Den politiske og juridiske storm omkring Istanbuls anholdte storborgmester og oppositionens præsidentkandidat, Ekrem İmamoğlu, tog i dag endnu et dramatisk skridt. Anklagemyndigheden i Istanbul har netop afleveret et 3.900 sider langt anklageskrift, der retter sig mod i alt 402 personer - herunder İmamoğlu selv. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Sagen, der begyndte som en undersøgelse af påståede uregelmæssigheder i kommunens kontrakter, har udviklet sig til en af de mest omfattende i nyere tyrkisk historie. Ifølge anklagemyndigheden skulle der være begået en række alvorlige lovovertrædelser - fra bestikkelse og hvidvask til det, der betegnes som “etablering af en kriminel organisation”. For İmamoğlu selv er strafferammen usædvanlig høj: anklageren har anmodet om en symbolsk, men markant straf på mellem 828 og 2.352 års fængsel. I tyrkisk retspraksis er det et signal mere end en realistisk straf - men det understreger, hvor alvorligt sagen bliver behandlet. İmamoğlu, som repræsenterer oppositionspartiet CHP, afviser alle anklager og kalder sagen politisk motiveret. Han fastholder, at efterforskningen er et forsøg på at ødelægge hans karriere og forhindre ham i at stille op ved næste valg. Mange af hans støtter ser sagen som endnu et eksempel på, hvordan politiske modstandere bliver mødt med juridiske angreb i et system, hvor den juridiske uafhængighed ofte synes kontrolleret og dikteret fra regeringskontorerne. Om İmamoğlu ender som dømt, frifundet eller politisk styrket, er for tidligt at sige. Men dagens udvikling markerer et nyt kapitel i en sag, der allerede har fået mange til at spørge, hvor grænsen egentlig går mellem retsstaten og politik i det moderne Tyrkiet. Reaktionerne lod heller ikke vente på sig. Den tyrkiske lira faldt mærkbart i løbet af dagen, og både aktiemarkedet og statsobligationerne kom under pres - et tydeligt tegn på, at de internationale investorer følger sagen tæt og frygter for den politiske stabilitet i landet.

Nogle meter under jorden - direkte under Galatatårnet - løber en kort, muret tunnel. I denne tunnel kører Tünel-banen, en underjordisk kabelbane, der er verdens næstældste bybane - kun overgået af Londons Underground. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Idéen kom fra den franske ingeniør Eugène-Henri Gavand, som i 1860’ernes Konstantinopel lagde mærke til, hvordan embedsfolk, kontorfolk og handelsrejsende hver dag kæmpede sig op og ned ad den stejle Pera-bakke fra havnen i Karaköy ved Det Gyldne Horn til toppen - det, vi i dag kender som Beyoğlu og Istiklal Cd. Han besluttede sig for at tegne en underjordisk kabelbane, der kunne forbinde de to verdener - havnen og toppen af højen. I 1869 fik han grønt lys fra sultan Abdülaziz til at sætte projektet i gang, og seks år senere - i 1875 - blev banen indviet under navnet “Tünel” (Tunnel). Siden indvielsen har Tünel overlevet krige, jordskælv, imperiets forfald og republikkens opblomstring, og kun været lukket i kortere perioder, men hver gang vendt tilbage til livet igen. Senest i 2007, hvor banen blev gennemrenoveret og jordskælvssikret, så den fortsat kan køre trygt mellem Karaköy ved vandet og Istiklal Cd på toppen af Pera. For de mere teknisk interesserede skulle tunnelen være 554,8 meter lang, 6,7 meter bred og 4,9 meter høj. Den er bygget som en enkelt, murstensforet strækning, hvor toget trækker sig gennem mørket på halvandet minut og løfter passagererne 62 meter op. Fra Tünel stationen kan du fange den nostalgiske sporvogn til Taksim-pladsen , skifte til metro M2 Fra Sishane station. Fra Karaköy er der færger rundt til hele Istanbul. Brug Istanbul Kart som billet i Tünel (alternativt kontaktløst Mastercard) Tag en tur med Istanbuls nostalgiske og historiske linjer

På den asiatiske side af Istanbul triller en lille sporvogn roligt gennem Kadıköys gader. Den åbnede i 2003 - som T3-linjen, eller det langt mere poetisk-klingende: Kadıköy-Moda Nostalgiske Sporvognslinje. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Det skete 13 år efter, at Taksim-Tünel Nostalji Sporvognen på den europæiske side kom på skinner og hurtigt blev en populær attraktion. Kadıköy skulle naturligvis ikke stå tilbage, og derfor kom man på ideen om en ny - men nostalgisk - ringbane. De sporvogne, du ser rulle gennem Kadıköys gader, kommer fra Tyskland - erhvervet primært fra Berlin-området og byen Gotha - og er nænsomt restaurerede, så de passer perfekt ind i bydelens atmosfære. Kadıköy-Moda-linjen følger dele af den gamle rute 20, som i sin tid forbandt kvartererne på bakken. Rundturen er 2,6 kilometer lang, har 10 stoppesteder og tager omtrent 15 minutter. Du betaler ganske enkelt som på enhver anden form for offentlig transport i Istanbul, med dit Istanbul Kart - eller Mastercard. Og mens vognen langsomt klirrer sig gennem de smalle gader, forbi træhuse, caféer og grønne parker, er det svært ikke at blive lidt blød om hjertet. For her - midt i Kadıköys hverdagsliv - kører en lille bid af Istanbuls historie stadig videre. Istanbuls nostalgiske og historiske offentlige transportmidler omfatter: T2 Taksim-Tünel sporvognen , F2 Tünel underjordiske kabelvogn og T3 Kadıköy-Moda sporvogn. Du benytter dit Istanbul Kart til at bippe en billet - almindelig billetpris.

