Jeg bor i et kvarter, hvor tv-optagelser jævnligt lukker en sidegade for trafik og fylder aftenen med lys og kabler. Det er efterhånden blevet en del af bybilledet - og i mere end et årti har tyrkiske tv-serier været et synligt bevis på et effektivt og globalt orienteret Tyrkiet: en branche, der kan producere hurtigt, arbejde i et tempo, der imponerer, og eksportere til hele verden. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube      Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Men i øjeblikket er det ikke regulering eller censur, der presser branchen. Det er inflationen, der driver produktionsomkostningerne markant op. To af de serier, der for alvor har gjort tyrkisk tv til en global eksportvare, er Muhteşem Yüzyıl - på dansk ofte kaldt Det storslåede århundrede - om magtkampene omkring Süleyman den Prægtige og intrigerne i Topkapı-paladsets harem - og Kara Sevda - Sort kærlighed - en moderne tragedie om klasseskel og umulig kærlighed, som blev solgt bredt internationalt. Den ene bygger på osmannisk storpolitik, den anden på nutidig melodrama. Forskellige genrer - men begge er blevet en del af den samme forretningsmodel: producer hjemme, eksportér globalt og hent hård valuta ind. Ifølge en analyse i Financial Times er netop denne eksportmodel nu under økonomisk pres. Tyrkiske tv-serier er blevet solgt til næsten 170 lande og set af op mod én milliard mennesker. De har indbragt hundredvis af millioner dollars i eksportindtægter og fungeret som effektiv soft power. Men inflationen har ændret regnestykket. Den toppede på 85 procent i 2022 og ligger fortsat omkring 30 procent. Produktionsomkostningerne er tredoblet, og en times tv-produktion koster nu over 240.000 dollars. Samtidig dækker reklameindtægterne kun omkring halvdelen af en episodes omkostninger . Den model, der tidligere gjorde det muligt at producere massivt, sortere hurtigt og eksportere de stærkeste serier med overskud, er blevet langt mere skrøbelig. Når inflationen i lira overstiger valutafaldet, bliver Tyrkiet reelt dyrere målt i dollar og euro. Og når man producerer til et globalt marked, er det dollar og euro, der afgør konkurrenceevnen. For mig minder dizi-bølgen om Yeşilçam - den tyrkiske films gyldne år i 1960’erne og 70’erne. Dengang producerede Tyrkiet hundredvis af film om året. Tempoet var højt, og branchen var en kulturel kraft. Forskellen i dag er, at tv-serierne er tæt forbundet med eksport og hård valuta. Hvis produktionen bliver for dyr, er det ikke kun en kulturel epoke, der udfordres - det er en indtægtskilde. Financial Times beskriver udviklingen som en parabel over Tyrkiets bredere økonomiske problemer. Tekstilindustrien mister arbejdspladser, og hvidevareeksporten falder. Mekanismen er den samme: inflation udhuler konkurrenceevnen og presser eksporten. Når jeg i dag ser et filmhold arbejde i mine gader, ser jeg stadig professionalisme og ambition. Men jeg ser også en branche, der i stigende grad må sikre forhåndssalg i udlandet, før kameraerne overhovedet kan rulle. Risikoen er blevet dyrere, og marginerne mindre. Hvis færre serier bliver produceret, og færre globale hits opstår, handler det ikke bare om mindre melodrama på skærmen. Det handler om en eksportindtægt, der risikerer at skrumpe i et land, hvor behovet for hård valuta er konstant. Spørgsmålet er derfor ikke, om tyrkiske tv-serier overlever. Det gør de. Spørgsmålet er, i hvilken form og med hvilken økonomisk tyngde. Kameraerne ruller stadig. Men om de fortsat kan rulle med samme styrke på verdensmarkedet, afhænger i sidste ende ikke af manuskripterne - men af økonomien bag dem. Artiklen bygger på Financial Times: “ High inflation punctures Turkey’s TV soap bubble "

Der er noget særligt over at blive barberet i Istanbul. Den varme sæbe der bliver børstet til skum og duften af cologne. Den rolige rytme, lydene, stemningen. Men vidste du, at barberfagets historie i byen slet ikke begyndte i barbersalonerne? Den begyndte faktisk i Istanbuls kaffehuse.     Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Fra 1500-tallet og frem sad barbererne ofte i et hjørne af kaffehuset og barberede stamkunder mellem spil, nyheder og små gøremål. Kaffehuset var kvarterets hjerte, og barberen en naturlig del af atmosfæren. Men da Sultan Murad IV i 1600-tallet forbød kaffe og tobak og lukkede kaffehusene, stod barbererne pludseligt uden arbejdssted og begyndte for første gang at arbejde selvstændigt. Da kaffehusene senere åbnede igen, vendte mange tilbage - indtil endnu en stor omvæltning ramte byen og kaffehusenes stamkunder i 1826. Opløsningen af janitsarkorpset ramte nemlig også barbererne. Janitsarerne brugte kaffehusene som deres faste mødested, og da korpset blev fjernet, forsvandt mange kaffehuse med dem. Barbererne måtte igen ud af døren og fandt nye pladser på markeder, under platantræer og omkring offentlige springvand. Her stod de i det fri, synlige og midt i byens pulserende hverdagsliv. Det stod dog hurtigt klart, at de havde brug for mere stabile rammer. Derfor begyndte barbererne at åbne små lokaler rundt om i byen - Istanbuls første egentlige barbersaloner. I Abdülhamid II’s tid blev salonerne moderniseret efter europæisk forbillede, og barberfaget fik den form vi stadig genkender i dag. Samtidig fortsatte en helt særlig gruppe med at sætte deres præg på bybilledet: de vandrende barberer, kaldet fodbarbererne. De slog sig ned, hvor folk færdedes - især ved Yeni Cami og Tahtakale - og barberede arbejdere, handlende og daglejere. Og i Nuruosmaniye fandtes de berømte Ibişim-barberer, kendt for en alternativ barbermetode, som man stadig taler om i dag. Så skåret helt ind til benet: sætter du dig i stolen hos en barber i Istanbul, er du en del af en tradition der bogstaveligt talt startede over en kop kaffe. ORDFORKLARING: Kaffehuse Det osmanniske kaffehus var meget mere end en café. Det var et socialt samlingspunkt hvor mænd mødtes for at drikke kaffe, spille spil, høre nyheder og diskutere politik. Kaffehuset fungerede som kvarterets uformelle forsamlingssted. Janitsarkorpset Janitsarkorpset var det osmanniske riges elitestyrke. Korpset fungerede både som hær og livgarde og udviklede med tiden betydelig politisk magt. I 1826 blev det opløst af Sultan Mahmud II - en begivenhed der ændrede mange af byens sociale strukturer, herunder kaffehusenes rolle.

