Er du omkring Haliç-metrobroen ved Azapkapı-udgangen på Karaköy-siden, så brug et par minutter på at opleve noget stille og roligt - og, spørger du mig, helt vildt. For lige dér, klemt inde i skyggen under metrobroen, står et par stumper mur, som de fleste tager for en bunke tilfældige sten. Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube    Læs:   Rejseklar: For en sikkerheds skyld  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Indtil starten af 2025 var de endda pakket helt væk bag aluminiumsplader og lignede mest af alt en glemt losseplads. Selv har jeg gået her i årevis og småkigget ind gennem sprækkerne i hegnet. Min tragiske konklusion var dengang, at det, jeg kunne se, var dømt til at forsvinde. Det var ellers synd, for det er faktisk en af de mest oversete og rå detaljer fra Galatas middelalderlige forsvar - fra lige før, under og efter osmannerne indtog Konstantins gamle by på den anden side af Hornet. Muren er bygget af genueserne i omkring 1430'erne. Går du helt tæt på, kan du midt på muren se en indskriftstavle med tre skjolde. Det første skjold er nemt at kende - det er Genova-republikkens kors. Det midterste af de tre skjolde er hugget væk. Formentlig i årene efter 1453, da osmannerne havde overtaget magten og nu var gået systematisk i gang med at fjerne de genuesiske våbenskjolde. En måde osmannerne markerede på, at der nu var kommet nye herrer i byen. Men her på ruinen under metrobroen kan du stadig ane omridset som et svagt spor af det, der var engang. Det bringer mig lige ind på, at jeg egentlig slet ikke kan se denne ruin som "bare en stump mur". For reelt symboliserer den nemlig enden på det østromerske rige - Byzantinerriget. Det var genueserne, der med snilde havde overtaget centrale dele af handlen fra Konstantinopel og efterladt den gamle, storslåede hovedstad som en skygge af sig selv - i fattigdom og forfald. Det tredje skjold tilhører formentlig en af de magtfulde familier i Galata, som Spinola eller De Marini. De havde ansvaret for netop dette område, dengang muren blev rejst. Lige under skjoldene står en tekst på latin, der kort fortæller, at muren blev bygget i 1435 og nævner "Huset Sankt Efrem" (Domus Sancti Ephraemi), der var en administrativ enhed. En slags lokalforvaltning, der sad med budgettet og ansvaret for at vedligeholde muren. Flere tidligere bystyre har gennem mange år ytret ønske om at jævne ruinerne med jorden. Men siden 2019 har kulturarvsfolkene fra İBB Miras arbejdet på at lokalisere historiske mærker som dette. De fik sikret mur-ruinerne, og i januar 2025 blev aluminiumspladerne fjernet. Der var ingen åbningstaler eller festivitas - de tog bare pladerne ned, og så stod muren der igen, præcis hvor den har stået i 600 år. Til skue for alle der nu og i fremtiden lægger vejen forbi, med lidt græs, lidt buske og grønt omkring. Det er den slags, der gør Istanbul interessant for mig. For historien hører sig egentlig ikke til at ligge i en glasmontre; i Istanbul kan den nemlig også sagtens bare stå sådan rå og uforstyrret under en moderne bro - og det bør historien blive ved med.

"De gratis glæder ka' vokse på steder violerne gror", skrev den danske arkitekt og forfatter Poul Henningsen i en vise til Liva Weel tilbage i 1941. JEG HAR SKREVET ET BYG OPDATERET INDLÆG OM GRATIS OPLEVELSER I ISTANBUL: Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram   - følg bloggen på  YouTube   I dette indlæg fremhæver jeg nogle af de gratis oplevelser, du kan finde i Istanbul. Oplevelser, der alle er en del af fortællingen om oldtidens Byzantion, middelalderens Konstantinopel og det moderne Istanbul. Nederst i indlægget finder du et Google Map med alle stederne afmærket. Der er utroligt mange gratis oplevelser i Istanbul – her er blot nogle få. Jeg har også skrevet andre indlæg om gratis oplevelser, der kan findes her ! God fornøjelse, Martin 1. Lille Hagia Sofia Oprindeligt kendt som "Kirke for Helgenerne Sergius og Bacchus" og nu som "Lille Hagia Sophia Moské" (1a), blev denne imponerende bygning opført i år 536 som kirke og omdannet til moské i 1513. Den ligger tæt på vandet, ned ad bakken fra Sultanahmet-pladsen. Indenfor er moskéen minimalistisk og luftigt dekoreret, og udenfor finder du en hyggelig gårdhave med café, kunsthåndværksværksteder og butikker. Det er helt klart en af Istanbuls skjulte oaser. En anden moské, der er et besøg værd og ofte overses på de typiske rundvisninger, er Rüstem Pasha Moskéen (1b). Den ligger midt i de pulserende handelsgyder i Eminönü ved Krydderibazaren og er en sand perle. Tjek de officielle bedetider her : diyanet.gov.tr ). For flere moskeer, læs indlægget: 5 Historiske Moskeer i Istanbul . 2. Gülhane Park Cisternen I foråret 2023 åbnede Gülhane Park Cisternen igen, efter at have gennemgået en omfattende restaurering, der bevarede dens originale struktur. Cisternen er nu indrettet som et kunstudstillingsrum, og der er gratis adgang. Selvom cisternen er relativt lille, er den både fascinerende og imponerende, og de skiftende kunstudstillinger gør den værd at besøge flere gange. 