ja, i Tyrkiet er der Tupperware-forretninger over hele landet. Her kan du finde langt de fleste produkter inden for Tupperware-serien. Spørgsmålet er dog, om du vil fylde kufferten med plastikskåle – de vejer heldigvis ikke meget. Tupperware sælges fra en lang række mindre forretninger. Jeg vil forslå at du laver en google søgning for at finde den næsrmeste - der hvor du er. Kufferter og tasker Når du nu har købt en masse, så skal dette jo også pakkes ned i noget til hjemturen. Kufferter er generelt en del billigere hernede end i Danmark. Dette gælder i øvrigt også for almindelige skulder- eller håndtasker. Du kan finde originale mærkevarer i for eksempel Boyner stormagasin eller i dedikerede mærkevareforretninger. Alternativt er der de billigere udgaver fra basarerne eller basar-markeds-butikker. Smøger Smøger i Tyrkiet koster (maj 2026) mellem mellem 90TL og 120TL (altså omkring 15kr til 20 kr) for en pakke. Skønt mærket kan være et du kender fra Danmark, er det sikkert ikke helt den samme smag… sådan lidt som en BigMac smager (og ser) anderledes ud forskellige steder i verden. TAX FREE i Lufthavnen: Hvis du vil handle i Lufthavnens Tax-Free shop i Istanbul, så er det en hel del billigere at gøre dette ved ankomst til Istanbul, mens du venter på din kuffert. Ved afrejsen er priserne i Tax-Free Shoppen i gennemsnit 20% dyrere. Dette gælder alkohol, tobak og parfume - alt det du normalt finder i en Tax-Free. Du skal også være opmærksom på, at i lufthavnens Tax-Free Shopping er priserne opgivet i EURO! Redigeret. Teksten er oprindeligt fra 2020, men er siden redigeret mange mange gange. Senest er der ændret lidt sprog samt priser vedrørende smøger: maj 2026.

Istanbul er en enorm by, men den kollektive trafik fungerer faktisk overraskende godt. Metro, sporvogne, busser og færger binder byen sammen på kryds og tværs - og når man først har knækket koden, er det både nemt og billigt at komme rundt. I dette indlæg viser jeg dig, hvordan du får fingre i et Istanbulkart (rejsekort), hvilke alternative betalingsmuligheder der findes, og hvad det koster lige nu. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? - Hvis du skal bevæge dig bare en smule rundt i Istanbul, er der én ting, du næsten ikke kan undvære: et Istanbulkart. Det lille kort er din adgang til metro, sporvogne, busser og færger - og tro mig, du får hurtigt brug for det. Ofte allerede fra lufthavnen. Fra både Istanbul Airport og Sabiha Gökçen kan du nemlig bruge Istanbulkart i den offentlige transport ind mod byen, selvom der selvfølgelig også findes særlige lufthavnsbusser, taxaer og andre løsninger. Køb Istanbulkart Et anonymt Istanbulkart kan købes på alle færgeterminaler, metrostationer og større trafikknudepunkter. Her finder du de firkantede gule eller blå automater - kaldet Biletmatik. På skærmen vælger du blot et sprog, du er komfortabel med (tyrkisk, engelsk, arabisk m.fl.), og trykker på “køb Istanbulkart”. Selve kortet koster 165 TL, og bagefter skal du tanke penge på det. Du bliver spurgt, hvor meget du vil sætte ind. Det afhænger naturligvis af, hvor meget du forventer at bruge kortet, men som udgangspunkt vil jeg anbefale at starte med omkring 200-300 TL per person der skal bruge kortet. I 2026 er de fleste Biletmatik sat op til at acceptere betalingskort. Rejsepriser For hvert bip - altså hver gang du tjekker ind med dit Istanbulkart i den offentlige transport - trækkes et beløb fra kortet. På den lille skærm ved terminalen kan du både se prisen for turen og din tilbageværende saldo. Tank op Når saldoen er ved at være lav, tanker du blot kortet op igen på samme type automat som ved købet. Vælg sprog og følg vejledningen på skærmen. Det tager som regel under et minut. Alternativ rejsebetaling: Visa og Mastercard Du kan også betale direkte