Search this site

Istanbul, Oktober 2025 - Trafikken i Istanbul er nu så tæt, at bilister i gennemsnit bruger mere end 105 timer om året på at sidde fast i kø. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️           Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube      Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Ifølge en ny rapport, omtalt i Daily Sabah og Anadolu Agency, mister byen årligt op mod 7 milliarder dollars i spildt tid, brændstof og tabt produktivitet. Eksperter advarer om, at situationen har nået et kritisk punkt. Der er brug for mere end små forbedringer – de peger på flere busbaner, intelligente trafiklys og langt bedre koordinering mellem metro, tog og færger. Istanbul Kommune (İBB) har allerede fremlagt planer om at etablere 120 kilometer nye busbaner for at lette presset, men det vil næppe være nok, så længe antallet af biler fortsætter med at stige. For både lokale og besøgende betyder det én ting: at vælge den rigtige transportform er afgørende. Det er også derfor, jeg altid anbefaler at bruge transport på vand eller skinner. Metroen, sporvognene, færgerne eller Marmaray-togene under Bosporusstrædet er ikke kun hurtigere og mere stabile - de er som regel den mest tidsvenlige måde at komme rundt i byen på.

Der er steder i Istanbul, hvor hele byen samler sig på én gang - i lyden af trafik og mågeskrig, i duften af hav og fiskegrillrøg, i strømmen af mennesker. Galatabroen er ét af dem. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️         Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Allerede fra de tidlige morgentimer står fiskerne skulder ved skulder langs broens rækværk. Hver har sin faste plads, en termoflaske med te og en lille spand med madding - og til dagens fangst. Fiskesnørenes rytme danner et mønster over vandet, mens færger og turistbåde glider frem og tilbage på Det Gyldne Horn under broen. Når morgensolen rammer Galatatårnet på bakken i Beyoğlu, ligger byen badet i et blødt gyldent lys. Fra broen ser du færgerne glide gennem Det Gyldne Horn, mens sporvognen klirrer forbi. Nedenunder ligger de tætpakkede, turistede spisesteder, hvor lugten af grillet fisk blander sig med havluften og færgernes os. Den nuværende Galatabro blev færdiggjort i december 1994 og erstattede den tidligere bro fra 1912. Det er den femte i rækken af broer, der siden midten af 1800-tallet har båret navnet Galata. Med sine omtrent 490 meter i længden og 42 meter i bredden spænder den over Det Gyldne Horn og forbinder Fatih - det gamle Konstantinopel - med Beyoğlu på den modsatte bred. Om natten, når byens større færger skal til værftet længere inde i Hornet, åbner broens to klapper sig langsomt på højkant, så skibene kan passere. Det sker stille, mens byen sover, og broen lukker sig igen, før morgentrafikken begynder. Men for de fleste handler det ikke om årstal og konstruktioner. Det handler om øjeblikket - om vinden fra havet, bruset fra færgerne og de stemmer, der blander sig over vandet. Og om fiskerne, der stadig står der - tålmodigt, side om side - som de har gjort i generationer.

I weekenden blev Istanbul igen centrum for en global dagsorden – denne gang ikke om fortiden, men om fremtiden. På det internationale Zero Waste Forum 2025, afholdt i Haliç Kongrescenter fra 17. til 19. oktober, samledes repræsentanter fra mere end 100 lande – hovedsageligt fra Asien, Afrika og Mellemøsten – for at vedtage “Istanbul Declaration on Zero Waste”. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️       Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Erklæringen skal sætte fart i det globale arbejde for en verden uden affald og blev især tiltrukket af lande, hvor urbanisering og affaldsproblemer vokser hurtigst – men hvor potentialet for forandring også er størst. Deklarationen fremhæver, at affald ikke blot skal håndteres, men forebygges. Den opfordrer regeringer, byer og organisationer til at forebygge affald gennem smartere forbrug og bedre produktdesign, fremme cirkulær økonomi med genbrug, reparation og genanvendelse frem for “brug og smid væk”, integrere nul-affaldsprincipper i byplanlægning og erhvervsliv, styrke samarbejde og finansiering, så både det offentlige og civilsamfundet kan handle, samt ændre vaner og kultur, så affaldsminimering bliver en naturlig del af hverdagen. Erklæringen blev præsenteret af Tyrkiets Zero Waste Foundation (Sıfır Atık Vakfı) og støttes af FN’s Miljøprogram (UNEP) og UN-Habitat. For Tyrkiet – og især for Istanbul – er erklæringen et nyt skridt i den grønne omstilling. Siden 2017 har landet haft sit eget Sıfır Atık-program, der blandt andet har indført affaldssortering i skoler og offentlige institutioner. Men i praksis halter det stadig. De farvede skraldespande står ganske vist på plads i mange offentlige bygninger, men affaldet blandes ofte igen, når det hentes. Samtidig er Istanbul en by, hvor næsten alt sælges i engangsemballage og små, knitrende plastikposer, og hvor husholdningsaffald dagligt bæres ned i sække og smides i usorterede containere. Derfor kan det virke paradoksalt, at netop Istanbul nu udnævnes til globalt centrum for “Zero Waste” – et udtryk for store ambitioner, men også for, hvor lang vejen endnu er. Årets forum samlede deltagere fra over 100 lande, heriblandt Egypten, Aserbajdsjan, Gabon og andre nationer fra Asien, Afrika og Mellemøsten. Repræsentanter fra Organisationen for Tyrkiske Stater (OTS), FN’s miljøprogrammer og flere internationale NGO’er deltog også. Mange af de deltagende lande står over for hurtig befolkningstilvækst og voksende affaldsproblemer – men netop derfor rummer samarbejdet et potentiale for at udvikle løsninger, som både er realistiske og tilpasset lokale forhold. Selvom erklæringen ikke er juridisk bindende, sender den et signal: kampen mod affald og overforbrug skal prioriteres, og den skal begynde i byerne. For Istanbul kan initiativet blive en anledning til selvransagelse – og måske en påmindelse om, at også store forandringer starter med små, konkrete skridt i hverdagen. Zero Waste Forum 2025 blev afholdt i Haliç Kongrescenter 17.–19. oktober, arrangeret af Sıfır Atık Vakıfı i samarbejde med det tyrkiske miljøministerium og FN-partnere.

Midt på det travle Kadıköy Meydan, lige foran færgeterminalen, står et af bydelens mest markante symboler: Atatürk Anıtı - monumentet af Mustafa Kemal Atatürk, flankeret af to børn, en dreng og en pige. Jeg går forbi det næsten hver dag - men har ærlig talt aldrig skænket det mange tanker. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Men forleden, da jeg var ude at gå en tur her i Kadıköy med en lille gruppe danske turister, spurgte en af dem – Philip – ind til monumentet og dets historie og betydning. Og dér, efter 11 år i byen, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke kendte svaret. Vi stod et øjeblik og betragtede figurerne – Atatürk med en bog i hånden, børnene ved hans side og alfabetet på tavlen – og mit bedste bud var, at det måtte have noget med det nye tyrkiske alfabet at gøre. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke helt slippe tanken. Vi havde haft en god tur rundt i Kadıköy, men noget ved det monument blev ved med at sidde fast i baghovedet. Det pirrede min nysgerrighed, at jeg faktisk ikke kendte historien, så jeg satte mig for at finde ud af mere. Og Philip, hvis du læser med, her er, hvad jeg fandt ud af. Monumentet blev skabt af billedhuggeren Haluk Tezonar og opført her på Kadıköy Meydan i 1989. Motivet bygger på et fotografi taget den 20. september 1928, hvor Mustafa Kemal Atatürk under et besøg i Kayseri for første gang offentligt præsenterede det nye tyrkiske (latinske) alfabet – en reform, der siden blev kendt som Harf Devrimi, “alfabrevolutionen”. Atatürk står i civil med en bog i hånden, mens to børn - en dreng og en pige - lytter opmærksomt. Scenen symboliserer uddannelse, oplysning og sprogreform, men også lige adgang til læring for både piger og drenge – et af de vigtigste idealer i den nye republik. I dag fungerer monumentet som et naturligt mødested og samlingspunkt