Search this site

Midt i Istanbuls centrum, nede ved vandet mellem Kabatas og Karaköy finder man flere perler for kunstelskere, som for eksempel det verdenskendte Istanbul Modern og det netop genåbnede Istanbul Museum for Maleri og Skulptur (İstanbul Resim ve Heykel Müzesi IRHM). Om museet - kunsten - find vej - video - tag med på en Mit Istanbul Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk IRHM er ikke bare et museum med en masse kunst værker; men i stedet en institution spækket med historie og med en vital rolle i bevarelsen og formidlingen af tyrkisk kunsthistorie. Museets historie går tilbage til 1937. På ordre fra den tyrkiske republiks grundlægger og første præsident Mustafa Kemal Atatürk, blev Tyrkiets første museum dedikeret til billedkunst etableret. Lokalerne som dette nye museum fik stillet til rådighed, var intet mindre end osmanner kronprinsens kontorer i det storslåede Dolmabahçe Palads. Formålet med museet var klart fra starten: at samle, bevare og udstille værker, der repræsenterer udviklingen af tyrkisk maleri og skulptur fra den sene osmanniske periode (slutningen af 1800-tallet) og frem til i dag. Museet er tæt knyttet til Mimar Sinan Fine Arts University (Mimar Sinan Güzel Sanatlar Üniversitesi - MSGSÜ), Tyrkiets førende kunstakademi, og fungerer i dag som en vigtig del af universitetets kulturelle infrastruktur. Efter mange år i de historiske rammer ved Dolmabahçe, har museet for nylig gennemgået en markant transformation. Det er flyttet til en ny, topmoderne bygning i Antrepo 5, som er en del af det nye Galataport-område langs Bosporusstrædet. Den nye udstillingshal er en gigantisk klods i beton og jern bestående af en masse gange i grå beton med metal vægge og nummererede rum og kæmpe vinder ud til. Kan jeg sammenligne lidt med en del mere moderne udgave af Holbæk Seminarium, der var den første 'brutalis stil' i Danmark? Nå.... men spændende er bygningen også! Hvem og Hvad Finder Man i Samlingen? Etablerede Mestre og Tyrkisk Kunsthistorie Et centralt spørgsmål for enhver besøgende er: Hvilken type kunst huser museet? Er det primært værker af studerende og undervisere fra det tilknyttede universitet, eller er det noget andet? Svaret ligger i museets oprindelige mission og dets status som Tyrkiets første  nationale kunstmuseum. Samlingen består hovedsageligt af værker skabt af nogle af de mest betydningsfulde og etablerede tyrkiske malere og skulptører gennem tiden. Her finder du nøgleværker, der definerer forskellige perioder og strømninger i tyrkisk kunsthistorie, lige fra de sene osmanniske hofmalere til pionererne inden for moderne og samtidskunst i Tyrkiet. Selvom museet er administrativt forbundet med Mimar Sinan Fine Arts University (MSGSÜ), er dets samling langt mere end blot en udstilling af værker fra akademiets egne folk. Man kan måske snarere sige, at museet repræsenterer den kanoniserede tyrkiske kunsthistorie – den historie, som studerende på selvsamme universitet lærer om. Samlingen inkluderer de store navne, de stilskabende kunstnere og de værker, der anses for at være essentielle for forståelsen af Tyrkiets kunstneriske udvikling. Der er selvfølgelig også værker af kunstnere, der har haft tilknytning til universitetet som enten undervisere eller markante alumner, men det skyldes deres centrale plads i den overordnede tyrkiske kunsthistorie, snarere end at museet primært fungerer som et udstillingsvindue for universitetet selv. Det er her, man ser de "tunge drenge" og de afgørende bidrag til den nationale kunstscene. Er du kunstelsker og besøger du Istanbul, ja så vil jeg klart anbefale dig at kigge ind på İstanbul Resim ve Heykel Müzesi. Selv synes jeg at det var spændende var at se tyrkiske kunstnere male andet end sultaner og mænd med fez-hatte. Det var befriende at se malerier med alt lige fra nøgne mænd og kvinder over den unge republiks propaganda og det var spændende at se den samme symbolik som vi danskere kender det fra guldalderen, altså fra år 1800 til cirka år 1855. Prisen på adgangsbilletterne er klart i den gode ende, da kæresten og jeg besøgte museet i april 2025, var priserne således: Tyrkisk akademikerkort/studiekort: 60tl Tyrkisk id: 120tl Udenlandsk id: 300tl) Find vej: Museet ligger ved siden af det verdenkendte Istanbul Modern, ved Bosporus Strædet i det nye Galata Port område. Sporvognen T1 til Tophane