med et kontaktløst Visa eller Mastercard. Fremgangsmåden er den samme som med Istanbulkart: hold kortet hen til betalingsporten, vent på bip’et og gå gennem lågen. Det er dog værd at vide, at: - det kun er IETT’s transportmidler, der accepterer internationale betalingskort - Marmaray-toget ikke er en del af ordningen - offentlige toiletter heller ikke accepterer kortbetaling - der kan pålægges gebyrer og vekselkurser fra din bank Derfor giver betalingskort mest mening, hvis du kun skal bruge den kollektive transport få gange. Skal du rundt i byen flere dage, er Istanbulkart næsten altid den nemmeste løsning. Udarbejdet af Mit Istanbul DK på baggrund af information fra IETT. Priser fra den 20. juli 2026. Find den aktuelle detaljerede prisliste ved at følge dette link til IETT.ISTANBUL OBS: IstanbulKart (TAM) er prisen med rejser for det anonyme Istanbul Kart. Børn under 4 år kan rejse uden billet. Se mere på istanbulkart.istanbul (Indlægget her er udgivet første gang i 2020. Redigeret i 2021, 2022, 2023, 2024, sept 2025, februar 2026, juli 3026)

Den 20. juli 1974 er en dato, der stadig præger Cypern - og som bliver husket meget forskelligt alt efter, hvem du spørger. Ser du begivenhederne fra Danmark eller resten af Europa, er det ofte den tyrkiske militære intervention, der står som historiens begyndelse. Opholder du dig i Tyrkiet, begynder fortællingen som regel fem dage tidligere - med kuppet den 15. juli. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Kritikerroste downten-tempo album: The Immersive Istanbul (Spotify, Apple Music osv) For at forstå hvorfor, er man nødt til at skrue tiden lidt længere tilbage. Et land med to befolkningsgrupper Da Cypern blev selvstændigt i 1960, bestod befolkningen hovedsageligt af græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter. Forholdet mellem de to grupper var præget af mistillid, politiske spændinger og perioder med vold. Mange græsk-cyprioter ønskede Enosis - en forening af Cypern med Grækenland. Det ønske blev støttet af den græske militærjunta, som sad på magten i Athen. Samtidig frygtede mange tyrkisk-cyprioter, hvad en sådan udvikling ville betyde for deres sikkerhed og politiske rettigheder. Kuppet den 15. juli Den 15. juli 1974 blev Cyperns præsident, ærkebiskop Makarios III, forsøgt væltet ved et kup, støttet af den græske militærjunta og græsk-cypriotiske nationalister. Målet var at bane vejen for Enosis. Fem dage senere gik Tyrkiet militært ind på øen. Tyrkiet begrundede interventionen med sin rolle som garantmagt under London- og Zürich-aftalerne fra 1960. Operationen blev i Tyrkiet omtalt som en fredsoperation, mens den internationalt oftest beskrives som en invasion. En ø delt i to Begivenhederne i juli 1974 ændrede Cypern for altid. Øen blev de facto delt i en nordlig og en sydlig del. Den nordlige del kom under tyrkisk-cypriotisk kontrol og udråbte senere Den Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), som i dag kun er anerkendt af Tyrkiet. Den sydlige del fortsatte som Republikken Cypern. Mellem de to områder løber fortsat FN’s bufferzone - den såkaldte Green Line - som skærer gennem både landskaber og Nicosia, Europas sidste delte hovedstad. Tusindvis af mennesker måtte forlade deres hjem på begge sider af den nye grænse. Mange familier mistede deres ejendom, og konsekvenserne af 1974 mærkes stadig i dag. Historien er stadig omstridt Mere end 50 år senere er begivenhederne stadig genstand for vidt forskellige fortolkninger. EU og størstedelen af det internationale samfund anerkender Republikken Cypern som øens eneste legitime stat og betragter den nordlige del som tyrkisk besat område. I Tyrkiet lægges der derimod langt større vægt på kuppet den 15. juli og på Tyrkiets rolle som garantmagt. Det er også derfor, den samme begivenhed bliver fortalt så forskelligt. For nogle begynder historien den 15. juli. For andre den 20. juli. Her er det et foto fra Bellapais, som vi besøgte på vores juleferie i 2024. Jeg kan klart anbefale at besøge Nordcypern. Her skal du først rejse til Tyrkiet, hvor fra du skal videre med fly til Lefkosa (ECN) i Nordcypern. *Indlægget er oprindeligt fra 2025. Sproglig tilpasning juli 2026

