Forleden besøgte jeg Cat Museum Istanbul – et sted, der, ud over navnet, har en ret ambitiøs mission: at huse verdens største samling af kattekunst. Og hvor skulle et sådant museum ellers ligge end i Istanbul – kattenes by? 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation      - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data  - Museet er ikke verdens største (de fortæller, at en større facilitet er under renovering), men både kunsten, designet – og ikke mindst kattene – gør besøget til en virkelig nuttet og charmerende oplevelse. Cat Museum Istanbul har desuden forpligtet sig til at donere 50 % af salget af deres merchandise til støtte for gadens dyr gennem initiativet Goodcrowd. Alt i alt var besøget en sand fornøjelse for både smilebåndet og sjælen – og for katteelskere er det et lille paradis og et MUST SEE. Der findes i øvrigt også et andet kattemuseum i bydelen Beşiktaş, som efter sigende fokuserer mere på kattelegetøj. Der har jeg dog endnu ikke været – men rygtet lover et hyggeligt besøg. 📍 Cat Museum Istanbul ligger et stenkast fra Galatatårnet – og der er gratis adgang. Adresse: Cat Museum Istanbul, Şahkulu, Serdar-ı Ekrem Cd. No:5/A, 34425 Beyoğlu/İstanbul

Et af Istanbuls mest karakteristiske bygningsværker – Fener Græske Gymnasium, bedre kendt som “Den Røde Skole” – står over for en usikker fremtid. Tyrkiets undervisningsministerium (MEB) har givet skolen besked på at rømme bygningen inden for 90 dage, fordi den ikke lever op til nutidens krav til jordskælvssikkerhed. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data  - Skolen blev grundlagt i 1454, kort efter Konstantinopels fald, og har i mere end fem århundreder været et centralt samlingspunkt for byens græske mindretal. Den nuværende bygning, opført i 1881, ligger højt på bakketoppen i Fener og er let genkendelig på sine røde mursten og det kuplede tårn, der rager op som et vartegn over Det Gyldne Horn. I de senere år har skolen kæmpet for at overleve på grund af det meget lave elevtal – i nogle år så få, at der slet ikke har været nye optag. Nu står den ovenikøbet over for et nyt krav: bygningen skal forstærkes, så den lever op til nutidens standard for jordskælvssikkerhed. Ifølge rektor Dimitri Zotos vil det kræve omkring 10 millioner euro, men så store midler har skolen ikke. Derfor leder man nu efter midlertidige lokaler, så undervisningen kan fortsætte – i det mindste for nu. Selvom påbuddet officielt begrundes med sikkerhed, kan man ikke lade være med at undre sig over timingen. Skolen ligger på en af de mest eftertragtede adresser i Fener, og mange frygter, at bygningen – hvis den først tømmes – ikke vender tilbage til sit oprindelige formål. Skulle det ske, vil endnu et lille stykke af Istanbuls græsk-ortodokse historie forsvinde fra byens levende landskab. (Kilder: Agos, Bianet, OdaTV, Solcu Gazete)

Der ligger et tårn derude i Bosporusstrædet – sådan lidt ensomt, midt i vandet mellem Üsküdar og den historiske halvø, det gamle Konstantinopel - det gamle Byzans. Et tårn, der i mere end tusind år har været både fyrtårn, fæstning, karantænestation og kærlighedssymbol. Se en video fra vores tur ud til tårnet nederst på siden . 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Adgangsbillet til Maiden's Tower - * I dag kaldes det Kız Kulesi – Maiden’s Tower (Jomfrutårnet) – og selv hvis du blot har tilbragt én dag i Istanbul, har du sikkert lagt mærke til det: det lille tårn på den lille ø, som både solopgangen og solnedgangen synes at danse omkring. Maiden’s Tower står på et klippeskær få hundrede meter fra Üsküdars kyst, og dets historie rækker langt tilbage. De tidligste kilder omtaler et tårn her allerede i 400-tallet f.Kr., da en athensk general anlagde et lille fort for at kontrollere skibstrafikken gennem Bosporus. Senere, under byzantinerne, blev der opført et egentligt tårn, og i den osmanniske tid fik stedet sin karakteristiske form og kuppel. Omkring 1829 blev tårnet anvendt som karantænestation under et kolera- og pestudbrud i Istanbul. Før da havde tårnet i århundreder fungeret som signal- og fyrtårn og senere som militært observatorium. Efter en omfattende – og til tider kontroversiel – restaurering genåbnede Maiden’s Tower i 2023 og kan i dag besøges med båd fra både Karaköy og Üsküdar (Salacak). Legenderne om tårnet Men det er ikke kun sten og historie, der omgiver Maiden’s Tower – det er også fortællinger. Den mest kendte handler om en kejser og hans datter. Ifølge legenden fik kejseren spået, at hans elskede datter ville dø af et slangebid på sin 18-års fødselsdag. For at beskytte hende lod han bygge et tårn midt i vandet – langt væk fra alle