I Tyrkiet har 67-årige Rahmi Karademir fra Konya og oplevet noget ret vildt. Han har tidligere boet 20 år i Danmark, men flyttede tilbage hjem igen til Tyrkiet for 10 år siden. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Efter en knæoperation fik han pludselig en blodprop i hjernen og kunne ikke tale ordentligt. Men så skete der noget mærkeligt. Rahmi begyndte at snakke dansk – et sprog han ikke har brugt i årevis! Hans kone og familie var helt paf, mens Rahmi selv var forvirret, fordi han ikke kunne tale tyrkisk. Lægerne på hospitalet er også overraskede. De fortæller til AA, at det nogle gange kan ske for folk, der taler flere sprog. Hvis man får en skade i hjernen, kan man glemme nogle sprog, mens andre, man ikke har brugt, pludselig kan dukke op igen. Rahmis datter fortæller, at han forstår tyrkisk, men kun kan svare på dansk. Han er ked af det, fordi han føler, han har mistet sit eget sprog. Lægerne håber dog, at han med tiden også får sit tyrkiske tilbage. Rigtig god bedring! (AA)

Et større jordskælv ramte Istanbul onsdag den 23. april ved frokosttid. Faktisk var der tale om hele 3. To skælv på cirka 4 det større på 6,2. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Der er ingen meldinger om tilskadekomne (dog er 151 personer kommet til skade efter at have sprunget ud fra vinduer o-lign under det store skælv. Der er dog en lang række meldinger om, at mobilnettet har udfald, samt at mobil-alarmen ikke virker. Her hvor vi bor i Kadıköy, var det en enormt voldsom oplevelse. Bygningen gyngede svagt, mens vinduer klirrede, og ting på bordene i lejligheden hoppede. (Kadikoy: røde prikker på kortet ovenfor). Vi tog fat i vores nødtaske og gik ned på gaden, væk fra de høje bygninger. Efter noget tid gik vi tilbage til lejligheden, hvor vi tjekkede for revner. Dette skal vi gøre over de næste dage - og hvis en 1TL-mønt kan komme ind i en revne, skal myndighederne kontaktes. Foreløbigt har vi dog ikke flere eller større revner end før dagens jordskælv. Siden har en jævn strøm af mindre efterskælv kunne mærkes. Mens et større skælv på 5.9 et par timer senere fik vinduerne til at klirre. Umiddelbart er der kun én bygning, der har taget skade af dagens jordskælv. Det er i Fatih, hvor en 3-etagers renovationsmoden murstensbygning er kollapset. Myndighederne fortæller hen under aftenen, at man har modtaget 378 anmeldelser om skader på bygninger. Uddannelsesinstitutioner fra børnehave til og med universiteter er holder ferie ugen ud grundet dagens (mange) jordskælv. Læs mit indlæg: 7 Tips: Jordskælvsforberedelse for turister til Istanbul og Tyrkiet Fra UM Danskerlisten:

Foto af restaureringen, som jeg besøgte i januar 2025.

Istanbul er spækket med nabolag, spændende kvarterer og kommuner/distrikter. Men ligesom vi nogle gange fniser når vi taler om danske bynavne som Lem, Tarm og Bøsserup - ja, så har man også lignende i Tyrkiet... dog ikke ikke med samme... øhm klang, som vi har i Danmark. - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky 1. Şişli (Sisli): Navnet stammer angiveligt fra en familie, kaldet "Şişçiler" (de som laver spyd/kebabspinde), der ejede en stor ejendom i området. "Şişçilerin Konağı" (Şişçilernes palæ) blev efterhånden til "Şişlilerin Konağı" (Sisliernes palæ) og til sidst blot "Şişli". 2. Pendik: I den Byzantinske periode blev området kaldt "Pantecion", der betyder "omringet af mure". Under latinsk styre blev det til "Peninda-kot", som også betyder "mur". Dette tyder på, at Pendik har fungeret som en defensiv linje under forskellige regeringer. 3. Sütlüce (Mælkeplads): Et gammelt græsk landsby, "Süt Menbat", lå her. En kobberstatue af en kvinde, der siges at have haft mælk, der flød fra brysterne, var placeret i landsbyen. Vandet fra statuen blev anset for at øge kvinders mælkeproduktion, hvilket gav området navnet Sütlüce. 4. Ahırkapı (Staldporten): Navnet henviser til en af syv stalddøre ved Marmarahavet. Denne specifikke dør var placeret ved sultanens stald, hvilket gav området navnet Ahırkapı. 