Oppe på galleriet i Hagia Sophia, lidt væk fra de fleste besøgendes blik, er der ridset runer i marmoret. De er ikke store, og de er lette at overse, men når man først får øje på dem, er de svære at slippe igen. Halvdan. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Ridset for omkring tusind år siden i en bygning, der dengang var centrum for både religion og kejserlig magt i Konstantinopel. Det er i virkeligheden en af de historier, der først rigtig begynder længe efter, at den er sket. Gennem flere århundreder var disse runer slet ikke en del af fortællingen om Hagia Sophia. De sad der bare i marmoret uden at vække særlig opmærksomhed. Først i 1964 blev de opdaget som noget særligt, og nogle år senere var det den svenske runolog Elisabeth Svärdström, der fik tydet dem. I dag er det kun en del af navnet, der står tilbage - “-ftan” - men det er nok til at kunne identificere runerne som det nordiske navn Halvdan. Resten er slidt væk, men runologerne er forholdsvis enige om, at der oprindeligt har stået noget i retning af, at det var Halvdan selv, der ridsede runerne. Navnet i sig selv er ikke tilfældigt. Halvdan er gammelnordisk og kendes fra sagaer og runesten i hele Skandinavien. Det bliver ofte forklaret som “halvt dansk” eller “mand fra Danmark”, men peger i bredere forstand mod en nordisk identitet i en tid, hvor tilhørsforhold blev markeret gennem slægt og sprog frem for nationalstat. Den verden, han kom fra, var ikke isoleret. I flere hundrede år rejste nordboer mod øst gennem et netværk af floder og handelsruter - især via Dnepr og Volga. Det var lange og krævende rejser, hvor skibe blev trukket over land mellem vandveje, og hvor man bevægede sig gennem områder med skiftende magtforhold. De medbragte varer fra nord som skind, pels, rav og voks og byttede sig til sølv, silke, vin og krydderier. Konstantinopel var det største knudepunkt i dette netværk og fungerede som et marked, hvor varer, mennesker og ideer mødtes. For nogle af disse mænd ændrede livet retning undervejs. Før de blev soldater, var de handlende. De stod med skind og pels og byttede sig til varer fra syd. Senere blev nogle af dem en del af kejserens system. En del endte som soldater i Varægergarden, kejserens livgarde. Det var en relativt lille, men effektiv eliteenhed, som i perioder talte omkring 500 til 1500 mand. Netop fordi de var udlændinge uden lokale forbindelser, blev de opfattet som mere loyale over for kejseren end byens egne magtgrupper. Samtidig var deres tilstedeværelse under kontrol. Byzantinerne havde ingen interesse i store, uafhængige grupper af fremmede inden for bymurene. Man opholdt sig i byen i kraft af en funktion - som soldat, købmand eller sømand - og ikke som en fri, uafhængig gruppe. Vest for byen, omkring det nuværende Küçükçekmece, lå der i byzantinsk tid en havn kendt som Rhegion. Arkæologiske udgravninger i området - ofte omtalt som Bathonea - har i de senere år frembragt fund, som flere forskere tolker som tegn på en nordisk tilstedeværelse. Det drejer sig ikke om enkeltstående fund, men om et mønster af genstande og spor, der ikke passer ind i den klassiske byzantinske kultur og i stedet peger mod forbindelser til nordboer og varægere. Det er stadig et forskningsfelt i udvikling, men meget tyder på, at der i perioder har eksisteret et egentligt miljø - måske en midlertidig bosættelse - hvor nordboer opholdt sig i udkanten af