Search this site

Der findes næppe en by i verden, hvor katte er så meget en del af gadebilledet som i Istanbul. I City Cats of Istanbul har den hollandske fotograf Marcel Heijnen fanget netop denne særlige symbiose mellem mennesker, dyr og byrum – i en fotobog, der emmer af varme, poesi og kærlighed til byens pelsklædte beboere. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Bogen består af over 90 farvefotografier, taget i Istanbuls gyder, baggårde og havneområder. Heijnens blik er nænsomt og nysgerrigt – han fanger ikke bare kattene, men også de teksturer og stemninger, som omgiver dem: afskallede vægge, slidte trædøre og solstriber på brostenene. Der opstår et næsten meditativt samspil mellem byens patina og de dyr, der lever midt i den. Layoutet er legende og sjovt sat op. Mellem billederne finder man små citater, korte haikus og små finurlige kommentarer set fra kattens synspunkt – alt sammen med et glimt i øjet. Det giver bogen et uformelt og menneskeligt præg. Det føles lidt som at bladre i en dagbog over et Istanbul, hvor tiden står stille et øjeblik – og kattene har hovedrollen. Jeg bliver altid en smule varm om hjertet, når jeg opdager billeder af katte (og en enkelt hund), som jeg selv møder næsten dagligt i mit nabolag her i Kadıköy. Mange af dem vil også virke bekendte for besøgende, der har vandret gennem byens gader og hilst på de samme pelsklædte personligheder. Det giver bogen et næsten hjemligt præg – som et kærligt spejl af det Istanbul, vi alle deler. City Cats of Istanbul er ikke en tung kunstbog, men en stille – og lidt nuttet – hyldest til byens hverdagsmagi. Den rammer lige dér, hvor Istanbul altid er bedst: mellem det rå og det poetiske, mellem virkelighed og drøm. Måske er det i virkeligheden det mest alsidige – og personlige – souvenir, man kan tage med sig fra byen. Udgiver Thames & Hudson Fotograf   Marcel Heijnen Køb bogen Amazon Tyrkiet / Amazon generelt. Saxo.com I Istanbul kan du tjekke større boghandlere som Istanbul Kitapchi , der findes på en del af byens museer, udstillingshaller og større færgeterminaler samt specialboghandlere og kunst-/fotobogforretninger, især i områder som Beyoğlu, Galata, Karaköy eller Kadıköy . Besøg Cat Museum Istanbul  (i Galata-området) - det er muligt, at de sælger bogen, da Heijnen’s bogudgivelse blev lanceret dér, og bogen indeholder forord af Cat Museum Istanbuls stifter.   (OBS: Bloggen modtager IKKE kommission fra linksene ovenfor!)

Karnıyarık, en aubergineret hvis navn direkte oversat betyder “spaltet mave”, er både en skøn smagsoplevelse, forholdsvis nem at lave - og en af mine personlige favoritter fra det tyrkiske køkken. Her får du en step-by-step opskrift med billeder på denne klassiske hverdagsret, der findes i utallige variationer over hele landet. Denne gang blev retten tilberedt af min kæreste, Mehmet - under skarp overvågning af sin mor, vel at mærke, via telefonen. For som han sagde: “Hvis vi skal gøre det rigtigt, skal vi gøre det som mor gør det.” Og sådan begyndte madlavningen - med gode råd, grin og små formaninger i baggrunden fra den anden ende af røret. Vi er siden blevet kædfrie herhjemme, så her får du den traditionelle opskrift med oksekød. Kødversionen - du skal bruge: Auberginer (beregn ca. 2 mellemstore pr. person, hvis du fx serverer ris eller bulgur til) Hakket oksekød (ca. 60 gram pr. aubergine) Løg Hakkede tomater Rød peberpuré (biber salçası) Grønne peberfrugter i tern Salt Pul biber (tørrede chiliflager) Olie til stegning Skyl auberginerne grundigt. Med en kartoffelskræller skræl en stribe af skindet, så det danner et mønster. Læg et snit i ‘maven’ på auberginen og læg dem i en skål med let saltet vand i ca. 15-20 minutter. Tag auberginerne op fra det let saltede van, dup dem tørre. Steg auberginerne på alle sider i en smule olie på panden. Auberginerne må gerne få lidt god farve. En god aubergine vil nu blive lidt snaskes inde i. Læg de stegte aubergine på en bradepande med bagepapir. Lad afkøle i nogle minutter mens du forbereder kødsovsen. Brun de hakkede løg, tilsæt det haltede oksekød, steg til brunt. Tilsæt peberfrugter i tern, tomater i tern og rød peberpuré. Smag til med salt. Vend bladningen grundigt. Åbn auberginen der hvor du lagde ‘snittet’ før de blev stegt, og fyld den lidt generøst med kødsovsen. Bag I ovnen på ca 180c I 20-25 minutter. Karniyarik kan spises enten alene eller serveres med ris, bulgur osv Velbekomme Karniyarik, blev tilberedt af kæresten Mehmet under skarp overvågning af sin mor – via telefonen. 🙂 #Mad #smag #tyrkiskmad