5. Tahtakale (Træborg): Ordet "Tahtakale" er en forvanskning af "Taht-el-kale" (under borgen). Navnet menes at stamme fra områdets placering under en gammel murlignende konstruktion nær Mercan eller Beyazıt. 6. Şaşkınbakkal (Forvirret købmand): I områdets tidlige dage åbnede en købmand en butik, hvor folk troede, at der ikke ville være nogen kunder. De kaldte ham derfor "şaşkın bakkal" (den forvirrede købmand), hvilket blev områdets navn. 7. Eminönü (Tillidshavn): I Osmannisk tid havde "Emin'erne" ansvar for at overvåge handlende i markedet. Området fik sit navn fra "Gümrük Eminliği" (toldmyndigheden) placeret her. 8. Taksim: I Osmannisk tid var dette stedet, hvorfra vandet blev fordelt (taksim). I dag kan du stadig se et enkelt af de gamle små slags vandtårne. 9. Üsküdar: I den Byzantinske periode var der militære kaserner, kaldet "Skutari". Dette navn udviklede sig til Üsküdar over tid. 10. Çengelköy (Kroglandsby): Navnet menes at stamme fra skibsankre, der blev produceret i landsbyen i gamle dage. 11. Galata: Navnets oprindelse er usikkert. En af de mange teorier forbinder navnet til det italienske ord "galata" (vej ned til havet). Det var genueserne fra den italienske by Genova, der byggede Galatatårnet i 1348 12. Bostancı (Grøntsagshandel): Området fik sit navn fra de mange haver, der engang producerede frugt og grøntsager. 13. Veliefendi: Hippodromen lå på land, der engang tilhørte Şeyhülislam Veli Efendi, hvilket gav området navnet Veliefendi. 14. Çatladıkapı (Revnede byport): En Byzantinsk port kaldet "Sidera" revnede i et jordskælv i 1532, hvilket gav både byporten og området navnet Çatladıkapı. 15. Feriköy: Området er opkaldt efter Madam Feri, der levede under sultanerne Abdülmecit og Abdülaziz. Hendes mand modtog et stort stykke land fra sultanen, og området blev senere opkaldt efter hende. 16. Horhor: Sultan Mehmet II hørte lyden af rindende vand, mens han gik i området. Han sagde "Lav en fontæne her, se, vandet synger 'hor hor'", hvilket gav både fontænen og området navnet Horhor. "Hor Hor" er et onomatopoetikum for en snorkende lyd, eller hvis man skulle beskrive lyden af for eksempel en boremaskine. 17. Unkapanı: Navnet stammer fra store vægte ("kapan"), der blev brugt i handelssteder i området. Disse vægte var kendt som "Kabban" på arabisk. Havnen modtog skibe lastet med korn, hvilket forstærkede navnet Unkapanı. 18. Okmeydanı: Under erobringen af Konstantinopel slog den osmanske hær lejr i dette område. Området fik sit navn Okmeydanı (pilmarken) fra denne begivenhed. 19. Kadıköy: Kadıköy er en bydel i den asiatiske del af Istanbul. Navnet betyder omtrent "kadis sted", hvor en kadi var en dommer i det osmanniske retssystem. Kort sagt: Kadıköy's navn afspejler områdets historiske betydning som administrativt center. Det oprindelige navn for Kadıköy, er Khalkedon. 20. Beyoğlu: Der er forskellige teorier om oprindelsen af dette navn. En teori hævder, at navnet stammer fra en Pontus-prins, som konverterede til islam. En anden teori forbinder det med en venetiansk prins, kendt som "Beyoğlu" (sønn af bey). 21. Tuzla (Saltvand): I osmannisk tid dækkede Istanbuls saltbehov med salt, der blev udvundet fra en saltsø i området. 22. Kartal (Ørn): Navnet stammer angiveligt fra en fisker kaldet "Kartelli", der bosatte sig på kysten i den Byzantinske periode. 23. Mecidiyeköy: Sultan Abdülmecid bosatte flygtninge fra Serbien i dette område, hvilket gav ophav til landsbyen Mecidiyeköy (Mecids landsby). 24. Aksaray: "hvide palads" på tyrkisk, menes at stamme fra et hvidt marmorpalads, der lå i området i den byzantinske tid. 25- Beşiktaş: betyder direkte oversat "vuggestenen", skulle stamme fra en større klippe, der der engang var synlig fra Bosporusstrædet og fungerede som et navigationspunkt for skibe. Disse kvarternavne illustrerer Istanbuls rige og lagdelte historie. De er mere end blot geografiske betegnelser; de er fortællinger, der afslører byens dynamiske fortid og dens forskellige kulturelle indflydelser. Kilde: Dette indlæg består blandt andet af teksten Istanbul'daki semt isimleri nereden geliyor? (Baho 2024).

