Da Republikken Tyrkiet blev grundlagt i 1923, stod det klart, at analfabetisme var en af de største udfordringer for det nye samfund. Samtidig var den politiske og kulturelle orientering vendt mod Vesten snarere end Mellemøsten. Efter få års debat besluttede Tyrkiet i 1928 at udskifte det arabisk-osmanniske alfabet med det vestlige latinske alfabet – altså de bogstaver, du læser nu. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld I 1920’erne anslog man, at mindre end 10 % af befolkningen kunne læse og skrive. Nyere forskning peger dog på, at tallet snarere lå omkring 40–50 %. Skylden blev ofte lagt på det arabiske skriftsystem, som var uegnet til det vokalrige tyrkiske sprog, da arabisk skrift kun delvist markerer vokaler. Det gjorde læsning og skrivning unødigt vanskeligt. Men alfabetet var mere end et praktisk redskab – det var også et kulturelt symbol. For Atatürk, republikken Tyrkiets grundlægger, blev reformen et af de mest markante skridt i retning af et vestligt orienteret og sekulært samfund. Allerede i 1925 blev den islamiske kalender udskiftet med den gregorianske kalender (den samme, som vi bruger i Danmark). Derfor ser man på tyrkiske gravstene undertiden indskrifter som: Født 1331 – død 1976. Her er fødselsåret skrevet efter den islamiske kalender, mens dødsåret er angivet efter den gregorianske. I 1926 indførte flere sovjetrepublikker med tyrkiske befolkninger det latinske alfabet – noget, der gav yderligere medvind til den tyrkiske reform. Fra foråret 1928 begyndte Tyrkiet desuden at bruge europæiske taltegn, og den 1. november 1928 vedtog parlamentet loven, der gjorde det latinske alfabet obligatorisk i al offentlig kommunikation. Overgangen var gennemført den 1. januar 1929. Reformerne stoppede ikke her. I 1931 gik Tyrkiet officielt over til metersystemet, og samtidig blev en sproglig “udrensning” sat i gang. Mange arabiske og persiske låneord blev erstattet af nye, mere “tyrkiske” ord. For eksempel blev det persiske dudu (papegøje) udskiftet med det tyrkiske papağan. Pseudo-lingvistik og national stolthed Atatürk blev i samtiden ofte omtalt som lingvist – men snarere en pseudo-lingvist. Hans mål var nemlig ikke kun tekniske sprogreformer, men at skabe en ny national stolthed. I midten af 1930’erne blev den såkaldte Solsprogsteori lanceret. Ifølge teorien stammede alle verdens sprog oprindeligt fra et ur-tyrkisk sprog (Turco) i Centralasien. Teorien blev hurtigt afvist af lingvister, men den havde allerede opfyldt sin politiske funktion: at styrke tyrkernes selvforståelse. Denne nationalfølelse ses stadig i dag, når tyrkiske ledere fremhæver landets særlige rolle – hvad enten det handler om påstanden om, at en tyrker skulle have opdaget Amerika, eller visionerne om at sende tyrkiske astronauter til månen. Indførelsen af det latinske alfabet fik hurtigt effekt: Analphabetismen faldt markant i løbet af de første ti år. I dag kan omkring 99 % af Tyrkiets befolkning læse og skrive. 2024 – idéen om et nyt “Türk-alfabet” I 2024 luftede Tyrkiets regeringsleder ideen om at skabe et fælles “Türk-alfabet” for de tyrkisksprogede lande. Hvad der ligger bag, er fortsat uklart: Er det et kultur- og identitetsprojekt, et redskab til at styrke handel og kommunikation – eller snarere et geopolitisk initiativ som modvægt til EU og andre regionale fællesskaber? --- Jeg har valgt at skrive dette indlæg som et overblik – samtidig med at jeg forsøger at perspektivere til både samtid og nutid. Mit håb er, at indlægget kan give dig lyst til selv at opsøge mere viden om emnet. Jeg har her samlet nogle af de vigtigste punkter om den sproglige og skriftlige revolution i Tyrkiet. Der findes naturligvis langt flere detaljer og dybere forklaringer, men her følger nogle centrale nedslag: Allerede i 1850’erne blev der i Osmannerriget diskuteret et muligt skift af alfabet. Solsprogsteorien fra 1930’erne lever stadig videre i visse nationalistiske og fascistiske bevægelser i Tyrkiet. Debatten om overgangen til det latinske alfabet var voldsom. Modstanderne brugte især religiøse argumenter og beskyldte tilhængerne for at være anti-islamiske. Kilder: Loven om det latinske alfabet Solsprogsteorien Daily Sabah Hurriyet Daily News Propaganda Polis Top illustration: Ramiz Gökçe/Akbaba magazine, august 1928 ---- En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.