slanger. Da dagen nærmede sig, bragte kejseren en kurv fyldt med lækre frugter som gave til sin datter. Men skjult mellem frugterne lå en lille slange. Da prinsessen rakte hånden frem for at tage et stykke frugt fra kurven, hvæsede slangen og bed hende – og hun døde i sin fars arme, mens han fortvivlet så spådommen gå i opfyldelse. Derfor kaldes stedet i dag Kız Kulesi – Jomfrutårnet – et navn, der peger på uskyld, isolation og tragisk skønhed. Og selvom historikere peger på, at den oprindelige Hero and Leander-fortælling egentlig hører hjemme ved Dardanellerne, har Istanbulerne for længst gjort den til deres egen. I den lokale version fortælles historien om kærligheden mellem præstinden Hero og den unge Leander, som svømmede over Bosporus hver nat for at møde hende. Da stormen en nat slukkede hendes lampe, mistede han orienteringen og druknede. I sin sorg kastede Hero sig i døden – og tårnet blev et symbol på kærlighed og tab. Legenden har overlevet tidens gang, og måske er det netop derfor, stedet stadig vækker noget i os. For der, hvor vandet møder byen, står Maiden’s Tower stadig – midt mellem antikkens myter, romantiske fortællinger og det moderne Istanbul. I dag er tårnet et lille udsigtspunkt og oplevelsessted. Du kan gå rundt på øen og se murene tæt på, mens du kigger ud over Bosporus og byens to kontinenter. Der er liv omkring dig – turister, færger og lyden af bølger mod klippeskæret – men alligevel føles det som om tiden står stille. Noget ved stedet får én til at trække vejret lidt dybere. Tårnet har set det meste – storme, jordskælv, imperier – og alligevel står det her, midt i strømmen. Et sted, der ikke kræver store ord. Bare et øjeblik af ro og magi midt i Bosporus. Når du besøger Maiden’s Tower i dag, er oplevelsen en helhed: selve øen, tårnets arkitektur og den særlige stemning midt i Bosporus. Der er ingen restaurant, men en lille café, hvor du kan få kaffe, te og kage – og købe den eksklusive “Maiden’s Tower”-chokolade, som angiveligt kun sælges her. Et perfekt lille minde om et sted, hvor legender og virkelighed mødes. ⸻ 📍Praktisk info Færger sejler til Maiden’s Tower fra Üsküdar Salacak og Karaköy (kortet viser fra Karaköy). Åbent alle ugens dage (med vejrforbehold). 👉 Køb adgangsbilletten ONLINE til en fordelagtig pris - OBS, du skal udover billetten købe en færgetransport billet til tårnet. Den køber du i en lille hvid billetboks ved siden af færgen i Karaköy (se kortet). Jeg tør ikke lægge hovedet på bloggen, men har hørt, at færgebilletten koster 120TL *Hvis du køber billetter via links i dette indlæg, modtager bloggen her en lille kommission. DVS at du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra!

Der er steder i Istanbul, hvor tiden ikke bare føles gammel – men nærværende. Ét af dem ligger i Karaköy, neden for Galata-tårnet, lige over for Arap Camii. Bag en diskret dør med navnet Ceneviz Sanat fører en lille trappe ned i et rum, hvor du øjeblikkeligt får fornemmelsen af at træde ind i noget ældgammelt. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Jeg var selv forbi stedet for nylig i forbindelse med en udstilling – og blev fuldstændig blæst væk. Ikke så meget af kunsten, men af rummet. De halvkølige stenmure og de buede hvælvinger bæres af søjler, der ved første øjekast virker helt almindelige – men ser man nærmere, har de korintiske kapitæler foroven og forneden. Et usædvanligt syn, som rejser spørgsmålet, om søjlerne måske er genbrugte elementer fra en ældre, byzantinsk struktur. Mange tror da også, at de står nede i en lille byzantinsk cisterne – den tanke havde jeg selv. Flere arkitekturhistorikere og lokale forskere har påpeget stedets ligheder med cisterner fra 1200- og 1300-tallet, altså de sidste århundreder før Konstantinopels fald. Det er derfor sandsynligt, at strukturen enten var en del af en cisterne – eller blev bygget oven på et endnu ældre fundament. Da området i samme periode – og særligt efter midten af 1200-tallet – blev overtaget af genovesiske handelsfolk, kan dele af anlægget være blevet genbrugt eller tilpasset deres behov. En række bygninger i nabolaget – herunder denne – blev siden forbundet med Genovas tilstedeværelse. Nogle lokale kilder omtaler stedet som Ceneviz Mahkeme Binası (den genovesiske domstol) – men det er næppe en officiel betegnelse, snarere en eftertidens tolkning. Som så mange andre bygninger i Istanbul har også dette rum sandsynligvis skiftet funktion flere gange – måske begyndte det som en cisterne, blev siden brugt som lager, og senere som værksted eller depot. I dag fungerer stedet som et kunst- og kulturhus, hvor musik, teater og kunst fylder de gamle hvælvinger med liv.