En ny undersøgelse fra det italienske medie Corriere della Sera viser, at Istanbul Lufthavn (IST) har nogle af de højeste madpriser i verden - og de højeste i Europa. Med et gennemsnitligt prisskilt på over 16,5 euro er lufthavnen markant dyrere end f.eks. London's Luton Lufthavn (LTN), hvor priserne er omkring 7 euro. En hamburger koster eksempelvis omkring 254 lira i London Luton Lufthavn (LTN), men hele 600 lira i Istanbul Lufthavn. Foto 1: IST Burger King (September 2024). Foto 2: Fra undersøgelsen Kilde: Corriere della Sera/Haberturk

I dette indlæg tager jeg et kid på et af Istanbuls mange små pudsigheder og i dette tilfælde, en hemmelighed dog uden egentligt at være det: Den grønne sten ved Sehzade Moskéen, centrum af det gamle konstantinopel . Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul Find vej - i nærheden Forestil dig en solrig eftermiddag i Istanbul. Du vandrer gennem Fatih-bydelens brostensbelagte gader og gyder, lyden af muezzinens bøn blander sig med den livlige snak fra de lokale og forbipasserende bilers evendelige dytten. Pludselig, i det sydlige hjørne af Sehzade Moskéens ydre mur, fanger en grøn marmorstensøjle dit blik. En stensøjle, der ved første øjekast ligner en hvilken som helst anden sten, men som gemmer på en pragtfuld historie. Denne grønne marmorsøjle, er nemlig ikke bare en hvilken-som-helst grøn marmor stensøjle. Den har en diameter på 38 cm og en højde på 'sølle' 128 cm, står stenen næsten indmuret i moskeens ydermur og fortæller en spændende historie om Istanbuls fortid. For, det siges, at stensøjlen markerer centrum af det gamle Konstantinopel. Foto: Marts 2025 mitistanbul.dk Den eneste skriftlige kilde, der fortæller os om denne stens historie, er Evliya Celebis "Seyahatname" (Rejsebog) fra det 17. århundrede. I sin bog fortæller Evliya Celebi, at den legendariske arkitekt Sinan ønskede at bygge Sehzade Moskéen i byens centrum. Efter omhyggelige målinger inden for Konstantinopels bymure, fastslog han dette punkt som centrum og placerede en grøn søjle her. Men historien stopper ikke her. For i følge mundtlige overlevereinger skulle der nemlig allerede i Byzantinerrigets storhedstid, være placeret et tegn på dette sted, der markerede den gamle bys centrum. Så, da Sinan byggede Sehzade-komplekset, placerede han en grøn marmorsøjle oven på dette punkt, og dermed genoplivede han det gamle tegn for byens centrum. Søjle kunne engang drejes omkring sin lodrette akse ved hjælp af jernspindler i toppen og bunden, dette er i dag ikke muligt, grundet det hævede gadeniveau. Tag med på en mitistanbul.dk/byvandring og oplev denne og andre fantastiske interessante moskeer, gader, stræder og monumenter: Book en Fatih II Byvandring. find vej I nærheden: Restaureret & genåbnet: Zeyrek Cisternen i Istanbul Zeyrek Moskeen: En bid af historien Oplev: Valens Akvædukt i Istanbul Boza: En mundfuld tyrkisk vinterdrik hele året

Eyüp Sultan og Pierre Loti-bakken op ad Det Gyldne Horn i Istanbul byder på en unik atmosfære og udsigt. Eyüp er af mange betragtet som et pilgrimssted, mens Pierre Loti er agalapning og en fantastisk panoramaudsigt. vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring  -   facebook  - instagram  - bluesky Eyüp Sultan og Pierre Loti-bakken er to fantastiske steder i Istanbul, der begge byder på oplevelser med en helt særlig atmosfære, stemning og en virkelig flot udsigt over byen. Eyüp Sultan-moskéen er et vigtigt helligt sted for pilgrimme og troende, mens Pierre Loti-bakken, som ligger lige ovenfor, er kendt for sin imponerende udsigt over Det Gyldne Horn. Du kan nemt starte turen med en af passagerfærgerne op ad Det Gyldne Horn. Færgerne afgår fra Kadıköy eller Üsküdar, og afhængigt af ruten er der forskellige stop undervejs, hvor du kan stige af og på. Du finder den aktuelle fartplan på Şehir Hatları – og du bruger dit Istanbul Kart som billet. Efter dit besøg kan du vælge at tage sporvognslinje T5, der kører langs Det Gyldne Horn, tilbage mod Eminönü. Du kan naturligvis kombinere sporvogn og færge, som det passer dig bedst, men personligt foretrækker jeg turen, som jeg beskrev tidligere. Når du ankommer til Eyüp Sultan, bør du tage dig tid til at gå rundt i kvarteret. Atmosfæren her er markant anderledes end i andre dele af Istanbul. Her er roligt, spændende og mange hyggelige caféer og spisesteder – og selvfølgelig mulighed for at købe souvenirs. Eyüp Sultan-moskéen og gravpladsen er et af byens mest hellige steder, og mange tyrkiske muslimer anser det for et vigtigt pilgrimsmål. Stedet er opkaldt efter Ebu Eyüp el-Ensari, en af profeten Muhammeds ledsagere. El-Ensari faldt ved Konstantinopels mure under et mislykket forsøg på at indtage byen i årene 674-678 (også kendt som "Den første arabiske belejring"). Ved moskéen kan man se, hvad der menes at være Ebu Eyüp el-Ensaris sidste hvilested. Pierre Loti-bakken er berømt for sin betagende udsigt over Det Gyldne Horn. Stedet har