Midt i det moderne Istanbul, hvor glasfacader og caféer skyder op i ét væk, kører et lille stykke nostalgi stadig frem og tilbage mellem Taksim‑pladsen og Tünel‑pladsen. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere   Den røde sporvogn på linjen mellem Taksim og Tünel er blevet et af byens mest fotograferede symboler elsket af turister, fotografer og romantikere, der vil mærke en snert af “det gamle Istanbul”. Men lad os lige få én ting på plads: den er hverken gammel eller historisk - den er nostalgisk. Linjen blev genåbnet i 1990 som en kærlig hilsen til fortiden, og siden da har den kørt trofast op og ned ad İstiklal Caddesi, mens byen omkring den har forandret sig hurtigere, end sporvognen kan nå at dreje på sin lille klokke.  Og så er der naturligvis fortællingen - du ved, den med sporvognsføreren, der angiveligt blev ved med at køre gennem İstiklal, selv efter sin død. Jo jo, Istanbul elsker den slags historier. Alt bliver lidt mere magisk, når der tales om skygger i natten, te-damp i gadelygternes skær - og en klokke, der bimler sagte i tågen. I dag er linjen stadig en af byens mest charmerende smårejser. Den er kort, men fuld af liv . og lyden af den lille klokke har nærmest sin egen rytme i byens larm. I april 2024 fik den nostalgiske sporvogn en grøn opgradering - bogstaveligt talt. De nye batteridrevne vogne har fjernet de hængende elkabler over İstiklal Caddesi - og gør turen både renere og roligere. De nye vogne har plads til omkring 60 passagerer - og ja, de er nu designet, så man ikke længere kan hænge sig fast på siden. Det er sikkert godt for trafiksikkerheden, men lidt synd for nostalgien. Prøv selv en tur med T2 Hop på ved Taksim eller Tünel, og tag den korte rejse gennem byens mest travle strøg. Du betaler med et kontaktfrit Mastercard eller med dit Istanbulkart - og så er det bare at nyde turen, klokken og menneskemylderet..  Vidste du at … Tünel - den lille undergrundslinje ved Tünel-pladsen - åbnede den 17. januar 1875 og er dermed verdens næstældste undergrunds-/subterranean jernbanelinje efter London Underground fra 1863.  Den er også den ældste eksisterende linje af sin slags på det europæiske kontinent. 