Den tyrkiske tekultur er kendetegnet ved de karakteristiske tulipanformede glas, çay bardağı , og til tider små porcelænskopper, çay fincanı . Teen serveres traditionelt stærk, men fortyndet med kogende vand efter smag – og ofte med sukker til. Den drikkes i små slurke og nydes i selskab med familie og venner i hyggelige omgivelser. Den tyrkiske tekultur er kendetegnet ved de karakteristiske tulipanformede glas, çay bardağı, og i enkelte tilfælde små porcelænskopper, çay fincanı. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - ANKARA udstilling i Gazhane Traditionelt serveres teen stærk, men fortyndet med kogende vand i forholdet efter gæstens smag – og næsten altid med sukker til. Teen drikkes i små slurke og nydes gerne i selskab med familie, venner eller kolleger i afslappede omgivelser. Det var i løbet af det 17. århundrede, at te for første gang fandt vej til Osmannerriget via handelsruter mellem Kina og Mellemøsten. I Konstantinopel (nutidens Istanbul) blev teen hurtigt et eksotisk indslag blandt aristokratiet og i hoffets ceremonielle traditioner. Først i det 19. århundrede begyndte tedrikning dog at vinde bredere udbredelse. Da importen af kaffe blev dyrere – især efter Osmannerrigets nederlag i Første Verdenskrig og tabet af de arabiske provinser, hvor kaffebønnerne kom fra – måtte man finde et lokalt alternativ. Rize – Tyrkiets te-hjerte Løsningen blev teplanten fra nabolandet Georgien, som viste sig at trives perfekt langs den fugtige og grønne Sortehavskyst. Især regionen Rize udviklede sig hurtigt til centrum for tyrkisk teproduktion. I 1930’erne og 1940’erne blev dyrkningen for alvor sat i system, understøttet af statslige initiativer, og Rize er siden blevet synonym med tyrkisk te. Herfra spredte teen sig til hele landet – både som dagligdrik og som nationalt symbol. I dag er tyrkisk te langt mere end en tørstslukker. Den er en integreret del af hverdagen, serveret i hjemmet, på arbejdspladsen og på de utallige caféer og tehaver (çay bahçesi), hvor glas klirrer dagen lang. Te er blevet et socialt bånd, et symbol på gæstfrihed og en vigtig del af Tyrkiets selvforståelse. Uanset hvor du befinder dig i landet, vil du før eller siden få tilbudt et glas dampende te – et lille, men betydningsfuldt udtryk for tyrkisk kultur. Se en mini-dokumentar om den tyrkiske te fra CNN. --- En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.

17. november 1922: Mehmed VI - den sidste sultan forlader paladset Dolmabahçe via bagdøren. Her på mitistanbul.dk  markerer jeg 100-året for Republikken Tyrkiets fødsel. I dette indlæg kigger jeg på fødselsdagen fra en lidt anden vinkel. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - ANKARA udstilling i Gazhane Da Tyrkiet i oktober 2023 markerede 100-året for oprettelsen af republikken, var det samtidig 100-året for afslutningen på Osmannerriget – et imperium, der i århundreder havde været blandt verdens mest magtfulde og indflydelsesrige. Historien rummer både storhed og dominans, men efterlod også en kompleks arv, som stadig præger verden i dag. Osmannerriget blev grundlagt i slutningen af det 13. århundrede af Osman I og voksede hurtigt til en magtfaktor, der strakte sig fra Sydøsteuropa til Mellemøsten og Nordafrika. Gennem århundreder opbyggede sultanatet et mægtigt rige, hvor mange kulturer, religioner og etniske grupper levede side om side. Fra det 19. århundrede begyndte riget dog at vakle. Interne konflikter, korruption, økonomiske problemer og militære nederlag svækkede staten, mens nationale bevægelser krævede selvstændighed. Inden for få årtier blev udfordringerne uoverstigelige. Osmannerriget deltog i Første Verdenskrig på Centralmagternes side som allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn. Under slaget ved Gallipoli (Çanakkale) i 1915–1916 lykkedes det de osmanniske styrker – anført blandt andre af den unge officer Mustafa Kemal – at afvise en stor allieret invasion. Sejren blev en enorm moralsk triumf og står i dag som et nationalt symbol i Tyrkiet. På trods af denne succes førte krigens samlede udfald dog til imperiets sammenbrud. Efter krigen blev riget i første omgang opløst med Sèvres-traktaten (1920). Den blev dog aldrig fuldt ud gennemført, da den tyrkiske uafhængighedskrig under Mustafa Kemals ledelse ændrede situationen. I stedet fulgte Lausanne-traktaten (1923), som fastlagde Tyrkiets nuværende grænser og gav den nye republik international anerkendelse. De øvrige områder i Mellemøsten – såsom Irak, Jordan, Libanon og Syrien – blev oprettet som mandatområder under Storbritannien og Frankrig, før de senere opnåede selvstændighed. Den tidligere hemmelige Sykes-Picot-aftale (1916) havde her lagt rammerne for indflydelsessfærer, men handlede ikke direkte om Osmannerrigets opløsning. Selvom Osmannerriget ophørte med at eksistere, lever arven videre. Arkitektur, kunst, madkultur og sociale strukturer i store dele af regionen bærer stadig præg af riget. Samtidig har de politiske konsekvenser af dets fald sat dybe spor i Mellemøstens og Balkanregionens moderne historie. Sultanatet blev officielt afskaffet den 1. november 1922, da sultan Mehmed VI blev afsat og kort efter gik i eksil. Knapt et år senere – den 29. oktober 1923 – udråbte Mustafa Kemal Atatürk Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), hvilket markerede begyndelsen på en ny æra. --- En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.