Balık ekmek og drikken şalgam får Istanbul-borgerne op ad stolene og ned på havnefronten i bydelen Eminönü, hvor denne street food-favorit er særdeles populær. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️         Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Book en street-food byvandring med mad & drikke med en lokal guide Den enkle, men for mange ualmindeligt velsmagende sandwich betyder bogstaveligt talt “fiskebrød” – og er på sin vis et perfekt billede på Istanbuls ånd: frisk, enkel og fuld af liv. Duften – eller hørmen, om man vil – af fisk, der grilles over trækul, blander sig med den salte havluft, mens man zigzagger sig gennem menneskemængden ved havnefronten i Eminönü, langs Det Gyldne Horn. Balık ekmek er i bund og grund bare et stykke hvidt brød (typisk franskbrød uden birkes) fyldt med en upaneret, grillet fiskefilet – oftest makrel – toppet med skiver af tomat, lidt løg, frisk persille og et dryp citronsaft. Det er ikke mange restauranter, der har balık ekmek på menukortet, men mange meyhaner (traditionelle tyrkiske restauranter) og pubs kan sikkert trylle en frem, hvis du spørger. De bedste versioner finder du dog stadig i de små gadeboder langs Det Gyldne Horn og Bosporusstrædet. De mest populære steder er i Eminönü og ved Karaköy Historiske Fiskemarked (Karaköy Tarihi Balık Pazarı) – på hver sin side af Galatabroen, hvor duften af hav og kul næsten er en del af oplevelsen. Book en street-food byvandring med mad & drikke  med en lokal guide Find vej:

Fra den 7. oktober 2025 gælder der nye regler for, hvor meget bagage man må tage med i metroen i Istanbul. Det offentliggjorde Metro İstanbul – der drives af Istanbuls bystyre (İBB) – i en meddelelse tidligere på ugen. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Kom Fra Istanbuls Lufthavne til Centrum Fremover bliver det forbudt at medbringe kufferter, der vejer over 30 kilo eller har dimensioner på mere end 120 × 60 × 50 centimeter. Ifølge Metro İstanbul sker ændringen af hensyn til passagerkomfort og sikkerhed – både i togene og på stationerne. Rejsende må tage én stor kuffert med sig. Forsøger man at medbringe flere, vil der fremover blive opkrævet et ekstra gebyr. Ændringen kan især få betydning for rejsende til og fra Istanbuls lufthavne, hvor mange passagerer traditionelt medbringer store eller tunge kufferter. De nye regler føjer sig til en række tiltag, der skal skabe bedre plads og mere ordnede forhold i den i forvejen travle metro. Ifølge selskabet vil kontrollen ske stikprøvevis, og personale får fremover ret til at afvise passagerer, hvis bagagen overskrider grænserne. 👉 Fakta: Sådan siger reglerne Kufferter over 30 kilo er ikke tilladt. Maksimale mål: 120 × 60 × 50 cm. Der må medbringes én stor kuffert pr. passager. For ekstra kufferter opkræves et tillægsgebyr. Reglerne gælder fra 7. oktober 2025.

De tyrkiske myndigheder har aflyst den ellers stort anlagte Robbie Williams-koncert i Istanbul den 7. oktober. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Ifølge enkelte regeringsvenlige medier og profiler på sociale medier skyldes aflysningen beskyldninger mod Let Me Entertain You -stjernen om ‘zionisme’ – en påstand, som dog ikke er dokumenteret som årsag til aflysningen – mens enkelte britiske tabloidaviser bruger vendinger som ‘terrorfrygt’. Andre kilder henviser til den tyrkiske regerings udskamning og anholdelser af kunstnere med seksuelt udtryk på scenen i den seneste tid som værende den direkte årsag. Williams har selv på Instagram udtrykt skuffelse over aflysningen, hvor han dog også taler om vigtigheden af sikkerhed. Allerede købte billetter refunderes.