3. Orientekspressens endestation & togmuseum Sirkeci Station var indtil 1977 endestation for den legendariske Orientekspres fra Paris til Konstantinopel. Selvom det dedikerede museum for Orientekspressen desværre er lukket, finder du nu et jernbane- og stationsmuseum samme sted, som også inkluderer en udstilling om netop Orientekspressen. Museet fremviser genstande fra stationens 130-årige historie, herunder fra både Orientekspressen og den lokale jernbanetrafik. 4. Konstantinopels Bymur De Theodosianske Mure, der blev opført i det 5. århundrede, står stadig den dag i dag som et imponerende vidnesbyrd om Konstantinopels historie. I 2022 åbnede den første etape af et udendørs mur-museum, hvor besøgende kan bestige dele af muren og fordybe sig i dens historie – en historie om over tusind års beskyttelse af Konstantinopel. Museet inkluderer også fascinerende kunstudstillinger med lokale kunstnere, der fortolker muren, dens historie og de omkringliggende omgivelser. 5. Rıdvan Çelikel Arkeoloji Müzesi Beliggende i Istanbul Universitet ud mod sporvognsstoppet Laleli, finder du Rıdvan Çelikel Arkæologiske Museum. Her præsenteres en mindre, men fascinerende udstilling af fund fra de tidligste præhistoriske bosættelser i det område, der i dag kaldes Istanbul, samt udvalgte genstande fra resten af Tyrkiet. Desværre er skiltene og forklaringerne primært på tyrkisk, men de forskellige tidsperioder er mere eller mindre visuelt formidlet i et globalt sprog, så man stadig kan få en god forståelse. Er du, ligesom jeg, vild med historie, er dette museum et absolut "must-see". Museet er åbent på hverdage fra kl. 09.00-16.30, og der er gratis adgang! 6. Turkisk İş Bank Museum bankmuseet ligger i den smukke storslåede tidligere hovedbygning for Tyrkiets første nationalbank, lige efter Krydderibasaren og Yeni Cami. Indenfor får du et indblik i Tyrkiets bankhistorie. 7. Hünkar Kasrı (Sultanens pavilion) Ved siden af Yeni Cami hovedbygeningen i Eminönü, løber en lille gyde med forskellige brugskunstværksteder og butikker sådan inde i muren. Ovenpå disse butikker finder du Hünkar Kasrı – Sultanens Pavillon – en fascinerende, men en totalt overset del af moskékomplekset - selvom stedet er lille og kan klares på 15 minutter, kunne det sagtens være et fantastisk alternativ til det dyre Topkapi Palads. Du finder Iznik tegl, døre og møbler udsmykkede med perlemor og meget meget mere osmannisk overdådighed. 8. Kazlıçeşme Sanat & Mosaikmuseum    Lige bag Zaytinburnu Marmaray-station ligger et helt nyt museum og kuturcenter. Under en renovering i 2015 fandt man et gigantisk mosaikgulv fra fra den senromerske tid. Under udgravninger fnadt man endnu flere arteffects og man besluttede at bygge et museum omkring det. Spændende og ganske gratis

Man kan opleve Istanbul gratis ved at besøge historiske steder som bymurene og søjlerne, gå ind i moskeer, udforske bazarer, besøge kirker og kunstudstillinger og bevæge sig rundt i byen med et Istanbulkart. Mange af byens oplevelser kræver slet ikke entré - kun tid og nysgerrighed. Jeg har her samlet en lille guide med steder og seværdigheder, hvor man kan opleve Istanbuls historie og kultur uden at føle sig flået af en entrébillet - og oprigtigt talt uden at miste “Istanbul”. Snarere tværtimod. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Med et Istanbulkart kan man samtidig komme rundt i hele byen for få penge - med metro, sporvogn, bus og færger. Kombinationen gør det muligt at opleve meget af Istanbul uden at bruge ret mange penge. Her er en række steder og områder, hvor man kan opleve byen uden entré - og samtidig få en god fornemmelse af både historie og hverdagsliv. Historiske steder Langs det oprindelige Konstantinopel - det, der i dag kaldes den historiske halvø (Fatih) - ligger Theodosius-murene mod vest. De blev opført i 400-tallet og beskyttede Konstantinopel i over 1.000 år. I dag kan man flere steder gå langs og ind i murene - blandt andet ved Mevlana Kapı, hvor der er etableret mindre open-air områder. Jeg vender ofte tilbage hertil. Især ved Mevlana Kapı, hvor man kan gå ind i murene og få en fornemmelse af byens lag - uden ret mange mennesker. I Zeytinburnu ligger Zeytinburnu Mozaik Müzesi med fund fra byzantinsk tid - herunder mosaikker fra det 5.