Istanbul bugner af museer, paladser og oplevelser, du ikke må gå glip af. Men de fleste af dem har også lange køer - det er ikke unormalt at skulle stå i både halve og hele timer bare for at købe billet. Derfor: køb spring-køen-over-billetter hjemmefra. Så slipper du for ventetid og får meget mere ud af dagen. Her i indlægget har jeg samlet nogle af byens mest populære museer og attraktioner. Når du forudkøber gennem linkene her på siden, støtter du samtidig bloggen - uden at det koster dig en krone ekstra. Tusind tak for det - og rigtig god tur ud i Istanbul! Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube       Hagia Sophia : Måske det mest ikoniske monument i det moderne Istanbul, også kendt som Ayasofya, der har stået lige dér siden år 537 og har været vidne til utallige historiske begivenheder. Spring køen over billet Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro Topkapi Paladset : En vigtig del af Tyrkiets historie, dette palads var hjemsted for osmanniske sultaner i næsten 400 år. Spring køen over billet Topkapi Palads i Istanbul: Er det værd at besøge? Basilica Cisternen : Oplev den mystiske atmosfære i denne underjordiske cisterne, der blev genåbnet i 2022 efter en omfattende renovering. Spring køen over billet Basilikacisternen, Det Sunkne Palads - den med Medusa 10 facts om Basilika Cisternen, den med Medusahovedet Bosporus Dinner Cruise : Nyd en aften med traditionel tyrkisk mad og underholdning, mens du sejler på Bosporusstrædet. Book dit bord HER De populære Bosporus Dinner Cruise i Istanbul: En anderledes ‘Grisefest’ Whirling Dervisherne: En spirituel danseceremoni fra Mevlevi-ordenen, kendt for deres roterende bevægelser, der symboliserer en mystisk rejse mod oplysning. Spring køen over billet Istanbul: De Hvirvlende Dervisher Galatatårnet : Dette ikoniske tårn i Beyoglu tilbyder en fantastisk udsigt over byen. Spring køen over billet Galatatårnet: Istanbuls Stolthed Dolmabahçe-paladset : Et storslået eksempel på osmannisk og europæisk arkitektur, der tiltrækker besøgende med sin overdådige indretning. Spring køen over billet Çamlıca-tårnet : En moderne tilføjelse til Istanbuls skyline, der tilbyder en spektakulær udsigt over byen. Spring køen over billet Maiden's Tower : Tårnet midt i Istanbul. Stedet byder på en helt enestående udsigt og oplevelse. Spring Køen over billet Video: Tag med en tur til Maiden's Tower midt i Bosporusstrædet Legends of Istanbul: En digital-live-musical en spændende forestilling (45 minutter) for både voksne og børn. Billetter: Legends of Istanbul (direkte fra stedet) Get Your Guide Læs: Istanbul Legender: En digital-live musical for os uden børn og jer med Walk&Talk : Book en privat Walk&Talk --- Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

Cihangir ligger som et lille åndehul midt i Beyoğlu - kun få minutter fra Taksim, men alligevel langt nok væk, så støjen, mylderet og trafik-kaosset føles mere laid-back. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul    De stejle, smalle gyder og stræder snor sig ned mod Bosporus (se videoen nederst), ind mellem ældre huse, antikbutikker samt små caféer, barer og restauranter, hvor både lokale og herboende vesterlændinge - nogle med laptops, andre med dagens første latte - har taget ophold og falder ind som en del af kvarterets rytme. Mange har slået sig ned her - kunstnere, journalister og digitale nomader, der har forelsket sig i byens blanding af frihed, forfald og poesi. Navnet Cihangir stammer fra en lille moské, som sultan Süleyman den Prægtige lod opføre i 1500-tallet til minde om sin søn, prins Cihangir. Dengang lå her kun et par konak’er (et typisk større osmannisk træhus) og sommerhuse med udsigt over Bosporus, men i det 19. århundrede voksede kvarteret til et af Beyoğlus mest eftertragtede områder. Her boede alt fra embedsmænd og europæiske diplomater til velhavende armenske, græske og jødiske familier, der alle levede side om side i kvarteret. Man kan stadig tydeligt se den tidlige elegance i de snoede gyder og de forvitrede facader, hvor der nu ligger caféer, gallerier og små vintagebutikker ind mellem kvarterets beboere. Cihangir er et kvarter af trapper - masser af dem… og de er stejle - meget stejle. De mest berømte trapper var engang de legendariske regnbuetrapper, malet af en lokal kunstner, som var træt af den grå beton og ville lyse området op med symbolet på mangfoldighed og glæde. Grupper af religiøse fanatikere har gentagne gange ødelagt farverne ved at male dem over. Sidst var i 2023, hvorefter regeringen i Ankara gjorde både genetablering af regnbuefarverne og nye regnbuetrapper ulovlige. Siden da er de blevet et stille symbol på den spænding, der stadig - og i stigende grad - præger debatten om frihed og værdier i det moderne Tyrkiet. Kvarterets caféer og restauranter er generelt lidt dyrere end i andre dele af byen - og det er ikke på grund af udsigten, for den er der som regel ikke. Her betaler man i stedet for stemningen - eller måske snarere fornemmelsen af at være en del af the it crowd - dér, hvor man bliver set, eller dér, hvor man gerne vil blive set. Tjek-ind-værdien på Instagram er enorm, og det giver stedet en let selvbevidst atmosfære. Men det hører med til charmen, og bag de polerede facader findes stadig steder, hvor man kan sidde længe og bare se byen glide forbi. Og så er der selvfølgelig kattene - de virkelige beboere. Som i Kadıköy er de overalt: på caféstole, trapperne i solen, i vindueskarme og på motorhjelme. De er bydelens uofficielle vagter, og man kunne næsten tro, at det er os mennesker, der bor hos dem. Skønt der ingen offentlig transport er, og en taxa tager en evighed at møve sig gennem trafikken og de smalle stræder, er Cihangir et af de steder, jeg selv besøger igen og igen - for stemningen… ja, for kaffen… tja, for historierne og for den lille kat, der måske allerede har valgt sin yndlingsstol - så absolut. Om Cihangir så også er stedet, du skal booke hotel til din forlængede weekend i Istanbul, er nok et andet spørgsmål… tjek indlægget Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel?