Planlægger du en ferieoplevelse i Istanbul eller et andet sted i Tyrkiet i 2026, er det klogt at kende årets fridage. De påvirker priser, trafik og tempo – især omkring de religiøse højtider. Hvert år laver jeg en opdateret kalender, og 2026 er ingen undtagelse. Her får du mit overblik – i den kvalitet, du kender fra mitistanbul.dk. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Alt hvad du skal vide om: at holde ferie i Ramadanen - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul Ramadan-ferien 2026 begynder over frokosttid den 17. februar og slutter 18. marts. I Sultanahmet, Taksim og Kadıköy holder caféer og restauranter mere eller mindre åbent som normalt, mens dagene i mere lokale kvarterer kan være roligere. Vis lidt hensyn i dagtimerne – og oplev til gengæld den livlige stemning ved iftar om aftenen. Efter Ramadan følger Ramazan Bayramı (Eid al-Fitr): 20.–22. marts (Arife 19. marts = halv fridag). Her rejser mange til familien, og både hoteller og transport bliver hurtigt udsolgt. Det samme gælder Kurban Bayramı (Eid al-Adha): 27.–30. maj (Arife 26. maj). Vil du undgå trængsel og høje priser, så læg turen før eller efter – ellers book i god tid. De sekulære fridage giver færre praktiske udfordringer, men kan betyde parader og afspærringer: 23. april (Børnenes dag), 1. maj (Arbejdernes dag), 19. maj (Atatürks ungdomsdag), 15. juli (Demokrati- og enhedsdag), 30. august (Sejrens dag) og 29. oktober (Republikdag; Arife 28. oktober). Attraktioner er som regel åbne, men tjek tiderne dagen før. Skoleferier i Tyrkiet kan også få betydning for din rejse. I 2026 holder eleverne vinterferie fra 19.–30. januar, forårsferie 16.–20. marts og sommerferie fra ca. 26. juni til starten af september. Der er desuden en kort efterårsferie fra den 0.–14. november 2025. Læg især mærke til forårsferien, som falder lige op til Ramazan Bayramı – her bliver både hoteller, busser og fly ekstra fyldte. Skoleferier i Tyrkiet er mere flydende end i Danmark. I Tyrkiet har de fleste privatskoler deres helt egen ferieplanlægning - der kan afvige fra undervisningsministeriets. Internationale skoler har ofte enten en længere Eid al-Fitr eller en lang juleferie. Dette kommer an på den internationale skoles profil. Kort sagt: Under Bayram rejser millioner af mennesker på kryds og tværs gennem landet – priserne stiger, og tempoet falder mens trafikken på landets motorveje intensiveres yderligere. Vil du undgå mylderet? Rejs før eller efter. Vil du der i mod opleve det hele? Så sæt dig til bords i Istanbul under iftar og mærk stemningen, når hele byen deler måltidet. Og husk: de fleste museer holder åbent, men ofte med kortere åbningstid. Indlægget er baseret på indsamlet information fra de tyrkiske indenrigs-, undervisnings- og turismeministerier. Indlægget her er udgivet af mitistanbul.dk Alle rettigheder forbeholdes.