-6. århundrede. Det er et ret spektakulært fund, som dukkede op i forbindelse med moderne byggeri, og som i dag er flot integreret og formidlet på stedet. Beyazıt Hamam er et osmannisk bad fra 1500-tallet, ofte tilskrevet Sinan. Bygningen fungerer i dag som museum og er også værd at se udefra. Bazarer og handelsområder Den Store Bazar blev etableret kort efter 1453 og er siden udvidet til et stort netværk af overdækkede gader. Krydderibazaren blev opført i 1600-tallet som en del af handelsområdet ved Eminönü. Begge er gratis at besøge. I samme område ligger Hünkâr Kasrı ved Yeni Moské - en tidligere sultanpavillon, som i dag er restaureret og åben for besøgende. Jeg er personligt meget begejstret for stedet - og får faktisk mere ud af et besøg her end i Topkapi-paladset. Moskeer Tæt herpå ligger også Rüstem Paşa Moskéen fra 1500-tallet, tegnet af Sinan. Moskéen er kendt for sine İznik-fliser og er bygget oven på butikker, som historisk har været med til at finansiere bygningen. Det er i det hele taget ret typisk for Istanbul, at handel, byliv og religiøse bygninger hænger tæt sammen - og at moskeerne samtidig er åbne og gratis at besøge. Det gælder både for lokale og besøgende, men der er undtagelser, hvor der er indført entré for turister - blandt andet i Hagia Sophia og Chora. Mindre moskeer er derimod typisk frit tilgængelige. Et godt eksempel er Lille Hagia Sophia. Den blev opført i 500-tallet som kirke under kejser Justinian og senere omdannet til moské. Kirker Den religiøse mangfoldighed i byen ses også i kirkerne. I Fener og Balat ligger flere historiske kirker. Skt. Georgios-katedralen fungerer i dag som centrum for det økumeniske patriarkat - den græsk-ortodokse kirkes øverste sæde. Det er ikke helt forkert at tænke på det som en slags ortodokst Vatikan - bare i en langt mere nedtonet og hverdagslig version. I Kadıköy og Yeldeğirmeni findes også mindre kirker fra omkring år 1900. Mange er åbne i dagtimerne. Søjle-jagt i byen En lidt anderledes måde at opleve Istanbul på er at gå på “søjle-jagt”. Flere af byens ældste monumenter står stadig frit i gadebilledet. Theodosius’ obelisk, Slangesøjlen og den murstensbeklædte obelisk nede ved Hippodromen. Million-stenen tæt på. Konstantinsøjlen ved Çemberlitaş. Lidt længere væk Marcian-søjlen. Goternes søjle i Gülhane Park. Og resterne af Arcadius-søjlen. Det er steder, man alligevel kommer forbi - men som giver byen en ekstra dimension, hvis man nu også lægger mærke til dem. Istanbuls søjler - monumenter fra en tid der svandt Parker og grønne områder Gülhane Park var en del af det område, der med tiden blev inddraget i Topkapi-paladsets have, og blev først åbnet som offentlig park omkring 1910. Før det var området en del af byen selv - med boliger og liv inden for murene gennem både byzantinsk og tidlig osmannisk tid. I parken kan man stadig finde spor af det, blandt andet ruinerne af en byzantinsk bygning - ofte omtalt som et børnehjem - som i dag står nyrestaureret og fungerer som et historisk udstillingsrum. I parken ligger også Gülhane-cisternen - en mindre byzantinsk cisterne, som i dag fungerer som udstillingsrum. Det er ikke helt usandsynligt, at den har været en del af vandforsyningen til området, både til beboere og senere institutioner. Den følger normalt faste åbningstider, men kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Kunst og kultur Flere kultursteder i Istanbul har gratis adgang - men nogle steder skiller sig særligt ud. Feshane ved Det Gyldne Horn er en stor tidligere industribygning fra 1800-tallet, som i dag er omdannet til kunsthal. Jeg vender tilbage hertil igen og igen - både for udstillingerne og for rummene i sig selv. I Kadıköy ligger Müze Gazhane - et tidligere gasværk, der er blevet til et samlet kulturområde. Her finder man udstillinger, åbne pladser og opholdsrum, og stedet fungerer lige så meget som et sted at være som et sted at se noget. I Beyoğlu ligger Metrohan, som også har skiftende udstillinger i et mindre, mere intimt format. Det er et af de steder, jeg selv holder særligt øje med. SALT har udstillingssteder i centrum og arbejder med samtidskunst, arkitektur og byhistorie. Fælles for stederne er, at de har skiftende programmer og derfor kan være midlertidigt lukket mellem udstillinger. Færger og transport Færger, metro, sporvogne og busser er ikke gratis - men med et Istanbulkart er det en billig og effektiv måde at komme rundt på. Man kan uden problemer bevæge sig mellem alle de steder, der er nævnt i denne guide. Jeg tager selv færgerne så ofte som muligt - ikke kun for at komme fra A til B, men fordi det er en af de bedste måder at opleve byen på. Rejs nostalgisk rundt i Istanbul Start i Taksim og tag sporvognen til Tünel Kør med Tünel-banen (verdens næstældste undergrundsbane) til Karaköy Tag Sehir Hatleri færgen til Kadıköy Afslut med den nostalgiske Moda- sporvogn. Hvis jeg personligt skulle vælge to steder, hvor jeg gerne betaler entré, ville det være Basilica Cisternen og Istanbul Arkæologiske Museum . Med andre ord... Istanbul behøver ikke være dyr. Med et Istanbulkart og lidt tid kan man opleve en stor del af byen uden at betale entré. Guiden her er hverken fuldstændig eller fuldkommen. Der findes et væld af mindre og større steder, som også er værd at opsøge - som İş Bank Museum, Bulgur Palads, Çubuklu-siloerne og Haliçs kunsthuse. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul. *Enkelte links i indlægget er affiliate links. Det betyder, at jeg kan modtage en mindre kommission, hvis du bruger dem - uden ekstra omkostning for dig.