Som et led i "Silent Heritage"-initiativet indfører de tyrkiske myndigheder fra i dag den 1. april 2026, et totalforbud mod brug af rullekufferter med hårde plasthjul i Sultanahmet området - mellem Çemberlitaş og Gülhane. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere   Myndighederne har gennem længere tid foretaget seismiske målinger i området, og konklusionen er klar: De højfrekvente vibrationer fra de moderne rullekufferters hårde plasthjul skaber mikrosprækker i de antikke mursten under asfalten og de historiske brosten. Plastik-hjulene fungerer som små slagbor mod de historiske fundamenter. Hvad betyder det i praksis? Har du booket hotel i Sultanahmet eller Sirkeci, skal du være opmærksom på følgende logistiske ændringer: * Zonen: Forbuddet gælder hele vejen ned ad Divan Yolu fra Çemberlitaş-søjlen, forbi Sultanahmet-pladsen og ned til indgangen ved Gülhane-parken. * Kontrol: Der er oprettet checkpoints ved sporvognsstoppestederne. Her vil de nye Gürültü Zabıtası (støj-betjente) sikre, at ingen ruller med bagage. * Løsningen: Du skal enten bære din kuffert (hjulene må ikke røre jorden), eller benytte de nye "støjsvage rullevogne", som kan lejes for 20 Euro ved enten Çemberlitaş, Sultanahmet og Gülhane Sporvognestop. Alternativt kan man købe særligt godkendte "gummi-overtræk" til kuffertens hjul. De tyrkiske myndigheder forklarer, at europæiske rejsearrangører for længst er blevet informeret om de nye regler og har instrueret deres rejsekunder. De præcise zonemarkeringer og listen over godkendte gummi-overtræk kan ses på ministeriets hjemmeside under fanen Nisan Balığ ı. Husk at tjekke datoen, før du pakker kufferten om.

Er du omkring Haliç-metrobroen ved Azapkapı-udgangen på Karaköy-siden, så brug et par minutter på at opleve noget stille og roligt - og, spørger du mig, helt vildt. For lige dér, klemt inde i skyggen under metrobroen, står et par stumper mur, som de fleste tager for en bunke tilfældige sten. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Indtil starten af 2025 var de endda pakket helt væk bag aluminiumsplader og lignede mest af alt en glemt losseplads. Selv har jeg gået her i årevis og småkigget ind gennem sprækkerne i hegnet. Min tragiske konklusion var dengang, at det, jeg kunne se, var dømt til at forsvinde. Det var ellers synd, for det er faktisk en af de mest oversete og rå detaljer fra Galatas middelalderlige forsvar - fra lige før, under og efter osmannerne indtog Konstantins gamle by på den anden side af Hornet. Muren er bygget af genueserne i omkring 1430'erne. Går du helt tæt på, kan du midt på muren se en indskriftstavle med tre skjolde. Det første skjold er nemt at kende - det er Genova-republikkens kors. Det midterste af de tre skjolde er hugget væk. Formentlig i årene efter 1453, da osmannerne havde overtaget magten og nu var gået systematisk i gang med at fjerne de genuesiske våbenskjolde. En måde osmannerne markerede på, at der nu var kommet nye herrer i byen. Men her på ruinen under metrobroen kan du stadig ane omridset som et svagt spor af det, der var engang. Det bringer mig lige ind på, at jeg egentlig slet ikke kan se denne ruin som "bare en stump mur". For reelt symboliserer den nemlig enden på det østromerske rige - Byzantinerriget. Det var genueserne, der med snilde havde overtaget centrale dele af handlen fra Konstantinopel og efterladt den gamle, storslåede hovedstad som en skygge af sig selv - i fattigdom og forfald. Det tredje skjold tilhører formentlig en af de magtfulde familier i Galata, som Spinola eller De Marini. De havde ansvaret for netop dette område, dengang muren blev rejst. Lige under skjoldene står en tekst på latin, der kort fortæller, at muren blev bygget i 1435 og nævner "Huset Sankt Efrem" (Domus Sancti Ephraemi), der var en administrativ enhed. En slags lokalforvaltning, der sad med budgettet og ansvaret for at vedligeholde muren. Flere tidligere bystyre har gennem mange år ytret ønske om at jævne ruinerne med jorden. Men siden 2019 har kulturarvsfolkene fra İBB Miras arbejdet på at lokalisere historiske mærker som dette. De fik sikret mur-ruinerne, og i januar 2025 blev aluminiumspladerne fjernet. Der var ingen åbningstaler eller festivitas - de tog bare pladerne ned, og så stod muren der igen, præcis hvor den har stået i 600 år. Til skue for alle der nu og i fremtiden lægger vejen forbi, med lidt græs, lidt buske og grønt omkring. Det er den slags, der gør Istanbul interessant for mig. For historien hører sig egentlig ikke til at ligge i en glasmontre; i Istanbul kan den nemlig også sagtens bare stå sådan rå og uforstyrret under en moderne bro - og det bør historien blive ved med.