Krydderibasaren (Egyptiske Basar) i Istanbul fra 1660. Historisk L-formet bygning spækket med dufte, krydderier, lokum handlende og turister og en "forbandet juvel". Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Nede ved Det Gyldne Horn – på Eminönü-siden af Galatabroen – vækkes sanserne til live, og historien fortæller nærmest sig selv. Ikke med ord, men med dufte, smage, lyde og farver. Velkommen til Krydderibasaren i Istanbul, også kendt som Den Egyptiske Basar (Mısır Çarşısı). Og indrømmet: Med sådan en indledning burde jeg måske søge job hos Istanbul Turistråd, haha. Men helt ærligt – det her sted er ikke bare et marked. Det er en tidsmaskine og en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Ja, mange af varerne minder om dem fra Grand Bazaar, men Krydderibasaren er langt mere overskuelig, lettere at finde rundt i – og måske endda en anelse billigere. Basaren blev opført i 1660’erne som en del af Yeni Cami-komplekset (Den Nye Moské). Indtægterne fra handlen gik til at finansiere moskéens drift og velgørende aktiviteter. Navnet “Den Egyptiske Basar” skyldes, at mange af varerne i sin tid kom fra Egypten, som dengang var en provins i det osmanniske rige. Forestil dig krydderier, urter, tekstiler og luksusvarer, der sejlede op ad Nilen, videre over Middelhavet og til sidst endte her i Istanbul. Selve bygningen er et smukt eksempel på klassisk osmannisk arkitektur. Den er opført i en L-form, som omfavner et indre gårdrum, hvor handlende og besøgende i århundreder har mødtes for at bede, handle og udveksle nyheder. Allerede ved indgangen mødes du af en eksplosion af farver, dufte og lyde. Boderne bugner med krydderier i alle nuancer: safran, sumak, spidskommen, paprika, kardemomme – og meget mere. Luften er tyk af dufte, stemmer og lokkende råb fra de handlende. En tur genne basaren en fredag i september 2025 Men Krydderibasaren er mere end bare et krydderimarked. Her finder du også: Tyrkisk Lokum (Turkish Delight): Disse søde, geleagtige godbidder i alle tænkelige smagsvarianter er en perfekt souvenir eller en lille luksus til dig selv. Tørret frugt og nødder: Fra saftige dadler til sprøde pistacienødder, her er noget for enhver smag. Te og kaffe: Prøv den traditionelle tyrkiske te eller kaffe, eller find din nye yndlingsblanding blandt de mange eksotiske varianter. Tekstiler, keramik og souvenirs: Find farverige tørklæder, håndmalede skåle, og andre unikke minder fra din rejse. Bedetorvet Midt inde i bygningen, hvor basarens 'L-form' har sit knæk, ligger bedetorvet. Indtil for cirka 80-90 år siden, samledes de handlende har for at bede sammen. I dag er det 'bare' et hjørne midt i basaren, men gør dig selv en tjeneste: Stop op! Kig op - og se den flotte minbar (prædikestol). Fun facts og fortællinger Hvorfor L-form? Basarens form siges at symbolisere det arabiske bogstav Mim, der står for Muhammed, profeten i islam. Hemmeligheder under jorden: Ifølge rygter findes der underjordiske gange, som engang blev brugt til at transportere varer – eller til at flygte i urolige tider. Den forbandede juvel: En legende fortæller om en juvel solgt her, der bragte ulykke til alle sine ejere. Juvelen forsvandt, men myten lever videre. Hattemageren med de otte koner: Ved den østlige ende lå en berømt hattebutik, ejet af en mand, der ifølge historierne havde hele otte koner. Butikken er væk i dag, men fortællingen lever stadig blandt de lokale. Find vej: Bydel: Eminönü. Overfor Galatabroen. Sporvogn/færge/busstop: Eminönü. Marmaray Station: Sirkeci

Fra mit hjem i Kadıköy på Istanbuls asiatiske side, er der blot få minutters gang til færgen. Hver morgen er det begyndelsen på en lille overgangsrite: ud ad døren, gennem kvarterets små gader ned ad bakken, og så stige ombord på en af byens mange færger. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - På dækket følger jeg lyset over Bosporus. Nogle morgener ligger vandet blankt og fredeligt, andre gange er himlen dramatisk, med skyer der driver lavt og vinden, der rusker i byens konturer. Jeg har sejlet gennem tåge, sne, hagl og hedebølger – og hver gang viser Istanbul sig på ny. Efter overfarten venter mit kontor på universitetet blot få skridt fra kajen. En sjælden luksus i en metropol, hvor mange ellers tilbringer timer i trafik. For mig er vejen til arbejde en påmindelse om byens puls: mågeskrig over vandet, duften af nybrygget vapur-kaffe, motorens faste brummen og menneskemængden, der bevæger sig målrettet gennem dagen. Nogle morgener tager jeg kameraet frem og filmer et glimt af overfarten – små “Morgenhilsner fra Bosporusstrædet”. Dem kan du se på min YouTube-kanal, hvor du også kan abonnere gratis og følge med, når byen endnu engang skifter ansigt i morgengryet. Se videoerne på YouTube Det er en stille gave i en ellers larmende by – at begynde dagen midt på strædet, mellem to kontinenter, mens solen rejser sig over Istanbul. God morgen. Martin