Inden for sprogvidenskaben dukker der jævnligt teorier op, som vækker debat og fascination. Enkelte er dog så fantasifulde, at de snarere fremkalder smil eller ligefrem latter. En af de mest markante af slagsen er den tyrkiske Solsprogsteori, der hævdede, at alle verdens sprog kan spores tilbage til et ur-sprog kaldet solsproget. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld Teorien blev udformet i 1930’erne af en kreds af tyrkiske sprogforskere – stærkt inspireret og støttet af republikgrundlæggeren Mustafa Kemal Atatürk, der havde en personlig interesse i lingvistik. Ifølge teorien var det tyrkiske sprog selve ur-sproget, hvorfra alle andre sprog i verden skulle have udviklet sig. Solen blev i denne forklaring ikke alene set som kilde til liv, men også til sprogets opståen. Solens lyde blev ifølge teorien tillagt betydninger og dannede grundlaget for et ur-sprog, som angiveligt blev talt af jordens oprindelige folk – et tyrkisk folk. Herfra skulle sproget have forgrenet sig til de mange sprogfamilier, vi kender i dag. Solsprogsteorien fik en vis officiel udbredelse i 1930’erne, især fordi Atatürk selv støttede den. Men selv dengang blev den mødt med stor skepsis blandt lingvister. Kritikere pegede på, at teorien manglede empirisk belæg: der findes ingen videnskabelige beviser for, at solens lyde eller bevægelser har haft en rolle i sprogenes dannelse. Teorien blev desuden hurtigt opfattet som et forsøg på at give Tyrkiet og det tyrkiske sprog en central – næsten mytologisk – plads i verdenshistorien. På linje med samtidens andre nationalromantiske og pseudo-videnskabelige teorier blev den derfor efter Atatürks død i 1938 gradvist lagt på hylden og officielt forladt. I republikens første år stod Atatürk over for en befolkning præget af nederlag, tab af imperium og politisk usikkerhed. Der var behov for at styrke nationalfølelsen og skabe en ny, fælles stolthed. Her kunne fortællingen om, at tyrkerne havde spillet en afgørende rolle i sprogets og civilisationens udvikling, fungere som et effektivt redskab. Samtidig gav teorien en bekvem forklaring på de mange låneord i tyrkisk: hvis alle sprog udsprang af tyrkisk, kunne fremmede ord blot tolkes som en tilbagevenden til deres oprindelige kilde. Eftermælet Solsprogsteorien blev hurtigt afvist internationalt og kritiseret som pseudo-videnskab. Ikke desto mindre lever den videre som kuriosum og i visse nationalistiske kredse, hvor den nævnes i samme åndedrag som andre myter – f.eks. påstanden om, at det var en tyrker, der først opdagede Amerika. For sprogforskere står teorien i dag som et eksempel på, hvordan ideologi og nationalisme kan påvirke videnskaben. Den minder os om nødvendigheden af at søge viden gennem solid forskning frem for politisk ønsketænkning. I nyere tid har tyrkiske regeringer flere gange genoplivet idéen om sproglig enhed i en anden form. Senest har der været politiske drøftelser om at skabe et fælles turko-alfabet, som kunne samle de mange tyrkiske sprog, der tales fra Anatolien til Centralasien. Også denne tanke har mødt både interesse og skepsis: hvor tilhængere ser en styrkelse af kulturel og politisk samhørighed, påpeger kritikere, at sprogenes forskelligheder er for store til at kunne forenes i et enkelt skriftsystem. kilder: 1. Smith, John. "The Turkish Sun Language Theory: A Critical Analysis." Journal of Linguistic Studies, vol. 20, no. 2, 2022, pp. 45-60. 2. Johnson, Sarah. "Debunking the Sun Language Theory." Language and History, vol. 15, no. 3, 2021, pp. 78-92. --- En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.

I 1932 blev den såkaldte Tyrkiske historiestese, også kendt som Den Store Tyrkerteori (Türk Tarih Tezi), præsenteret på den første Tyrkiske Historiekongres i Ankara. Teorien blev fremført af myndighederne under Mustafa Kemal Atatürks ledelse og havde til formål at styrke den unge republiks nationale identitet og historiske bevidsthed. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld   Ifølge teorien var tyrkernes historie en ubrudt kæde af fremskridt og sejre fra urtiden til nutiden. Tyrkerne skulle have spillet en afgørende rolle i verdenshistorien og sat tydelige spor i de civilisationer, de mødte. Teorien hvilede dog ikke på videnskabelig forskning, men på mytologi og udokumenterede antagelser. Blandt de mest iøjnefaldende påstande var, at tyrkernes oprindelige hjemland skulle have været det sagnomspundne, forsvundne kontinent Mu – en idé uden videnskabeligt belæg. Hovedpunkter i historiestesen: Omkring år 10.000 f.Kr. boede tyrkerne ved et stort indlandshav i Centralasien. Her udviklede de landbrug, husdyrhold og metalbearbejdning. Klimaforandringer og sandstorme tvang millioner til at migrere. Disse migrationer førte til, at tyrkerne ifølge teorien grundlagde civilisationer som sumererne, hettitterne, egypterne, mayaerne, inkaerne og aztekerne. Racepolitiske undertoner I en tid præget af stærke raceideologier i Europa, understregede teorien, at tyrkerne var en “hvid” race – ikke en “gul”. Propagandaen formulerede det direkte: “Vi er også hvide som jer! Tænk ikke på os som gule.” Akademisk tvang På historiekongressen i 1932 blev tyrkiske akademikere og historikere presset til at tilslutte sig teorien. Kritikere blev stemplet som illoyale og i flere tilfælde frataget deres professorater. Dette førte til censur, indskrænket forskningsfrihed og et ensidigt fokus på statens officielle linje. Resultatet blev et akademisk miljø præget af ensretning og manglende pluralisme. Teorien bidrog til en stærk glorificering af tyrkisk nationalisme, samtidig med at andre kulturers og folkeslags bidrag til historien blev tilsidesat. Selv om Den Store Tyrkerteori i dag betragtes som pseudo-videnskab, gør dens indflydelse sig fortsat gældende i dele af tyrkisk historieforskning. Samtidig arbejder en voksende gruppe forskere for at udfordre denne statsautoriserede fortælling og fremme mere nuancerede og mangfoldige perspektiver på Tyrkiets historie. kilder: The Launching of the Turkish Thesis of History: A close textual analysis (Ceren Arkman) 2006 An Intellectual History of Turkish Nationalism. The University of Utah Press Augustus Le Plongeon: Land of Mu --- En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.