for denne centrale del af byen. På nationale mindedage lægges der blomster og kranse ved foden af monumentet, og midt i mylderet af færger, sporvogne og mennesker minder den os om det øjeblik, hvor ord bogstaveligt talt ændrede en nations fremtid. I 2012 begyndte rygter at cirkulere om, at det daværende bystyre i Istanbul (İBB) - ledet af AKP-administrationen under borgmester Kadir Topbaş - ville fjerne monumentet for at give plads til en legeplads. Efter store lokale protester blev planerne hurtigt fejet af bordet som “rygter uden hold” af Topbaş selv, men episoden viste, hvor følsomt monumentet står som symbol på uddannelse, sekularisme og republikanske værdier i hjertet af Kadıköy. Og netop Kadıköy er i dag måske den mest frisindede og aktivistiske bydel i hele Istanbul. Her står man – med protester, debatter, kunst og kulturelle arrangementer – vagt om ytringsfrihed, ligestilling og den sekulære republik. Også selv om myndighederne i disse år poster millioner af tyrkiske lira i overvågningskameraer på gigantiske master, som skyder op rundt omkring i gadebilledet. Kadıköy er en bydel, hvor folk engagerer sig, siger deres mening og tager del i det offentlige rum – både på gaderne og i kulturlivet. Derfor føles det på en eller anden måde helt rigtigt at netop dette monument står her midt på pladsen i Kadıköy, blandt færger, musikere og kaffebarer, som en påmindelse om alt det, byen stadig tror på. 🧭 Atatürk Anıtı, Kadıköy Meydanı - skabt af Haluk Tezonar, 1989. 📍 Lige foran færgeterminalerne, mellem sporvognslinjen og havnepromenaden. optaget søndag den 19. oktober 2025

I Istanbuls kommune Kadıköy bor en stor gruppe charmerende, men ofte oversete beboere: gadens katte. Disse fortryllende væsener flakser rundt i gaderne, smutter gennem gyderne og besøger de mange caféer, hvor de uden besvær stjæler hjerterne på dem, de møder. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Istanbul: Byens fælleshunde & katte  - City Cats of Istanbul – katte, kvarterer og kærlighed til byen Faktisk kalder mange lokale bydelen kærligt for “Kediköy” – et lille ordspil, hvor man bytter kadi (fra Kadıköy) ud med kedi, som på tyrkisk betyder kat. Resultatet er en humoristisk omskrivning: Kadıköy bliver til Kediköy – altså noget i retning af “Kattelandsbyen” eller “Kattestrup”. Og navnet passer forbløffende godt til denne solrige og kattefyldte del af byen. Går du en tur ned ad de brostensbelagte gader, et stykke væk fra Kadıköys travle havnefront, vil du hurtigt opdage, at du ikke er alene om at udforske området. Ja, der er masser af mennesker – men her vil du også finde katte i alle størrelser, farver og temperamenter. De ligger og nyder solen, lister sig rundt om hjørner og følger nysgerrigt med i livets gang. Der er noget næsten magisk over disse skabninger, som på deres helt egen måde synes at have taget kontrol over bydelen. De kender hver eneste krog og gyde som deres egen lomme og bevæger sig med en frihed gennem gaderne, som var de byens ubestridte herskere. Det siges, at Kadıköys katte har en særlig sans for turister og gladeligt opsøger de besøgende, der kommer for at nyde byens afslappede stemning. De fletter sig elegant omkring benene på forbipasserende, tigger om lidt opmærksomhed – og måske en lille snack. De er sande charmetrolde og kan få selv den mest overbeviste hundeejer til at smelte ved synet af deres bedende øjne. En af de mest berømte af slagsen, Tombili, blev endda hædret med en statue efter sin død – et symbol på hele bydelens kærlighed til sine firbenede indbyggere. Her i Kediköy lever mennesker og katte side om side – i ro, varme og gensidig forståelse. Det er svært at sige, hvem der egentlig ejer bydelen. Men én ting er sikkert: Kattene opfører sig, som om de gør. Fotos & produkter det kommunale projekt Kadikoy Dukkan Tombili i live om som statue efter sin død ( google map )