Fra den 27. september til 12. oktober 2025 forvandles Istanbul endnu en gang til et levende galleri, når 212 Photography Istanbul åbner dørene til sin ottende udgave. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Kunst: 18. Istanbul Biennale åbner 20. september – Den trebenede kat (fotoet øverst, er et stillbillede fra videoen nederst i indlægget) 212 Photography Istanbul er ikke bundet af ét tema, men insisterer på at udforske fotografiet i alle dets former – fra klassiske portrætter til eksperimenterende installationer, hvor billeder smelter sammen med video, performance og arkitektur. Blandt de internationale hovednavne finder vi Steve McCurry, kendt for sine ikoniske fotografier, Erwin Olaf, der undersøger skønhed og stilhed i sit billedsprog, og Frank Ockenfels, som med blandt andet sine Bowie-portrætter udfordrer vores blik på identitet. Også Christopher Herwig og hans legendariske Soviet Bus Stops samt surrealisten Erik Johansson er på plakaten. Samtidig markerer en række unge tyrkiske fotografer og billedkunstnere sig med nye værker, der undersøger alt fra hverdagsliv og identitet til landskaber set gennem friske blikke. En af festivalens store styrker er de mange udstillingssteder, som strækker sig over hele byen. I Karaköy fungerer 212 Studio som festivalens nervecenter, men rundt om i Istanbul foldes kunsten ud i rum, der i sig selv er historier værd. Et af de mest særegne steder ligger i Küçük Mustafa Paşa Hamam . Den blev opført i 1477 af viziren Küçük Mustafa Paşa og ligger i Cibali/Ayakapı-kvarteret, kun få skridt fra havmuren mod Det Gyldne Horn (overfor Gül-moskeen). Efter at have stået forladt og forfaldet i flere årtier blev den i 2010’erne gennemrestaureret og genåbnede som kulturhus. I dag bruges stedet til udstillinger og koncerter, og under festivalen bliver de kuplede rum og marmorsale til en dramatisk ramme for samtidsfotografi. På den asiatiske side er Yeldeğirmeni Sanat i Kadıköy et andet højdepunkt. Bygningen blev opført i 1895 som Notre Dame du Rosaire-kirke, der også rummede kloster- og skolefunktioner. Efter at have stået ubenyttet i mange år blev den restaureret af Kadıköy Kommune og genåbnede i 2014 som kultur- og kunsthus. Den tidligere kirkesal med sit høje loft og murstensvægge giver en helt særlig atmosfære, hvor moderne kunstværker – i år bl.a. Erik Johanssons surrealistiske Between the Shadows – spiller op imod stedets sakrale fortid. Dertil kommer andre markante steder: Tophane-i Amire Kulturcenter, hvor Steve McCurry-udstillingen vises, den smukke St. Benoît-kirken, Gazhane Museum, Institut Français, Yapı Kredi bomontiada, Feriköy Latin Katolik Kirkegård og İstiklal Kunstgalleriet. Mange af adresserne er samlet på festivalens officielle hjemmeside, hvor man også finder kort og praktiske oplysninger. Hvad angår entré, er 212 Photography Istanbul en blanding af både gratis og ikke-gratis udstillinger. En almindelig festivalbillet (som kan købes via Biletix eller direkte på festivalens hjemmeside) giver adgang til otte forskellige venues, men gælder ikke til Steve McCurry-udstillingen, der kræver særskilt billet. Samtidig tilbyder festivalen en række “Free Exhibitions”, som er helt gratis at besøge – heriblandt i St. Benoît-kirken, på Feriköy Latin Katolik Kirkegård, i Gazhane Museum, hos Institut Français, i Taksim Art samt i İstiklal Kunstgalleriet. 📌 Praktisk info Hvornår: 27. september – 12. oktober 2025 Billetter: Festivalbillet (8 venues, ikke Steve McCurry). Separat billet kræves til Steve McCurry-udstillingen. 👉 Køb via festivalens hjemmeside eller Biletix *OBS, Biletix kan være lidt vanskelig at danse med. Webudgaven har, modsat mobil-appen, en engelsk udgave - der kan lette billetbestillingen. Gratis udstillinger (“Free Exhibitions”): • St. Benoît-kirken (Humans & Borders) • Feriköy Latin Katolik Kirkegård (Memento) • Gazhane Museum (Frank Ockenfels 3) • Institut Français (Alice Pallot – Algues Maudites) • Taksim Art (Christopher Herwig – Soviet Bus Stops) • İstiklal Kunstgalleri (Close To The Surface)