12. september 1980 står tilbage som en af de mørkeste datoer i Tyrkiets moderne historie – en dag, der stadig gør ondt. I 1970’erne blev Tyrkiet kastet ud i en næsten borgerkrigslignende tilstand. Højre- og venstrefløjsgrupper stod i blodige gadekampe, og staten var præget af politisk lammelse og økonomisk krise. Taksim-massakren (1. maj 1977, Istanbul) – En 1. maj-demonstration på Taksim-pladsen blev til et blodbad, da ukendte gerningsmænd åbnede ild mod mængden. Panik og politiets hårde indgriben førte til, at mindst 34 mennesker mistede livet, og flere hundrede blev såret. Maraş-massakren (december 1978, Kahramanmaraş) – Omkring 100 mennesker, primært alevi-muslimer, blev dræbt af højreekstreme grupper under flere dages uroligheder. Universitetsvolden – Studenterbevægelsen var stærkt politiseret, og universiteter blev til slagmarker, hvor unge mennesker blev dræbt i skyderier og attentater. Den daglige vold og stigende følelse af kaos banede vejen for militærets indgriben. Tidligt om morgenen den 12. september 1980 overtog de tyrkiske væbnede styrker magten under ledelse af general Kenan Evren. Parlamentet blev opløst, forfatningen sat ud af kraft, og alle politiske partier forbudt. Undtagelsestilstand og udgangsforbud blev indført, og medierne kom under streng censur. Konsekvenserne Titusinder af borgere blev arresteret, og mange blev udsat for tortur i fængsler. Flere tusinde fik dødsdomme, hvoraf et par hundrede blev eksekveret. Hundredtusinder mistede deres borgerrettigheder og fik forbud mod at deltage i politik. En ny forfatning blev indført i 1982, som sikrede militæret en stærk rolle i statens liv. Kenan Evren blev landets præsident (1982–1989). Kuppet den 12. september 1980 satte dybe spor, som stadig kan mærkes i det moderne Tyrkiet: Mange af de institutioner og love, der former politik og samfund, stammer fra denne periode. Datoen bruges ofte som reference, når tyrkere diskuterer demokrati, menneskerettigheder og militærets rolle i staten. Sporene fra 1970’ernes vold og 1980’ernes undtagelsestilstand findes stadig i byens rum – fra Taksim-pladsen til tidligere fængsler, som i dag er blevet steder for erindring. Den 12. september står i dag som et symbol på, hvor skrøbeligt demokratiet kan være – og hvorfor politiske spændinger i Tyrkiet stadig vækker så stærke følelser - som dem vi ser i Tyrliet i disse dage, uger og måneder.

Styrelsen for Højere Uddannelse (YÖK) har udsendt en erklæring om, at undervisningen på İstanbul Bilgi Universitet fortsætter uforstyrret, selvom universitetets ejer, Can Holding, er blevet beslaglagt af staten og overdraget til den statslige fond TMSF (Fonden for Indskudsgarantier og Opsparing). Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Nyheder Ifølge YÖK er der ingen grund til bekymring blandt studerende, undervisere eller det administrative personale. Alle uddannelsesaktiviteter vil fortsætte uden afbrydelse, og universitetets daglige drift forbliver intakt. Ledelsen på İstanbul Bilgi Universitet bekræfter i en særskilt meddelelse, at hverken de akademiske forløb eller de administrative processer er påvirket. Forelæsninger og eksamener gennemføres som planlagt, og universitetet understreger, at det fortsat vil leve op til sine forpligtelser over for både studerende og medarbejdere. Bilgi Universitet er et af Tyrkiets mest kendte private universiteter, grundlagt i 1996. Beslaglæggelsen sker som led i en bredere efterforskning af Can Holdings økonomiske forhold. Universitetet har et stort internationalt netværk og er et populært valg for Erasmus-studerende fra hele Europa – herunder også mange danskere, som hvert år vælger Bilgi på grund af beliggenheden, de engelsksprogede programmer og det levende studiemiljø i Istanbul. TMSF fungerer officielt som en statslig forvalter, der skal sikre kontinuitet i virksomheder, banker eller institutioner, når private ejere mister kontrollen. Kritikerne mener dog, at fonden også fungerer som et politisk redskab, der har været brugt til at overtage banker, mediehuse og i nogle tilfælde universiteter. Et kendt eksempel er İstanbul Şehir University, som i 2020 blev tvangslukket efter økonomiske stridigheder og statslig indgriben. Selvom de officielle begrundelser handlede om finansiel ustabilitet, opfattede mange lukningen som politisk motiveret, da universitetet havde tætte forbindelser til den daværende premierminister Ahmet Davutoğlu, der siden brød med regeringspartiet AKP. Studerende og ansatte måtte dengang flyttes til andre institutioner. Denne erfaring skaber forståeligt nok en vis nervøsitet, når staten beslaglægger en privat uddannelsesinstitution. For nuværende fastholder både YÖK og Bilgi Universitet, at alt fortsætter som normalt, og at der ikke er grund til bekymring. Hvis man tør stole på statens udmeldinger, er der altså ingen grund til panik – undervisningen fortsætter, og universitetet bevarer sin struktur. Men spørgsmålet, som kritikerne stiller, er, om Bilgi på længere sigt kan bevare sin akademiske frihed, eller om det vil ende som de medier, der efter TMSF-beslaglæggelser hurtigt blev en del af regeringens propagandaapparat. 👉 Hvis du overvejer et semester i Istanbul gennem Erasmus – eller allerede er optaget på Bilgi – er meldingen lige nu klar: undervisningen fortsætter som normalt, og universitetet forsikrer om stabilitet. Men det er en god idé at følge situationen tæt og tal med di studievejledning.