Det er nok de færreste, der behøver et indeks for at vide, at tilliden til institutionerne i Tyrkiet er under pres. Som fastboende og skatteyder oplever jeg det dagligt - i den offentlige debat, i retssystemet og i den måde magten udøves på. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Men når Transparency International offentliggør årets korruptionsindeks - Corruption Perceptions Index - bliver det hele sat på tal. Ifølge rapporten ligger Danmark igen nummer 1 i verden med 89 point, mens Tyrkiet scorer 34 point og placerer sig som nummer 124 ud af 182 lande. Indekset måler ikke konkrete retssager eller enkeltskandaler, men opfattelsen af, hvor uafhængige og gennemsigtige et lands institutioner er - særligt domstole, offentlig forvaltning og kontrolmekanismer. For Tyrkiet er placeringen en forværring i rangering sammenlignet med tidligere år. Scoren er fortsat lav - og landet bevæger sig yderligere ned ad listen. Udviklingen hænger ikke i et tomrum. Den 11. februar 2026 - kort efter offentliggørelsen af årets korruptionsindeks - blev Akın Gürlek udpeget som Tyrkiets nye justitsminister. Gürlek har baggrund som dommer og har været involveret i en række politisk følsomme sager. Med udnævnelsen bevæger han sig fra den dømmende magt til den udøvende magt - altså fra domstolene ind i regeringen. Det gør ikke sagen mindre interessant, at Gürlek tidligere har haft en central rolle i anklager mod oppositionspolitikeren Ekrem İmamoğlu - blandt andet i sager om korruption og magtmisbrug. Kritikere har hævdet, at disse sager var politisk motiverede, mens regeringen har fastholdt, at der var tale om almindelig retsforfølgning. Paradokset er tydeligt: Et land falder i et internationalt korruptionsindeks, hvor uafhængighed og gennemsigtighed er centrale parametre. Kort efter udnævnes en jurist, der har ført korruptionsanklager mod oppositionens mest prominente politiker, til justitsminister - den øverste ansvarlige for retssystemet. Formelt er Tyrkiet fortsat opdelt i lovgivende, udøvende og dømmende magt. Men siden forfatningsændringen i 2017 har den udøvende magt fået markant større beføjelser. Når en dommer træder direkte ind i regeringen som justitsminister i et allerede stærkt centraliseret system, rejser det spørgsmål om magtens adskillelse og retssystemets uafhængighed. Og netop uafhængige domstole og stærke kontrolmekanismer er centrale elementer i vurderingen af korruption. Set i sammenhæng med de temaer, jeg tidligere har berørt her på bloggen - unges muligheder, uddannelsessystemets udfordringer, ungdomsarbejdsløshed og den generelle livstilfredshed - tegner årets CPI-tal et billede af et samfund, hvor tillid og institutionel gennemsigtighed er under pres. Danmark ligger nummer 1 med 89 point. Tyrkiet ligger nummer 124 med 34. Tallene fortæller ikke hele historien. Men de siger noget om retningen. Til denne artikel har jeg bl.a. gjort brug af indekset, du kan finde her: https://www.transparency.org/en/cpi/2025

Tyrkiets sundhedsministerium arbejder på et forslag, der vil stramme landets rygelovgivning. Ifølge udkastet skal rygeforbuddet udvides til flere udendørs offentlige områder, herunder parker, legepladser og strandområder, ligesom der lægges op til rygefri zoner ved bygningers indgange og i semi-åbne områder. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   -   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Ifølge Tyrkiets sundhedsministerium er formålet at reducere tobaksforbruget og begrænse børn og unges eksponering for rygning. Forslaget indebærer også ændringer i, hvordan offentlige rum defineres. Semi-åbne områder, som fx overdækkede café-terrasser, kan fremover blive betragtet som indendørsarealer, hvilket i praksis vil gøre rygning forbudt disse steder. Derudover arbejder myndighederne med forslag, der skal reducere synligheden af tobaksprodukter i detailhandlen, herunder at cigaretter i højere grad skjules i butikker. Tyrkiet har allerede omfattende rygeregler, som forbyder rygning indendørs i offentlige bygninger, på arbejdspladser og i offentlig transport, ligesom der gælder restriktioner i nærheden af skoler og hospitaler. I praksis bliver reglerne dog ofte ignoreret. Kritikere peger på en svag og uensartet håndhævelse og på, at politiet i en i forvejen kaotisk hverdag prioriterer andre opgaver – herunder anholdelser af oppositionspolitikere – frem for at slå ned på overtrædelser af rygelovgivningen. Debatten er allerede i gang. Tilhængere beskriver tiltaget som et nødvendigt greb for folkesundheden, mens kritikere mener, at et vidtgående udendørs rygeforbud vil være vanskeligt at håndhæve og i praksis risikerer at få mere symbolsk end reel effekt. Faktaboks: Rygning i Tyrkiet I dag Rygning forbudt indendørs på offentlige steder Gælder også offentlig transport Restriktioner ved skoler og hospitaler Reglerne overtrædes ofte i praksis Forslag Rygeforbud i parker, legepladser og strandområder Rygefri zoner ved indgange Semi-åbne områder kan blive røgfri Mindre synlighed af tobak i butikker