Danmark indtager igen i år pladsen som verdens retsstat nummer 1, mens Tyrkiet er rykket én plads ned ad listen til nummer 118. Hvad har afsporet landet, der med Istanbul som Europas mest eftertragtede by ellers nyder international opmærksomhed? 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul    Bag ranglisten står organisationen World Justice Project, som hvert år måler og sammenligner retssikkerheden i 143 lande ud fra faktorer som magtens adskillelse, domstolenes uafhængighed, korruption og borgernes adgang til retfærdighed. Kontrasten er markant: udadtil et land, der markedsfører sig med turisme, kultur og økonomisk vækst - men hvor tilliden til institutionerne internt viser en anden virkelighed. Tallene siger meget. I Danmark opleves retsstaten som en selvfølge - magten bliver udfordret, og systemet hviler på tillid. I Tyrkiet er retssystemet under pres. Uafhængigheden i domstolene bliver ofte udfordret, og juridiske beslutninger kan i stigende grad bære præg af politiske hensyn. Året 2025 har også været præget af opsigtsvækkende retssager og anholdelser af oppositionspolitikere - herunder sagen mod Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu i marts - som har udløst omfattende debat om den politiske balance i retsvæsenet. Det måske mest bemærkelsesværdige er, at lande som Malawi, Nepal og Ghana ligger markant højere end Tyrkiet - lande med færre økonomiske ressourcer, men med en mere stabil tillid til retsvæsenet. Det viser, at økonomisk vækst ikke i sig selv skaber mere retfærdighed. ➡ Læs mere: World Justice Project - Rule of Law Index 2025

Serpme kahvaltı i Çamlıca Tårnet i Istanbul, Foto: Martin /mitistanbul.dk I Tyrkiet er morgenmaden - kahvaltı - ikke bare noget, man spiser, men noget, man gør sammen. Den dufter, larmer og samler folk omkring bordet. Og blandt de mange måder at starte dagen på, er serpme kahvaltı den mest elskede. Ordet serpme betyder noget i stil med “at lægge ud” - og serpme kahvaltı handler netop om et bord, der bugner af små retter lagt ud til deling. Ikke en buffet, men et fællesskab. Jeg kan et eller andet sted sammenligne det med et nytårsaftens-fonduebord i 1970’erne – du ved, de små skåle med dit og dat. For ligesom med fonduen, eller 1990’ernes OBH-raclette, er serpme kahvaltı også et ritual. En pause fra hverdagen, hvor tiden får lov at gå lidt langsommere. For mange familier og venner er det en fast weekendtradition, hvor man samles, snakker - og spiser sig gennem alt det, der hører til en rigtig tyrkisk morgen. Serpme kahvaltı, som vi kender den i dag, er et levn fra Osmannerriget, hvor bordene blev dækket med brød, oliven, honning og frugt som et tegn på gæstfrihed – men i særdeleshed på overskud. Og ligesom det gør nu, handlede det også dengang om at vise alt det, man havde – og om at være sammen, om at have et fællesskab over morgenmaden. I dag er serpme kahvaltı stadig et af de mest elskede måltider i Tyrkiet. Det er ikke noget, man sådan skynder sig igennem - tværtimod sidder man længe, mens timerne går, teen bliver hældt op igen og igen, og tallerkener og skåle flyttes lidt rundt, så der altid er plads til “bare lige lidt mere”. Det er den slags måltid, hvor snakken flyder, og ingen kigger på uret. I dagens Istanbul bestilles og nydes serpme kahvaltı fra de tidlige morgentimer til langt ud på eftermiddagen. Et klassisk serpme kahvaltı-bord bugner af alt det, Tyrkiet kan tilbyde. Friskbagt brød - simit, pide eller måske et varmt fladbrød direkte fra panden. Oste i alle afskygninger - fra salte peynir-typer (fetaoste) til den meget milde kaşar (skiveost). Oliven, både grønne og sorte, marineret i olivenolie og krydderier. Frisk fingergrønt - tomater, agurker og grønne peberfrugter. Æg