Konstantinopel. I det lys bliver Halvdan lettere at placere. Han er ikke nødvendigvis en enkeltstående figur, men en del af et netværk af mennesker, der bevægede sig mellem handel, ophold i udkanten af byen og tjeneste i imperiet. Og så melder spørgsmålet sig næsten af sig selv: hvad lavede Halvdan egentlig der? Han står i Hagia Sophia, midt i et rum, der var tæt knyttet til kejseren, magten og den kristne verden, som prægede byen. Måske var han der som soldat, måske med adgang gennem Varægergarden. Måske var han blandt de få udvalgte nordboer, der denne dag havde fået lov til at komme ind i byen for at bytte skind og pels for krydderier, og som i den forbindelse bevægede sig ind i et rum, alle talte om. Eller måske var det noget langt mere enkelt - et øjeblik, en pause, en mand, der befandt sig et sted, han ellers aldrig ville have været. Det er svært at sige, hvad der egentlig førte ham derind. Om det var pligt, handel, nysgerrighed eller tilfældighed. Om han stod og så op i kuplen, som så mange gør i dag, eller om han bare var på vej videre. På det tidspunkt var Hagia Sophia et af verdens største og mest avancerede bygningsværker, med et indre rum og en kuppel, som ingen andre kunne måle sig med i århundreder. For en mand som Halvdan må rummet have virket næsten ubegribeligt stort. Vi ved kun, at han på et tidspunkt stoppede op, fandt noget skarpt eller spidst og ridsede runerne i gelænderets marmor. Det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Resten må stå åbent. *illustrationen øverst i artiklen er skabt ned hjækp fra Kunstig Intelligens (ai).

Bag den beskedne indgang til Sağır Han, få hundrede meter fra Grand Bazaar, gemmer Eirene Tårnet (tyrkisk: Eirene Kulesi) sig. Jeg følger smalle gange mellem værksteder og kunsthåndværkere, før jeg står i et omkring tusind år gammelt byzantinsk tårn, hvis historie stadig giver historikerne hovedbrud. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? The Immersive Istanbul Mellem Grand Bazaar og de travle handelsgyder ned mod Det Gyldne Horn i Eminönü ligger Sağır Han. Den noget beskedne indgang giver ingen antydning af, hvad der gemmer sig på den anden side. Jeg når lige at tænke, om bygningen mon falder sammen over mig, inden jeg står midt i en labyrint af smalle gange med små værksteder, kunsthåndværkere og butikker med smykker og brugskunst. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt registrerede, hvordan jeg kom derind. Her ligger små værksteder side om side. Der bores, slibes og poleres overalt, og et kort øjeblik løber det koldt ned ad ryggen på mig, mens billeder af tandlægestole dukker op på nethinden. Det varer dog ikke længe, før jeg opdager, at lydene kommer fra kobbersmede, sølvsmede og andre kunsthåndværkere, der stadig holder de gamle håndværk i live. I ét lokale masseproduceres der kaffekander. I et andet bliver smykker sirligt samlet i hånden. Bag endnu en døråbning står en kunstmaler midt i et højt kuppelrum og lægger, hvad der måske er de sidste penselstrøg på et nyt værk. Jeg følger kunstnerens arbejde et par minutter, mens blikket også glider rundt i det smukke rum. Jeg takker for synet og fortsætter længere ind gennem Sağır Hans labyrint af smalle gange. Et par skilte med teksten “Eirene Tower →” leder mig gennem hanen, og snart står jeg foran en åben dør i en tyk mur. Jeg stopper automatisk op. Det er sådan lidt et særligt øjeblik. Om et øjeblik træder jeg op ad de høje stentrin og ind i en byzantinsk bygning, som sandsynligvis har stået her i omkring tusind år - måske endnu længere - og overlevet flere imperier, utallige jordskælv, brande og ombygninger. Alligevel diskuteres dens historie stadig blandt historikere. Jeg skal være ærlig. De to første etager siger mig ikke ret meget. Faktisk får jeg følelsen af at stå foran