navn efter den franske forfatter og marineofficer Pierre Loti. Fra toppen kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt over Istanbul. Her er det oplagt at slappe af og nyde en kop te på de hyggelige caféer og restauranter. Der er to måder at komme op til Pierre Loti på: enten med kabelbanen eller ved at gå op gennem kirkegården. Kabelbanen er en bekvem og underholdende måde at nå toppen på, og du får en fin udsigt undervejs. Hvis du vælger at gå op ad bakken til Pierre Loti, skal du være opmærksom på, at det kan være lidt anstrengende – især i sommermånederne i Istanbul. Til gengæld bliver du belønnet med smukke udsigter og muligheden for at opleve den store gravplads, som stien snor sig igennem. På gravpladsen kan du finde den ‘grinende gravsten’. Ifølge legenden tilhører grinet og stenen en mand ved navn Hüseyin. Han var kendt lokalt for sit smittende grin, som alle omkring ham værdsatte, også hans hustru, der i spøg bemærkede, at ‘det grin bliver din død’. En dag sad Hüseyin på et kaffehus og fortalte vittigheder sammen med sine venner. Ironisk nok skete det, at en af dem sagde noget så morsomt, at Hüseyin ikke kunne stoppe med at grine; han sank sammen og døde – bogstaveligt talt af grin. Efter hans begravelse på Eyüp Gravplads begyndte de lokale at tro, at de kunne høre Hüseyin grine fra sin gravsten. Siden da har gravpladsen tiltrukket besøgende fra hele verden, der kommer for at se, om de kan høre latteren. Mange forlader stedet skuffede… men af og til er der nogen, der pludselig hører en latter fra gravstedet, og så genopstår mystikken.

Dette indlæg kigger jeg på nogle af de mest kendte og fungerende kristne meningheder i Istanbul, deres trosretning og hvornår og hvordan du kan deltage i deres kirkelige handlinger. Koncilet i Kalkedon -   Græsk Ortodokse Patriarkatskirke - Armenske Ortodokse Kirke - Skt Antonios Katedral - Union Church - links - ordforklaring - Find vej - - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - tag med på en Mit Istanbul Byvandring -   facebook  - instagram  - bluesky Det er nok ikke lige kristendom og gudstjenester der er den første tanke de fleste danner sig om Istanbul. Men tilbage i år 451 fandt koncilet i Kalkedon (nutidens Kadikoy, Istanbul) sted - hvilket blev et afgørende øjeblik i kristendommens historie. Koncilets formål var at adressere teologiske uenigheder om Kristi natur, der så resulterede i den kalkedonske definition , som erklærede, at Kristus har to naturer, både guddommelig og menneskelig, forenet i én person uden sammenblanding. Koncilet var betydningsfuldt, da det bidrog til at forme den ortodokse kristne doktrin og satte en standard for troen, som mange vestlige og østlige kirker fortsat følger i dag. Det medførte dog også splittelser, da nogle kirker, der ikke accepterede denne definition, skilte sig ud og dannede deres egne traditioner, hvilket førte til en varig indflydelse på den kristne verdens mangfoldighed - Den orientalsk ortodoks kirke (herunder den srmenske- og syrisk-ortodokse kirke). Den Græsk Ortodokse Patriarkatskirke Skt. Georgios Kirke (Saint George) er sædet for den økumeniske patriark af Konstantinopel. Denne kirke, beliggende i Fener-kvarteret, er et vigtigt centrum for den græsk-ortodokse kristendom. Gudstjenester/liturgien finder sted om søndagen fra kl. 9:00 til 12:00. Den Armenske Ortodokse Kirke Surp Asdvadzadzin ligger i Kumkapı og tjener som et åndeligt hjem for det armenske samfund i Istanbul. Gudstjenesterne/lirtigierne afholdes på armensk og skulle finde sted hver søndag kl. 10:30, kontakt kirken forud for dit besøg for at sikre plads og få yderligere information. Skt Antonios Katedral (St Anthony af Padua Cathedral) er den største romersk-katolske kirke i Istanbul og befinder sig på den livlige Istiklal-gade i Taksim, Beyoğlu. Messen foregår på engelsk og italiensk hver søndag kl. 10:00 og lørdag kl. 19:00. Kirken er kendt for sin varme modtagelse af besøgende, og alle er velkomne til at deltage i messerne. Den Protestante Kristne Kirke, Union Church of Istanbul er en international kirke, der tilbyder gudstjenester på engelsk. Beliggende i Beyoğlu, afholder kirken gudstjenester hver søndag kl. 11:15 (engelsk) og 13:30 (tyrkisk). Kirken, der har til huse i Det Hollandske Kapel på det Hollandske konsulat i istanbul. Uanset hvilken kirke du vælger at besøge, giver disse steder ikke kun mulighed for at deltage i religiøse ceremonier, men også for at opleve den levende kristne arv i denne megaby, der har været et vigtigt centrum for kristendommen gennem århundreder. Protestantisme har aldrig været en del af Konstantinopels DNA, da denne kristne fortolkning blev stiftet cirka 70 år efter Osmannernes erobring af Konstantinopel. Besøgende bør altid tjekke kirkerne for de seneste oplysninger om gudstjenestetider og eventuelle specielle arrangementer. Links: Den Armenske kirke Union Church Skt Jørgens økumeniske patriarkat Sakt Anthony Ordforklaring