"De gratis glæder ka' vokse på steder violerne gror", skrev den danske arkitekt og forfatter Poul Henningsen i en vise til Liva Weel tilbage i 1941. JEG HAR SKREVET ET BYG OPDATERET INDLÆG OM GRATIS OPLEVELSER I ISTANBUL: Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram   - følg bloggen på  YouTube   I dette indlæg fremhæver jeg nogle af de gratis oplevelser, du kan finde i Istanbul. Oplevelser, der alle er en del af fortællingen om oldtidens Byzantion, middelalderens Konstantinopel og det moderne Istanbul. Nederst i indlægget finder du et Google Map med alle stederne afmærket. Der er utroligt mange gratis oplevelser i Istanbul – her er blot nogle få. Jeg har også skrevet andre indlæg om gratis oplevelser, der kan findes her ! God fornøjelse, Martin 1. Lille Hagia Sofia Oprindeligt kendt som "Kirke for Helgenerne Sergius og Bacchus" og nu som "Lille Hagia Sophia Moské" (1a), blev denne imponerende bygning opført i år 536 som kirke og omdannet til moské i 1513. Den ligger tæt på vandet, ned ad bakken fra Sultanahmet-pladsen. Indenfor er moskéen minimalistisk og luftigt dekoreret, og udenfor finder du en hyggelig gårdhave med café, kunsthåndværksværksteder og butikker. Det er helt klart en af Istanbuls skjulte oaser. En anden moské, der er et besøg værd og ofte overses på de typiske rundvisninger, er Rüstem Pasha Moskéen (1b). Den ligger midt i de pulserende handelsgyder i Eminönü ved Krydderibazaren og er en sand perle. Tjek de officielle bedetider her : diyanet.gov.tr ). For flere moskeer, læs indlægget: 5 Historiske Moskeer i Istanbul . 2. Gülhane Park Cisternen I foråret 2023 åbnede Gülhane Park Cisternen igen, efter at have gennemgået en omfattende restaurering, der bevarede dens originale struktur. Cisternen er nu indrettet som et kunstudstillingsrum, og der er gratis adgang. Selvom cisternen er relativt lille, er den både fascinerende og imponerende, og de skiftende kunstudstillinger gør den værd at besøge flere gange. 3. Orientekspressens endestation & togmuseum Sirkeci Station var indtil 1977 endestation for den legendariske Orientekspres fra Paris til Konstantinopel. Selvom det dedikerede museum for Orientekspressen desværre er lukket, finder du nu et jernbane- og stationsmuseum samme sted, som også inkluderer en udstilling om netop Orientekspressen. Museet fremviser genstande fra stationens 130-årige historie, herunder fra både Orientekspressen og den lokale jernbanetrafik. 4. Konstantinopels Bymur De Theodosianske Mure, der blev opført i det 5. århundrede, står stadig den dag i dag som et imponerende vidnesbyrd om Konstantinopels historie. I 2022 åbnede den første etape af et udendørs mur-museum, hvor besøgende kan bestige dele af muren og fordybe sig i dens historie – en historie om over tusind års beskyttelse af Konstantinopel. Museet inkluderer også fascinerende kunstudstillinger med lokale kunstnere, der fortolker muren, dens historie og de omkringliggende omgivelser. 5. Rıdvan Çelikel Arkeoloji Müzesi Beliggende i Istanbul Universitet ud mod sporvognsstoppet Laleli, finder du Rıdvan Çelikel Arkæologiske Museum. Her præsenteres en mindre, men fascinerende udstilling af fund fra de tidligste præhistoriske bosættelser i det område, der i dag kaldes Istanbul, samt udvalgte genstande fra resten af Tyrkiet. Desværre er skiltene og forklaringerne primært på tyrkisk, men de forskellige tidsperioder er mere eller mindre visuelt formidlet i et globalt sprog, så man stadig kan få en god forståelse. Er du, ligesom jeg, vild med historie, er dette museum et absolut "must-see". Museet er åbent på hverdage fra kl. 09.00-16.30, og der er gratis adgang! 6. Turkisk İş Bank Museum bankmuseet ligger i den smukke storslåede tidligere hovedbygning for Tyrkiets første nationalbank, lige efter Krydderibasaren og Yeni Cami. Indenfor får du et indblik i Tyrkiets bankhistorie. 7. Hünkar Kasrı (Sultanens pavilion) Ved siden af Yeni Cami hovedbygeningen i Eminönü, løber en lille gyde med forskellige brugskunstværksteder og butikker sådan inde i muren. Ovenpå disse butikker finder du Hünkar Kasrı – Sultanens Pavillon – en fascinerende, men en totalt overset del af moskékomplekset - selvom stedet er lille og kan klares på 15 minutter, kunne det sagtens være et fantastisk alternativ til det dyre Topkapi Palads. Du finder Iznik tegl, døre og møbler udsmykkede med perlemor og meget meget mere osmannisk overdådighed. 8. Kazlıçeşme Sanat & Mosaikmuseum    Lige bag Zaytinburnu Marmaray-station ligger et helt nyt museum og kuturcenter. Under en renovering i 2015 fandt man et gigantisk mosaikgulv fra fra den senromerske tid. Under udgravninger fnadt man endnu flere arteffects og man besluttede at bygge et museum omkring det. Spændende og ganske gratis