European Youth Forum har i sin seneste opgørelse, Youth Progress Index 2025, placeret Tyrkiet blandt de lavest scorende lande i Europa, når det gælder unges livsvilkår. Indekset samler data om uddannelse, arbejde, sundhed, demokratiske rettigheder og muligheder for at skabe et selvstændigt liv. (se Youth Progress Index 2025 nederst på siden ) Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Det er ikke første gang, Tyrkiet placeres i den lave ende. Og netop dét er afgørende. Set i sammenhæng med andre internationale målinger af ungdomsarbejdsløshed, trivsel og livstilfredshed tegner der sig et stabilt mønster. Ikke et midlertidigt dyk, men en vedvarende tendens. Unge i Tyrkiet står systematisk dårligere end unge i store dele af Europa. European Youth Forum måler ikke ambitioner eller arbejdsvilje. De måler rammer. Tallene peger på et Tyrkiet, hvor unge i stigende grad mangler adgang til stabile jobs, økonomisk tryghed og forudsigelige vilkår. Det er forhold, som over tid undergraver muligheden for at planlægge et liv. For tyrkiske immigranter og efterkommere i Danmark vil billedet være velkendt. Mange har familie og venner i Tyrkiet, som er veluddannede, men fastlåst. Ikke fordi de nødvendigvis mangler faglighed, men fordi adgang til job, avancement og stabilitet i stigende grad afhænger af politisk tilhørsforhold og de rigtige bekendtskaber frem for merit. Når kvalifikationer ikke længere er den afgørende faktor, holder uddannelse op med at fungere som løftestang. Og når forskellige statistikker år efter år peger i samme retning, bliver det svært at forklare problemerne som midlertidige. For danske læsere, der forsøger at forstå Tyrkiet og Istanbul som mere end et rejsemål, giver indekset et nødvendigt korrektiv. Byen er energisk, kreativ og fuld af unge mennesker. Men under overfladen præges mange af usikkerhed og resignation. Det er ikke noget, man ser som turist, men det er en realitet, der former samfundet. Youth Progress Index siger ikke alt. Men når Tyrkiet igen og igen placeres lavt i opgørelser, der handler om fremtid, muligheder og livsvilkår for unge, er det et signal, der bør tages alvorligt. Ikke som enkeltstående tal, men som udtryk for et strukturelt problem. Faktaboks: Uddannelse under den nuværende tyrkiske regering Over de seneste 15-20 år har en række politiske greb ændret det tyrkiske uddannelsessystem markant: Markant udvidelse af religiøse İmam Hatip-skoler, samtidig med at vægten på sekulær og kritisk grundskole- og gymnasial uddannelse er reduceret Mindre vægt på kritisk tænkning og akademisk frihed i undervisningen Politisk udpegede universitetsrektorer i stedet for valgte Gentagne ændringer i eksamens- og optagelsessystemer, som skaber usikkerhed Øget pres på undervisere og studerende, der udtrykker kritik

Tekfur Palads i Istanbul rummer næsten 1000 års historie – fra de sidste byzantinske kejsere til de osmanniske sultaner. I dag står bygningen gennemrestaureret og åben som museum, men i mange år var det bare en ruin, jeg selv gik forbi som vinduesløse mure langs den gamle bymur. 360 Graders VR Video nederst! Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - BESØG TEKFUR Paladset, der oprindeligt var en del af Porphyrogenitus-komplekset i Blachernae, blev opført i slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet under det palaiologiske dynasti. Det er faktisk det eneste byzantinske palads i Istanbul, der stadig står nogenlunde intakt – Boukoleon-paladset og det store kejserpalads i centrum er i dag reduceret til ruiner under jorden eller ved Marmarahavet. Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbul , Martin tager Martin med på Tekfur. Efter 1453 skiftede Tekfur Palads skæbne flere gange. Det mest kendte kapitel er fra 1700-tallet, hvor stedet blev brugt som porcelæns- og keramikværksted. Her forsøgte man at genoptage den berømte Iznik-produktion, der ellers var ophørt. Kvaliteten kunne ikke helt måle sig med de klassiske Iznik-fliser, men der kom alligevel fine arbejder ud af det. Nogle af fliserne fra Tekfur blev brugt til udsmykningen af Hekimoğlu Ali Paşa-moskeen i Fatih – en sjov detalje, når man står dér og ved, at de er lavet i et gammelt byzantinsk palads. Museet i dag lægger især vægt på denne del af historien og udstiller porcelæn og keramik fra perioden. Samtidig får man en fornemmelse af den byzantinske arkitektur, der gør Tekfur til noget helt særligt. En populær fortælling knytter også paladset til den verdensberømte Kaşıkçı-diamant (”Skehandlerens diamant”), der i dag er udstillet på Topkapı Paladsmuseum. Ifølge traditionen blev den fundet i ruinerne af Tekfur i 1699 – men om det er sandt, er umuligt at sige. Myten lever videre, og den giver blot stedet endnu en dimension. Det bedste ved Tekfur er næsten beliggenheden. Paladset ligger klos op ad de gamle bymure, og fra området får man en fantastisk udsigt over kvarteret. Det er et sted, hvor byzantinsk og osmannisk historie står side om side – og hvor man nemt kan bruge en formiddag på både museet og en tur langs murene. Billetpriser Rabatbillet: 50 TL (studerende, lærere mv i Tyrkiet) Fuldbillet: 125 TL (for personer med tyrkisk ID/Ikamet/Mavi Kart) Udenlandsk turistbillet: 450 TL (for personer uden Tyrkisk ID) Find vej *Dette indlæg er en redigeret udgave af det oprindelige indlæg fra oktober 2024. I dette indlæg her jeg blandt andet vedrørende detaljen om genoptagelsen den Iznik-produktionen, priser samt podcasten der blev optaget i september 2025. 360 graders VR video indsat januar 2026:

Jeg bliver ofte spurgt om risikoen for jordskælv i Istanbul. Lad mig derfor slå én ting helt fast med det samme, før du læser videre: Det er ikke videnskabeligt muligt at forudsige jordskælv. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Det er dog korrekt, at geologer og seismologer vurderer, at et betydeligt jordskælv kan ramme Istanbul inden for de næste 20-30 år. Det er ikke ny viden, og der er intet, der tyder på, at situationen har ændret sig for nylig. Istanbul - og store dele af Tyrkiet - oplever jævnligt mindre jordskælv og rystelser. Det skyldes, at byen ligger tæt på den nordanatolske forkastning, som er en af de mest aktive og kraftige forkastninger i regionen. Hvis du planlægger en rejse til et område med større seismisk aktivitet end i Danmark, er det derfor fornuftigt at tage nogle enkle forholdsregler. Ikke for at gå rundt og være bekymret, men for at kunne slappe af og nyde dit ophold. Her har jeg samlet fem praktiske og brugbare tips til, hvordan du som turist kan forberede dig allerede hjemmefra - så du kan fokusere på oplevelserne, hvad enten det er Hagia Sofia, Bosporusstrædet eller byens mange andre seværdigheder. 