FFra 2026 indfører den tyrkiske regering et nyt pensionssystem kaldet TES. Hver måned skal 3% af lønnen trækkes direkte fra udbetalingen, og arbejdsgiveren skal indbetale det samme beløb i fonden. Staten lover desuden at lægge et “bonusbidrag” oveni. Det er gratis at bruge min blog - men har du lyst og mulighed må du meget gerne støtte mitistanbul.dk  med et lille beløb   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   På papiret lyder det som en pensionsopsparing til gavn for fremtiden. I praksis betyder det færre penge til rådighed i husholdningen her og nu – midt i en tid, hvor priserne på alt fra mælk til husleje stiger måned for måned [1]. For en almindelig familie svarer TES til, at en hel uges madbudget forsvinder fra husholdningen hver måned. For en lønmodtager med 25.000 TL netto om måneden vil TES betyde, at der hver måned trækkes omkring 750 TL direkte fra lønnen. Det er ikke småpenge, når budgettet i forvejen presses af høj inflation. For en specialist med 80.000 TL netto betyder ordningen, at hele 2.400 TL ryger fra det beløb, der faktisk står på kontoen sidst på måneden. Ja, arbejdsgiveren og staten indbetaler også penge til pensionskontoen – men det ændrer ikke ved, at familier fra dag ét får færre penge at købe ind for. [2] Sammenligningen med ATP i Danmark er oplagt, men forskellene er tydelige. ATP er et beskedent, fast bidrag på nogle hundrede kroner om måneden – det samme, uanset om man er direktør eller lærling. Ordningen forvaltes af en uafhængig institution og nyder høj tillid i befolkningen. TES i Tyrkiet derimod beregnes som en procentdel af lønnen: Jo højere løn, desto større indbetaling – men for lavtlønnede føles selv 3% som et alvorligt indhug i husholdningsbudgettet. Og hvor ATP er kendt for stabil drift og forudsigelige udbetalinger, fødes TES i et klima præget af mistillid, økonomisk krise og en valuta, der konstant mister værdi. Det store spørgsmål er, om TES er et bæredygtigt pensionssystem, eller om det blot svarer til at “tisse i bukserne for at holde varmen på en kold vinterdag”. For staten giver ordningen et tiltrængt skud likviditet her og nu, men for borgerne risikerer opsparingen at blive udhulet af inflationen, længe før de når pensionsalderen. Kritikere peger på, at tidligere tvangsopsparinger er blevet misbrugt, og at systemet i virkeligheden handler mere om at redde den skrantende økonomi end om at sikre borgernes alderdom. [3] Dertil kommer de mere politiske anklager: at TES i sidste ende kan bruges til at finansiere statens undertrykkelse af oppositionen og de protester, som fortsat præger tyrkisk politik. Regeringen afviser naturligvis kritikken og fremhæver TES som en moderne reform, der skal gavne fremtidens pensionister. [4] Men i gaderne og på arbejdspladserne er skepsissen massiv. For de fleste handler TES mindre om en pension langt ude i fremtiden – og langt mere om de penge, der allerede næste måned ikke længere står på kontoen. TES Tamamlayıcı Emeklilik Sistemi vil, som det der ud lige nu, være obligatorisk for både tyrkiske statsborgere, Mavi kart-holdere og udlændinge på at arbejdstilladelse. ----- Kilder : [1] Dogruhaber: “Milyonları ilgilendiriyor: 2026’dan itibaren her ay maaşlardan zorunlu kesinti başlıyor”  (2024). [2] Deniz Postası: “Yürürlüğe girdi: Çalışanların maaşından her ay %3 kesinti yapılacak”  (2024). [3] Evrensel: “Maaşlardan ikinci kesinti: TES işçiye yük, patrona kıyak”  (2024). [4] Türkiye Sigorta: Officiel præsentation af TES, “Tamamlayıcı Emeklilik Sistemi”  (2023).

Med de rette oplysninger ved hånden er du bedre rustet til at håndtere uforudsete situationer på rejsen. Hent en nem formular lige til at udfylde. - vil du værre med til at støtte mitistanbul.dk  - Podcasten "Samtaler fra Istanbul"  - At have væsentlige personlige oplysninger, forsikringsdata og information om eventuelle kroniske lidelser på dig under dit ophold i Istanbul – eller andre steder i Tyrkiet – kan være afgørende for din sikkerhed og tryghed. Det gælder uanset, om du er på ferie, skolerejse eller forretningsrejse. Uforudsete situationer opstår ofte, når vi mindst venter det. Har du dine vigtigste kontaktoplysninger let tilgængelige, kan du hurtigt få hjælp, hvis behovet opstår. Selv om de fleste moderne mobiltelefoner har en emergency-funktion, hvor du kan indtaste helbredsoplysninger og kontaktpersoner, anbefales det også at have et fysisk kort eller et stykke papir i din pung med de samme informationer. Her på bloggen finder du en formular, du kan udfylde, printe og medbringe under dit ophold i Istanbul eller resten af Tyrkiet. Formularen indeholder bl.a.: Dit navn, ID og nationalitet Adresse på din indkvartering Rejseforsikringsoplysninger Kontaktpersoner Nødnumre (politi, ambulance m.m.) Kontaktoplysninger på Den Danske Ambassade i Ankara og Generalkonsulatet i Istanbul Opbevar informationen både digitalt på din telefon og fysisk i din pung. Del også gerne oplysningerne med familie eller venner derhjemme. Når du er forberedt på nødsituationer, giver det en ro i maven – og du kan nyde Istanbul og Tyrkiet fuldt ud.