Der er steder i Istanbul, hvor historien ikke bare ligger under jorden – den står lige foran dig. Fatih-moskeen, i bydelen af samme navn, er et af dem. I dette indlæg får du et glimt af historien bag stedet – og nederst finder du en 360°-video, hvor du selv kan bevæge dig rundt og opleve moskeen og området, som var du der selv. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data  - Fra Antikken til Byzans – og videre til Renæssancen For netop her lå engang Apostlenes Kirke, den næstvigtigste kirke i det byzantinske Konstantinopel – kun overgået af Hagia Sophia. Det var en kejserlig gravkirke, hvor Konstantin den Store, Justinian og flere af deres efterfølgere lå begravet i mægtige porfyr-sarkofager. Et sted, der i århundreder symboliserede det byzantinske riges tro og magt. Men dens storhedstid var for længst forbi, da osmannerne nærmede sig byen i 1400-tallet. I 1204 blev Konstantinopel plyndret under det 4. korstog. Korsfarerne brød ind i kejsernes grave, stjal guld og ædelstene og lod kirken ødelagt tilbage. Den blev senere delvist genopført, men den fik aldrig sin tidligere pragt tilbage. Da Mehmet Erobreren (Mehmed II) indtog byen i 1453, stod Apostlenes Kirke stadig, men i svækket stand. Den var mærket af århundreders forsømmelse, jordskælv og forfald – et tydeligt symbol på det gamle riges opløsning. Sultanen besluttede at rive kirken ned og bygge en ny, monumental moské på dens grund. Den fik navnet Fatih Camii – “Erobrerens Moské” – og blev centrum i et enormt religiøst og socialt kompleks med madrasaer, bibliotek, hospital og markeder. De kejserlige grave og marmorsarkofager blev fjernet; nogle af dem kan stadig ses ved Istanbul Arkæologiske Museum og i gården til Hagia Irene. Byggeriet var alt andet end tilfældigt. Her, hvor de byzantinske kejsere engang lå begravet, lod Mehmet Erobreren rejse sin egen moské - et synligt tegn på, at magten havde skiftet hænder, og at et nyt kapitel i Istanbuls historie var begyndt. Den Fatih-moské, man ser i dag, er dog ikke den oprindelige fra Mehmeds tid. I 1766 ødelagde et kraftigt jordskælv store dele af Istanbul, og moskeen styrtede sammen. Den blev genopført nogle år senere af Sultan Mustafa III og arkitekten Mehmet Tahir Ağa i en mere barok og senosmannisk stil. Det betyder, at det, du ser i dag, er en 1700-tals genfortolkning af Mehmet Erobrerens oprindelige vision – men stadig på præcis samme sted og med den samme symbolske tyngde. Arkitekten bag den første Fatih-moské hed Atik Sinan. Ifølge traditionen fik han som tak for sit arbejde et stykke jord i Fener, hvor Maria af Mongolernes Kirke (Kanlı Kilise) ligger i dag. Den kirke blev – som den eneste byzantinske i hele byen – aldrig omdannet til moské, og mange mener, at netop Sinans ejerskab og anseelse beskyttede den. På den måde mødes to historiske spor: I Fatih står moskeen bygget på kejsernes gravkirke, mens kirken i Balat måske overlevede takket være den samme mand, der byggede den første. Erobringen – og myten om den fredelige overgang Man hører stadig myten – især i neo-osmanniske kredse – at osmannerne ikke ødelagde kirker, og at erobringen af Konstantinopel foregik fredeligt. Men kilderne fortæller noget andet. Da byen faldt, blev mange kirker plyndret, præster dræbt og tusinder af borgere solgt som slaver. Erobringen var voldsom – og Fatih-moskeen blev selve symbolet på magtskiftet: en ny tro og en ny magt rejst direkte oven på det gamle. Når man i dag står i Fatih-moskeens gård, omgivet af kupler og marmorsøjler, er det svært at forestille sig, at man bogstaveligt talt står oven på resterne af Byzantinerrigets mest hellige gravkirke. Men historien ligger stadig lige under fødderne. Området omkring moskeen er fyldt med spor fra både det byzantinske og det osmanniske Istanbul. Kun få minutters gang mod nordvest er İBB Miras i gang med udgravningerne af Polyeuktos-kirken – en af de ældste og mest monumentale byzantinske kirker i byen, bygget i 500-tallet under kejserinde Anicia Juliana. Og blot et par hundrede meter syd for moskeen ligger Kirmasti Sarnıcı – en underjordisk cisterne fra den byzantinske tid. Cisternen blev delvist restaureret af İBB Miras og rummer 46 søjler under hvælvede