1. Research din destination Før du rejser, bør du sætte dig ind i området og undersøge lokale nødprocedurer. Find ud af, hvordan myndighederne håndterer nødsituationer - både generelt og i forhold til jordskælv. 2. Hold dig informeret Download Udenrigsministeriets app Rejseklar og tilmeld dig danskerlisten. Vær opmærksom på myndighedernes anbefalinger og advarsler - uanset om det handler om jordskælv, vejrforhold eller sikkerhedssituationen generelt. Husk: Jordskælv kan ikke varsles eller forudsiges. 3. Planlæg din indkvartering Vælg hoteller eller hostels med klare sikkerhedsforanstaltninger. Spørg ind til deres nødberedskabsplaner, så du ved, hvad du skal gøre i tilfælde af et jordskælv. I Istanbul hænger der ofte nødplaner på flere sprog på hotelværelser og i gangarealer - sørg for at læse dem. Bor du i en AirBnB eller lignende, bør du spørge værten om lokale nødprocedurer. 4. Pak en lille nød-taske Medbring en mindre nødpakke med vand, snacks, førstehjælpsudstyr, lommelygte og en nødfløjte. Det er også en god idé at have en powerbank til mobilen samt kopier af vigtige dokumenter som pas. 5. Kend sikkerhedsprocedurerne Sæt dig ind i, hvordan du skal reagere under et jordskælv. Den grundlæggende regel er: Ned - Beskyt - Hold fast. Gå ned i gulvhøjde, beskyt hoved og nakke, og hold fast i noget stabilt - for eksempel under et bord - indtil rystelserne stopper. I Istanbul har hver bydel og ofte hver gade udpegede samlingssteder i tilfælde af jordskælv. Spørg på dit hotel eller hos din vært, og få præcist forklaret, hvor det nærmeste samlingssted er. OBS: I Tyrkiet anbefales det at benytte den såkaldte " Livstrekant" (Triangle of Life) . - se illustrationen nederst i indlægget! 6. Bevar roen Tanken om et jordskælv kan virke skræmmende, men det vigtigste er at bevare roen. Når du har sat dig ind i procedurerne og ved, hvad du skal gøre, reduceres usikkerheden markant. Det giver ro i maven - og gør det lettere at fokusere på oplevelserne frem for bekymringerne. 7. Konsulatet & kontaktpersoner Jeg plejer altid at have Det Danske Konsulats adresse og telefonnummer og information om min nød-kontakt i mit pas på en post-it note, ligesom jeg har det skrevet som en note på det kopi af mit pas jeg har i min nød-taske herhjemme. Læs indlægget: I nødstilfælde Siden 2020 har Istanbul Kommune arbejdet systematisk med at forbedre markeringen af offentlige samlingssteder og mødepladser i tilfælde af naturkatastrofer - herunder jordskælv. I 2021 opsatte de kommunale myndigheder skilte langs store dele af Istanbuls kyststrækninger, som tydeligt viser flugtruter mod højere beliggende områder i tilfælde af tsunami. Og lad mig slutte af med dette: Der er ingen grund til panik. Ved at følge de enkle råd i dette indlæg fra mitistanbul.dk er du godt forberedt og kan nyde din rejse med ro i sindet - også i områder, hvor jordskælv er en del af risikobilledet. Det vigtigste er at være informeret og vide, hvordan du skal reagere, hvis noget skulle ske. God rejse. Nyttige links Udfyld & print ud: I nødsituationer læs mere om jordskælv er og hvorfor de finder sted i Tyrkiet på videnskab.dk AFAD - Det Tyrkiske Kriseberedskab (engelsk) UM Rejseklar mobil app Konsulat & ambassade i Istanbul og Ankara. https://tyrkiet.um.dk/ *) også kaldet NAF. Northanatolian Faultline. Livstrekanten - Triangle of Life Dette indlæg redigeres jævnligt med relevante opdateringer og handlingsplaner vedr Jordskælv i Tyrkiet. Første udgave 2022. Seneste opdatering: Februar 2026: Sproglig opdatering.

Der er noget helt særligt ved Istanbul om vinteren. Når regnen rammer gaderne og samler sig i dybe pytter på de ujævne fortov, mens dampen stiger fra teglassene, får byen et helt andet udtryk end i sommerens hede. Vinteren er mere ægte - mere hverdag.   Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? - Rejseklar: Fra Istanbuls lufthavne til centrum Og mens mange rejser sydpå efter solen, er det netop nu, du kan opleve Istanbul med en anelse mindre trængsel. Istanbul er magisk - og regner eller sner det, tilføjer det blot et ekstra lag til byens stemning. Historiske mesterværker - et par forslag Selv på en kølig vinterdag er der noget særligt ved at træde ind i Hagia Sophia. Lyset, der filtreres gennem vinduerne under den store kuppel, får de gamle vægge til at gløde svagt, og ekkoet fra bønnerne minder om stedets lange og skiftende historie. Siden 2020 har Hagia Sophia igen været en fungerende moské, og adgangsforholdene er derfor ændret. Det er ikke længere muligt at bevæge sig frit rundt i hovedrummet, men man kan opleve denne imponerende bygning - der fungerede som kirke i næsten 900 år - fra galleriet på første sal, som i dag er indrettet som et mindre museum med adgang for besøgende. Herfra får man et godt overblik over det enorme rum og et glimt af de byzantinske mosaikker, som stadig kan ses. Denne cisterne fra omkring år 540 blev i 2022 genåbnet efter en omfattende restaurering, iværksat af den nu fængslede borgmester Ekrem İmamoğlu. Resultatet er en bemærkelsesværdig forvandling, hvor historien stadig er til stede, men hvor rummet nu også rummer samtidskunst skabt særligt til stedet. Lokale kunstnere har tilføjet lys, lyd og installationer, der spiller sammen med søjlerne, hvælvingerne og vandet under gangbroerne. Cisternen bruges i dag også til klassiske koncerter og har visse dage aftenåbent, hvor stemningen bliver næsten overjordisk. Uden tvivl en af mine absolutte personlige favoritter i