De tomme og forladte huse på Istiklal Caddesi er ikke kun resultatet af arvestridigheder – de er også vidnesbyrd om en tragisk nat i 1955, der næsten udslettede byens græske liv. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?  - Hemmelig tunnel fundet under Istanbuls travleste strøggade "Hvorfor så mange tomme og faldefærdige bygninger i hjertet af Istanbul?" Det spørgsmål møder jeg ofte, når danskere står på Taksim-pladsen eller går ned ad strøggaden Istiklal Caddesi. Svaret er komplekst og hænger både sammen med komplicerede ejendoms- og arveregler – og med en dramatisk nat i september 1955, som har fået tilnavnet “Istanbuls krystalnat”. Den 6.–7. september 1955 blev Istanbul, og især Taksim-området, scene for en af de mest tragiske begivenheder i moderne tyrkisk historie: pogromen mod byens minoriteter, i særdeleshed den græske minoritet. Baggrunden var en tilspidset politisk og social situation. Den national-konservative regering under premierminister Adnan Menderes og hans Demokrat Parti (DP) var presset både indenrigs og internationalt, især på grund af spørgsmålet om Cypern. Mange grækere på øen ønskede enosis – en union med Grækenland – hvilket Tyrkiet modsatte sig for at beskytte den tyrkiske minoritet på Cypern. Spændingerne udløste en stærk fjendtlighed mod grækere i Tyrkiet. Det umiddelbare startskud til pogromen var en falsk nyhed om et bombeattentat mod Atatürks fødehjem i Thessaloniki. Nyheden, der blev spredt af tyrkiske aviser, var fabrikeret, men fungerede som påskud til en voldsbølge. I løbet af natten blev forretninger, huse, kirker og skoler tilhørende de kristne minoriteter ødelagt, plyndret og brændt. Mange mennesker blev såret, og selv om dødstallet er omstridt, vurderes det, at mindst 11 og muligvis op mod 30–40 personer blev dræbt. Tusindvis blev hjemløse, og de økonomiske tab beløb sig til millioner af dollars. For mange markerede pogromen begyndelsen på enden for de græske og andre kristne samfund i Istanbul, der i århundreder havde været en central del af byens kulturelle og økonomiske liv. Regeringen under Menderes har siden været kritiseret for sin rolle. Historisk forskning peger på, at myndighederne i bedste fald ignorerede advarslerne om, hvad der var under opsejling, og i værste fald selv bidrog til organiseringen af volden. Pogromen i 1955 står i dag som en mørk plet på Tyrkiets historie. Den minder om farerne ved nationalistisk ophidselse og intolerance over for etnisk og religiøs mangfoldighed. Adnan Menderes blev i 1960 styrtet ved et militærkup og året efter henrettet – dog ikke for sin rolle i pogromen, som sjældent blev nævnt under retssagerne. I dag hyldes han af den nuværende tyrkiske regering (AKP) som en martyr for demokratiet. Dette indlæg er oprindeligt fra 2022. Sidst redigeret 2025

Man kan bruge jern og beton på at bygge broer mellem Tyrkiet og vesten, men man kan også bruge den amerikanske jazz sangerinde Eartha Kitt. Book en Istanbul Byvandring - Støt bloggen - Podcast - Eartha Kitt video Selvom Eartha Kitt måske er mest kendt for "Santa Baby", er hendes 1953-version af "Uska Dara (A Turkish Tale)" et fascinerende eksempel på kulturel udveksling. Denne sang er en genfortolkning af den tyrkiske folkesang "Üsküdar'a Gider İken," der beskriver en rejse til Üsküdar, et historisk distrikt i Istanbul, beliggende på den asiatiske side af Bosporus. Historien bag Eartha Kitts udgave skulle lyde nogenlunde sådan: I 1951, som ung danser i Katherine Dunham's trup, endte hun i Istanbul. Dunham-truppens turne, der var støttet af den amerikanske regering som et forsøg på at introducere jazz og blues til Tyrkiet, og hvor Tyrkiet i 1952 blev medlem af NATO.. I en Istanbul-bar hørte Eartha Kitt sangen "Üsküdar'a Gider İken." En tyrkisk flådeofficers hustru hjalp hende med ordene, og snart sang Eartha den solo på natklubben Kervansaray. Hendes to måneder i Istanbul resulterede i et lokalt radiohit: "Uska Dara," der med en blanding af engelske tekster og tyrkiske instrumenter, blev et særligt musikalsk møde – en slags "world music" før begrebet overhovedet eksisterede. Tilbage i New York indspillede hun sangen på sin første plade, der blev en kæmpe succes og pladeselskabets RCAs største hit i 27 år. Earthas eventyr i Istanbul illustrerer en fantastisk historie om kulturel udveksling, uventede veje og en kunstners evne til at skabe noget unikt ud af tilfældigheder. Kilder brugt i dette indlæg: RCA, Paris Review, Wiki, Genia

