top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

5 nyttige Istanbul rejsetips

Istanbul er en magisk by, og jeg kan kun forestille mig hvor meget du glæder dig til at se eller gense denne enorme by. Her har jeg samlet 5 tips for dig der planlægger et besøg til byen som vikingerne kaldte for Miklagaard – Den Store By

Konsulatets telefonnummer Jeg vil klart anbefale at du skriver telefonnummeret og adressen på det danske konsulat i Istanbul ned på en post-it og stikker den på din sidste side i dit pas. Forhåbentligt får du ikke brug for det, men skulle uheldet være ude og du har brug fra assistance så har du det på det rene. Du kan finde konsulatets information her på bloggen i den venstre kolonne. Sundhedsforsikring Uanset om det er pandemi-tid eller ej, skal du være OBS på at din sundhedsforsikring er gældende. Hverken det gule eller det blå sundhedskort er gyldigt i Tyrkiet. Du kan kontakt edin bank, eller der hvor du har dine øvrige forsikringer – og så er der selvfølgeligt de specialiserede rejseforsikringsselskaber. I Istanbul er der et hav af privathospitaler med fantastisk service og mulighed for hjælp på flere sprog, men disse kan også lynhurtigt koste kassen. Derfor, sørg for at have en forsikring i orden! (Rejser du i corona-tid, bør du sikre dig at din rejsesundhedsforsikring er gældende for Tyrkiet, der i skrivende stund er kategoriseret som ‘unødig rejse frarådes’ af det danske Udenrigsministerium).

Planlæg oplevelser – med måde En god idé er at planlægge hvad du gerne vil se og opleve og pakke dem så du ikke skal bruger flere timer i transport på kryds og tværs af denne millionby. For eksempel kunne en tur på krydderbasaren og Tahtakale markedet slå sammen til samme dag – muligvis med et kig i Den Store Basar. Hvor museerne på Sultan Ahmet (Blå Moske, Topkapi Palads, Hagia Sophia) alle kan tage flere timer at opleve, men ligger sådan ved siden af hinanden. Men planlæg nu med måde, gør plads til det impulsive – for Istanbul er en by der i stor grad drives af impulsivitet.

Penge Det er ikke sådan lige at sige hvor det er bedst at veksle penge – derhjemme eller her i Tyrkiet. Jeg vil dog til enhver tid anbefale at du nøjes med at bruge dit betalingskort (Visa/Mastercard) – om det er den ultimative bedste kurs, det ved jeg ikke nok om, men det er den sikreste måde at handle. Du skal dog være opmærksom på, at mange basarer og markeder kun opererer med kontanter. Derfor er mit råd, at du laver en aftale med din kortudsteder om gebyrer for brug af dine kort i udlandet, herunder hæveautomater. Sørg også for at have et par forskelige kort med dig og efterlad et af dem i sikkerhed på dit hotelværelse, skulle du tabe et kort, glemme pin-koden og kortet sluges af maskinerne, ja så har du jo det ekstra kort. Du skal være opmærksom på, at priserne i Tyrkiet er i Tyrkiske Lira (TL) og at bl.a. taxichauffører nok vil forsøge at kræve Euro eller Dollar – men den går ikke.

Bileleje eller ej Ærlig talt så er det en dum ide at leje en bil, hvis du ikke regner med at skulle ud til yderkanterne af Istanbul. Ud over at trafikken i Istanbul er fuldstændig gal i hovedet og trafikregler synes kun at overholdes når de er til den enkelte bilists fordel, så er der tonsvis af bilkøer hele dagen i Istanbul samt problemer med at finde parkering. Jeg har skrevet et indlæg om transport i Istanbul som jeg vil anbefale dig at læse: her

Har du et tip du gerne vil dele, så må du meget gerne skrive det nedenfor i kommentarfeltet.

#checkliste #Istanbul

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page