koncil ( Økumenisk koncil/synode): Betyder at representanter fra hele (den kendte) verden sætter sig sammen for at opnå enighed. Kirkemøde for hele kristenmheden- Økumenisk: I dag bruges begrebet af de ortokse kirke. Ogsp en del uafhænguge frikirker over hele verden bruger begrebet som en beskrivelse for at være 'favnende' eller 'den eneste'/'den fælles' Forskellen på den orientalske ortodokse (f.eks den armenske) og græsk ortodokse kirke: Den Orientalske Ortodokse Kirke og den Græsk Ortodokse Kirke adskiller sig teologisk ved Kristi natur. Den Orientalske kirke følger den miafysitiske doktrin, som ser Kristus som én natur, både guddommelig og menneskelig forenet. Den Græsk Ortodokse Kirke følger den kalkedonske definition, der fastslår to separate naturer. (illustrationen i toppen af indlægget er ai-generet) Find vej:

Mens vi i Danmark forberedte os til en juleaften med familien, var man ved at opstille en galge midt i Istanbul - til hvad der skulle blive Istanbuls og Tyrkiets sidste offentlige henrettelse. henrettelsespladsen - blodtørstig hævn - dinglede i timevis - i dag - historisk note - redaktionel note - foto note - book en Byvandring - lyt til " Samtaler fra Istanbul " - vil du støtte mitistanbul.dk - facebook - instagram - bluesky Vi skriver den 24. december 1960. En dato, der ifølge beretninger har gnavet sig fast i mange istanbulboeres hukommelse med en isnende kulde, der ikke kun skyldtes vintervejret. På pladsen lige ved siden af den ellers så livlige og duftende Krydderibasar (Mısır Çarşısı) i Eminönü stimlede en voksende menneskemængde sammen. Ikke for at finde gode tilbud eller på anden vis lave en god handel, men for at se. For at deltage i et ældgammelt, brutalt ritual: en offentlig henrettelse. Manden i centrum for denne morbide opmærksomhed var kendt som Börekçi Ali, dømt for mord. Galgen stod som en rå, nøgen silhuet mod pladsens gamle bygninger – et varsel om den voldsomme ende, der ventede. Man kan næsten føle den særlige, anspændte stilhed, der må have sænket sig over mængden, kun brudt af enkelte host eller en hvisken; en blanding af frygt, afsky og en ubehagelig, dragende nysgerrighed. Det var både mænd, kvinder og børn, der var trådt sammen for at være vidne til denne form for blodtørstige hævnlyst og ydmygelse – det var en offentlig forestilling i døden, designet til at afskrække og indgyde respekt for loven, men uundgåeligt også en kilde til gys og væmmelse. Og ydmygelsen stoppede ikke ved selve henrettelsen. Den måske mest makabre detalje, der ofte knyttes til Börekçi Alis offentlige henrettelse i Istanbul i 1960, er den isnende efterhistorie: liget af den hængte mand blev efterladt dinglende i galgen i fem lange timer. Et uhyggeligt trofæ, et stumt vidnesbyrd om statens ultimative magt, udstillet for alle, der kom forbi det travle torv. En brutal understregning af, at en form for retfærdighed i sin mest nådesløse form var sket fyldest - tørsten efter hævn var slukket. Det er i skrivende stund kun knapt 65 år siden, at Börekçi Ali blev henrettet, og dermed satte punktum for offentlige henrettelser i Tyrkiet. I dag står man på den selv samme plads ved krydderibasaren i Eminönü, og kontrasten er slående. Luften summer af liv, af råb fra sælgere, af duften af krydderier og ristede kastanjer og til lyden fra den dyttende trafik og de tudende færger. Mennesker haster forbi, shopper, griner, tager billeder – uvidende om, at de måske træder på den selvsamme jord, hvor galgen engang kastede sin sidste lange skygge. Det er blandt andet skjulte historier som denne, dette mørke lag under den pulserende overflade, der gør stedet i Eminönü så fascinerende. Historisk note: Eminönü betyder "foran retfærdigheden". Den sidste henrettelse i Tyrkiet fandt sted i oktober 1984. Siden da er ingen dødsdomme blevet fuldbyrdet. Tyrkiet har også ratificeret internationale konventioner, der forbyder dødsstraf under alle omstændigheder. 2002: Dødsstraffen blev afskaffet for fredstidsforbrydelser. 2004: Dødsstraffen blev fuldstændig afskaffet for alle forbrydelser. Redaktionel note: Mens året 1960 ofte angives for den sidste offentlige henrettelse i Istanbul, er den specifikke dato den 24. december 1960, og identiteten af den henrettede som værende Börekçi Ali er svær at bekræfte endeligt via bredt tilgængelige kilder. Detaljen om liget, der blev vist frem, knyttes generelt til den sidste offentlige henrettelse i 1960. Jeg har valgt at skrive indlægget her med lidt brug af 'kreativ frihed' - dog understreger jeg, at indlægget er baseret på tilgængelige kilder. Foto note: Billedet er fra en henrettelse på Eminönü-torvet. Enkelte kilder beskriver billedet som værende fra Börekçi Alis henrettelse, men påklædningen taget i betragtning, mener jeg ikke at dette er korrekt. Fez-hatten blev udfaset i 1926 ligesom anden beklædning synes at høre til mere i sen-osmannisk periode eller tidlig republikanske periode (dvs mellem 1910-1930).