buer, men arbejdet står nu stille efter de politiske spændinger mellem regeringen og Istanbul Metropol (İBB) siden marts 2025. Resultatet er, at stedet igen forfalder – stille, ubemærket og omgivet af mennesker, der har nok at se til med tro, hverdag og de hellige tekster. For her i Fatih mærker man tydeligt kontrasten: Under jorden - lag af historie, kultur og arkitektur. Over jorden - et samfund, hvor blikket sjældent rettes mod historien, med mindre den tjener et religiøst formål. Du kan selv bevæge dig rundt i videoen herunder – brug fingeren på mobilen eller musen på computeren, og gå på 360° opdagelse i Fatih Moskeen. 360° videoen på YouTube (videooplevelsen kan kun ses enten via YouTube's egen app eller på en computer. Brug linket ovenfor) Find vej

Indlægget beskriver Sankt Euphemia og 'Miraklet i Kalkedon' samt den effekt det har sat på verdenshistorien. koncilet i 451 - Euphemia - død - eftertidens betydning - ordforklaring - oplev dette indlæg tæt på med en Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul I byen Kalkedon, i den romerske provins Bithynien – det nuværende Kadıköy i Istanbul – led en ung kvinde ved navn Euphemia martyrdøden i begyndelsen af det 4. århundrede. Det skete under kejser Diocletians forfølgelser af kristne, omkring tre årtier før kristendommen blev anerkendt som rigets dominerende religion. Euphemia blev tortureret og henrettet for sin tro. Hendes jordiske rester blev bevaret som martyrelikvier i en kirke i Kalkedon – det sted, der senere blev berømt som mødested for Det Fjerde Økumeniske Koncil i år 451. Senere blev relikvierne overført til en kirke viet hende nær Konstantinopels store hippodrom, og i dag hviler de i Sankt Georgs patriarkalske kirke i Fener . Under koncilet i 451 udspillede sig en afgørende debat om Kristi natur. Striden stod mellem tilhængerne af monofysitismen – der mente, at Kristus kun havde én natur (den guddommelige) – og dem, der fastholdt, at Kristus havde to naturer, både guddommelig og menneskelig. Ifølge overleveringen valgte deltagerne til sidst at lægge begge trosbekendelser i Sankt Euphemias sarkofag, som blev forseglet. Tre dage senere, da kisten blev åbnet, viste det sig, at den ortodokse bekendelse lå i helgenens højre hånd, mens den monofysitiske lå ved hendes fødder. Det blev tolket som et guddommeligt tegn, der stadfæstede den kalkedonske – altså den ortodokse – definition. Det er netop denne lære, som senere også kom til at danne grundlag for Den Danske Folkekirke og størstedelen af den vestlige kristendom. Miraklet i Kalkedon styrkede troen på den ortodokse definition, mens monofysitismen blev forkastet som kætteri. Samtidig blev Euphemia ophøjet som en af de store helgener i både den østlige og vestlige kristne tradition. Hendes festdag fejres den 16. september, og hun æres som beskytter af ortodoksien og som et symbol på troens sejr over kætteri. Koncilet i Kalkedon fik dog også vidtrækkende følger: uenigheden førte til et varigt skel i kristenheden. Den orientalske ortodokse kirke – som omfatter bl.a. de armenske og syriske kirker – brød med Konstantinopel. Det er dog vigtigt at understrege, at de orientalsk-ortodokse kirker ikke er monofysitiske; deres teologi ligger nærmere den tidlige kristne forståelse af Kristi ene, samlede natur. Kalkedon hedder i dag Kadıköy og er en integreret del af det moderne Istanbul. Midt mellem byens travle handelsgader ligger stadig en lille kirke, der bærer navnet Sankt Euphemia Katedral – et stille minde om den unge kvinde, der blev martyr, og hvis tro – ifølge legenden – formede hele kristenhedens historie. Lokale fortællinger siger, at Euphemia voksede op netop i det område, der i dag hedder Yeldeğirmeni i Kadıköy. Ordforklaring: Koncil: Ledende repræsentanter fra kristenheden træder sammen for at debatere og træffe teologiske retningslinjer. Martyr: En person der dør på grund af sin tro/overbevisning Monofysitisme: At Jesus Kristus har én samlet natur, der er overvejende guddommelig, i modsætning til både guddommelig og menneskelig.