i forskellige former: menemen (æg med tomat og peber) eller sucuklu yumurta (spejlæg med tyrkisk pølse). Og så de søde ting - honning og kaymak (skimmet fløde), der smelter sammen med honningen på brødet. Alt sammen ledsaget af uendelige glas tyrkisk te i de karakteristiske tulipanformede glas. Selv om traditionerne holdes i hævd, har serpme kahvaltı også fulgt med tiden. Mange caféer tilføjer i dag deres egne variationer – med lokale specialiteter, små moderne detaljer eller vegetariske og veganske retter. Men essensen er stadig den samme: serpme kahvaltı handler ikke kun om mad, men om at være sammen - og om at dele. Om at lade tiden stå lidt stille, mens samtalerne vokser, teen bliver hældt op igen, og bordet aldrig rigtig bliver tomt. Vores personlige favorit er fra Müjgan , der ligger i vores eget nabolag. Stedet serverer deres signatur serpme kahvaltı i store runde bakker, som du kan se i nogle af billederne her nedenfor). Fotos: Martin, mitistanbul.dk ---- Indlægget her er en redigeret udgave af et indlæg oprindeligt fra januar 2024

Klokken 09:05 den 10. november 1938 lød sirenerne over hele Tyrkiet. I Istanbul, Ankara – og i selv den mindste flække – standsede alt. Republikkens grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, var død, 57 år gammel. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Siden da har hvert eneste år på samme tidspunkt været præget af det samme øjeblik. Når sirenen lyder, stopper alt. Folk på gaden standser, bilister stiger ud af deres biler, og der bliver helt stille. I butikker, kontorer og caféer rejser folk sig og bøjer hovedet. Et minut, hvor hele landet deler stilheden. Kort før sirenerne lægges blomster og kranse ved Atatürks statuer og buster foran skoler, rådhuse og offentlige bygninger. Skoleelever opfører små forestillinger om Atatürks liv og visioner – og mange steder høres hans egne ord gengivet over højttalerne. De seneste to årtier har markeringen dog langsomt ændret karakter. I takt med at den tyrkiske regering bevæger sig i en mere national-konservativ og religiøst præget retning, bliver symbolerne omkring republikken og dens grundlægger stille og roligt mindre synlige i det offentlige rum. Nye uddannelses- og offentlige institutioner åbnes oftere og oftere uden de portrætter og buster af Atatürk, der tidligere var en selvfølge. Mange tyrkere ser udviklingen som et forsøg på at nedtone arven efter republikkens grundlægger – noget, der stadig vækker stærke følelser og debat i store dele af befolkningen. Alligevel – når sirenen lyder klokken 09:05, falder stilheden stadig tungt over landet. For i det øjeblik står tiden stille, og uanset politisk retning deler millioner af mennesker det samme minut af respekt og erindring. —- Indlægget her er en redigeret udgave af mit oprindelige indlæg fra 2020.

Ifølge de officielle tal fra det tyrkiske statistik­institut TÜİK faldt inflationen i oktober til 32,87 % - det laveste niveau siden november 2021. Regeringen kalder det et bevis på, at de økonomiske stramninger virker. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Men virkeligheden fortæller en anden historie. Selv TÜİK har indrømmet, at tallene ikke altid afspejler den faktiske prisudvikling. Handelskammeret og den uafhængige gruppe ENAG vurderer, at inflationen reelt ligger på over 90 %. For almindelige tyrkere føles der da heller ingen lettelse. Minimumslønnen på omkring 22.000 lira - cirka 3.400 kroner - mister fortsat værdi måned for måned. Fagforeninger anslår, at næsten halvdelen af landets arbejdskraft lever på denne løn. Regeringen peger på stigende eksport og en mere stabil valuta som fremskridt, men i supermarkedet, på buskortet og på huslejen ses ingen forbedring.