Hvis du står på Sultanahmet-pladsen og kigger væk fra Den Blå Moské, ser du en massiv, mørk stenbygning. Det er Ibrahim Pashas palads. Selvom det udefra ligner en fæstning, gemmer det på en af mine personlige favoritter i byen. Det er her, jeg finder Turkish and Islamic Arts Museum - og det er meget mere end bare kunst på væggene. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I ndlægget her indeholder affiliate-links. Det betyder, at hvis du booker eller køber noget gennem linket, modtager bloggen en lille kommission – uden at det koster dig ekstra. Noget af det første, der møder dig efter indgangen, er skiltene mod ruinerne af den antikke Hippodrom i Konstantinopel. Museet er bygget direkte ovenpå de gamle tilskuerpladser, hvor op mod 100.000 mennesker engang råbte sig hæse under hestevæddeløb. Oppe i gården er der vinduer i gulvet, hvor du kan kigge direkte ned i historien. Da jeg var der sidst i marts, regnede det så voldsomt, at ruderne var helt duggede, og jeg kunne intet se. Heldigvis var det at gå rundt ved ruinerne nedenfor en virkelig god oplevelse. Men det var faktisk noget helt andet, der fangede mig mest. Et stykke af den enorme jernkæde, der i over tusind år spærrede indsejlingen til Det Gyldne Horn. Det var netop denne kæde, der tvang Mehmed II til sit geniale træk i 1453: Da han ikke kunne sejle forbi, fik han sine mænd til at smøre planker med fedt og rulle skibene over land - fra Bosporus, over bakkerne ved Pera (det nuværende Taksim) og ned i Det Gyldne Horn bag byzantinernes ryg. At stå ansigt til ansigt med flere meter af den tunge kæde gjorde noget ved forståelsen. Det blev pludselig konkret. Hvor de fleste tænker på osmannerne, når de besøger Istanbul, giver museet her mulighed for at gå et spadestik dybere - ned i den seltjukkiske periode (ca. 1000-1300). Det er her, jeg for alvor finder rødderne til den tyrkiske æstetik. Samlingen rummer masser af stenskulpturer og keramik med karakteristiske figurer - fabeldyr, symboler og geometriske mønstre, som du ikke ser mange andre steder i byen. Seltjukkernes stil er ofte mere robust og symbolsk end den senere osmanniske detaljerigdom. Og så er der det, jeg ikke helt kan lade være med at undre mig over: Selvom seltjukkerne havde konverteret til islam, afbildede de stadig levende væsner. Noget, man normalt ikke forbinder med sunni-islam. Det er en fascinerende blanding af deres nye tro og deres fortid på de centralasiatiske stepper, hvor motiver som løver og dobbelthovedede ørne stod for beskyttelse og magt. Den slags ser man næsten aldrig i den senere, mere stringente osmanniske kunst. Man kommer ikke udenom tæpperne. Samlingen er verdensberømt - og med god grund. Her hænger enorme, håndknyttede værker, hvor nogle er flere hundrede år gamle. Det er her, det for alvor går op for én, at tæpper i denne del af verden aldrig bare har været noget, man træder på. Det er status. Fortælling. Håndværk på et ekstremt niveau. Farverne og præcisionen holder stadig. Det religiøse aspekt og etikette Museet rummer nogle af den islamiske verdens mest betydningsfulde genstande - blandt andet meget gamle koraner og personlige ejendele knyttet til profeten. Det er ikke bare et museum. Vær opmærksom på din påklædning: Undgå korte shorts og bare skuldre Kvinder skal bære tørklæde i de hellige afdelinger Se det som en del af oplevelsen - og respekten. Lad det hele falde på plads I et rum i gårdhaven ved siden af caféen finder du scener fra den osmannisk-konstantinopolitanske hverdag. Her er der scener fra osmanniske kaffehuse, værksteder og overklassestuer. Det giver en god balance til de mere religiøse og arkæologiske dele af museet. Det er her, det hele falder på plads. Fra museets terrasse har du en fantastisk udsigt ud over den gamle Hippodrom, obeliskerne og Den Blå Moské. Her kan du sidde i ro, mens byen fortsætter lige udenfor, og lade lagene - byzantinske, seltjukkiske og osmanniske - falde på plads. Praktisk Hvor: Lige ved Hippodromen / Sultanahmet-pladsen Tid: Afsæt omkring 2 timer Tip: Brug terrassen. Det er en af de mest rolige pauser, du finder i området. Billet: Spring-køen-over billet Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben  eller byd på en kop virtuel kaffe  - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.

SAS åbner en daglig direkte forbindelse mellem Københavns Lufthavn (CPH) og Istanbuls gigantiske lufthavn (IST) - ikke via samarbejder, men på egne vinger. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? I mange år har Turkish Airlines stået for de fleste direkte afgange mellem København og Istanbul. Nu får rejsende endnu et valg. SAS er ikke alene. Turkish Airlines flyver stadig mellem København og IST, mens både AJet og Pegasus har afgange til Sabiha Gökçen-lufthavnen (SAW) på den asiatiske side. Det betyder flere måder at ramme byen på - afhængigt af hvor du skal hen, og hvor meget tid du vil bruge på transporten. For dig betyder det flere afgange, større fleksibilitet og bedre muligheder for at planlægge turen, som det passer dig. Kort sagt: Det bliver nemmere at tage en forlænget weekend i Istanbul - eller hoppe hjem igen, når byen har fået for godt fat i dig. Og hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. *Artiklen er redigeret: September 2025: Oprindeligt udgivet Marts 2026: Sproglig opstramning, fakttjek via SAS. Inludering af afgange fra SAW.