Hvis du står på Sultanahmet-pladsen og kigger væk fra Den Blå Moské, ser du en massiv, mørk stenbygning. Det er Ibrahim Pashas palads. Selvom det udefra ligner en fæstning, gemmer det på en af mine personlige favoritter i byen. Det er her, jeg finder Turkish and Islamic Arts Museum - og det er meget mere end bare kunst på væggene. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I ndlægget her indeholder affiliate-links. Det betyder, at hvis du booker eller køber noget gennem linket, modtager bloggen en lille kommission – uden at det koster dig ekstra. Noget af det første, der møder dig efter indgangen, er skiltene mod ruinerne af den antikke Hippodrom i Konstantinopel. Museet er bygget direkte ovenpå de gamle tilskuerpladser, hvor op mod 100.000 mennesker engang råbte sig hæse under hestevæddeløb. Oppe i gården er der vinduer i gulvet, hvor du kan kigge direkte ned i historien. Da jeg var der sidst i marts, regnede det så voldsomt, at ruderne var helt duggede, og jeg kunne intet se. Heldigvis var det at gå rundt ved ruinerne nedenfor en virkelig god oplevelse. Men det var faktisk noget helt andet, der fangede mig mest. Et stykke af den enorme jernkæde, der i over tusind år spærrede indsejlingen til Det Gyldne Horn. Det var netop denne kæde, der tvang Mehmed II til sit geniale træk i 1453: Da han ikke kunne sejle forbi, fik han sine mænd til at smøre planker med fedt og rulle skibene over land - fra Bosporus, over bakkerne ved Pera (det nuværende Taksim) og ned i Det Gyldne Horn bag byzantinernes ryg. At stå ansigt til ansigt med flere meter af den tunge kæde gjorde noget ved forståelsen. Det blev pludselig konkret. Hvor de fleste tænker på osmannerne, når de besøger Istanbul, giver museet her mulighed for at gå et spadestik dybere - ned i den seltjukkiske periode (ca. 1000-1300). Det er her, jeg for alvor finder rødderne til den tyrkiske æstetik. Samlingen rummer masser af stenskulpturer og keramik med karakteristiske figurer - fabeldyr, symboler og geometriske mønstre, som du ikke ser mange andre steder i byen. Seltjukkernes stil er ofte mere robust og symbolsk end den senere osmanniske detaljerigdom. Og så er der det, jeg ikke helt kan lade være med at undre mig over: Selvom seltjukkerne havde konverteret til islam, afbildede de stadig levende væsner. Noget, man normalt ikke forbinder med sunni-islam. Det er en fascinerende blanding af deres nye tro og deres fortid på de centralasiatiske stepper, hvor motiver som løver og dobbelthovedede ørne stod for beskyttelse og magt. Den slags ser man næsten aldrig i den senere, mere stringente osmanniske kunst. Man kommer ikke udenom tæpperne. Samlingen er verdensberømt - og med god grund. Her hænger enorme, håndknyttede værker, hvor nogle er flere hundrede år gamle. Det er her, det for alvor går op for én, at tæpper i denne del af verden aldrig bare har været noget, man træder på. Det er status. Fortælling. Håndværk på et ekstremt niveau. Farverne og præcisionen holder stadig. Det religiøse aspekt og etikette Museet rummer nogle af den islamiske verdens mest betydningsfulde genstande - blandt andet meget gamle koraner og personlige ejendele knyttet til profeten. Det er ikke bare et museum. Vær opmærksom på din påklædning: Undgå korte shorts og bare skuldre Kvinder skal bære tørklæde i de hellige afdelinger Se det som en del af oplevelsen - og respekten. Lad det hele falde på plads I et rum i gårdhaven ved siden af caféen finder du scener fra den osmannisk-konstantinopolitanske hverdag. Her er der scener fra osmanniske kaffehuse, værksteder og overklassestuer. Det giver en god balance til de mere religiøse og arkæologiske dele af museet. Det er her, det hele falder på plads. Fra museets terrasse har du en fantastisk udsigt ud over den gamle Hippodrom, obeliskerne og Den Blå Moské. Her kan du sidde i ro, mens byen fortsætter lige udenfor, og lade lagene - byzantinske, seltjukkiske og osmanniske - falde på plads. Praktisk Hvor: Lige ved Hippodromen / Sultanahmet-pladsen Tid: Afsæt omkring 2 timer Tip: Brug terrassen. Det er en af de mest rolige pauser, du finder i området. Billet: Spring-køen-over billet Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.