Galatatårnet er et ikonisk vartegn i Istanbul, der rejser sig mod himlen. Det er uden tvivl en af byens mest populære turistattraktioner - Spring køen over og køb billet nu - vil du værre med til at støtte mitistanbul.dk  - Podcasten "Samtaler fra Istanbul"  - book en Mit Istanbul Byvandring Tårnet ligger i bydelen Beyoglu på den europæiske side af Istanbul. Det blev oprindeligt bygget af genovesiske kolonister i det 14. århundrede og fungerede som et vagttårn, der overvågede havneindgangen til Det Gyldne Horn. Siden da er det blevet renoveret flere gange og bevaret som et symbol på byens rige kultur og historie. Galatatårnet er 67 meter højt og tilbyder en fantastisk panoramaudsigt over byen. Fra toppen kan du se Istanbuls arkitektoniske vidundere, herunder Hagia Sophia, Den Blå Moské, Topkapi-paladset og Süleymaniye-moskeen. Du kan også nyde udsigten over den byzantinske bydel i Fatih-distriktet med dens snoede gader og travle markeder. Bosporusbroerne og de mange skibe, der sejler på Det Gyldne Horn, er et imponerende syn. Udsigten er særligt spektakulær ved solnedgang eller om aftenen, når byen er oplyst af tusindvis af lys. Udover den betagende udsigt rummer Galatatårnet også et lille museum, der viser genstande og billeder fra tårnets historie. Driften af Galatatårnet blev overdraget til den tyrkiske stat efter lokalvalget i 2019.

Er du samler af legetøj, medaljer eller helt vild med antik-agtige kopper og smykker? Så bør du reservere din næste søndag i Istanbul til en skattejagt i Feriköy Antikbasar. Åbningstider - facts om basaren - find vej - på nettet - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" - book en Mit Istanbul Byvandring Beliggende i Şişli-distriktet på den europæiske side af Istanbul, er basaren et sandt paradis for samlere fra hele verden. Klokken 09-18 hver søndag, året rundt (undtagen på særlige helligdage), forvandles området til et livligt marked med hundredvis af boder, der bugner af samlerobjekter inden for næsten enhver tænkelig kategori. Her kan du finde alt fra vintage legetøj og sjældne bøger til fine smykker og antikke møbler. Feriköy Antikbasar er kendt for sin autentiske atmosfære og de utallige unikke fund, man kan gøre. Priserne varierer afhængigt af udbud, efterspørgsel og dine forhandlingsevner, så vær forberedt på at prutte om prisen. Feriköy Antikbasar har etableret sig som en af de største og mest populære antikmarkeder i Istanbul og tiltrækker nu endnu flere internationale samlere. Markedet er kendt for sin brede vifte af varer, der spænder fra fine antikviteter til mere overkommelige vintagefund. Basaren har også udviklet sig til et kulturelt samlingspunkt, hvor besøgende kan opleve den lokale atmosfære og interagere med sælgere fra forskellige baggrunde. Feriköy Antikbasar er helt klart et must-visit for enhver samler, der besøger Istanbul. Basaren på nettet Instagram Hjemmeside Find vej Basaren er let tilgængelig med offentlig transport, og de nærmeste metrostationer er Osmanbey (M2). Derudover kører adskillige buslinjer i området.