Istanbul. Du skal gøre dig klart, at der uanset vejret, kan være timelange billetkøer. Jeg vil derfor anbefale dig at forudkøbe din adgangsbillet: Spar tid og forudkøb din billet til Hagia Sophia Spar tid og forudkøb din billet til Basillica Cisternen Bosporus Dinner Cruise At sejle ud på Bosporus en vinteraften er en oplevelse, der bliver siddende. Byens lys spejler sig i vandet, og du glider mellem Europa og Asien, mens maden serveres og musikken spiller. Vintermørket giver turen en særlig ro, og Istanbul tager sig fantastisk ud, når den er oplyst. Et Bosporus Dinner Cruise er kitsch - og et eller andet sted lidt som at tage til grisefest på Mallorca. Men det er helt bestemt en mulighed for at se byen fra et andet perspektiv. Paladser, broer og moskéer tager sig nemlig helt anderledes ud, når de står oplyst mod den mørke vandflade. Selv på en kølig aften er det værd at stå ude et øjeblik på dækket og mærke vinden fra Sortehavet. Det er Istanbul, når det er mest stemningsfuldt. Book en festlig aften (med/uden alkohol og hotel pick-up) Shopping og basarer Når kulden bider, og regnen siler ned ad ruderne, er det oplagt at søge indenfor. Istanbul har et væld af moderne shoppingcentre - eller AVM’er, som tyrkerne kalder dem - hvor du kan bruge en eftermiddag på at gå på opdagelse mellem butikker, caféer og biografer. Og så kan du få ordnet en del af din shopping - og lidt retail-therapy - samtidigt. I vintermånederne er de fleste centre og gader klædt i juletræer, julemænd og lyskæder i lange baner. Selvom man ikke fejrer jul i Tyrkiet, har den sekulære del af befolkningen for længst taget julepynt og traditioner til sig som en del af nytårsfejringen. Det betyder, at du midt i december kan stå i et indkøbscenter i Istanbul og tro, du er til julemarked i Den Gamle By i Aarhus – eller ved skøjtebanen på Kongens Nytorv i København. Er du mere til stemning og historie end til aircondition og kædebutikker, så er Grand Bazaar et oplagt vintermål. Her kan du forsvinde i de overdækkede gyder, hvor der er lunt, og duften af læder og te hænger i luften. Selv hvis du ikke køber noget, er det et sted, der skal opleves. Men pas på - du kan med garanti finde tilsvarende produkter andre steder til en bedre pris. Skulle du alligevel fare vild, er Google Maps på din mobiltelefon så detaljeret, at du nok skal finde ud igen. Har du styr på din mobiltelefon i Tyrkiet? Kunst og gallerier Når vejret viser sig fra sin kølige side, er byens museer og gallerier den perfekte pause. På Istanbul Modern og Istanbul Museum for Painting and Sculpture kan du opleve både samtidskunst og klassiske værker - ofte med en imponerende udsigt over Bosporus som bonus. Derudover dukker der hele tiden nye, større og mindre udstillinger op rundt omkring i byen - især i Karaköy, Beyoğlu og Kadıköy (Gazhane er værd at notere sig). Her kan du finde alt fra installationskunst og fotografi til street art og lokale kunstnere, der eksperimenterer med nye udtryksformer. Det er steder, hvor man virkelig fornemmer, at Istanbuls kulturliv lever - også når regnen falder udenfor. Se andre indlæg om Kunst & Udstillinger (en del med gratis adgang) Workshops og kreative vinteraktiviteter Når vejret holder dig indenfor, kan du stadig opleve noget af det mest karakteristiske ved Istanbul - håndværk, farver og tradition. Flere steder i byen tilbyder mozaik-workshops, hvor du kan skabe dit eget lille kunstværk med glas og sten efter gammel teknik. Uanset om det er mozaiklamper, farvet glas eller et tyrkisk kaffekursus, så er disse workshops både hyggelige, afslappende og en virkelig god måde at lave sit eget souvenir på. Så uanset om det siler ned, blæser eller er super godt vejr, så søg væk fra hotellet og book dig en sådan workshop - det er en oplevelse, du med garanti vil huske. Se udvalget og book en sjov workshop Tyrkisk hamam - varme i vinterkulden Når vinterkulden sætter ind, er der næppe et bedre sted at varme sig end i et klassisk tyrkisk hamam. Sænk skuldrene og hengiv dig til en bade- og massagetradition, der har været en del af det tyrkiske hverdagsliv i århundreder. De historiske bade i byen er smukke bygninger med kupler, marmor og svagt lys, hvor tiden står stille. Men der findes også mindre og mere lokale hamamer, hvor oplevelsen er enklere, billigere og ofte mere autentisk. Book en autentisk hamam-oplevelse Tyrkiske vinter-specialiteter Ingen vinter i Istanbul uden noget varmt i koppen. Når kulden bider, og duften af brændte kastanjer breder sig, er det tid til tre klassiske drikke - Salep, Boza og et glas sıcak şarap. Salep er en tyk, sød mælkedrik lavet på orkidé-rødder og drysset med kanel. Den serveres rygende varm og findes overalt i byen i vintermånederne - fra små gadeboder til konditorier. Den smager lidt som flydende risengrød og varmer helt ind i sjælen. Boza derimod er noget helt andet. En let syrlig, næsten cremet hvededrik, der traditionelt sælges om aftenen af gadesælgere, der kalder “bozaaa” gennem gyderne. Den serveres kold, ofte med et drys kanel og ristede kikærter på toppen. Den bedste boza får du stadig hos Vefa Bozacısı, som har serveret den klassiske drik siden slutningen af 1800-tallet - et sted, hvor tiden og traditionen står stille på den bedst tænkelige måde. Og når mørket falder på, er der sıcak şarap - tyrkisk varm vin med kanel, nelliker og citrus. Du finder den på caféer og barer i vintermånederne, især i Beyoğlu og Kadıköy. Den er mindre sød end gløgg, men mindst lige så hyggelig på en kold aften. Udendørs oplevelser og vintervandringer Selv om vinteren kan være kølig, er der mange dage, hvor vejret indbyder til at gå på opdagelse i byen. Når regnen holder pause, er det oplagt at tage en tur gennem Eminönü og havneområdet, hvor