et stativ med indrammede plakater i hjørnet af en JYSK-butik - og ikke i et tusind år gammelt byzantinsk tårn. Ikke fordi der er noget galt med kunsten. Jeg var bare kommet for at opleve Eirene Kulesi, og i de to første etager er det udstillingen, der stjæler opmærksomheden. Først på tredje etage falder det hele på plads. Her er det igen bygningen, der får lov til at være hovedpersonen. Den store kuppel åbner rummet, de rå mursten træder frem, og for første gang får jeg fornemmelsen af den byzantinske bygning, jeg var kommet for at opleve. Kunsten er stadig til stede, men nu virker den som en gæst i bygningen - ikke omvendt. Et maleri af Atatürk er eksempelvis placeret i det, der ligner en gammel vinduesniche, flankeret af en smuk gulvlampe. Jeg bliver stående under kuplen et stykke tid. Ikke kun fordi rummet er smukt, men fordi selve bygningen fascinerer mig. Jeg kender ikke de arkitektoniske fagudtryk, og jeg er heller ikke praktisk nok til at kunne udpege de teknikker, bygmesterne brugte for omkring tusind år siden. Men jeg ved, hvad jeg ser. En bygning, der uden at være prangende stadig står her efter omkring tusind år. Måske er det bare en følelse, men jeg synes faktisk, den virker mere solid end flere af de langt yngre bygninger og gange, jeg netop er gået igennem i Sağır Han. Tankerne glider uvilkårligt hjem til Kadıköy, hvor 40-50 år gamle boligblokke jævnligt bliver revet ned, fordi de ikke længere vurderes sikre nok. Her står jeg i en byzantinsk bygning, som har stået her i omkring tusind år og overlevet jordskælv, brande, imperier og utallige ombygninger. Det sætter tingene lidt i perspektiv. Da jeg kommer hjem, regner jeg egentlig med, at historien er lige til. Hvem byggede tårnet? Hvornår? Og hvad blev det brugt til? Men jo mere jeg læser, desto tydeligere bliver det, at Eirene Kulesi er lidt af et mysterium. Hvor de fleste af Istanbuls store byzantinske bygninger er veldokumenterede, er der overraskende få sikre oplysninger om netop dette tårn. Én ting går igen i stort set alle kilderne: Bygningen er byzantinsk og blev sandsynligvis opført engang mellem år 900 og 1100. Derefter bliver billedet mere uklart. Der findes ingen samtidige beskrivelser af dens funktion, ingen indskrift, der fortæller, hvorfor den blev opført, og ingen sikker viden om, hvem der stod bag. Det næste spørgsmål melder sig næsten af sig selv: Hvad blev den egentlig bygget til? Svarene er mange. Nogle historikere mener, at bygningen fungerede som et administrativt kontor eller var en del af et kejserligt kompleks. Andre peger på et vagttårn eller en observationspost. Der findes endda teorier om, at den blev brugt som fængsel eller lagerbygning. Problemet er bare, at ingen af teorierne kan bevises. Måske er det netop dét, der gør Eirene Kulesi så fascinerende. Efter omkring tusind år står bygningen der stadig, mens dens oprindelige funktion er gået tabt. Bygningens senere historie er langt bedre dokumenteret. Da Sağır Han blev opført i 1651 som en del af den enorme karavanserai Büyük Valide Han, blev dette gamle byzantinske tårn ganske enkelt integreret i det nye handelsområde. Den rolle har det stadig i dag, omgivet af værksteder, håndværkere og små butikker. Da jeg igen går ned ad de høje stentrin og tilbage ud i Sağır Hans labyrint af smalle gange, slår det mig, hvor usandsynligt det hele egentlig er. Mindre end et minuts gang fra Grand Bazaar gemmer der sig en byzantinsk bygning, som de fleste går lige forbi. Ikke fordi den er skjult, men fordi de færreste forventer at finde tusind års historie midt mellem sølvsmede, kaffekander, kunsthåndværkere og små værksteder. Brug fingeren eller musen til at udforske Eirene Tårnet i dette 360°-foto. Find vej