På bakkeskråningen fra Fatih moskeen ned mod Det Gyldne Horn, i kvarteret Ayakapı i Fatih, ligger Gül Camii – Rosenmoskeen. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Liste: Spændende moskeer i Istanbul Bygningen stammer fra den byzantinske middelalder, sandsynligvis fra 1000- eller 1100-tallet, og er opført i den klassiske kors-i-kvadrat-plan med kuppel og tre apsider. Arkitektonisk minder den om samtidige kirker i Konstantinopel, men spørgsmålet er, hvilken kirke den egentlig var. To teorier dominerer. Den ene ser bygningen som Hagia Theodosia, viet til den hellige Theodosia af Konstantinopel, en nonne og martyr fra 700-tallet. Under kejser Leo III’s ikonoklasme forsvarede hun et Kristus-ikon ved Chalké-porten, men blev arresteret, tortureret og dræbt. Hendes mod gjorde hende til en populær helgeninde, og kirken ved Det Gyldne Horn blev et vigtigt centrum for hendes kult. Den anden teori peger på Kristus Euergetes-klosteret, som lå i samme område, men som kun er sparsomt belyst i kilderne. Hvis bygningen virkelig var Hagia Theodosia, blev den i århundreder fyldt af pilgrimme, der søgte helgenindens forbøn. Netop denne forbindelse har givet Rosenmoskeen sin stærke plads i byens legender. En fortælling lyder, at da osmannerne indtog Konstantinopel i maj 1453, stod kirken pyntet med roser til ære for helgenen. Da soldaterne trængte så ind i kirken, lå blomsterne stadig friske på alteret, og heraf skal navnet Gül – rose – stamme. Historikerne ved, at selve konverteringen først fandt sted nogle årtier senere, omkring 1490. Bygningen fik et mihrab og en minaret, og efter jordskælvet i 1509 blev taget genopført. Senere ændringer tilskrives Mimar Sinan, og i 1800-tallet blev en sultanloge tilføjet. En alternativ forklaring på navnet knytter sig til den muslimske veli, Gül Baba – “rosens fader” – som ifølge overleveringer skulle være begravet i moskeens sydøstlige hjørne. I dag fungerer bygningen som aktiv moské. Dens indre bærer stadig præg af den byzantinske korsplan, selvom de osmanniske ombygninger dominerer. Rosemoskeen står i dag som et stilfærdigt, men stærkt vidnesbyrd om Istanbuls dobbelte arv. De byzantinske kirkemalerier er malet over og erstattet af nogle mere simple mønstre i loftet og på væggene. Stedet er gammelt og som du kan se i videon, trænger det til en kærlig hånd.

Hvis du har sat fod i Tyrkiet, har du næppe undgået at lægge mærke til det: flaget. Det hænger fra altaner, vajer på både små fiskerbåde og gigantiske skibe, blafrer over stadioner, caféer og motorveje. Man får næsten fornemmelsen af, at der er flere flag end lygtepæle i landet. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Og det er ikke tilfældigt. For tyrkerne er deres røde flag med måne og stjerne ikke bare pynt – det er hjertet, sjælen og blodet fra landets historie. Mange tror, at tyrkernes flag er et moderne symbol. Men nej, det er faktisk en arv fra Osmannerriget. Allerede i 1800-tallet førte osmannerne et rødt flag med halvmåne og stjerne. Dengang var det først og fremmest et kejserligt banner, der viste sultanens magt og kalifatets autoritet. Sjovt nok kunne stjernen både have fem eller otte takker – standardisering var ikke deres stærke side. Da Atatürk og republikken kom til i 1923, beholdt man flaget, men gav det et nyt hjerte. I 1936 blev proportionerne fastsat ned til mindste millimeter: præcis radius på halvmånen, præcis placering af stjernen, præcis alt. Fra at have været sultanens banner blev det nu folkets flag – med blodrød baggrund for de faldne i uafhængighedskrigen og en funklende stjerne som symbol på fremtiden. Når flaget bliver næsten helligt Her er vi ved det fascinerende (og lidt pudsige) punkt: flaget behandles i Tyrkiet som noget nær helligt. Det må ikke røre jorden, det må ikke bruges som dug, og man kan faktisk blive straffet, hvis man fornærmer det. Som besøgende opdager man hurtigt, at flaget altid dukker op i de store øjeblikke: på nationaldage, til sportssejre, men også efter tragedier som jordskælv eller terrorangreb. Pludselig hænger det