du kan følge duften af ristede kastanjer, se færgerne lægge til og måske tage et glas te med udsigt til Galata-tårnet på den anden side. Derfra kan du fortsætte til Gülhane Park, som ligger fredeligt lige bag Topkapi-paladset. Selv i vintermånederne er der grønt, fuglesang og et strejf af forår i luften. Her i parken finder du den lille byzantinske Gülhane-cisterne, der for få år siden blev istandsat og åbnet for offentligheden som et smukt, gratis museum og galleri. Klart et sted, der bør være på din must see-liste. Det er også i denne park, at du finder Goternes Søjle, rejst engang mellem år 200 og 300 e.Kr. - den ældste fritstående romerske søjle i Istanbul og et af de sidste vidnesbyrd fra det antikke Byzantion. På den asiatiske side er Kadıköy et oplagt sted at bruge en formiddag, eftermiddag eller aften - ja, faktisk hele dagen. Her kan du gå gennem de små gyder med butikker, caféer og gadekunst - eller bare sætte dig med en kaffe og se livet glide forbi. Og vil du have lidt selskab undervejs, kan du altid booke mig til en Walk&Talk, hvor vi sammen går en rute gennem byens kvarterer, mens vi taler om historien, livet som dansker i Istanbul og deler de små detaljer, du ellers ville overse. Book en Walk&Talk Istanbul er lige så smuk i regn som i sol. Faktisk er der noget særligt over byen om vinteren - når lyset er blødere, gaderne mere stille, og duften af te og friskbagt brød hænger i luften. Vinteren giver plads til at se byen i et andet tempo, uden trængsel, men med masser af liv, varme og nærvær. Se mere: Istanbul Gülhane Cisterne: Simpel & imponerende Istanbuls søjler - monumenter fra en tid der svandt De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’ Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa Tyrkisk bad: Sådan går du i hamam Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro En kort fortælling om Kadikoy Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul Istanbuls Genfødte Museum for Maleri og Skulptur Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul

Da den Tyrkiske Republik blev grundlagt 29. oktober 1923, lå Hatay udenfor landets grænser. Området - dengang kendt som Sanjak Alexandretta - var siden Første Verdenskrig administreret af Frankrig som del af mandatområdet Syrien. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Den 2. september 1938 blev området etableret som Staten Hatay - formelt selvstændig, men politisk orienteret mod Ankara. Mindre end et år senere, den 29. juni 1939, stemte et flertal ved en folkeafstemning for at blive en del af Tyrkiet. Beslutningen blev ratificeret i det tyrkiske parlament den 23. juli 1939, hvorefter Hatay officielt blev optaget som tyrkisk provins. Set fra tyrkisk side var sagen dermed afsluttet i sommeren 1939. Fra syrisk side var den ikke. Syrien har aldrig fuldt ud anerkendt folkeafstemningen og betragtede i årtier Hatay som tabt territorium. På syriske kort og i skolebøger optrådte provinsen længe som syrisk, og spørgsmålet var et tilbagevendende stridspunkt i relationen mellem de to lande - især frem til 1990’erne. Det er her, Hatay i dag ofte bliver trukket ind i sammenligninger med Krim og de omstridte områder i Ukraine. Overfladisk kan historierne minde om hinanden: et territorium skifter statstilknytning efter en afstemning, som nabolandet aldrig accepterer. Men forskellene er afgørende. Hatay-processen fandt sted i mellemkrigstiden, uden igangværende krig og inden for Folkeforbundets diplomatiske rammer. Krim-afstemningen i 2014 blev derimod gennemført under militær kontrol og i direkte brud med Ukraines forfatning - og er fortsat et åbent sår i Europas sikkerhedsorden. Netop derfor er området interessant i dag. Ikke som en parallel til nutidens konflikter, men som en kontrast. Der findes ingen politisk bevægelse med reel opbakning, der ønsker at ændre provinsens tilknytning. Spørgsmålet fylder kun lidt i hverdagen og spiller stort set ingen rolle i lokalpolitikken. Provinsen er i dag fuldt integreret i den tyrkiske identitet - ikke som grænseland, men kendt for sin Künefe og sin naturlige plads i republikkens selvforståelse.

Der er en helt særlig nerve over İBB Metrohan lige nu. De rå, nyrestaurerede lokaler i den gamle Art Nouveau-bygning ved Tünel danner rammen om udstillingen "Oda Oda" (Rum til Rum), som er en af mine personlige favoritter i Istanbul. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Det, der gør udstillingen interessant, er fokusset på det autodidaktiske - den rå, selvstændige skabertrang, der opstår, når kunstnere finder deres egne veje. Seks kunstnere har indtaget hver deres rum i bygningen, og de bringer en håndværksmæssig tyngde med sig, som man sjældent ser så gennemført. Det er fascinerende at se, hvordan de forskellige medier spiller op mod de autentiske, afskallede vægge. Du møder alt fra tunge, håndsmidte knive i Damascus-stål, hvor mønstrene i stålet viser en ekstrem præcision, til skulpturer, snit og værker skabt af genbrugsmaterialer. Det er taktilt, ærligt og viser en dedikation til materialerne, uanset om det gælder maleri eller moderne metalarbejde. De seks kunstnere er: Ali Yaycıoğlu Arzu Ertekin Emre Baloğlu Nilüfer Şatana Özlem Başer Pembe Tüzüner Det er imponerende at følge, hvordan İBB Kultur og İBB Miras de seneste 5-6 år har hævet barren og åbnet byens historiske perler for os alle. Metrohan skriver sig ind i en række af stærke steder som Haliç Sanat, Feshane og Gazhane, hvor tyrkiske kunstnere får chancen for at træde direkte ind på en international scene i rammer, der er i absolut verdensklasse - og endda med gratis adgang. Praktisk: Gratis adgang. Frem til 29. marts 2026. Åben kl. 10-18 (lukket mandage). Metrohan, Şahkulu Mah. Erkanı Harp Sok. No: 2 – ved Tünel.