SAS åbner en daglig direkte forbindelse mellem Københavns Lufthavn (CPH) og Istanbuls gigantiske lufthavn (IST) - ikke via samarbejder, men på egne vinger. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? I mange år har Turkish Airlines stået for de fleste direkte afgange mellem København og Istanbul. Nu får rejsende endnu et valg. SAS er ikke alene. Turkish Airlines flyver stadig mellem København og IST, mens både AJet og Pegasus har afgange til Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) på den asiatiske side. Det betyder flere måder at ramme byen på - afhængigt af hvor du skal hen, og hvor meget tid du vil bruge på transporten. For dig betyder det flere afgange, større fleksibilitet og bedre muligheder for at planlægge turen, som det passer dig. Kort sagt: Det bliver nemmere at tage en forlænget weekend i Istanbul - eller hoppe hjem igen, når byen har fået for godt fat i dig. Og hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. *Artiklen er redigeret: September 2025: Oprindeligt udgivet Marts 2026: Sproglig opstramning, fakttjek via SAS. Inludering af afgange fra SAW.

Sommeren 2026 i Istanbul byder på et væld af koncerter med store internationale navne. Faktisk er det flere år siden, Istanbul sidst så mange tunge navne på stribe. Programmet for maj, juni og juli er i hvert fald tæt pakket med både Bonnie Tyler, Pet Shop Boys og Ricky Martin. Her er overblikket over nogle af de største navne. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Maj starter med Patti Smith, der spiller i Bonus Parkorman den 17. maj. Sidst på måneden, den 30. maj, gælder det Andrea Bocelli på Beşiktaş’ stadion. Juni er sommerens travleste måned. Her kommer både Alice Cooper (13. juni), Bonnie Tyler (18. juni på Harbiye friluftsteater) og Scorpions, der fejrer 60-års jubilæum den 24. juni. To navne i kalenderen er værd at bemærke: Pet Shop Boys (24. juni) og Moby (29. juni). De spiller begge i Istanbul under Pride-ugen, som de seneste år har været underlagt forbud og chikane fra myndighederne. At to så markante navne fra den elektroniske scene og LGBTQ+ kulturen optræder netop her, er et pudsigt sammenfald, der understreger byens mangfoldighed uden at gøre det til en politisk sag. Juli byder på Garbage (3. juli) og The Offspring (10. juli). Den 17. juli spiller Suede på Zorlu PSM, og endelig er Ricky Martin tilbage i Istanbul for første gang i 15 år, når han spiller i KüçükÇiftlik Park den 11. juli. Der er også lidt rendyrket 90’er-nostalgi på programmet. Throwback Festival 2026 finder sted den 21. juni og samler navne som Haddaway og Snap! samt “light”-versioner af Ace of Base, 2 Unlimited og mange flere. Mit personlige valg Det er nok ingen overraskelse, at jeg selv ville vælge Bonnie, Tyler, Pet Shop Boys, Moby og Ricky Martin, hvis jeg skulle. Det er navne, der hver især har bidraget som soundtrack til mit liv og min person... og så vil jeg meget gerne til Throwback den 21. juni! Maj 17. maj: Patti Smith (Bonus Parkorman) 30. maj: Andrea Bocelli (Beşiktaş Tüpraş Stadium) Juni 13. juni: Alice Cooper (Life Park) 16. juni: Zaz (Harbiye Cemil Topuzlu Açıkhava Tiyatrosu) 24. juni: Scorpions (Beşiktaş Tüpraş Stadium) 24. juni: Pet Shop Boys (Life Park) 29. juni: Moby (Zorlu PSM) Juli 3. juli: Garbage (Zorlu PSM) 10. juli: The Offspring (Life Park) 11. juli: Ricky Martin (KüçükÇiftlik Park) 17. juli: Suede (Zorlu PSM) Priserne ændrer sig løbende - tjek derfor altid Passo, Biletix eller arrangørernes egne kanaler for de mest aktuelle oplysninger. * Indlægget her er en redigeret udgave af den originale (beg februar 2026). Opdateret liste samt sproglig opdatering. 27. marts 2026

Fra Goternes søjle i Gülhane til resterne af Arcadius’ monument i Fatih. En tur gennem Konstantinopels syv høje og de søjler, der stadig står midt i byen. Jeg tog et videokamera med rundt optog en lille video undervejs. Den finder du nederst i indlægget sammen med et kort over søjlernes placering.          Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Der står (og ligger) søjler rundt omkring i Istanbul. Nogle er umulige at overse. Andre står lidt tilbagetrukket mellem træer, bygninger og trafik. Og så er der alle dem, man ikke ser, fordi de ligger under gaderne eller er bygget ind i noget andet. Selv tager jeg ofte rundt i byen på det, jeg kalder “søjlejagt” - og det vil jeg klart anbefale dig også at gøre. For det er en måde at opleve en del af byen, som ikke fylder meget i guidebøgerne, men som alligevel er helt central for Istanbul - og som giver en oplevelse af byen, en oplevelse der faktisk er større, end man lige skulle tro. Goternes søjle i Gülhane er en af dem. Jeg går eller cykler ofte gennem Gülhane Park, og næsten hver gang slår jeg