Forestil dig en aften, hvor Europa og Asien mødes, og Istanbuls lys glitrer i bølgerne. Ombord på et Bosporus Dinner Cruise får du en uforglemmelig kombination af mad, musik og magi – med byen som bagtæppe. * Indlægget indeholder affiliate links, hvilket betyder, at hvis du vælger at købe billetter via disse links, støtter du mitistanbul.dk , uden at det koster dig ekstra. Når solen går ned, sejler du forbi osmanniske paladser, historiske forter og oplyste broer, der spejler sig i vandet som perlekæder. Ombord bliver du mødt af tyrkisk gæstfrihed, et måltid i meyhane-stil med mezer, hovedret, dessert og livemusik – og måske et lille dansenummer eller to. Men lad os være ærlige: et Bosporus Dinner Cruise er ikke nogen stille, romantisk gourmetoplevelse. Det er Istanbuls svar på en grisefest på Mallorca – bare uden gris. Der er underholdning, dans, tyrkisk pop og en stemning, der bedst kan beskrives som et Eldorado-show med Jørgen de Mylius på dæk. Og netop derfor elsker mange det. For aftenen handler ikke om finesse, men om fest, farver og ferieglæde – og du får samtidig en af byens mest fantastiske udsigter. Hvis Istanbul står på din bucketliste, vil jeg varmt anbefale dig at inkludere et ' dinner cruise' . Prisen for disse fortryllende kitschede aftener varierer afhængigt af udbyder, med eller uden alkohol, eventuel hotelafhentning med mere. Forvent dog at prisen ligger i området 200-500 kr. per person. Tjek det spændende udvalg her Jeg har nu selv været på et sådan Dinner Cruise nogle gange, og synes at det er alle tiders super kitchy = 100% festligt!

Forleden besøgte jeg Cat Museum Istanbul – et sted, der, ud over navnet, har en ret ambitiøs mission: at huse verdens største samling af kattekunst. Og hvor skulle et sådant museum ellers ligge end i Istanbul – kattenes by? 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation      - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data  - Museet er ikke verdens største (de fortæller, at en større facilitet er under renovering), men både kunsten, designet – og ikke mindst kattene – gør besøget til en virkelig nuttet og charmerende oplevelse. Cat Museum Istanbul har desuden forpligtet sig til at donere 50 % af salget af deres merchandise til støtte for gadens dyr gennem initiativet Goodcrowd. Alt i alt var besøget en sand fornøjelse for både smilebåndet og sjælen – og for katteelskere er det et lille paradis og et MUST SEE. Der findes i øvrigt også et andet kattemuseum i bydelen Beşiktaş, som efter sigende fokuserer mere på kattelegetøj. Der har jeg dog endnu ikke været – men rygtet lover et hyggeligt besøg. 📍 Cat Museum Istanbul ligger et stenkast fra Galatatårnet – og der er gratis adgang. Adresse: Cat Museum Istanbul, Şahkulu, Serdar-ı Ekrem Cd. No:5/A, 34425 Beyoğlu/İstanbul

Et af Istanbuls mest karakteristiske bygningsværker – Fener Græske Gymnasium, bedre kendt som “Den Røde Skole” – står over for en usikker fremtid. Tyrkiets undervisningsministerium (MEB) har givet skolen besked på at rømme bygningen inden for 90 dage, fordi den ikke lever op til nutidens krav til jordskælvssikkerhed. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data  - Skolen blev grundlagt i 1454, kort efter Konstantinopels fald, og har i mere end fem århundreder været et centralt samlingspunkt for byens græske mindretal. Den nuværende bygning, opført i 1881, ligger højt på bakketoppen i Fener og er let genkendelig på sine røde mursten og det kuplede tårn, der rager op som et vartegn over Det Gyldne Horn. I de senere år har skolen kæmpet for at overleve på grund af det meget lave elevtal – i nogle år så få, at der slet ikke har været nye optag. Nu står den ovenikøbet over for et nyt krav: bygningen skal forstærkes, så den lever op til nutidens standard for jordskælvssikkerhed. Ifølge rektor Dimitri Zotos vil det kræve omkring 10 millioner euro, men så store midler har skolen ikke. Derfor leder man nu efter midlertidige lokaler, så undervisningen kan fortsætte – i det mindste for nu. Selvom påbuddet officielt begrundes med sikkerhed, kan man ikke lade være med at undre sig over timingen. Skolen ligger på en af de mest eftertragtede adresser i Fener, og mange frygter, at bygningen – hvis den først tømmes – ikke vender tilbage til sit oprindelige formål. Skulle det ske, vil endnu et lille stykke af Istanbuls græsk-ortodokse historie forsvinde fra byens levende landskab. (Kilder: Agos, Bianet, OdaTV, Solcu Gazete)