fra hver eneste altan – som et tavst fælles sprog for sorg, stolthed og sammenhold. Og det tyrkiske flag er vævet ind af en lang liste af regler. Her er et par af de, måske for os danskere, mest i øjnefaldende: Ingen reklamer, tak! Det tyrkiske flag må ikke bruges i reklamer eller på produkter. Glem alt om øl med flag på etiketten eller servietter med Dannebrog. Halv stang kræver tilladelse. I Danmark markerer vi dødsfald og tragedier med halvt flag. I Tyrkiet må du ikke bare gøre det selv – det er noget staten beslutter - for sæelige dage eller begivenheder. Millimeter-præcision. Selv halvmånen og stjernens placering er nøje beskrevet i loven. Trykker du en “forkert” version, er det ikke bare kikset – det kan vække vrede. Og så er der de store flag. De rigtig store af slagsen: Çamlıca, Istanbul – her rejser en 111 meter høj mast sig med et flag på omkring 1.000 m². Man kan se det langt ude fra Bosporus. Edirnekapı Martyrenes gravplads, Istanbul – her står en 115 meter høj mast, og flaget måler hele 1.453 m². Tallet er ikke tilfældigt: 1453 er året, hvor Konstantinopel blev erobret af osmannerne. Synligt fra en stor del af Istanbul. Kayseri, ved Erciyes-bjerget – her har man udfoldet et flag på over 3.000 m², som vejer mere end 400 kilo. Det er ikke til daglig brug, men en symbolsk markering af national enhed. Vender vi blikket mod Danmark, hvor Dannebrog er verdens ældste flag i kontinuerlig brug, møder vi en helt anden tilgang. For os danskere handler flaget mest om hygge og fejring: vi hænger det på juletræet, stikker det i lagkagen og lader det markere alt fra fødselsdag til konfirmation. Det ville egentligt aldrig falde en dansker ind at kalde Dannebrog for 'helligt'. Snarere tværtimod – for os er flaget et folkeligt “hurra!”-symbol. Og lige dér har vi forskellen: • I Tyrkiet er flaget nationens sjæl, født ud af krig, tab og en ung republiks stolthed. • I Danmark er flaget festens ledsager – en glad påmindelse om fællesskab og tradition. Så hvis du står på en færge over Bosporusstrædet og ser de enorme røde flag blafre i vinden, så send et kærligt smil afsted. For her i Tyrkiet er det ikke bare pynt – her er det selve hjertet af nationen, der blafrer

I hjertet af Istanbuls historiske bydel – et stenkast fra Grand Bazaar – ligger Bayezid Hamam Museum. Et smukt eksempel på osmannisk arkitektur, bygget oven på og med genbrugte rester fra et byzantinsk forum og kirke - og så er det helt gratis at besøge. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation  - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Lige bag Beyazıt-moskéen i Fatih - få skridt fra Grand Bazar, gemmer der sig et badehus med en usædvanlig historie. Her, i Bayezid Hamam, har folk gennem mere end 500 år badet sig, sludret, fået massage og drukket te i dampens varme. I dag er det hele forvandlet til museum – et museum der fungerer overraskende godt. Selve hamamen blev bygget omkring 1507–1508 som en del af II. Bayezid Külliyesi. Den blev finansieret af Gülbahar Hatun, sultan Bayezids mor, og var fra starten en dobbelt-hamam med to adskilte afdelinger: en til mænd og en til kvinder. Efter århundreder som en slags dagligstue for nabolaget, forfaldt bygningen og stod længe tom, indtil 2011, hvor Istanbul Universitet tog fat på en restaurering. Fire år senere, i 2015, blev dørene atter slået op til stedet – denne gang dog uden sæbebobler og massage, men med udstillinger om både historien om den tyrkiske hamam - og også med et afsnit dedikeret den antikke historie i jorden under stedet. Man går stadig gennem de samme rum: det kølige forrum, de lunkne sale og de varme baderum. Nu er væggene fyldt med montrer. I den etnografiske del ligger kobberkander, håndvævede peştamallar, træsko og gamle sæbestykker side om side – alt det, folk gennem tiderne har brugt i en hamam. Den arkæologiske del viser søjlefragmenter og sten fundet under restaureringen, mange af dem oprindeligt fra byzantinske basilikaer og ruinerne ved Forum Theodosius, senere genbrugt i hamamens mure. Det er ikke et kæmpe museum, men et mindre - dog storslået museum, der giver en fin fornemmelse af, hvordan den tyrkiske hamam gennem tiderne har været et centrum for både krop, hverdag og kultur – og samtidig et kig ned i Istanbuls lagdelte historie. Information: Åben: Mandag-fredag 09:00-16:30 Adgang: Gratis