et sving forbi Goternes søjle. Den står lidt oppe på skråningen mod den første høj - dér hvor Kong Byzas ifølge legenden grundlagde Byzantion. Søjlen blev rejst i slutningen af 200-tallet e.Kr . - formentlig i forbindelse med kejser Claudius II’s sejr over goterne (268-270 e.Kr .). Noget af det ældste, der står frit fremme i Istanbul. Milionen overfor Hagia Sophia er et andet sted, jeg altid stopper op. Den blev opført i begyndelsen af 300-tallet e.Kr. under Konstantin den Store (regerede 306-337 e.Kr.). I dag er det kun en rest på et hjørne ved Yerebatan Caddesi (Basilica cisternen), men det var herfra, man målte afstande i hele det østromerske rige. Det var herfra at verden sat i system. Obelisken på Hippodromen Den bliver jeg hængende ved. Jeg går rundt om den igen og igen. Kigger på hieroglyfferne og på indskrifterne i fundamentet. Den blev oprindeligt rejst i Egypten omkring 1450 f.Kr. under farao Thutmosis III og bragt til Konstantinopel af kejser Theodosius I i 390 e.Kr. Den står der stadig. Over 3.000 år gammel. Slangsøjlen står lige ved siden af. Den blev oprindeligt rejst i Delphi i 479 f.Kr. efter grækernes sejr over perserne ved Plataiai, men blev flyttet til Konstantinopel af Konstantin den Store i begyndelsen af 300-tallet e.Kr., da han gjorde byen til sin nye hovedstad. Den kræver næsten, at man ved, hvad man kigger på. Slangehovederne er i dag væk - hugget af i løbet af den osmanniske periode. Den murstensbeklædte obelisk Ved siden af Slangesøjlen står den murstensbeklædte søjle, den stammer fra 900-tallet e.Kr., hvor den blev restaureret og rejst under kejser Konstantin VII (regerede 913-959 e.Kr.). Engang var den dækket af bronzeplader, men som så meget andet, blev de stjålet under korsfarernes plyndring af byen i 1204. Tilbage står kernen. Çemberlitaş. Det her var et sted, man søgte hen fra dag ét. Søjlen blev rejst i år 330 som Konstantins søjle midt på Konstantins Forum - byens nye hovedtorv, anlagt som en del af kejserens iscenesættelse af sin nye hovedstad. Konstantins Forum lå på byens hovedgade, Mese, som i dag stort set følger samme forløb, men nu hedder Divanyolu. Her passerede man. Her samledes man. Her blev byen vist frem. Næsten som i dag. Marcian-søjlen I Fatih ligger i et boligområde ikke langt fra Valens-akvædukten, tæt ved de arkæologiske udgravninger i Saraçhane. Søjlen blev rejst mellem 450 og 452 e.Kr. til ære for kejser Marcian (regerede 450-457 e.Kr.). Selvom Marcian er en af de kejsere, man sjældent hører om, var det ham, der stod bag Koncilet i Kalkedon i 451 og dermed satte et varigt aftryk på den kristne verden. Også i en dansk sammenhæng, hvor folkekirken i dag lægger sig op ad beslutninger truffet netop her. Arcadius’ søjle På den syvende høj, i Cerrahpaşa, står resterne af Arcadius’ søjle. Den blev opført mellem ca. 401 og 421 e.Kr. under kejser Arcadius (regerede 395-408 e.Kr.). Selve søjlen styrtede sammen efter et jordskælv i 1719. I dag er det kun basen, der står tilbage. En massiv konstruktion, som ikke rigtig ligner noget omkring den. Når jeg står der ved foden af dette gigantiske fundament, er det ikke svært at forestille sig, at den søjle, der engang rejste sig oven på det, må have kunnet ses på lang afstand - helt ude fra Marmarahavet. Der findes langt flere søjler i Istanbul end dem her. Mange er genbrugt som spolia i moskeer, kældre, gårde og bygninger. Andre ligger stadig under jorden. Men det er dem her, jeg vender tilbage til igen og igen. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul  - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul. *Redigeret: dette indlæg er oprindeligt skrevet i efteråret 2025. Årstal tilføjet, marts 2026

Anadolu Hisarı er et af de steder, jeg længe har haft i baghovedet. Jeg har hørt om det – og et par gange set det fra færgen, når man sejler op ad Bosporus. Men det er først efter, at İBB Miras restaurerede området og åbnede det igen i 2023, at det for alvor giver mening at tage derop. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Lidt oppe ad Bosporus, på den asiatiske side, ligger den gamle fæstning. Ikke som en klassisk turistattraktion, men som et sted, der stille og roligt er blevet åbnet op igen. Fæstningen – Anadolu Hisarı, den anatolske fæstning – blev opført i 1394 af sultan Bayezid 1. Dengang var Konstantinopel stadig begrænset til den historiske halvø, det vi i dag kalder Fatih, og fungerede som hovedstad i det byzantinske rige. Anadolu Hisarı var ikke bygget til en hurtig belejring, men som en del af en langsigtet strategi. En måde at lægge pres på byen længe før 1453 blev en realitet. Sammen med Rumeli Hisarı på den europæiske side, opført i 1452, fik osmannerne kontrol over skibstrafikken gennem Bosporus. Konstantinopel