Der ligger et tårn derude i Bosporusstrædet – sådan lidt ensomt, midt i vandet mellem Üsküdar og den historiske halvø, det gamle Konstantinopel - det gamle Byzans. Et tårn, der i mere end tusind år har været både fyrtårn, fæstning, karantænestation og kærlighedssymbol. Se en video fra vores tur ud til tårnet nederst på siden . 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Adgangsbillet til Maiden's Tower - * I dag kaldes det Kız Kulesi – Maiden’s Tower (Jomfrutårnet) – og selv hvis du blot har tilbragt én dag i Istanbul, har du sikkert lagt mærke til det: det lille tårn på den lille ø, som både solopgangen og solnedgangen synes at danse omkring. Maiden’s Tower står på et klippeskær få hundrede meter fra Üsküdars kyst, og dets historie rækker langt tilbage. De tidligste kilder omtaler et tårn her allerede i 400-tallet f.Kr., da en athensk general anlagde et lille fort for at kontrollere skibstrafikken gennem Bosporus. Senere, under byzantinerne, blev der opført et egentligt tårn, og i den osmanniske tid fik stedet sin karakteristiske form og kuppel. Omkring 1829 blev tårnet anvendt som karantænestation under et kolera- og pestudbrud i Istanbul. Før da havde tårnet i århundreder fungeret som signal- og fyrtårn og senere som militært observatorium. Efter en omfattende – og til tider kontroversiel – restaurering genåbnede Maiden’s Tower i 2023 og kan i dag besøges med båd fra både Karaköy og Üsküdar (Salacak). Legenderne om tårnet Men det er ikke kun sten og historie, der omgiver Maiden’s Tower – det er også fortællinger. Den mest kendte handler om en kejser og hans datter. Ifølge legenden fik kejseren spået, at hans elskede datter ville dø af et slangebid på sin 18-års fødselsdag. For at beskytte hende lod han bygge et tårn midt i vandet – langt væk fra alle slanger. Da dagen nærmede sig, bragte kejseren en kurv fyldt med lækre frugter som gave til sin datter. Men skjult mellem frugterne lå en lille slange. Da prinsessen rakte hånden frem for at tage et stykke frugt fra kurven, hvæsede slangen og bed hende – og hun døde i sin fars arme, mens han fortvivlet så spådommen gå i opfyldelse. Derfor kaldes stedet i dag Kız Kulesi – Jomfrutårnet – et navn, der peger på uskyld, isolation og tragisk skønhed. Og selvom historikere peger på, at den oprindelige Hero and Leander-fortælling egentlig hører hjemme ved Dardanellerne, har Istanbulerne for længst gjort den til deres egen. I den lokale version fortælles historien om kærligheden mellem præstinden Hero og den unge Leander, som svømmede over Bosporus hver nat for at møde hende. Da stormen en nat slukkede hendes lampe, mistede han orienteringen og druknede. I sin sorg kastede Hero sig i døden – og tårnet blev et symbol på kærlighed og tab. Legenden har overlevet tidens gang, og måske er det netop derfor, stedet stadig vækker noget i os. For der, hvor vandet møder byen, står Maiden’s Tower stadig – midt mellem antikkens myter, romantiske fortællinger og det moderne Istanbul. I dag er tårnet et lille udsigtspunkt og oplevelsessted. Du kan gå rundt på øen og se murene tæt på, mens du kigger ud over Bosporus og byens to kontinenter. Der er liv omkring dig – turister, færger og lyden af bølger mod klippeskæret – men alligevel føles det som om tiden står stille. Noget ved stedet får én til at trække vejret lidt dybere. Tårnet har set det meste – storme, jordskælv, imperier – og alligevel står det her, midt i strømmen. Et sted, der ikke kræver store ord. Bare et øjeblik af ro og magi midt i Bosporus. Når du besøger Maiden’s Tower i dag, er oplevelsen en helhed: selve øen, tårnets arkitektur og den særlige stemning midt i Bosporus. Der er ingen restaurant, men en lille café, hvor du kan få kaffe, te og kage – og købe den eksklusive “Maiden’s Tower”-chokolade, som angiveligt kun sælges her. Et perfekt lille minde om et sted, hvor legender og virkelighed mødes. ⸻ 📍Praktisk info Færger sejler til Maiden’s Tower fra Üsküdar Salacak og Karaköy (kortet viser fra Karaköy). Åbent alle ugens dage (med vejrforbehold). 👉 Køb adgangsbilletten ONLINE til en fordelagtig pris - OBS, du skal udover billetten købe en færgetransport billet til tårnet. Den køber du i en lille hvid billetboks ved siden af færgen i Karaköy (se kortet). Jeg tør ikke lægge hovedet på bloggen, men har hørt, at færgebilletten koster 120TL *Hvis du køber billetter via links i dette indlæg, modtager bloggen her en lille kommission. DVS at du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra!