Istanbul er netop blevet kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 ved årets Wanderlust Reader Travel Awards. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Sidste år måtte byen nøjes med sølv, men i år har læserne løftet den helt til toppen. Det britiske rejsemagasin Wanderlust begrunder valget med byens “fortryllende blanding af historie og modernitet - fra silhuetten af kupler og minareter til dens voksende kunst- og spisescene.” I Istanbul flyder fortid og nutid sammen - du kan drikke kaffe i skyggen af en byzantinsk kirke om formiddagen, vandre gennem duften af krydderier og søde lækkerier i Eminönü til lyden af bønnekald, og slutte dagen med et glas vin til en fernisering i Karaköy. Byen er på én gang kaotisk, storslået og uendeligt dragende - og måske netop derfor snupper den i år guldmedaljen foran Dubrovnik og Madrid. Til sammenligning lander København på en flot femteplads - fremhævet for sit design, sin tryghed og sin bæredygtighed. Men i år er det altså Bosporus, der løber med sejren. Glansbillede eller virkelighed? Mens regeringen i Ankara hylder rekorder og triumfer i turismesektoren, tegner virkeligheden på jorden et andet billede. Ifølge branchemediet Turizm Ekonomi har mange hoteller og restauranter hen over sommeren 2025 i realiteten oplevet et fald i antallet af gæster - og flere steder langs kysten står hoteller tomme eller må lukke midlertidigt. Strandene i Antalya og Bodrum beskrives som “stille som i lavsæsonen”, trods de officielle meldinger om historisk høje besøgstal. Også brancheorganisationer melder om økonomisk pres. En hotelchef fortæller til Ekonomi Gazetesi, at “hotellerne prøver blot at overleve dagen. Der er ikke længere penge til vedligeholdelse, renovering eller efteruddannelse af personalet.” “Mens Tyrkiet forsøger at konkurrere på luksus, halter den fysiske infrastruktur bagefter.” (læs: Istanbul turisme i krise: En af de værste perioder nogensinde ) , Kort sagt - tallene ser flotte ud på papiret, men mange i branchen mærker, at virkeligheden ikke matcher statistikken. Turismeministeren Mehmet Nuri Ersoy spiller en central rolle i branchen - både som politiker og som tidligere hotelejer. Han grundlagde rejse- og hotelkoncernen ETSTUR og Voyage Hotels, som i dag drives af hans familie. I tyrkiske medier og branchekredse har der gennem årene lydt kritik af mulige interessekonflikter og kystprojekter, som ifølge kritikere tilgodeser store resorts frem for mindre aktører. Det rejser et bredere spørgsmål om, hvorvidt landets turismepolitik gavner hele sektoren - eller primært de mest kapitalstærke spillere. Alt dette ændrer dog ikke på, at Istanbul i sig selv fortjener sin førsteplads. For uanset de politiske skygger og branchens udfordringer, er der stadig noget næsten magisk over at opleve byen i 2025 - at stå på en færge midt i Bosporus, med lyden af bønnekald og skibshorn, og vide, at man befinder sig i krydsfeltet mellem to kontinenter og to verdener. Måske er det netop dét, kåringen minder os om: At bag enhver glansbillede-historie findes en anden virkelighed - en, der fortjener at blive set og forstået. København må i år nøjes med en femteplads, men står fortsat stærkt som symbol på en helt anden form for byliv - overskueligt, grønt og menneskeligt. Hvor Istanbul tiltrækker med sin dramatik, tiltrækker København med sin ro. Sammen repræsenterer de to byer måske netop det spænd, mange rejsende i dag søger: autenticitet, stemning og mening. At Istanbul nu er kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 er en sejr - både kulturelt og symbolsk. Men det er også en lille æseløre i bogen om, at turisme ikke kun handler om tal og priser. For bag den gyldne statuette gemmer der sig tusinder af mennesker, hoteller, restauranter og kystbyer, der lige nu kæmper for at holde skruen i vandet. Og måske er det dér, byens sande styrke skal findes - i dens evne til at rumme både guld og grus i samme fortælling.

Tyrkisk kaffe er, hvis du spørger mine tyrkiske venner og kolleger, ikke bare noget, man drikker. Det er en tradition, et ritual og en anledning til samtale. En lille kop kaffe kan åbne for alt fra familiehistorier til fremtidsprofetier, og der er altid nogen, der insisterer på at læse din skæbne i kaffegrumset bagefter. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   * Workshop: Bliv Mester i Tyrkisk Kaffe på din næste tur til Istanbul * Jeg har efterhånden drukket en del kopper, men jeg må indrømme - det er ikke noget, jeg bare hælder ned på tom mave. Tyrkisk kaffe er mørk, intens og serveres uden mælk - men med lidt, meget eller slet ingen sukker. Og af erfaring foretrækker jeg, at der er et toilet i nærheden… haha. Men bag den lille kop gemmer sig en fascinerende historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage. Selve kaffeplanten stammer fra Etiopien, hvor de vilde bær blev tygget for energi. Men det var i Yemen, omkring 1400-tallet, at sufierne begyndte at riste, male og koge kaffebønnerne - og forvandlede dem til den drik, vi i dag kalder kaffe. Herfra sejlede bønnerne fra havnebyen Mokka ud over den arabiske verden, gennem Mekka og Kairo, og nåede til sidst frem til det osmanniske rige. Da kaffen kom til Istanbul i midten af 1500-tallet, fik den en helt ny rolle. Osmannerne forfinede både ristningen og brygningen og udviklede den metode, vi i dag kender som tyrkisk kaffe: fintmalet, langsomt kogt i en lille kobberkande (cezve) og serveret i små kopper (fincan) - altid med et glas vand ved siden af. Kaffen blev hurtigt en del af hoflivet - og snart også af bylivet. I 1554 åbnede de første kaffehuse i Konstantinopel, og en ny social kultur tog form. Kaffehusene blev steder, hvor folk mødtes for at snakke, spille backgammon, høre poesi og diskutere politik. Men ikke alle var lige begejstrede. Sultan Murad IV mente, at kaffehusene var grobund for oprør og “radikale tanker”, og i 1630’erne forbød han både køb og salg af kaffe. Lovbrydere blev straffet med tæsk - allerede ved første forseelse. Forbuddet holdt dog ikke længe. Efter sultanens død i 1640 vendte kaffeduften tilbage til gaderne, og snart havde den osmanniske kaffe vundet nyt terræn - denne gang i Europa. Allerede før osmannerne stod foran Wiens porte, havde europæere fået smag for kaffen. Diplomater, handelsfolk og rejsende, der besøgte sultanens hof, blev budt på den mørke drik - stærk, skummende og helt uden mælk - og bragte historierne med sig hjem. I begyndelsen af 1600-tallet importerede venetianske købmænd de første kaffebønner til Venedig, og herfra bredte drikken sig hurtigt. De første kaffehuse i Europa dukkede op i Venedig, Oxford og Paris, og snart sad man også i London med sin “orientalske” drik og diskuterede politik - præcis som i Istanbul. Da osmannerne i 1683 måtte opgive belejringen af Wien, flygtede de i hast og efterlod blandt andet sække med grønne, uforarbejdede kaffebønner i deres lejre. En polsk officer, Jerzy Franciszek Kulczycki, som kendte drikken fra sine rejser i Osmannerriget, genkendte bønnerne og brugte dem til at åbne Wiens første kaffehus, Zur Blauen Flasche. Historien blev siden fortalt som begyndelsen på Europas kaffe-eventyr - men i virkeligheden var det snarere det øjeblik, hvor kaffen skiftede identitet: fra orientalsk ritual til europæisk modefænomen. Tyrkisk kaffe brygges stadig på samme måde som dengang. Bønnerne males ultrafint, blandes med vand og eventuelt sukker og koges langsomt, til de lige akkurat skummer op. Når kaffen hældes i koppen, efterlades det fine grums i bunden - perfekt til dem, der stadig læser skæbner, og en charme, som ingen filterkaffe kan hamle op med. Tyrkisk kaffe er stærk, mørk og fuld af historie. Og selv om jeg stadig foretrækker min americano eller filterkaffe, så er der nu noget særligt over den lille, bitre kop, der samler folk og får tiden til at gå en anelse langsommere. Nogle kolleger nyder en kop Tyrkisk kaffe... --- *: affiliate link. Du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra, hvis du køber via linket.

Der er kommet europæisk hæder til en af Tyrkiets mest elskede traditioner: Den tyrkiske kaffe er nu officielt blevet registreret af EU som et “traditionelt produktnavn” (Geleneksel Ürün Adı). 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   - Workshop: Bliv Mester i Tyrkisk Kaffe på din næste tur til Istanbul * Bag anerkendelsen står Türkiye Odalar ve Borsalar Birliği (TOBB) - Sammenslutningen af Tyrkiets Handelskamre og Børser - som indgav ansøgningen tidligere på året. Efter en tre måneders proces kunne nyheden nu bekræftes af EU. “Tyrkisk kaffe er et symbol på vores gæstfrihed, samtale og venskab - og en tradition, der har overlevet i mere end 500 år,” fortæller formanden for TOBB Rifat Hisarcıklıoğlu, til de tyrkiske medier. Med registreringen bliver Türk kahvesi den første tyrkiske vare, der får denne type EU-godkendelse. I modsætning til geografiske oprindelsesbetegnelser (som fx feta eller parmaskinke) handler denne kategori om tradition og fremstillingsmetode - altså om hvordan et produkt fremstilles og serveres, snarere end hvor det produceres. EU anerkender dermed tyrkisk kaffe som et produkt med særlige kulturelle og historiske rødder. Kaffen selv kommer oprindeligt fra Etiopien og Yemen, hvor man allerede i middelalderen drak ristede bønner som en form for energigivende