Har du læst mit seneste indlæg om Turkish Odyssey - og hvis ikke, ligger gennemgangen klar på bloggen - ved du, at det her ikke bare er endnu en bog om Tyrkiet, men et opslagsværk, der insisterer på dybde og historisk sammenhæng. Men hvem er egentlig mennesket bag de 3 bind? I det nyeste afsnit af Samtaler fra Istanbul har jeg sat mig ned med forfatteren og guiden Şerif Yenen. Vi har sat os i te-haven i gårdhaven ved Lille Hagia Sophia-moskeen. Her sidder vi med katte og høns ved fødderne, måger over hovederne og togene, der glider forbi i baggrunden. I en tid hvor alt helst skal kondenseres til overskrifter og hurtige formater, står Şerif for noget andet. Langsomhed. Fordybelse. Faglighed. Han har været i felten i 37 år og har guidet alt fra nysgerrige førstegangsrejsende til navne som Oprah Winfrey. Undervejs har han opbygget en indsigt i Tyrkiet, som kun kommer af at gå de samme ruter igen og igen - og blive ved med at stille spørgsmål. Det blev til en samtale om meget mere end bøger: Faglig stolthed - hvad det kræver at formidle historie med integritet i 2026 Anekdoter fra vejen - glimt fra næsten fire årtier som guide Fremtiden - hvordan kærligheden til Tyrkiets kulturarv gives videre Samtalen er på engelsk og kan høres i din foretrukne podcast-app - eller direkte her på siden. Lyt med i din foretrukne podcast-app - eller her nedenfor, hvis du vil forstå manden bag værket - og hvorfor nogle historier ganske enkelt ikke kan fortælles hurtigt.

Projektillustration af stor-moskéen, som er planlagt opført på Kadıköy-havnen ud mod Marmarahavet. Kadıköy havn og promenade er en del af min hverdag - et åbent, sekulært åndehul i en tæt by. Derfor vækker planerne om en stor moské netop her modstand, bekymring og spørgsmål om proportioner, byrum og fremtid. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Kadıköy havn og sahil (promenaden) er ikke et hvilket som helst sted på landkortet. Det er et af de få åbne åndehuller i en megaby, hvor plads i forvejen er en knap ressource. Her lever hverdagen. Færger lægger til og fra, den nostalgiske sporvogn, busser og dolmuş starter og slutter her. Det er her, folk sætter i løb for at nå en køre- eller sejlplan - eller for en stund sætter tempoet lidt ned, inden de forsvinder videre ud i byen. Nogle sætter sig på kanten mod vandet, andre mødes spontant, drikker en kaffe, ser på livet eller bare på udsigten mod Marmarahavet og den historiske halvø. Det er et sted, der fungerer, netop fordi det ikke er programmeret - og fordi det ikke kræver noget af dem, der bruger det. For mig er det en del af hverdagen. Det er et sted, jeg passerer, opholder mig og vender tilbage til, netop fordi det altid har været åbent og tilgængeligt. Men alt dette står til at blive ændret, hvis den nuværende tyrkiske regerings planer om en stor-moské på Kadıköy-havnen gennemføres. Projektet, som første gang blev lanceret i 2015, omfatter en moské med kapacitet til omkring 20.000 mennesker, suppleret af kulturfaciliteter og en parkeringskælder i tre nedadgående etager. Som daglig bruger af området har jeg svært ved at se, hvordan et anlæg i den størrelse kan indpasses her uden at vende op og ned på hverdagen. Kadıköy-havnen er i forvejen presset af trafik, mennesker og infrastruktur - og er ganske enkelt ikke gearet til også at skulle fungere som samlingspunkt for titusindvis af mennesker, op til flere gange om dagen eller ugen. En ofte overset konsekvens er, hvad der rent faktisk forsvinder, hvis projektet realiseres. I dag fungerer området som et af Kadıköys få større parkeringsarealer. Det er hverken kønt eller romantisk, men i en bydel, hvor gaderne allerede er fyldt til bristepunktet, er det en nødvendig del af hverdagslogistikken for beboere, pendlere og handlende. Samtidig er havneområdet et af de steder, hvor byen kan samle sig, når noget skal fejres. Her har der været valgresultater, sportsfejringer, koncerter og spontane folkefester. Området er delt mellem Kadıköy Kommune, IBB og staten, men bruges i praksis af både lokale og besøgende som et fælles byrum. Det er også sådan, jeg selv bruger stedet - som et rum, der bare er der, uden at stille krav. Hvis området okkuperes af en af tidens neo-nationalkonservative gigantiske betonmoskéer, forsvinder ikke bare en parkeringsplads, men også et folkeområde og et grønt åndehul - og dermed også en del af den sekulære identitet, som netop kendetegner Kadıköy. Der er også det, man ser - og det, man mister. Kadıköy-havnen er et af de få steder på denne side af byen, hvor udsigten stadig er åben. Mod Marmarahavet, mod den historiske halvø, mod silhuetten af minareter og kupler i det fjerne. En udsigt, der ikke er bygget op, men som netop fungerer, fordi den er fri. En stor-moské i den planlagte skala vil uundgåeligt ændre den oplevelse. Ikke som et diskret indslag i bybilledet, men som en dominerende bygningskrop, der lukker rummet visuelt og sætter et punktum, hvor der før var luft. Det handler derfor ikke kun om retten til en sekulær hverdag, men om proportioner i den sekulære hverdag og om retten til fortsat at kunne se byen, havet og horisonten fra et fælles sted. Projektet har været omgærdet af modstand siden det første gang blev præsenteret i 2015. Kadıköy Kommune og en lang række organisationer har i årevis forsøgt at få planerne standset gennem klager, indsigelser og retssager. I foråret 2025 førte det til et markant juridisk resultat, da en administrativ domstol i Istanbul annullerede projektet. Dommen byggede blandt andet på ekspertvurderinger, der pegede på manglende trafik- og belastningsanalyser, områdets funktion som offentligt byrum og den i forvejen høje moskékaptacitet i nærområdet. Men afgørelsen fik ikke lov til at leve længe. I slutningen af 2025 blev dommen ophævet af en regional forvaltningsdomstol, og projektet blev dermed igen bragt i spil. Kadıköy Kommune har i januar 2026 appelleret sagen til Danıştay, Tyrkiets højeste administrative domstol, hvor den fortsat afventer behandling. Set udefra, og som beboer i bydelen, er det svært ikke at få indtryk af, at projektet presses igennem ovenfra. Når både domstole, eksperter og lokale myndigheder siger fra, bliver modstanden ikke taget som anledning til dialog, men behandlet som et midlertidigt benspænd, der et eller andet sted bare skal ryddes af vejen. Ud over byrum, udsigt og identitet rejser projektet også et mere grundlæggende spørgsmål om undergrunden. Kadıköy-havnen er anlagt på opfyldt jord. Og som så mange andre i Istanbul lever jeg med bevidstheden om jordskælv som et vilkår. Netop derfor vækker planerne om et massivt byggeri her bekymring. Store betonmasser, dybe udgravninger og en parkeringskælder i flere etager under jorden er ikke neutrale indgreb i denne type undergrund, særligt ikke i et område, der i forvejen er belastet og ligger tæt på aktive forkastninger. Modstanden mod mosképrojektet handler ikke om at fjerne religion fra byen, men om målestok, placering og respekt for det eksisterende byrum. Om at nogle steder allerede fungerer, uden at de behøver at blive defineret, indrammet eller overtaget af én fortælling. Her i Kadıköy er der plads til forskellighed. Det har der altid været. Men forskellighed kræver også balance og rum, der ikke konstant er til forhandling. Spørgsmålet er, om det også får lov til at være sådan fremover.