I en chokerende udvikling, der har sendt krusninger gennem det internationale samfund, har den tyrkiske præsident annonceret, at Bosporus Strædet officielt per den første april 2025 er blevet omdøbt til "Erdogan Strædet". Denne lidt pludselige navneændring kommer i kølvandet på Tyrkiets succesfulde navneændring til Türkiye i 2021. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - podcasten Samtaler fra Istanbul - Book en Mit Istanbul Byvandring Den tyrkiske regering har allerede indsendt en officiel anmodning til De Forenede Nationer om at anerkende og internationalisere navneændringen. Internationale reaktioner på navneændringen har været blandede. Mens nogle lande har udtrykt "diplomatisk forvirring", har andre, herunder den amerikansk præsident Trump, rost den tyrkiske præsidents "rigtigt gode" træk. I Danmark har Dansk Sprognævn allerede udsendt den første erklæring om hvordan den nye navneændring vil påvirke det danske sprog: "Jeg tager en svømmetur i Erdogan" "Jeg sejler en tur op og ned ad Erdogan" I mellemtiden er Istanbul Storkommune IBB blevet pålagt at begynde processen med at udskifte alle vejskilte, kort og turistbrochurer for at afspejle den nye navneændring. 🐣For god ordens skyld, så er det i dag den 1. april 2025 og dette er en aprilsnar 🃏🤡

Dette indlæg tager et kig på Istanbul færgerne fra Şehir Hatları der forbinder byens områder og tilbyder smukke udsigter. Kommunale færger & vandtaxa - historie - populære ruter - oplevelser - Storebælt kaffe på Bosporus - billetpriser - vil du værre med til at støtte mitistanbul.dk - Podcasten "Samtaler fra Istanbul" - book en Mit Istanbul Byvandring Med Bosporusstrædet og Det Gyldne Horn kan Istanbul næsten sammenlignes med en kløver - delt i tre dele. Denne unikke geografi har gjort færgetransport til en væsentlig del af byens infrastruktur, både for de lokale og for turister. Şehir Hatları er Istanbuls kommunalt ejede færgeservice, der forbinder mange af megabyens områder. Hvis der ikke lige er en rutefærge tilgængelig, kan man hyre en af rederiets vandtaxaer ( IBB Deniz Taksi ). Vandtaksierne er i øvrigt lokale og bygget på rederiets værft i Det Gyldne Horn, et værft der kørte med store underskud indtil 2020 hvor den nye IBB kommunale styrelse fik vendt skuden, om jeg så an sige, med en lang række nye spændende og virksomme projekter som Deniz Taksi og ombygningen af rederiets store skibe med blandt andet Vapur Kafeen. At opleve Istanbul fra vandet ombord på én af de ikoniske Şehir Hatları færger er en uforglemmelig oplevelse og for mange besgende til istanbul et 'must do'. Rederiet Şehir Hatları er en sammenslutning af flere færgeruteoperatører med rødder tilbage til 1851. I 1937 blev de forskellige ruter og færgelinjer samlet under fanen "Şehir Hatları" (Bylinjer) med offentlig administration. Şehir Hatları opererer i dag en lang række færgeruter, der krydser de to kontinenter, som deler Istanbul, samt forbinder øerne i Marmarahavet. Karaköy - Eminönü - Kadıköy Denne rute forbinder de historiske kvarterer på den europæiske side med det pulserende Kadıköy på den asiatiske side. Det er en perfekt mulighed for at opleve kontrasterne mellem de to kontinenter. Beşiktaş - Üsküdar En kort, men smuk tur, der giver en fantastisk udsigt over Bosporusbroen og Dolmabahçe-paladset - og Jomfrutårnet Adalar (Prinsøerne) Tag en endagstur til en af de fire Prinsøer, hvor du kan nyde fred og ro væk fra byens travlhed. Færgerne til øerne afgår regelmæssigt fra Kabataş, Kadiköy og Bostancı. At sejle med Şehir Hatları er ikke kun en praktisk transportform, men også en oplevelse i sig selv. Her er nogle tips til at få mest muligt ud af din færgetur: Tag en færge ved solopgang eller solnedgang, når lyset fra byen spejler sig i vandet og skaber en spektakulær udsigt. De fleste færgeruter stopper omkring kl. 21, så sørg for at kende dine muligheder. Alternativt kan du vælge et af de voldsomt populære Bosporus Cruise med middag og underholdning . Køb og nyd en kop varm, tyrkisk te eller kaffe fra Vapur Kafe, der er færgens café, og nyd den på dækket, mens du ser verden glide forbi. De seneste år har de store færger fået indrettet en café, der serverer det, man måske kan kalde for Istanbul's storebæltskaffe: Bosporuskaffe. Denne kaffe er både smagfuld og prisvenlig! Færgerne tilbyder nogle af de bedste udsigtspunkter til at tage billeder af Istanbuls skyline, herunder den ikoniske Hagia Sophia, Den Blå Moské, Bosporusbroen og de centrale pladser. Glem ikke Ungmøens Tårn midt i Bosporusstrædet ud for Üsküdar. Billetpriserne for Şehir Hatları er overkommelige, og Istanbulkart , byens offentlige transportkort, kan bruges til betaling. Færgerne sejler regelmæssigt, men det er altid en god idé at tjekke tidsplanerne på forhånd, især om vinteren, da vejret kan påvirke sejladsen.