To timer på Bosporusstrædet ved solnedgang, vin ad libitum, snacks og udsigt til Istanbul fra vandet. Kæresten og jeg tog afsted sammen med et vennepar for at prøve en af byens populære yacht-sejladser. Men var oplevelsen egentlig pengene værd? Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere I går aftes var kæresten og jeg på en yacht-sejlads på Bosporusstrædet sammen med et vennepar. Målet var egentlig ganske enkelt: et par afslappede timer på vandet, mens solen gik ned over Istanbul. Det blev en hyggelig aften med vin, snacks, godt selskab og nogle af de smukkeste udsigter, byen kan byde på. Vi bookede oplevelsen via linket her på siden, og prisen var 2.500 TL pr. person. De to timer på Bosporusstrædet føltes som en fin længde - længe nok til at komme forbi mange af strædets seværdigheder, men uden at aftenen blev langtrukken. Der var plads til omkring 12-14 personer ombord, hvilket gav en hyggelig og uformel stemning. De fleste af gæsterne var internationale turister på besøg i Istanbul, mens enkelte boede fast i byen. Besætningen var venlig, imødekommende og gjorde meget for, at alle følte sig velkomne. Der blev lovet ubegrænset vin, og det løfte blev holdt. Vi nåede sjældent at tømme glassene, før der stod en medarbejder klar med en ny opfyldning. Vinene var ikke noget, der får en sommelier til at skrive hjem om oplevelsen, men både rød- og hvidvinen var helt udmærkede hverdagsvine, som passede fint til en afslappet aften på Bosporusstrædet. Der kom også løbende snacks på bordet, og samlet set sad vi med følelsen af, at der var tænkt på det hele. Vi manglede egentlig ikke noget undervejs. Det eneste, der måske ikke helt passede til vores måde at nyde aftenen på, var mængden af forklaringer undervejs. Kæresten, vores venner og jeg var nok kommet for lige så meget at snakke sammen, nyde udsigten og slappe af som for at få en guidet oplevelse. Flere gange tog vi os selv i at sætte samtalen lidt på pause, når vores vært for aftenen, Şimon, gik i gang med næste fortælling. Men det var svært at blive irriteret over. Det virkede tydeligt, at han brændte for både Istanbul og byens historie, og som en person, der selv kan komme til at tale lidt for længe om Istanbul, må jeg nok erkende, at jeg genkender den slags entusiasme. Som historienørd lagde jeg også mærke til, at han gjorde sig umage med at forklare forskellen mellem Romerriget og det, mange i dag kalder Det Byzantinske Rige, uden at falde i de mest almindelige historiske forenklinger. Det var faktisk ganske befriende at høre. Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig aften på Bosporusstrædet. Ikke nødvendigvis på grund af vinen eller snacksene, men fordi Istanbul fra vandet bare er noget særligt. Mens solen langsomt sank mod horisonten, blev kysterne langs Bosporusstrædet badet i gyldent lys. Palæer, moskeer, fæstninger og broer gled forbi, mens byen langsomt skiftede fra dag til aften. Det er på den slags aftener, man bliver mindet om, hvorfor Bosporusstrædet er et af Istanbuls største trækplastre. Ville jeg gøre det igen? Ja, det tror jeg faktisk. To timer på Bosporusstrædet ved solnedgang, i godt selskab og med et glas vin i hånden, er trods alt en af de oplevelser, Istanbul er virkelig god til at levere. Kort fortalt Pris: 2.500 TL pr. person Book: Istanbul: Small Group Yacht Tour with Unlimited Wine Varighed: Ca. 2 timer Deltagere: Ca. 12-14 personer Vin: Ubegrænset og serveret løbende Snacks: Inkluderet Stemning: Afslappet og hyggelig Plus: Sød besætning, flot rute, god service og en smuk solnedgang over Bosporusstrædet Minus: Lidt for mange fortællinger undervejs for dem, der primært ønsker at nyde udsigten og selskabet OBS: Vi bookede selv oplevelsen, Du kan også booke via et affiliate-linket her på siden. Hvis du vælger at booke gennem linket, modtager bloggen en mindre provision uden ekstra omkostninger for dig.