bryg. Men det var først, da kaffen nåede Istanbul i midten af 1500-tallet - under det osmanniske rige - at den fik sin særlige form og ritual, som vi i dag kalder tyrkisk kaffe. I Istanbul blev bønnerne nemligt malet ekstremt fint, næsten som pudder, og kogt langsomt i en lille kobberkande (cezve) over gløder eller lav varme. Den langsomme tilberedning skabte et tykt lag skum og en fyldig, cremet konsistens, som adskiller tyrkisk kaffe fra alle andre kaffetyper. Netop herfra voksede også den særlige kaffekultur, som blev en del af byens sjæl. Kaffehusene i Istanbul blev samlingssteder for poeter, musikere, handelsfolk og filosoffer - steder, hvor man delte nyheder, ideer og historier over en lille kop sort kaffe. I modsætning til de fleste andre kaffetyper filtreres tyrkisk kaffe ikke - grumset får lov at bundfælde sig i bunden af koppen, og netop det er en del af oplevelsen. Og når koppen er tom, kan man - hvis man tror på den slags - læse fremtiden i mønstrene af kaffegrums, en tradition kaldet fal, som stadig lever i bedste velgående i dag. Så, hvad er det EU egentligt har godkendt? Se, det er en smule teknisk, men det er EU’s ordning for “Traditional Speciality Guaranteed” (TSG) - på dansk “Traditionelt produktnavn” - handler ikke om geografisk oprindelse, men om håndværk, opskrift og metode, som skal være bevaret i mindst 30 år. For tyrkisk kaffe betyder det, at EU nu officielt beskytter: Den ultrafine formaling af bønnerne Den langsomme tilberedning i cezve over direkte varme Den karakteristiske skumlag og servering i små kopper Og selve ritualet omkring drikken Kort sagt: EU anerkender tyrkisk kaffe som et levende stykke kultur, ikke blot som et produkt. Registreringen kan også få økonomisk betydning. For tyrkiske producenter og eksportører åbner det døren til en stærkere markedsføring i Europa - og for forbrugerne betyder det, at den ægte tyrkiske kaffe nu har et officielt kvalitetsstempel, der skelner den fra imitationer. TOBB oplyser, at man allerede arbejder på at få flere tyrkiske produkter registreret under EU’s ordninger for traditionelle og geografiske specialiteter. Blandt kandidaterne nævnes baklava, isot-peber og måske endda lokum. Her i Tyrkiet er nyheden først og fremmest en anledning til stolthed. Den tyrkiske kaffe - som i 2013 også blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv - har endnu en gang bevist, at den er mere end bare koffein. Den er en kultur i sig selv - og nu også et stykke officielt europæisk anerkendt tradition. EU’s system for beskyttede fødevarer har skabt både stolthed og strid. Kan du huske da Grækenland fik eneret på navnet “feta”, og danske mejerier måtte opgive at bruge betegnelsen og i stedet kalde deres produkt salatost. Det skyldes EU’s PDO-ordning (Beskyttet oprindelsesbetegnelse), som betyder, at et produkt kun må bære navnet, hvis det er lavet i et bestemt område - og efter lokale metoder. Med tyrkisk kaffe er det anderledes. Her er det EU’s TSG-ordning (Traditionelt produktnavn), der gælder. Den handler ikke om hvor kaffen laves, men om hvordan . Så længe man følger den traditionelle metode - finmalede bønner, brygning i cezve og skum på toppen - kan man lave “Türk kahvesi” hvor som helst. Du husker måske debatten fra 2024, hvor “Döner kebab” blev forsøgt registreret som et traditionelt tysk produkt. Ansøgningen kom fra tyske producenter, der mente, at den moderne Berlin-döner - med pitabrød, salat og dressing – var et særskilt produkt fra den tyrkiske döner. Forslaget udløste dog ramaskrig, især fra Tyrkiet, og endte med at blive opgivet. --- *: affikliate link. Du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra, hvis du køber via linket.

Et nyligt skilsmisseforlig har fået tyrkiske medier til at spinde: En mand er gået med til at betale 10.000 lira hvert kvartal til sin ekskone - ikke for børn, men for parrets to katte. 👉 Har du glæde af mitistanbul.dk ? Du kan støtte bloggen med en   lille donation  ❤️               Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Kattene bliver hos eks’en, og pengene tikker ind, så længe de lever - eller i op til ti år. Juridisk set er de stadig “ting” i tyrkisk lov, men den slags detaljer blegner, når kærligheden (og foderbudgettet) skal gøres op. Så er det ellers bare at håbe, at de små pelsdyr sætter pris på det… Næste skridt kunne være feriepenge? 📌 Tyrkisk jura: Selvom Tyrkiet i 2021 indførte en ny dyrevelfærdslov, der anerkender dyr som levende væsener frem for ejendom, behandles de stadig juridisk som ejendele i mange sammenhænge - fx ved skilsmisser og arv. Loven forbyder mishandling og drab på dyr, men giver endnu ikke dyr selvstændige rettigheder.