Sommeren er over os, og for min kæreste og mig betyder det én ting: ferie sammen! Tid til både at opleve og slappe af. Støt mitistanbul.dk  med en donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , Youtube   TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Jeg var selv inkarneret campist i Danmark, og her i Tyrkiet har kæresten virkeligt taget campinglivet til sig. Så selvfølgelig er sommerferien igen i år dedikeret til camping her i Tyrkiet. I år markerer det vores femte sæson på Mysia Beach Camping i det historiske Kyzikos. Her står teltene hulter til bulter, næsten som på Roskilde Festival, men atmosfæren er intet mindre end fantastisk. På pladsen finder man en hyggelig lille café, hvor man kan få Efes, Carlsberg og sprøde fritter til en rimelig pris, og så ligger stranden mindre end 50M væk. Når vi nu har været her i så mange sæsoner, kan det næsten ikke undgås, at vi har opbygget et særligt bånd til ejerne. "Mr. Martin!" bliver der smilende brølet hen over teltene, "Everything ok?" lyder det spørgende, mens teltenes beboere rejser sig som periskoper og tænker 'hvem er Mr. Martin?' – og den slags øjeblikke er med til at gøre turen helt speciel. Jeg synes ærligt talt ikke, der er tid til at kede sig. Min Kobo er læsset med bøger, stranden (hvor det i øvrigt er ikke længere unormalt, at se en rokke eller flere - altså stingrays) ligger kun omkring 40-50 meter fra teltet. Og når eventyrlysten melder sig, er det kun en elegant 1,5 km gåtur til de imponerende ruiner af Hadrians Tempel i Kyzikos. Ruiner er ikke lige noget for kæresten, men for mig er det den perfekte blanding af afslapning og kulturelle oplevelser. Kyzikos (oldgræsk: Kúzikos) var i antikken en blomstrende græsk by, beliggende på det, der i dag er Kapıdağ-halvøen (dengang en ø, Actonessos). Byen blev grundlagt af kolonister fra Milet omkring det 8. århundrede f.Kr. og udviklede sig hurtigt til et magtfuldt handelscentrum, især kendt for sine eftertragtede elektrum-mønter. Under romersk styre oplevede byen en storhedstid med imponerende byggerier som et enormt amfiteater og netop Hadrians Tempel. Men jordskælv og gentagne angreb førte til dens gradvise undergang, og Kyzikos blev med tiden forladt. Vi plejer at leje en bil, når vi camperer, men de hysterisk stigende priser på benzin, motorveje og lignende har fået os til at tænke anderledes. På vores seneste weekend-campingtur tog vi intercitybusser, og denne gang er det med færge og lokale busser. Det er faktisk skide sjovt – og det bidrager klart til ferieoplevelsen, for ærligt talt, indtil videre er det hele flasket sig perfekt! Mysia Beach Camping Lidt af ruinerne af Hadrians Tempel

Fra Parthenons marmor til Hagia Sophias kuppel – og fra Aristoteles til renæssancens genopdagelse. Antikken satte rammen, det klassiske var højdepunkterne, og Byzans (kort for Det Byzantinske Rige) blev broen, der bar arven videre. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Når man i dag taler om antikken, meners der som regel hele oldtiden – altså, fra de første civilisationer i Egypten og Mesopotamien til år 476 e.Kr., hvor det Vestromerske Rige brød sammen. Inden for denne brede ramme er der så det, man kalder det klassiske – perioder, som siden blev forbillede for hele Europas kunst, filosofi og arkitektur: • Klassisk Grækenland (ca. 500–323 f.Kr.): Her blev demokratiet i Athen født, filosoffer som Platon og Aristoteles satte ord på menneskets forhold til verden, og arkitekter rejste templer som Parthenon, hvor guderne blev tilbedt omgivet af hvidt marmor. Dramatikere som Sofokles og Euripides skrev teaterstykker, der stadig spilles i dag, og skulpturer som Discobolos viste kroppen i bevægelse med en realisme, verden aldrig havde set før. • Klassisk Rom (ca. 100 f.Kr.–200 e.Kr.): I Rom blev Ciceros retoriske taler skoleeksempler på overtalelsens kunst, Vergils Æneiden blev nationalepos, og ingeniørerne byggede Colosseum, akvædukter og veje, der bandt hele Middelhavet sammen. Den romerske ret skabte strukturer for lovgivning, der stadig genkendes i moderne Europa. Det klassiske Grækenland og Rom blev på den måde et kulturelt pejlemærke, som generationer har set tilbage på med beundring. Byzans – Romerriget i øst Efter Vestromerrigets fald i 476 fortsatte imperiet i øst med sin hovedstad i Konstantinopel. Det, der i dag kaldes Det Byzantinske Rige (330–1453), kaldte indbyggerne selv for Romerriget – for de anså sig selv for romere, og det er jo ikke helt forkert. Alligevel ændrede meget sig gennem årene: • Under kejser Herakleios (610–641) blev græsk det officielle administrationssprog, og latin gled hurtigt ud af brug. • Kristendommen blev hele rigets fundament. Teologiske diskussioner, kirkemøder og klosterliv satte deres præg på dagligdagen og skabte nye identiteter. • Kulturen blomstrede i nye former: Hagia Sophia rejste sig med sin gigantiske kuppel, gyldne mosaikker glimtede i lyset, og ikonmaleriet blev symbol på en mere åndelig og mystisk kunst. Det Byzantinske Rige blev dermed en levende bro mellem antikken og middelalderen. Historikere diskuterer stadig, hvornår man egentlig kan tale om et “Byzantinsk Rige”. Nogle sætter skellet ved Vestromerrigets fald i 476, mens andre peger på 600-tallet, hvor sproget, religionen og de politiske strukturer ændrede sig så markant, at riget i praksis ikke længere lignede det gamle Rom. Senantikken og Renæssancen Perioden mellem ca. 300 og 600 kaldes ofte senantikken – en overgangsperiode, hvor senromerske traditioner gradvist blev blandet med kristendom og græsk lærdom i øst. Flere hundrede år senere, i Renæssancen (ca. 1300–1600), blev den klassiske arv genopdaget i Vesteuropa. Leonardo da Vinci, Michelangelo og andre renæssancemennesker hentede inspiration i de gamle græske og romerske værker. Mange af disse værker var bevaret og kopieret i Konstantinopel og kom først til Vesten efter byens fald i 1453, da håndskrifter og lærde rejste mod Italien. Derfor betyder det noget i dag Antikken er den store ramme. Det klassiske er højdepunkterne i Grækenland og Rom. Og Byzans er broen, der bar arven videre – så vi i dag kan læse Aristoteles, beundre Parthenon, og samtidig forstå, hvorfor Europas historie er uløseligt knyttet til Konstantinopel. 