Sommeren 2026 i Istanbul byder på et væld af koncerter med store internationale navne. Faktisk er det flere år siden, Istanbul sidst så mange tunge navne på stribe. Programmet for maj, juni og juli er i hvert fald tæt pakket med både Bonnie Tyler, Pet Shop Boys og Ricky Martin. Her er overblikket over nogle af de største navne. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Maj starter med Patti Smith, der spiller i Bonus Parkorman den 17. maj. Sidst på måneden, den 30. maj, gælder det Andrea Bocelli på Beşiktaş’ stadion. Juni er sommerens travleste måned. Her kommer både Alice Cooper (13. juni), Bonnie Tyler (18. juni på Harbiye friluftsteater) og Scorpions, der fejrer 60-års jubilæum den 24. juni. To navne i kalenderen er værd at bemærke: Pet Shop Boys (24. juni) og Moby (29. juni). De spiller begge i Istanbul under Pride-ugen, som de seneste år har været underlagt forbud og chikane fra myndighederne. At to så markante navne fra den elektroniske scene og LGBTQ+ kulturen optræder netop her, er et pudsigt sammenfald, der understreger byens mangfoldighed uden at gøre det til en politisk sag. Juli byder på Garbage (3. juli) og The Offspring (10. juli). Den 17. juli spiller Suede på Zorlu PSM, og endelig er Ricky Martin tilbage i Istanbul for første gang i 15 år, når han spiller i KüçükÇiftlik Park den 11. juli. Der er også lidt rendyrket 90’er-nostalgi på programmet. Throwback Festival 2026 finder sted den 21. juni og samler navne som Haddaway og Snap! samt “light”-versioner af Ace of Base, 2 Unlimited og mange flere. Mit personlige valg Det er nok ingen overraskelse, at jeg selv ville vælge Bonnie, Tyler, Pet Shop Boys, Moby og Ricky Martin, hvis jeg skulle. Det er navne, der hver især har bidraget som soundtrack til mit liv og min person... og så vil jeg meget gerne til Throwback den 21. juni! Maj 17. maj: Patti Smith (Bonus Parkorman) 30. maj: Andrea Bocelli (Beşiktaş Tüpraş Stadium) Juni 13. juni: Alice Cooper (Life Park) 16. juni: Zaz (Harbiye Cemil Topuzlu Açıkhava Tiyatrosu) 24. juni: Scorpions (Beşiktaş Tüpraş Stadium) 24. juni: Pet Shop Boys (Life Park) 29. juni: Moby (Zorlu PSM) Juli 3. juli: Garbage (Zorlu PSM) 10. juli: The Offspring (Life Park) 11. juli: Ricky Martin (KüçükÇiftlik Park) 17. juli: Suede (Zorlu PSM) Priserne ændrer sig løbende - tjek derfor altid Passo, Biletix eller arrangørernes egne kanaler for de mest aktuelle oplysninger. * Indlægget her er en redigeret udgave af den originale (beg februar 2026). Opdateret liste samt sproglig opdatering. 27. marts 2026

Fra Goternes søjle i Gülhane til resterne af Arcadius’ monument i Fatih. En tur gennem Konstantinopels syv høje og de søjler, der stadig står midt i byen. Jeg tog et videokamera med rundt optog en lille video undervejs. Den finder du nederst i indlægget sammen med et kort over søjlernes placering.          Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Der står (og ligger) søjler rundt omkring i Istanbul. Nogle er umulige at overse. Andre står lidt tilbagetrukket mellem træer, bygninger og trafik. Og så er der alle dem, man ikke ser, fordi de ligger under gaderne eller er bygget ind i noget andet. Selv tager jeg ofte rundt i byen på det, jeg kalder “søjlejagt” - og det vil jeg klart anbefale dig også at gøre. For det er en måde at opleve en del af byen, som ikke fylder meget i guidebøgerne, men som alligevel er helt central for Istanbul - og som giver en oplevelse af byen, en oplevelse der faktisk er større, end man lige skulle tro. Goternes søjle i Gülhane er en af dem. Jeg går eller cykler ofte gennem Gülhane Park, og næsten hver gang slår jeg et sving forbi Goternes søjle. Den står lidt oppe på skråningen mod den første høj - dér hvor Kong Byzas ifølge legenden grundlagde Byzantion. Søjlen blev rejst i slutningen af 200-tallet e.Kr . - formentlig i forbindelse med kejser Claudius II’s sejr over goterne (268-270 e.Kr .). Noget af det ældste, der står frit fremme i Istanbul. Milionen overfor Hagia Sophia er et andet sted, jeg altid stopper op. Den blev opført i begyndelsen af 300-tallet e.Kr. under Konstantin den Store (regerede 306-337 e.Kr.). I dag er det kun en rest på et hjørne ved Yerebatan Caddesi (Basilica cisternen), men det var herfra, man målte afstande i hele det østromerske rige. Det var herfra at verden sat i system. Obelisken på Hippodromen Den bliver jeg hængende ved. Jeg går rundt om den igen og igen. Kigger på hieroglyfferne og på indskrifterne i fundamentet. Den blev oprindeligt rejst i Egypten omkring 1450 f.Kr. under farao Thutmosis III og bragt til Konstantinopel af kejser Theodosius I i 390 e.Kr. Den står der stadig. Over 3.000 år gammel. Slangsøjlen står lige ved siden af. Den blev oprindeligt rejst i Delphi i 479 f.Kr. efter grækernes sejr over perserne ved Plataiai, men blev flyttet til Konstantinopel af Konstantin den Store i begyndelsen af 300-tallet e.Kr., da han gjorde byen til sin nye hovedstad. Den kræver næsten, at man ved, hvad man kigger på. Slangehovederne er i dag væk - hugget af i løbet af den osmanniske periode. Den murstensbeklædte obelisk Ved siden af Slangesøjlen står den murstensbeklædte søjle, den stammer fra 900-tallet e.Kr., hvor den blev restaureret og rejst under kejser Konstantin VII (regerede 913-959 e.Kr.). Engang var den dækket af bronzeplader, men som så meget andet, blev de stjålet under korsfarernes plyndring af byen i 1204. Tilbage står kernen. Çemberlitaş. Det her var et sted, man søgte hen fra dag ét. Søjlen blev rejst i år 330 som Konstantins søjle midt på Konstantins Forum - byens nye hovedtorv, anlagt som en del af kejserens iscenesættelse af sin nye hovedstad. Konstantins Forum lå på byens hovedgade, Mese, som i dag stort set følger samme forløb, men nu hedder Divanyolu. Her passerede man. Her samledes man. Her blev byen vist frem. Næsten som i dag. Marcian-søjlen