blev i praksis afskåret fra hjælp via Sortehavet. En detalje, der senere skulle vise sig at være afgørende. I mange år stod stedet mere eller mindre stille. En indhegnet ruin, man passerede uden rigtigt at stoppe op. Det er måske det, jeg bedst kan lide ved stedet nu. At det ikke er blevet “gjort til noget”, men bare gjort tilgængeligt. I dag kan du bevæge dig rundt inde mellem murene, gå op i tårnene og stå med udsigt over Bosporus, hvor færger, fragtskibe og små både glider forbi mellem kontinenterne. Men Anadolu Hisarı er også noget andet. Det er en lille bydel, der er vokset op omkring fæstningen gennem århundreder. Smalle gader, gamle træhuse og en stemning, der føles overraskende lokal. Nede ved Göksu-flodens udmunding ligger bådene og vugger i vandet, og her giver det pludselig mening, hvorfor mange istanbullere søger herop, når de trænger til luft. Langs vandet ligger restauranterne side om side med udsigt, der næsten er for pæn. Priserne følger med, og mange steder er tydeligt rettet mod besøgende. Men du behøver ikke gøre det stort. En kop tyrkisk kaffe med udsigt til fæstningen er rigeligt. Hvis du spørger mig, så tag færgen. Drop bilen og trafikken. Sejl derop fra Üsküdar eller Aşiyan med Şehir Hatları. Turen er en del af oplevelsen. Byen glider forbi i lag – palæer, moskéer, broer – og når du går i land ved den lille havn, er der kun få skridt op til fæstningen. Jeg er i færd med at lave en lille Youtube-kanal. Klik dig hen og abonner på kanalen, det er selvfølgeligt helt gratis.

Salı Pazarı i Kadıköy er et af de steder, jeg vender tilbage til i ny og næ. Den ligger ikke lige på min vanlige rute. Men når jeg er der, er det både for at købe lidt frugt og grønt - og i høj grad også for at mærke den side af byen, man ikke møder så mange andre steder. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul For det her er ikke en basar for turister. Det er en kæmpe hverdagsbasar, der først og fremmest henvender sig til den almindelige tyrker. Med andre ord en af de mere autentiske basarer i Istanbul. Det er en kæmpe hverdagsbasar, hvor folk handler ind til aftensmad, diskuterer priser og fylder poser med alt fra frugt og grøntsager til ost, oliven, legetøj, køkkengrej og tøj. Den kaldes i øvrigt “den historiske tirsdagsbasar”. Men selve rammerne er alt andet end historiske. I dag ligger den i et stort, moderne og overdækket område, der mest af alt minder om et p-hus. Og alligevel fungerer det. For det er ikke bygningen, man kommer for. Det er det, der foregår inde i den. Du kan nemt bruge et par timer her. Ikke fordi du skal nå noget bestemt. Men fordi du hele tiden lige stopper op. Smager lidt. Kigger. Bliver stående lidt længere, end du havde tænkt. Farer lidt vild. Og før du ved af det, sidder du med et glas çay i hånden ved et af de små te-steder midt i det hele. Og har du lyst til mere, kan du vende tilbage fredag. Samme sted. Samme rammer. Men en lidt anden stemning. Her er der skruet ned for frugt og grønt og op for loppefund, gamle ting og små mærkelige skatte. En blanding af kræmmermarked og genbrugsjagt - hvor du aldrig helt ved, hvad du går derfra med. Find vej: * Redigeret: Sproget er strammet og finpudset. Tidligere havde indlægget også nævnt søndag som en markedsdag, men da dette synes stoppet, har jeg fjernet det. 2026.

Ramazan Bayramı (ramadanfesten, Eid-ul-Fitr) markerer afslutningen på ramadanen og er en af årets store helligdage i Tyrkiet. I 2026 falder bayram fra 20. til 22. marts, og opholder du dig i Istanbul i perioden, vil du mærke det - ikke som en festival, men som nogle dage hvor hverdagen fungerer lidt anderledes. - Se musernes åbningstider Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Dagen før kaldes arife, forberedelsesdagen. Mange arbejder kun til middag, og resten af dagen går med indkøb, rengøring og rejseplaner. Busstationer, motorveje og lufthavne er fyldte, fordi mange rejser hjem til familie andre steder i landet. I år falder Ramazan Bayramı dog lidt tørt i kalenderen. Helligdagene ligger nemlig i weekenden - næsten som en lille arbejdsgiverens drøm - og i Tyrkiet følger der ikke ekstra fridage med, som man kender det fra Danmark. For mange hernede bliver det derfor mere en almindelig arbejdsuge end egentlige feriedage - undervisning helt frem til torsdag middag og eksamener igen allerede mandag morgen siger egentlig det meste. (Kalenderen retter til gengæld hurtigt op på balancen, når Kurban Bayram rammer den første uge af juni.) Bayram foregår først og fremmest bag hoveddøre. Familier besøger hinanden, drikker kaffe, spiser lidt sødt og hilser på ældre slægtninge. Bliver du inviteret indenfor, vil du ofte få hældt lidt kolonya - eller hos nogle rosenvand - i