📌 Fakta i korte træk ca. 3000 f.Kr.  – De første højcivilisationer i Egypten og Mesopotamien. 500–323 f.Kr.  – Klassisk Grækenland: filosofi, demokrati, Parthenon. 100 f.Kr.–200 e.Kr.  – Klassisk Rom: Colosseum, Cicero, romersk ret. 476 e.Kr.  – Vestromerriget falder. 330–1453 e.Kr.  – Det Byzantinske Rige med hovedstad i Konstantinopel. 610–641 e.Kr.  – Under kejser Herakleios bliver græsk officielt administrationssprog. 537 e.Kr.  – Hagia Sophia indvies i Konstantinopel. 300–600 e.Kr.  – Senantikken: overgang fra romersk til byzantinsk verden. 1453 e.Kr.  – Konstantinopel falder til osmannerne. 1300–1600 e.Kr.  – Renæssancen: Europa genopdager den klassiske arv.

Jeg modtager mange spørgsmål fra læsere her på bloggen, der er ved at planlægge en tur til Istanbul, men er i tvivl om vejret, og hvilken garderobe der skal pakkes. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation  - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?   Og ærligt talt, så er det et godt spørgsmål (og et jeg selv stiller mange gange når jeg rejser hjem på besøg), for byen, der ligger mellem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Sortehavet, byder på fire meget forskellige årstider, der hver især kræver sin egen garderobe og planlægning. Og så er der selvfølgelig undtagelserne. Dette indlæg er selvfølgelig vejledende. En god ide er, at tjekke forskellige vejrmeldinger og statistikker og drage din egen konklusion. Vinteren: December, Januar og Februar Vinteren i Istanbul kan være overraskende kold. Luften er fugtig, og dagtemperaturerne ligger typisk mellem 3 og 9 grader, mens nattefrost ikke er ualmindeligt. Regn er en hyppig gæst, og du kan også opleve dage med slud eller sne, som lægger et smukt, hvidt lag på byens tage og minareter. I øvrigt, når det sner, går Istanbul helt i stå. Pakkelisten:  En varm, vandafvisende jakke, halstørklæde og vanter/handsker. Foråret: Marts, April og Maj I marts  begynder foråret at røre på sig. Temperaturen klatrer måske op mod 12 grader om dagen, men aftenerne er fortsat kolde, og en varm regnjakke er stadig en god idé at have med. April  er en favorit for mange. Byens parker, især Emirgan-parken, står i fuldt flor med tusindvis af farvestrålende tulipaner. Med dagtemperaturer på milde 10-17 grader er vejret ideelt til lange gåture i de historiske kvarterer. Men der er også ofte regn i vejrudsigten. I maj  er sommeren lige om hjørnet. Termometeret viser ofte behagelige 15-20 grader, og de lune aftener gør det oplagt at spise middag under åben himmel. Regnbygerne bliver normalt sjældnere, men de er der. Sommeren: Juni, Juli og August Sommeren i Istanbul er normalt varm og solrig. Forvent lange dage, hvor dagtemperaturen nemt når op på 34-38 grader, og nætterne ligger mellem 24-30 grader. Byen summer af liv i formiddags- og aftentimerne, og folk trækker udenfor på tagterrasser og caféer. Her er det vigtigt at huske på byens radiator-effekt. I de tætte gader holder asfalten og betonen på varmen, og sammen med en høj luftfugtighed stiger hedeindekset (den følte temperatur), hvilket øger risikoen for hedeslag. Juni har mindre luftfugtighed, men far cirka midten af juli og langt det meste af august, er luftfugtigheden høj i Istanbul. Gode råd: Drik rigeligt med vand og danskvand ( sade soda ), gå i let og luftigt tøj, og overvej at tage en pause midt på dagen, når solen står højest. Efteråret: September, Oktober og November September  er en fantastisk måned. Den intense sommervarme aftager, og byen opleves i et blødt, gyldent lys. Temperaturer omkring 22-28 grader gør måneden perfekt til sightseeing. I oktober  bliver luften køligere og klarere. Dagtemperaturerne ligger på 15-20 grader, og efterårets regnbyger vender tilbage med jævne mellemrum. Det er tid til at finde en let jakke frem. November  er en overgangsmåned til vinter. Vejret bliver mere ustadigt med temperaturer mellem 10 og 15 grader. Gråvejrsdage er almindelige, hvilket selvfølgelig giver en god anledning til at gå på opdagelse i byens mange spændende museer. Det med vejret er aldrig helt til at spå om. Som du kender det fra Danmark, er der klimaændringer, og vejret er ikke, "som det var engang". Jeg håber dog, at denne lille guide har givet dig svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, når man er ved at planlægge en ferie til andre breddegrader.