Theodosius-cisternen er en af Istanbuls ældste byzantinske cisterner og ligger kun få skridt fra Çemberlitaş-søjlen. Lys- og lasershowet, som tidligere var en stor del af oplevelsen, er fjernet. Stedet er stadig smukt - men henvender sig i dag mest til dem, der interesserer sig for byzantinsk arkitektur og historie. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Et stenkast fra Çemberlitaş-søjlen finder du Theodosius-cisternen, også kendt som Şerefiye Sarnıcı - et omkring 1600 år gammelt byzantinsk vandreservoir og en af de ældste cisterner, der kan besøges i dagens Istanbul. Tidligere var cisternen iscenesat med et 360 graders lyd- og lysshow, hvor vægge, søjler og hvælvinger blev brugt som lærred for en grafisk fortælling om vand, tid og byens historie. Det var netop denne kombination af arkitektur og moderne teknologi, der gav stedet sin særlige identitet. Men sådan er det desværre ikke længere. Lysshowet og fortællingen er blevet fjernet. I dag er der kun et par statuer - til gengæld virkelig smukke - både udenfor og inde i cisternen. Da kæresten og jeg genbesøgte stedet for nylig, blot et par uger efter at lysshowet var aflyst, var der stadig fuld billetpris. Samtidig stod mange af stativerne og installationerne fra det tidligere show stadig rundt omkring, hvilket gav oplevelsen et lidt ufærdigt præg. Stedet er stadig smukt. Det er svært andet, når man står mellem 32 søjler under et hvælvet loft 11 meter over hovedet. Men uden fortællingen mangler der noget. Sammenlignet med den gigantiske Basilica Cisterne taber Theodosius-cisternen lidt terræn. Den er mindre, og mystikken er ikke helt den samme - også selv om den historisk set er ældre og mindst lige så interessant. Når det er sagt, er der stadig gode grunde til at kigge forbi. Theodosius-cisternen er sjældent lige så tæt pakket som Basilica Cistern, hvilket gør besøget mere roligt og behageligt. Og hvis du - som jeg - kan nørde lidt med byzantinske cisterner og gammel vandinfrastruktur, så er stedet stadig værd at kigge forbi. Jeg har i øvrigt lavet en 360 graders video fra cisternen, som kan ses i YouTube-appen. Her kan du selv navigere rundt og opleve rummet i dit eget tempo - også nu, hvor lysshowet er væk. Theodosius-cisternen er stadig et magisk sted. Men i sin nuværende form er det først og fremmest arkitekturen og historien, der bærer oplevelsen. OBS: du skal bruge YouTube appen på din Samrtphone for at styre 360° videoen rundt. Videoen er optaget den 17. januar 2026 Sådan så stedet ud i efteråret 2025 ind vej: Køb billetten her Note: bloggen kan modtage en mindre kommission ved køb af billetter eller tjenester via links ibdette indlæg

Foråret i Istanbul er noget særligt. Og hvis du holder af farver, blomster og byrum, der ændrer karakter, er Istanbul Tulipanfestival værd at have med i baghovedet. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I løbet af april dukker tulipanerne op over hele byen. Parker, pladser og grønne områder bliver plantet tæt og systematisk, så store dele af Istanbul i perioder næsten opleves som én sammenhængende udstilling. Det er ikke noget, der foregår ét sted – men noget, der breder sig ud i hverdagen. De mange blomsterbede giver byen et roligere udtryk end normalt, og det er let at bruge et par timer – eller for den sags skyld en hel dag – på at gå rundt, tage billeder eller bare sætte sig på en bænk og følge livet omkring sig. Tulipanen har dybe rødder i Istanbul. Under det Osmanniske Rige blev den dyrket målrettet og forfinet som prydplante, især i 1500- og 1600-tallet, hvor den blev et symbol på status, smag og magt. Perioden kendes som Tulipanperioden og har sat tydelige spor i osmannisk kunst, arkitektur og ornamentik. Via det osmanniske hof fandt tulipanen vej til Europa. I 1500-tallet blev løg og frø sendt videre gennem diplomatiske forbindelser – blandt andet til Centraleuropa og senere til Nederlandene – hvor blomsten gradvist fik sit eget liv og ry. Det er først dér, forbindelsen mellem tulipanen og Holland for alvor opstår. Er du i Istanbul i april, er Emirgan Park og Gülhane Park oplagte steder at starte. Det er typisk her, de største tulipan-opsætninger findes, og hvor kommunen samler de mest markante udstillinger. Samtidig vil du opleve, at vejsider, rundkørsler og mindre grønne områder over hele byen også bliver brugt aktivt i april. Tulipanfestivalen finder sted hvert år i april, men de præcise uger kan variere en smule fra år til år, afhængigt af vejret. Emirgan Korusu ( google map ) Yıldız Parkı ( google map ) Gülhane Parkı ( google map )