hænderne, en gammel høflighedstradition som stadig markerer, at det er bayram. Som besøgende vil du derfor opleve, at nogle boligkvarterer føles roligere end normalt, mens turistområderne stort set fortsætter som altid. I løbet af dagene besøger mange også gravpladser for at mindes afdøde familiemedlemmer. Gravene ordnes, og der lægges blomster - en stille, men helt naturlig del af højtiden. Samtidig er der enkelte steder, hvor byen opleves stik modsat stille. Der er som regel stor trængsel ved de store moskeer, især omkring bayram-bønnen, og hvis vejret indbyder til at være ude, kan områder som Eminönü være fuldstændig tætpakkede. Det hænger blandt andet sammen med, at den kollektive transport traditionelt er gratis for byens borgere under helligdagene. Praktisk Istanbul under bayram Første dag holder mange små lokale butikker lukket. Flere museer og seværdigheder holder helt lukket første bayram-dag. Museer under IBB - Istannul metropol kommune, meddeler at de åbner efter klokken 13. Jeg vil dog anbefale at tjekke på deres egne sider. Shoppingcentre og områder med mange besøgende holder som regel åbent, men ofte med kortere åbningstider. Trafikken inde i Istanbul kan være lettere end normalt, mens vejene ud af byen er travle dagene op til. Offentlig Transport vil højst tænkeligt være overfyldt fra fredag den 20/3 efter 13-tiden. - og hører du nogen sige “İyi Bayramlar”, så svar bare det samme tilbage. Det er nok. Museums åbningstider i helligdagene Topkapı Palads: åbent alle 3 dage kl. 10.00-17.00 Åbent 2.. og 3. dag kl. 09.00-17.00 Dolmabahçe Palads, Yıldız Palads, Beylerbeyi Palads, Beykoz Glas- og Krystalmuseum, Museum for Islamiske Civilisationer 1. dag åbner først kl. 13.00 - derefter normale åbningstider Basilica Cisternen, Şerefiye Cisternen, Panorama 1453 Museum, Miniatürk, Digital Experience Museum Åbent alle tre dage uden særlige ændringer: Istanbuls Arkæologiske Museer, Galata Tårnet, Hagia Sophia Experience Museum. Tyrkisk og Islamisk Kunstmuseum, Jomfrutårnet Jeg gør mit bedste for at holde informationen opdateret, men åbningstider kan ændre sig - især under bayram. Tjek derfor altid museets egne kanaler! Ramazan Bayramınız kutlu osun

MitIstanbul.dk har altid været gratis at læse. Sådan skal det også være. Det har faktisk været muligt at støtte bloggen med en “kop kaffe” i et stykke tid, og det fik mig til at tænke lidt videre over, hvordan det kunne give mening. Bloggen er i bund og grund mit liv i Istanbul - de steder jeg selv går, de historier jeg falder over og de små ting i hverdagen, som med tiden er blevet til ret mange artikler, guider og noter om byen. Og med tiden er det også blevet til en del arbejde. Derfor har jeg lavet noget, jeg kalder MitIstanbul Kaffeklubben. Ikke som et stort projekt, men mere som en forlængelse af det, der allerede er. Som medlem støtter du arbejdet med bloggen, og får samtidig adgang til mine digitale guider til Istanbul. Det er de mere praktiske og personlige guider, hvor jeg samler erfaringer fra hverdagen her i byen - små steder, ruter og tips, som man ikke nødvendigvis finder første gang. Kaffeklubben er tænkt som et supplement til bloggen, ikke en erstatning. Artiklerne vil stadig være gratis at læse, præcis som de altid har været. Hvis du bare har lyst til at støtte med en enkelt kop kaffe, kan du stadig gøre det. Og hvis du vil lidt mere, så er du meget velkommen i Kaffeklubben. Du kan også stadig købe guiderne enkeltvis som e-bøger i blogshoppen, hvis det passer dig bedre. Bliv medlem af Kaffeklubben Besøg Blog Shoppen

Den 18. marts er en særlig dato i Tyrkiet. Det er dagen, hvor Tyrkiet markerer Çanakkale Zaferi - sejren ved Dardanellerne i 1915. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Dagen markeres med mindre ceremonier over hele landet, men især på Gallipoli-halvøen, hvor politikere, soldater og familier samles for at mindes de mange tusinde, der mistede livet. I den tyrkiske fællesforståelse er det ikke kun en militær sejr, men også et symbol på modstandskraft - og på begyndelsen til den nationale historie, der senere førte frem mod republikken under Mustafa Kemal Atatürk. Hans rolle ved Gallipoli står stadig stærkt i den kollektive hukommelse. Samtidig er dagen også en mindedag - Şehitleri Anma Günü - hvor de faldne soldater bliver æret. Det giver markeringen en mere stille og eftertænksom tone end mange andre mærkedage. Bor du i Tyrkiet - eller er du på besøg og ferie hernede - vil du måske lægge mærke til dagens ekstra mange flag i det offentlige rum samt store billboards med teksten ‘18 Mart’ og et billede af Atatürk.. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem MitIstanbul Kaffeklubben og få adgang til mine digitale guider til Istanbul.