I Fatih ligger i et boligområde ikke langt fra Valens-akvædukten, tæt ved de arkæologiske udgravninger i Saraçhane. Søjlen blev rejst mellem 450 og 452 e.Kr. til ære for kejser Marcian (regerede 450-457 e.Kr.). Selvom Marcian er en af de kejsere, man sjældent hører om, var det ham, der stod bag Koncilet i Kalkedon i 451 og dermed satte et varigt aftryk på den kristne verden. Også i en dansk sammenhæng, hvor folkekirken i dag lægger sig op ad beslutninger truffet netop her. Arcadius’ søjle På den syvende høj, i Cerrahpaşa, står resterne af Arcadius’ søjle. Den blev opført mellem ca. 401 og 421 e.Kr. under kejser Arcadius (regerede 395-408 e.Kr.). Selve søjlen styrtede sammen efter et jordskælv i 1719. I dag er det kun basen, der står tilbage. En massiv konstruktion, som ikke rigtig ligner noget omkring den. Når jeg står der ved foden af dette gigantiske fundament, er det ikke svært at forestille sig, at den søjle, der engang rejste sig oven på det, må have kunnet ses på lang afstand - helt ude fra Marmarahavet. Der findes langt flere søjler i Istanbul end dem her. Mange er genbrugt som spolia i moskeer, kældre, gårde og bygninger. Andre ligger stadig under jorden. Men det er dem her, jeg vender tilbage til igen og igen. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul  - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul. *Redigeret: dette indlæg er oprindeligt skrevet i efteråret 2025. Årstal tilføjet, marts 2026

Anadolu Hisarı er et af de steder, jeg længe har haft i baghovedet. Jeg har hørt om det – og et par gange set det fra færgen, når man sejler op ad Bosporus. Men det er først efter, at İBB Miras restaurerede området og åbnede det igen i 2023, at det for alvor giver mening at tage derop. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Lidt oppe ad Bosporus, på den asiatiske side, ligger den gamle fæstning. Ikke som en klassisk turistattraktion, men som et sted, der stille og roligt er blevet åbnet op igen. Fæstningen – Anadolu Hisarı, den anatolske fæstning – blev opført i 1394 af sultan Bayezid 1. Dengang var Konstantinopel stadig begrænset til den historiske halvø, det vi i dag kalder Fatih, og fungerede som hovedstad i det byzantinske rige. Anadolu Hisarı var ikke bygget til en hurtig belejring, men som en del af en langsigtet strategi. En måde at lægge pres på byen længe før 1453 blev en realitet. Sammen med Rumeli Hisarı på den europæiske side, opført i 1452, fik osmannerne kontrol over skibstrafikken gennem Bosporus. Konstantinopel blev i praksis afskåret fra hjælp via Sortehavet. En detalje, der senere skulle vise sig at være afgørende. I mange år stod stedet mere eller mindre stille. En indhegnet ruin, man passerede uden rigtigt at stoppe op. Det er måske det, jeg bedst kan lide ved stedet nu. At det ikke er blevet “gjort til noget”, men bare gjort tilgængeligt. I dag kan du bevæge dig rundt inde mellem murene, gå op i tårnene og stå med udsigt over Bosporus, hvor færger, fragtskibe og små både glider forbi mellem kontinenterne. Men Anadolu Hisarı er også noget andet. Det er en lille bydel, der er vokset op omkring fæstningen gennem århundreder. Smalle gader, gamle træhuse og en stemning, der føles overraskende lokal. Nede ved Göksu-flodens udmunding ligger bådene og vugger i vandet, og her giver det pludselig mening, hvorfor mange istanbullere søger herop, når de trænger til luft. Langs vandet ligger restauranterne side om side med udsigt, der næsten er for pæn. Priserne følger med, og mange steder er tydeligt rettet mod besøgende. Men du behøver ikke gøre det stort. En kop tyrkisk kaffe med udsigt til fæstningen er rigeligt. Hvis du spørger mig, så tag færgen. Drop bilen og trafikken. Sejl derop fra Üsküdar eller Aşiyan med Şehir Hatları. Turen er en del af oplevelsen. Byen glider forbi i lag – palæer, moskéer, broer – og når du går i land ved den lille havn, er der kun få skridt op til fæstningen. Jeg er i færd med at lave en lille Youtube-kanal. Klik dig hen og abonner på kanalen, det er selvfølgeligt helt gratis.

Salı Pazarı i Kadıköy er et af de steder, jeg vender tilbage til i ny og næ. Den ligger ikke lige på min vanlige rute. Men når jeg er der, er det både for at købe lidt frugt og grønt - og i høj grad også for at mærke den side af byen, man ikke møder så mange andre steder. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul For det her er ikke en basar for turister. Det er en kæmpe hverdagsbasar, der først og fremmest henvender sig til den almindelige tyrker. Med andre ord en af de mere autentiske basarer i Istanbul. Det er en kæmpe hverdagsbasar, hvor folk handler ind til aftensmad, diskuterer priser og fylder poser med alt fra frugt og grøntsager til ost, oliven, legetøj, køkkengrej og tøj. Den kaldes i øvrigt “den historiske tirsdagsbasar”. Men selve rammerne er alt andet end historiske. I dag ligger den i et stort, moderne og overdækket område, der mest af alt minder om et p-hus. Og alligevel fungerer det. For det er ikke bygningen, man kommer for. Det er det, der foregår inde i den. Du kan nemt bruge et par timer her. Ikke fordi du skal nå noget bestemt. Men fordi du hele tiden lige stopper op. Smager lidt. Kigger. Bliver stående lidt længere, end du havde tænkt. Farer lidt vild. Og før du ved af det, sidder du med et glas çay i hånden ved et af de små te-steder midt i det hele. Og har du lyst til mere, kan du vende tilbage fredag. Samme sted. Samme rammer. Men en lidt anden stemning. Her er der skruet ned for frugt og grønt og op for loppefund, gamle ting og små mærkelige skatte. En blanding af kræmmermarked og genbrugsjagt - hvor du aldrig helt ved, hvad du går derfra med. Find vej: * Redigeret: Sproget er strammet og finpudset. Tidligere havde indlægget også nævnt søndag som en markedsdag, men da dette synes stoppet, har jeg fjernet det. 2026.