Der er steder i Istanbul, hvor tiden ikke bare føles gammel – men nærværende. Ét af dem ligger i Karaköy, neden for Galata-tårnet, lige over for Arap Camii. Bag en diskret dør med navnet Ceneviz Sanat fører en lille trappe ned i et rum, hvor du øjeblikkeligt får fornemmelsen af at træde ind i noget ældgammelt. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Jeg var selv forbi stedet for nylig i forbindelse med en udstilling – og blev fuldstændig blæst væk. Ikke så meget af kunsten, men af rummet. De halvkølige stenmure og de buede hvælvinger bæres af søjler, der ved første øjekast virker helt almindelige – men ser man nærmere, har de korintiske kapitæler foroven og forneden. Et usædvanligt syn, som rejser spørgsmålet, om søjlerne måske er genbrugte elementer fra en ældre, byzantinsk struktur. Mange tror da også, at de står nede i en lille byzantinsk cisterne – den tanke havde jeg selv. Flere arkitekturhistorikere og lokale forskere har påpeget stedets ligheder med cisterner fra 1200- og 1300-tallet, altså de sidste århundreder før Konstantinopels fald. Det er derfor sandsynligt, at strukturen enten var en del af en cisterne – eller blev bygget oven på et endnu ældre fundament. Da området i samme periode – og særligt efter midten af 1200-tallet – blev overtaget af genovesiske handelsfolk, kan dele af anlægget være blevet genbrugt eller tilpasset deres behov. En række bygninger i nabolaget – herunder denne – blev siden forbundet med Genovas tilstedeværelse. Nogle lokale kilder omtaler stedet som Ceneviz Mahkeme Binası (den genovesiske domstol) – men det er næppe en officiel betegnelse, snarere en eftertidens tolkning. Som så mange andre bygninger i Istanbul har også dette rum sandsynligvis skiftet funktion flere gange – måske begyndte det som en cisterne, blev siden brugt som lager, og senere som værksted eller depot. I dag fungerer stedet som et kunst- og kulturhus, hvor musik, teater og kunst fylder de gamle hvælvinger med liv.

Fra den 7. oktober 2025 gælder der nye regler for, hvor meget bagage man må tage med i metroen i Istanbul. Det offentliggjorde Metro İstanbul – der drives af Istanbuls bystyre (İBB) – i en meddelelse tidligere på ugen. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation     - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: få styr på mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Kom Fra Istanbuls Lufthavne til Centrum Fremover bliver det forbudt at medbringe kufferter, der vejer over 30 kilo eller har dimensioner på mere end 120 × 60 × 50 centimeter. Ifølge Metro İstanbul sker ændringen af hensyn til passagerkomfort og sikkerhed – både i togene og på stationerne. Rejsende må tage én stor kuffert med sig. Forsøger man at medbringe flere, vil der fremover blive opkrævet et ekstra gebyr. Ændringen kan især få betydning for rejsende til og fra Istanbuls lufthavne, hvor mange passagerer traditionelt medbringer store eller tunge kufferter. De nye regler føjer sig til en række tiltag, der skal skabe bedre plads og mere ordnede forhold i den i forvejen travle metro. Ifølge selskabet vil kontrollen ske stikprøvevis, og personale får fremover ret til at afvise passagerer, hvis bagagen overskrider grænserne. 👉 Fakta: Sådan siger reglerne Kufferter over 30 kilo er ikke tilladt. Maksimale mål: 120 × 60 × 50 cm. Der må medbringes én stor kuffert pr. passager. For ekstra kufferter opkræves et tillægsgebyr. Reglerne gælder fra 7. oktober 2025.

De tyrkiske myndigheder har aflyst den ellers stort anlagte Robbie Williams-koncert i Istanbul den 7. oktober. 👉 Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Ifølge enkelte regeringsvenlige medier og profiler på sociale medier skyldes aflysningen beskyldninger mod Let Me Entertain You -stjernen om ‘zionisme’ – en påstand, som dog ikke er dokumenteret som årsag til aflysningen – mens enkelte britiske tabloidaviser bruger vendinger som ‘terrorfrygt’. Andre kilder henviser til den tyrkiske regerings udskamning og anholdelser af kunstnere med seksuelt udtryk på scenen i den seneste tid som værende den direkte årsag. Williams har selv på Instagram udtrykt skuffelse over aflysningen, hvor han dog også taler om vigtigheden af sikkerhed. Allerede købte billetter refunderes.