Ramazan Bayramı (ramadanfesten, Eid-ul-Fitr) markerer afslutningen på ramadanen og er en af årets store helligdage i Tyrkiet. I 2026 falder bayram fra 20. til 22. marts, og opholder du dig i Istanbul i perioden, vil du mærke det - ikke som en festival, men som nogle dage hvor hverdagen fungerer lidt anderledes. - Se musernes åbningstider Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   Dagen før kaldes arife, forberedelsesdagen. Mange arbejder kun til middag, og resten af dagen går med indkøb, rengøring og rejseplaner. Busstationer, motorveje og lufthavne er fyldte, fordi mange rejser hjem til familie andre steder i landet. I år falder Ramazan Bayramı dog lidt tørt i kalenderen. Helligdagene ligger nemlig i weekenden - næsten som en lille arbejdsgiverens drøm - og i Tyrkiet følger der ikke ekstra fridage med, som man kender det fra Danmark. For mange hernede bliver det derfor mere en almindelig arbejdsuge end egentlige feriedage - undervisning helt frem til torsdag middag og eksamener igen allerede mandag morgen siger egentlig det meste. (Kalenderen retter til gengæld hurtigt op på balancen, når Kurban Bayram rammer den første uge af juni.) Bayram foregår først og fremmest bag hoveddøre. Familier besøger hinanden, drikker kaffe, spiser lidt sødt og hilser på ældre slægtninge. Bliver du inviteret indenfor, vil du ofte få hældt lidt kolonya - eller hos nogle rosenvand - i hænderne, en gammel høflighedstradition som stadig markerer, at det er bayram. Som besøgende vil du derfor opleve, at nogle boligkvarterer føles roligere end normalt, mens turistområderne stort set fortsætter som altid. I løbet af dagene besøger mange også gravpladser for at mindes afdøde familiemedlemmer. Gravene ordnes, og der lægges blomster - en stille, men helt naturlig del af højtiden. Samtidig er der enkelte steder, hvor byen opleves stik modsat stille. Der er som regel stor trængsel ved de store moskeer, især omkring bayram-bønnen, og hvis vejret indbyder til at være ude, kan områder som Eminönü være fuldstændig tætpakkede. Det hænger blandt andet sammen med, at den kollektive transport traditionelt er gratis for byens borgere under helligdagene. Praktisk Istanbul under bayram Første dag holder mange små lokale butikker lukket. Flere museer og seværdigheder holder helt lukket første bayram-dag. Museer under IBB - Istannul metropol kommune, meddeler at de åbner efter klokken 13. Jeg vil dog anbefale at tjekke på deres egne sider. Shoppingcentre og områder med mange besøgende holder som regel åbent, men ofte med kortere åbningstider. Trafikken inde i Istanbul kan være lettere end normalt, mens vejene ud af byen er travle dagene op til. Offentlig Transport vil højst tænkeligt være overfyldt fra fredag den 20/3 efter 13-tiden. - og hører du nogen sige “İyi Bayramlar”, så svar bare det samme tilbage. Det er nok. Museums åbningstider i helligdagene Topkapı Palads: åbent alle 3 dage kl. 10.00-17.00 Åbent 2.. og 3. dag kl. 09.00-17.00 Dolmabahçe Palads, Yıldız Palads, Beylerbeyi Palads, Beykoz Glas- og Krystalmuseum, Museum for Islamiske Civilisationer 1. dag åbner først kl. 13.00 - derefter normale åbningstider Basilica Cisternen, Şerefiye Cisternen, Panorama 1453 Museum, Miniatürk, Digital Experience Museum Åbent alle tre dage uden særlige ændringer: Istanbuls Arkæologiske Museer, Galata Tårnet, Hagia Sophia Experience Museum. Tyrkisk og Islamisk Kunstmuseum, Jomfrutårnet Jeg gør mit bedste for at holde informationen opdateret, men åbningstider kan ændre sig - især under bayram. Tjek derfor altid museets egne kanaler! Ramazan Bayramınız kutlu osun

MitIstanbul.dk har altid været gratis at læse. Sådan skal det også være. Det har faktisk været muligt at støtte bloggen med en “kop kaffe” i et stykke tid, og det fik mig til at tænke lidt videre over, hvordan det kunne give mening. Bloggen er i bund og grund mit liv i Istanbul - de steder jeg selv går, de historier jeg falder over og de små ting i hverdagen, som med tiden er blevet til ret mange artikler, guider og noter om byen. Og med tiden er det også blevet til en del arbejde. Derfor har jeg lavet noget, jeg kalder MitIstanbul Kaffeklubben. Ikke som et stort projekt, men mere som en forlængelse af det, der allerede er. Som medlem støtter du arbejdet med bloggen, og får samtidig adgang til mine digitale guider til Istanbul. Det er de mere praktiske og personlige guider, hvor jeg samler erfaringer fra hverdagen her i byen - små steder, ruter og tips, som man ikke nødvendigvis finder første gang. Kaffeklubben er tænkt som et supplement til bloggen, ikke en erstatning. Artiklerne vil stadig være gratis at læse, præcis som de altid har været. Hvis du bare har lyst til at støtte med en enkelt kop kaffe, kan du stadig gøre det. Og hvis du vil lidt mere, så er du meget velkommen i Kaffeklubben. Du kan også stadig købe guiderne enkeltvis som e-bøger i blogshoppen, hvis det passer dig bedre. Bliv medlem af Kaffeklubben Besøg Blog Shoppen

Den 18. marts er en særlig dato i Tyrkiet. Det er dagen, hvor Tyrkiet markerer Çanakkale Zaferi - sejren ved Dardanellerne i 1915. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube   Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Dagen markeres med mindre ceremonier over hele landet, men især på Gallipoli-halvøen, hvor politikere, soldater og familier samles for at mindes de mange tusinde, der mistede livet. I den tyrkiske fællesforståelse er det ikke kun en militær sejr, men også et symbol på modstandskraft - og på begyndelsen til den nationale historie, der senere førte frem mod republikken under Mustafa Kemal Atatürk. Hans rolle ved Gallipoli står stadig stærkt i den kollektive hukommelse. Samtidig er dagen også en mindedag - Şehitleri Anma Günü - hvor de faldne soldater bliver æret. Det giver markeringen en mere stille og eftertænksom tone end mange andre mærkedage. Bor du i Tyrkiet - eller er du på besøg og ferie hernede - vil du måske lægge mærke til dagens ekstra mange flag i det offentlige rum samt store billboards med teksten ‘18 Mart’ og et billede af Atatürk.. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem MitIstanbul Kaffeklubben og få adgang til mine digitale guider til Istanbul.

Kun få hundrede meter fra mit hjem i Kadıköy står en lille bygning, jeg passerer næsten dagligt. Et firkantet stentårn klemt inde mellem boligblokke og parkerede biler. Foran står en diskret point of interest-tavle, som næsten er lettere at overse end selve bygningen. Det er Acıbadem Su Terazisi. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube    Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul   I bund og grund et vandtårn. Vand blev samlet i højden og sendt videre ned gennem systemet ved hjælp af tyngdekraften. Før elektricitet og pumper var bakkerne nemlig selve teknologien, og sådan blev hele kvarterer forsynet med vand. Den struktur man ser i dag, blev mest sandsynligt brugt i den osmanniske periode. Men meget tyder på, at anlægget hviler på langt ældre vandlinjer fra byzantinsk tid - måske endda endnu tidligere, fra dengang Kadıköy var den antikke by Kalkedon. Vand kom fra kilderne ved Kayışdağı, bjergområdet bag Ataşehir, omkring 10-12 kilometer øst for Kadıköy, og blev ført gennem landskabet alene ved hjælp af terrænet. Der er ingen billetluge, ingen udstillinger, ingen egentlig aktivitet. Man kan kun standse op og betragte den. Resten må man selv forestille sig. Jeg skylder måske bare denne struktur at fortælle dens historie, så den ikke bliver glemt i et politisk klima, hvor penge for jordlodder vejer tungt, og byggetilladelser spyttes ud til det rette partimedlemskab. Acıbadem Su Terazisi står her endnu. Og nu ved du, hvor den er.

Der er et råd i Tyrkiet, som jeg efterhånden har hørt flere gange: Kom aldrig tomhændet. Ikke nødvendigvis med blomster eller gaver - men meget gerne med en æske baklava. I Tyrkiet kan en æske baklava nogle gange åbne døre, som argumenter ikke gør. Den kan føre til te, samtale - og til de små forhandlinger, som meget af hverdagen faktisk består af. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Jeg er begyndt at tænke på det som en slags uofficiel disciplin. Jeg kalder det baklava-diplomati. For det er ikke bestikkelse. Det handler om relationer. En æske baklava er en gestus. Den siger: “Jeg kommer med gode intentioner. Lad os sætte os ned og tale sammen.” Og så sker der noget, som man sjældent oplever i Nordeuropa. Samtalen bliver lidt længere. Teen kommer på bordet. Stemningen bliver en smule blødere. Pludselig er der plads til at finde en løsning. Et godt eksempel oplevede jeg selv for nogle år siden. Under statsbiblioteket i Istanbul findes der en kælder med nogle ruiner, som normalt ikke er åbne for offentligheden. Jeg havde længe været nysgerrig efter at se stedet, men svaret var hver gang det samme: Lukket. Så en dag dukkede jeg op med en æske baklava. Jeg gav den til en af arkivarerne på stedet, som jeg havde talt med før, og sagde: “Tak fordi I passer på vores kulturarv.” Det tog ikke mange minutter, før stemningen ændrede sig. Invitationen til te kom frem, baklavaen blev nydt - og pludselig stod jeg nede i kælderen blandt ruinerne. Rummet var ikke særligt stort, og der var faktisk ret varmt dernede. Men det var også tydeligt, at stedet gemte på langt mere, end man lige ser udefra. Jeg fik ikke bare adgang til selve ruinerne, men også lov til at se flere af de artefakter, som normalt holdes uden for offentlighedens blik. Endnu en lille lektion i baklava-diplomati. Baklava-diplomatiet fungerer, fordi meget i Tyrkiet stadig handler om relationer. Man mødes først som mennesker - og derefter som roller. Gestussen betyder noget. Den viser respekt - og at man har forstået spillet. Der er dog én ting, man bør undgå. Begynd aldrig en diskussion om, hvorvidt baklava egentlig er græsk. Det er ikke bare en uskyldig diskussion om dessert. I visse sammenhænge kan det næsten opfattes som landsforræderi. Tyrkerne tager deres baklava alvorligt. Og de kender også spillereglerne. De ved, at den hurtigste vej til en løsning i Tyrkiet nogle gange går gennem filodej, pistacienødder og et glas te. Helst serveret sammen med en æske baklava. Og jeg - ja, jeg tager flittigt ved lære. *Artiklen er først udgivet i november 2025. Sproglig redigering, kllippede emnet om 'pludselighed' ud og tilføjede anedkdoten om statsbiblioteket marts 2026